EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 154
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

39.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 4. juni 2020

kl. 07.30

vær. 2-133 + Microsoft Teams

Eva Kjer Hansen (V), formand, Flemming Møller Mortensen (S),

næstformand, Lars Aslan Rasmussen (S), Tanja Larsson (S), Jens

Rohde (RV), Halime Oguz (SF), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (SF), Jan E. Jørgensen (V), Erling Bonnesen (V), Kim Va-

lentin (V), Ulla Tørnæs (V) og Morten Messerschmidt (DF).

Udenrigsminister Jeppe Kofod, beskæftigelsesminister Peter Hum-

melgaard, udviklingsminister Rasmus Prehn, fødevare-, fiskeri- og

ligestillingsminister og minister for nordisk samarbejde Mogens Jen-

sen.

Desuden deltog:

Punkt 1.

Drøftelse af udvalgets arbejde med konferencen om EU’s fremtid

EUU alm. del (19)

–

bilag 706 (notat vedr. aktiviteter ifm. konferencen om EU's

fremtid)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1056

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

Punkt 2. Drøftelse af evt. markering af 50-året for dansk EU-medlemskab

EUU alm. del (19)

–

bilag 705 (notat vedr. en evt. markering af Danmarks 50 års

medlemskab af EU)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1057

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

Punkt 3. Uformel videokonference for EU’s handelsministre den 9. juni 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 697 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

forelagde dagsordenpunkterne til orientering. Han oplyste, at mødet fulg-

te op på den uformelle videokonference 16. april om covid-19-krisens implikationer for han-

delspolitikken. Det emne ville igen fylde, da det aktuelt ikke gav mening at tale om handelspoli-

tik uden at inddrage covid-19.

1. Handelspolitiske aspekter af covid-19-krisen



Status

Videokonference 9/6-20 - udenrigsanliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Videokonference 16/4-20 - udenrigsanliggender

–

bilag 1 (skriftlig forelæggelse af

videokonference handel 16/4-20)

Videokonference 16/4-20 - udenrigsanliggender

–

bilag 2 (opfølgning på skriftlig

forelæggelse af videokonference handel 16/4-20)

Udenrigsministeren:

Siden den seneste drøftelse i april er tallene for international handel

fortsat med at dale. Udsigterne for danske virksomheder er tilsvarende forværret. Opgaven er

nu at sikre, at den internationale handel kommer i gang igen. Krisen er jo netop et argument

for handel og for, at vi må samarbejde globalt om at løse den globale udfordring, covid-19 er.

Indtil videre er det dog

–

som jeg nævnte tidligere

–

ikke helt den vej, det er gået. Covid-19-

krisen har medført øget statsstøtte, eksportrestriktioner og handelshindringer verden over.

Samtidig må det siges, at covid-19 har lært os, at afhængighed af enkelte markeder for kritiske

produkter er uholdbart. Og at vi skal have større modstandsdygtighed næste gang, en krise

rammer, men det må ikke ske ved at forfalde til protektionisme og selvtilstrækkelighed på nati-

onalt eller europæisk plan. Eksportrestriktioner og andre tiltag, som begrænser den frie han-

del, bør derfor være velbegrundede, proportionale, midlertidige og transparente.

Særlig har vi oplevet forstyrrelser i handelen med livsvigtige sundhedsprodukter. Vi har set

urimelige prisstigninger på grund af hamstring, tilbageholdelse af forsyninger og usikkerhed

om produkternes kvalitet. Det må ikke gentage sig.

Min hollandske kollega og jeg samarbejder derfor om nogle ideer til, hvordan WTO kan spille

en stærkere rolle i reguleringen af handel med livsvigtige sundhedsprodukter. De ideer skal

spilles ind til Kommissionen, som op til mødet på tirsdag ventes at komme med et udspil til en

global aftale om handel med essentielle sundhedsrelaterede produkter.

Vi skal imidlertid også diversificere vores værdi- og forsyningskæder og gøre dem mere robu-

ste med nye handelsaftaler og bedre udnyttelse af de eksisterende aftaler, vi har. Handelsafta-

Side 1058

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

len med Japan, som trådte i kraft sidste år,

har allerede givet medvind for dansk eksport. EU’s

nye handelsaftale med Vietnam, som ventes at træde i kraft til august, og den moderniserede

aftale med Mexico vil også give danske virksomheder nye muligheder i en trængt tid. Samtidig

står vi med aftalerne vagt om vores høje standarder for miljø, arbejdsvilkår og bæredygtig ud-

vikling. Vi må nemlig ikke glemme det grønne i vores bestræbelser på at finde handelspolitiske

løsninger. En grøn og bæredygtig genstart af økonomien er den eneste rigtige måde at kom-

me godt igennem krisen på. Covid-19 kan medføre nye muligheder for grønne løsninger og

efterspørgsel efter danske kompetencer.

Jeg vil bl.a. arbejde for, at EU sætter sig ambitiøse grønne mål i handelsforhandlingerne med

New Zealand. Vi skal simpelthen gøre aftalen med New Zealand til en grøn state of the art-

handelsaftale. Det handler om at sætte høje globale standarder, som kan inspirere andre. Og

timingen kunne ikke være bedre, nu hvor en sådan aftale kan vise vej med samarbejde og fæl-

les klimaindsats

–

så den skal hurtigt på plads, hvis det står til den danske regering.

Som afslutning vil jeg kort berøre regeringens Eksport- og Investeringspakke, som jeg lance-

rede i sidste uge. Pakkens formål er at understøtte danske arbejdspladser, fastholde virksom-

hedernes markedsandele på eksportmarkederne og opdyrke nye eksport- og investeringsmu-

ligheder.

For en lille åben økonomi er international handel grundlaget for vores velfærdssamfund. Op

mod 825.000 job er knyttet til eksporten. Derfor skal verdenshandlen hurtigt i omdrejninger

igen. Og derfor opprioriterer regeringen indsatsen for velfungerende markeder i og uden for

EU.

Vi skal sætte ind med øget bistand og vejledning, når danske virksomheder oplever konkrete

problemer og barrierer i udlandet. Samtidig er det også vigtigt, at vi tidligt og strategisk vareta-

ger danske interesser i det arbejde, der nu følger med at genrejse den europæiske økonomi.

Vi skal f.eks.

sikre, at danske virksomheder og lønmodtagere får gavn af EU’s hjælpepakker.

Side 1059

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

2. WTO



Status

Videokonference 9/6-20 - udenrigsanliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (19)

–

bilag 610 (udvalgsmødereferat side 753 og 760, senest

behandlet i EUU 28/2-20)

Udenrigsministeren:

Desværre har situationen ikke ændret sig meget, siden jeg sidst oriente-

rede udvalget om WTO. Selv om covid-19 har gjort fælles regler og et robust multilateralt han-

delssystem endnu mere nødvendigt, har WTO fortsat store vanskeligheder med at udfylde sin

rolle.

Især USA’s strategiske kappestrid med Kina gør det svært,

og det gør det ikke nemmere,

at en række medlemmer med Indien og Sydafrika i spidsen har nedlagt veto mod virtuelle for-

handlingsmøder under covid-19.

På kort sigt skaber det yderligere usikkerhed, at generaldirektør Roberto Azevêdo har annon-

ceret, at han træder tilbage i august

–

1 år før udløbet af sin mandatperiode. Som begrundelse

har Azevêdo anført, at hvis der som planlagt først skulle findes en afløser i 2021, ville det falde

sammen med WTO’s næste ministerkonference MC12. Erfaringsmæssigt sætter en valgkamp

al anden forhandlingsaktivitet i WTO i stå, så et sammenfald ville have skabt dårlige betingel-

ser for at få konkrete resultater ud af MC12, som i forvejen er blevet udskudt på grund af co-

vid-19-krisen.

Der skal findes en ny generaldirektør inden den 1. september. Fristen for at anmelde kandida-

ter er den 8. juli. Selv om stillingen traditionelt er gået på tur mellem udviklingslandene og de

industrialiserede lande, er det ikke nogen selvfølgelighed og ikke nedskrevet nogen steder.

Denne gang gælder det om at finde den helt rigtige person. Det tror jeg alle er enige om.

Der er ikke taget stilling til en eventuel EU-kandidat endnu, og det er et af de spørgsmål, vi

skal drøfte på videokonferencen. Der ventes ikke en endelig beslutning

–

både fordi mødet

som nævnt er uformelt, og fordi det er for tidligt i forhold til fristen i juli. Regeringen lægger

vægt på, at den nye generaldirektør

–

udover at have de rette faglige kvalifikationer

–

har inte-

gritet og kan spille en faciliterende og synlig rolle i genrejsningen af WTO. Desuden bør ved-

kommende være en ægte multilateralist med forståelse for klimadagsordenen.

Handelskommissær Phil Hogan ventes endvidere at orientere om planerne for det WTO-

reformforslag, som Ursula von der Leyen varslede ved den nye kommissions tiltrædelse. Det

er nok ikke tiden lige nu, hvor der skal findes ny generaldirektør og med et kommende ameri-

kansk præsidentvalg. Men det er ekstremt vigtigt at opdatere WTO-reglerne, hvis organisatio-

nen skal forblive relevant. Og det skal den efter vores opfattelse! Vi har jo netop under covid-

19 set betydningen af WTO-principper om internationalt samarbejde og ligebehandling.

Der er brug for mere gennemsigtighed og regler, som sikrer alle de samme konkurrencevilkår.

Ikke mindst skal WTO være bedre i stand til at håndtere de negative følger af unfair kinesisk

Side 1060

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

handelsadfærd. Derfor støtter regeringen EU’s samarbejde med USA og Japan om

bl.a. at få

strammet regelsættet for industrisubsidier.

Den første reformprioritet er dog at finde en løsning for tvistbilæggelsessystemet, hvor USA

fortsætter sin blokade af appelorganet. EU arbejder på at gøre sit forslag til en alternativ mid-

lertidig tvistbilæggelsesmekanisme operativ. 20 andre medlemmer har nu tilsluttet sig

–

fra

store lande som Kina til mindre handelsnationer som Nicaragua. Det er en fin balancegang for

EU, for selv om vi har brug for at kunne håndhæve vores økonomiske interesser, ville det na-

turligvis være bedre med en fælles løsning for alle, inklusive USA.

Hvis jeg skal opsummere, må det være med den indlysende konstatering, at situationen i WTO

fortsat er alvorlig. Det er derfor yderst betimeligt med en drøftelse blandt handelsministrene

om, hvordan EU skal placere sig, og hvad vores prioriteter skal være. Der er ingen nemme

løsninger.

Alt er dog ikke sort, og jeg vil gerne afslutte med et lyspunkt, nemlig forhandlingerne om regu-

lering af e-handel, hvor der er gode udsigter til fremskridt. Det er en vigtig dansk prioritet at få

udviklet fælles regler for den moderne digitale økonomi

–

et område, som blot er steget i be-

tydning under covid-19. En aftale vil kunne vise både tilhængere og skeptikere, at WTO fortsat

er relevant.

Morten Messerschmidt

mente, at der mere end nogensinde før var behov for en bred han-

delspolitisk alliance af vestlige lande til at stå imod Kina. Kina har opnået en handelsmæssig

og militær styrke, og følger kun visse regler i WTO, mens resten ignoreres. I WHO-regi havde

kineserne gjort sig bemærket ved at tilbageholde viden om coronavirussen. Det var uaccepta-

belt. Ville man opnå et tåleligt forhold til Kina og forsøge at ændre den verdensorden, som Ki-

na var i gang med at skabe, måtte en vestlig alliance gøre det klart, at en trussel fra Kina mod

et enkelt land vil være det samme som at true alliancen som helhed. Han så gerne, at det blev

en del af regeringens mandat.

Rasmus Nordqvist

anså det for vigtigt også at have fokus på bæredygtighed i handelspolitik-

ken. Der var en grund til, at man lod posten som generaldirektør gå på skift, så udviklingslan-

dene også følte sig hørt.

Udenrigsministeren

fremhævede vigtigheden af transparente og fair regler for verdenshan-

delen, der gælder for store og små lande og virksomheder. Uden en multilateral organisation

som WTO sætter de store lande dagsordenen på bekostning af de små. Derfor var regeringen

stærk tilhænger en multilateral tilgang til handel.

Om Kina sagde ministeren, at landet i store træk efterlevede WTO-forpligtelsen om toldlibera-

lisering og havde rettet ind i forbindelse med tvistbilæggelsessager. Problemet var, at den ki-

nesiske statskapitalistiske model ikke kunne rummes i det nuværende WTO-regelsæt. Han var

enig med Morten Messerschmidt i, at det ikke holdt i længden. Derfor arbejdede regeringen via

Side 1061

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

EU for

at modernisere WTO’s regler.

Det var nødvendigt for at

sikre WTO’s fortsatte relevans

og var også et udtryk for almindelig ret og rimelighed. Kina måtte tage medansvar for, at det

multilaterale handelssystem fungerer. Systemet var skabt på grundlag af en alliance

–

også

transatlantisk

–

og holdt man ikke sammen, kunne man ende med at blive

”rule

takers” snarere

end

”rule

makers”. For at sikre det sidstnævnte måtte man stå sammen på tværs af Atlanten

om at skabe transparente handelsregler, der også tager den grønne omstilling i betragtning.

Det var derfor ministerens håb, at man fik USA tilbage i WTO, og at appelorganet kom til at

fungere som tvistbilæggelsesorgan. EU er verdens førende handelspolitiske magt målt efter

antallet af handelsaftaler internt og globalt

–

den rolle og kraft skulle man gøre brug af.

Ministeren var enig med Rasmus Nordqvist i, at den nye generaldirektør også skulle have for-

ståelse for bæredygtighed. Selv havde ministeren medvirket til at etablere et dansk forum for

fair og bæredygtig handelspolitik. Både Danmark og Europa kan gøre en forskel i at fremme

den bæredygtige dagsorden. Man nåede ikke frem til en konklusion på Doharunden i WTO-

regi

–

bl.a. på grund af uenigheden mellem udviklingslandene og de industrialiserede lande.

Derfor skulle man gerne have en leder, der kan forene, så WTO kunne blive revitaliseret.

Morten Messerschmidt

mente, at man måtte reagere stærkere over for Kina. Når lande som

Frankrig og Tyskland dukkede nakken af frygt for Kinas økonomiske interesser, var det et tegn

på,

at EU’s handelspolitik ikke var

stærk nok. EU havde heller ikke bakket præsident Trump op

i de ellers berettigede angreb på kineserne for deres industrispionage og valutaspekulation.

Formåede man ikke at stå sammen, ville Kina på grund af sin størrelse være i stand til at spille

alle lande ud imod hinanden. Man var nødt til at få Kommissionen til at forstå, at EU’s han-

delspolitik skulle gå igennem både Bruxelles og Washington; ellers ville man ikke stå stærkt

nok over for kineserne. Hans frygt var, at man inden for en generation ville blive underlagt Ki-

nas økonomiske interesser.

Udenrigsministeren

var enig i det afgørende element i det transatlantiske samarbejde. Den

regelbaserede handelsorden efter 2. verdenskrig var baseret på en stærk transatlantisk allian-

ce. USA havde været en drivende kraft og normsættende i det arbejde. Det var derfor heller

ikke klogt, at der blev lavet toldbarrierer mellem USA og Europa; tværtimod skulle man finde

løsninger i fællesskab. Handelskommissær Phil Hogan havde i april rakt ud til

USA’s handels-

repræsentant for at fremhæve, at det nu er vigtigere end nogensinde, at USA og EU fjerner

handelsbarrierer og styrker samarbejdet om den globale handelsdagsorden

–

herunder også

håndteringen af Kina. Han håbede, at der var en vilje til det på den anden side af Atlanten.

Ministeren var glad for at høre Morten Messerschmidt tale for mere EU på det handelspolitiske

område. Det var han enig i. Det er primært EU, der kan kæmpe for at opretholde fri, fair og

bæredygtig handel, og som kan tage udviklingslandenes interesser med. Man måtte forholde

sig til, at Kina nu udgjorde 20 pct. af verdens befolkning og var blevet en stor økonomisk spil-

ler. EU havde beskrevet Kina som en samarbejdspartner, men også en konkurrent og en sy-

stemisk rival. EU skulle stå mere fast på reciprocitet, forstået på den måde, at når Kina kan

Side 1062

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

sælge deres produkter på det europæiske marked, skal de europæiske varer også kunne sæl-

ges på det kinesiske marked på nogle ordentlige vilkår. Det var ikke altid tilfældet.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1063

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

Punkt 4. Uformel videokonference for EU’s beskæftigelses-

og socialministre den 9. juni

2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 697 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Det kroatiske formandskab har taget initiativ til videokonferencen,

da det fortsat ikke er muligt at mødes til et fysisk rådsmøde i Luxembourg, som det ellers var

planlagt. Videokonferencen erstatter dog ikke det ordinære rådsmøde, og vi skal således ikke

træffe beslutninger eller vedtage erklæringer på videokonferencen. Til gengæld kan vi bruge

mødet til at udveksle erfaringer og synspunkter på tværs af landene på et tidspunkt, hvor de

fleste europæiske lande gradvis har påbegyndt en genåbning af samfundet.

På mødet har det kroatiske formandskab lagt op til, at vi skal drøfte udfordringer på beskæfti-

gelses- og socialområdet i lyset af genopretningen af de europæiske økonomier. Fokus for-

ventes især at være på covid-19-krisens betydning for behovet for opkvalificering af lønmodta-

gere og på kønsligestilling.

Afslutningsvis vil formandskabet orientere om det europæiske semester og de landespecifikke

henstillinger for 2020.

Jeg vil nu fortælle nærmere om de enkelte emner, der alle forelægges til orientering.

1. Udfordringer på beskæftigelses- og socialområdet i lyset af genopretningen efter

covid-19



Udveksling af synspunkter

Videokonference 9/6-20 - beskæftigelse m.v.

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Beskæftigelsesministeren:

Drøftelsen om udfordringer i forbindelse med genopretningen

efter covid-19 på beskæftigelses- og socialområdet skal ses i lyset af, at de fleste europæiske

lande er i færd med at genåbne deres samfund og genstarte deres økonomier.

Kommissionen fremlagde som bekendt deres bud på en europæisk genopretningsplan den 27.

maj. Selv om vi på mødet ikke skal drøfte det konkrete indhold heraf, er beskæftigelsesområ-

det et vigtigt element i genoprettelsesprocessen i Europa, og det kroatiske formandskab øn-

sker med videokonferencen at sikre fortsat tæt koordination og samarbejde mellem landene.

Formandskabet lægger altså op til en drøftelse af vores nationale politikker med fokus på,

hvad vi eventuelt kan lære af hinandens tilgange.

Covid-19-krisen har medført ændrede arbejdsformer og både lønmodtagere og virksomheder

har skullet tilpasse sig til mere hjemmearbejde, nye digitale løsninger, nyt arbejdsudstyr og

meget mere. På mødet skal vi drøfte, om der er erfaringer ved disse nye arbejdsformer, som vi

med fordel kan tage med os, når vi tilrettelægger vores arbejde i fremtiden. Det kroatiske for-

Side 1064

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

mandskab har også lagt op til at drøfte behovet for opkvalificering af arbejdsstyrken i lyset af

covid-19.

Jeg deler formandskabets opfattelse af, at opkvalificering er helt afgørende i genopretningsar-

bejdet. Covid-19-krisen har betydet en stigning i ledigheden i mange europæiske lande, og der

bliver i den kommende tid behov for, at vi gør en særlig indsats for, at de ledige bedst muligt

hjælpes tilbage i arbejde.

I den forbindelse skal vi huske på, at krisen kan få stor betydning for, hvilke brancher og sekto-

rer der får behov for arbejdskraft i den kommende tid, ligesom arbejdsopgaver kan ændre

form. Vi ser allerede nu, hvordan nogle brancher er hårdt ramt af krisen, mens nye jobmulig-

heder åbner sig i andre brancher såsom rengøring og smittesporing. Det er vigtigt, at vi skaber

de bedst mulige betingelser for opkvalificering, så arbejdsstyrken kan tilegne sig kompetencer,

der kan muliggøre et brancheskift. Regeringen er derfor i gang med at se på, hvordan opkvali-

ficeringsindsatsen for især de ufaglærte ledige kan styrkes.

Den 27. maj kunne vi igen skrue op for den aktive beskæftigelsesindsats ved at genåbne store

dele af jobcentrenes aktiviteter fysisk eller digitalt. Det er et vigtigt skridt på vejen til at hjælpe

de mange nye ledige tilbage i beskæftigelse. Samtidig er det afgørende, at krisen ikke går ud

over de mange unge, der er i gang med at tilegne sig vigtige kompetencer på deres faglige

uddannelser. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med arbejdsmarkedets parter har indgået en

trepartsaftale, der beskytter lærlinge, elever og virksomheder ved at udmønte over 5 mia. kr.

fra AUB-opsparingen.

Fra dansk side bakker vi altså op om, at opkvalificering er et centralt redskab i genopretnings-

arbejdet, og det vil være mit vigtigste budskab på videomødet.

Det kroatiske formandskab ønsker afslutningsvis at diskutere ligestilling i lyset af covid-19-

krisen. Mange lande er udfordret af, at det i høj grad er kvinder, som arbejder i sundheds- og

plejesektoren. Der er derfor lagt op til, at medlemslandene kan komme ind på, hvordan vi un-

der de forudsætninger bevarer og fremmer ligestillingen blandt mænd og kvinder.

Rasmus Nordqvist

mente, at der var brug for en mere grundlæggende diskussion af ar-

bejdsmarkedets opbygning. I nogle lande arbejdede flere og flere på 0-timers-kontrakter, og de

var blevet hårdt ramt af coronakrisen. Forskellige minoritetsgrupper var røget ud af arbejds-

markedet. Det var vigtigt at have fokus på, hvordan man sikrer, at arbejdsmarkedet er inklude-

rende for alle og også fungerer i krisetider.

Beskæftigelsesministeren

var enig i, at der var udfordringer på bestemte dele af arbejds-

markedet

–

og især, hvor der er en overvægt af udlændinge såsom på restaurationer. Mange

var ikke forsikret mod arbejdsløshed og havde uklare ansættelsesforhold; de stod i en meget

sårbar situation. Dog var man i Danmark forskånet for flere af de udfordringer, man oplevede i

andre europæiske lande. Det skyldtes, at Danmark igennem mange år har opbygget et system

Side 1065

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

med ordnede forhold baseret på aftaler og kontrakter mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Regeringen var bekymret for den udvikling et egentligt lovbestemt mindstelønsinstrument kun-

ne føre med sig, hvis det kom til at underminere de kollektive aftaler. De udgør nemlig løsnin-

gen på en stor del af de problemer, som Rasmus Nordqvist pegede på.

Rasmus Nordqvist

gav ministeren ret i, at de kollektive forhandlinger gør det danske ar-

bejdsmarked stærkt, men det var vigtigt at rejse problemet med 0-timers-kontrakter, som man

også kendte fra fast food-restauranter i Danmark. Alle arbejdstagere på arbejdsmarkedet skul-

le sikres et bestemt antal timer og en løn.

Tanja Larsson

bad ministeren uddybe sine bemærkninger om ligestilling.

Beskæftigelsesministeren

var enig i Rasmus Nordqvists bekymring og ønskede ikke at neg-

ligere problemet. Langt hen ad vejen er kombinationen af stærke parter på arbejdsmarkedet,

der er i stand til at indgå aftaler med hinanden på vegne af lønmodtagerne, kombineret med et

tryghedsskabende arbejdsløshedsforsikringssystem, svaret. Også i Danmark var det under

coronakrisen gået op for mange lønmodtagere og selvstændige, at det er et problem at stå

uden en brandforsikring, når huset brænder. Derfor havde ekspertgruppen peget på, at man

burde overveje at åbne for, at folk, der ikke er medlem af en A-kasse, kan melde sig ind og

betale for de forudgående 12 måneder, efter at de har brugt forsikringen. Det blev også drøftet

partierne imellem som en del af drøftelserne om udfasningen af hjælpepakkerne.

Han var enig i, at der også var udfordringer i Danmark med atypiske ansættelser, der vandt

indpas. En stor del af det politiske svar var at gøre mest muligt for at styrke det kollektive afta-

lesystem og fremme den stærke organisering af arbejdsgivere og lønmodtagere. Andre bud

kunne være at indføre mere fleksibilitet og se på, hvordan man håndterer samspillet i dagpen-

gesystemet og i den aktive beskæftigelsesindsats over for forskellige lønmodtagergrupper.

Nogle grupper foretrak at have atypiske ansættelser, men ulempen var dem var manglen på

tryghed, når krisen kradser. Ministeren var overbevist om, at løsningen var et endnu stærkere

kollektivt aftalesystem.

Til Tanja Larsson sagde han, at formandskabet havde lagt op til en generel drøftelse, fordi

man i en række lande havde konstateret, at krisen ramte familier og især udsatte kvinder

hårdt. Fra dansk side ville man byde ind med de to store emner på dagsordenen for de kom-

mende 2 års tid på ligestillingsdagsordenen, nemlig etablering af en barselsudligningsordning

for selvstændige og implementering og gennemførelse af orlovsdirektivet, der kom til at øre-

mærke en betydelig del af barselstiden til fædre.

Side 1066

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

2. Det europæiske semester 2020



Orientering

Videokonference 9/6-20 - beskæftigelse m.v.

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Beskæftigelsesministeren:

På videomødet vil det kroatiske formandskab desuden orientere

om det europæiske semester. Der er ikke lagt op til drøftelser af dette punkt. Semestret er

EU’s økonomiske årshjul og rammen for overvågningen EU-landenes

økonomiske politik.

Som en del af semestret får alle medlemslandene hvert år én eller flere landespecifikke anbe-

falinger. De landespecifikke anbefalinger peger på de områder, hvor landene bør gøre en eks-

tra indsats i løbet af næste års europæiske semester. På videomødet vil formandskabet præ-

sentere de landespecifikke anbefalinger, der handler om beskæftigelse og sociale forhold.

Ligesom i 2019 har Danmark ikke fået en landespecifik anbefaling på hverken beskæftigelses-

eller socialområdet. Det er jeg selvfølgelig tilfreds med.

Efter videomødet forventer jeg, at EPSCO-Rådet skal vedtage de landespecifikke anbefalinger

på social- og beskæftigelsesområdet i en skriftlig procedure.

Regeringen bakker generelt op om brugen af landespecifikke anbefalinger og kan støtte ved-

tagelsen af dem.

3. Rådskonklusioner



Punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 9. juni 2020,

men ventes vedtaget i skriftlig procedure

EUU alm. del (19)

–

bilag 703 (samlenotat)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil også nævne for udvalget, at der er lagt op til godkendelse

af flere sæt rådskonklusioner i skriftlig procedure den kommende tid. Rådskonklusionerne skal

ikke drøftes på videokonferencen.

Det drejer sig om fire sæt rådskonklusioner om henholdsvis:



trivsel i arbejdslivet



opkvalificering



indvirkning af langtidspleje på balancen mellem arbejdsliv og privatliv samt



demografiske udfordringer.

Det er alle vigtige temaer, herunder ikke mindst uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyr-

ken, som jeg allerede har været inde på. Der er sendt et samlenotat til udvalget med uddyb-

ning af indholdet i rådskonklusionerne. Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

Side 1067

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil benytte lejligheden i dag til kort at orientere udvalget om

seneste status på Kommissionens overvejelser om mindsteløn

–

en sag, jeg følger tæt, og

som jeg ved, at udvalget også er optaget af.

Kommissionen offentliggjorde i går sin anden og sidste konsultation af de europæiske ar-

bejdsmarkedsparter, som nu har 12 uger til at svare. Høringsdokumentet giver os ikke et klart

svar på, hvilket instrument Kommissionen vil benytte sig af; altså om der vil blive tale om et

direktiv eller

–

som vi håber

–

en rådshenstilling. Vi forventer først, at Kommissionen vil frem-

sætte et egentligt forslag ultimo 2020.

Vi vil nu nærlæse dokumenterne, og jeg ser frem til at orientere udvalget nærmere om indhol-

det på en kommende teknisk gennemgang. Her vil jeg også orientere om regeringens priorite-

ter og arbejdet med at påvirke sagen. Bl.a. arbejder vi for at flytte fokus til at styrke kollektive

forhandlinger i alle medlemslandene og derigennem lade arbejdsmarkedets parter sikre or-

dentlige lønninger. Derfor har jeg sammen med den svenske arbejdsmarkedsminister, Eva

Nordmark, udarbejdet et såkaldt nonpaper om, hvordan vi kan fremme den sociale dialog i

Europa.

Jeg vil snart udsende en invitation til udvalget til et møde efter sommerferien sammen med en

kopi af det dansk-svenske nonpaper.

Side 1068

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

Punkt 5.

Uformel videokonference for EU’s udviklingsministre den 8. juni 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 697 (kommenteret dagsorden)

Udviklingsministeren:

Det er i sandhed en fornøjelse være her. Efter måneder, hvor vi har

haft virtuelle møder, er det godt endelig at få lov til at forelægge den kommende uformelle vi-

deokonference for udviklingsministre, mens jeg er fysisk til stede. Jeg ser frem til en god drøf-

telse med udvalget.

1. EU's Team Europe-indsats



Politisk drøftelse/status

JOIN (2020) 0011

Videokonference 8/6-20 - udenrigsanliggender

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (2019-20)

–

bilag 530 (EU-respons på covid-19-krisen forlagt

skriftlig 8/4-20)

Udviklingsministeren:

Det eneste diskussionspunkt på videokonferencen

er EU’s indsats

Team Europe. Jeg og min svenske kollega Peter Eriksson pressede tidligt på for, at EU skulle

samles omkring et solidarisk, relevant og hurtigt svar og støtte til partnerlandes håndtering af

covid-19

–

ikke mindst i Afrika. Det er dét, som vi

– dvs. EU, EU’s medlemslande og vigtige

institutioner som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) arbejder sammen om under beteg-

nelsen Team Europe. Kommissionen lancerede Team Europe-pakken den 7. april. Og som I

ved, havde vi en første uformel drøftelse af Team Europe blandt udviklingsministrene den 8.

april.

På mandag skal vi have en ny drøftelse af Team Europe-indsatsen.

Jeg forventer, at WHO’s

generaldirektør, Tedros Adhanom, via videolink vil fortælle om sundhedssituationen ude i ver-

den og om

WHO’s forventninger til fremtiden for EU’s partnerlande.

Team Europe-støtten er særlig rettet mod skrøbelige partnerlande, der ikke selv har kapacite-

ten til at modstå konsekvenserne af covid-19 og derfor lider hårdt under både den umiddelbare

sundhedskrise og de langsigtede sociale og økonomiske konsekvenser. Team Europe skal

støtte skrøbelige partnerlande, så covid-19-krisen ikke slår bunden ud af de sårbare økonomi-

er og skaber social uro, politisk ustabilitet, konflikt og radikalisering

–

samt øget pres for irregu-

lær migration på grund af manglende job og fremtidsudsigter.

Danmark og EU vil med Team Europe-støtten udvise solidaritet og partnerskab. Team Europe

består af midler fra EU’s fællesskabsbistand,

garantier fra Den Europæiske Bæredygtigheds-

fond, bistand fra EU’s

medlemslande, garantier fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

garantier fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Fra fællesskabs-

bistanden anvendes midler, der allerede var afsat til bl.a. landeprogrammer og regionale ind-

satser, men som endnu ikke er udmøntet i konkrete indsatser.

Side 1069

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

Vi modtog den 2. juni opdaterede tal fra EU-institutionerne. De nye opdaterede beløb er større

end dem, der var opgjort, da samlenotatet blev skrevet for godt en uge siden. Fra EU-

institutionerne

–

inklusive Kommissionen, EIB, EBRD og Den Europæiske Bæredygtigheds-

fond

–

er der afsat ca. 161,73 mia. kr. til Team Europe. Medlemslandenes samlede bidrag an-

slås til at være omkring 85,72 mia. kr. Samlet bliver det til ca. 247,5 mia. kr.

Regeringen støtter fuldt op om Team Europe af en række grunde. Det handler om at vise, at

EU er til at regne med. Vi skal vise vores partnere, at vi står skulder ved skulder, når krisen

rammer. Når vi bistår vores partnerlande, kan vi styrke synligheden af vores indsats under en

fælles overskrift

–

en slags hashtag #TeamEurope.

Indsatsen er også vigtig for at imødegå den tiltagende desinformation, der foregår mod EU på

især det afrikanske kontinent om manglende europæisk engagement.

Mens Afrika og det sydlige naboskab

–

det vil sige nordafrikanske lande og lande i Mellem-

østen

–

endnu ikke er de hårdest ramte på sundhedsområdet, hvad angår covid-19, har de

sociale, økonomiske og politiske konsekvenser af covid-19 desværre allerede ramt Afrika i

særlig grad. Den økonomiske krise kan have store konsekvenser for den langsigtede udvikling

på det afrikanske kontinent og forværre de humanitære kriser i allerede skrøbelige lande.

Covid-19 påvirker allerede nu verdens fødevaresystemer og adgangen til mad for verdens

mest udsatte. Det anslås, at antallet af fødevareusikre mennesker i lav- og mellemindkomst-

lande kan fordobles fra de nuværende 135 millioner mennesker til 270 millioner i 2020 som

konsekvens af pandemien. Det er altså voldsomme tal.

De grundlæggende årsager til migration forstærkes under krisen. Unge mister deres job. Der

bliver ikke skabt de nødvendige arbejdspladser til de ca. 12 millioner unge afrikanere, der ind-

træder på arbejdsmarkedet årligt. Derfor støtter regeringen, at en substantiel del af Team Eu-

rope skal gå til at hjælpe økonomierne på vej og bidrage til jobskabelse og bæredygtig vækst.

Jeg vil på mandag understrege, at Team Europe skal inddrage det langsigtede perspektiv.

Genopretningen er en mulighed for at hjælpe landene ind på et bæredygtigt og grønt spor. Vi

kalder det ”Build Back Better and Greener”. På den måde hjælper vi vores partnerlande bedst

muligt med at adressere bl.a. de grundlæggende årsager til migration.

Kvinder og pigers rettigheder rammes ekstra hårdt af covid-19-krisen

–

både deres adgang til

uddannelse og deres adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser. Negative tenden-

ser forværres under en krise

–

i denne sammenhæng såvel vold mod kvinder som teenage-

graviditeter og børneægteskaber. De demokratiske spilleregler bliver desuden udfordret, og

fundamentale rettigheder kommer under pres. Det kan vi ikke leve med.

Derfor understreger både jeg og udenrigsministeren løbende, at EU’s respons

skal have fokus

på at fremme respekt for menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse, ligestilling og

kvinder og pigers rettigheder, inklusive deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettighe-

Side 1070

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

der

–

også i en krisetid. Covid-19-krisen må ikke være en undskyldning for regeringer til at til-

bagerulle politiske og sociale rettigheder. Det vil jeg

–

i forlængelse af sidste videokonference

–

også understrege under drøftelsen på mandag.

Fra dansk side har vi været hurtigt ude med en rettidig og solid bilateral covid-19-respons. Jeg

vil gerne bruge denne anledning til at kvittere for det rigtig gode samarbejde, regeringen og

Folketingets partier har omkring den danske hjælp til verdens mest sårbare. Det ser jeg frem til

at fortsætte. Vi har også været med til at få EU hurtigt på banen. Regeringen ønsker, at Dan-

mark fortsat støtter og engagerer sig i Team Europe.

Rasmus Nordqvist

mente, at ministerens område aktuelt var altafgørende for den globale

udvikling. Der var et naturligt fokus på Afrika, men man kunne mistænke indsatsen for at rette

et større fokus mod migrationsbekæmpelse end mod langsigtet udvikling. Hvor bidrog EU an-

dre steder i verden? Hvad med Mellemøsten, Syrien, Palæstina, Asien? Ja, man skulle hjælpe

massivt i Afrika, men man måtte ikke glemme resten af verden. Han opfordrede i øvrigt mini-

steren til at presse på for at få nogle konklusioner, der bakker op om multilateralisme.

Udviklingsministeren

bekræftede, at der også var fokus på migrationsforebyggelse, fordi

man var bekymret for, at problemer, der burde håndteres lokalt eller regionalt, flyttede til Euro-

pa. Der kunne det bliver sværere og mere omkostningsfuldt at løse dem. Visionen var at skabe

håb om en fremtid lokalt og regionalt i Afrika, i stedet for at de mest ressourcestærke tog turen

over Middelhavet til Europa. Her kunne de ikke få lovligt ophold, og det var svært for dem at

begå sig på grund af kulturelle og sociale forskelle. Det ville være klart at foretrække at sikre

bæredygtig udvikling, grøn jobskabelse, selvstændighed og i det hele taget nogle samfund,

der hviler i sig selv. Danmark var ikke kun engageret i Afrika, men også i Latinamerika, Caribi-

en, Asien og Mellemøsten. Spurgte man FN, hvor behovet var størst, var svaret Afrika.

Jan E. Jørgensen

havde på udvalgets nylige tur til Algeriet og Niger fået en oplysning, der var

ny for ham, nemlig at en stor del af migrationen i Afrika er helt legal. Landene i Sahelbæltet,

herunder Niger, fungerer på mange måder som EU, og man kan rejse på tværs af det afrikan-

ske kontinent. Nordpå fungerer lande som Algeriet som en ydre grænse for EU. Det lykkedes

for nogle at komme til Nordafrika og derfra til Sydeuropa; mange af dem personer, der ikke

kunne opnå flygtningestatus. De ville gerne væk, men der var folk, som gerne ville tage imod

dem i den anden ende, nemlig arbejdsgivere i Sydeuropa, der beskæftiger illegal arbejdskraft.

Blev der i EU-regi talt om, hvordan man straffer arbejdsgivere, der ansætter ulovlig arbejds-

kraft? Eller kunne ministeren tage det op, for der var et behov for, at EU fastlagde nogle mini-

mumsstrafferammer. Hvis man hævede barren for, hvornår noget kan betale sig ved at hæve

straffen for arbejdsgivere, der ansætter ulovlig arbejdskraft, ville man have gjort noget effektivt

i bekæmpelsen af social dumping.

Rasmus Nordqvist

gav ministeren ret i, at der var et klart behov for at sætte ind i Afrika. Men

ikke kun der. Der kom til at være nogle huller i udviklingsbudgettet, og Danmark skulle hejse

Side 1071

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

flaget for, at alle lande i EU lever op til FN’s målsætninger

om udviklingshjælp. Var det noget,

ministeren ville tage op på mødet?

Udviklingsministeren

svarede Jan E. Jørgensen, at det var vigtigt at se på motivationsfakto-

rer for, at mennesker forlader deres hjemlande. Ansættelse af illegal arbejdskraft kunne mulig-

vis være en drøftelse værd, men den diskussion hørte ikke under ministerens ressort.

Det var ganske rigtigt mange internt fordrevne i Sahelregionen. I Burkina Faso var der nu

800.000. Terrorgrupper skabte frygt i landsbyer, og folk rykkede tættere og tættere på hoved-

staden Ouagadougou. Det var svært at give de fordrevne den støtte og opbakning, de havde

brug for. Derfor havde man engageret sig stærkt i Sahelområdet, og man fra dansk side havde

været med til at tale Sahel op på dagsordenen. Nu arbejdede man på en konference til støtte

til regionen.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at det var et fast indslag at anspore andre lande til at

leve op til FN-ambitionen om at bruge 0,7 pct. af deres BNI på udviklingsbistand. Kun Norge,

Sverige, Luxembourg, Storbritannien og Danmark levede for tiden op til den målsætning. Hvis

alle EU-lande i DAC-regi afsatte 0,7 pct. af deres BNI til udviklingsbistand, ville det give 233

mia. kr. ekstra. Hvis resten af EU var lige så solidarisk, kunne det virkelig batte, så Rasmus

Nordqvist havde en god pointe.

Side 1072

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

2. Eventuelt

Udviklingsministeren:

Jeg vil kort orientere udvalget om de emner, som EU’s kommissær for

internationale partnerskaber, Jutta Urpilainen, forventer at bringe op under punktet om aktuelle

anliggender. Altså emner, der ikke er til drøftelse. For det første forventes Urpilainen at give en

status over post-Cotonouforhandlingerne. Forhandlingerne skrider langsomt fremad, men co-

vid-19-situationen har forsinket processen. Der vil derfor højst sandsynligt ikke være en ny

aftale klar, når den nuværende Cotonouaftale udløber ved årets udgang. Forskellige modeller

for en midlertidig løsning i en overgangsperiode diskuteres aktuelt på teknisk niveau.

For det andet vil kommissæren give en status over

EU’s udviklingsfinansielle

arkitektur. Arbej-

det var godt i gang, før covid-19 ramte Europa i midten af marts. Arbejdet blev som så meget

andet sat i bero. Men det er nu i gang igen, og forventningen er fortsat, at der ligger såkaldte

realiserbarhedsstudier klar ved slutningen af året, som skal danne grundlag for en beslutning.

Der vedtages også fem sæt rådskonklusioner:

1) om Rådets holdning til Team Europe;

2) om unge i partnerlande. Danmark har igennem længere tid presset på for at få råds-

konklusioner på området. Det er meget vigtigt, at EU får en politisk ramme for, hvor-

dan EU vil arbejde for, at unge inddrages i de politikker, der berører dem. Jeg er glad

for, at det er lykkedes os

–

ved bl.a. at arbejde sammen med formandskabet

–

at få

det til at ske nu;

3) om

den årlige rapport om målene for EU’s udviklingsbistand;

4) om den europæiske revisionsrets særindberetning om datakvalitet inden for budget-

støtte, og

5) om årsrapporten

fra 2019 om implementering af EU’s instrumenter til finansiering af

eksterne indsatser i 2018.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1073

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

Punkt 6.

Uformel videokonference for EU’s telekommunikationsministre den 5. juni

2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 697 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det kroatiske formandskab har indkaldt til en

uformel videokonference for EU’s teleministre i morgen. Videokonferencen træder i stedet for

det ordinære rådsmøde, der plejer at finde sted hvert halve år. På mødet vil vi drøfte digitale

prioriteter efter covid-19. Drøftelsen vil blandt andet have fokus på udnyttelse af digitale tekno-

logier som kunstig intelligens samt forbindelser og data.

Kommissionen offentliggjorde sit forslag til en genopretningsplan i sidste uge. Da formandska-

bet ønskede at afspejle planen i dagsorden og materialet til videokonferencen, blev dette des-

værre først sendt ud meget sent. Jeg har derfor også først kunnet fremsende samlenotatet i

tirsdags, hvilket jeg beklager.

1. Digitale prioriteter efter covid-19, inkl. udnyttelse af digitale teknologier som kunstig

intelligens, samt forbindelser og data



Politisk drøftelse

KOM (2020) 0065, KOM (2020) 0066 og KOM (2020) 0067

Videokonference 5/6-20 - transport, tele og energi

–

bilag 1 (samlenotat)

KOM (2020) 0065

–

bilag 2 (udtalelse fra KEF om hvidbogen om kunstig

intelligens)

EUU alm. del (19)

–

bilag 671 (notat og høringssvar vedr. Kommissionens

datastrategi)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Sagen forelægges til orientering. Drøftelsen for-

ventes at tage udgangspunkt i Kommissionens digitale pakke fra februar og genopretningspla-

nen fra sidste uge.

Den digitale pakke omfatter både Kommissionens strategi på det digitale område, en hvidbog

for kunstig intelligens samt en datastrategi. Med pakken skitseres den overordnede kurs for

Kommissionens indsats med at udforme Europas digitale fremtid, og man varsler en række

kommende tiltag, herunder lovgivningsinitiativer. Disse vedrører blandt andet en lovgivnings-

ramme for kunstig intelligens, initiativer til at skabe et indre marked for data samt en lovpakke

for digitale tjenester.

Men verden er forandret, siden Kommissionens pakke kom i februar måned. Vi ved, at covid-

19-krisen kommer til at få store økonomiske implikationer. Derfor kom Kommissionen i sidste

uge med sit forslag til en genopretningsplan.

Kommissionen fremfører i den forbindelse, at krisen har understreget behovet for fortsat digita-

lisering af økonomien og samfundet. Den digitale omstilling vil spille en central rolle i relance-

ringen og moderniseringen af EU’s økonomi. Derfor lægger Kommissionen op til at fremme

Side 1074

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

data-økonomien samt investeringer i højhastighedsnet og 5G, ligesom den lægger op til at

styrke EU-landenes industrielle og teknologiske kapacitet på strategiske områder.

Dette er vi fra regeringens side overordnet positivt stemt over for. I regeringens indspil til

Kommissionen lagde vi netop vægt på, at det digitale område sammen med den grønne om-

stilling skulle være central for genopretningen.

Vi har fra dansk side også længe arbejdet for, at EU’s budget skal være mere moderne og fo-

kusere på områder, hvor fælleseuropæiske tiltag batter mest

–

bl.a. det digitale område. Derfor

er det positivt, at dette område ikke nedskaleres med genopretningspakken. Samtidig vil jeg

fremhæve, at vi stadig er ved at analysere alle elementer i Kommissionens forslag nærmere,

og at vi dermed ikke har taget stilling til alle detaljer endnu. Desuden vil en række af Kommis-

sionens konkrete initiativer vil følge senere.

På videokonferencen i morgen vil jeg understrege, at den digitale økonomi i Europa skal være

kendetegnet ved et højt niveau af tillid og tryghed. Vi skal sikre en stærk digital konkurrence-

evne baseret på innovationsfremmende og teknologineutrale rammevilkår uden unødige byr-

der og barrierer.

Regeringen anser adgangen til data som et væsentligt fundament for udviklingen af digitale

teknologier. Der bør være et stærkt fokus på høje standarder for cybersikkerhed og ansvarlig

anvendelse af data.

Kunstig intelligens er en af de afgørende teknologier, som kan være med til at understøtte

EU’s konkurrenceevne, velstand og grønne omstilling. Men der er også risici,

som kan under-

minere en etisk, ansvarlig og sikker anvendelse af kunstig intelligens. Derfor er regeringen

enig med Kommissionen i, at disse alvorlige risici bør adresseres i en europæisk lovgivnings-

ramme.

Regeringen ser udrulningen af højhastighedsnet og sikker 5G som en kritisk teknologi, der vil

være afgørende for udviklingen af nye, innovative produkter. Det gælder f.eks. inden for sekto-

rer som landbrug, industri, sundhed og transport. Jeg vil derfor opfordre til, at Kommissionen

gør en indsats for hurtig udrulning af 5G i hele EU og herunder fremrykker investeringer i høj-

hastighedsnet og sikker 5G.

Kim Valentin

spurgte, om ministeren havde drøftet dagsordenens punkt om cybersikkerhed

med justitsministeren, når nu emnet var underlagt retsforbeholdet. Her så man endnu et områ-

de, som tydeligt viste, at retsforbeholdet udgjorde en hindring for dansk indflydelse på vigtige

beslutninger. Venstre så derfor gerne en folkeafstemning om forbeholdet. Hvad var regerin-

gens holdning?

Han bad desuden ministeren redegøre for, hvad der skete på mødet for telekommunikations-

ministrene den 5. maj, hvor man drøftede en app til sporing af personer smittet med covid-19.

Side 1075

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

Endvidere ville han gerne vide, hvor hurtigt den digitale transformation skulle gå. Mange af

medlemslandene haltede overordnet set efter Danmark. Ville det betyde, at Danmark skulle

vente på resten af EU på de områder, hvor Danmark selv haltede bagud i et globalt perspek-

tiv? Verden uden for EU stod ikke stille. Ville ministeren give den problemstilling bevågenhed?

Endelig spurgte han til, om der forelå fremskrivninger af, hvor meget digitalisering ville få væk-

sten til at stige.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

har ikke haft lejlighed til at drøfte cybersikkerhed

med justitsministeren, men regeringen var meget optaget af emnet både i nationalt og interna-

tionalt perspektiv. Dele af området var ganske rigtigt omfattet af retsforbeholdet. Regeringen

forsøgte at agere ud fra danske interesser og naturligvis altid inden for de rammer, retsforbe-

holdet sætter. Retsforbeholdet og spørgsmålet om en folkeafstemning var i øvrigt ikke på

dagsordenen.

Om mødet den 5. maj fortalte han, at diskussionen var foregået på et overordnet plan. Der var

konsensus om, at landene skulle sikre sig, at borgernes rettigheder ikke blev knægtet. Den

nøjagtige implementering af smittesporingsappen var i øvrigt ikke hans ressort.

Han gav Kim Valentin ret i, at Danmark var et af de førende lande inden for digitalisering, også

på verdensplan. Det kunne ganske rigtigt presse Danmark, at man skulle vente på de andre

lande. På den anden side var det også til Danmarks fordel, at Europa undergik en digitalise-

ringsproces. Det kunne også åbne nogle eksportmarkeder og gøre danske konkurrencepositi-

oner lukrative. På klimaområdet var det nødvendigt at anvende digitaliseringen aktivt, bl.a. i

forbindelse med elektrificeringsstrategien.

NOT

De ønskede fremskrivninger ville han gerne oversende, men han understregede, at der var

tale om vanskelige analyser, i og med at mange brancher forventede at fungere på helt andre

måder bare et tiår frem i tiden. Kommissionen anslog, at et fuldt integreret digitalt indre marked

i EU ville få BNP-væksten til at stige med 4 pct. Ministerens personlige vurdering lød, at det tal

var lavt sat.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger under dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger under dette punkt.

Side 1076

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

Punkt 7.

Uformel videokonference for EU’s landbrugsministre den 8. juni 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 697 (kommenteret dagsorden)

Fødevare- og fiskeriministeren

forelagde et enkelt punkt til orientering. Desuden nævnte han

en fiskerisag under punktet siden sidst.

1. Den europæiske grønne pagt - jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien

–

landbrugsaspekterne



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2019) 0640, KOM (2020) 0381 og KOM (2020) 0380

Videokonference 8/6-20 - landbrug og fiskeri

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (19)

–

bilag 604 (non-paper om en grøn og digital

genopretningsplan for EU)

EUU alm. del (19)

–

bilag 452 (materiale fra dialogmøde med Dansk Industri 10/3-

20)

EUU alm. del (19)

–

bilag 417 (udvalgsmødereferat side 597, senest behandlet i

EUU 24/1-20)

Fødevare- og fiskeriministeren:

Formandskabet har besluttet at erstatte det planlagte ufor-

melle rådsmøde for landbrugsministrene med et uformelt videomøde. Kommissionen vil præ-

sentere landbrugsaspekterne af den europæiske grønne pagt med fokus på biodiversitetsstra-

tegien og jord-til-bord-strategien.

De to strategier blev offentliggjort af Kommissionen for to uger siden, og der er tale om meget

omfattende strategier, der dækker rigtig mange områder.

Strategierne består for det første af en række målsætninger. For eksempel ønsker Kommissi-

onen, at

25 pct. af det dyrkede areal skal være økologisk;

risikoen og brugen af kemiske pesticider skal reduceres med 50 pct.;

brugen af gødning skal reduceres med 20 pct.;

10 pct. af landbrugsarealet skal være områder med høj grad af biodiversitet;

salget af antibiotika til brug i landbruget skal også reduceres med 50 pct.;

30 pct. af EU’s areal skal være beskyttet, hvoraf 10 pct. være strengt beskyttet; og at

det altsammen skal ske i 2030.

Strategierne består for det andet af en række initiativer, der skal understøtte disse målsætnin-

ger. Strategierne indeholder således ikke konkret lovgivning, men udgør snarere en tidsplan

for, hvornår Kommissionen vil komme med nye tiltag. Og på nogle områder som f.eks. antibio-

tika vil man først se, hvor langt man kommer med eksisterende regulering.

Side 1077

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

Det betyder også, at strategierne får et rigtig spændende samspil med andre forhandlinger.

Hvis der skal være flere landbrugsarealer med høj grad af biodiversitet, kræver det jo en ny

tilgang til reformen af den fælles landbrugspolitik.

Her kunne man håbe, at Kommissionen ville blive mere begejstret for den danske bruttoareal-

model, som vi jo har introduceret. Det fremgår dog under alle omstændigheder, at Kommissio-

nen vil skele til de nye målsætninger, når man godkender medlemsstaternes strategiske pla-

ner

–

altså de planer, vi skal sende ind vedrørende den nye landbrugsstøtte.

Fra dansk side ser vi mange positive takter i de to strategier. De udstikker en ambitiøs retning

for Europa på mange punkter, og når vi har haft lidt mere tid til at tygge detaljerne igennem, vil

vi selvfølgelig sende uddybende notater til Folketinget med en mere udbygget regeringshold-

ning.

Jeg vil dog gerne dele nogle af vores indledende overvejelser allerede nu. Helt generelt er det

jo altid vigtigt, at fælles EU-målsætninger tager højde for, at medlemsstaterne ikke er ens.

På pesticidområdet er regeringen helt enig i, at brugen af sprøjtemidler skal reduceres, men

det er for eksempel kun Danmark, Frankrig og Tyskland, der allerede har nationale redukti-

onsmålsætninger. Det skal man selvfølgelig tage højde for i det, der besluttes i EU-

sammenhæng, så man ikke straffer de medlemslande, der er gået foran.

På antibiotikaområdet er det positivt, at der er kommet en målsætning, og jeg ser gerne, at det

bliver mere konkret end blot en målsætning for salgsdata, som det er i øjeblikket, men det

kræver bedre data i mange medlemslande, der ikke ligesom Danmark allerede arbejder med

reduktionsmål. Og ligesom på pesticidområdet skal vi sikre, at nye EU-mål tager højde for den

indsats, der er gjort i Danmark blandt andet med gult kort-ordningen.

På økologiområdet er der sat en ambitiøs målsætning om 25 pct. økologisk areal i 2030, og

Kommissionen vil komme med en økologihandlingsplan på et senere tidspunkt. Her forventer

jeg sådan set ikke en grundlæggende ændring i forhold til de støttemuligheder, der er i dag,

som jo ligger i landbrugspolitikken.

I forhold til dyrevelfærd må man nøjes med at glæde sig over, at emnet nu er kommet med i

strategien. Det var nok ikke sket uden pres fra Danmark og ligesindede lande. Til gengæld står

der meget lidt om emnet, og det er skuffende, at Kommissionen først vil se på ny regulering

ved udgangen af 2023. Der vil vi selvfølgelig fra dansk side skubbe på for en hurtigere proces.

Jeg er godt klar over, at der er mange andre emner i strategierne, som jeg ikke har nævnt i

dag. Afslutningsvis vil jeg derfor for en god ordens skyld understrege, at det er emner, som vi

vender tilbage til og kommer med udbyggede notater til Folketinget om. I første omgang vil I få

grundnotater om strategierne. Dernæst vil vi kunne drøfte strategierne igen, når de forventeligt

er på dagsordenen for kommende rådsmøder.

Side 1078

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

Vi forventer, at det kommende tyske formandskab bl.a. vil tage initiativ til rådskonklusioner.

Endelig vil vi selvfølgelig komme tilbage til de enkelte initiativer, efterhånden som Kommissio-

nen fremsætter de konkrete forslag.

Kim Valentin

bemærkede, at ikke alle høringssvar havde været positive, og han anbefalede

på den baggrund at tage en grundig dialog med alle parter. Landbrug og Fødevarer havde i sit

høringssvar påpeget, at den grønne pagt næsten kun indeholdt restriktioner, mens det skorte-

de på udviklingsinitiativer. Inden for landbrugserhvervet mente man tydeligvis, at pagten ikke

ville give vækst

–

og mangel på vækst er lig med tilbagegang. Men coronakrisen havde netop

vist, at det er de primære erhverv som landbruget, der holder Danmark i gang, så en dialog

med landbruget var vigtig. Erhvervet havde i øvrigt som regel vist sig positivt indstillet over for

forandringer, hvis blot der var gode rammer at arbejde inden for.

Fødevare- og fiskeriministeren

forsikrede Kim Valentin om, at der ville blive ført dialog med

vigtige interessenter, herunder med Landbrug og Fødevarer. Det er i dansk interesse at have

et stærkt, velfungerende og effektivt landbrug, hvor man sikrer landets markedsfordele, men

samtidig var landbruget nødt til at omstille sig til at blive mere bæredygtigt og klimavenligt. Re-

geringens indstilling afventede en gennemlæsning af høringssvarene.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger under dette punkt.

3. Siden sidst:

a) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2019/1838 for så vidt

angår visse fiskerimuligheder for 2020 i Østersøen, og ændring af forordning

(EU) 2020/123 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2020 i EU- og ikke EU-

farvande

Fødevare- og fiskeriministeren:

Jeg vil kort orientere om et forslag om ændring af fiskerimu-

lighederne for 2020, som Kommissionen fremlagde den 20. maj. Det væsentligste punkt drejer

sig om supplerende tiltag for torsk i Nordsøen og Skagerrak.

En tidligere udgave af forslaget indgik som et nonpaper i forbindelse med forhandlingerne om

tobis, som jeg forelagde skriftligt i marts, da rådsmødet blev aflyst på grund af corona. Nonpa-

peret indgik dog ikke i det endelige kompromisforslag, men nu har Kommissionen så formelt

fremlagt forslag til supplerende tiltag til at genopbygge torskebestanden.

Forslaget går ud på at fastlægge store såkaldte ”begrænsede områder”, hvor fiskeri er forbudt,

med mindre fiskeriet lever op til visse betingelser. Disse begrænsede områder foreslås at

Side 1079

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-20

39. europaudvalgsmøde 4/6 2020

dække hele Skagerrak, den nordlige Nordsø i britisk fiskerizone og et område i den danske del

af Nordsøen. Betingelserne for at fiske i de begrænsede områder er enten:

at torsk ikke overstiger 5 pct. af de samlede fangster pr. tur, eller

at fartøjerne anvender særligt selektive redskaber, der lever op til visse nærmere define-

rede kriterier, eller

at fartøjet har installeret elektronisk monitoreringsudstyr med henblik på fuldt dokumente-

ret fiskeri, eller

at medlemsstaterne udarbejder en national torskeplan, der har til formål at reducere tor-

skefangster med 50 pct. sammenlignet med 2019.

Det er jo en stor mundfuld, som vi nu er ved at se på, og hvor det er vigtigt, at vi finder den

rigtige balance mellem beskyttelse og fortsat fiskeri. Jeg forventer, at forslaget skal kunne træ-

de i kraft 1. juli, så jeg vender tilbage med sagen mere detaljeret senere i juni. Og det gælder

også fiskerikontrolforordningen, som jeg nævnte sidste gang, og hvor det nu ser ud til, at pro-

cessen formentlig går hurtigere end forventet. Så der kommer både notater og en forelæggel-

se af disse to sager i den nærmeste fremtid.

Kim Valentin

var sikker på, at ministeren havde de bedste intentioner om at skabe en bedre

grundlag for fiskerierhvervets overlevelse. Ikke desto mindre betød EU’s dagsorden, at dele af

det danske fiskerierhverv var truet på sin eksistens, og det truede samtidig de mange små by-

er med kystfiskeri, især i det østlige Danmark. Så det var vigtigt, at ministeren understregede i

EU, at man måtte sørge for erstatningsfisk, når fiskeri efter bestemte arter blev udsat for EU-

regulering.

Fødevare- og fiskeriministeren

svarede, at der gælder det samme for fiskerierhvervet som

for andre erhverv i Danmark

–

at man skal sikre, at det kan udvikle sig. Regeringen måtte sør-

ge for at påvirke reguleringen i EU, så man beskytter det lokale fiskeri, ikke mindst i det østlige

Danmark. Man kunne takke alle Folketingets partier for ved en hurtig indsats at have sikret

muligheden mere fiskeri efter tobis. Samtidig var det vigtigt at forhindre overfiskning og at sør-

ge for en bæredygtig udnyttelse af bestandene. Der skulle findes en balance mellem de to

hensyn ud fra den biologiske rådgivning. Regeringen var i gang med at udvikle en strategi for

fiskeri i Østersøen og den østlige del af Danmark.

Mødet sluttede kl. 09.52.

Side 1080