Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 175
Offentligt
2307918_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. december 2020
Formueretskontoret
Katrine Grith Vinten
2020-0030-5104
1710062
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 213 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. november 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Ulla
Tørnæs (V).
Nick Hækkerup
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 213 om årsagerne til stigningen i antallet af dispensationer til udlændinge, der vil købe sommerhus i Danmark, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 213 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse årsagerne til stigningen i antallet af di-
spensationer til udlændinge, der vil købe sommerhus i Danmark,
herunder om det skyldes en ændring i praksis i vurderingen af
ansøgninger?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
”For
så vidt angår udviklingen de seneste ti år i antallet af tilla-
delser til udlændinge, som ønsker at købe en sekundærbolig i
Danmark, herunder et sommerhus, henvises til den samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 212 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.
Der har, som det fremgår heraf, siden 2007 været en stigning i
antallet af ansøgninger om tilladelse til køb af en sekundærbolig,
herunder sommerhuse, i Danmark fra 73 ansøgninger i 2007 til
543 ansøgninger i 2018 og 525 ansøgninger i 2019. I den samme
periode har andelen af ansøgninger, som imødekommes, der-
imod bevæget sig fra 74 procent i 2007 over 82 procent i 2009
til 68 til 70 procent i perioden fra 2013 til 2018. I 2019 faldt
andelen af tilladelser yderligere til 63 procent af de modtagne
ansøgninger. Der er således ikke tale om, at der forholdsmæssigt
gives flere tilladelser til erhvervelse af en sekundærbolig i Dan-
mark. Det bemærkes, at Civilstyrelsen ikke kender baggrunden
for, hvorfor der generelt er sket en stigning i antallet af ansøg-
ninger i perioden 2007-2018.
For så vidt angår praksis for vurdering af ansøgningerne kan Ci-
vilstyrelsen oplyse, at det følger af erhvervelsesloven, at perso-
ner, der ikke har bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere
har haft bopæl i Danmark i et tidsrum af i alt 5 år, kun kan er-
hverve adkomst til en fast ejendom her i landet med Justitsmi-
nisteriets (Civilstyrelsens) tilladelse.
Tilladelse til erhvervelse af en sekundærbolig, herunder som-
merhuse i Danmark, kræver en særlig stærk tilknytning til Dan-
mark. Efter Justitsministeriets (Civilstyrelsens) praksis beror
vurderingen heraf navnlig på antallet af ansøgerens tidligere op-
hold i Danmark, og om vedkommende har en særlig familie-
mæssig, sproglig eller kulturel tilknytning til Danmark. Civil-
styrelsen har ikke ændret den gældende administrative praksis
for, hvornår der kan gives en tilladelse.
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 213 om årsagerne til stigningen i antallet af dispensationer til udlændinge, der vil købe sommerhus i Danmark, fra justitsministeren
Civilstyrelsen skærpede primo 2020 kontrollen med oplysninger
om den særligt stærke tilknytning til Danmark som følge af
Justitsministeriets opfølgning på beretning over beslutningsfor-
slag nr. B19 (Folketinget 2018-19 (1. samling)).
Oplysninger om tidligere ophold og anden tilknytning til Dan-
mark mv. skal således nu kunne dokumenteres i relevant om-
fang. Det kan f.eks. være ved udtalelser fra referencepersoner,
der kan bekræfte de afgivne oplysninger, eller ved fremlæggelse
af dokumentation, der kan understøtte de afgivne oplysninger.
F.eks. ved kopi af rejsedokumenter, kvitteringer, feriebilleder
eller lignende.”
3