EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-21

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 237
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

15. januar 2021

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-361/19

Titel og kort sagsresumé

De Ruiter vof

Emne:

Manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav.

Spørgsmål:

Er artikel 99, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik og artikel 73, stk. 4, litra a), i

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.

809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings-

og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af

landdistrikterne og krydsoverensstemmelse gyldige, for så

vidt som det herved bestemmes, at det er året for

konstateringen, der er afgørende ved fastlæggelsen af det

år, for hvilket krydsoverensstemmelsesnedsættelsen skal

beregnes, i en situation, hvor året for den manglende

overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne ikke er

det samme som året for konstateringen heraf?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

(Repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Landbrugsstyrelsen

Proces-

skridt

Dom

Dato

27.01.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-21

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-255/19

Titel og kort sagsresumé

Secretary of State for the Home Department

1) Skal »beskyttelse i det land, hvor den pågældende er

statsborger« som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra e), og

artikel 2, litra e) i [direktiv 2004/83/EF,

»kvalifikationsdirektivet«] forstås som en statslig

beskyttelse?

2) Skal »beskyttelsestesten« eller »beskyttelsesvurderingen«

anvendes både ved afgørelsen af, om der er en velbegrundet

frygt for forfølgelse som omhandlet i

[kvalifikationsdirektivets] artikel 2, litra e), og ved afgørelsen

af, om der findes beskyttelse mod en sådan forfølgelse i

henhold til [kvalifikationsdirektivets] artikel 7, og er denne

test eller denne vurdering i bekræftende fald undergivet de

samme kriterier i hvert tilfælde?

3) Såfremt der ses bort fra spørgsmålet om anvendelse af

ikke-statslige aktørers beskyttelse i henhold til artikel 7, stk.

1, litra b), og spørgsmål 1) besvares bekræftende, skal

beskyttelsens effektivitet eller tilgængelighed vurderes

udelukkende på grundlag af statslige aktørers

handlinger/funktioner, eller kan der tages hensyn til de

beskyttende handlinger/funktioner, som udføres af private

(civilsamfundet tilknyttede) aktører såsom familier og/eller

klaner?

4) Er kriterierne [som forudsat i spørgsmål 2) og 3)] for den

»beskyttelsesvurdering«, som skal udføres, når der tages

stilling til ophør som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra e),

de samme, som finder anvendelse i forbindelse med artikel

Heavyinstall

1. EU-Domstolen anmodes om en præjudiciel afgørelse af

følgende spørgsmål: Skal artikel 16 i Rådets direktiv

2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved

inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter

og andre foranstaltninger fortolkes således, at retten i den

bistandssøgte medlemsstat ved afgørelsen angående denne

anmodning på grundlag af national ret (hvilket den

bistandssøgte ret har mulighed for i henhold til artikel 16,

første punktum) er bundet til rettens opfattelse i den

bistandssøgende myndigheds etableringsstat med hensyn til

behovet og muligheden for retsbevarende foranstaltninger,

når retten er blevet forelagt et dokument, som indeholder

denne opfattelse (artikel 16, stk. 1, andet afsnit, sidste

punktum, hvorefter dette dokument hverken skal

anerkendes, suppleres eller erstattes)?

Interessent

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Processkri

Dom

Dato

20.01.21

C-420/19

Skatteministeriet

Dom

20.01.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-21

C-619/19

C-471/18

C-761/18

C-50/19 P

C-51/19 P

og C-

64/19 P

C-52/19 P

Land Baden-Württemberg

1. Skal artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar

2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om

ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF fortolkes

således, at begrebet »interne meddelelser« omfatter alle

meddelelser, som ikke bevæger sig uden for en

oplysningspligtig myndigheds indre sfære?

2. Gælder beskyttelsen af »interne meddelelser« i medfør af

artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i direktiv 2003/4 uden

en tidsmæssig begrænsning?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende:

Gælder beskyttelsen af »interne meddelelser« i medfør af

artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i direktiv 2003/4 kun,

indtil den oplysningspligtige myndighed har truffet en

afgørelse eller har tilendebragt en anden administrativ

behandling?

Esso Raffinage mod Det Europæiske

Kemikalieagentur (appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret

den 8. maj 2018 i sag T-283/15 ophæves.

—

Sagen afvises.

—

Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale

omkostningerne i forbindelse med sagen for Domstolen og

Retten.

Leino-Sandberg mod Parlamentet (appel)

Påstande:

—

Rettens kendelse af 20. september 2018 i sag

T-421/17 ophæves.

—

Domstolen gør brug af sin beføjelse i henhold til artikel

61, stk. 1, andet punktum, i statutten for Domstolen til selv

at træffe endelig afgørelse i sagen.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale

sagsomkostningerne, herunder de af eventuelle

intervenerende parter afholdte sags-omkostninger

Sigma Alimentos Exterior mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Der gives medhold i denne appel.

—

Rettens dom af 15. november 2018 i sag T-239/11

ophæves.

—

Artikel 1, stk. 1, i Kommissionens afgørelse

2011/282/EU af 12. januar 2011 annulleres.

—

Subsidiært

annulleres den omtvistede afgørelses artikel 4.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne

World Duty Free Group mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den

omtvistede beslutning annulleres endeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Banco Santander, S.A. mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den

omtvistede beslutning annulleres endeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Dom

20.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Dom

21.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Dom

21.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Energistyrelsen

21.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Skatteministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

21.01.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-21

C-53/19 P

og C-

65/19 P

C-54/19 P

Banco Santander og Santusa mod Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den

omtvistede afgørelse annulleres endeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Axa Mediterranean mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den

omtvistede afgørelse annulleres endeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Prosegur Compañía de Seguridad mod Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den

omtvistede afgørelse annulleres endeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Commissioners for Her Majesty's Revenue and

Customs

1. Hæfter en person (herefter »P«), som er i fysisk

besiddelse af punktafgiftspligtige varer på et tidspunkt, hvor

disse varer bliver punktafgiftspligtige i medlemsstat B, for

punktafgiften i medfør af artikel 33, stk. 3, i direktiv

2008/118/EF (herefter »direktivet«) under

omstændigheder, hvor personen:

a. ikke har nogen retlig interesse eller interesse som den

egentlige ejer i de punktafgiftspligtige varer

b. transporterede de punktafgiftspligtige varer mod et

vederlag på andres vegne mellem medlemsstat A og

medlemsstat B, og

c. vidste, at de varer, som han var i besiddelse af, var

punktafgiftspligtige varer, men ikke vidste og havde ikke

grund til at have mistanke om, at varerne var blevet

punktafgiftspligtige i medlemsstat B på eller før det

tidspunkt, hvor de blev afgiftspligtige?

2. Er svaret på spørgsmål 1 et andet, hvis P ikke vidste, at

de varer, som han var i besiddelse af, var

punktafgiftspligtige varer?

UCMR

–

ADA

1) Leverer indehavere af rettigheder til musikværker en

ydelse som omhandlet i artikel 24, stk. 1, og artikel 25, litra

a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006

om det fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) til

arrangører af forestillinger, fra hvilke kollektive

forvaltningsorganisationer på grundlag af en tilladelse

–

ikkeeksklusiv licens

–

i eget navn, men på vegne af disse

indehavere, modtager vederlag for overføring til

almenheden af musikværker?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

ønskes det oplyst, om kollektive forvaltningsorganisationer,

når de modtager vederlag fra arrangører af forestillinger for

retten til overføring til almenheden af musikværker, da

handler som afgiftspligtige personer som omhandlet i

momsdirektivets artikel 28, og om de er forpligtede til at

udstede fakturaer med moms til de respektive arrangører af

forestillinger, og om ophavsmænd og andre indehavere af

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

21.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

21.01.21

C-55/19 P

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

21.01.21

C-279/19

Skatteministeriet

21.01.21

C-501/19

Kulturministeriet

Skattestyrelsen

Dom

21.01.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-21

ophavsrettigheder til musikværker skal udstede fakturaer

med moms til de kollektive forvaltningsorganisationer, når

vederlagene udbetales til dem?

C-16/19

T-699/17

T-9/19

Szpital Kliniczny im. dra J. Babińskiego Samodzielny

Publiczny Zakład Opieki Zdrowotnej e.a.

Skal artikel 2 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november

2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling

med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at

en differentiering af situationen for enkelte personer, som

hører til en gruppe, der er kendetegnet ved en beskyttet

egenskab (handicap), udgør en form for tilsidesættelse af

ligebehandlingsprincippet, når den af arbejdsgiveren

foretagne differentiering inden for gruppen sker på

grundlag af et tilsyneladende neutralt kriterium, dette

kriterium ikke kan begrundes objektivt med et legitimt mål,

og midlerne til at nå dette mål ikke er forholdsmæssige og

nødvendige?

Polen mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse

(EU) 2017/1442 af 31. juli 2017 om fastsættelse af BAT

(bedste tilgængelige teknik) -konklusioner i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for

så vidt angår store fyringsanlæg, meddelt under nummer

C(2017) 5225, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

ClientEarth mod EIB

Påstande:

— EIB’s afslag på at foretage en intern prøvelse

på grundlag af Århusforordningens artikel 10 annulleres.

—

EIB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

Dom

26.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Dom

27.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Dom

27.01.21

C-120/19

Spørgsmål 1A: Skal artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/68/EF

(EUT L 260) om indlandstransport af farligt gods fortolkes

således, at den er til hinder for et vilkår i en tilladelse til en

LPG-tankstation, hvori det bestemmes, at den pågældende

LPG-tankstation udelukkende må forsynes fra LPG-

tankvogne med en varmebeskyttende beklædning, mens

denne forpligtelse ikke er pålagt en eller flere af de for

LPGtankvogne ansvarlige?

Spørgsmål 1B: Har det for besvarelsen af de første

spørgsmål nogen betydning, at medlemsstaten har indgået

en aftale i form af »Safety Deal varmebeskyttende

beklædning på LPG-tankvogne« med markedsaktører i

LPG-branchen (blandet andet ansvarlige for LPG-

tankstationer, producenter, sælgere og transportører af

LPG), hvor aktørerne har forpligtet sig til at anvende

varmebeskyttende beklædning, og at medlemsstaten i

tilslutning hertil har udstedt cirkulæret »Circulaire

effectafstanden externe veiligheid LPG-tankstations voor

besluiten met gevolgen voor de effecten van een ongeval«

(cirkulære om sikkerhedsafstande på LPGtankstationer af

hensyn til den ydre sikkerhed med henblik på afgørelser

vedrørende følgerne af en ulykke), hvori der er fastsat

Transport- og

Boligministeriet

28.01.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-21

C-649/19

supplerende sikkerhedsbestemmelser, hvorefter LPG-

tankstationer skal forsynes fra tankvogne, der har en

varmebeskyttende beklædning?

Spørgsmål 2A: Hvis en national retsinstans skal bedømme

lovligheden af en afgørelse om håndhævelse, der har til

formål at sikre opfyldelsen af et vilkår i en afgørelse om

tilladelse, som er blevet endelig, og hvilket vilkår er i strid

med EU-retten:

–

tillader EU-retten, nærmere bestemt Domstolens praksis

vedrørende national procesautonomi, at den nationale

retsinstans i princippet lægger til grund, at et sådant vilkår i

en sådan afgørelse om tilladelse er lovligt, medmindre

vilkåret åbenlyst er i strid med trinhøjere ret, herunder EU-

retten? Og i bekræftende fald, stiller EU-retten da

(supplerende) betingelser for denne undtagelse?

–

eller følger det af EU-retten, herunder Domstolens dom,

Ciola (sag C-224/97, ECLI:EU:C:1999:212), og dom Man

Sugar (sag 274/04, ECLI:EU:C:2006:233), at den nationale

retsinstans ikke skal anvende et sådant vilkår for tilladelsen

på grund af modstriden med EU-retten?

Spørgsmål 2B: Har det for besvarelsen af spørgsmål 2A

nogen betydning, om afgørelsen om håndhævelse er udtryk

for en sanktion med henblik på genopretning (remedy) eller

en strafferetlig sanktion (criminal charge)?

Spetsializirana prokuratura

1) Gælder tiltaltes rettigheder i henhold til artikel 4 (navnlig

retten i henhold til artikel 4, stk. 3), i henhold til artikel 6,

stk. 2, og i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2012/13 for

en tiltalt, der er blevet anholdt på grundlag af en europæisk

arrestordre?

2) I bekræftende fald: Skal artikel 8 i rammeafgørelse

2002/584 fortolkes således, at den tillader en ændring i

indholdet af den europæiske arrestordre med hensyn til

formularen i bilaget, herunder tilføjelse af en ny tekst til

denne formular, vedrørende en eftersøgt persons

rettigheder i forhold til denjudicielle myndighed i den

udstedende medlemsstat med hensyn til at anfægte den

nationale arrestordre og den europæiske arrestordre?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Er

det i overensstemmelse med 12. betragtning til

rammeafgørelse 2002/584/RIA, med samme

rammeafgørelses artikel 1, stk. 3, artikel 4, artikel 6, stk. 2,

og artikel 7, stk. 1, og med chartrets artikel 6 og 47, når en

europæisk arrestordre udstedes i fuldstændig

overensstemmelse med formularen i henhold til bilaget

(dvs. uden at den eftersøgte person informeres om dennes

rettigheder ved den udstedende judicielle myndighed) og

den udstedende judicielle myndighed straks, efter at den får

kendskab til anholdelsen af den pågældende, informerer den

pågældende om dennes rettigheder og tilsender

vedkommende det relevante materiale?

4) Såfremt der ikke findes noget andet retligt middel til at

sikre de rettigheder, der tilkommer en person, der er blevet

anholdt på grundlag af en europæisk arrestordre, i henhold

til artikel 4, navnlig retten i henhold til artikel 4, stk. 3, i

henhold til artikel 6, stk. 2, og i henhold til artikel 7, stk. 1, i

direktiv 2012/13/ЕU, er rammeafgørelse 2002/584 da

gyldig?

Justitsministeriet

Dom

28.01.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-21

C-6/20

Innove

1. Skal artikel 2 og 46 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning

af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter

og offentlige bygge- og anlægskontrakter fortolkes således,

at de er til hinder for nationale bestemmelser

–

som § 41,

stk. 3, i Riigihangete seadus (lov om offentlige indkøb,

herefter »RHS«)

–

hvorefter den ordregivende myndighed,

når der ved lov er fastlagt specifikke krav for de aktiviteter,

der skal udføres på grundlag af en offentlig kontrakt, skal

oplyse i udbudsmaterialet, hvilke registreringer eller

autorisationer der er nødvendige for tilbudsgiverens

kvalifikation, med henblik på kontrollen af, om de særlige

lovbestemte krav er opfyldt i udbudsbekendtgørelsen, skal

forlange forelæggelse af dokumentation for autorisationen

eller registreringen og afvise tilbudsgiveren som ikke

kvalificeret, hvis den pågældende ikke har den relevante

autorisation eller registrering?

2. Skal artikel 2 og 46 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning

af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter

og offentlige bygge- og anlægskontrakter fortolkes således,

at de er til hinder for, at den ordregivende myndighed i

forbindelse med en kontrakt om indkøb af fødevarehjælp,

som overstiger den internationale grænseværdi, fastlægger et

udvælgelseskriterium for tilbudsgiverne, hvorefter alle

tilbudsgivere uanset deres tidligere aktivitetssted allerede

ved afgivelsen af tilbuddene skal råde over en autorisation

eller registrering i det land, hvor fødevarehjælpen ydes, selv

om tilbudsgiveren ikke tidligere har været aktiv i den

pågældende medlemsstat?

3. Såfremt det ovenstående spørgsmål besvares

bekræftende:

3.1. Skal artikel 2 og 46 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning

af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter

og offentlige bygge- og anlægskontrakter anses for

bestemmelser, som er så klare, at princippet om den

berettigede forventning ikke kan gøres gældende

heroverfor?

3.2. Skal artikel 2 og 46 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning

af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter

og offentlige bygge- og anlægskontrakter fortolkes således,

at en situation, hvor den ordregivende myndighed i

forbindelse med et offentligt udbud vedrørende

fødevarehjælp i overensstemmelse med fødevareloven

forlanger af tilbudsgiverne, at de allerede på tidspunktet for

afgivelsen af tilbuddet råder over en autorisation, kan anses

for en åbenbar tilsidesættelse af de gældende bestemmelser,

forsømmelighed eller misbrug, som er til hinder for, at

princippet om den berettigede forventning kan gøres

gældende?

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

28.01.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-21

C-481/19

C-637/18

C-194/19

Consob

a) Skal artikel 14, stk. 3, i direktiv 2003/6/EF, der stadig

finder anvendelse ratione temporis, og artikel 30, stk. 1, litra

b), i forordning (EU) nr. 596/2014, fortolkes således, at de

tillader medlemsstaterne ikke at sanktionere en person, som

nægter at besvare spørgsmål fra den kompetente

myndighed, hvoraf der kan udledes et ansvar for denne

person for en overtrædelse, for hvilken der kan pålægges

strafferetlige sanktioner eller administrative sanktioner af

»strafferetlig« karakter?

b) Såfremt dette første spørgsmål besvares benægtende,

ønskes oplyst, om artikel 14, stk. 3, i direktiv 2003/6/EF,

der stadig finder anvendelse ratione temporis, og artikel 30,

stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 596/2014 er forenelige

med artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, også henset til praksis fra

Menneskerettighedsdomstolen i relation til EMRK’s artikel

6 og medlemsstaternes fælles forfatningstraditioner, for så

vidt som disse bestemmelser kræver, at en person, som

nægter at besvare spørgsmål fra den kompetente

myndighed, hvoraf der kan udledes et ansvar for denne

person for en overtrædelse, for hvilken der kan pålægges

administrative sanktioner af »strafferetlig« karakter, ligeledes

pålægges sanktioner?

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande:

—

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj

2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (1),

sammenholdt med bilag XI dertil, idet denne ikke fra den 1.

januar 2005 hvert år systematisk og vedvarende har

overholdt den daglige grænseværdi for PM10-

koncentrationer i områderne Budapest (HU0001) og Sajo-

dalen (HU0008).

—

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om

luftkvaliteten og renere luft i Europa, sammenholdt med

bilag XI dertil, idet denne ikke hvert år fra den 11. juni

2011, bortset fra 2014, systematisk og vedvarende har

overholdt de daglige grænseværdier for PM10-

koncentrationer i området Pécs (HU0006).

—

Det fastslås, at Ungarn siden den 11. juni 2010 har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1,

herunder navnlig andet afsnit, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om

luftkvaliteten og renere luft i Europa, sammenholdt med

bilag XV dertil, til at sørge for, at overskridelsesperioden

bliver kortest mulig.

—

Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

État belge

Skal artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne (omarbejdning) i sig selv og sammenholdt

med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

02.02.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Dom

03.02.21

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

03.02.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-21

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den for at

sikre retten til effektive retsmidler pålægger den nationale

ret i givet fald at tage hensyn til omstændigheder, der ligger

senere end en afgørelse om »Dublinoverførsel«?

C-922/19

Stichting Waternet

1. Skal artikel 9 i direktivet om fjernsalg og artikel 27 i

direktivet om forbrugerrettigheder, sammenholdt med

artikel 5, stk. 5, i direktivet om urimelig handelspraksis og

nr. 29 i bilag I til sidstnævnte direktiv, fortolkes således, at

der er tale om en levering uden forudgående anmodning i

disse bestemmelsers forstand, såfremt

drikkevandsvirksomhedens handelspraksis består i følgende:

(i) drikkevandsvirksomheden er ved lov

(a) inden for det distributionsområde, der er tildelt den,

enebeføjet og forpligtet til at levere drikkevand ved hjælp af

ledninger og

(b) forpligtet til på anmodning at afgive tilbud om

tilslutning til den offentlige drikkevandsforsyning og afgive

et tilbud om levering af drikkevand,

(ii) drikkevandsvirksomheden anvender den offentlige

drikkevandsforsynings tilslutning til forbrugerens bolig,

således som den fandtes, før forbrugeren flyttede ind,

hvorved der er tryk på vandledningerne i forbrugerens

bolig, og hvorved forbrugeren ved en aktiv og bevidst

handling

–

der består i at dreje hanen op eller en hertil

svarende handling

–

efter ønske kan aftage drikkevand, også

efter at forbrugeren har tilkendegivet, at han ikke ønsker at

indgå en aftale om levering af drikkevand, og

(iii) drikkevandsvirksomheden kræver betaling af

omkostninger, for så vidt forbrugeren ved en aktiv og

bevidst handling faktisk har aftaget drikkevand, hvorved de

anvendte tariffer er omkostningsdækkende, transparente og

ikkediskriminerende og desuden kontrolleres af

myndighederne?

2. Er artikel 9 i direktivet om fjernsalg og artikel 27 i

direktivet om forbrugerrettigheder, sammenholdt med

artikel 5, stk. 5, i direktivet om urimelig handelspraksis og

nr. 29 i bilag I til sidstnævnte direktiv, til hinder for, at det

antages, at der mellem drikkevandsvirksomheden og

forbrugeren kommer en aftale om levering af drikkevand i

stand, såfremt

(i) forbrugeren som gennemsnitsforbrugeren i

Nederlandene ved, at der er omkostninger forbundet med

levering af drikkevand,

(ii) forbrugeren over en lang periode ikke desto mindre

regelmæssigt forbruger drikkevand,

(iii) forbrugeren, også efter at have modtaget et

velkomstbrev fra drikkevandsvirksomheden, fået tilsendt

regninger og rykkerskrivelser fortsætter med at bruge vand,

(iv) forbrugeren, efter at en ret har givet tilladelse til at

afbryde drikkevandstilslutningen til boligen, tilkendegiver, at

han faktisk ønsker at indgå en aftale med

drikkevandsvirksomheden?

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Dom

03.02.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-21

C-324/19

eurocylinder systems

Er Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 af 24. september

2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og

endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af

visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i

Folkerepublikken Kina gyldig?

Azienda Agricola Ambrosi Nicola Giuseppe e.a.

1) Skal artikel 1, 2 og 3 i forordning (EØF) nr. 856/84,

artikel 1 og 2, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3950/92, artikel

1, stk. 1, og artikel 5 i forordning (EF) nr. 1788/2003,

artikel 55, 64 og 65 i forordning (EF) nr. 1234/2007 samt

dens bilag, der sigter mod at opnå ligevægt mellem udbud

og efterspørgsel af mælk og mejeriprodukter inden for EU,

fortolkes således, at der i forbindelse med beregning af

»mælkekvoter« ikke skal tages højde for den produktion af

BOB oste, som er beregnet på eksport til tredjelande, på

linje med formålene om beskyttelse af disse produkter i

henhold til artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2081/92, som

bekræftet i forordning (EF) nr. 510/2006, samt artikel 4 og

13 i forordning (EU) nr. 1151/2012, ved anvendelse af

principperne i artikel 32 TEUF (tidligere artikel 27 EF), 39

TEUF (tidligere artikel 33 EF), 40 TEUF (tidligere artikel

34 EF) og 41 TEUF (tidligere artikel 35 EF)?

2) Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende,

er ovenstående ordning, som således fortolket, da til hinder

for, at mælkekvoter for den produktion af BOB-oste, som

er beregnet på eksport til tredjelande, inkluderes i de

individuelle referencemængder, sådan som det følger af

artikel 2 i lovdekret nr. 49 af 28. marts 2003, som ændret og

ophøjet til lov nr. 119 af 30. maj 2003, og artikel 2 i lov nr.

468 af 26. november 1992, hvad angår den del, hvortil

ovennævnte artikel 2 i lovdekret nr. 49/2003 henviser?

Subsidiært, for det tilfælde, at ovennævnte fortolkning ikke

anses for at være korrekt, stilles følgende spørgsmål:

3) Er artikel 1, 2 og 3 i forordning (EØF) nr. 856/84, artikel

1 og 2, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3950/92, artikel 1, stk.

1, og artikel 5 i forordning (EF) nr. 1788/2003, artikel 55,

64 og 65 i forordning (EF) nr. 1234/2007 samt dens bilag

(og de respektive italienske nationale

gennemførelsesbestemmelser i artikel 2 i lovdekret nr. 49 af

28.3.2003, som ændret og ophøjet til lov nr. 119 af

30.5.2003, og artikel 2 i lov nr. 468 af 26.11.1992, hvad

angår den del, hvortil ovennævnte artikel 2 i lovdekret nr.

49/2003 henviser), hvorefter mælk beregnet på fremstilling

af BOB-oste, som eksporteres til tredjelande eller skal

markedsføres der, og inden for grænserne for den

pågældende eksport, inkluderes i og ikke ekskluderes fra

beregningen af de til de enkelte medlemsstater tildelte

mængder, i strid med formålene om beskyttelse i henhold til

forordning (EØF) nr. 2081/92, som beskytter BOB-

produkter, især med hensyn til artikel 13, som bekræftet i

forordning (EF) nr. 510/2006 og forordning (EU) nr.

1151/2012, samt med hensyn til formålene om beskyttelse i

henhold til den nævnte forordnings artikel 4, og er

ovennævnte artikler endvidere i strid med artikel 32 TEUF

(tidligere artikel 27 EF), artikel 39 TEUF (tidligere artikel 33

EF), artikel 40 TEUF (tidligere artikel 34 EF) og artikel 41

TEUF (tidligere artikel 35 EF) samt

retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den

Toldstyrelsen

Dom

04.02.21

C-640/19

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Dom

04.02.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-21

C-760/19

C-903/19

berettigede forventning, proportionalitetsprincippet,

princippet om forbud mod forskelsbehandling samt

friheden til at oprette og drive egen virksomhed hvad angår

eksport til tredjelande?

JCM Europe

1) Er [forordning 2016/1760] ugyldig, for så vidt som den

tariferer den i [forordning 2016/1760] specificerede

mekanisme til kontrol af pengesedler og seddelkasser i KN-

kode 8472 90 70 snarere end i KN-kode 9031 49 90?

2) Er [forordning 2016/2760] nærmere bestemt ugyldig, for

så vidt som den:

(1) uretmæssigt begrænser anvendelsesområdet for pos.

9031

(2) uretmæssigt udvider anvendelsesområdet for pos. 8472

(3) tager hensyn til ulovlige faktorer

(4) ikke ved tariferingen af produktet tager passende hensyn

til de forklarende bemærkninger, KN-positionerne og/eller

de almindelige tariferingsbestemmelser som beskrevet i

forordningen?

Ministre de la transition écologique et solidaire et

Ministre de l'Action et des Comptes publics

Er anvendelsen af bestemmelserne i artikel 11, stk. 1, i bilag

VIII til forordningen om fastsættelse af vedtægten for

tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber samt de

ansættelsesvilkår, der finder anvendelse på de øvrige ansatte,

som ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr.

723/2004 af 22. marts 2004 forbeholdt de tjenestemænd og

kontraktansatte, som for første gang ansættes i en national

administration efter at have været ansat som tjenestemænd,

kontraktansatte eller midlertidigt ansatte i en institution i

Den Europæiske Union, eller kan disse bestemmelser

ligeledes anvendes af tjenestemænd og kontraktansatte, som

vender tilbage til tjenesten i en national administration efter

at have været ansat i en institution i Den Europæiske Union

og efter, i denne periode, at have været placeret på

ventepenge eller på orlov af personlige årsager?

Toldstyrelsen

Dom

04.02.21

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

Dom

04.02.21