EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 213 om årsagerne til stigningen i antallet af dispensationer til udlændinge, der vil købe sommerhus i Danmark, fra justitsministeren

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 175
Offentligt

Europaudvalget 2019-20

EUU Alm.del - Bilag 454

Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. marts 2020

EU-retskontoret

Evin Botansen

2018-0040-0037

1369330

Opfølgning på beretningen over beslutningsforslag nr. B 19 (Folketin-

get 2018-19 (1. samling))

Folketingets Europaudvalg afgav den 8. februar 2019 beretning over for-

slag til folketingsbeslutning nr. B 19 om et årligt kvoteloft på 0-20 dispen-

sationer for køb af sommerhuse i Danmark, når bopælspligten ikke er op-

fyldt.

Med beretningen pålagde flertallet den tidligere regering hurtigst muligt at

sikre, at der sker et væsentligt fald i antallet af dispensationer (tilladelser)

for udlændinges køb af sommerhuse i Danmark, f.eks. ved at indføre ret-

ningslinjer og kriterier. Endvidere pålagde flertallet den tidligere regering

hurtigst muligt at meddele udvalget, hvordan den agter at gennemføre den

skærpede linje for tildeling af dispensationer, og senest ved udgangen af

januar 2020 at redegøre over for udvalget for udviklingen i antallet af tildelte

dispensationer i løbet af 2019 sammenlignet med tidligere år.

Justitsministeriet har overvejet, hvordan der kan følges op på beretningen

på en sådan måde, at flertallets ønske i videst muligt omfang imødekommes,

samtidig med at Danmark overholder sine EU-retlige forpligtelser.

Ifølge erhvervelsesloven kan personer, der ikke har bopæl i Danmark, og

som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år,

kun med justitsministerens tilladelse købe sommerhus mv. her i landet.

Hvis personen ikke opfylder dette bopælskrav, skal den pågældende ansøge

Justitsministeriet (Civilstyrelsen) om en tilladelse til at købe sommerhus

mv. Efter fast praksis kræver det en særlig tilknytning til Danmark for at få

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 213 om årsagerne til stigningen i antallet af dispensationer til udlændinge, der vil købe sommerhus i Danmark, fra justitsministeren

en tilladelse, herunder i form af tidligere ophold i Danmark, f.eks. ferieop-

hold, over en længere periode eller familiemæssig, kulturel eller sproglig

tilknytning til Danmark eller den konkrete ejendom.

Som opfølgning på beretningen vil Justitsministeriet (Civilstyrelsen) ved

behandlingen af ansøgninger om køb af sommerhus mv. fremover skærpe

kontrollen med de oplysninger om den særlige tilknytning til Danmark, som

skal danne grundlag for en eventuel tilladelse.

De oplysninger, der ligger til grund for vurderingen af tilknytningskravet,

skal i dag i relevant omfang kunne dokumenteres, men ansøgernes oplys-

ninger lægges i praksis som altovervejende udgangspunkt uprøvet til grund,

herunder fordi oplysningerne afgives under strafansvar, og fordi det kan

være vanskeligt for ansøgerne at fremskaffe dokumentation for tidligere op-

hold i Danmark. Der stilles dog krav om, at ansøgerne angiver oplysninger

om opholdssted, karakteren af hvert enkelt tidligere ophold og varigheden

heraf. En del ansøgere vedlægger desuden dokumentation for tidligere op-

hold i form af billeder, kopi af færgebilletter mv., når de indsender ansøg-

ningen.

Skærpelsen af kontrollen vil bl.a. indebære, at der fremover efter en konkret

vurdering vil blive stillet krav om indsendelse af dokumentation for rigtig-

heden af de oplysninger, herunder om tidligere ophold i Danmark, som den

pågældende ansøger har indsendt om sin tilknytning til Danmark. Det kan

f.eks. være i form af angivelse af navnet på referencepersoner, der kan be-

kræfte oplysningernes rigtighed, eller kopi af rejsedokumenter eller lig-

nende.

Skærpelsen af kontrollen har til formål at sikre, at der ikke gives flere tilla-

delser end nødvendigt, men det er usikkert, om det vil føre til et fald i antallet

af tilladelser til at købe sommerhus mv.

EU-retten begrænser mulighederne for at skærpe reglerne og praksis om

udlændinges køb af sommerhus mv.

Når Danmark

–

uanset EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed

–

kan

opretholde reglerne om køb af sommerhus mv., skyldes det den såkaldte

sommerhusprotokol,

som udgør en undtagelse til EU’s traktatgrundlag.

Sommerhusprotokollen er en dansk særordning, som giver mulighed for, at

Danmark kan opretholde den lovgivning om udlændinges køb af sommer-

hus mv., som var gældende den 1. november 1993, hvor Maastricht-trakta-

ten trådte i kraft.

Det følger af EU-Domstolens praksis om andre lignende undtagelsesordnin-

ger, at den pågældende lovgivning skal have udgjort en uafbrudt bestanddel

af medlemsstatens retsorden siden indførelsen af undtagelsesordningen. Det

følger endvidere af denne praksis, at begrebet ”gældende lovgivning” skal

fortolkes strengt, således at en lovgivning, som hviler på andre principper

end den tidligere lovgivning

–

og som indfører nye procedurer

–

ikke kan

betragtes som ”gældende lovgivning”.

”Gældende lovgivning” må antages ikke alene at omfatte love og admini-

strative forskrifter udstedt i medfør heraf, men også retningslinjer mv. for

den konkrete forvaltning af lovgivningen, da det ellers på denne måde ville

være muligt at indføre en tilsvarende skærpelse af retstilstanden som ved en

lovændring.

De ovennævnte regler i erhvervelsesloven om køb af sommerhus mv., her-

under den ovennævnte praksis for tilladelser, har været gældende, siden

Maastricht-traktaten trådte i kraft.

Det vurderes, at det ikke er muligt inden for rammerne af sommerhusproto-

kollen ved retningslinjer eller kriterier eller på anden måde at skærpe betin-

gelserne for at få en tilladelse, herunder praksis for, hvornår en ansøger har

den fornødne tilknytning til Danmark. En sådan skærpelse vil derfor ikke

være i overensstemmelse med EU-retten. Hvis skærpelsen

–

uanset at den

ikke vil være i overensstemmelse med EU-retten

–

alligevel indføres, vur-

deres det, at der vil være en betydelig risiko for, at Danmark helt vil miste

muligheden ifølge sommerhusprotokollen for at opretholde den særlige dan-

ske sommerhusregel.

Det er derimod vurderingen, at den ovennævnte skærpelse af kontrollen med

de oplysninger om den særlige tilknytning til Danmark, som skal danne

grundlag for en eventuel tilladelse, vil kunne ske inden for rammerne af

sommerhusprotokollen.

Justitsministeriet vedlægger en oversigt over udviklingen i antallet af til-

ladelser i 2019 sammenlignet med tidligere år.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i 2019 har været et fald i antallet af

ansøgninger sammenlignet med 2018, og at andelen af ansøgningerne, der

har ført til en tilladelse, ligeledes er faldet i forhold til 2018.

Ministeriet vil i januar 2021 og 2022 sende en oversigt over udviklingen i

antal tilladelser i 2020 og 2021 sammenlignet med tidligere år til Europaud-

valget.

Nick Hækkerup

Morten Holland Heide

Oversigt over antallet af sager om erhvervelse af sekundærbolig fra 2007-2019

Grafen nedenfor viser antal tilladelser til de ti nationaliteter, der har fået

flest tilladelser i perioden 2007-2019.

Der er samlet set givet 2.577 tilla-

delser i perioden, hvoraf 2.502 er givet til nedenstående nationaliteter.

1346

1200

1000

800

600

400

203

200

153

644

Grafen nedenfor viser udviklingen over tid i det samlede antal ansøgninger

fordelt på hhv. tilladelser og afslag i perioden 2007-2019.

600

500

30%

400

300

200

100

26%

74%

20%

80%

18%

82%

31%

69%

74%

72%

28%

68%

70%

69%

32%

26%

30%

70%

37%

31%

63%

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Tilladelser

Afslag

Det bemærkes, at tallene, som ligger til grund for opgørelsen, vedrører ansøgere og ikke antallet

af ejendomme. Den samme ansøger vil endvidere kunne indgå i opgørelsen mere end en gang. En

sekundærbolig kan endvidere omfatte andre typer boliger end ferieboliger. Det bemærkes endvi-

dere, at tallene beror på en manuel optælling.

Ud over de viste nationaliteter er der givet tilladelser til ansøgere fra følgende lande: Belgien: 8,

Finland: 6, Danmark/Tyskland: 6, Kina: 5, Italien: 4, Østrig: 4, Australien: 4, Canada: 3, Dan-

mark/Schweiz: 3, Rusland: 3, Irland: 3, Danmark/Sverige: 2, Danmark/USA: 2, Spanien: 2, Polen: 2,

Bahrain: 1, Canada/Storbritannien: 1, Danmark/Frankrig: 1, Danmark/Italien: 1, Filippinerne: 1, In-

dien: 1, Israel: 1, Luxembourg: 1, Malaysia: 1, New Zealand: 1, Rusland/Storbritannien: 1,

Schweiz/Grækenland: 1, Slovakiet: 1, Taiwan: 1, Uganda: 1, Ukraine: 1, Bulgarien: 1, Peru: 1.

Ansøgere fordelt på to nationaliteter har dobbelt statsborgerskab.