EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 332
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 30. oktober 2020

kl. 11.00

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Flemming Møller Mortensen (S),

næstformand, Jens Joel (S), Jens Rohde (RV), Anne Valentina Ber-

thelsen (SF), Victoria Velásquez (EL), Jan E. Jørgensen (V), Ulla

Tørnæs (V), Hans Andersen (V), Morten Messerschmidt (DF) og Alex

Ahrendtsen (DF).

Finansminister Nicolai Wammen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputation fra Landbrug og Fødevarer og Arla vedr. Brexits

konsekvenser for fødevarebranchen

EUU alm. del (20)

–

bilag 29 (henvendelse af 27/9 fra Arla)

Peter Giørtz-Carlsen, Executive Vice President, Arla Europe

Anne Arhnung, Direktør i Landbrug & Fødevarer

Maja Møller, bestyrelsesmedlem i Arla

Jan Laustsen, Områdedirektør i Landbrug & Fødevarer

Andreas Bach Mortensen, Public Affairs Chef i Landbrug & Fødevarer

Henrik Søndergaard Nielsen, studentermedhjælper i Landbrug & Fødevarer

Anne Arhnung:

Det britiske marked er det fjerdevigtigste for fødevareklyngen med en eksport

på 12 mia. kr. i 2019. Gennem alle år har der været opbygget stærke brands og integrerede

værdikæder til Storbritannien. For fødevareklyngen er det som et hjemmemarked, og sam-

handlen spiller en stor rolle og skaber mange arbejdspladser: 10.000 er ifølge en rapport fra

Landbrug og Fødevarer relateret til eksporten til Storbritannien, og de findes fortrinsvist i land-

distrikterne. Derfor står der meget på spil, og her i slutfasen er man bekymret og håber på en

aftale til det sidste.

Peter Giørtz-Carlsen:

Et hårdt Brexit vil få stor betydning for hele fødevare- og drikkevaresek-

toren i Europa, herunder mejeriindustrien. Det vil jeg fortælle lidt om på baggrund af en ana-

lyse vi sammen med London School of Economics har udarbejdet med fokus på, hvordan for-

syningskæden mellem Europa og England vil blive påvirket ved især et hårdt Brexit.

Side 96

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

Først kort om Arla Foods i Storbritannien: Det britiske marked er det absolut største enkeltstå-

ende marked for Arla Foods og står for 25 pct. af vores omsætning. Af de førnævnte 12 mia.

kr. samlet eksport til Storbritannien er Arla Foods’ andel på ca. 4 mia. kr. Ca. 160 tusind tons

varer går til Storbritannien om året, hvilket vi er meget opmærksomme på i forbindelse med et

hårdt Brexit. Vi har en stærk lokal tilstedeværelse, og én ud af fire Arla-ejere er britiske.

Samhandlen mellem Europa og Storbritannien er stor. London School of Economics fremhæ-

ver, at 40 pct. af Storbritanniens fødevareforbrug importeres fra Europa, og 98 pct. af det im-

porterede mejeriforbrug kommer fra Europa. Selvforsyningsgraden på mejeriprodukter er blot

på 82 pct., så de er meget afhængige af vareflowet fra Europa, herunder i særdeleshed fra

Danmark, men også fra lande som Frankrig, Tyskland og Irland, som er afhængige af ekspor-

ten til det britiske marked.

Vi har lavet to rapporter med London School of Economics for at prøve at gå i dybden med,

hvordan forsyningskæden kan blive påvirket i tilfældet af et hårdt Brexit. Hvor kommer der til at

være administrativ bøvl? Hvor bliver processerne langsommere? Og så har vi kigget på tarif-

ferne. Hovedbudskabet er, at det vil få store konsekvenser for eksporten, hvis den i dag meget

integrerede forsyningskæde bliver brudt op ved et hårdt Brexit, og der bliver pålagt tariffer.

Fødevare- og drikkevaresektoren har i gennemsnit fire gange højere tariffer end de øvrige sek-

torer. For mejeriindustrien skal der lægges 1,2 mia. euro på i told for de varer, der skal sendes

til Storbritannien, som i sidste ende i høj grad vil blive lagt på prisen for varerne til de britiske

forbrugere. Det spændte fra en toldsats på 30 pct. for smør op til 55 pct. for nogle ostetyper.

Vedrørende de øvrige handelshindringer, dvs. non-tariff barriers, understreger rapporten, at

papirarbejdet med oprindelsesmærkningen alene vil resultere i ca. 8 pct. i ekstraomkostninger

for det underliggende produkt. Om året skal der bruges ca. 4 mia. pund for importdeklarationer

på europæisk og britisk side tilsammen. Blot 1 minuts yderligere kontrol betyder 1,4 timers

længere ventetid ved grænsen, hvilket kan blive et problem for transport af friskvarer.

Over tid vil der også komme udfordringer bag ved grænsen, eksempelvis varierende standar-

der på fødevarer og fødevaresikkerhed. EU’s og Storbritanniens landbrugs’ og miljøpolitik kan

begynde at divergere, og der kan være forskellige labeling-regler. Derfor er det vigtigt at sikre

sig en aftale, hvor man er enige om, at der ikke skal komme for meget divergens over tid.

Slutteligt vil jeg fremhæve et sted i rapporten, hvor London School og Economics skønner, at

90 pct. af al mejerieksport fra Europa kan falde væk, hvis der bliver indført de hårde tariffer, og

man ikke indgår en god aftale vedrørende øvrige handelshindringer. Selv mindre prisstigninger

på holdbare ingredienser vil få stor betydning for samhandlen. Stærke varemærker vil naturlig-

vis kunne holde til en del, men selv Lurpak, der jo ville stige 30 pct. i pris, vil blive mærket af

det. Det er derfor vigtigt, at man indgår en frihandelsaftale, fordi ellers kan det få store konse-

kvenser for samhandel med Storbritannien.

Side 97

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

Anne Arhnung:

Overordnet set er det for fødevareklyngen vigtigt, at vi gør vores yderste

–

også fra dansk side

–

for at presse på for at finde en god og sammenhængende aftale inden

for den ramme, vi kender. Vi skal arbejde for, at handlen fremover kan fungere så smidigt som

muligt uden forsinkelser og unødig besvær. Grundlæggende vil vi gerne takke både skiftende

regeringer og myndigheder for de gode forberedelsesarbejde herhjemme.

En konkret anbefaling vil være, at vi får tryktestet de kontroller og systemer, vi har sat op. På

den måde kan vi være sikre på, at der er tilstrækkelige ressourcer i alt fra toldstyrelse til føde-

varestyrelse etc. pr. 1. januar 2021, når det gælder håndteringen eksportcertifikater og veteri-

nærkontrollen. Der eksisterer allerede en hel del Brexit-grupper, men det er vigtigt at vi får

etableret en taskforce, så virksomheder, myndigheder og organisationer også kan finde sam-

men efter 1. januar 2021 om konkrete løsninger på problemer. Endelig må man

–

også i det

private

–

finde fælles samarbejder for at sikre åbningen af nye markeder. Vi skal stadig satse

på Storbritannien, men nye markeder er også væsentlige.

Jens Rohde

besad en optimisme, der lød på, at selv om alting altid går i hårdknude i Bru-

xelles, ender det alligevel med at løse sig. I første omgang blev det nok en smal aftale, og så

vil man se på andre ting efterfølgende. Det var vigtigt, at man holdt sig fødevaresikkerheden

for øje og kontrollerede, hvad der kom ind på markedet. Hvordan tænkte man, at det skulle fo-

regå?

Hvilke markedsåbninger så man? Efter finanskrisen havde man eksempelvis arbejdet med

Vietnam, men hvor skulle man nu opfordre Kommissionen til at bruge sine kræfter?

Anne Arhnung

kunne fortælle, at det netop var Asien, man fortsat kiggede på, og som på

grund af covid-19-krisen nu var et volatilt marked, selv om også andre faktorer spillede ind.

Med hensyn til fødevaresikkerheden kunne man sige, at det også tilsvarende gjaldt samhand-

len i det indre marked, at man i EU holdt sammen om at beskytte sig imod varer, der ikke lever

op til fælles EU-standarder.

Alex Ahrendtsen

spurgte, hvor stor en andel af Storbritanniens importerede fødevarer, herun-

der mejeriprodukter, der kom fra Danmark.

Peter Giørtz-Carlsen

svarede, at 98 pct. af Storbritanniens import af mejeri kom fra Europa,

men hvor stor en andel, der var fra Danmark, kunne han ikke sige på stående fod. 2,7 mia. kilo

råmælk blev eksporteret til England, svarende til cirka halvdelen af den danske mælkeproduk-

tion, men det var selvfølgelig ikke det hele, der kom fra Danmark. Han ville følge op på det

med en præcis procentandel.

Katarina Ammitzbøll

ville høre, om man forventede mere konkurrence fra andre dele af ver-

den, f.eks. USA, når nu priserne på varer fra Europa steg. Og når delegationen sagde, at de

ville skabe det bedst mulige forhandlingsresultat, var det så, fordi de så muligheder for at gøre

Side 98

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

noget, som andre ikke så? For som det så ud nu, var der ikke ret meget, der kunne gøres. En-

delig spurgte hun om, hvad der var brug for med henblik på fleksibilitet i håndteringen af udfor-

dringer i overgangsfasen? Når først aftalen var landet, hvordan kunne man så hjælpe til at

sikre en smule elasticitet?

Peter Giørtz-Carlsen

forudså en voldsom prisinflation på det britiske marked, men til at be-

gynde med vil briterne acceptere det, da de ellers ikke ville have varer på hylderne. Man arbej-

dede sammen med Copenhagen Economics for bedre at forstå vareflowet. Både lokale produ-

center og andre vil komme til at skulle investere mere i lokal produktion, selv om ingen turde

gøre det lige nu. Med hensyn til konkurrence fra andre steder var det ikke til at gisne om på

nuværende tidspunkt, men det var naturligvis en mulighed.

Anne Arhnung

fandt det svært at svare på Katarina Ammitzbølls sidste to spørgsmål. Alt lod

allerede til at have været prøvet af, så derfor måtte man bare prøve de samme instrumenter

igen og igen for at få hul igennem. Man håbede ligesom Jens Rohde på, at der i hvert fald

først kom en mindre løsning, som man så bagefter kunne arbejde videre med.

Formanden

takkede delegationen for at have gjort udvalget klogere på de udfordringer, Brexit

skabte for fødevarebranchen. På det møde, der var blevet afholdt tidligere på dagen mellem

medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af Europaudvalget, havde man dog kunnet

spore en vis optimisme om udsigterne til en aftale inden for få uger.

Side 99

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

Punkt 2. Forslag til ændringsbudget til EU’s 2020 budget:

Finansministeren

forelagde begge ændringsbudgetter til forhandlingsoplæg og henviste

generelt til to samlenotater, som var blevet oversendt den 22. oktober 2020.

a) Ændringsbudget nr. 9 til EU’s 2020 budget

–

Sagen ventes vedtaget i skriftlig procedure

KOM (2020) 0960 og KOM (2020) 0961

KOM (2020) 0961

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20)

–

bilag 40 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Kommissionen fremsatte den 9. oktober 2020 forslag til ændringsbudget 9

til EU’s 2020-budget. Forslaget vedrører en mobilisering af EU’s Solidaritetsfond for i alt 823,5

mio. euro i forpligtelser og betalinger. Heraf foreslås ca. 684 mio. euro anvendt til støtte til Kro-

atien som følge af ødelæggelser forårsaget af et jordskælv omkring Zagreb i marts måned. Ca.

7 mio. euro foreslås anvendt til støtte til Polen som følge af ødelæggelser forårsaget af over-

svømmelser i juni måned. Og endelig foreslås ca. 133 mio. euro anvendt som forskudsbetaling

for syv medlemslandes håndtering af de sundhedsmæssige konsekvenser ved covid-19. Det

drejer sig om Kroatien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Portugal og Spanien.

Samlet set vil forslaget til ændringsbudget 9 øge forpligtelses- og betalingsniveauet på EU-

budgettet i 2020 med 734,6 mio. euro. Forslaget forventes isoleret set at medføre en stigning i

det danske EU-bidrag på ca. 106 mio. kr.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 9. Rege-

ringen finder det rigtigt, at EU-budgettet anvendes til at støtte medlemslande, som lider store

tab som følge af naturkatastrofer. Ligeledes støtter regeringen, at der fra EU’s side gøres en

aktiv indsats for at støtte de lande, der er mest berørt af covid-19. Hjælp til håndtering af natur-

katastrofer og covid-19 er udtryk for europæisk solidaritet. Det støtter regeringen. Men regerin-

gen er naturligvis også budgetansvarlig. Vi viderefører den traditionelle danske tilgang til EU’s

budget. Derfor lægger regeringen stor vægt på, at merudgifterne i videst mulige omfang finan-

sieres via omprioriteringer fremfor merbidrag fra medlemslandene. Det skal særligt ses i lyset

af det store udgiftspres, som covid-19 har medført for medlemslandene.

Morten Messerschmidt

fandt ændringsbudgetterne meget sympatiske i modsætning til den

økonomiske indretning. Var det ikke muligt at finde pengene inden for EU’s velpolstrede bud-

get, f.eks. fra strukturfonde, landbrugsstøtteordninger eller globaliseringsfonde? Ellers ville

Danmark skulle betale rundt regnet en halv mia. kr. mere i bidrag for indeværende år, og hvis

det var tilfældet, kunne Dansk Folkeparti ikke støtte mandaterne.

Jan E. Jørgensen

var af den opfattelse, at der ikke er andet for end at makke ret, når EU’s

Solidaritetsfond bliver aktiveret. Derfor drejede det sig vel i stedet om, hvordan den skulle fi-

nansieres. Var det korrekt forstået?

Side 100

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

Victoria Velásquez

bad ministeren uddybe, hvorfor regeringen ikke lagde afgørende vægt på,

at finansieringen skete via omprioritering og ikke merbidrag. Var det ikke realistisk at få igen-

nem?

Finansministeren

forsikrede Morten Messerschmidt og Victoria Velásquez om, at regeringen

fandt det vigtigt så vidt muligt at gøre brug af omprioriteringer. Kommissionen kunne f.eks. se

på de områder, hvortil udgifterne var faldet i EU-budgettet, såsom rejseområdet på grund af

covid-19. Man kunne i det hele taget se på udgiftsprogrammer, hvor implementeringsretten var

lav, og flytte midler over til de nye udgifter. Grunden til, regeringen ikke lagde afgørende vægt

på det, var, at man så ville være nødt til ikke at støtte forslaget, hvis det alligevel gik igennem,

hvilket ikke ville være i Danmarks interesse.

Med hensyn til ændringsbudgetternes karakter var han af samme opfattelse som Jan E. Jør-

gensen.

Anne Valentina Berthelsen

tilkendegav, at Socialistisk Folkeparti bifaldt behovet for at hånd-

tere konsekvenserne af covid-19 og naturkatastrofer. Partiet støttede mandaterne og satte pris

på, at regeringen lagde vægt på, at finansieringen skulle ske gennem omprioriteringer. Hun

spurgte, om ministeren forventede flere ændringsbudgetter i kølvandet på covid-19 det kom-

mende års tid.

Victoria Velásquez

meddelte, at Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget.

Finansministeren

fandt det på grund af covid-19-situationens uforudsigelighed svært at spå

om eventuelle fremtidige ændringsbudgetter. Kommissionen havde oplyst, at den ikke forven-

tede flere ændringsbudgetter i 2020, men det kunne ikke udelukkes. Eventuelle forslag til æn-

dringsbudgetter for indeværende år skulle fremsættes, inden forligsprocessen mellem Rådet

og Europa-Parlamentet om 2021-budget blev igangsat.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

Side 101

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

b) Ændringsbudget nr. 10 til EU’s 2020 budget

–

Sagen ventes vedtaget i skriftlig procedure

KOM (2020) 0962

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20)

–

bilag 40 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Forslaget medfører både justeringer på udgiftssiden og indtægtssiden. På

udgiftssiden medfører det i alt merudgifter for ca. 36 mio. euro i forpligtelser og ca. 1,6 mia.

euro i betalinger. Stigningen på udgiftssiden vedrører et øget udgiftsniveau for udgiftskategori-

erne 1a (vækstpolitikker), 1b (strukturfonde), 2 (landbrug) og 4 (eksterne politikker). Midlerne

kan i overvejede grad henføres til håndteringen af de sundhedsmæssige og socioøkonomiske

konsekvenser ved covid-19. Både inden for EU og i tredjelande, hvor bl.a. øget fleksibilitet i

udbetalingen af EU-midler har medført en fremrykning af betalinger, som ellers vil være faldet

til betaling i de følgende år. Ændringerne på udgiftssiden fører isoleret set til en stigning i det

danske EU-bidrag i 2020 på ca. 227 mio. kr. På indtægtssiden er der tale om en teknisk nedju-

stering som følge af udsving i valutakurser samt en opjustering af det forventede niveau for

bødeindtægter. Forslaget til ændringsbudget 10 medfører samlet set en stigning i Danmarks

EU-bidrag i 2020 på ca. 312 mio. kr.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte forslaget. Regeringen støtter, at der fra EU’s side

foretages en indsats til at afbøde de sundhedsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser af

covid-19-krisen. I lighed med tilgangen til ændringsbudget 9 lægger regeringen dog vægt på,

at merudgifterne i videst mulige omfang finansieres via omprioriteringer frem for merbidrag fra

medlemslandene. Det skal som tidligere nævnt ses i lyset af, at medlemslandenes finanspoliti-

ske råderum er reduceret betydeligt som følge af covid-19. Derudover lægger regeringen vægt

på, at ændringsbudget 10 forhandles parallelt med de videre forhandlinger om EU’s 2021-bud-

get. Det skal ses i lyset af den betydelige fremrykning af betalinger, som ændringsbudgettet

vedrører, og som derved alt andet lige må forventes at have indvirkning på det påkrævede be-

talingsniveau i 2021.

Victoria Velásquez

bad ministeren sætte ord på, om de fremrykkede førtiltrædelsesmidler og

midlerne fra naboskabsinstrumentet ville komme henholdsvis Tyrkiet og Hviderusland til gode,

nu når begge landes statsledere gentagne gange havde overtrådt menneskerettighederne.

Hun spurgte desuden, om det ville være muligt at knytte nogle grønne modkrav som forudsæt-

ning for tildeling af støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond til udviklingen af landdistrikterne

og den europæiske garantifond for landbruget.

Finansministeren

forklarede, at programmet for førtiltrædelse stod til et øget betalingsniveau

på 210 mio. euro, hvoraf 100 mio. euro blev foreslået afsat til Tyrkiet. Kommissionen havde

dog oplyst, at fordelingen af midler repræsenterede en mekanisk opjustering af betalingsni-

veauet og således ikke var et udtryk for en politisk prioritering. Der var altså ikke tale om nye

forpligtelser, men en fremrykning af fremtidige betalinger. Hviderusland var der ikke afsat

penge til.

Side 102

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

NOT

Spørgsmålet om Den Europæiske Landbrugsfond ville han besvare skriftligt.

Anne Valentina Berthelsen

spurgte, om ministeren havde et overblik over Danmarks sam-

lede merudgifter i forbindelse med de 10 ændringsbudgetter.

NOT

Finansministeren

ville oversende et notat med en gennemgang af de 10 ændringsbudgetter.

Han kunne oplyse, at Kommissionens forslag til ændringsbudget 9 og 10 forventedes at med-

føre en stigning i det danske EU-bidrag på ca. 418 mio. kr. i 2020.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

Side 103

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

Punkt 3. Uformel videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 4. november

2020

EUU alm. del (20)

–

bilag 40 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

forelagde tre sager til forhandlingsoplæg, der alle var forslag i en genopret-

ningspakke for EU’s kapitalmarkeder. De tre sager skulle ikke drøftes på Økofin, da der efter

hurtige forhandlinger var opnået bred enighed om pakken på teknisk niveau. Fra dansk side

havde man taget parlamentarisk forbehold, og efter opnået enighed i Rådet skulle sagen for-

handles med Europa-Parlamentet i slutningen af november. Konklusionerne om hvidvask blev

forelagt udvalget til orientering. For de øvrige punkters vedkommende henviste finansministe-

ren til samlenotatet.

1. EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)



Status

Videokonference 4/11-20

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 363 (udvalgsmødereferat side 536, behandlet i EUU

19/1-18)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

2. Konklusioner om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet



Information fra formandskabet, udveksling af synspunkter

C (2020) 2800

Videokonference 4/11-20

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (19)

–

bilag 257 (side 325, strategiske prioriteter på

hvidvaskområdet behandlet i EUU 29/11-19)

Finansministeren:

EU arbejder på at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Ar-

bejdet skal ses i lyset af en række hvidvaskskandaler de senere år. Der er lagt op til, at Økofin

skal vedtage konklusioner, som skal angive retningen for det videre arbejde og give input til

Kommissionens forslag i første kvartal af 2021. Konklusionerne bygger på en handlingsplan

fra Kommissionen fra maj i år og konklusioner fra Økofin i december 2019. Sigtet med de nye

EU-tiltag er overordnet at styrke bekæmpelsen af hvidvask i EU-landene gennem et betydeligt

tættere EU-samarbejde. Centrale nye tiltag er en EU-hvidvasktilsynsmyndighed baseret på

mere ensartede hvidvaskregler.

I konklusionerne støtter Rådet, at Kommissionen fremsætter forslag om en EU-hvidvasktil-

synsmyndighed med et klart mandat og ansvar samt klare opgaver. Myndigheden skal give

merværdi og samarbejde med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, som fortsat skal have en

stærk rolle i EU’s nye tilsynssystem. Myndigheden skal ifølge Rådet føre tilsyn med udvalgte

kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder, hvor risikoen for hvidvask er høj. De finan-

sielle virksomheder, som myndigheden skal føre tilsyn med, skal vælges efter objektive og

Side 104

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

gennemsigtige kriterier, som kan pege på en øget risiko for hvidvask. Kriterierne er bl.a. virk-

somhedernes forretningsmodel, kunder, produkter, formidlingskanaler samt den geografiske

fordeling og grænseoverskridende karakter af virksomhedens aktiviteter. Myndigheden skal i

særlige situationer kunne overtage tilsynet med en virksomhed fra nationale tilsynsmyndighe-

der, når de ikke fører et tilstrækkeligt effektivt tilsyn.

Myndighedens kompetencer skal ifølge Rådet bl.a. inkludere ret til inspektioner, beføjelser

vedrørende tilsynstiltag og sanktioner samt direkte instruktioner til virksomheder. Det svarer i

høj grad til de muligheder, som nationale tilsynsmyndigheder har i dag. Rådet lægger op til, at

myndigheden fra begyndelsen fokuserer på den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, og

at det senere overvejes, om myndigheden også skal have beføjelser til den ikke-finansielle

sektor, f.eks. spillevirksomheder. Myndigheden kan få udvidet sit ansvarsområde gradvist.

Rådet opfordrer Kommissionen til at sikre en uafhængig struktur for en ny myndighed.

Det skal besluttes, om der skal etableres en helt ny myndighed, eller der skal bygges på en

eksisterende myndighed, f.eks. den europæiske banktilsynsmyndighed EBA. Det vil bl.a. af-

hænge af en konsekvensanalyse. Rådet peger også på, at myndigheden skal bygge på mere

ensartede EU-regler. EU’s hvidvaskdirektiv skal laves om til en forordning, som vil gælde di-

rekte i EU-landene. Der er lagt op til mere ensartede regler på en række områder, bl.a. kunde-

kendskabsprocedurer.

Regeringen støtter konklusionerne og er stærkt engageret i drøftelserne om at styrke kampen

mod hvidvask. Vi ser positivt på muligheden for en ny EU-tilsynsmyndighed, som kan samar-

bejde med de nationale tilsyn og effektivt styrke indsatsen mod hvidvask.

En sådan overbygning kan sikre et bedre samlet tilsyn, især hvad angår hvidvaskrisici i store

grænseoverskridende institutter. Vi støtter mere ensartede regler i en forordning, idet mere

ensartede regler skal styrke minimumsstandarderne på tværs af Europa og generelt ikke med-

føre lempeligere regler i lande, der har styrket deres nationale regler mod hvidvask. Vi ser

også gerne, at EU i højere grad understøtter finansielle virksomheders mulighed for at an-

vende teknologi til at bekæmpe hvidvask. Det kunne f.eks. være teknologi til at styrke institut-

ters informationsudveksling om mistænkelige kunder. Regeringen vil vende tilbage til sagen og

de kommende forslag her i udvalget.

Jens Rohde

mente, at forudsætningerne for at kunne få gjort op med hvidvask er en fælles

EU-skattebase på virksomhedsområdet. Den foregående regering havde været af samme

overbevisning, men han var i tvivl om, hvad den nuværende regering mente. Hvordan gik det

med arbejdet for at få skabt fælles skattebaser i EU, så man kunne forbedre kontrollen? Desu-

den var han ikke sikker på, han havde hørt rigtigt: Støttede regeringen ensartede regler

frem

for

en forordning eller ensartede regler

en forordning? Ham bekendt

var

en forordning ensar-

tede regler, så ville regeringen hellere have en form for anbefaling eller lignende?

Side 105

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

Finansministeren

påpegede, at en af svaghederne ved EU er, at de nationale tilsyn ikke altid

udgør det bedste bolværk mod grænseoverskridende kriminalitet. Derfor kunne det være for-

nuftigt at indlede et samarbejde på området, men det var væsentligt, at samarbejde gav mer-

værdi og ikke svækkede de nationale tilsyn. Et sådant arbejde gik i gang nu, og det optog re-

geringen og ministeren, der ved flere lejligheder havde fremført det over for sine kolleger som

en høj dansk prioritet.

Eva Kjer Hansen

appellerede til at tænke sagen ind i en dansk kontekst. Det omfattende re-

gelsæt, man ville vedtage på europæisk plan, gjaldt både for større finansielle virksomheder

og mindre foreninger, og derfor ville det skabe problemer for dansk foreningsliv. Kravene og

omkostningerne var uforholdsmæssig store for små foreninger og deres engagement. Ville mi-

nisteren se på, om der kunne findes en løsning, der tog hensyn til foreningerne, så de f.eks.

stadig kunne have en bankkonto, samtidig med at man bibeholdt det stærke engagement i be-

kæmpelsen af hvidvask?

Finansministeren

forsikrede Eva Kjer Hansen om, at det var vigtigt for regeringen, at en ny,

europæisk myndighed ikke bidrog til at gøre livet mere besværligt for danske foreninger. Han

henviste i øvrigt til erhvervsministeren angående de danske regler på området.

Eva Kjer Hansen

pointerede, at den nye, europæiske myndighed ikke var det, der ville skabe

problemer; det var i stedet de generelle regler om hvidvask, der allerede skabte store proble-

mer for foreningslivet. Hun tolkede dog ministerens ord som et tilsagn om, at regeringen ville

gå i dialog om, hvilke hensyn man kunne tage til foreningslivet.

Anne Valentina Berthelsen

spurgte, om man allerede var i gang med at sikre, at EU’s tilsyns-

myndighed på hvidvaskområdet ikke blev omfattet af retsforbeholdet? Ville man i benægtende

fald gå i gang med? Forventede regeringen, at man med de nye initiativer kunne undgå, hvad

man havde set i forbindelse med hvidvaskskandalen i Danske Banks estiske filial?

Finansministeren

opfordrede Eva Kjer Hansen til at fortsætte dialogen med erhvervsministe-

ren.

På Anne Valentina Berthelsens spørgsmål om, hvorvidt tilsynsmyndigheden var omfattet af

retsforbeholdet, svarede ministeren, at det afhang af, hvilken hjemmel i EU-traktaten forslaget

blev baseret på. På nuværende tidspunkt forventedes initiativet dog ikke af være omfattet,

men det var ikke at sige, før man havde set, hvad der blev lagt frem. Fra dansk side ville man

under alle omstændigheder fokusere på, at de nye tiltag på hvidvaskområdet ikke blev omfat-

tet af retsforbeholdet, så Danmark kunne deltage på lige fod med de øvrige lande.

Han turde ikke vurdere, hvordan situationen med Danske Bank i Estland ville have været, hvis

tilsynsmyndigheden havde eksisteret på det pågældende tidspunkt. Det generelle formål med

myndigheden ville være at styrke den samlede indsats, herunder med hensyn til grænseover-

skridende transaktioner.

Side 106

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

3. Rådskonklusioner vedr. strategien for bæredygtig vækst samt Revisionsrettens

rapport om det Europæiske Semester



Information fra formandskabet og Kommissionen

KOM (2020) 0575

Videokonference 4/11-20

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Opfølgning på IMF- og G20-møder 14.-16. oktober 2020 og orientering om udvikling i

den internationale drøftelse af beskatning



Information fra formandskabet og Kommissionen

Videokonference 4/11-20

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 30)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken



Information fra formandskabet, udveksling af synspunkter

Videokonference 4/11-20

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 35)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 107

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

6. Genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

–

forslag til et EU-

genopretningsprospekt



Tidlig forelæggelse

KOM (2020) 0281

Videokonference 4/11-20

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 39)

Finansministeren:

Kommissionen har som reaktion på den aktuelle krise foreslået en finan-

siel genopretningspakke. Pakken justerer udvalgte regler, der regulerer de finansielle marke-

der og aktører. Formålet er at styrke investeringer og fremme adgangen til ny kapital for virk-

somheder og dermed understøtte den økonomiske genopretning efter krisen. Jeg vil nu gen-

nemgå pakken nærmere.

Dette forslag har til formål at fremme udlån og adgang til finansiering. Den gældende forord-

ning fastsætter regler om indholdet af prospekter, dvs. de dokumenter, som virksomheder of-

fentliggør, når de udbyder værdipapirer, f.eks. aktier og obligationer. Et prospekt beskriver en

række forhold om virksomhedens økonomi, ledelse og risikoforhold. Det benyttes af potentielle

investorer til at træffe en informeret investeringsbeslutning.

Det aktuelle forslag indfører enkelte tiltag, som gælder de næste 18 måneder, og som skal

sikre finansiering til virksomheder gennem bedre lånemuligheder og lettere adgang til aktieka-

pital, uden at gå på kompromis med et højt niveau for investorbeskyttelsen. Det ene tiltag er et

såkaldt genopretningsprospekt, der er en forkortet udgave af et traditionelt prospekt. Genop-

retningsprospektet kan alene bruges af virksomheder, der allerede har været optaget til handel

på f.eks. en børs i mindst 18 måneder. Det andet tiltag er, at kreditinstitutter skal kunne ud-

stede værdipapirer, der ikke udgør kapitalandele, f.eks. obligationer, for op til 150 mio. euro

årligt, uden at skulle offentliggøre et prospekt. Det er dobbelt så meget som i dag. Forslaget

gælder kun de værdipapirer, som udstedes gentagne gange. Derudover indfører forslaget

nogle permanente ændringer. De skal præcisere krav til oplysning af investorer, som påhviler

banker og andre finansielle formidlere, hvis der tilføjes nye oplysninger til et prospekt, et så-

kaldt tillægsprospekt. Der er tale om byrdelettelser, som ikke svækker investorbeskyttelsen.

Regeringen kan støtte forslaget. Forslaget letter adgangen til finansiering på en fornuftig måde

og bevarer samtidig et fortsat højt niveau for investorbeskyttelsen.

Regeringen kan generelt støtte pakken, der kan fremme finansiering til virksomheder og hus-

holdninger og understøtte økonomisk genopretning i EU-landene i lyset af covid-19, samtidig

med, at man holder fast i et højt niveau for investorbeskyttelse og understøtter den finansielle

stabilitet. Regeringen vil i det videre forhandlingsforløb med Europa-Parlamentet fortsat lægge

vægt på disse prioriteter.

Morten Messerschmidt

påpegede, at markedet ikke lod til at mangle likviditet: Her til morgen

havde ECB bekræftet sin rentefastsættelse, og det frem gik at aktiemarkedet på mange områ-

der var på sit højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der gerne ville refinansiere, eller nye

Side 108

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

virksomheder, der skulle finde likvid og billig kapital, havde i øjeblikket ikke vanskeligheder ved

det. Var det virkelig det rigtige tidspunkt at suspendere de sikkerhedsregler, Europa-Parlamen-

tet havde indført sidste år? Dansk Folkeparti var skeptisk over for regeringens linje med gen-

opretningsprospekterne.

Anne Valentina Berthelsen

fastholdt forbrugerbeskyttelse som det vigtigste for Socialistisk

Folkeparti i sager som denne. Hun anerkendte behovet for at understøtte en fortsat adgang til

finansiering, men vurderede ministeren forbrugerbeskyttelsen til at være tilstrækkelig i de mid-

lertidige ændringer.

Jens Rohde

meddelte, at Radikale Venstre støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Jan E. Jørgensen

fremhævede, at Rådet opfordrede EU-landene til at etablere passende na-

tionale rammer til håndteringen af genopretningspakken. Hvordan kunne dette realiseres i en

dansk sammenhæng? For kapitalmarkedernes vedkommende indeholdt pakken muligheden

for at anvende virksomheders kapitalgrundlag med 90 pct. af aktiekapitalen. Hvad var bag-

grunden for, at man ikke også medregnede ansvarlig lånekapital og konvertible lån? Mange

virksomheder udstedte netop værdipapirer for at minimere kapitalomkostningerne.

Venstre støttede i øvrigt regeringens forhandlingsoplæg.

Finansministeren

klarificerede, at konsekvenserne for investorbeskyttelsen blev vurderet som

begrænsede. Genopretningsprospektet var væsentlig kortere end et traditionelt prospekt, men

sikrede fortsat investorerne adgang til de mest relevante informationer ved en udstedelse. Det

var kun tilgængeligt for virksomheder, der havde været handlet på et reguleret marked, som

f.eks. en børs, i mindst 18 måneder og dermed allerede var underlagt krav om offentliggørelse

af informationer. Den højere grænse for udstedelse af værdipapirer, der ikke var kapitalandele

uden krav om et prospekt, blev ligeledes vurderet til at have en begrænset indflydelse på for-

brugerbeskyttelsen, da det primært var rettet mod professionelle investorer. Samlet set blev

investorbeskyttelsen ikke påvirket ved de permanente ændringer af, hvordan investorer skal

kontaktes ved offentliggørelsen af et tillægsprospekt. På den ene side gav man finansielle for-

midlere som f.eks. banker længere tid til at orientere investorer efter offentliggørelsen, og på

den anden side fik investorer længere tid til at trække deres investering tilbage, hvilket de har

ret til ved offentliggørelse af et tillægsprospekt.

Victoria Velásquez

sagde, at Enhedslisten støttede regeringens forhandlingsoplæg, idet par-

tiet lagde vægt på, at genopretningsprospektet var midlertidigt.

Anne Valentina Berthelsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti støttede regeringens forhand-

lingsoplæg.

Side 109

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

Morten Messerschmidt

følte sig ikke bestyrket i, at regeringens tilgang var den rigtige. Det

var efterhånden blevet en mirakelkur at oprette et nyt agentur, hver gang der opstod et pro-

blem. Dansk Folkeparti støttede således ikke regeringens forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

Se også dialogen under pkt. 7 og 8.

Side 110

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

7. Genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

–

forslag om ændring af regler for

securitisering



Tidlig forelæggelse

KOM (2020) 0283

Videokonference 4/11-20 - Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 48)

Finansministeren:

Dette forslag har ligeledes til formål at understøtte udlån og finansiering af

virksomheder. Securitisering går ud på, at en bank sælger udlån til en særlig juridisk enhed,

som udsteder obligationer med sikkerhed i udlånene. Obligationerne købes af investorer, som

modtager pengestrømme fra udlånene. Bankens salg af udlån kan frigøre kapital, som kan

bruges til nye udlån til f.eks. virksomheder.

EU vedtog i 2016 en ramme for simple, transparente og standardiserede securitiseringer

–

så-

kaldte STS’er

–

samt kapitalkrav til investorerne i disse værdipapirer. EU-reglerne skal gene-

relt sikre, at redskabet anvendes på en hensigtsmæssig og gennemskuelig måde, som mod-

virker overdreven risikotagning og understøtter den finansielle stabilitet. Brugen af redskabet

er begrænset i Danmark, og der er f.eks. aktuelt ikke udstedt STS-securitiseringer i Danmark.

Traditionelle securitiseringer, der lever op til bestemte krav, kan i dag opnå en STS-mærkning.

Det aktuelle forslag laver målrettede ændringer, så en STS-mærkning nu også kan opnås af

en bestemt type securitisering. Det er den type, hvor banken

–

modsat for den traditionelle ty-

pes vedkommende

–

bevarer udlånene på sin balance, men hvor investorer mod betaling

overtager risikoen ved udlånene, f.eks. via en garanti. Dette kaldes balanceførte syntetiske se-

curitiseringer. Forslaget indebærer også, at sådanne securitiseringer, der lever op til STS-krite-

rier, medfører et lavere kapitalkrav til investorer. Kapitalkravene skal dog fortsat sikre, at inve-

stor kan modstå eventuelle tab på securitiseringens udlån. Forslaget nedjusterer også kapital-

kravene ved securitisering af udlån, hvor låntager har misligholdt sine betalinger til banken.

Dermed svarer kravene bedre til risikoen ved denne type, hvor der allerede er konstateret tab

på udlånene.

Regeringen kan støtte forslaget, som kan fremme securitisering som finansieringsform på en

fornuftig måde, som er til gavn for den økonomiske genopretning, og som ikke går på kompro-

mis med den finansielle stabilitet.

Regeringen kan generelt støtte pakken, der kan fremme finansiering til virksomheder og hus-

holdninger og understøtte økonomisk genopretning i EU-landene i lyset af covid-19, samtidig

med, at man holder fast i et højt niveau for investorbeskyttelse og understøtter den finansielle

stabilitet. Regeringen vil i det videre forhandlingsforløb med Europa-Parlamentet fortsat lægge

vægt på disse prioriteter.

Victoria Velásquez

ville høre, om ministeren var nervøs for, at securitisering kunne medføre

en ophobning af en betydelig systemisk risiko, da det ville blive svært for investorer at vurdere

Side 111

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

beskaffenheden af det enkelte værdipapir. I lyset af erfaringerne fra finanskrisen og de kom-

promiser, man havde indgået i den sammenhæng, var ministeren så bekymret for at hæve

markedet for securitiseringer frem for at begrænse det?

Anne Valentina Berthelsen

måtte her bekende sin skepsis, da der ikke lå en konsekvensvur-

dering af forslaget, selv om regeringen havde givet udtryk for, at det medførte vidtgående kon-

sekvenser. Komplicerede det unødigt det finansielle system, uden at der var en åbenlys ge-

vinst? Var der indlagt en covid-19-relateret tidsbegrænsning, eller ville regeringen arbejde for

det?

Jens Rohde

meddelte, at Radikale Venstre støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Jan E. Jørgensen

meddelte, at Venstre støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Finansministeren

sagde, at det hverken var formålet eller forventningen, at forslaget førte til

en overdreven spekulation på de finansielle markeder. Securitisering kunne give kreditinstitut-

ter mere luft ved at frigøre kapital, som kunne bruges til nye udlån til virksomheder, hushold-

ninger, vækst og arbejdspladser. Forslaget og de gældende EU-regler på området skulle ge-

nerelt sikre, at redskabet blev anvendt på en hensigtsmæssig og gennemskuelig måde, som

understøttede den finansielle stabilitet og modvirkede overdreven risikotagning.

Til Morten Messerschmidt sagde ministeren, at der ikke blev lempet på STS-kravene; STS

blev udbredt til en ny type securitisering, nemlig den syntetiske, balanceførte.

Victoria Velásquez

var enig i, at securitisering ikke nødvendigvis var skadeligt i sig selv. Pro-

blemet var, at det gav den primære låner incitament til at udlåne mere risikabelt, hvilket var

svært at gennemskue og kunne blive skadeligt for genopretningerne, der var indført efter fi-

nanskrisen. Enhedslisten kunne dermed ikke støttes regeringens forhandlingsoplæg.

Anne Valentina Berthelsen

uddybede sin pointe med, at man med securitisering fik kompli-

ceret det finansielle system ved at gøre det muligt at sælge risici fra til andre. Hun gentog der-

for spørgsmålet, om ordningen kun gjaldt under covid-19-krisen?

Finansministeren

svarede, at ordningen var permanent.

Anne Valentina Berthelsen

fandt det for voldsomt at lave så omfattende en ændring uden en

konsekvensanalyse, hvorfor Socialistisk Folkeparti ikke kunne støtte regeringens forhandlings-

oplæg.

Morten Messerschmidt

meddelte, at Dansk Folkeparti ikke støttede regeringens forhand-

lingsoplæg.

Side 112

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

Se også dialogen under pkt. 6 og 8.

Side 113

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

8. Genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

–

forslag om ændring af direktiv om

markeder for finansielle instrumenter (MiFID)



Tidlig forelæggelse

KOM (2020) 0280

Videokonference 4/11-20 - Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 74)

Finansministeren:

Direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) er en central

del af EU’s regulering af handel med værdipapirer, såsom aktier og obligationer. Direktivet stil-

ler blandt andet krav til værdipapirhandlere såsom banker, og krav om rådgivning og beskyt-

telse af investorer.

Det aktuelle forslag sigter på at mindske administrative byrder hos værdipapirhandlere, herun-

der ved at målrette de informationer, som værdipapirhandlere skal give til deres kunder. Det

skal fremme finansiering af virksomheder i lyset af krisen. I dag er reglerne sådan, at en værdi-

papirhandler skal vurdere, om et værdipapir er egnet til en kunde, før kunden kan købe værdi-

papiret. Denne produktgodkendelse gælder generelt for alle typer af værdipapirer og kunder,

og er med til at sikre, at kunder kun gives adgang til investeringsprodukter, som passer til de-

res behov og risikoprofil. Det aktuelle forslag vurderes generelt at bevare det høje niveau for

beskyttelse af investorer, som er blevet indført efter den finansielle krise.

Forslaget indebærer dog en relativt begrænset lempelse af disse regler. Forslaget lægger så-

ledes op til, at alle kunder, både detailkunder og professionelle kunder, der investerer i

simple

obligationer, fx erhvervsobligationer, undtages fra produktgodkendelse, når kunderne handler

uden forudgående rådgivning. Begrundelsen er, at kunder, som ikke har anmodet om rådgiv-

ning, men kun har anmodet om bankens udførelse af handels-ordren, og som kun handler

simple

obligationer, ikke har behov for investorbeskyttelse. Andre typer handel vil fortsat være

omfattet af produktgodkendelse. Lempelsen skal ses i lyset af ønsket om at fremme finansie-

ring til virksomheder, som mange lande lægger stor vægt på. Forslaget har også nogle fornuf-

tige og praktiske administrative lettelser, øget brug af elektronisk kommunikation m.v.

Regeringen kan derfor samlet set støtte forslaget. Vi har fra dansk side lagt vægt på at sikre et

højt niveau af investorbeskyttelse og arbejdet for at begrænse omfanget af undtagelser fra

produktgodkendelse, særligt når det gælder detailkunder. Andre lande har arbejdet for større

lempelser. Der er fundet en balance med en relativt begrænset lempelse. Forslaget vurderes

at lette handel med værdipapirer samtidig med, at man sikrer en fortsat høj investorbeskyt-

telse. Der er planlagt et generelt eftersyn af reglerne i 2021, hvor man kan vurdere, om EU’s

regler for værdipapirhandel, herunder de aktuelle ændringer, fungerer efter hensigten.

Regeringen kan generelt støtte pakken, der kan fremme finansiering til virksomheder og hus-

holdninger og understøtte økonomisk genopretning i EU-landene i lyset af covid-19, samtidig

med, at man holder fast i et højt niveau for investorbeskyttelse og understøtter den finansielle

stabilitet. Regeringen vil i det videre forhandlingsforløb med Europa-Parlamentet fortsat lægge

vægt på disse prioriteter.

Side 114

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

Morten Messerschmidt

kunne her bedre forstå regeringens tilgang, men var bekymret for

make whole-klausulerne, der gik ud på at undtage en række produkter på virksomhedsobligati-

onsmarkedet. Hvordan kunne man vide sige sikker på, at de ikke blev brugt som en kattelem

til at undtage sig reglerne på alle områder? I hans øjne var definitionen for hvilke produkter,

der kunne undtages, for uklar. Hvis han kunne få en klar beskrivelse af regeringens position

med hensyn til dette, kunne Dansk Folkeparti godt støtte forhandlingsoplægget.

Jens Rohde

meddelte, at Radikale Venstre støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Jan E. Jørgensen

meddelte, at Venstre støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Finansministeren

gjorde det klart, at regeringen kunne støtte forslaget ud fra en samlet afvej-

ning. Der blev generelt fastholdt et højt niveau af investorbeskyttelse, herunder beskyttelse af

detailinvestorer. Kompromiset indebar et forslag om, at kunder kunne handle simple obligatio-

ner og lignende uden procedure for produktgodkendelse, når kunderne handlede uden forud-

gående rådgivning. Det betød ikke, at alle mulige andre produkter pludselig var underlagt

færre restriktioner. Med det sagt medgav han, at undtagelse fra produktgodkendelsesprocedu-

ren kunne ses som en svækkelse af investorbeskyttelsen, men det var kompromiset, man ind-

gik, og regeringen havde arbejdet for at begrænse undtagelserne mest muligt. Desuden havde

regeringen den tilgang, at man måtte understøtte økonomien, væksten og udviklingen, hvor

det kunne lade sig gøre samtidig med at tage hensyn til forbrugerbeskyttelse og investorbe-

skyttelse.

Victoria Velásquez

tilkendegav, at Enhedslisten var bekymret over den manglende gennem-

sigtighed, og at man kunne ødelægge nogle af genopretningerne efter finanskrisen. Det var de

forkerte områder, man afregulerede, og det ville komme til at have negative konsekvenser at

prøve at sikre kapital til virksomhederne på denne måde. Enhedslisten kunne dermed ikke

støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Anne Valentina Berthelsen

meddelte, at Socialistisk Folkeparti støttede regeringens forhand-

lingsoplæg.

Morten Messerschmidt

meddelte, at Dansk Folkeparti støttede regeringens forhandlingsop-

læg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, da kun

Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Se også dialogen under pkt. 6 og 7.

Side 115

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

9. Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport 2020



Præsentation

Videokonference 4/11-20 - Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 78)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men svarede på spørgsmål fra udvalget.

10. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Siden sidst

a) Indberetningspligt for skatteoplysninger fra digitale platforme

KOM (2020) 0314

Finansministeren:

Kommissionen har som tidligere varslet fremsat forslag til en revision af

direktivet om administrativt skattesamarbejdet (DAC). Forslaget pålægger digitale platforme at

indsamle oplysninger om de brugere, som via platformene sælger varer, leverer tjenesteydel-

ser eller udlejer fast ejendom eller transportmidler. Oplysningerne indberettes og udveksles

automatisk med myndighederne i det EU-land, hvor den skattepligtige bruger er hjemmehø-

rende og

–

hvis der er tale om udlejning af fast ejendom

–

med skattemyndighederne i det EU-

land, hvor ejendommen er beliggende.

Forslaget skal ses i forlængelse af EU’s styrkede indsats for at bekæmpe skatteundgåelse og

skal give bedre forudsætninger for korrekt beskatning af borgere, som sælger varer, udlejer

bolig eller lignende via de digitale platforme. Forslaget er i overensstemmelse med regerin-

gens ønske om en ambitiøs tilgang til bekæmpelse af skatteundgåelse. Planen er at forelægge

sagen til forhandlingsoplæg forud for Økofin den 1. december, hvor der ventes enighed om for-

slaget.

Jens Rohde

havde samme kommentar som under punkt om hvidvask, nemlig at forudsætnin-

gerne for at kunne få gjort op med skatteunddragelse var en fælles EU-skattebase på virksom-

hedsområdet.

Finansministeren

tilkendegav, at regeringen støttede en bund under selskabsskatten, hvilket

krævede fælles bund og regler for basen.

Side 116

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-20

4. europaudvalgsmøde 30/10 2020

Berlin-erklæring om offentlig digitalisering

Finansministeren:

Arbejdet er igangsat af det tyske formandskab og erklæringen ventes til-

trådt et på ministermøde den 8. december. Erklæringen skal sætte fokus på, hvordan den of-

fentlige sektor kan føre an i en digital omstilling i EU, der bygger på tillid og respekt for bor-

gerne og samfundet som helhed.

Det danske samfund er allerede meget digitalt, og regeringen lægger vægt på, at danske bor-

gere fortsat skal kunne navigere trygt og sikkert i en digital hverdag. Vores offentlige sektor er

efter årtiers tværoffentligt samarbejde blandt de mest digitaliserede i EU, og danske borgere

og virksomheder har stor tillid til vores sammenhængende digitale tjenester. Regeringen arbej-

der for, at Berlin-deklarationen understøtter danske værdier og prioriteter på digitaliseringsom-

rådet, og forventer at tiltræde deklarationen.

Mødet sluttede 12:49.

Side 117