Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
19. marts 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
ERU alm. del
Spørgsmål 414
Ministeren skriver i sin besvarelse af 25. marts 2020 af L 145 - spørgsmål 35 (2019-20),
at ”Regeringen lægger derfor med forslaget op til, at rejseudbydere kan beholde even-
tuelt refunderede beløb fra underleverandører, såsom hoteller og flyselskaber eller fra
forsikringer.” Svaret stemmer dårligt overens med ministerens svar af 4. marts på ERU
alm. del - spørgsmål 301, hvor ministeren skriver, at ”Det fremgår bl.a., at kompensation
kun må gives til dækning af skader, der er en direkte og dokumenteret konsekvens af
COVID-19, og at kompensation skal nedskrives med ethvert beløb, der er inddrevet gen-
nem forsikringsdækning, retssager, voldgift eller anden kilde for de samme skader. Det
betyder bl.a., at beløb, som en rejseudbyder har fået refunderet fra sin underleverandør,
skal fratrækkes kompensationen.”
– I forlængelse af disse to modstridende svar bedes ministeren redegøre for, om de
pågældende regler om statsstøtte bliver håndhævet i andre EU-lande.
– Ministeren bedes desuden oplyse, om regeringen agter at udfordre de EU-regler for
krisestøtte, som angiveligt stiller krav om, at beløb, som en rejseudbyder har fået
refunderet fra sin underleverandør, skal fratrækkes kompensationen.
– Hvis rejsebureauerne nu skal betale pengene tilbage, kan de så modregne de om-
kostninger, som de har haft og får i forbindelse med inddrivelse af pengene? Det er
måneders arbejde, det drejer sig om. Pengene er jo ikke dukket op af sig selv, og der
er fortsat en del leverandører, der skylder penge, herunder flyselskaber som Ryanair.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kim Valentin (V).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 30. marts 2021.
På udvalgets vegne
Anni Matthiesen
formand
1/1