De Danske Bilimportører
Rådhuspladsen 16
1550 København V
Att.: Direktør Gunni Mikkelsen
Dato: 20. oktober 2020
Sag: FO-20/09994-3
Sagsbehandler: /mrh
Direkte tlf.: +45 41 71 51 87
Forespørgsel om markedsføring af leasingaftaler og af virksomheder,
der udbyder leasingaftaler, i forbindelse med markedsføring af spil el-
ler spiludbydere
Ved e-mail af 28. august 2020 har De Danske Bilimportører anmodet For-
brugerombudsmanden om at vurdere forskellige fortolkningsspørgsmål
vedrørende markedsføringslovens §§ 11 a og 11 b, som trådte i kraft den
1. juli 2020.
Forbrugerombudsmanden kan på anmodning fra en erhvervsdrivende af-
give udtalelse om sin vurdering af lovligheden af påtænkte markedsfø-
ringsforanstaltninger, medmindre en stillingtagen giver anledning til særlig
tvivl, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. Det følger af
markedsføringslovens § 30.
Derimod har Forbrugerombudsmanden ikke ressourcer til at afgive udta-
lelser, der har karakter af juridiske responsa eller lignende, som skal afklare
generelle fortolkningsspørgsmål vedrørende forskellige lovbestemmelser.
Her må den erhvervsdrivende i stedet rette henvendelse til en advokat.
Da begreberne operationel leasing og finansiel leasing ikke er definerede
begreber, har Forbrugerombudsmanden ikke inddraget disse begreber i sin
besvarelse af De Danske Bilimportørers forespørgsel, men vurderet hvor-
når der lovligt kan ske markedsføring af leasingaftaler og af virksomheder,
der udbyder leasingaftaler, hvorved spørgsmålene 2 til 6 i henvendelsen
fra De Danske Bilimportører i vidt omfang besvares.
Markedsføring af leasingaftaler, der
ikke er forbrugerkreditaftaler
og mar-
kedsføring af virksomheder, der ikke udbyder forbrugerkreditaftaler, er
ikke omfattet af forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1.
Markedsføring af leasingaftaler,
der er kreditkøb,
er omfattet af undtagel-
sen i § 11 b, stk. 3, hvorefter forbuddet i § 11 b, stk. 1, ikke finder anven-
delse. Det samme gælder markedsføring af virksomheder, der udbyder så-
danne leasingaftaler og ikke udbyder andre forbrugerkreditaftaler end
kreditkøb.
FORBRUGEROMBUDSMANDEN
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.
41 71 51 51
CVR-nr. 10 29 48 19
EAN-nr. 5798000018006
forbrugerombudsmanden@
forbrugerombudsmanden.dk
www.forbrugerombudsmanden.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Medlem af International Consumer
Protection & Enforcement Network
(ICPEN)
www.icpen.org
Medlem af International Con umer