Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 15
Offentligt
Kære medlem af Markedsudvalget
MERCOSUR på vej
Med udnævnelsen af den nye handelskommissær er handelsområdet blevet opprioriteret i
EU. Det tyske formandskab
og von der Leyen - vil tydeligvis gerne have fremskyndet
proceduren med godkendelsen af EU's handelstraktat med Brasilien, Argentina, Paraguay og
Uruguay.
Allerede i næste måned kan traktaten blive præsenteret til godkendelse i såvel EU-
Parlamentet som i Folketinget
afhængigt af, hvordan EU's jurister vil fastlægge
proceduren.
Men der er store problemer med EU-MERCOSUR traktaten: EU-landene får lov til at
eksportere mere ost og mange flere biler. Især Tyskland satser på at afhænde en masse
fossilbiler i Sydamerika. Men den anden vej drejer det sig bl.a. især om soja og oksekød i
store mængder.
Hvordan kan f. eks. Brasilien og andre lande pludselig øge produktionen så meget som der
er lagt op til? Svaret kan tilsyneladende aflæses på de satellitbilleder der viser, at Amazonas-
regnskoven stadig bliver brændt af med tiltagende hastighed. Og hurtigere og hurtigere for
hvert år. Dette er ødelæggende for de sydamerikanske staters miljø og ikke mindst for den
oprindelige befolkning der har boet i Amazonas hidtil. Og aftaleudkastet giver ikke
mulighed for at bremse denne udvikling.
I Danmark er det yderst problematisk at kunne importere mere billigt kød og soja, fordi for
meget kød hverken er vejen frem rent klimamæssigt eller kan leve op til Parisaftalen, og
især fordi al denne soja kan bruges til at udvide den danske svineproduktion langt udover de
30 millioner grise der produceres af danske svinebønder i såvel Danmark som i nærliggende
lande i dag.
Dette er bare nogle få af problemerne med MERCOSUR-traktaten, og vi håber du vil sætte
dig grundigt og kritisk ind i sagen, så snart den bliver forelagt Folketinget.
Venlig hilsen
Johan Keller
aktiv i Miljøbevægelsen NOAH