Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 180
Offentligt
2308286_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 3. december 2020 har udvalget efter ønske fra Ulla Tørnæs (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 79
Vil ministeren oplyse, hvor ofte der foretages stikprøver af arbejdstagerstatus
blandt EU/EØS-borgere, der modtager SU i Danmark?
Svar
Kontrollen med arbejdstagerstatus for EU-/EØS-statsborgere, der modtager SU i
Danmark, er henlagt til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som oplyser føl-
gende:
”Alle ansøgere kontrolleres i forbindelse med selve ansøgningen, ligesom der
pågår en løbende kontrol med alle, der opnår status af vandrende arbejdstagere.
Der er således ikke alene tale om en stikprøvekontrol.
Når det vurderes, om den studerende kan betragtes som arbejdstager i EU-rettens
forstand foretager Uddannelses- og Forskningsstyrelsen altid en konkret og indivi-
duel vurdering af den studerendes beskæftigelse. Der ses i den konkrete sagsbe-
handling på f.eks. dokumentation for beskæftigelse (ansættelseskontrakt og løn-
sedler), om den studerende har ret til betalt ferie, og om den studerende er dæk-
ket af en overenskomst. På baggrund af EU-domstolens praksis forventes det som
udgangspunkt, at den studerende arbejder minimum 10-12 timer om ugen i en
sammenhængende periode på 10 uger for at opnå status som vandrende arbejds-
tager.
Den studerende ligestilles under forudsætning af, at den studerende vil fortsætte
med at arbejde i samme omfang, hvorfor styrelsen løbende kontrollerer, om den
studerende fortsat opfylder betingelserne.
En studerende, der ophører med at arbejde i det krævede omfang, vil automatisk
fremkomme på en digital kontrolliste, som udtages en gang om måneden. Herefter
vurderes det, om nedgangen i beskæftigelse giver anledning til at stoppe ligestil-
lingen og SU’en, samt kræve SU tilbage for de måneder, hvor kontrollen har vist,
at den studerende ikke kan betragtes som arbejdstager efter EU-retten.
16. december 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
192890
Side 1/2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Kopi af UFU alm. del - svar på spm. 79 om, hvor ofte der foretages stikprøver af arbejdstagerstatus iblandt EU/EØS-borgere, der modtager SU i Danmark, fra uddannelses- og forskningsministeren
2308286_0002.png
Når arbejdstagerstatus kontrolleres og vurderes, er det som følge af EU-
domstolens praksis nødvendigt at se på beskæftigelsen over en vis periode. Man
mister ikke nødvendigvis sin arbejdstagerstatus på grund af en mindre nedgang i
beskæftigelsen i en kortere periode. Det er årsagen til, at der for hver kontrolsag
ses på en 3-måneders
periode i sammenhæng.”
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2