EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 282: Notat og høringssvar vedr. kommende initiativ om bæredygtig selskabsledelse

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 282
Offentligt

NOTAT

1. februar 2021

Dokumentnummer

Initialer-ERST

Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar vedr. Europa-

Kommissionens høring ang. kommende initiativ om bæredygtig sel-

skabsledelse

Europa-Kommissionen har den 26. oktober 2020 igangsat en offentlig hø-

ring om et initiativ om bæredygtig selskabsledelse (forkortet SCG). Fristen

for høringssvar er den 8. februar 2021, og regeringen har udarbejdet et

samlet dansk høringssvar, som består af et høringssvar og to annekser.

Europa-Kommissionens høring indeholder to forskellige områder, som her

søges sammenkoblet: Dels selskabsledelse og dels virksomheders due di-

ligence processer om samfundsansvar ift. deres værdikæder.

Forud for høringen har Europa-Kommissionen fået udarbejdet to analyser,

der mener at identificere en række udfordringer ved de to områder. Ift. sel-

skabsledelse peger Europa-Kommissionens analyse på, at der kan være et

modsætningsforhold mellem aktionærers interesser og virksomheders

langsigtede strategi, og at aktionærers interesser primært er kortsigtede

økonomiske interesser, der handler om profitmaksimering. I forhold til due

diligence har Europa-Kommissionen på baggrund af deres analyse forelø-

bigt konkluderet, at der er brug for lovbundne initiativer for at få virksom-

hederne til at handle i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for

multinationale virksomheder og FN’s retningslinjer for menneskerettighe-

der og erhverv.

Formålet med Europa-Kommissionens høring er at indsamle information

om, hvordan området fra EU’s side kan reguleres, så der dermed skabes

større samfundsansvar i virksomhederne, bedre retssikkerhed for ofrene og

harmonisering af lovgivningen på tværs af EU-landene. Høringen bygger

oven på de to førnævnte analyser. Høringen skal give Europa-Kommissio-

nen fagligt input i forbindelse med arbejdet med et kommende forslag på

området, som forventes fremsat i Q2 2021.

Der har været gennemført en bred høring i både det nationale specialudvalg

for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål. Regeringens hørings-

svar til Europa-Kommissionen bygger bl.a. på de indkomne høringssvar.

Regeringens holdning

Regeringen understreger i høringssvaret, at det er en betydelig prioritet at

sikre en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. I denne omstilling

spiller private virksomheder en helt central rolle. Derfor støtter regeringen

også op om initiativet, der søger at understøtte virksomheder i, i højere

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 282: Notat og høringssvar vedr. kommende initiativ om bæredygtig selskabsledelse

grad strukturerer deres beslutninger ud fra hvad der er bæredygtigt, både

ift. fx klima og miljø, men også for menneskerrettigheder og arbejdstage-

rettigheder. Regeringen mener at virksomheders bæredygtighed, vækst og

konkurrenceevne ikke er modsætninger men hinandens forudsætninger

samt at fremtidens mest profitable og succesfulde virksomheder bør bygge

på grundlæggende bæredygtige forretningsmodeller. En bæredygtig om-

stilling opnås bedst ved, at ledelser i private virksomheder arbejder strate-

gisk og effektive med bæredygtighed, hvor virksomhederne kan se, at det

er i deres egen interesse at sikre en bæredygtig forretningsmodel.

De to initiativer som Europa-Kommissionen arbejder på, deler overordnet

set samme formål om at styrke virksomhedernes ansvarlighed og bæredyg-

tighed, men med to forskellige tilgange. I den danske regerings høringssvar

opfordres Europa-Kommissionen derfor til at behandle de to initiativer om

lovpligtig due diligence og selskabsledelse hver for sig. På nuværende tids-

punkt lægges der op til at forslagene behandles samlet.

Det er regeringens holdning, at en succesfuld implementering af lovpligtig

due diligence krav i vidt omfang kan indfri målet om at styrke virksomhe-

dernes og deres ledelsers arbejde med bæredygtighed. Due diligence pro-

cesser er en effektiv måde at tilskynde til mere bæredygtighed på, uden at

virksomhedernes handlemuligheder begrænses. At der gennemføres fæl-

leseuropæisk lovpligtig vedr. due diligence er derfor en prioritet for rege-

ringen. I forlængelse heraf er det regeringens holdning, at selvom man støt-

ter formålet og den den bæredygtige omstilling af samfundet via virksom-

hederne, at dette ikke opnås bedst ved at begrænse eller fratage virksom-

hedsledelser deres normale instrumenter. Fokus bør være på at understøtte

virksomhederne i deres arbejde, fremfor at begrænse deres handlemulig-

heder.

Ydermere er regeringen betænkelig ved, om der foreligger det nødvendige

grundlag for at gennemføre den påtænkte regulering af selskabsledelse.

Dette bygger på, at den impact assesment, som EY (Ernest and Young) har

lavet om selskabsledelse på vegne af Europa-Kommissionen (”Study on

directors’ duties and sustainable corporate governance”), er svært kritiseret

af talrige selskabsretsprofessorer og erhvervsorganisationer. Denne kritik

var gentaget overfor regeringen i den høring, der gik forud for dette hø-

ringssvar. Regeringen er derfor bekymret for, om grundlaget er utilstræk-

kelig ift. at retfærdiggøre og underbygge behovet for at regulere forholdet

på EU-niveau. Derfor anbefales Europa-Kommissionen at fokusere på ini-

tiativet om lovpligtig due diligence.

Foruden de to initiativer der behandles i Europa-Kommissionens høring,

er der en række øvrig EU-initiativer, der er på vej eller allerede implemen-

teret der alle har til formål direkte og indirekte at styrke virksomhedernes

arbejde med bæredygtighed. Regeringen understreger derfor behovet for at

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 282: Notat og høringssvar vedr. kommende initiativ om bæredygtig selskabsledelse

igangsatte initiativer koordineres grundigt. Det drejer sig bl.a. om en revi-

sion af direktivet for ikke-finansiel rapportering (NFRD), disclosure-for-

ordningen for finansielle virksomheder, en ny taksonomi for bæredygtig

finansiering, andet aktionærrettighedsdirektiv (SRD II), en handlingsplan

for cirkulær økonomi og et aktuelt ”fitness-check” af tømmer-forordningen

samt principperne for bedre regulering.

Due diligence

Regeringen bakker i høringssvaret klart op om Europa-Kommissionens

initiativ for at skabe ensartet due diligence lovgivning på tværs af EU-

lande, bl.a. for at undgå, at varierende nationale lovgivninger på området

skaber unødige barrierer for virksomhederne eller skæve konkurrencevil-

kår, for danske virksomheder der ønsker at tage ansvar for deres værdikæ-

der. Det er regeringens holdning at indførelsen af lovpligtig due diligence

vil styrke virksomhedsledelsers mulighed for inddrage andre interesser i

deres beslutningsprocesser end blot aktionærers interesser, og at direkte

EU-regulering af ledelsesansvar derfor ikke er nødvendigt eller ønskeligt.

Regeringen ønsker overordnet fælleseuropæiske horisontale regler for due

diligence i overensstemmelse med FN’s retningslinjer for menneskeret-

tigheder og erhverv, OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber og

ILO trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og

socialpolitik. Dog med mulighed for, at særligt risikofyldte områder kan

reguleres yderligere som det fx er tilfældet med Tømmerforordningen og

konfliktmineraler.

Det er vigtigt, at reguleringen finder den rette balance mellem at være spe-

cifik, og dermed bidrage til virksomhedernes retssikkerhed og harmonise-

ring, og samtidig være fleksibel, så virksomhedernes forskellige situationer

som følge af branche, størrelse og marked kan rummes. Derudover bør

virksomhederne ikke påføres unødige administrative byrder og samtidig

skal det tilstræbes, at lovpligtig due diligence ikke fører til en tick-the-box

øvelse.

I høringssvaret foreslås det, at EU-reguleringen som udgangspunkt kun

omfatter store virksomheder. Dette vil være i lighed med kravene i NFRD.

På trods af at mindre virksomheder ikke direkte bør omfattes af regulerin-

gen, vil de mindre virksomheder dog indirekte blive reguleret af kravene,

eftersom mange indgår i større virksomheders værdikæder. Når der er ind-

hentet erfaringer med denne model, kan afgrænsningen af reguleringen evt.

udvides til også at omfatte mindre virksomheder, såfremt erfaringer tilsiger

dette.

Det er gennemgående afgørende for en god regulering med retssikkerhed

for både virksomhederne og for potentielle ofre for krænkelser af bl.a.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 282: Notat og høringssvar vedr. kommende initiativ om bæredygtig selskabsledelse

menneskerettigheder, at Europa-Kommissionen opstiller klare fælles defi-

nitioner af begreber som værdikæder/leverandørkæder, forretningsforbin-

delser, interessenter og tilfredsstillende due diligence processer.

Regeringen henviser i høringssvaret til, at Europa-Kommissionen bør lade

sig inspirere af det danske nationale kontaktpunkt (NCP DK), som i dag

giver adgang til genoprejsning ved at behandle sager om overtrædelser af

OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. NCP DK er ned-

sat ved lov og består af fem ekspertmedlemmer, der er udpeget af Er-

hvervsministeriet, fagforeninger, civilsamfundet og erhvervsorganisatio-

ner. Mæglings- og Klageinstitutionen for ansvarlig Virksomhedsadfærd

(det danske NCP) er en ikke-juridisk institution, som arbejder for at skabe

en ramme for mægling, dialog og konfliktløsning. Dialog er ofte både den

mest konstruktive og effektive vej frem mod tilfredsstillende løsninger om

komplekse problemstillinger i en global virkelighed.

Selskabsledelse

Regeringen understreger i høringssvaret til Europa-Kommissionen, at en

grøn og bæredygtig transformation af samfundet ikke kan finde sted uden

at erhvervslivet engagerer sig, og skaber de nødvendige løsninger på de

store udfordringer, som samfundet står overfor i disse år. Bæredygtighed,

vækst og konkurrenceevne er ikke hinandens modsætninger, men grundla-

get for hinanden. Regeringen er enig med Europa-Kommissionen i at le-

delsen i virksomheder skal styrkes fsva. at inddrage andre interesser i deres

beslutningsprocesser end blot aktionærers kortsigtede økonomiske interes-

ser. Hertil mener regeringen at det rette og mest proportionelle instrument

til at opnå dette er at indføre lovpligtig due diligence på europæisk niveau,

og ikke at indføre hård europæisk regulering af ledelsesretten og ledelses-

ansvaret i virksomheder. Virksomhederne bør understøttes i deres arbejde

med bæredygtighed, og ikke få begrænset deres handlemuligheder ift. at

drive deres virksomhed på den måde som ledelsen finder mest optimal.

Regeringen er betænkelig ved Europa-Kommissionens overvejelser om et

kommende initiativ om selskabsledelse, der lægger op til et vidtgående ind-

greb i ledelsesretten og ledelsesansvaret. Såfremt der pålægges selskabers

ledelse væsentlige begrænsninger ift. fx udbetaling af udbytte og aktietil-

bagekøb, kan det fratage ledelsens handlemuligheder for at træffe de nød-

vendige og effektive beslutninger til gavn for selskabet, hvilket vil kunne

skade selskabets drift, udvikling, konkurrenceevne og evne til at tiltrække

risikovillig kapital. Regeringen påpeger derudover, at en lovgivning, som

tilsidesætter bl.a. aktionærernes ejerrettigheder, kan have karakter af ek-

spropriation og dermed også være i strid med den danske grundlovs § 73.

Europa-Kommissionen lægger derudover op til at foreslå, at stakeholders

skal involveres i både selskabets beslutninger samt håndhævelsen af ledel-

sens ”duty of care”. Regeringen påpeger, at hvis selskaberne ikke overhol-

der en pligt til at inddrage stakeholders, kan det få alvorlige konsekvenser

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 282: Notat og høringssvar vedr. kommende initiativ om bæredygtig selskabsledelse

evt. i form af en generel udvidelse af kredsen af søgsmålsberettigede til

også at omfatte eksterne stakeholders. Dette vil ydermere kunne svække

selskabernes adgang til risikovillig kapital og helt generelt kunne svække

muligheden for at have et velfungerende kapitalmarked i EU, der er funda-

mental for et innovativt erhvervsliv der bl.a. skal sikre den grønne omstil-

ling. Det er regeringens holdning, at involvering af stakeholders i virksom-

heders og ledelsers beslutningsprocesser bedst opnås igennem indførelsen

af lovpligtige due diligence processer som beskrevet ovenfor.

Det er endvidere uklart, hvad anvendelsesområdet for et evt. forslag skal

være: om det kun skal omfatte de børsnoterede selskaber og/eller store

virksomheder og/eller SMV’er og/eller mikrovirksomheder. Regeringen

påpeger derfor, at hvis SMV’er og mikrovirksomheder omfattes af et evt.

forslag, vil det medføre betydelige byrder. Det synes ikke hensigtsmæssigt,

at eksterne stakeholders skal gives indflydelse på ledelsen af SMV’er og

mikrovirksomheder.

De høringssvar regeringen har modtaget i forbindelse høringen til dette hø-

ringssvar fremhæver, at det er stærkt kritisabelt, hvis Europa-Kommissio-

nen fremlægger et forslag på baggrund af EY’s stærkt kritiserede rapport

”Study on directors’ duties and sustainable corporate governance”. Derfor

påpeges det, at det er nødvendigt, at Europa-Kommissionen tilvejebringer

et bedre beslutningsgrundlag såfremt de ønsker at gå videre med forslag

om regulering på området. Regeringen støtter og arbejder aktivt for en bæ-

redygtig omstilling, men det er regeringens holdning, at der allerede findes

igangværende og nyligt implementeret EU-regulering, der mere effektivt

understøtter og tilvejebringer den bæredygtige omstilling. Dette gælder fx

NFRD, disclosure- og taksonomiforordningen, SRD II, der med midler

som rapportering og transparens understøtter den markedsbaseret omstil-

ling bedre.