EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 368: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/3-21

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 368
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

12. marts 2021

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-585/19

Titel og kort sagsresumé

Academia de Studii Economice din Bucureşti

Emne:

Arbejdstidsdirektivet (maksimal arbejdstid)

Spørgsmål:

1) Skal der ved [udtrykket] »arbejdstid«, som defineret i

artikel 2, nr. 1), i direktiv 2003/88/EF, forstås »det

tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står til

arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin

beskæftigelse eller sine opgaver« på grundlag af en enkelt

kontrakt (på fuld tid) eller på grundlag af den pågældende

arbejdstagers samtlige indgåede (arbejds-)kontrakter?

2) Skal medlemsstaternes forpligtelser i henhold til artikel 3

i direktiv 2003/88/EF (pligten til at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en

minimumshvileperiode på 11 sammenhængende timer

inden for hver 24-timersperiode) og artikel 6, litra b), i

direktiv 2003/88/EF (pligten til at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at den gennemsnitlige

arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode ikke overstiger 48

timer, inklusive overarbejde) fortolkes således, at de

indfører grænser med hensyn til en enkelt kontrakt eller

med hensyn til samtlige kontrakter, som er indgået med

den samme arbejdsgiver eller flere arbejdsgivere?

3) Såfremt der af besvarelsen af det første og det andet

spørgsmål følger en fortolkning, hvorefter

medlemsstaterne ikke på nationalt plan må regulere

anvendelsen af artikel 3 og artikel 6, litra b), i direktiv

2003/88/EF med hensyn til hver [enkelt] kontrakt, i

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

17.03.21

Til orientering:

Arbejdsmarkedets

parter

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 368: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/3-21

mangel af nationale lovbestemmelser, ifølge hvilke den

daglige minimumshvileperiode og den maksimale ugentlige

arbejdstid skal stilles i relation til arbejdstageren (uanset

hvor mange arbejdskontrakter, som denne indgår med den

samme arbejdsgiver eller flere arbejdsgivere), kan en

offentlig institution i en medlemsstat, der handler på

statens vegne, da lægge til grund, at bestemmelserne i

artikel 3 og artikel 6, litra b), i direktiv 2003/88/EF finder

direkte anvendelse, og sanktionere en arbejdsgiver for

manglende overholdelse af de i direktivets fastsatte grænser

af den daglige hvileperiode og/eller den maksimale

ugentlige arbejdstid?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-562/19

Titel og kort sagsresumé

Kommissionen mod Republikken Polen m.fl. (appel)

Påstande:

—Dom

afsagt af Retten (Niende Udvidede

Afdeling) den 16. maj 2019 i de forenede sager T-836/16 og

T-624/17, Republikken Polen mod Kommissionen,

EU:T:2019:338 ophæves i sin helhed.

—Kommissionen

frifindes i søgsmålet anlagt af

Republikken Polen mod Kommissionen i sag T-836/16

med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse

C(2016) 5596 final af 19. september 2016 om statsstøtte

SA.44351 (2016/C) (ex 2016/NN) om indledning af den

formelle undersøgelsesprocedure og om et påbud om ophør

om anvendelse af den polske afgift i detailsektoren

forkastes, og Kommissionen frifindes i søgsmålet anlagt af

Republikken Polen mod Kommissionen i sag T-624/17

med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse

2018/160 af 30. juni 2017 om statsstøtte SA.44351

(2016/C) (ex 2016/NN), iværksat af Polen til afgiften i

detailsektoren og Republikken Polen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen.

—Subsidiært,

såfremt de to søgsmål ikke forkastes i deres

helhed, hjemvises sagerne til Retten til fornyet afgørelse for

så vidt angår de anbringender, der ikke blev truffet afgørelse

om i første instans og afgørelsen om sagsomkostningerne i

første instans og i nærværende appel udsættes indtil

vedtagelsen af den endelige afgørelse i sagen.

Minister for Justice and Equality

A. Does the Framework Decision apply to the situation

where the requested person was convicted and sentenced in

a third state but by virtue of a bilateral treaty between that

third state and the issuing state, the judgment in the third

state was recognised in the issuing state and enforced

according to the laws of the issuing state?

B. If so, in circumstances where the executing member state

has applied in its national legislation the optional grounds

for non-execution of the European arrest warrant set out in

Article 4.1 and Article 4.7(b) of the Framework Decision,

how is the executing judicial authority to make its

Interessent

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Processkri

Dom

Dato

16.03.21

C-488/19

Justitsministeriet

Dom

17.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 368: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/3-21

determination as regards an offence stated to be committed

in the third state, but where the surrounding circumstances

of that offence display preparatory acts that took place in

the issuing state?

C-900/19

One Voice et Ligue pour la protection des oiseaux

1 - Skal bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, litra c), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009 fortolkes således, at de er til hinder for, at

medlemsstaterne tillader brug af midler, indretninger eller

metoder til fangst eller drab, der selv minimalt og strengt

midlertidigt, kan føre til bifangster? Hvilke kriterier skal der

i givet fald

–

navnlig henset til andelen eller det begrænsede

omfang af disse bifangster, til den omstændighed, at denne

fangstmetode i princippet ikke er dødelig og til forpligtelsen

til at sætte de arter, som er fanget utilsigtet, fri, uden at der

forårsages alvorlig skade på dem

–

anvendes ved

bedømmelsen af, om det kriterium om selektivitet, der er

fastsat i disse bestemmelser, er opfyldt?

2 - Skal direktivet af 30. november 2009 fortolkes således, at

formålet om at bevare brugen af metoder og midler til

fuglejagt, som bygger på skik og brug, til rekreative formål

–

for så vidt som alle de andre betingelser, der i artikel 9, stk.

1, litra c), er fastsat for, at en sådan undtagelse finder

anvendelse, er opfyldt

–

kan begrunde, at der ikke findes

nogen anden tilfredsstillende løsning i den forstand, hvori

udtrykket er anvendt i artikel 9, stk. 1, hvilket således gør

det muligt at fravige det princip om forbud mod disse

jagtmetoder og -midler, der er fastsat i direktivets artikel 8?

DuPont de Nemours m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) 2017/1496 af 23. august 2017 om ikke at forny

godkendelsen af aktivstoffet flupyrsulfuron-methyl (herefter

»FPS«) og om tilbagekaldelse af markedsføringstilladelser

for plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof

(1), annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Verband Deutscher Alten und Behindertenhilfe und

CarePool Hannover mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse C(2017) 7687 final

af 23. november 2017 vedrørende statsstøtte SA.42268

(2017/E)

—

Tyskland statsstøtte til fremme af opgaver i

forbindelse med velfærdspleje og SA.42877 (2017/E)

—

Tyskland CarePool Hannover GmbH annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

GILDA-UNAMS e.a.

1) Udgør den forskellige behandling udelukkende af

undervisere i den katolske religion, såsom sagsøgerne,

forskelsbehandling på grund af religion som omhandlet i

[chartrets] artikel 21 og direktiv 2000/78/EF, eller udgør

den omstændighed, at arbejdstageren kan fratages sit

egnethedsbevis, en gyldig grund til, at undervisere i den

katolske religion, såsom sagsøgerne, behandles forskelligt i

forhold til de øvrige lærere, idet de førstnævnte ikke kan

påberåbe sig nogen af de hindrende foranstaltninger i

henhold til § 5 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset

ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999 og er opført

som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

17.03.21

T-719/17

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

17.03.21

T-69/18

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Erhvervsministeriet

Dom

17.03.21

C-282/19

Beskæftigelses-

ministeriet

Økonomistyrelsen

18.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 368: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/3-21

C-388/19

om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der

er indgået af EFS, UNICE og CEEP?

2) Såfremt det antages, at der foreligger direkte

forskelsbehandling som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a),

i direktiv 2000/78/EF på grund af religion (artikel 1) og

som omhandlet i [chartret], hvilke midler kan den nationale

ret da anvende for at ophæve konsekvenserne heraf, når der

tages højde for, at alle andre lærere end undervisere i den

katolske religion er blevet omfattet af det ekstraordinære

ansættelsesprogram i lov nr. 107/15 og således har opnået

fastansættelse på grundlag af tidsubegrænsede kontrakter,

og skal den nationale ret navnlig fastslå, at der foreligger et

tidsubegrænset ansættelsesforhold mellem sagsøgerne og

det sagsøgte ministerium?

3) Skal § 5 i den rammeaftale, som er opført som bilag til

direktiv 1999/70/EF, fortolkes således, at den er til hinder

for en national lovgivning som den omhandlede, i henhold

til hvilken de almindelige retsregler, der regulerer

ansættelsesforhold og sanktionerer misbrug hidrørende fra

flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter ved

automatisk ændring af den tidsbegrænsede kontrakt til en

tidsubegrænset kontrakt, hvis ansættelsesforholdet

fortsætter ud over en nærmere bestemt dato, ikke finder

anvendelse inden for skolesektoren, med særlig henvisning

til undervisere i den katolske religion, således at det er tilladt

at gøre brug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede

kontrakter på ubestemt tid, og kan især behovet for aftale

med stiftsbiskoppen udgøre en gyldig grund som omhandlet

i rammeaftalens § 5, stk. 1, litra a), eller skal den

omhandlede situation derimod opfattes som

forskelsbehandling, som er forbudt i henhold til [chartrets]

artikel 21?

4) Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, er det da i

medfør af [chartrets] artikel 21, § 4 i den rammeaftale, som

er opført som bilag til direktiv 1999/70/EF, og/eller artikel

1 i direktiv 2000/78/EF tilladt at se bort fra bestemmelser,

som er til hinder for automatisk ændring af den

tidsbegrænsede kontrakt til entidsubegrænset kontrakt, hvis

ansættelsesforholdet fortsætter ud over en nærmere bestemt

dato?

Autoridade Tributária e Aduaneira

Skal bestemmelserne i artikel 12, 56, 57 og 58 i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab [nu artikel 18, 63,

64 og 65 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde] fortolkes således, at de er til hinder for en

national lovgivning som den i denne sag omhandlede

(artikel 43, stk. 2, i lov om beskatning af fysiske personers

indkomst, vedtaget ved lovdekret nr. 442-A/88 af

30.11.1988, som affattet ved lov nr. 109-B/2001 af

27.12.2001), med de ændringer, som er indført ved lov nr.

67-A/2007 af 31. december 2007 ved indsættelsen af stk. 7

og 8 (nu stk. 9 og 10) i lovens artikel 72, med henblik på at

muliggøre, at avancer ved salg af fast ejendom beliggende i

en medlemsstat (Portugal) foretaget af en person, som er

hjemmehørende i en anden EUmedlemsstat (Frankrig),

efter valg ikke pålægges en større skattebyrde end den, der

for samme form for transaktion ville blive pålagt avancer,

som realiseres af en person, der er hjemmehørende i den

stat, hvori den faste ejendom er beliggende?

Skatteministeriet

Dom

18.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 368: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/3-21

C-848/19

C-930/19

Tyskland mod Polen (appel)

Påstande:

—Rettens

dom af 10. september 2019 i sag T-

883/16 ophæves.

—Sag

T-883/16 hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

—Afgørelsen

om sagsomkostningerne udsættes.

État belge

Emne:

Forskelsbehandling ift. retten til fortsat ophold for

familiemedlemmer, der er ofre for vold i hjemmet,

afhængigt af, om de er familiesammenført med en EU-

borger (efter 2004/38/EF) eller med en

tredjelandsstatsborger, der har opholdsret i en MS (efter

2003/86/EF).

Spørgsmål:

Tilsidesætter artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om

unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes

og opholde sig frit på medlemsstaternes område artikel 20

og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, for så vidt som den bestemmer, at skilsmisse,

omstødelse af ægteskabet eller ophør af det registrerede

partnerskab ikke betyder, at familiemedlemmer til

unionsborgere, der ikke er statsborgere i en medlemsstat,

mister deres ret til ophold

–

navnlig når der foreligger en

særlig vanskelig situation, og ægtefællen eller partneren

f.eks. har været udsat for vold i hjemmet, mens ægteskabet

eller det registrerede partnerskab stadig bestod

–

men

udelukkende på den betingelse, at de pågældende kan

godtgøre, at de er arbejdstagere eller selvstændige

erhvervsdrivende, eller at de råder over tilstrækkelige midler

til sig selv og deres familiemedlemmer, således at deres

ophold ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale

system, og at de har en sygeforsikring i værtsmedlemsstaten,

der dækker alle risici, eller at de i værtsmedlemsstaten har

status som familiemedlem til en person, der opfylder disse

krav, mens artikel 15, stk. 3, i Rådets direktiv 2004/38/EF

af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring, der

indeholder den samme mulighed for at bevare en

opholdsret, ikke gør denne opholdsret betinget af, at dette

krav er opfyldt?

NAMA e.a.

1. a) Skal artikel 1, stk. 3, artikel 2, stk. 1, litra a) og b), samt

artikel 2a, stk. 2, i Rådets direktiv 92/13/EØF af 25.

februar 1992 om samordning af love og administrative

bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for

fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og

energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT

1992, L 76), læst i lyset af Fastwebdommen (C-100/12),

PFE-dommen (C-689/13), dommen Archus og Gama (C-

131/16) samt Lombardi-dommen (C-333/18), fortolkes

således, at de er til hinder for en national retspraksis,

hvorefter den udelukkede tilbudsgiver

–

såfremt den

ordregivende enhed ikke i den afsluttende fase for tildeling

af kontrakten, men i en tidligere fase i udbudsproceduren

(eksempelvis fasen for undersøgelse af de tekniske bud)

træffer beslutning om at udelukke en tilbudsgiver og

derimod give en anden berørt aktør (konkurrent) adgang til

deltagelse

–

for det tilfælde, at den kompetente ret forkaster

Energistyrelsen

18.03.21

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

22.03.21

C-771/19

Erhvervsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Energistyrelsen

Dom

24.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 368: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/3-21

C-950/19

T-282/19

tilbudsgiverens anmodning om udsættelse [af AEPP’s

afgørelse] for så vidt angår den del, hvor han udelukkes fra

udbudsproceduren, opretholder en søgsmålsinteresse i, ved

samme anmodning om udsættelse, at opnå udelukkelsen af

den anden tilbudsgiver ved alene at gøre gældende, at

sidstnævnte er blevet givet adgang til deltagelse i strid med

princippet om ligebehandling af bud?

b) Såfremt spørgsmål a) besvares bekræftende, skal

ovennævnte bestemmelser da fortolkes således, at den

udelukkede tilbudsgiver i lyset af ovenstående, ved

anmodningen om udsættelse, kan påberåbe sig enhver form

for mangel ved konkurrentens deltagelse i

udbudsproceduren, dvs. også fremsætte indsigelse mod

andre bestemte uregelmæssigheder i konkurrentens bud end

dem, på grund af hvilke tilbudsgiverens bud er blevet

udelukket, først og fremmest med henblik på dels at opnå

en suspension af udbudsproceduren og af tildelingen af

kontrakten til konkurrenten, ved en foranstaltning, der

burde træffes i en efterfølgende fase i proceduren, dels

–

såfremt der på et senere tidspunkt gives medhold i

hovedsøgsmålet (anmodning om annullation)

–

at opnå

udelukkelsen af denne konkurrent, undladelse af

kontraktens tildeling og eventuelt, af denne grund,

iværksættelse af en ny udbudsprocedure, hvori den

udelukkede tilbudsgiver kann deltage?

2. Er det for besvarelsen af det foregående spørgsmål

relevant, at adgang til foreløbig (men også endelig)

domstolsbeskyttelse er betinget af, at det nationale

uafhængige organ med kompetence til at behandle

administrative klager først har givet afslag på klagen,

herunder i lyset af konklusionerne i dommen

Bietergemeinschaft Technische Gebäudebetreuung und

Caverion Österreich (C- 355/15)?

3. Er det for besvarelsen af det første spørgsmål relevant, at

såfremt den udelukkede tilbudsgiver gives medhold i

klagepunkter vedrørende konkurrentens deltagelse i

udbudsproceduren, (a) er det ikke muligt at iværksætte en

ny udbudsprocedure, eller at (b) klageren som følge af

grunden til sin udelukkelse ikke kan deltage i den eventuelle

nye udbudsprocedure?

Patentti- ja rekisterihallituksen

tilintarkastuslautakunta

1. Skal artikel 22a, stk. 1 (indføjet ved direktiv

2014/56/EU), i direktiv

2006/43/EF fortolkes således, at en ledende

revisionspartner påtager sig en stilling

af den i dette stykke nævnte art, når ansættelseskontrakten

indgås?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

artikel 22a, stk. 1,

fortolkes således, at en ledende revisionspartner påtager sig

en stilling af den i

dette stykke nævnte art, når arbejdet i den pågældende

stilling indledes?

Foundation for the Protection of the Traditional

Cheese of Cyprus namedHalloumi mod EUIPO

—

Filotas Bellas & Yios ((Halloumi

χα ού ι

Vermion

grill cheese M BELAS PREMIUM GREEK DAIRY

SINCE 1927)

Erhvervsstyrelsen

Dom

24.03.21

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

24.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 368: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/3-21

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

—EUIPO

tilpligtes at bære sine egne omkostninger og

betale omkostningerne afholdt af den part, der har fremsat

ugyldighedsbegæringen.

C-501/18

Balgarska Narodna Banka

1. Følger det af EU-rettens ækvivalensprincip og

effektivitetsprincip, at en national ret er forpligtet til ex

officio at kvalificere et søgsmål som anlagt på grund af en

medlemsstats manglende opfyldelse af en forpligtelse i

henhold til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske

Union (TEU), såfremt søgsmålet vedrører medlemsstatens

ansvar uden for kontraktforhold for skader hidrørende fra

en tilsidesættelse af EU-retten, som en myndighed i en

medlemsstat angiveligt har forårsaget, og

–

artikel 4, stk. 3, TEU ikke udtrykkeligt er anført som

retsgrundlag i stævningen, men det fremgår af

anbringenderne, at skaden gøres gældende på grund af

tilsidesættelse af EU-retlige bestemmelser,

–

erstatningskravet støttes på en national bestemmelse om

statens ansvar for skader, der er opstået i forbindelse med

udøvelsen af administrative aktiviteter, idet dette ansvar

ikke afhænger af culpa og udløses under følgende

betingelser: en ulovlig retsakt, en myndigheds eller en ansats

retsstridige handling eller undladelse i forbindelse med eller

i anledning af udøvelsen administrative aktiviteter, opstået

økonomisk eller ikke-økonomisk skade, og direkte og

umiddelbar årsagsforbindelse mellem skaden og

myndighedens retsstridige adfærd,

–

retten i henhold til medlemsstatens lovgivning ex officio

skal fastlægge retsgrundlaget for statens ansvar for de

retslige myndigheders aktiviteter på grundlag af de

omstændigheder, hvorpå søgsmålet støttes? 2. Følger det af

27. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1093/201[0] af 24. november 2010 om

oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed), at en henstilling, der er

udstedt på grundlag af forordningens artikel 17, stk. 3, hvori

det konstateres, at en medlemsstats centralbank har

overtrådt EU-retten i forbindelse med fristerne for

udbetalingen af de garanterede indskud til indskyderne i det

pågældende kreditinstitut, under omstændigheder som de i

hovedsagen omhandlede:

–

giver indskyderne i dette kreditinstitut ret til at påberåbe

sig henstillingen ved en national ret med henblik på at

begrunde et erstatningssøgsmål vedrørende den pågældende

tilsidesættelse af EU-retten, når man tager hensyn til Den

Europæiske Banktilsynsmyndigheds udtrykkelige beføjelse

til at fastslå, at EUretten er blevet overtrådt, og når man

tager i betragtning, at indskyderne ikke er adressater for

henstillingen og heller ikke kan være det, og at henstillingen

ikke har direkte retsvirkninger for dem,

–

det med hensyn til betingelsen gælder, at den overtrådte

bestemmelse skal fastsætte klare og ubetingede forpligtelser,

når man tager i betragtning, at artikel 1, nr. 3, afsnit i), i

[Europa-Parlamentets og Rådets] direktiv 94/19/EF [af 30.

maj 1994] om indskudsgarantiordninger, når den fortolkes

sammenholdt med 12. og 13. betragtning til dette direktiv,

ikke indeholder alleelementer, der er nødvendige for at

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

25.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 368: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/3-21

C-165/19

C-565/19

C-598/19

C-21/20

fastsætte en klar og ubetinget forpligtelse for

medlemsstaterne, og ikke giver indskyderne umiddelbare

rettigheder, samt under hensyntagen til det forhold, at dette

direktiv blot fastsætter en minimumsharmonisering, der

ikke omfatter de holdepunkter, på grundlag af hvilke det

skal konstateres, at disses indskud er indisponible, og at

henstillingen ikke er begrundet med andre klare og

ubetingede EU-retlige bestemmelser, herunder bl.a.

vurderingen af den manglende likviditet og den umiddelbart

manglende udsigt til udbetaling, en eksisterende forpligtelse

til at træffe foranstaltninger til tidlig indgriben og til at

videreføre driften af kreditinstituttet,

–

henset til genstanden, indskudsgarantien, og Den

Europæiske Banktilsynsmyndigheds beføjelse til at udstede

henstillinger vedrørende indskudsgarantiordningen i

henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning […]nr. 1093/2010,

er gyldig i forhold til den nationale centralbank, der ikke har

nogen forbindelse til den nationale indskudsgarantiordning

og ikke er en kompetent myndighed i henhold til denne

forordnings artikel 4, nr. 2, afsnit [iii)]?

Slovak Telecom mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—Rettens

dom ophæves helt eller delvist.

—Afgørelsen

annulleres helt eller delvist.

—Subsidiært

annulleres eller nedsættes de ST pålagte bøder

yderligere.

—Kommissionen

tilpligtes at betale alle omkostninger i

forbindelse med den foreliggende sag og sagen for Retten.

Armando Carvalho m.fl. mod Europa-Parlamentet

m.fl. (appel)

Påstande:

—Den

appellerede kendelse ophæves.

—Sagen

fremmes til realitetsbehandling.

—Sagen

hjemvises til

Retten med henblik på realitetsbehandling af

annullationspåstanden.

—Sagen

hjemvises til Retten med

henblik på realitetsbehandling af påstanden om Unionens

ansvar uden for kontraktforhold.

—De

appelindstævnte tilpligtes at betale

sagsomkostningerne i appelsagen og i sagen for Retten.

Conacee

Skal artikel 20 i direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud

fortolkes således, at den subjektive rækkevidde af den i

bestemmelsen omhandlede reservering ikke kan begrænses

på en sådan måde, at virksomheder eller økonomiske

aktører, som opfylder kravet om, at mindst 30% af deres

ansatte er handicappede personer, og som forfølger

formålet eller målet om social og faglig integration af disse

personer, udelukkes fra dens anvendelsesområde ved

fastsættelse af yderligere krav vedrørende de pågældende

aktørers stiftelse, art og formål, deres virksomhed eller

investeringer eller krav af anden art?

Balgarska natsionalna televizia

1) Kan en public service-tv-stations levering af audiovisuelle

medietjenester til seerne anses for en ydelse leveret mod

vederlag som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv

2006/112/EF, når den finansieres af staten i form af

tilskud, idet seerne ikke betaler gebyrer for transmissionen,

eller udgør den ikke en ydelse leveret mod vederlag i denne

bestemmelses forstand og er ikke omfattet af dette direktivs

anvendelsesområde?

Erhvervsstyrelsen

Dom

25.03.21

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

25.03.21

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

25.03.21

Skatteministeriet

25.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 368: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/3-21

C-22/20

C-65/20

2) Såfremt svaret herpå er, at public service-tv-stationers

audiovisuelle medietjenester til seerne er omfattet af

anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv

2006/112/EF, skal det da lægges til grund, at det drejer sig

om fritagne leveringer som omhandlet i direktivets artikel

132, stk. 1, litra q), og er en national bestemmelse lovlig,

som fritager denne aktivitet alene på grund af det modtagne

statstilskud, som public service-tv-stationen modtager,

uanset om denne virksomhed også er kommerciel?

3) Er en praksis, som gør retten til fradrag af indgående

moms for erhvervelser afhængig af ikke alene anvendelsen

af erhvervelserne (til afgiftspligtig eller ikke afgiftspligtig

virksomhed), men også af finansieringen af disse

erhvervelser, nemlig for det første af egne indtægter

(reklameydelser m.v.) og for det andet af statstilskud, og

som kun indrømmer ret til fradrag for erhvervelser, der er

finansieret ved egne indtægter, og ikke for dem, der er

finansieret ved statstilskud, idet der kræves en afgrænsning

af disse, tilladt i henhold til artikel 168 i direktiv

2006/112/EF?

4) Såfremt det lægges til grund, at public service-tv-

stationers virksomhed består af afgiftspligtige og fritagne

leveringer, og under hensyntagen til den blandede

finansiering af disse: Hvilket omfang har fradragsretten for

disse erhvervelser, og hvilke kriterier skal der anvendes ved

fastsættelsen?

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige

Påstande:

—

Det fastslås, at Kongeriget Sverige har undladt

at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3,

TEU, idet det ikke har meddelt Kommissionen de

oplysninger, der er nødvendige, for at denne kan bedømme

rigtigheden af det anførte om, at byområderne Habo og

Töreboda opfylder kravene i Rådets direktiv 91/271/EØF

af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (1).

—

Det fastslås, at Kongeriget Sverige har undladt at

opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 4,

sammenholdt med artikel 10 og 15, i direktiv 91/271/EØF,

idet det ikke har sikret, at spildevand fra byområderne

Lycksele, Malå, Mockfjärd, Pajala, Robertsfors og

Tänndalen før udledningen underkastes sekundær rensning

eller en tilsvarende rensning i overensstemmelse med

direktivets krav.

—

Det fastslås, at Kongeriget Sverige har undladt at

opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 5,

sammenholdt med artikel 10 og 15, i direktiv 91/271/EØF,

idet det ikke har sikret, at spildevand fra byområderne

Borås, Skoghall, Habo og Töreboda før udledningen renses

mere vidtgående end beskrevet i direktivets artikel 4 i

overensstemmelse med samme direktivs krav.

—

Kongeriget Sverige tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

KRONE

–

Verlag

Skal artikel 2, sammenholdt med artikel 1 og 6, i Rådets

direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af

medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte

bestemmelser om produktansvar fortolkes således, at også

et fysisk eksemplar af et dagblad, som indeholder et fagligt

ukorrekt sundhedstip, der forårsager skade på helbredet,

hvis det følges, skal anses for et (defekt) produkt?

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

25.03.21

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

25.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 368: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/3-21

C-144/20

LatRailNet

1) Skal artikel 56, stk. 2, i direktiv [2012/34] fortolkes

således, at den giver tilsynsorganet beføjelse til på eget

initiativ at vedtage en afgørelse, hvorved den virksomhed,

der udøver jernbaneinfrastrukturforvalterens væsentlige

funktioner, der er nævnt i dette direktivs artikel 7, stk. 1,

pålægges at indføre bestemte ændringer, som ikke vedrører

forskelsbehandling af ansøgerne, i bestemmelser om

beregningen af afgifterne for brug af infrastrukturen

(afgiftsordning)?

2) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, har tilsynsorganet da beføjelse til ved nævnte

afgørelse at fastsætte de betingelser, som disse ændringer

skal indebære, f.eks. ved at pålægge en forpligtelse til fra

kriterierne til fastsættelse af afgifterne for brug af

infrastrukturen at udelukke tidligere planlagte

omkostninger, der dækkes af statsbudgettet eller af de lokale

myndigheders budgetter, som

passagertransportvirksomhederne ikke kan dække med

indtægter fra transporten?

3) Skal artikel 32, stk. 1, i direktiv [2012/34] fortolkes

således, at den forpligtelse, som medlemsstaterne i denne

bestemmelse pålægges til at sikre

jernbanemarkedssegmenterne størst mulig konkurrenceevne

ved at fastsætte tillæg, der finder anvendelse på afgifterne

for brug af infrastrukturen, også finder anvendelse på

fastsættelsen af afgifterne for brug af infrastrukturen på de

markedssegmenter, hvor der ikke findes konkurrence, f.eks.

da transporten på det pågældende markedssegment kun

udføres af et enkelt jernbaneselskab, som er blevet tildelt

den i artikel 2, litra f), i forordning nr. 1370/2007

omhandlede eneret til at udføre transport i dette

markedssegment?

Transport

–

Boligministeriet

25.03.21