EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-20

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 253
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

41.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 10. juni 2020

kl. 08.30

vær. 2-133 og Microsoft Teams

Eva Kjer Hansen (V), formand Lars Aslan Rasmussen (S), Anne Pau-

lin (S), Tanja Larsson (S), Henrik Møller (S), Søren Søndergaard

(EL), Jan E. Jørgensen (V), Kim Valentin (V), Morten Messerschmidt

(DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier Christensen (NB).

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og forsvarsmi-

nister Trine Bramsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Uformel videokonference for EU’s energiministre den 15. juni 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 721 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det kroatiske formandskab har indkaldt til et ufor-

melt videokonferencemøde for EU’s energiministre

den 15. juni. Konferencen træder i stedet

for det ordinære energirådsmøde, der skulle have fundet sted samme dag.

På mødet skal vi drøfte energisektorens omstilling og betydning for Europas vækst i lyset af

genopretningen af EU’s økonomi og den grønne pagt.

Formandskabet har derudover udarbejdet rådskonklusioner om den europæiske energisektors

respons på covid-19-situationen. Rådskonklusionerne skal ikke behandles på selve videokon-

ferencen, men vil efterfølgende blive vedtaget ved skriftlig procedure.

Begge sager forelægges til orientering.

1. Genopretning og European Green Deal: omstilling af energisektoren med henblik på

at levere vækst



Udveksling af synspunkter

Videokonference 15/6-20 - energi

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i gen-

opretningsplanen, der blev lanceret den 27. maj, og den europæiske Green Deal.

Side 1033

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-20

41. europaudvalgsmøde

Som jeg tidligere har nævnt her i udvalget, har vi set frem til, at Kommissionen fremlagde en

genopretningsplan for EU. Der har været behov for en sådan plan i lyset af krisen.

Samtidig har det også været vigtigt for os, at genopretningsplanen kom til at fokusere på tiltag,

der kan virke som en katalysator for grøn vækst. Det har vi fra Danmarks side fået 18 andre

medlemslande til at støtte i en fælles udtalelse.

Vi er derfor ganske

tilfredse med, at den grønne omstilling udgør en vigtig del af EU’s genop-

retningsplan, og at den europæiske Green Deal bliver med at være en central prioritet på EU-

niveau. Green Deal er netop en vækststrategi, som kan være med til at stimulere økonomien

og skabe beskæftigelse.

Kommissionen har i genopretningsplanen heller ikke slækket på ambitionerne om at fortsætte

den grønne omstilling af energisystemet. Planen nævner således en række fokusområder,

som flugter rigtig godt med danske prioriteter. Det drejer sig om havvind, renovering, sektorin-

tegration og grøn hydrogen.

På det uformelle møde i næste uge vil der alene være en bred, uformel drøftelse, uden der

skal træffes beslutninger. Jeg vil benytte lejligheden til at støtte stærkt op om, at energisekto-

ren skal yde et markant bidrag til den grønne genopretning.

Jeg vil opfordre til, at der især kommer fokus på tre områder:

For det første skal vi fortsætte med udbygningen med vedvarende energi. Der er behov for at

udvikle infrastrukturen for at sikre, at den vedvarende energi kan flyde frit, og at produktionen

af vedvarende energi kan fremmes. Det gælder særligt havvindsprojekter og energiøer. Vi ser

derfor frem til Kommissionens kommende havstrategi for energi. En strategi, der også skal

adressere udfordringen med at udbygge havvind med respekt for biodiversitet.

For det andet skal vi videreudvikle de europæiske energisystemer, så de med tiden kan være

baseret fuldt ud på vedvarende energi. Det kræver elektrificering, lagring og sektorintegration

samt i den forbindelse især grøn hydrogen og power-to-X.

For det tredje støtter regeringen, at renoveringsbølgen indgår som et element i genopretnings-

planen. Det er vigtigt i relation til den økonomiske genopretning at prioritere energieffektivise-

ring, især i forbindelse med renovering af bygninger.

Byggesektoren er karakteriseret ved høj arbejdskraftsintensivitet, og at der anvendes lokale

materialer. Dette er til gavn for beskæftigelsen i mange tilknyttede erhverv. Samtidig vil reno-

veringsbølgen bidrage

markant til indfrielsen af EU’s 2030-mål

for energieffektivitet.

Samtidig med dette grønne fokus er det vigtigt, at der ikke foretages investeringer i fossile tek-

nologier, som låser os fast i mange år fremover.

Side 1034

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-20

41. europaudvalgsmøde

Kim Valentin

spurgte, om der forelå tal for olieprisernes indvirkning på investeringer i grøn

energi og for, hvordan oliepriserne påvirkede subsidiestrukturen. Eller ville de tal først blive

fremlagt på et senere tidspunkt?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

svarede, at det af et tidligere skriftligt svar til Kim

Valentin på samme spørgsmål fremgik, at der var mange usikkerheder forbundet med de

estimater. Der forelå på nuværende tidspunkt ikke opdaterede tal, men ministeren ville vende

tilbage, når man havde foretaget nye beregninger.

I den aktuelle situation i Europa og på globalt plan var der stærke argumenter for et ophør af

subsidier til det fossile område. Det var den danske position, som blev støttet af en række an-

dre lande, mens andre lande modarbejdede den. Emnet havde været på dagsordenen på di-

verse møder, bl.a. et, ministeren selv var vært for sammen med Det Internationale Energi-

agentur. Man skulle udgå at bevæge sig i den forkerte retning med de hjælpepakker, der nu

blev udarbejdet

–

de skulle gerne være grønne

–

og man skulle arbejde i retning af at droppe

subsidier.

Kim Valentin

påpegede, at man firkantet sagt kunne frygte, at de 25 pct.

af MFF’en afsat til

grønne investeringer kunne medføre, at de resterende 75 pct. ville gå til såkaldte sorte inve-

steringer. Hvis oliepriserne var rigtig lave, skulle man sætte mere af til subsidier, og på den

måde ville man ikke få afviklet dem.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

anerkendte Kim Valentins bekymring, men præci-

serede, at samtlige 75 pct. ikke gik til rene sorte investeringer, men til investeringer, man kun-

ne kalde neutrale i den sammenhæng. Kun de 25 pct. skulle udgøres af grønne investeringer;

hvorvidt de fuldt ud var grønne, kunne man diskutere.

Formanden

var enig i, at det var vigtigt at få afdækket, i hvilket omfang de 25 pct. gik til rene

grønne tiltag. Den diskussion måtte man tage op ved en anden lejlighed.

Side 1035

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-20

41. europaudvalgsmøde

2. Rådskonklusioner om respons til covid-19-pandemien

i EU’s energisektor



Sagen er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 15. juni 2020,

men ventes vedtaget i skriftlig procedure

Videokonference 15/6-20

–

energi

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Formandskabet har udarbejdet rådskonklusioner

som opfølgning på den drøftelse, der var på det uformelle videokonferencemøde

for EU’s

energiministre den 28. april. Rådskonklusionerne skal som nævnt ikke drøftes på videokonfe-

rencen, men vil blive vedtaget efterfølgende i skriftlig procedure.

Konklusionerne understreger bl.a. vigtigheden af at sikre robuste energisystemer og peger på

energisektorens centrale rolle i genopretningen.

De synspunkter, som jeg lige har redegjort for under det forudgående dagsordenspunkt, har

regeringen arbejdet for blev reflekteret i rådskonklusionerne.

Vi kan derfor støtte rådskonklusionerne. De sætter både den rigtige overordnede grønne kurs

mod klimaneutralitet og indeholder de væsentligste danske prioriteter om vedvarende energi

og energieffektivitet.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1036

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-20

41. europaudvalgsmøde

Punkt 2. Uformel videokonference for EU’s forsvarsministre den 16. juni 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 721 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren:

Der foreligger endnu ingen dagsorden. I stedet vil jeg orientere udvalget

om mine generelle forventninger til mødet.

EU-forsvarsministermødet vil nu være det tredje i rækken siden coronakrisen begyndte. Vi står

stadig i en ekstraordinær situation, som i den grad har præget vores europæiske samarbejde

og har stillet øgede krav til sammenholdet i EU.

Hvor de forrige møder har været dedikeret til håndteringen af den aktuelle krise, vil der i denne

omgang også være behov for at vende blikket mod de forskellige initiativer, som EU har søsat

de seneste år på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område.

Udvikling og fremdrift på EU’s forsvarsområde



Politisk drøftelse

Videokonference 16/6-20 - forsvar

–

bilag 1 (samlenotat)

Forsvarsministeren:

Jeg forventer, at vi skal gøre status over

og drøfte udviklingen i EU’s

forsvarssamarbejde med fokus på

EU’s forsvarsinitiativer og EU’s operative engagementer.

Derudover vil der naturligvis fortsat være fokus på håndteringen af coronakrisen, herunder

hvad vi kan lære af den, så vi kan komme styrket ud på den anden side.

Forud for mødet forventes det, at EU offentliggør rådskonklusioner, som gør status over for-

svarssamarbejdet og peger fremad.

Allerede før krisen stod Europa over for en lang række udfordringer med vidtgående betydning

for det sikkerhedspolitiske billede og ikke mindst for borgernes tryghed og sikkerhed. Pande-

mien har forværret trusselsbilledet samt øget kompleksiteten og tyngden af de kriser, vi står

over for.

Coronakrisen har bl.a. tydeliggjort behovet for at beskytte europæiske lande mod udenlandske

investeringer i sårbare sektorer, som er vigtige for vores sikkerhed. I en krise er det vigtigt at

have sikkerhed for forsyninger.

Samtidig har krisen vist en stor aktivitet blandt de kræfter, der søger at undergrave tilliden til

myndighederne og så politisk splid gennem desinformation og hybride angreb. Der er derfor

også i høj grad brug for nytænkning for at sikre, at EU’s indsatser fortsat er relevante og på

forkant med den sikkerhedspolitiske udvikling i Europa og omverdenen.

Side 1037

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-20

41. europaudvalgsmøde

Derfor ser jeg frem til på ministermødet i næste uge at påbegynde arbejdet med det, der kal-

des et nyt strategisk kompas, som skal udstikke en samlet kurs for

EU’s forsvars-

og sikker-

hedspolitiske samarbejde i lyset af udviklingen i verden.

Her står det klart for mig, at EU i høj grad også skal fokusere på de nye sikkerhedspolitiske

udfordringer som cyber, påvirkningskampagner, kritisk infrastruktur og udenlandske investe-

ringer i følsomme sektorer. Det er især her, EU kan vise sin styrke.

Samtidig ser jeg ikke stort behov for et EU, der yderligere styrker sit fokus på det mere militæ-

re og operative område. Det er sjældent her, EU kan give den største merværdi. Der har vi

basalt set NATO og relevante koalitioner. Men i lyset af coronakrisen er civilbeskyttelsesområ-

det og vores samfunds robusthed også vigtige områder for EU at se nærmere på.

Den nuværende krise har givet systemet et kraftigt chok. Samtidig har vi også fået en enestå-

ende mulighed for at tage hul på diskussionen om, hvordan vi fremover skal håndtere Europas

sikkerhedspolitiske udfordringer

–

både dem, som gik forud for den nuværende krise, og dem,

som har fulgt den.

På denne baggrund vil jeg gerne benytte lejligheden i dag til at invitere udvalget til at komme

med gode indspark til denne vigtige diskussion. Vi står over for nye udfordringer, og det kræ-

ver, at vi kan tage en åben og ærlig drøftelse, hvor der kommer gode indspark på banen.

Kim Valentin

ville gerne sikre sig, at Kommissionen ikke bevarede de kompetencer, som EU-

landene havde overladt den i krisesituationen. Var det muligt at sige noget mere konkret om,

hvilke kompetencer Kommissionen fik på grund af krisen? I modsat fald måtte man fra dansk

side bede om mere konkrete beskrivelser.

Morten Messerschmidt

tilsluttede sig Kim Valentins bekymring og mente, at der blandt dan-

skere var en generel forventning om, at Danmark tog afstand fra militær opbygning i EU-regi.

Hvis der blev overført kompetencer til Kommissionen under krisen, skulle de være omfattet af

en solnedgangsklausul. Når nu ministeren efterlyste indspark, ville det klogeste råd fra Morten

Messerschmidt være at fastholde det transatlantiske samarbejde, og i det regi var han ikke

sikker på, at man ikke skulle forøge den militære kapacitet. Det kunne der blive behov for

grundet den kinesiske ageren i Det Sydkinesiske Hav og i Arktis og nu, hvor det ikke længere

var nødvendigt for Kina at importere våben. En militær muskel for at banke kineserne på plads

kunne vise sig nødvendig.

Søren Søndergaard

var enig i, at kompetencer, der blev givet til Kommissionen på baggrund

af coronakrisen, skulle trækkes tilbage. Hvordan forholdt det sig med den dialog om cyberan-

greb og misinformation, som ministeren havde givet udvalget tilsagn om? Kunne det nås inden

sommerferien? Misinformationskampagner er udbredte: F.eks. havde den amerikanske præsi-

dent opfordret til at sprøjte gift ind i årerne for at kurere coronavirus. Omfanget af cyberangreb

kunne være lidt sværere at vurdere. Han så frem til en grundig orientering.

Side 1038

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-20

41. europaudvalgsmøde

Forsvarsministeren

påpegede, at man før en diskussion om placeringen af ansvaret måtte

definere, hvilke opgaver der skulle løses af EU. Det ville hun komme med indspark til på mø-

det. Hun anså

de områder, der ikke overlapper med NATO’s militære operationer,

for vigtige i

den sammenhæng, nemlig cybersikkerhed, forsyningssikkerhed, investeringsscreening og kri-

tisk infrastruktur. Man kunne gøre meget nationalt, men endnu mere på EU-plan, så der viste

EU sit tydelige værd.

Over for Morten Messerschmidt bemærkede ministeren, at Danmark også tog del i nye euro-

pæiske samarbejder såsom EI2. I det regi samarbejdede Danmark med Frankrig i Sahelregio-

nen. Netop det tætte samarbejde med Frankrig havde hun oplevet som værdifuldt, og de to

lande så meget ens på forsvarspolitikken. Også historisk set havde Danmark indgået bilaterale

samarbejder og deltaget i missioner rundt om i verden med lande med samme opfattelse af

forsvarspolitik. De samarbejder var et betragte som gode supplementer til samarbejdet med

USA.

Ministeren bekræftede over for Søren Søndergaard, at hendes tilbud om en briefing stadig

stod ved magt. Den måtte dog gives i et fortroligt rum, hvorfor det af praktiske grunde ikke

kunne lade sig gøre inden sommerferien. Hun så frem til at inddrage udvalget i det arbejde,

hun var i gang med, og til bl.a. at høre medlemmernes analyser af cyberområdet, der var un-

der konstant udvikling. Ministeren tilføjede, at hun også ønskede at mødes med de danske

medlemmer af Europa-Parlamentet for at få deres input.

Formanden

mente, at det ville være en god idé, hvis europaparlamentarikerne og udvalgets

medlemmer deltog i et fælles møde med forsvarsministeren. Det ville også spare ministeren

for tid kun at skulle afholde et enkelt møde.

Morten Messerschmidt

syntes, at det var glimrende med militæralliancer

–

bare ikke dem,

der var forbundet med 12 EU-stjerner. Han henviste til en analyse af den strategiske af-

hængighed af Kina, som tænketanken Henry Jackson havde lavet. Den konkluderede, at The

Five Eyes-landene (Canada, USA, Storbritannien, Australien og New Zealand) afhængige af

Kina inden for hele 250 produktkategorier af kritisk karakter. Det var et stort problem, og der

var brug for at tage produktionen af kritisk infrastruktur tilbage, så man ikke var afhængige af

import fra Kina. Det skulle dog ikke være en undskyldning for ikke at bygge egen kapacitet op.

Coronavirussen havde vist, at selv grænser kunne lukkes og det indre marked ophøre i flere

uger, da det virkelig gjaldt; så man måtte også kunne sørge for at have nationale lagre af nød-

vendige vacciner m.m.

Forsvarsministeren

takkede for indspark, der kunne føre til nogle mere nuancerede konklusi-

oner. Der var områder, hvor man arbejdede på at lave national lovgivning, og der var nogle

typer af infrastrukturer, hvor det gav mest mening at samarbejde med de aktører, Danmark

normalt samarbejder med sikkerhedspolitisk. Og det nordiske fællesskab

–

der i særdeleshed

Side 1039

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-20

41. europaudvalgsmøde

var blevet styrket i de seneste måneder

–

var interessant i denne sammenhæng på grund af

den korte afstand og den forholdsvis lette mulighed for koordination.

2. Forslag

fra Kommissionen om at udvide EU’s civilbeskyttelsesprogram RescEU



Sagen er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 16. juni

2020/Orientering

KOM (2020) 0220

Videokonference 16/6-20 - forsvar

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Forsvarsministeren:

EU-Kommissionen har udarbejdet et forslag til justering af den europæi-

ske civilbeskyttelsesmekanisme. På baggrund af coronakrisen præsenteres en række tiltag

med det formål at styrke rammesamarbejdet om civilbeskyttelse for at kunne handle mere ef-

fektivt, afhjælpe eksisterende mangler og redde liv. Kommissionens forslag er et svar på med-

lemslandenes anmodning om et vidtrækkende og ambitiøst forslag til en styrket EU-

mekanisme. Forslaget adresserer kernen i de udfordringer, der er kendt i forbindelse med co-

ronavirus. Der har været mangel på kapacitet, men det må ikke misforstås som mangel på

solidaritet.

Forslaget sikrer bedre koordination, krisestyring og adgang til flere kapaciteter. Desuden øges

fleksibiliteten i EU-mekanismen som modtræk til krisers uforudsigelighed. Kommissionens for-

slag implementerer de økonomiske rammer, der er foreslået i EU’s budgetforslag for den fler-

årige finansielle ramme i perioden 2021-2027. Sagen er på finansministrenes rådsmøde i den

følgende uge. Det er vigtigt for regeringen med styrket beredskab for grænseoverskridende

trusler, ligesom det er vigtigt, at ændringer af EU-mekanismen komplementerer andre relevan-

te EU-initiativer

–

f.eks. det nye sundhedsprogram EU4Health.

Regeringen ser positivt på intentionen bag forslaget og kan støtte, at civilbeskyttelse priorite-

res højere i EU. Ændringen skal respektere, at civilbeskyttelse er og bliver medlemslandenes

ansvar.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 9.05.

Side 1040