Den 14. januar 2021
MIM 007
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGET
om Udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/2021 af
dd.mm.2021 om godkendelse af basisstoffet natriumklorid, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011. (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at godkendelsen som basisstof for natriumklorid (salt) udvides i henhold til
forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitesag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil
det betyde, at stoffet forbliver opført på bilag C om basisstoffer til Kommissionens forordning nr.
540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte basisstoffer. Der er ingen væsentlige økonomiske
eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner, staten eller erhvervet. Forslaget
forventes behandlet på videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 25.
–
26. januar 2021. Forslaget vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da
natriumklorid allerede er godkendt som basisstof. Det vurderes, at der er vist sikker anvendelse til de
i EU ansøgte anvendelsesområder for natriumklorid. Regeringen agter derfor at støtte
Kommissionens forslag om udvidet godkendelse af natriumklorid som basisstof.
Baggrund
Kommissionen ventes at fremlægge udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
xx/2021 af dd.mm.2021
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 7(1), som
fastlægger, at ansøger kan indgive ansøgning om ændring af godkendelsesbetingelserne for et
godkendt stof.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.
Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder