Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 169
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2020-1125
Kontor
EKN
15. december 2020
DELEGERET RETSAKT
Skovreferenceniveauer
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets notat vedrørende Europa-Kommissio-
nens delegerede forordning, der fastlægger medlemslandenes skovrefe-
renceniveauer i bilag IV af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2018/841 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra
arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug.
Forordningen giver Kommissionen mandat til at vedtage en delegeret
retsakt, der fastlægger medlemslandenes skovreferenceniveauer. Den de-
legerede retsakt udlægger et teknisk niveau for Danmarks skovreference-
niveau i henhold til LULUCF-forordningen, der ikke giver anledning til
politisk stillingtagen. Danmark har senest i 2027 mulighed for at afgive
en teknisk korrektion til skovreferenceniveauet, hvis der opnås en god-
kendelse i FN ifm. den nationale drivhusgasindrapportering.
Forordningen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen støtter, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den
delegerede forordning, idet Danmark dog vil gøre opmærksom på, at
denne ikke præjudicerer Danmarks mulighed for at ændre overgangsperi-
oden for skovrejsning til 30 år i overensstemmelse med forordningens
regler herom. Regeringen vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende no-
tat lægge dette til grund.
Jeppe Kofod