Den 16. februar 2021
FVM 017
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænse-
værdier for rester af pesticiderne ametoctradin, bixafen, fenazaquin, spineto-
ram, tefluthrin og thiencarbazon-methyl i eller på specifikke produkter (komi-
tésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier for pesticid-
rester i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for seks ak-
tivstoffer i en række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører
ændringer af maksimalgrænseværdier på baggrund af revurderinger for stofferne ametoctradin,
bixafen, fenazaquin, spinetoram, tefluthrin og thiencarbazone-methyl. Ændringerne betyder, at der
er maksimalgrænseværdier, der sættes op, maksimalgrænseværdier, der sættes ned, nye maksimal-
grænseværdier, der etableres og maksimalgrænseværdier, der fastsættes til detektionsgrænsen. Der
er gennemført risikovurderinger af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for de an-
førte stoffer, og ændringerne vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable af DTU Fødevareinsti-
tuttet. DTU Fødevareinstituttet har også foretaget en vurdering af eventuelle kombinationseffekter,
som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Forslaget forventes sat til afstem-
ning via skriftlig procedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) i
slutningen af februar 2021. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesni-
veau i Danmark. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Det bemærkes, at regerin-
gens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere regering i 2012 fore-
lagde Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af maksimal-
grænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på
vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF
(herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, og artikel 49, stk. 2 i pesticidrammefor-
ordningen.