Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 214
Offentligt
2314453_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
4. januar 2021
2020-9588
Notat til Folketingets Europaudvalg og Transportudvalg vedr. inter-
vention og afgivelse af indlæg i sag for Retten T-525/20, ITD og Dan-
ske Fragtmænd A/S mod Kommissionen
ITD (Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport) og Danske
Fragtmænd A/S har den 14. august 2020 anlagt sag mod Europa-Kommissio-
nen ved Retten ved Den Europæiske Unions Domstol (’Retten’) med påstand
om, at Kommissionens statsstøtteafgørelse af 12. maj 2020 vedrørende påstået
statsstøtte til PostNord Logistics A/S annulleres.
1
1
SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER OG JURIDISKE PRO-
BLEMSTILLINGER
I den anfægtede kommissionsafgørelse
2
konkluderer Kommissionen, at de an-
fægtede foranstaltninger bestående af 1) tilkendegivelser i ledelsesberetningen i
PostNord Logistics A/S’ årsrapport 2017 og 2018 om, at moderselskabet, Post-
Nord Group AB, har til hensigt at tilvejebringe de nødvendige kapitaltilskud på
markedsvilkår, herunder sikre det nødvendige likviditetsberedskab i det kom-
mende regnskabsår, 2) en kapitaltilførsel på DKK 115 millioner og 3) PostNord
Logistics A/S’ brug af faciliteter, som er omfattet af den kompensation, som
Post Danmark A/S modtager for sin befordringspligt (krydssubsidiering), ikke
udgør statsstøtte omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1.
Til støtte for påstanden om, at Kommissionens afgørelse skal annulleres, gør
ITD og Danske Fragtmænd A/S et enkelt anbringende gældende:
Kommissionen har tilsidesat sin pligt til at indlede den formelle under-
søgelsesprocedure.
ITD og Danske Fragtmænd A/S henviser til:
Et resumé af stævningen er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, C 390/38, 16.11.2020,
(EUR-Lex
- 62020TN0525 - DA - EUR-Lex (europa.eu)).
1
Commission Decision of 12 May 2020 SA.52489 (2018/FC)
Denmark and SA.52658 (2018/FC)
Sweden
Alleged State aid to PostNord Logistics (277215_2161570_141_2.pdf
(europa.eu)).
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: Notat om intervention og afgivelse af indlæg i sag for Retten T-525/20, ITD og Danske Fragtmænd A/S mod Kommissionen
2314453_0002.png
Side 2/2
At Kommissionen havde alvorlige vanskeligheder, hvilket understøttes
af varigheden af og omstændighederne ved den indledende undersøgel-
sesprocedure.
At Kommissionen har foretaget en utilstrækkelig og ufuldstændig ana-
lyse af tilregnelsen af kapitaltilførslen, og navnlig til:
a. En utilstrækkelig og ufuldstændig analyse, idet Kommissionen
ikke har støttet sig på nøjagtige, pålidelige og sammenhængende
data.
b. Alvorlige vanskeligheder som fremgår af, at Kommissionen be-
gik en fejl, da den fastslog, at beslutningen om at yde kapitaltil-
førslen blev truffet af PostNord Group AB og ikke af PostNord
AB.
c. Alvorlige vanskeligheder som fremgår af, at Kommissionen be-
gik en fejl, da
den fastslog, at PostNord AB’s bestyrelses beslut-
ning om at yde kapitaltilførslen ikke kan tilregnes den danske og
den svenske stat.
En utilstrækkelig og ufuldstændig analyse af Post Danmark A/S’ kryds-
subsidiering af PostNords logistikomkostninger.
2
REGERINGENS INTERESSE I SAGEN
Regeringen er enig med Kommissionen i, at foranstaltningerne ikke udgør
statsstøtte omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1. For så vidt angår den første for-
anstaltning, er det regeringens synspunkt, at en ikke-bindende tilkendelse i en
årsrapport om, at et moderselskab har til hensigt at give kapitaltilførsler på
markedsvilkår, ikke kan udgøre statsstøtte. For så vidt angår den anden foran-
staltning, er regeringen ikke enig i, at kapitaltilskuddet kan tilregnes den dan-
ske og den svenske stat. For så vidt angår den tredje foranstaltning, er det rege-
ringens synspunkt, at der ikke er nogen indikation på, at der i strid med TEUF
artikel 107, stk. 1, er sket krydssubsidiering til fordel for Post Nord Logistics
A/S.
Dansk intervention i sagen til støtte for Kommissionen giver regeringen mulig-
hed for at styrke Kommissionens forsvar for afgørelsens lovlighed. Navnlig har
regeringen mulighed for at supplere og korrigere eventuelle faktuelle oplysnin-
ger i sagen, herunder medlemsstaternes rolle forbundet med de påståede foran-
staltninger, således at det sikres, at Retten får et korrekt billede af sagens bag-
grund og faktum.