EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Orienteringsnotat om høringssvar vedr. høring om ny forbrugerdagsorden

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 3
Offentligt

NOTAT

6. oktober 2020

Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar vedr. Eu-

ropa-Kommissionens offentlige høring af den ny forbrugerdagsorden

I. En ny forbrugerdagsorden

Europa-Kommissionen har den 30. juni 2020 igangsat en offentlig høring

af en ny forbrugerdagsorden. Fristen for høringssvar er den 6. oktober

2020, og regeringen har udarbejdet et høringssvar, der indeholder regerin-

gens syn på hhv. en ny forbrugerdagsorden, understøttelse af forbrugere i

at bidrage til den grønne omstilling, forbrugerkreditdirektivet samt det ge-

nerelle produktsikkerhedsdirektiv.

Den danske regering byder Kommissionens beslutning om at ajourføre den

nuværende forbrugerdagsorden, der udløber i 2020, velkommen. Den dan-

ske regering er enig i, at der er behov for en opdatering, set i lyset af effek-

terne af COVID-krisen på forbrugere samt udviklingen inden for bæredyg-

tighed og den digitale omstilling, som understreger behovet for effektiv

håndhævelse af forbrugerreglerne.

Det er en prioritet for den danske regering, at forbrugerorienteret regulering

baseres på den bedst tilgængelige viden om forbrugerforhold og videnska-

belig research. Forbrugerorienteret regulering bør understøtte så enkel og

handlingsorienteret forbrugerinformation som muligt, der præsenteres på

det rigtige tidspunkt i forbrugerens beslutningsproces. Ellers kan der ska-

bes

”informationsoverbelastning”

hvor informationen udelades. Ideelt set

bør implementeringen og brugen af reglerne testes på markedet, før et nyt

sæt af regler indføres.

COVID-19 krisen

Hvad angår effekterne af COVID-19-krisen, er desinformation i denne for-

bindelse i høj grad oplevet på sundhedsområdet. Vejledning om hvordan

COVID-19 kan kureres, der ikke leveres af sundhedsmyndighederne, har

været

–

og er

–

udbredt på internettet og især de sociale medier. Et øget

strategisk fokus på forbrugerbeskyttelse fremover bliver nødt til at med-

regne udfordringer forbundet med pandemier, klimaforandringer og bære-

dygtigt forbrug og produktion.

Grøn omstilling og bæredygtigt forbrug

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Orienteringsnotat om høringssvar vedr. høring om ny forbrugerdagsorden

2/8

Regeringen byder Kommissionens initiativer om at understøtte forbrugere

i den grønne omstilling velkomment. Det er vigtigt, at nye initiativer går

hånd i hånd med høj forbrugerbeskyttelse. Det er dog stadig svært for for-

brugere at navigere i visse markeder og træffe klimabevidste beslutninger

ift. indkøb. Regeringen opfordrer Kommissionen til at se på, hvordan fx

oplysningsforpligtelser, lovgivningsmæssigt definerede standarder mm.

kan gøre det nemmere for forbrugere at vælge bæredygtige produkter.

Digital udvikling og forbrugerrettigheder

Hvad angår den digitale omstilling, bør fokus være på, hvordan forbrugere

beskyttes i en verden, hvor nye teknologier udvikler sig hurtigt.

Et stigende antal forbrugere køber deres produkter på online markedsplad-

ser, sociale medier eller lignende. Online platforme giver forbrugerne et

større valg og reducerer søgningsomkostningerne. Det kan dog være van-

skeligt for forbrugere at forstå platformenes forretningsmodeller, og nogle

markedsføringsmetoder kan begrænse forbrugernes velfærd. Regeringen

finder det nødvendigt yderligere at analysere udfordringen med markeds-

føringsmetoder, såsom salgspres for at identificere, om der er behov for

yderligere regulering og bedre håndhævelse.

Den danske regering finder endvidere, at brugen af digitale værktøjer og

metoder (specifikt AI, datadeling og andre digitale værktøjer) har mulighed

for at skabe gennemsigtighed og samtidig styrke kompetencerne til at

træffe effektive beslutninger på et oplyst grundlag hos både myndigheder

og forbrugere.

Virksomhedsbaseret markedsovervågning vil også spille en rolle i at sikre

fremtiden for forbrugernes rettigheder. Virksomhedernes bæredygtighed

bør ikke kun beskæftige sig med miljø og energi, men snarere være baseret

på en mere holistisk overholdelse af reglerne med henblik på at hjælpe med

at lokalisere farlige produkter og holde dem fra forbrugerne.

Endeligt finder regeringen, at gennemsigtighed for europæiske forbrugere

og virksomheder, der køber og sælger online, er afgørende. Det er dog af-

gørende, at geoblocking-forordningen ikke pålægger virksomhederne byr-

der under påskud af gennemsigtighed. Regeringen kan ikke støtte en udvi-

delse af forordningens anvendelsesområde eller indførelse af en grænse-

overskridende leveringsforpligtelse.

Effektiv håndhævelse i den digitale økonomi

Den danske regering finder det vigtigt, at den ny forbrugerdagsorden løser

aktuelle spørgsmål vedrørende effektiv håndhævelse og særligt problemer,

der opstår i kølvandet på platformsøkonomien. Det er vigtigt at analysere

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Orienteringsnotat om høringssvar vedr. høring om ny forbrugerdagsorden

3/8

de udfordringer, der opstår ved håndhævelse af EU's forbrugerbeskyttel-

sesregler, såsom vildledende markedsføring eller produktsikkerhed. Kom-

missionen opfordres til at analysere mulighederne mhp. at kortlægge und-

tagelserne fra oprindelsesprincippet mhp. at muliggøre effektiv håndhæ-

velse af forbrugerbeskyttelse.

Endvidere opfordres Kommissionen til at undersøge, hvordan reglerne for

kommerciel kommunikation i artikel 6 i e-handelsdirektivet kunne ændres

mhp. at tackle de udfordringer, der opstår for især børn og unge voksne i at

gennemskue, om de udsættes for markedsføring på platforme og især soci-

ale medier.

De danske markedsovervågningsmyndigheder og deres europæiske kolle-

ger har oplevet et stort og voksende antal usikre produkter, der sælges på

platforme i tredjelande til forbrugere i Danmark og resten af EU. Regerin-

gen finder, at disse udfordringer skal løses i Digital Services Act og henvi-

ser til det danske regeringshøringssvar herom fra september 2020.

Samtidig opfordres Kommissionen kraftigt til at lade online-markedsplad-

ser leve op til deres ansvar under ”the Product Safety Pledge” og sørge for,

at de produkter, der er meddelt i RAPEX, ikke fremgår af disse platforme

igen.

II. Understøttelse af forbrugere i den grønne omstilling

Lettere navigation inden for grøn markedsføring

For at lette en grøn overgang er det nødvendigt at gøre det lettere for for-

brugere at navigere inden for området grøn markedsføring, da forbrugere

kan bidrage ved at styrke efterspørgslen på bæredygtige produkter og tje-

nester og til gengæld støtte den erhvervsdrivendes grønne omstilling.

Denne udvikling skaber imidlertid også udfordringer, når et stigende antal

forhandlere markedsfører deres produkter mere miljøvenlige, end de egent-

lig er (”greenwashing”). Dette resulterer

i uensartede konkurrencevilkår for

virksomheder med reelle grønne krav og et fald i forbrugernes velfærd.

Internationale adfærdsundersøgelser (f.eks. Chen & Chang, 2013) har vist,

at vildledende bæredygtig markedsføring svækker forbrugeres tillid til grøn

markedsføring. Retningslinjer for, hvad der kan ses som relevant og nyttig

information inden for grøn markedsføring, ville gøre det lettere for hand-

lende at navigere inden for området, forbedre effektiv håndhævelse af

greenwashing og derved forbedre forbrugernes tillid til grøn markedsfø-

ring.

Reklamationsfrist

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Orienteringsnotat om høringssvar vedr. høring om ny forbrugerdagsorden

4/8

Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi, herunder den forven-

tede revision af direktivet om salg af varer, er relevant med hensyn til et

øget fokus på produkters levetid.

Kommissionen opfordres til at undersøge, om, og i hvilket omfang, en "ret

til reparation" kan have en grøn og affaldsreducerende virkning og dermed

bidrage til en cirkulær økonomi.

Et grønt europæisk marked baseret på PEF/OEF og miljømærker af type I

Formatet, hvor informationen præsenteres, kan også påvirke den indfly-

delse, information har på forbrugeres forståelse. Forskellige præsentations-

formater for produkters miljømæssige fodaftryk (”Product Environmental

Footprint”: PEF) testes for øjeblikket af Kommissionen.

ISO type 1-miljø-

mærker, såsom Svanemærket og EU-miljømærket, giver forbrugere og

virksomheder en solid markering af bæredygtigheden af produkter, der er

verificeret af en tredjepart. Regeringen støtter brugen af Svanemærket eller

EU-miljømærket som en måde at underbygge grønne krav på produkter på.

Kommissionen opfordres til at udarbejde de nødvendige regler for produk-

ters miljømæssige fodaftryk (Product Environmental Footprint Category

Rules: PEFCR), hvis PEF (Product Environmental Footprint) og OEF (Or-

ganisation Environmental Footprint) skal spille den tiltænkte rolle i den

grønne omstilling.

Kommissionens hensigt om at udvikle en ramme for bæredygtighedsmær-

ker, så de er mere retfærdige og ensartede i det indre marked glæder rege-

ringen. Det er imidlertid vigtigt, at der oprettes en standard, der er nyttig

for både forbrugere og producenter for at sikre, at mærkningsordningerne

faktisk er retfærdige og informative for forbrugerne, og for at forhindre

producenter i at skulle leve op til et uensartede krav fra forskellige mærk-

ningsordninger.

Kemikalier

Overgangen til en mere cirkulær økonomi kræver en sammenhængende til-

gang til produktregulering. Metoden bør omfatte fælles principper, der ge-

nerelt er baseret på PEF i kombination med generisk risikostyring mhp. at

begrænse bl.a. CMR-stoffer og hormonforstyrrende stoffer. Konsekvente

sundheds- og miljøpåvirkningskrav bør fastlægges på tværs af sektorer og

i hele produktets livscyklus for at sikre et dynamisk skub mod løbende for-

bedring af produkter og tjenester. For at beskytte forbrugere og understøtte

deres evne til at træffe informerede valg, bør en fremtidig forbrugerpolitik

desuden omfatte muligheden for at deklarere eller mærke problematiske

kemikalier i relevante produkter.

Effektiv håndhævelse af eksisterende forbrugerbeskyttelsesregler

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Orienteringsnotat om høringssvar vedr. høring om ny forbrugerdagsorden

5/8

Markedsovervågning

Effektiv markedsovervågning i overensstemmelse med markedsovervåg-

ningsforordningen kan

–

ved at fjerne ikke-kompatible produkter fra mar-

kedet og derved tilskynde virksomheder til at producere bedre produkter

–

understøtte produkters holdbarhed, genanvendelighed, opgraderbarhed og

reparabilitet til gavn for forbrugerne og virksomheder.

Opdaterede retningslinjer til UCPD om grønne krav

Ved bekæmpelse af vildledende grøn markedsføring bør Kommissionen

ikke foreslå et forbud mod grønne krav i UCPD-sortlisten. Der er allerede

visse bestemmelser i den eksisterende sortliste, der gælder for grønne krav;

dvs. bestemmelser, der fastslår uretfærdigheden ved visning af tillidsmær-

ker, kvalitetsmærker eller tilsvarende uden at have opnået den nødvendige

tilladelse. Kommissionen bør fokusere på at opdatere retningslinjerne til

UCPD om grønne krav, da det vil forbedre effektiv håndhævelse

III. Forbrugerkreditdirektivet

Den danske regering hilser gennemgangen af forbrugerkreditdirektivet

(CCD) velkommen, og generelt støttes dagsordenen for bedre regulering

og REFIT. Regeringen støtter initiativer, der har til formål at styrke, strøm-

line og modernisere forbrugerkreditreglerne for at sikre, at de er fremtids-

sikrede og beskytter forbrugerne bedre, end det er tilfældet i dag.

Beskyttelse af forbrugere mod gæld

Kommissionen bør undersøge, om målrettet lovgivningsmæssig handling

kan være en vej frem, herunder udvidelse af direktivets anvendelsesområde

til kreditter under 200 EUR og til andre typer kredit, der i øjeblikket er uden

for dets anvendelsesområde; forenkling af regler for at sikre bedre struktu-

rerede, tidsbestemte oplysninger før kontraktindgåelse og samt harmonise-

ring af standarder samt indførelse af fælles principper og regler for vurde-

ring af kreditværdighed.

Yderligere bør Kommissionen undersøge, hvordan initiativer svarende til

den nye danske lovgivning med hensyn til betalingsdagslån med det formål

at styrke forbrugerbeskyttelsen, kan initieres bl.a. ved at forbyde alle for-

brugerkreditter med en årlig procentsats (Annual Percentage Rate: APR)

på mere end 35 procent, der ikke er relateret til en realkredit, pålægge et

loft for de samlede omkostninger på 100 procent, begrænse udbyderes mu-

lighed for at markedsføre deres produkter, og sikre forbrugerbeskyttelse

gennem indgåelse af private kreditaftaler.

Modernisering og opdatering af reglerne for at sikre forbrugerbeskyttelse

Justering af CCD-omfanget

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Orienteringsnotat om høringssvar vedr. høring om ny forbrugerdagsorden

6/8

I dag gælder CCD ikke for kreditaftaler, der involverer et samlet beløb på

mindre end 200 EUR eller mere end 75.000 EUR. Som følge heraf gælder

CCD ikke for mange "betalingsdagslån". Det har derfor været nødvendigt

at indføre national lovgivning i Danmark for at sikre forbrugerbeskyttelse

især på ”betalingsdagslån”. Kommissionen opfordres kraftigt til at justere

omfanget og tærsklerne for CCD, da det kan bidrage til bedre beskyttelse

af forbrugerne, f.eks. ved at forpligte kreditorer til at vurdere forbrugerens

kreditværdighed også på "betalingsdagslån".

Påvirke låneadfærd gennem nye digitale løsninger

Forbrugere søger ofte efter kreditter online, og teknologien spiller en stadig

vigtigere rolle i interaktionen mellem forbrugere og kreditorer. Derfor er

det vigtigt, at CCD afspejler dette og understøtter nye digitale løsninger,

der giver forbrugerne mulighed for at sammenligne kreditter og priser fra

forskellige udbydere.

Fremtidig regulering bør sikre, at anvendelsen af nye teknologier og brugen

af data reguleres passende til fordel for forbrugerne.

Forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed

I henhold til artikel 8 i CCD er kreditor forpligtet til at vurdere forbruge-

rens kreditværdighed baseret på "tilstrækkelig information". Forbruger-

kreditdirektivet indeholder dog ikke nogen eksplicitte retningslinjer for,

hvad "tilstrækkelig information" er.

Regeringen mener, at der skal fastlægges specifikke kriterier, samt at alle

kreditorer bør være forpligtet til at vurdere kreditværdigheden hos forbru-

geren tilstrækkeligt.

Desuden hedder det i artikel 8 i CCD, at "Medlemsstater, hvis lovgivning

kræver, at kreditgiveren vurderer forbrugerens kreditværdighed på grund-

lag af en søgning i den relevante database, kan opretholde denne forplig-

telse”. De danske myndigheder fortolker dette som en hindring for opret-

telse af en database og krav om at bruge en sådan database til vurdering af

kreditværdighed. Med bedre indsigt i forbrugeradfærd og øget digitalise-

ring kan der være potentiale for at indføre innovative, brugervenlige og

tilgængelige databaser, der kan øge forbrugerbeskyttelsen.

Afklaring af reglerne om tidlig tilbagebetaling

I henhold til artikel 16, stk. 1 i CCD, har forbrugeren til enhver tid ret til

helt eller delvis at opfylde forpligtelserne i henhold til en kreditaftale. I

sådanne tilfælde har forbrugeren ret til en reduktion af de samlede kredit-

omkostninger. Bestemmelsen er fortolket af EU-Domstolen i sin afgørelse

i C 383/18. Kommissionen opfordres til at præcisere, at retten til reduktion

af de samlede kreditomkostninger kun vedrører de omkostninger, der ud-

trykkeligt er knyttet til kontraktens varighed, f.eks. interessen. Regeringen

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Orienteringsnotat om høringssvar vedr. høring om ny forbrugerdagsorden

7/8

frygter, at EU-Domstolens fortolkning kan føre til højere rentesatser gene-

relt for at dække omkostningerne i forbindelse med indledningen af kredit-

aftalen.

Evidensgrundlag, dataindsamling og bedre regulerings-instrumenter

Regeringen foreslår, at informationskravene i artikel 4 om standardoplys-

ninger, der skal medtages i reklamer, skal forenkles. Desuden foreslås det,

at informationskravene skal kunne opfyldes ved brug af lagdelt informa-

tion. Kommissionen opfordres til yderligere at undersøge, hvordan oplys-

ningerne kan struktureres og præsenteres i lyset af digitaliseringen og bru-

gen af forskellige medier til reklame.

Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger (bilag II)

Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger jf. bilag II til CCD

har til formål at give forbrugerne mulighed for at sammenligne kreditter og

priser. Ikke desto mindre finder regeringen, at dette værktøj er for kompli-

ceret og detaljeret til forbrugere, og nogle af oplysningerne, der gives i det

standardiserede informationsark, er ikke relevante i alle medlemsstater. Det

er derfor relevant at overveje, om en reduktion af information er gavnlig

for forbrugerne.

IV. Det generelle produktsikkerhedsdirektiv

Det generelle produktsikkerhedsdirektiv (GPSD) (2001/95/EF) skaber den

juridiske ramme for produktsikkerheden på det ikke-harmoniserede om-

råde for ikke-fødevareprodukter. Med andre ord skaber produktsikkerheds-

direktivet et ”sikkerhedsnet” for forbrugerne ved at tilsikre, at der kun mar-

kedsføres ufarlige produkter i EU. Direktivet har bl.a. etableret Rapid Alert

System for Non-Food Products (RAPEX), som giver Kommissionen og

medlemslandene mulighed for at udveksle information om ikke-fødevare

produkter, der udgør en alvorlig sikkerheds-og sundhedsmæssig risiko for

forbrugerne. I 2019 blev der registreret over 2200 farlige produkter i

RAPEX.

Da direktivet snart er 20 år gammelt, skal det opdateres. Forud for høringen

har Kommissionen konkret identificeret en række udfordringer, der gerne

skal håndteres i forbindelse med revisionen:

1. Produktsikkerhedsudfordringer som følge af ny teknologi

Produktsikkerhedsudfordringer på internettet

Utilstrækkelig evne til at få produkter trukket tilbage fra markedet

Markedsovervågningsreglerne er komplekse og ikke fuldt ud effek-

tive

5. Inkonsistent anvendelse af produktsikkerhedsreglerne i relation til

fødevare-imiterende produkter

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Orienteringsnotat om høringssvar vedr. høring om ny forbrugerdagsorden

8/8

Formålet med høringen er at indsamle information om, hvordan offentlig-

heden opfatter produktsikkerhedslovgivningen, inden Kommissionen fær-

diggør sit forslag.

Kommissionens udspil vil basere sig fire mulige modeller:

1. Styrket håndhævelse af det eksisterende direktiv

2. En målrettet revision af direktivet på udvalgte områder

3. Fuld revision af direktivet i form af en ny forordning

4. Sammenlægning med markedsovervågningsforordningen i ét helt nyt re-

gelsæt

Regeringens foreløbige holdning

Regeringen bakker op om Kommissionens initiativ til at revidere produkt-

sikkerhedsdirektivet. Regeringen ønsker overordnet, at de fælleseuropæi-

ske regler stiller større krav til forbedring af beskyttelsesniveauet for for-

brugerne og sikrer en ensartet konkurrencesituation for de europæiske er-

hvervsdrivende. Der er i dag stor forskel på, hvordan de nuværende regler

er implementeret og fortolkes, hvilket fører til urimelige konkurrencefor-

dele for visse erhvervsdrivende. Regeringen støtter derfor Kommissionens

model nr. 3 ”Fuld revision af direktivet i form af en ny forordning”. For så

vidt angår sidestillingen af produktsikkerhedsdirektivet med markedsover-

vågningsforordningen, ønsker regeringen, at produktsikkerhedsdirektivet

som minimum skal inkludere de samme håndhævelsesmekanismer, som er

indeholdt i markedsovervågningsforordningen.

Regeringen støtter specifikt, at revisionen tager højde for, at håndhævelsen

af markedsovervågningen ift. den stigende e-handel kan styrkes i relation

til de internationale handelsplatforme. Det er således også vigtigt, at aflø-

seren for produktsikkerhedsdirektivet er i overensstemmelse med den kom-

mende retsakt for digitale tjenester (Digital Services Act), så der ikke kom-

mer overlap, der resulterer i uklare regler angående platformes ansvar. Der-

udover støtter regeringen, at revisionen tager højde for teknologiudviklin-

gen, men udarbejdes på en teknologineutral måde. Det betyder, at revisio-

nen ikke på forhånd skal udpege hvilke teknologier, der skal være omfattet

af produktsikkerhedsdirektivet. Med denne fremgangsmåde vil det være

muligt at fremtidssikre produktsikkerhedsdirektivet, idet direktivet vil tage

højde for endnu ikke kendte teknologier.