Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Spørgsmål 117
Offentligt
2278187_0001.png
Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
11. november 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
ERU alm. del
Spørgsmål 117
Under behandlingen af L 41 (folketingsåret 2016-17) tilkendegav den daværende er-
hvervsminister i svar på spm 8, at lokale foreninger som udgangspunkt bør kunne ka-
tegoriseres som lavrisiko og dermed vil opleve at blive afkrævet færre oplysninger og
kontakte mindre hyppigt af sin bank, når foreningen alene gør brug af f.eks. en bankkonto
til kontingentopkrævning og betaling af regninger og at der vil blive fulgt op på om
intentionerne i L 41 manifesterer sig i praksis i relation til foreningerne. Af ministerens
svar af 12. maj 2020 på ERU alm del – spm 177 (folketingsåret 2019-20) fremgår ”Der
findes ikke en opgørelse af, om introduktionen af den risikobaserede tilgang isoleret set
har medført lettelser for virksomhederne og deres kunder”, og af ministerens svar på
ERU alm. del - spm 178 (folketingsåret 2019-20) fremgår, at der ikke er lavet en vurdering
af, hvor store administrative og økonomiske omkostninger landets foreninger er pålagt
efter overgangen til risikobaseret tilgang. Vil ministeren tage initiativ til – ved kontakt til
og inddragelse af centrale repræsentative foreninger (der også repræsenterer de mange
små lokale foreninger) at igangsætte en undersøgelse af,
a) hvilke henholdsvis lettelser og byrder, foreningerne har oplevet siden overgangen til
risikobaseret tilgang?
b) hvor store administrative og økonomiske omkostninger foreningerne er blevet pålagt
efter overgangen til risikobaseret tilgang?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Preben Bang Henrik-
sen (V) og Eva Kjer Hansen (V).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgerne på [email protected], Eva.Kjer.Han-
[email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Anni Matthiesen
formand
1/1