Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Spørgsmål 614
Offentligt
2422660_0001.png
Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
28. juni 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
ERU alm. del
Spørgsmål 614
I debatindlæg af Kent Dams¬gaard: ”Ska¬de¬ligt EU-for¬slag vil brem¬se
in¬ve¬ste¬rin¬ger og bin¬de ka¬pi¬tal, der kun¬ne bru¬ges i dan¬ske
virk¬som¬he¬der”, Børsen den 14. maj 2021, og artiklen: ” Forsikring & Pension lægger
i kakkelovnen til livtag med nye solvensregler” Finanswatch, den 10. juni 2021, fremgår
det, at et EU-forslag kan begrænse den danske pensions- og forsikringsbranche. Forsla-
get kan ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension bl.a. betyde, at branchen må
reducere investeringer i f.eks. børsnoterede virksomheder og vindmøller med op til 35
mia. kr. På den baggrund bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
a) Mener ministeren, at forslaget gør det mere besværligt for den danske pensions- og
forsikringsbranchen at investere i f.eks. den grønne omstilling?
b) Det oplyses i debatindlægget, at den danske pensionsbranche har en overdækning
på 2,5 gange de eksisterende solvenskrav. Er ministeren enig i, at den danske pensions-
branche generelt er fornuftigt polstret – også set i et europæisk perspektiv?
c) Det fremgår af EU-forslaget, at det skulle være såkaldt omkostningsneutralt. Imidlertid
oplyser branchens organisation, at der både vil ske en reduktion i investeringer i f.eks.
virksomheder, og at branchen rammes af en lang række yderligere rapporteringskrav. Vil
ministeren arbejde for, at det samlede forslag reelt bliver omkostningsneutralt og dermed,
at dele af forslaget nødvendigvis må ændres? Det sidste gælder også forslaget om at
kunne indføre et yderligere særskilt kapitaltillæg for pensionsselskaber fra EU-myndighe-
dens side.
d) Vil ministeren oplyse, hvad Erhvervsministeriets vurdering er af forslagets konsekven-
ser for pensionsopsparerne og for statskassen, og hvad forslaget kommer til at koste for
den danske sektor i øgede administrative byrder?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Anni Matthiesen
formand
1/1