Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2021-17
Kontor
EKN
17. februar 2021
DELEGERET RETSAKT
LULUCF-forordningen
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets notat vedrørende Europa-Kommissio-
nens delegerede forordning C(2020) 7549, der ændrer Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2019/1122 vedr. funktionen af EU-regi-
steret inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2018/841 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra
arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug.
Efter fristudsættelse for indsigelse fra Rådet og Europa-Parlamentet er
indsigelses-fristen den 7. marts 2021.
Forordningen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
På baggrund af Rådets Juridiske Tjenestes vurdering støtter regeringen,
at Rådet gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning,
og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Regeringen lægger således til grund, at hensynet til, at Kommissionen
ved udstedelsen af delegerede retsakter ikke overskrider sine delegerede
beføjelser, er det væsentligste i nærværende sag. Samtidig understreger
regeringen, at man ikke ønsker den udvidede fortolkning af den finske
særregel, ifølge hvilken den udvidede fleksibilitet skal kunne anvendes til
at kompensere for nettoemissioner fra samtlige arealkategorier.
Regeringen arbejder for, at der i den kommende revision af LULUCF-
forordningen skabes bedre klarhed om regnskabsreglerne, for således at
styrke reguleringens miljømæssige integritet. Regeringen lægger vægt på,
at LULUCF-forordningens bestemmelser ikke bør kunne fortolkes på en
måde, som udvander medlemsstaternes
forpligtelser og dermed EU’s kli-
maambitioner.
Jeppe Kofod