Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. januar 2021
FVM 009
ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Brexit-aftalen på fiskeriområdet
KOM-dokument foreligger ikke
Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien danner rammen om det fremtidige sam-
arbejde på fiskeriområdet mellem de to parter, herunder vedrørende en fordeling af fiskerimulighe-
derne for de fælles bestande, adgangsbestemmelser og sanktionsmekanismer. Dette notat beskriver
aftalens hovedpunkter på fiskeriområdet. Fiskeridelen af aftalen er vedlagt som bilag. Det bemærkes,
at der er stillet en række spørgsmål til Kommissionen, herunder om blandt andet beregninger og sank-
tionsafsnittet. Forståelsen af aftalen kan således udvikle sig i takt med den fortsatte dialog med Kom-
missionen.
Overordnet indeholder aftalen målsætninger for samarbejdet i overensstemmelse med principperne
om langsigtet bæredygtig forvaltning (både miljømæssig, social og økonomisk), herunder princippet
om maksimalt bæredygtigt udbytte (kendt som maximum sustainable yield, MSY). Som bilag vedlæg-
ges uddrag af handels- og samarbejdsaftalen vedrørende fiskeriområdet.
Fordelingen af fiskerimulighederne for de fælles bestande
Forhandlingsresultatet sikrer en fordeling af fiskerimulighederne for de fælles bestande mellem de to
parter, i hvert fald frem til den 30. juni 2026 for så vidt angår de bestande, der er delte mellem EU,
Norge og Storbritannien (bilag fish.2a), samt kyststatsbestande (bilag fish.2b). For de bilaterale be-
stande, der indgår i bilag fish.1, vurderes fordelingen umiddelbart først at kunne tages op til revision i
forbindelse med evalueringen af aftalen i 2030.
I tilpasningsperioden reduceres EU’s fiskerimuligheder
i perioden 2021-2025 med 25 % af værdien af
EU's hidtidige fangster i britiske farvand. Dette sker som hovedregel med en indfasning, hvor der star-
tes med en reduktion på 15 % i 2021. Reduktionen i EU's fiskerimuligheder er for visse af de fælles be-
stande, og ikke alle. Niveauet af reduktionen på den enkelte bestand varierer. Kommissionen har be-
stræbt sig på, at man internt i EU ikke har forrykket afgørende på balancerne i adgangs- og kvotefor-
hold, og dermed sikret en nogenlunde lige byrdefordeling blandt
EU’s fiskerilande, selvom det umid-
delbart vurderes, at visse lande (ikke Danmark) påvirkes mere af kvotereduktionerne end andre. Dog
vurderes det, at det danske demersale fiskeri (efter blandt andet torsk, mørksej, havtaske og kuller)
rammes hårdt af aftalen. Dette skal desuden ses i lyset af, at det danske demersale fiskeri har en rela-
tivt lavere afhængighed af britiske farvande, end det danske pelagiske fiskeri og industrifiskeriet. Over-