Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 213
Offentligt
2314299_0001.png
Notat
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændige- og Inte-
grationsudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag
C-459/20, Staatssecratariat van Justitie en Veiligheid
1. Indledning
Rechtbank Den Haag i Nederlandene (den forelæggende ret) har den 10. sep-
tember 2020 forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål om række-
vidden af unionsborgerskabet og fortolkningen af artikel 20 i EUF-Traktaten
(TEUF).
Sagen angår de nærmere omstændigheder, hvor tredjelandsstatsborgere kan
aflede opholdsret af en unionsborger i unionsborgerens egen medlemsstat.
Konkret angår sagen en tredjelandsforælders mulighed for at aflede en ret til
ophold i den medlemsstat, hvor det mindreårige unionsborgerbarn er stats-
borger, som tredjelandsforælderen ligeledes forsørger. Sagen adskiller sig fra
tidligere sager for EU-Domstolen ved, at unionsborgerbarnet er bosat i et tred-
jeland, aldrig har befundet sig på Unionens område og ikke længere har kon-
takt med den anden forælder, som er unionsborger.
Den forelæggende ret ønsker på den baggrund for det første oplyst, om TEUF
artikel 20 er til hinder for, at tredjelandsforælderen i en sådan situation med-
deles afslag på ret til ophold i den medlemsstat, hvor unionsborgerbarnet er
statsborger, idet afslaget umiddelbart vil medføre, at unionsborgerbarnet
nægtes adgang til Unionens område.
For det andet har den forelæggende ret stillet en række spørgsmål med henblik
på afklaring af, hvilken betydning det bl.a. skal tillægges, at det primært er en
tredje part (barnets mormor), der har varetaget den daglige omsorg for barnet
i tredjelandet, og at den forælder, der er unionsborger, alene har haft sporadisk
kontakt til barnet og muligvis ikke har del i forældremyndigheden over bar-
net.
Endelig ønskes det oplyst, om de rettigheder, der følger af unionsborgerska-
bet er ubetingede, herunder om den medlemsstat, hvori barnet har statsbor-
gerskab, har en positiv forpligtelse til at muliggøre udøvelsen af disse ret-
tigheder.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Den nationale retssag, som ligger til grund for den præjudicielle forelæggelse,
vedrører et afslag på opholdsret efter EU-retten til en thailandsk kvinde, som
har ansøgt om en afledt opholdsret med henvisning til sin mindreårige søn.
Sønnen har nederlandsk statsborgerskab efter sin far. Sønnen, der er 10 år
gammel, er født og opvokset i Thailand, hvor det primært var hans mormor,
der varetog den daglige omsorg for ham, indtil moderen vendte tilbage til
Thailand. Han har aldrig været i Nederlandene og taler ikke nederlandsk. Han
kan efter det oplyste ikke kommunikere med sin far og har frem til 2017 alene
haft sporadisk kontakt med faren, der bor i Nederlandene. Det er uafklaret,
Side
1/3
4. januar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-459/20, Staatssecratariat van Justitie en Veiligheid
2314299_0002.png
om faren fortsat har del i forældremyndigheden. Moren har opholdt sig i Ne-
derlandene frem til 2019, hvor hun blev udsendt, og havde under opholdet
digital kontakt med sønnen. Efter det oplyste er det barnets mor, der har va-
retaget den økonomiske forsørgelse af barnet.
Afslaget fra de nederlandske myndigheder var begrundet med, at det ikke var
godtgjort, at det ville være i barnets interesse at give moderen tilladelse til at
blive i Nederlandene, ligesom det ikke var klart, om barnet var så afhængigt
af moderen, at et afslag på opholdsret ville tvinge barnet til at opholde sig
uden for Unionen.
3. Regeringens interesse i sagen
En unionsborger har efter EU-Domstolens retspraksis kun i helt særlige situ-
ationer adgang til familiesammenføring med tredjelandsfamiliemedlemmer,
når unionsborgeren ikke har gjort brug af retten til fri bevægelighed.
Domstolen fastslog således i sag C-34/09, Ruiz Zambrano
1
, at TEUF artikel
20 er til hinder for, at en medlemsstat nægter en tredjelandsstatsborger, som
forsørger sine små børn, der er unionsborgere, ophold i den medlemsstat,
hvori børnene er bosat og er statsborgere, idet dette reelt
fratager børnene den
effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt som uni-
onsborgere,
med det resultat at børnene vil blive nødsaget til at
forlade Uni-
onens område
for at følge deres forældre.
I sagen C-133/15, Chavez-Vilchez m.fl.,
2
fastslog EU-Domstolen, at unions-
borgerbarnets afhængighedsforhold til tredjelandsforælderen kan være af en
sådan karakter, at TEUF artikel 20 fører til, at tredjelandsforælderen skal
meddeles en opholdsret
selv i en situation, hvor den anden forælder både
kan og vil tage sig af unionsborgerbarnet. Der vil i disse tilfælde skulle fore-
tages en vurdering af barnets tarv, således at afhængighedsforholdet ikke
alene beror på barnets forsørgelse, men bl.a. også den følelsesmæssige til-
knytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som den forælder, der er
tredjelandsborger.
Domstolen har ikke tidligere haft lejlighed til at tage stilling til anvendelsen
af TEUF artikel 20 i en sag som den foreliggende, og dommen må derfor
forventes nærmere at fastlægge anvendelsesområdet for TEUF artikel 20 om
unionsborgerskabet, herunder kriterierne for en afledt opholdsrettighed til en
tredjelandsborger i den helt særlige situation, hvor den mindreårige unions-
borger er født og opvokset uden for Unionen.
Ligeledes rejser sagen spørgsmål vedrørende vurderingen af et kvalificeret
afhængighedsforhold i en situation, hvor barnet primært er opvokset hos en
tredjepart, samt om vurderingen af barnets tarv, herunder også betydningen
1
2
Domstolens Dom (Store Afdeling) af 8. marts 2011 i sag C-34/09, Ruiz Zambrano, EU:C:2011:124.
Domstolens Dom (Store Afdeling) af 10. maj 2017, Chavez-Vilchez m.fl., EU:C:2017:354.
2/3
Side
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-459/20, Staatssecratariat van Justitie en Veiligheid
2314299_0003.png
af at barnet befinder sig i et tredjeland og aldrig har været i Unionen, at barnet
ikke taler sproget i det land, hvori det har statsborgerskab, og alene har haft
sporadisk kontakt til den forælder, der er unionsborger.
Regeringen vil på denne baggrund afgive indlæg i sagen.
Regeringen vil for det første argumentere for, at retspraksis om afledt op-
holdsret efter TEUF artikel 20 ikke kan finde anvendelse i en situation, som
den foreliggende.
Da det ikke på forhånd kan udelukkes, at betingelserne for en afledt opholds-
ret efter TEUF artikel 20
ud fra tankerne i Zambrano-dommen
også vil
kunne være opfyldt i en situation som i den forelagte sag, vil regeringen for
det andet argumentere for, at en eventuel anvendelse af EU-Domstolens rets-
praksis om den helt undtagelsesvise adgang til familiesammenføring efter
TEUF artikel 20 ikke i den konkrete sag fører til, at tredjelandsforælderen
skal indrømmes en afledt ret til ophold. Regeringen vil således argumentere
for, at de kriterier, som EU-Domstolen har opstillet, ikke kan anses for opfyldt
i denne sag, herunder bl.a. kriteriet, hvorefter der skal foreligge et kvalificeret
afhængighedsforhold mellem unionsborgerbarnet og tredjelandsforælderen,
og hvorefter hensynet til barnets tarv skal tale for en sådan afledt opholdsret.
Endelig vil regeringen argumentere for, at der ikke af Domstolens retspraksis
kan udledes en positiv forpligtelse for medlemsstaterne til at muliggøre udø-
velsen af de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet.
Side
3/3