Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2826990_0001.png
20. februar 2024
J.nr. 2023 - 8801
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 121 af 23. november 2023 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Didde Riggelsen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om at tage initiativ til, at personer, hvis opgørelser som følge af den gamle beregningsmodel for kryptogevinster er forkerte, får genberegnet deres sager med den nye beregningsmetode
2826990_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren tage initiativ til, at personer, hvis opgørelser som følge af den gamle bereg-
ningsmodel for kryptogevinster er forkerte, får genberegnet deres sager med den nye be-
regningsmetode?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen
vurderer generelt, at de tidligere beregningsmetoder for opgørelse af ge-
vinst og tab på kryptoaktiver omtalt i artiklen fra Børsen den 21. november 2023 ikke er
forkerte, og at den nye it-løsning og de tilhørende nye beregningsmetoder medfører en
mere præcis skatteberegning for størstedelen af sagerne,
jf. endeligt svar på SAU alm. del
spm. 120.
Overgangen til de nye beregningsmetoder kan dog give anledning til genbereg-
ning af visse sager, der indeholder krydshandler eller udokumenterede indsætninger.
Krydshandler
indebærer, at en borger har handlet én form for kryptoaktiv til et andet. I sa-
ger med krydshandler har Skattestyrelsen tidligere ikke haft mulighed for at foretage en
eksakt værdiansættelse i de tilfælde, hvor borgeren ikke selv har givet tilstrækkelige oplys-
ninger. Med den nye it-løsning er der implementeret nye metoder for beregning i kryds-
handler, som gør Skattestyrelsen i stand til at foretage en mere præcis værdiansættelse og
dermed en mere korrekt beskatning.
Skattestyrelsen vurderer, at anvendelsen af de nye beregningsmetoder udgør en praksis-
ændring i forhold til krydshandler. Det skyldes, at Skattestyrelsen nu konsekvent anven-
der et princip, hvor man undgår problemer med forskellige værdiansættelser af den
samme transaktion. Endvidere sikre den nye beregningsmetode, at aktivet med den stør-
ste sikkerhed for handelsværdien er bestemmende for værdien af krydshandlen.
Praksisændringen medfører, at borgere, der har fået beregnet deres skat med den tidligere
metode, skal have mulighed for at få genberegnet deres skat efter den nye metode. Skatte-
styrelsen vil offentliggøre et styresignal med en nærmere beskrivelse af Skattestyrelsens
ændrede praksis og borgernes mulighed for anmode om at få genoptaget tidligere ind-
komstårs skatteansættelser. Dertil vil Skattestyrelsen af egen drift genoptage sager, som
kan identificeres, og hvor genoptagelse er til gunst for borgerne, inden for fristerne i skat-
teforvaltningsloven.
Udokumenterede indsætninger
forstås som udokumenterede erhvervelser af kryptoaktiver,
hvor borgeren ikke har dokumenteret anskaffelsestidspunktet, anskaffelsesmåden eller an-
skaffelsessummen mv. for kryptoaktiver, som er indsat på fx en wallet. I sager med udo-
kumenterede indsætninger har Skattestyrelsen i mangel af dokumentation for erhvervel-
sen tidligere opgjort anskaffelsessummen til 0 kr.
Siden efteråret 2022 har Skattestyrelsen indhentet oplysninger om kurser, hvilket betød, at
indsætningen kunne værdiansættes. Borgerens erhvervelse var dog fortsat ikke dokumen-
teret. Skattestyrelsen har derfor ultimo 2023 vurderet, at den nye metode for opgørelse af
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om at tage initiativ til, at personer, hvis opgørelser som følge af den gamle beregningsmodel for kryptogevinster er forkerte, får genberegnet deres sager med den nye beregningsmetode
2826990_0003.png
anskaffelsessummen ikke er i overensstemmelse med tidligere afgørelser fra Landsskatte-
retten, som har fastslået, at anskaffelsessummen skal opgøres til 0 kr., når erhvervelsen af
kryptoaktivet ikke kan dokumenteres,
jf. endeligt svar på SAU alm. del
spm. 120.
Skattesty-
relsen har derfor indstillet behandling af sager efter den nye praksis i de sager, hvor er-
hvervelsen ikke er dokumenteret. Skattestyrelsen vil udsende et styresignal om genopta-
gelse af denne sagstype og af egen drift genoptage sager inden for fristerne i skatteforvalt-
ningsloven, som kan identificeres, og hvor genoptagelse er til gunst for borgerne. Når sty-
resignalet er udsendt, vil Skattestyrelsens praksis tilbageføres, så udokumenterede indsæt-
ninger igen opgøres til 0 kr., når erhvervelsen ikke kan dokumenteres.”
Side 3 af 3