Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 174
Offentligt
2307904_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. december 2020
Koordinationskontoret
Oliver Arieli
2020-0030-5189
1737890
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 296 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. november 2020
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Ulla
Tørnæs (V).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 296 om, hvad danske myndigheder har meddelt EU-Kommissionen om tilpasning af de danske rejserestriktioner, fra justitsministeren
2307904_0002.png
Spørgsmål nr. 296 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvad danske myndigheder har meddelt
EU-Kommissionen om tilpasning af de danske rejserestriktioner
samt hvordan Danmark vil leve op til reglerne om, at EU-bor-
gere ikke må diskrimineres, så alle borgere fra EU kan rejse ind
i Danmark ved fremvisning af en negativ COVID-19-test, som
regeringen også i henhold til aftalen om udvidelse af hjælpepak-
ker af 27. oktober 2020 forpligtede sig til at vende tilbage om
medio november 2020?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan oplyse, at de danske myndigheder løbende siden
foråret 2020 har orienteret EU-Kommissionen om de danske rejserestrikti-
oner, der er indført i forbindelse med COVID-19-pandemien.
Siden den 27. juni 2020 har de danske rejserestriktioner taget udgangspunkt
i en opdeling af lande baseret på objektive kriterier, som tager udgangspunkt
i den sundhedsmæssige situation i de pågældende lande. Statens Serum In-
stitut har siden da ugentligt udarbejdet en konsolideret tabel over de enkelte
landes score på objektive kriterier og på den baggrund klassificeret lande
som åbne lande, karantænelande og – siden den 26. oktober 2020 – højrisi-
kolande til brug for politiets og Udenrigsministeriets praksis. I forbindelse
med disse ugentlige opgørelser har de danske myndigheder løbende orien-
teret EU-Kommissionen om de danske indrejserestriktioner, herunder
hvilke lande der ud fra de objektive kriterier anses for åbne lande, karantæ-
nelande og højrisikolande.
2.
Personer med bopæl i åbne lande kan indrejse i Danmark uanset formål,
mens personer med bopæl i karantænelande kan rejse ind i Danmark, så-
fremt de har et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen. Der kræves også
et anerkendelsesværdigt formål for indrejsende med bopæl i højrisikolande,
der desuden også skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test foretaget
maksimalt 72 timer før indrejsetidspunktet. Der gælder få undtagelser til
kravet om fremvisning af en negativ test.
Der findes adskillige formål med indrejse i Danmark, der anses for anerken-
delsesværdige, herunder blandt andet at man har arbejde i Danmark, er æg-
tefælle, kæreste, forælder mv. til en person, der bor i Danmark, eller at man
har eget sommerhus, egen båd eller egen fastliggerplads i Danmark. Oplist-
ningen af anerkendelsesværdige formål fremgår af
www.coronasmitte.dk.
I
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 296 om, hvad danske myndigheder har meddelt EU-Kommissionen om tilpasning af de danske rejserestriktioner, fra justitsministeren
praksis medfører de anerkendelsesværdige formål, at primært turister fra ka-
rantænelande og højrisikolande ikke har mulighed for at indrejse i Danmark.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at Statens Serum Institut i en rapport af
20. maj 2020 har oplyst, at åbning af grænserne kan medføre, at smittede
personer vil rejse ind i landet og derved kan starte nye smittekæder, der kan
få betydning for smittetrykket i Danmark. Der henvises i den forbindelse til
Sundheds- og Ældreministeriets besvarelse af 28. oktober 2020 af spørgs-
mål nr. S 106. Det er blandt andet i det lys, at der stilles krav om, at personer
fra karantænelande og højrisikolande skal have et anerkendelsesværdigt for-
mål for at indrejse i Danmark. For højrisikolande stilles – i lyset af den al-
vorlige situation i disse lande – et yderligere krav om, at indrejsende skal
medbringe en negativ COVID-19-test.
3.
Justitsministeren og udenrigsministeren orienterede den 19. november
2020 Det Udenrigspolitiske Nævn om grænserestriktioner og rejsevejled-
ninger, herunder en justering af den danske tilgang til rejserestriktioner, og
i den forbindelse i hvilket omfang Rådets henstilling 2020/1475 af 13. ok-
tober 2020 gav anledning til justeringer. Dette er i overensstemmelse med
aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om ud-
videlse af hjælpepakker af den 27. oktober 2020, hvoraf det fremgår, at re-
geringen vil klarlægge, om EU-rådshenstillingen giver anledning til juste-
ringer i den danske tilgang til rejsevejledninger, herunder muligheden for
regionale rejsevejledninger.
3