EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 143
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

4. december 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-28/20

Titel og kort sagsresumé

Airhelp

Emne:

Hvorvidt en planlagt overenskomstmæssig strejke udgør

”udsædvanlige omstændigheder”, som fritager flyselskabet

fra at skulle betale kompensation til passagererne.

Spørgsmål:

a) Udgør en strejke blandt flypiloter, som er ansat af et

luftfartsselskab, og som er nødvendige for at udføre en

flyvning, en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i

artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, hvis strejken

ikke gennemføres i forbindelse med en foranstaltning, som

luftfartsselskabet har truffet beslutning eller givet

meddelelse om, men er en varslet strejke, der af

arbejdstagerorganisationer lovligt er iværksat som en faglig

aktion med det formål at tilskynde luftfartsselskabet til at

forhøje lønninger, indrømme fordele eller ændre

arbejdsforhold for at imødekomme organisationernes krav?

b) Hvilken betydning, om nogen, har rimeligheden i

arbejdstagerorganisationernes krav og navnlig det forhold,

at den krævede lønstigning er væsentligt højere end de

lønstigninger, der generelt gælder for de pågældende

nationale arbejdsmarkeder?

c) Hvilken betydning, om nogen, har det forhold, at

luftfartsselskabet for at undgå en strejke accepterer et

forligsforslag fra en national instans, der er ansvarlig for at

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport- og

Boligministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Til orientering:

Forbruger Europa

Proces-

skridt

Mundtlig

forhandling

Dato

16.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

C-336/19

mægle i arbejdskonflikter, men

arbejdstagerorganisationerne ikke accepterer forslaget?

Centraal Israëlitisch Consistorie van België e.a.

Emne:

Dyrevelfærd (rituel slagtning)

Spørgsmål:

1. Skal artikel 26, stk. 2, første afsnit, litra c), i Rådets

forordning nr. 99/2009 af 24. september 2009 om

beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet fortolkes

således, at medlemsstaterne, som en undtagelse fra den i

denne forordnings artikel 4, stk. 4, fastsatte bestemmelse

og med henblik på at øge dyrevelfærden, kan udstede

forskrifter som de i decreet van het Vlaamse Gewest van 7

juli 2017 »houdende wijziging van de wet van 14 augustus

1986 betreffende de bescherming en het welzijn der dieren,

wat de toegelaten methodes voor het slachten van dieren

betreft« (regionen Flanderns dekret af 7.7.2017 »om

ændring af lov af 14.8.1986 om beskyttelse af

dyrevelfærden hvad angår tilladte metoder til slagtning af

dyr«) omhandlede, idet disse forskrifter dels indeholder et

forbud mod slagtning af dyr uden bedøvelse, der også

gælder for rituelle slagtninger, dels fastsætter en alternativ

bedøvelsesmetode for rituelle slagtninger baseret på en

reversibel bedøvelse, der ikke må føre til dyrets død?

2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,

første afsnit, litra c), i den i første spørgsmål anførte

fortolkning da i strid med artikel 10, stk. 1, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder?

3. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,

første afsnit, litra c), sammenholdt med denne forordnings

artikel 4, stk. 4, i den i første spørgsmål anførte fortolkning

da i strid med artikel 20, 21 og 22 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder derved, at

aflivning af dyr efter særlige metoder, der er foreskrevet

ved religiøse ritualer, kun må foretages i henhold til en

betinget undtagelse fra pligten til at bedøve dyret (artikel 4,

stk. 4, jf. artikel 26, stk. 2), mens der for aflivning af dyr

under jagt, sportsfiskeri og i forbindelse med kultureller

sportsarrangementer af de grunde, der er nævnt i

betragtningerne til forordningen, gælder forskrifter,

hvorefter disse aktiviteter ikke falder under forordningens

anvendelsesområde og derfor heller ikke er omfattet af

pligten til forudgående bedøvelse ved aflivning (artikel 1,

stk. 1, andet afsnit, og stk. 3)?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Fødevarestyrelsen

Dom

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

C-667/19

A.M. (mærkning af kosmetik)

Emne:

Krav til mærkning af kosmetiske produkter.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 19, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november

2009 om kosmetiske produkter, for så vidt som det heri

bestemmes, at der på beholderen og emballagen for

kosmetiske produkter med uudslettelige, letlæselige og

synlige bogstaver skal være anført oplysninger om det

kosmetiske produkts funktioner, medmindre dette fremgår

af dets præsentation, forstås således, at bestemmelsen

omfatter oplysninger om et kosmetisk produkts

grundlæggende funktioner som omhandlet i forordningens

artikel 2, stk. 1, litra a), dvs. rensning (holde rent), pleje og

beskyttelse (holde i god stand), duft og forskønnelse

(ændre udseende), eller skal der anføres mere specifikke

funktioner, der gør det muligt at identificere et kosmetisk

produkts egenskaber?

2. Skal artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om

kosmetiske produkter og 46. betragtning til denne

forordning fortolkes således, at den information, hvortil

der henvises i artikel 19, stk. 1, litra d), g) og f), dvs.

forsigtighedsregler, bestanddele og funktion, kan fremgå af

et firmakatalog, der også omhandler andre produkter, idet

der på emballagen er anbragt det i punkt 1 i bilag VII

nævnte symbol?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

17.12.20

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-620/18

Titel og kort sagsresumé

Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske Union

—

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af

28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om

udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser (1) annulleres. - Subsidiært: - annulleres de

bestemmelser i artikel 1, nr. 2), litra a), i direktiv (EU)

2018/957, der indfører den nye artikel 3, stk. 1, litra c), tredje

afsnit, i direktiv 96/71/EF - annulleres de bestemmelser i

artikel 1, nr. 2), litra b), i direktiv (EU) 2018/957, der indsætter

stk. 1a i artikel 3 i direktiv 96/71/EF.

—annulleres

artikel 1, nr.

2), litra c), i direktiv (EU) 2018/957

—

annulleres artikel 3, stk.

3, i direktiv (EU) 2018/957.

—

Europa-Parlamentet og Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Interessent

Beskæftigelses-

ministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

08.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

C-626/18

C-383/19

C-584/19

C-815/19

Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for

Den Europæiske Union

Påstande:

—

Artikel 1, nr. 2), litra a), artikel 1, nr. 2), litra b), og

artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF

om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser (1) annulleres.

—

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Subsidiært, såfremt Domstolen er af den opfattelse, at de

anfægtede bestemmelser i direktiv 2018/957/EU ikke kan

adskilles fra resten af direktivet uden at ændre dets væsentligste

indhold, annulleres direktiv (EU) 2018/957 i sin helhed.

Ubezpieczeniowy Fundusz Gwarancyjny z siedzibą

Skal artikel 3 [i direktiv 2009/103] fortolkes således, at

forpligtelsen til at tegne en ansvarsforsikring for motorkøretøjer

også omfatter de situationer, hvor en regional myndighed på

grundlag af en domstolsafgørelse har erhvervet ejendomsretten

til køretøjet, hvilket køretøj ikke kan startes, befinder sig på en

privat ejendom i form af en overvåget parkeringsplads væk fra

en offentlig vej og som følge af ejerens beslutning er bestemt til

ophugning?

Skal denne bestemmelse endvidere fortolkes således, at der

under disse omstændigheder ikke påhviler den regionale

myndighed, der ejer køretøjet, en forpligtelse til at tegne en

forsikring for køretøjet, uanset at dette påvirker det

erstatningsansvar, som [garanti]fonden påtager sig over for

skadelidte tredjeparter?

Staatsanwaltschaft Wien

Skal begreberne »judiciel myndighed« som omhandlet i artikel

1, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske

efterforskningskendelse i straffesager og »offentlig anklager«

som omhandlet i artikel 2, litra c), nr. i), i det nævnte direktiv

forstås således, at også de anklagemyndigheder i en

medlemsstat, som i forbindelse med vedtagelsen af en afgørelse

om udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse

udsættes for risikoen for direkte eller indirekte at blive

underlagt individuel styring eller instruktion fra den udøvende

magt, såsom fra Justizsenators in Hamburg (Hamborgs

justitsminister), er omfattet heraf.

Natumi

Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende

spørgsmål vedrørende fortolkningen af Kommissionens

forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske

produkter for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og

kontrol (EUT 2008, L 250, s. 1), senest ændret ved

gennemførelsesforordning (EU) 2018/1584 af 22. oktober

2018 (EUT 2018, L 264, s. 1) til præjudiciel afgørelse:

1. Skal artikel 28, sammenholdt med punkt 1.3 i bilag IX,

fortolkes således, at algen lithothamnium calcareum må

anvendes som ingrediens ved forarbejdning af økologiske

fødevarer?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er det

også tilladt at anvende døde alger?

3. Såfremt også det andet spørgsmål besvares bekræftende: Må

betegnelsen »med kalcium«, »med kalciumholdig havalge« eller

Beskæftigelses-

ministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

08.12.20

Transport- og

Boligministeriet

08.12.20

Justitsministeriet

Dom

08.12.20

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

09.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

C-616/19

C-620/19

C-784/19

C-950/19

»med værdifuldt kalcium fra havalgen lithothamnium« anvendes

for et produkt, som indeholder den (døde) alge lithothamnium

clacareum som ingrediens og er mærket med betegnelsen »øko«

Minister for Justice and Equality

i) Skal henvisningen til »den pågældende medlemsstat« i artikel

25, stk. 2, litra d) og e), i direktiv 2005/85 forstås i betydningen

a) den første medlemsstat, der har givet beskyttelse svarende til

asyl til en ansøger om international beskyttelse, b) den anden

medlemsstat, som en efterfølgende ansøgning om international

beskyttelse indgives til, eller c) en af disse to medlemsstater?

ii) Når en tredjelandsstatsborger har fået international

beskyttelse i form af subsidiær beskyttelse i en første

medlemsstat og flytter til en anden medlemsstats område, er

indgivelsen af en ny ansøgning om international beskyttelse i

den anden medlemsstat da udtryk for misbrug af rettigheder,

således at den anden medlemsstat kan indføre en foranstaltning,

hvorefter en sådan efterfølgende ansøgning kan afvises?

iii) Skal artikel 25 i direktiv 2005/85 fortolkes således, at den er

til hinder for, at en medlemsstat, som ikke er bundet af direktiv

2011/95 men er bundet af forordning nr. 604/2013, indfører

en foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter

en asylansøgning indgivet af en tredjelandstatsborger, der

tidligere er givet subsidiær beskyttelse af en anden medlemsstat,

afvises?

J & S Service

1. Tjener artikel 23, stk. 1, litra j), i forordning (EU) 2016/679

ligeledes til beskyttelsen af skattemyndighedernes interesser?

2. Omfatter udtrykket »håndhævelse af civilretlige krav« i

bekræftende fald også skattemyndighedernes forsvar mod

civilretlige krav, og skal de pågældende krav i givet fald allerede

være gjort gældende?

3. Giver bestemmelsen i artikel 23, stk. 1, litra e), i forordning

(EU) 2016/679 om beskyttelse af en medlemsstats væsentlige

finansielle interesser, herunder skatteanliggender, mulighed for

at begrænse indsigtsretten i henhold til artikel 15 i forordning

(EU) 2016/679 med henblik på at afværge civilretlige krav om

omstødelse ved insolvens mod skattemyndighederne?

TEAM POWER EUROPE

Skal artikel 14, stk. 2, i Europa-Parlaments og Rådets

forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de

nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr.

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

fortolkes således, at et vikarbureau, for at det kan antages, at det

normalt udøver sin virksomhed i den medlemsstat, hvor det er

etableret, skal udføre en omfattende del af sin virksomhed med

udlejning af midlertidig arbejdskraft for brugervirksomheder,

som er etableret i den samme medlemsstat?

Patentti- ja rekisterihallituksen tilintarkastuslautakunta

1. Skal artikel 22a, stk. 1 (indføjet ved direktiv 2014/56/EU), i

direktiv 2006/43/EF fortolkes således, at en ledende

revisionspartner påtager sig en stilling af den i dette stykke

nævnte art, når ansættelseskontrakten indgås?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

artikel 22a, stk. 1, fortolkes således, at en ledende

revisionspartner påtager sig en stilling af den i dette stykke

nævnte art, når arbejdet i den pågældende stilling indledes?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

10.12.20

Erhvervsministeriet

Justitsministeriet

Datatilsynet

Dom

10.12.20

Beskæftigelses-

ministeriet

10.12.20

Erhvervsstyrelsen

10.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

T-207/18

T-635/18

T-636/18

PlasticsEurope mod ECHA

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og

sagsøgeren gives medhold.

—

Den anfægtede afgørelse

annulleres.

—

ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Der træffes andre eller yderligere foranstaltninger, som

findes påkrævet

Industrial Química del Nalón mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives

sagsøgeren medhold.

—

Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, som sagsøgte

har forårsaget.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for skade,

som sagsøgeren har lidt som direkte følge af vedtagelsen af

Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober

2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og

videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og

emballering af stoffer og blandinger (EUT 2013, L 261, s. 5),

for så vidt som pitch, coal tar, high-temp deri blev klassificeret

som Aquatic Acute 1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (410),

hvilken skade skønsmæssigt fastsættes til et samlet beløb på 833

628,00 EUR eller til et andet beløb, som sagsøgeren godtgør

under sagen eller som fastsættes af Retten.

—

Subsidiært afsiges mellemdom om, at sagsøgte er forpligtet

til at erstatte det lidte tab, og det pålægges parterne inden for

rimelig tid efter denne doms afsigelse at fremlægge tal for

Retten vedrørende størrelsen af den kompensation, der aftales

mellem parterne, eller

—

i tilfælde af, at en sådan aftale ikke

kan indgås

—

parterne pålægges inden for den samme periode

at fremlægge deres indlæg med disse detaljerede tal som støtte

herfor.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren udligningsrenter til

morarentesats at regne fra tidspunktet for de lidte tab (dvs.

enten fra den dato, hvor den ulovlige klassificering trådte i

kraft, eller fra den dato, hvor skaden indtrådte).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren morarenter på 8 %

eller en anden af Retten fastsat passende rentesats af det

skyldige beløb fra datoen for domsafsigelsen og til betaling

sker.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Tokai erftcarbon mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives

sagsøgeren medhold.

—

Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, som sagsøgte

har forårsaget.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for skade,

som sagsøgeren har lidt som direkte følge af vedtagelsen af

Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober

2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og

videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og

emballering af stoffer og blandinger (EUT 2013, L 261, s. 5),

for så vidt som pitch, coal tar, high-temp deri blev klassificeret

som Aquatic Acute 1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (410),

hvilken skade skønsmæssigt fastsættes til et samlet beløb på 66

236,74 EUR eller et andet beløb, som sagsøgeren godtgør

under sagen eller som fastsættes af Retten.

—

Subsidiært afsiges mellemdom om, at sagsøgte er forpligtet

til at erstatte det lidte tab, og det pålægges parterne inden for

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

16.12.20

Dom

16.12.20

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

16.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

T-638/18

T-639/18

rimelig tid efter denne doms afsigelse at fremlægge tal for

Retten vedrørende størrelsen af den kompensation, der aftales

mellem parterne, eller

—

i tilfælde af, at en sådan aftale ikke

kan indgås

—

parterne pålægges inden for den samme periode at

fremlægge deres indlæg med disse detaljerede tal som støtte

herfor.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren udligningsrenter til

morarentesats at regne fra tidspunktet for de lidte tab (dvs.

enten fra den dato, hvor den ulovlige klassificering trådte i

kraft, eller fra den dato, hvor skaden indtrådte).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren morarenter på 8 %

eller en anden af Retten fastsat passende rentesats af det

skyldige beløb fra datoen for domsafsigelsen og til betaling

sker.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Deza mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives

sagsøgeren medhold.

—

Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, som sagsøgte

har forårsaget.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for skade,

som sagsøgeren har lidt som direkte følge af vedtagelsen af

Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober

2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og

videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og

emballering af stoffer og blandinger (EUT 2013, L 261, s. 5),

for så vidt som pitch, coal tar, high-temp deri blev klassificeret

som Aquatic Acute 1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (410),

hvilken skade skønsmæssigt fastsættes til et samlet beløb på 4

784 000,00 CZK eller til et andet beløb, som sagsøgeren

godtgør under sagen eller som fastsættes af Retten.

—

Subsidiært afsiges mellemdom om, at sagsøgte er forpligtet

til at erstatte det lidte tab, og det pålægges parterne inden for

rimelig tid efter denne doms afsigelse at fremlægge tal for

Retten vedrørende størrelsen af den kompensation, der aftales

mellem parterne, eller

—

i tilfælde af, at en sådan aftale ikke

kan indgås

—

parterne pålægges inden for den samme periode at

fremlægge deres indlæg med disse detaljerede tal som støtte

herfor.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren udligningsrenter til

morarentesats at regne fra tidspunktet for de lidte tab (dvs.

enten fra den dato, hvor den ulovlige klassificering trådte i

kraft, eller fra den dato, hvor skaden indtrådte).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren morarenter på 8 %

eller en anden af Retten fastsat passende rentesats af det

skyldige beløb fra datoen for domsafsigelsen og til betaling

sker.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

SGL Carbon mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives

sagsøgeren medhold.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for skade,

som sagsøgeren har lidt som direkte følge af vedtagelsen af

Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober

2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og

videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

16.12.20

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

16.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

T-645/18

forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og

emballering af stoffer og blandinger (EUT 2013, L 261, s. 5),

for så vidt som pitch, coal tar, high-temp deri blev klassificeret

som Aquatic Acute 1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (410),

hvilken skade skønsmæssigt fastsættes til et samlet beløb på 1

022 172,00 EUR eller til et andet beløb, som sagsøgeren

godtgør under sagen eller som fastsættes af Retten.

—

Subsidiært afsiges mellemdom om, at sagsøgte er forpligtet

til at erstatte det lidte tab, og det pålægges parterne inden for

rimelig tid efter denne doms afsigelse at fremlægge tal for

Retten vedrørende størrelsen af den kompensation, der aftales

mellem parterne, eller

—

i tilfælde af, at en sådan aftale ikke

kan indgås

—

parterne pålægges inden for den samme periode at

fremlægge deres indlæg med disse detaljerede tal som støtte

herfor.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren udligningsrenter til

morarentesats at regne fra tidspunktet for de lidte tab (dvs.

enten fra den dato, hvor den ulovlige klassificering trådte i

kraft, eller fra den dato, hvor skaden indtrådte).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren morarenter på 8 %

eller en anden af Retten fastsat passende rentesats af det

skyldige beløb fra datoen for domsafsigelsen og til betaling

sker.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Bilbaína de Alquitranes mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives

sagsøgeren medhold.

—

Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, som sagsøgte

har forårsaget.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for skade,

som sagsøgeren har lidt som direkte følge af vedtagelsen af

Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober

2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og

videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og

emballering af stoffer og blandinger (EUT 2013, L 261, s. 5),

for så vidt som pitch, coal tar, high-temp deri blev klassificeret

som Aquatic Acute 1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (410),

hvilken skade skønsmæssigt fastsættes til et samlet beløb på 488

871,30 EUR eller et andet beløb, som sagsøgeren godtgør

under sagen eller som fastsættes af Retten.

—

Subsidiært afsiges mellemdom om, at sagsøgte er forpligtet

til at erstatte det lidte tab, og det pålægges parterne inden for

rimelig tid efter denne doms afsigelse at fremlægge tal for

Retten vedrørende størrelsen af den kompensation, der aftales

mellem parterne, eller

—

i tilfælde af, at en sådan aftale ikke

kan indgås

—

parterne pålægges inden for den samme periode at

fremlægge deres indlæg med disse detaljerede tal som støtte

herfor.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren udligningsrenter til

morarentesats at regne fra tidspunktet for de lidte tab (dvs.

enten fra den dato, hvor den ulovlige klassificering trådte i

kraft, eller fra den dato, hvor skaden indtrådte).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren morarenter på 8 %

eller en anden af Retten fastsat passende rentesats af det

skyldige beløb fra datoen for domsafsigelsen og til betaling

sker.

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

16.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

T-176/19

3V Sigma mod ECHA

Påstande:

—Sagen

antages til realitetsbehandling.

—ECHA’s klageudvalgs afgørelse af 15. januar 2019

vedrørende stofvurderingen af bis(2-ethylhexyl)

4,4’-{6-[4-tert-

butylcarbamoyl) anilino]-1,3,5-triazin-2,4-

diyldiimino}dibenzoat annulleres, for så vidt som der ved

afgørelsen (i) blev givet afslag på sagsøgerens administrative

klage over den oprindelige afgørelse og det (ii) blev bestemt, at

sagsøgeren skal indgive oplysninger om OECD TG 308-

undersøgelsen senest den 22. oktober 2020.

—ECHA

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Haikal mod Rådet

Påstande:

—Sagen

fremmes til realitetsbehandling og

sagsøgeren gives medhold i det hele, og alle de deri fremførte

retlige anbringender erklæres begrundede.

—Det

fastslås, at de anfægtede retsakter kan ophæves delvist.

—Rådets

gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af 21.

januar 2019 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Syrien ophæves delvist, for

så vidt som den vedrører Maen Haikal.

—Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21.

januar 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012

om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i

Syrien ophæves delvist, for så vidt som den vedrører Maen

Haikal.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale samtlige

sagsøgerens omkostninger, udlæg, salærer og andre

omkostninger i forbindelse med dennes advokatbistand.

Haswani mod Rådet

Påstande:

—Rådets

afgørelse (FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016

om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Syrien annulleres.

—Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2016/840 af 27. maj

2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om

restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

annulleres.

—Rådets

afgørelse (FUSP) 2017/917 af 29. maj 2017 om

ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Syrien annulleres.

—Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2017/907 af 29. maj

2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om

restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

annulleres.

—Rådets

gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2017/1245 af 10.

juli 2017 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Syrien annulleres.

—Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2017/1241 af 10. juli

2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om

restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

annulleres.

—Rådets

afgørelse (FUSP) 2018/778 af 28. maj 2018 om

ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Syrien annulleres.

—Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2018/774 af 28. maj

2018 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om

restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

annulleres.

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

16.12.20

T-189/19

Udenrigsministeriet

Dom

16.12.20

T-521/19

Udenrigsministeriet

Dom

16.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

C-808/18

C-824/18

—Rådets

afgørelse (FUSP) 2019/806 af 17. maj 2019 om

ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Syrien annulleres.

—Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2019/798 af 17. maj

2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om

restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

annulleres.

—Heraf

følger:

—Det

fastslås, at George Haswanis navn skal slettes fra

bilagene til de ovennævnte retsakter.

—Rådet

tilpligtes at betale et beløb på 100 000 EUR for den

ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt.

—Rådet

tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de

omkostninger, som sagsøgeren kan godtgøre at have afholdt

under retssagen.

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande: a) Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 3, 6, artikel 24, stk. 3, artikel 43

og artikel 46, stk. 5 og 6, i direktiv 2013/32/EU, artikel 2, litra

h), artikel 8, 9 og 11 i direktiv 2013/33/EU og artikel 5, artikel

6, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv

2008/115/EF, alle bestemmelser sammenholdt med artikel 6,

18 og 47 i chartret om grundlæggende rettigheder ved

—at

fastsætte, at asylansøgninger skal indgives personligt til den

kompetente asylmyndighed og alene i transitområderne, som

kun et begrænset antal personer har adgang til

—at

anvende en særlig procedure, som ikke sikrer

overholdelsen af garantierne i direktiv 2013/32, generelt

—at

bestemme, at alle asylansøgere (med undtagelse af

mindreårige under 14 år) underkastes en procedure, som

betyder, at ansøgerne skal tvangsinterneres i transitområderne

under hele asylproceduren i centre, som de kun kan forlade i

retning mod Serbien, uden at denne internering yder de

garantier, som er fastsat i direktiv 2013/33

—at

flytte tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt på

Ungarns område, til den anden side af grænsehegnet, uden at

overholde de procedurer og garantier, som er fastsat i artikel 5,

artikel 6, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv

2008/115

—ikke

at gennemføre artikel 46, stk. 5, i direktiv 2013/32 i

national ret og vedtage bestemmelser, som afviger fra den

almindelige regel om automatisk opsættende virkning i

situationer, som ikke er omfattet af dette direktivs artikel 46,

stk. 6.

b) Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Krajowa Rada Sądownictwa

1) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje

punktum, artikel 6, stk. 1, artikel 19, stk. 1, TEU sammenholdt

med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og

artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF samt artikel 267,

stk. 3, TEUF fortolkes således, at der foreligger en

tilsidesættelse af retsstatsprincippet samt retten til effektive

retsmidler og effektiv domstolsbeskyttelse, når den nationale

lovgiver i individuelle procedurer vedrørende udøvelsen af

embedet som dommer ved en domstol i sidste instans i en

medlemsstat (Sąd Najwyższy (øverste domstol)) ganske vist

fastsætter en ret til at anlægge søgsmål, men afgørelsen

vedrørende den samlede vurdering af alle kandidater til Sąd

Najwyższy (øverste domstol) i den udvælgelsesprocedure,

der

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

17.12.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

C-128/19

går forud for videresendelsen af anmodningen om ansættelse

som dommer ved den nævnte domstol, er endelig og får

virkning, såfremt den ikke anfægtes af alle parter i

udvælgelsesproceduren, blandt hvilke der befinder sig en

kandidat, som ikke har nogen interesse i anfægtelsen af denne

afgørelse, fordi den anmodning om ansættelse som dommer,

der vedrører vedkommende, er blevet videresendt, hvilket

medfører,

–

at retsmidlet mister sin effektive virkning og den kompetente

ret ikke har nogen mulighed for at gennemføre en reel kontrol

af den nævnte udvælgelsesprocedures forløb,

–

hvilket i tilfælde af, at denne procedure også omfatter de

dommerembeder ved Sąd Najwyższy (øverste domstol), der

hidtil har været besat af dommere, der er blevet underlagt den

nye lavere pensionsalder, uden at den pågældende dommer har

kunnet afgøre, om vedkommende ville gøre brug af

lovgivningen om lavere pensionsalder, med henblik på

princippet om dommeres uafsættelighed

–

hvis det antages, at

dette princip herved tilsidesættes

–

også har indflydelse på

omfanget og resultatet af den retslige kontrol af den nævnte

udvælgelsesprocedure?

2) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje

punktum, og artikel 6, stk. 1, TEU sammenholdt med artikel

15, stk. 1, og artikel 20 sammenholdt med artikel 21, stk. 1, og

artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder

sammenholdt med artikel 2, stk. 1, stk. 2, litra a), og artikel 3,

stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2000/78/EF samt artikel 267,

stk. 3, TEUF fortolkes således, at der foreligger en

tilsidesættelse af retsstatsprincippet, ligebehandlingsprincippet

og princippet om lige adgang til offentlig ansættelse

–

som

dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) – når der […] i

individuelle procedurer vedrørende udøvelse af embedet som

dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) ganske vist er

fastsat en ret til at anlægge søgsmål ved den kompetente ret,

men ansættelsen som dommer ved Sąd Najwyższy (øverste

domstol) i et ubesatdommerembede som følge af de regler om

endelighed, der er beskrevet i det første spørgsmål, kan ske,

uden at den kompetente ret gennemfører en kontrol af den

førnævnte udvælgelsesprocedure

–

i det omfang der er blevet

anmodet om en sådan kontrol

–

og idet denne manglende

kontrolmulighed samtidig indebærer en tilsidesættelse af retten

til effektive retsmidler og dermed også af retten til lige adgang

til offentlig ansættelse, hvilket strider mod den almene

interesse, og at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om

institutionel ligevægt, i en situation, hvor det organ i en

medlemsstat, der skal varetage domstoles og dommeres

uafhængighed (domstolsrådet), ved hvilken proceduren

vedrørende udøvelse af embedet som dommer ved Sąd

Najwyższy (øverste domstol) gennemføres, er sammensat

således, at den dømmende magts repræsentanter i dette organ

vælges af den lovgivende magt?

Azienda Sanitaria Provinciale di Catania

1) »Udgør bestemmelsen i artikel 25, stk. 16, i Siciliens

regionallov nr. [19] af22. december 2005

–

dvs. »for at forfølge

formålene i artikel 1 i regionallov nr. 12af 5. juni 1989, i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 134

iregionallov nr. 32 af 23. december 2000, godkendes en udgift

på 20 000 000 EURtil dækning af de beløb, som Siciliens lokale

sundhedsmyndigheder skal betale tilejerne af de dyr, der blev

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

slagtet, fordi de blev ramt af infektionssygdomme, derspredte

sig i perioden mellem 2000 og 2006, samt til dækning med

hensyn til samme år af honorarer til de praktiserende dyrlæger,

der deltog isaneringsaktiviteterne. For at forfølge formålene i

dette stykke godkendes forregnskabsåret 2005 en udgift på 10

000 000 EUR (prognosebaseenhed 10.3.1.3.2, kapitel 417702).

Med hensyn til de efterfølgende regnskabsår anvendes artikel 3,

stk. 2, litra i), i regionallov nr. 10 af 27. april 1999 med senere

ændringer ogtilføjelser«

–

i lyset af artikel 87 EF og 88 EF (nu

artikel 107 TEUF og 108TEUF) samt »EF-

rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren«

iEuropa-Kommissionens meddelelse 2000/C 28/02,

offentliggjort i De EuropæiskeFællesskabers Tidende den 1.

februar 2000, statsstøtte, der fordrejer eller truermed at fordreje

konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder

ellervisse produktioner?«

2) »Selv om bestemmelsen i artikel 25, stk. 16, i Siciliens

regionallov nr. 19 af22. december 2005

–

dvs. »for at forfølge

formålene i artikel 1 i regionallov nr. 12af 5. juni 1989, i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 134

iregionallov nr. 32 af 23. december 2000, godkendes en udgift

på 20 000 000 EURtil dækning af de beløb, som Siciliens lokale

sundhedsmyndigheder skal betale tilejerne af de dyr, der blev

slagtet, fordi de blev ramt af infektionssygdomme, derspredte

sig i perioden mellem 2000 og 2006, samt til dækning med

hensyn tilsamme år af honorarer til de praktiserende dyrlæger,

der deltog isaneringsaktiviteterne. For at forfølge formålene i

dette stykke godkendes forregnskabsåret 2005 en udgift på 10

000 000 EUR (prognosebaseenhed 10.3.1.3.2, kapitel 417702).

Med hensyn til de efterfølgende regnskabsår anvendes artikel 3,

stk. 2, litra i), i regionallov nr. 10 af 27. april 1999 med senere

ændringer ogtilføjelser«

–

i princippet kan udgøre statsstøtte,

der fordrejer eller truer med atfordreje konkurrencevilkårene

ved at begunstige visse virksomheder eller visseproduktioner,

kan den da imidlertid være forenelig med artikel 87 EF og 88

EF (nu artikel 107 TEUF og 108 TEUF), hvis der tages højde

for de omstændigheder, som foranledigede Europa-

Kommissionen til ved afgørelse C(2002)4786 af 6. december

2002 at konkludere, at bestemmelser med lignende indhold i

artikel 11 iSiciliens regionallov nr. 40/1997 og artikel 7 i

regionallov nr. 22/1999 varforenelige med artikel 87 EF og 88

EF, såfremt betingelserne i »EFrammebestemmelser for

statsstøtte i landbrugssektoren« i Europa-Kommissionens

meddelelse 2000/C 28/02, offentliggjort i De

EuropæiskeFællesskabers Tidende den 1. februar 2000, var

opfyldt?«

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

C-216/19

C-398/19

Land Berlin

1) Råder ejeren af støtteberettigede hektar over disse som

omhandlet i artikel 24, stk. 2, første punktum, i forordning nr.

1307/2013, såfremt ingen tredjemand har en brugsret, herunder

særligt en brugsret, som er afledt af ejerens ret, til de

støtteberettigede hektar, eller råder tredjemand eller ingen over

arealet, såfremt tredjemand faktisk udøver landbrugsaktiviteter

på arealet, uden at denne har en brugsret?

2) Skal »ethvert areal, der i 2008 gav ret til betalinger i henhold

til enkeltbetalingsordningen eller den generelle

arealbetalingsordning, der er fastsat i henholdsvis afsnit III og

afsnit IVa, i forordning (EF) nr. 1782/2003« i artikel 32, stk. 2,

litra b), i forordning nr. 1307/2017 fortolkes således, at arealet i

2008 skal have opfyldt de betingelser, som henholdsvis afsnit

III og IVa i forordning (EF) 1782/2003 krævede for, at der

bestod en ret til betalinger i henhold til

enkeltbetalingsordningen eller den generelle

arealbetalingsordning?

3) Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende: Skal »ethvert

areal, der i 2008 gav ret til betalinger i henhold til

enkeltbetalingsordningen eller den generelle

arealbetalingsordning, der er fastsat i henholdsvis afsnit III og

afsnit IVa, i forordning (EF) nr. 1782/2003«, i artikel 32, stk. 2,

litra b), i forordning nr. 1307/2017 fortolkes således, at det, for

at et areal med skovrejsning i henhold til artikel 31 i forordning

(EF) nr. 1257/1999 kan kvalificeres som støtteberettiget hektar

somomhandlet i artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii), i forordning

(EF) nr. 1307/2013, er påkrævet, at der med arealet skal være

anvendt en jordudtagnings- eller en anden betalingsret som

omhandlet i artikel 44, stk. 1, eller artikel 54, stk. 1, i forordning

(EF) nr. 1782/2003?

4) Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende: Skal »ethvert

areal, der i 2008 gav ret til betalinger i henhold til

enkeltbetalingsordningen eller den generelle

arealbetalingsordning, der er fastsat i henholdsvis afsnit III og

afsnit IVa, i forordning (EF) nr. 1782/2003«, i artikel 32, stk. 2,

litra b), i forordning nr. 1307/2013 fortolkes således, at det, for

at et areal med skovrejsning i henhold til artikel 31 i forordning

(EF) nr. 1257/1999 kan kvalificeres som støtteberettiget hektar

som omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra b) nr. ii), i forordning

(EF) nr. 1307/2013, er påkrævet, at landbrugeren i 2008 skal

have indgivet en ansøgning i henhold til artikel 22, stk. 1,

og/eller artikel 34, stk. 1, i forordning (EF) 1782/2003 og skal

have opfyldt de øvrige betingelser for en direkte betaling i

henhold til afsnittene III eller Iva?

Generalstaatsanwaltschaft Berlin

1. Gælder principperne fra EU-Domstolens dom af 6.

september 2016 i sagen Petruhhin (C-182/15) om anvendelse

af artikel 18 TEUF og 21 TEUF også i et tilfælde, hvor et

tredjeland har anmodet om udlevering af en unionsborger, når

den retsforfulgte person har flyttet midtpunktet for sine

livsinteresser til den anmodede medlemsstat på et tidspunkt,

hvor vedkommende endnu ikke var unionsborger?

2. Følger det af EU-Domstolens dom af 6. september 2016 i

sagen Petruhhin (C-182/15), at den medlemsstat, hvor den

retsforfulgte person er statsborger, og som er blevet underrettet

om udleveringsanmodningen, er forpligtet til over for det

anmodende tredjeland at fremsætte en begæring om

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

17.12.20

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

C-404/19

C-431/19

–

C-432/19

fremsendelse af sagsakterne med henblik på at kunne

undersøge, om medlemsstaten vil overtage retsforfølgningen?

3. Følger det af EU-Domstolens dom af 6. september 2016 i

sagen Petruhhin (C-182/15), at den medlemsstat, over for

hvilken tredjelandet anmoder om udlevering af en

unionsborger, er forpligtet til at afslå udleveringen og overtage

retsforfølgningen selv, såfremt den anmodede medlemsstat har

mulighed herfor i henhold til national ret?

Den Franske Republik mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den

12. marts 2019 i sag T-26/18, Frankrig mod Kommissionen,

ophæves delvist.

—

Der træffes endelig afgørelse i sagen, idet Kommissionens

gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2014 af 8. november 2017

om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den

Europæiske Garanti-fond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL), annulleres, for så vidt som Frankrig herved blev

pålagt faste korrektioner på 100 % som følge af mangler i

kontrolsystemet for arealstøtte i Haute-Corse.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Inpost Paczkomaty m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—Rettens

dom ophæves.

—Afgørelsen

annulleres.

—Kommissionen

tilpligtes at betale omkostningerne i denne

sag og i sagen for Retten.

Latvijas Republikas Saeima

1) Bør begrebet »behandling af personoplysninger vedrørende

straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede

sikkerhedsforanstaltninger« i artikel 10 i forordning 2016/679,

fortolkes således, at det omfatter behandling af oplysninger om

de point, som førere pålægges for færdselsforseelser i henhold

til den omtvistede bestemmelse?

2) Uanset svaret på det første spørgsmål, kan bestemmelserne i

forordning 2016/679, navnlig princippet om »integritet og

fortrolighed«, jf. nævnte forordnings artikel 5, stk. 1, litra f),

fortolkes som et forbud mod, at medlemsstaterne fastsætter, at

oplysninger om de point, der pålægges førere for

færdselsforseelser, er tilgængelige for offentligheden, og at de

pågældende oplysninger kan behandles ved at videregives?

3) Bør 50. og 154. betragtning til, artikel 5, stk. 1, litra b), og

artikel 10 i direktiv 2003/98/EF samt artikel 1, stk. 2, litra cc), i

forordning 2016/679 fortolkes således, at de er til hinder for en

ordning i en medlemsstat, der tillader videregivelse af

oplysninger om de point, der pålægges førere for

trafikforseelser, med henblik på videreanvendelse?

4) Såfremt nogen af de ovennævnte spørgsmål besvares

bekræftende, skal princippet om EU-rettens forrang og

retssikkerhedsprincippet da fortolkes således, at det kan være

tilladt at anvende den omtvistede bestemmelse og opretholde

dens retsvirkninger, indtil forfatningsdomstolens endelige

afgørelse bliver retskraftig?

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

17.12.20

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

17.12.20

C-439/19

Justitsministeriet

Transport- og

Boligministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

C-449/19

WEG Tevesstraße

Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT

2006, L 347, s. 1) fortolkes således, at de er til hinder for

bestemmelser i en medlemsstat, hvorefter sammenslutningen af

boligejeres levering af varme til boligejerne er fritaget for

merværdiafgift?

Syndicat interprofessionnel de défense du fromage

Morbier

Skal artikel 13, stk. 1, i henholdsvis Rådets forordning (EF) nr.

510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske

betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter

og fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

fortolkes således, at de alene forbyder tredjemands anvendelse

af den registrerede betegnelse, eller skal de fortolkes således, at

de forbyder præsentation af et produkt, der er beskyttet af en

oprindelsesbetegnelse, navnlig gengivelse af den form eller det

udseende, der kendetegner det, og som kan vildlede

forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelse, selv

om den registrerede betegnelse ikke anvendes?

M.I.C.M. Mircom International Content Management &

Consulting

1.a) Kan downloading via et peer-to-peernnetværk af en fil med

tilhørende underdele (»pieces«) (nogle gange meget

fragmentarisk i forhold til hele filen) med henblik på at uploade

til tilrådighedsstillelse (»seede«), betragtes som en overføring til

almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv

2001/29, til trods for, at disse individuelle pieces i sig selv er

uanvendelige? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende,

b) gælder der en bagatelgrænse for, hvornår seeding af disse

pieces udgør en overførsel til almenheden?

c) er det en relevant omstændighed, at seeding’en (som en følge

af indstillingerne i kundens BitTorrent-program) kan ske

automatisk og således uden brugerens viden?

2.a) Kan en person, der i henhold til aftale er indehaver af

ophavsrettigheder (eller beslægtede rettigheder), men som ikke

selv udnytter disse rettigheder men blot kræver skadeserstatning

af formentlige krænkere

–

og hvis økonomiske model for

indtjening således er afhængig af piratvirksomhed i stedet for at

bekæmpe den

–

nyde de samme rettigheder, som efter kapitel II

i direktiv 2004/48 tilkommer ophavsmænd eller licenshavere,

som udnytter ophavsrettigheder på normal vis?

b) Hvorledes kan disse licenshavere i dette tilfælde have lidt et

»tab« som følge af krænkelsen (som omhandlet i artikel 13 i

direktiv 2004/48)?

3. Er de konkrete omstændigheder, der er beskrevet i spørgsmål

1 og 2 relevante ved bedømmelsen af afvejningen af den

korrekte ligevægt mellem på den ene side håndhævelsen af

intellektuelle ejendomsrettigheder og på den anden side de

rettigheder og friheder, der sikres af grundrettighedschartret så

som beskyttelse af privatlivet og personoplysninger, særligt i

forbindelse med proportionalitetsbedømmelsen?

4. Er systematisk registrering og påfølgende generel behandling

af IP-adresser på en swarm af seeders (foretaget af licenshaver

selv eller af tredjemand på opdrag af licenshaver) under disse

Energistyrelsen

Dom

17.12.20

C-490/19

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

17.12.20

C-597/19

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

omstændigheder lovlig efter den generelle forordning om

databeskyttelse, nærmere bestemt artikel 6, stk. 1, litra f), i

denne forodning?

C-656/19

Bakati Plus

1) Er en medlemsstats praksis, hvorefter begrebet »personlig

bagage«, som er fastlagt som en begrebsmæssig bestanddel af

levering af varer til udenlandske rejsende, som er fritaget for

merværdiafgift, sidestilles med begrebet personlige ejendele,

som anvendes i Konventionen om toldlettelser for turisttrafik,

undertegnet i New York den 4. juni 1954 og tillægsprotokollen

hertil, og med begrebet »bagage« som defineret i artikel 1, nr.

5), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 til

supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser

i EU-toldkodeksen, forenelig med artikel 147 i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem (herefter »momsdirektivet«)?

2) Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende,

hvordan skal begrebet »personlig bagage« i momsdirektivets

artikel 147 da defineres i betragtning af, at dette direktiv ikke

definerer det? Er den nationale praksis, hvorefter en

medlemsstats afgiftsmyndigheder udelukkende tager »den

almindelige betydning af ordene« i betragtning, forenelig med

EU-rettens bestemmelser?

3) Skal momsdirektivets artikel 146 og 147 fortolkes således, at

det, når en afgiftspligtig person ikke har ret til fritagelse for

levering af varer til udenlandske rejsende i henhold til dette

direktivs artikel 147, skal undersøges, om fritagelsen for

levering af varer med henblik på udførsel i henhold til samme

direktivs artikel 146 eventuelt finder anvendelse, selv nårde

toldformaliteter, der er fastlagt i EU-toldkodeksen og i den

delegerede retsakt, ikke er blevet udført?

4) Hvis det foregående præjudicielle spørgsmål besvares

således, at transaktionen, når fritagelsen for udenlandske

rejsende ikke finder anvendelse, kan være omfattet af en

momsfritagelse i forbindelse med udførsel, kan en juridisk

transaktion da kvalificeres som en momsfritaget levering af

varer med henblik på udførsel i modstrid med den hensigt, som

kunden udtrykkeligt gav udtryk for, da denne afgav sin

bestilling.

5) Såfremt det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål

besvares bekræftende, er en medlemsstats praksis, hvorefter

afgiftsmyndigheden afviser at tilbagebetale en afgift, der

fejlagtigt er blevet angivet og betalt for levering af varer til

udenlandske rejsende, uden at kvalificere disse transaktioner

som levering af varer med henblik på udførsel og uden at

foretage den nødvendige korrektion, selv om det er

ubestrideligt, at varerne forlod Ungarn som rejsendes bagage, i

en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor

udstederen af fakturaerne ved leveringen af varerne vidste, at

disse varer var blevet købt med henblik på videresalg, men at

den udenlandske køber ikke desto mindre ønskede at føre dem

ud af området under ordningen for udenlandske rejsende, og

udstederen af fakturaerne dermed handlede i ond tro, idet den

pågældende udleverede formularen til ansøgning om

tilbagebetaling af den for denne ordning fastsatte afgift og

tilbagebetalte den opkrævede afgift i overensstemmelse med en

fritagelse for udenlandske rejsende, forenelig med

Toldstyrelsen

Dom

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4 december 2020

momsdirektivets artikel 146 og 147 og med det EU-retlige

princip om afgiftsneutralitet og det EU-retlige

proportionalitetsprincip?

C-742/19

Ministrstvo za obrambo

Finder artikel 2 i direktiv 2003/88/EF ligeledes anvendelse på

arbejdstagere, der virker inden for forsvarssektoren, dvs. på

militærpersonale, som udøver beredskabstjeneste i fredstid?

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

Påstande:

—Det

fastslås, at Den Hellenske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 4, og

artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF samt traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde ved ikke inden for den

fastsatte frist at have fastsat alle passende

bevaringsmålsætninger og passende bevaringsforanstaltninger

for så vidt angår de 239 lokaliteter af fællesskabsbetydning i

Grækenland, som er omfattet af Kommissionens afgørelse

2006/613/EU af 19. juli 2006 (2).

—Den

Hellenske Republik tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Repubblika

1. Finder artikel 19, stk. 1, andet [afsnit], TEU og artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, når de fortolkes hver for sig eller samlet,

anvendelse for så vidt angår gyldigheden af artikel 96, 96A og

100 i Maltas forfatning?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftede, er

premierministerens beføjelser i forbindelse med udnævnelsen af

medlemmer af dommerstanden i Malta da i overensstemmelse

med artikel 19, stk. 1, TEU og artikel 47 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder i lyset af

forfatningens artikel 96A, der trådte i kraft i 2016?

3. Såfremt premierministerens beføjelser er i strid med

førnævnte bestemmelser, skal der da tages hensyn til dette

forhold for så vidt angår fremtidige udnævnelse eller berører

det endvidere tidligere udnævnelser?

Udenrigsministeriet

Forsvarsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

17.12.20

C-849/19

Dom

17.12.20

C-896/19

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

17.12.20