Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 337
Offentligt
2342828_0001.png
Den 26. februar 2021
FVM 020
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr.
1881/2006 for så vidt angår maksimalgrænseværdier for meldrøjealkaloider og
ændret maksimalgrænseværdi for meldrøjer i korn til fødevarer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring til forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december
2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (komitésag).
Forslaget vedrører fastsættelse af nye grænseværdier for meldrøjealkaloider samt en reduktion af
eksisterende maksimalgrænseværdi for meldrøjer i korn. Svampetoksinerne i meldrøjer kaldes mel-
drøjealkaloider. Forekomsten af meldrøjer og meldrøjealkaloider afhænger blandt andet af klimaet
(varme og fugt), men også af kornsorten, hvor rug er mest angrebet. Forslaget vurderes ikke at med-
føre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget forventes sat til afstemning via
skriftlig procedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) i slutnin-
gen af februar 2021 med forventet frist den 8. marts 2021. Da man i Danmark har et højt indtag af
rugbrød, har man teoretisk set også en risiko for en høj eksponering. Nogle af grænseværdierne fore-
slås fastsat på et højere niveau i en overgangsperiode indtil juli 2023, så erhvervet får ekstra tid til
at forberede sig på grænseværdier, som sundhedsmæssigt giver en bedre beskyttelse. Forslaget vur-
deres at styrke beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Regeringen agter på den baggrund at støtte
forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring til forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006
om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer. Forslaget fastsætter nye
grænseværdier for meldrøjealkaloider i korn og kornprodukter samt en reduktion af de nuværende
grænseværdier for meldrøjer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar
1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder (SCoPAFF). Såfremt der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
med henblik på legalitetskontrol forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med hen-
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for meldrøjealkaloider for meldrøjer i korn til fødevarer
2342828_0002.png
holdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for tre måneder. Kommissionen vedtager forslaget, så-
fremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt sig inden for tidsfri-
sten. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rå-
det, der udtaler sig med kvalificeret flertal inden for to måneder. Kommissionen underretter samtidig
Europa-Parlamentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig inden for fristen, skal forsla-
get sendes til Europa-Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-
Parlamentet ikke inden for en frist på fire måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning via skriftlig procedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder (SCoPAFF) i slutningen af februar 2021 med forventet frist den 8. marts 2021.
Formål og indhold
Meldrøjer er en svampesygdom, som findes i korn
især i rug
som sorte kornlignende legemer (skl-
erotier) på størrelse med kernerne. Meldrøjerne indeholder svampegiftstoffer/mykotoksiner kaldet
meldrøjealkaloider. Meldrøjealkaloider kan forårsage sammentrækning af blodårerne, hvilket reduce-
rer forsyningen af blod til lemmerne. Indholdet af meldrøjer kan reduceres i kornet ved rensning/sor-
tering på møllerne på basis af vægtfylde og/eller farve. Meldrøjerne går dog let i stykker, hvilket for-
hindrer en effektiv sortering. Når meldrøjerne går i stykker frigives/spredes meldrøjealkaloiderne ud i
kornet. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem mængden af meldrøjer i en kornprøve og ind-
holdet af meldrøjealkaloider i formalet og forarbejdet korn som for eksempel mel. Dette kan for ek-
sempel skyldes, at forekomsten af meldrøjer kan være underestimeret, hvis nogle af meldrøjerne er
knust og alkaloiderne spredt ud i partiet. Hvis sundhedsrisikoen skal vurderes, er det således bedst at
føre kontrol med indholdet af meldrøjealkaloider.
Fødevarekategori
Meldrøjer
Uforarbejdet korn undtagen ris, majs og rug
Uforarbejdet rug
Meldrøjealkaloider
Formalede produkter af byg, hvede, spelt og havre
(med et askeindhold lavere end 900 mg/100 g)
Formalede produkter af byg, hvede, spelt, havre med et
aske- indhold højere end 900 mg/100 g
(samt produkter markedsført direkte til forbrugerne)
Hvede gluten
Rug formalede produkter samt produkter markedsført
direkte til forbrugerne
Forarbejdede kornbaserede fødevarer til spædbørn og
småbørn
Foreslået maksimalgrænse-
værdi
0,2 g/kg
0,5 g/kg indtil 30. juni 2023.
0,2 g/kg fra 1. juli 2023
100 µg/kg indtil 30. juni 2023
50 µg/kg fra 1. juli 2023
150 µg/kg
250 µg/kg
500 µg/kg indtil 30. juni 2023
250 µg/kg fra 1. juli 2023
20 µg/kg
De eksisterende grænseværdier for meldrøjer på 0,5 g/kg i korn undtagen majs og ris foreslås ændret
til 0,2 g/kg dog undtagen rug, hvor værdien på 0,5 g/kg bibeholdes indtil juli 2023, da erhvervet her-
med får tid til at arbejde på at reducere indholdet. Især de nordligste medlemsstater i EU har data,
som viser højt indhold af meldrøjealkaloider i rug samtidig med, at de samme medlemsstater har et
højt indtag af rug fra rugbrød. Grunden til de høje indhold i rug kan skyldes vejrforhold/klima, som
antages at være et større problem regionalt i nordligere beliggende områder end i Danmark.
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for meldrøjealkaloider for meldrøjer i korn til fødevarer
Forslaget indeholder en reduktion af nogle af grænseværdierne fra 1. juli 2023. Det giver tid til erhver-
vet til at reducere indholdet af meldrøjealkaloider. Der er dog lagt op til forud for denne reduktion at
vurdere muligheden for overholdelse af de lavere grænseværdier i de forskellige dele af EU.
Meldrøjealkaloider er ikke specifikt reguleret på nuværende tidspunkt. Her foreslås fastsættelse af
maksimalgrænseværdier i byg, hvede, spelt, havre og rug. De højeste maksimalgrænseværdier er fore-
slået for rug, som er den kornsort, som typisk angribes af meldrøjer. De foreslåede maksimalgrænse-
værdier er baseret på ALARA princippet (As Low As Reasonably Achievable), altså de niveauer, som
man med rimelighed kan opnå med god landbrugsmæssig praksis og god fremstillingsmæssig praksis.
Grænseværdierne forholder sig til askeindholdet i produkterne. Et højt askeindhold er et udtryk for, at
produktet er meget groft. Hjemmelavet grød til spædbørn vil typisk blive fremstillet af mel med et lavt
askeindhold, for at produktet ikke skal være meget groft at spise.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af videnskabelige vurderinger fra EFSA (Den Europæiske Fødeva-
reautoritet). EFSA vurderede, at indtaget af meldrøjealkaloider er højst i lande med et højt indtag af
rugbrød og rugprodukter. Det gælder for eksempel Danmark. EFSA konkluderer, at det gennemsnitte-
lige kroniske indtag af meldrøjealkaloider i EU ikke indikerer en toksikologisk bekymring (det tole-
rable daglige indtag (TDI) overskrides ikke). Ligeledes konkluderer EFSA, at akutindtaget af meldrøje-
alkaloider ikke indikerer en toksikologisk bekymring. Den akutte referencedosis er en beregning af den
mængde af et stof i en fødevare, der kan indtages i en periode på 24 timer eller mindre uden mærkbar
sundhedsrisiko for forbrugeren. Den akutte referencedosis overskrides kun marginalt blandt børn i
alderen 1-3 år, der har det højeste indtag af meldrøjealkaloider beregnet ud fra de europæiske forbru-
gere. EFSA udtrykker dog en usikkerhed i forhold til, at eksponeringen kan være større grundet indtag
af meldrøjealkaloider fra fødevaregrupper, hvor der mangler analyseresultater. Dette kan altså betyde
en underestimering af indtaget.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale om gennemfø-
relsesbestemmelser til en allerede gældende retsakt.
Gældende dansk ret
Grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer reguleres af Kommissionens forordning
(EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende
stoffer i fødevarer. Ændringen vil være direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen væ-
sentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU´s budget. For-
slaget skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes vurderes
forslaget ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er nyt med maksimal-
grænseværdier for meldrøjealkaloiderne, men det er altid fødevareproducenternes ansvar, at fødeva-
rerne overholder artikel 14 i fødevareforordningen om, at fødevarerne ikke må være sundhedsskade-
lige. Dette gælder altså også for stoffer, som ikke er reguleret specifikt. Da problemstillingen med mel-
drøjer er velkendt, bør producenterne altså allerede have egenkontrol af dette forhold.
3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for meldrøjealkaloider for meldrøjer i korn til fødevarer
2342828_0004.png
DTU Fødevareinstituttet bemærker, at under forudsætning af, at grænseværdierne for meldrøjealkaloi-
der overholdes, så vurderes det, at de forslåede grænseværdier vil sikre, at danske forbrugeres ekspo-
nering holdes under det tolerable daglige indtag (TDI), og i stort omfang sikre, at forbrugerne ikke ud-
sættes for overskridelser af den akutte reference dosis. Der er dog enkelte undtagelser, hvor grænse-
værdierne ikke er helt dækkende.
Blandt de yngste spædbørn (5 til 8 måneder) med et stort indtag af hjemmelavet grød lavet på fuld-
korn, kan der forekomme mindre overskridelser af den akutte referencedosis. Det vil kræve en grænse-
værdi på 125 μg meldrøjealkaloider/kg,
hvis man skal være sikker på at undgå overskridelser (100
μg/kg hvis 99
% af spædbørnene skal beskyttes). Den forslåede
grænseværdi på 500 μg meldrøjealka-
loider/kg vil sikre, at forbrugere af brød ikke overskrider den akutte referencedosis, men ikke hvis brø-
det anvendes til hjemmelavet spædbørnsgrød (øllebrød). Den senere ikrafttrædende grænseværdi på
250 μg/kg vil tillige
sikre spædbørn, der får hjemmelavet øllebrød. DTU Fødevareinstituttets vurde-
ring er baseret på, at et barn spiser alle tre hovedmåltider på en dag som øllebrød hvilket må betragtes
som værende en konservativ vurdering. Såfremt samme vurdering baseres på et enkelt måltid, vil der
kunne accepteres et indhold, som er tre gange højere. DTU Fødevareinstituttet vurderer i øvrigt, at en
overskridelse af den akutte referencedosis på op til en faktor 2, ikke udgør en risiko for nogen varige
skader. Denne eksponering svarer til den laveste terapeutiske dosis der er anvendt til at inducere kon-
traktioner i livmoderen hos kvinder.
Hertil bemærker Fødevarestyrelsen, at myndighederne i Danmark anbefaler, at spædbørn tidligst skal
have anden mad end modermælk/modermælkserstatning ved 4 måneder, men det er bedst at vente, til
spædbarnet er 6 måneder. Anden mad kan i begyndelsen være grød af majsmel, hirsemel og boghvede-
mel, da det giver en meget findelt, blød og cremet konsistens. Havregrød, øllebrød og fuldkornsgrød er
eksempler på grød, som kan gives til børn fra 6 måneder, så de kan vænne sig til at bearbejde føden i
munden, når de går fra modermælk til grød. Produkter med et askeindhold højere end 900 mg/kg er
meget fiberholdigt og groft, så det vil typisk ikke være denne type mel, som man vil anvende i denne
aldersgruppe.
Vedrørende grænseværdierne for meldrøjer kommenterer DTU Fødevareinstituttet, at bestemmelse af
meldrøjeindholdet i et parti uforarbejdet korn, mere skal ses som et supplement, end en erstatning for
måling af meldrøjealkaloider. Indholdet af meldrøjer i et parti uforarbejdet korn, er kun en indikator
for, at der formodentligt er meldrøjealkaloider i kornet. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng
mellem indhold af meldrøjer og meldrøjealkaloider. Partiet kan godt indeholde meldrøjer uden at in-
deholde meldrøjealkaloider
og omvendt. Om partiet i sidste ende er egnet til menneskeføde, bør bero
på en analyse af meldrøjealkaloidindholdet.
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet grænseværdien
for meldrøjer reduceres samtidig med at der indføres maksimalgrænseværdier for meldrøjealkaloider,
som ikke er reguleret med grænseværdier på nuværende tidspunkt. Maksimalgrænseværdier forventes
at skærpe opmærksomheden og kontrollen på området.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende høringssvar:
Dansk Korn og Foder (DAKOFO) og Foreningen af Danske Handelsmøller/DI Fødevarer har afgivet
fælles høringssvar. De to foreninger repræsenterer derfor tilsammen værdikæden for korn og mel, fra
det afhentes ved landmanden, til det leveres til industrien, danske bagere og forbrugere.
4
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for meldrøjealkaloider for meldrøjer i korn til fødevarer
DI Fødevarer og DAKOFO finder det problematisk at sænke grænseværdien for meldrøjer i uforarbej-
det korn fra de i dag 0,5 g/kg til 0,2 g/kg, herunder især gældende for rug
det er en meget drastisk
reduktion. I stedet foreslår de, at der i første omgang indføres en aktionsværdi, således at man vurde-
rer overskridelser case-by-case med henblik på at få mere erfaring på området og finde brugbare løs-
ninger.
De danske møllerivirksomheder har allerede i dag avancerede sorteringssystemer i brug til at reducere
indholdet af meldrøjere til et absolut minimum, blandt andet ved farvesortering. En reduktion af
grænseværdien for meldrøjer kan vanskeliggøre forsyningen af råvarer, især i meldrøjetunge år med en
varm og fugtig sommer i perioden, hvor rugen blomstrer. Alkaloidindholdet varierer meget i sclerotia
både inden for marken, men også i samme aks. DI Fødevarer og DAKOFO ønsker endvidere, at det for-
muleres mere klart, at grænseværdien for meldrøjer er for kornet, når det er sorteret og renset på møl-
len, inden det males til mel. Det er møllernes kvalitetsprogrammer og deres produktionsudstyr, der
skal sikre, at meldrøjerne reduceres til under en vis grænse. Det skal derfor præciseres, at dette er in-
tentionen med fodnote 18 i det fremsendte materiale.
DI Fødevarer og DAKOFO er indforstået med og bakker op om, at det skal være et fælles mål at redu-
cere indholdet af meldrøjer så meget som muligt ud over virksomhedernes egne kvalitetsprogrammer
og rensningssystemer. En af de mest effektive måder er at reducere forekomsten af meldrøjer ved at
vælge mere tolerante plantesorter mod meldrøjer. Derfor spiller planteforædling en vigtig rolle i det
videre arbejde med at reducere indholdet af meldrøjer. Allerede i dag arbejder en række nationale og
internationale forædlingsvirksomheder på at øge rugsorternes tolerance mod meldrøjer. DI Fødevarer
og DAKOFO støtter derfor op om forskning på området.
DI Fødevarer og DAKOFO er endvidere skeptiske over indførelsen af grænseværdier for alkaloider,
herunder især med så lave grænser, som er foreslået. Der eksisterer i dag ikke hurtige analysemetoder
for alkaloider i mel
et analyseresultat foreligger oftest først efter 10 arbejdsdage. Derfor vil råvarerne
allerede være forarbejdede, når analyserne ligger klar. Analyser efter forarbejdning til mel, vil være
problematisk, da der ikke er kapacitet på lagrene til at opbevare melet, indtil analyseresultaterne fore-
ligger. Alkaloidgrænser bør i givet fald sættes efter risikovurderinger for alkaloidernes giftighed. Det er
derfor vigtigt, at man først efter solide studier i risikovurdering overvejer at indføre grænseværdier. DI
Fødevarer har i seneste høring tilføjet, at de har fået oplyst, at der skulle være hurtigmetoder på vej,
som kan løse nogle af udfordringerne med de lange svartider.
Fødevarestyrelsen bemærker hertil, at DTU Fødevareinstituttet har udtalt, at der er toksikologisk
grundlag for at fastsætte grænseværdier for indholdet af meldrøjealkaloider. Men selvfølgelig kan dette
vidensgrundlag forbedres. Generelt er viden om toksikologiske effekter af kemiske forureninger i føde-
varer er dog meget mere begrænset end viden om for eksempel pesticidrester og tilsætningsstoffer,
som alle er vel undersøgte forud for godkendelse. Meldrøjer og meldrøjealkaloider er skimmelvækst og
toksiner herfra, og er altså ikke stoffer, som tilsættes eller godkendes.
Fødevarestyrelsen er enig i, at de foreslåede grænseværdier er lave. De er dog foreslået på baggrund af
europæiske data fra EFSA. De øvrige nordiske lande har tilkendegivet, at der vil være en del partier af
rug, som vil overskride grænseværdierne, men Fødevarestyrelsens datasæt for dansk korn er begræn-
set. På europæisk plan viser data for rug, at 90 % af prøverne vil have indhold under 646 mikro-
gram/kg.
90 % af ”rye milling products” vil have indhold under 528 mikrogram/kg. For rugbrød har
90 % af prøverne indhold under 59 mikrogram/kg. Det er almindeligt at fastsætte grænseværdier for
kemiske forureninger ud fra, at ca. 90 % af produkterne skal ligge under grænseværdien og ca. 10 % vil
5
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for meldrøjealkaloider for meldrøjer i korn til fødevarer
overskride. Dette er et almindeligt kompromis for stoffer, som ikke kan undgås, og hvor grænsevær-
dier ikke vil kunne beskytte befolkningen fuldstændig uden, at rigtig mange produkter ikke vil kunne
overholde grænseværdierne.
Generelt findes der ikke hurtigmetoder for kemiske forureninger og i den offentlige analytiske kontrol
foreligger analyseresultaterne typisk først, når fødevaren er spist eller råvaren er videre forarbejdet.
Kontrollen bidrager dog stadig til at skærpe opmærksomheden på og dermed reducere forekomsten af
kemiske forureninger i fødevarerne.
Igennem forhandlingerne i EU laver Kommissionen høring af de europæiske brancheforeninger. Kom-
missionen underbygger deres forslag med data fra medlemsstaterne via EFSA samt data fra industrien.
Kommissionen er altid meget lydhør over for argumenter underbygget af data.
DAKOFO bemærker endvidere, at man ikke kan reducere mængden af meldrøjere gennem god land-
brugspraksis, da man i dag ikke har metoder til at reducere indholdet af meldrøjere. De eneste to tan-
genter man har, er planteforædling og rensning af varen når den er høstet.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Forslaget vurderes at medføre et øget beskyttelsesniveau, da fastsættelse af grænseværdier for meldrø-
jealkaloiderne giver bedre beskyttelse end de nuværende grænseværdier for meldrøjerne. Samtidig er
der lagt op til en reduktion af grænseværdierne for meldrøjer. Grænseværdier vil typisk give øget op-
mærksomhed i egenkontrollen og dermed øget analytisk kontrol. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6