Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 270
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2021-17
Kontor
EKN
1. februar 2021
KOMITÉSAG
Udførselstilladelse for vaccineeksport
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsmi-
nisteriets notat vedrørende Kommissionens gennemførelsesforordning
af 29. januar 2021 om at gøre udførslen af vacciner til bekæmpelse af co-
ronavirus betinget af fremlæggelse af en udførselstilladelse.
Grundet situationens hastende karakter er forordningen vedtaget af
Kommissionen ved hjælp af nødproceduren og uden formel inddragelse
og høring af medlemsstaterne. Varigheden af forordningen må derfor
ikke overstige seks uger, hvorfor Kommissionen har oplyst, at de vil fo-
reslå en forlængelse heraf, som vil vare indtil udgangen af marts, og som
vil blive vedtaget gennem komitologiproceduren (komité for beskyttel-
sesforanstaltninger).
Forordningen vurderes at have positiv betydning for sundhedsbeskyttel-
sesniveauet i Danmark.
Regeringen støtter, at der indføres midlertidige eksportrestriktioner på
COVID-vacciner, så vi kan sikre, at EU har den nødvendige forsyning af
vacciner i overensstemmelse med de aftaler, EU har indgået med vacci-
neproducenterne. Regeringen støtter, at EU med den nye ordning stadig
udviser solidaritet med verdens fattigste lande, og regeringen er derfor
tilfreds med, at den nye ordning ikke omfatter eksport til 92 konkrete
lav/middel indkomstlande under COVAX-faciliteten.
Regeringen noterer sig med tilfredshed, at ordningen ikke omfatter Fæ-
røerne og Grønland. Det sikrer, at der gnidningsfrit og uhindret kan sen-
des vacciner til hele Kongeriget.
Regeringen agter på den baggrund også at støtte en forlængelse af gen-
nemførelsesforordningen.
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notat om komitésag om udførselstilladelse for vaccineeksport
2
Jeppe Kofod