Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 254
Offentligt
2322801_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. januar 2021
FVM 009
ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Brexit-aftalen på fiskeriområdet
KOM-dokument foreligger ikke
Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien danner rammen om det fremtidige sam-
arbejde på fiskeriområdet mellem de to parter, herunder vedrørende en fordeling af fiskerimulighe-
derne for de fælles bestande, adgangsbestemmelser og sanktionsmekanismer. Dette notat beskriver
aftalens hovedpunkter på fiskeriområdet. Fiskeridelen af aftalen er vedlagt som bilag. Det bemærkes,
at der er stillet en række spørgsmål til Kommissionen, herunder om blandt andet beregninger og sank-
tionsafsnittet. Forståelsen af aftalen kan således udvikle sig i takt med den fortsatte dialog med Kom-
missionen.
Overordnet indeholder aftalen målsætninger for samarbejdet i overensstemmelse med principperne
om langsigtet bæredygtig forvaltning (både miljømæssig, social og økonomisk), herunder princippet
om maksimalt bæredygtigt udbytte (kendt som maximum sustainable yield, MSY). Som bilag vedlæg-
ges uddrag af handels- og samarbejdsaftalen vedrørende fiskeriområdet.
Fordelingen af fiskerimulighederne for de fælles bestande
Forhandlingsresultatet sikrer en fordeling af fiskerimulighederne for de fælles bestande mellem de to
parter, i hvert fald frem til den 30. juni 2026 for så vidt angår de bestande, der er delte mellem EU,
Norge og Storbritannien (bilag fish.2a), samt kyststatsbestande (bilag fish.2b). For de bilaterale be-
stande, der indgår i bilag fish.1, vurderes fordelingen umiddelbart først at kunne tages op til revision i
forbindelse med evalueringen af aftalen i 2030.
I tilpasningsperioden reduceres EU’s fiskerimuligheder
i perioden 2021-2025 med 25 % af værdien af
EU's hidtidige fangster i britiske farvand. Dette sker som hovedregel med en indfasning, hvor der star-
tes med en reduktion på 15 % i 2021. Reduktionen i EU's fiskerimuligheder er for visse af de fælles be-
stande, og ikke alle. Niveauet af reduktionen på den enkelte bestand varierer. Kommissionen har be-
stræbt sig på, at man internt i EU ikke har forrykket afgørende på balancerne i adgangs- og kvotefor-
hold, og dermed sikret en nogenlunde lige byrdefordeling blandt
EU’s fiskerilande, selvom det umid-
delbart vurderes, at visse lande (ikke Danmark) påvirkes mere af kvotereduktionerne end andre. Dog
vurderes det, at det danske demersale fiskeri (efter blandt andet torsk, mørksej, havtaske og kuller)
rammes hårdt af aftalen. Dette skal desuden ses i lyset af, at det danske demersale fiskeri har en rela-
tivt lavere afhængighed af britiske farvande, end det danske pelagiske fiskeri og industrifiskeriet. Over-
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Notat vedr. Brexit-aftalen på fiskeriområdet
2322801_0002.png
ordnet set er den foreløbige vurdering, at aftalen betyder en reduktion på ca. 180 mio. kr. årligt i lan-
dingsværdi for dansk fiskeri, når aftalen er fuldt indfaset fra 2025. Dette fordeler sig med næsten 50%
på demersale arter, ca. 33 % på pelagiske arter, samt den resterende værdi på industriarter.
Der fastsættes en målsætning om årlige konsultationer om niveauet af fiskerimuligheder på baggrund
af den fastsatte kvotefordeling. Der kan i konsultationerne også findes enighed om niveauet af fiskeri-
mulighederne for bestande, der ikke er nævnt i bilag fish.1, samt ske udveksling af fiskerimuligheder.
Der skal i tillæg hertil ses på at iværksætte en frivillig mekanisme til udveksling af fiskerimuligheder i
løbet af året mellem parterne, særligt hvor én part vurderer at have et overskud af en art. Der kan også
i de bilaterale konsultationer fastlægges forvaltningstiltag for de fælles bestande.
Bestande med danske kvoteandele, foreløbig vurdering af ændringen i 2025
Art (område)
Havtaske (Nordsøen)
Torsk (Nordsøen)
Kuller (Nordsøen)
Atlantoskandisk sild
Sild (Nordsøen
Sild (Sydlige Nordsøen og Østlige Engelske Kanal)
Kulmule (Nordsøen)
Hestemakrel (Sydlige Nordsø og Østlige Engelske Kanal)
Rødtunge og skærising (Nordsøen)
Lange (Nordsøen)
Lange (Vestlige Farvande)
Makrel (Nordsøen)
Sperling (Nordsøen)
Mørksej (Nordsøen
Tobis (Nordsøen)
Tunge (Nordsen)
Pighvar og slethvar (Nordsøen)
Brisling (Engelske Kanal)
Skader og rokker (Nordsøen)
Blåhvilling (Nordsøen)
Hvilling (Nordsøen)
TAC-kode
ANF/2AC4-C
COD/2A3AX4
HAD/2AC4.
HER/1/2-
HER/4AB.
HER/4CXB7D
HKE/2AC4-C
JAX/4BC7D
L-W/2AC4-C
LIN/04-C.
LIN/6X14.
MAC/2A34.
NOP/2A3A4.
POK/2C3A4
SAN/2A3A4.
SOL/24-C.
T-B/2A4C-4
SPR/7DE.
SRX/2AC4-C
WHB/1X14
WHG/2AC4.
% ændring i % ændring i
UK andel
EU andel
10%
21%
8%
23%
41%
37%
197%
252%
8%
4%
12%
24%
UK havde
ingen kvote
55%
55%
297%
29%
60%
7%
6%
39%
-44%
-19%
-29%
-7%
-12%
-4%
-43%
-32%
-13%
-13%
-6%
-1%
-25%
-11%
-1%
-13%
-5%
-66%
-12%
-1%
-44%
Adgang til fiskeri i hinandens farvande
I tilpasningsperioden, frem til den 30. juni 2026, vurderes den gensidige farvandsadgang som ud-
gangspunkt uændret. Fra den 1. juli 2026 fastlægger aftalen, at parterne skal informere hinanden om
ændringer i niveau og betingelser for farvandsadgang. Gensidig farvandsadgang gives dog fortsat efter
overgangsperioden, såfremt der er enighed om niveauet af fiskerimulighederne ved de årlige forhand-
linger.
Såfremt det ikke er muligt at indgå en aftale mellem parterne senest den 20. december hvert år, skal
hver part selv fastsætte sine midlertidige fiskerimuligheder. Til disse midlertidige fiskerimuligheder
gives også en tidsbestemt gensidig farvandsadgang, efter tilpasningsperioden. I tilpasningsperioden
vurderes der at være fuld farvandsadgang, selvom der ikke måtte være indgået en aftale om fiskerimu-
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 254: Notat vedr. Brexit-aftalen på fiskeriområdet
ligheder. Dette er for eksempel også tilfældet for 2021, hvor gensidig adgang kom i stand ved årsskif-
tet, selvom fiskerimulighederne endnu ikke var forhandlet på plads mellem parterne. Der gives endvi-
dere en vis adgang til britiske farvande indenfor 6-12 sømil. Adgangen til 6-12 sømil er ikke relevant
for danske fartøjer.
Sanktionsmekanismer
Ved tvister mellem parterne på fiskeriområdet er der muligheder for sanktioner. Der er sanktioner
knyttet til spørgsmålet om midlertidige fiskerimuligheder, hvor eksempelvis lukning for adgangen til
sine farvande giver mulighed for modsvar ved også at lukke adgangen til egne farvande og/eller su-
spendere toldfriheden for fiskeriprodukter. Modsvaret skal i alle tilfælde være proportionalt med den
økonomiske og samfundsmæssige indvirkning. I en situation hvor den ene part vurderer den anden
part ikke overholder dele af fiskeriaftalen, kan der ud over lukning af farvande og toldfriheden for fi-
skeriprodukter også tages yderligere skridt. Hvis anvendelse af farvandslukning og suspension af told-
friheden for fiskeriprodukter således ikke vurderes tilstrækkelig i forhold til den økonomiske og sam-
fundsmæssige effekt af den første parts handling, kan man suspendere toldfriheden for andre produk-
ter. Såfremt dette fortsat ikke er proportionalt til indvirkningen, gives en række andre muligheder for
at indføre sanktioner på andre områder af den samlede aftale med undtagelse af blandt andet bestem-
melserne om fair konkurrence.
Evaluering
Fire år efter tilpasningsperiodens afslutning
i 2030
skal aftalen revideres, herunder skal man se på
mulighederne for at kodificere og styrke farvandsadgangen, samt evaluere kvotefordelingen, der er
fastlagt i bilagene fish.1-3.
Ophør
Såfremt en part vælger at opsige fiskeriaftalen, så følger det, at indgåede aftaler for indeværende år på
fiskeri vil fortsætte året ud. Derudover følger det, at handelsaftalen også ophører, såfremt fiskeriafta-
len ophører. Denne kobling skal sikre en løftestang, hvis fiskeriaftalen skal genforhandles.
3