Den 14. januar 2020
MIM 006
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGET
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/2021 af
dd.mm.2021 om godkendelse af aktivstoffet vandigt ekstrakt af de spirede frø af
sød Lupinus albus, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af
bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
(Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet vandigt ekstrakt af de spirede frø af sød hvid lupin (Lupinus
albus) godkendes i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitesag).
Aktivstoffet vandigt ekstrakt af de spirede frø af sød Lupinus albus er nyt aktivstof i EU, som endnu
ikke er godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, som er direkte
gældende i Danmark. Hvis forslagene bliver vedtaget, vil det betyde, at stoffet bliver opført på bilag
til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Der er ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner,
kommuner, staten, eller erhvervslivet. Forslaget forventes behandlet på videomøde i den stående
komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 25.
–
26. januar 2021. Forslaget vil påvirke
miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt. Det vurderes, at der er vist sikker anvendelse til de i
EU ansøgte anvendelsesområder for vandigt ekstrakt af de spirede frø af sød Lupinus albus.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget om godkendelse af vandigt ekstrakt af de
spirede frø af sød Lupinus albus.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Kommissionsforordning xx/2021 af dd.mm.2021 om
godkendelse af aktivstoffet vandigt ekstrakt af de spirede frø af sød hvid lupin (Lupinus
albus)
jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
nr. 540/2011.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 4 og 13, stk. 2,
som fastlægger, at aktivstoffer skal vurderes iht. forordningen, og at Kommissionen skal foreslå enten
en godkendelse eller en ikke-godkendelse af et aktivstof, når vurderingen af dette er foretaget.