ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 93
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om

erhvervsfremme, lov om sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og andre

pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning

(Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsover-

vågning, udvidede kontrolbeføjelser ved tilsyn med visse produkter efter

lov om sikkerhed til søs, bemyndigelse til at fastsætte regler om ikke-stats-

lige raketopsendelser og ophævelse af frist for udstedelse af havplanen

m.v.)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/31/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning

vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte, EU-Tidende 2014,

nr. L 96, side 107, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014

om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af målein-

strumenter, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 149, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/34/EF af 23. april 2009 om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måle-

tekniske kontrolmetoder, EU-Tidende 2009, nr. L 106, side 7, Rådets direktiv 75/107/EØF

af 19. december 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om flasker som må-

lebeholdere, EF-Tidende 1975, nr. L 42, side 14, Rådets direktiv 76/211/EØF af 20. januar

1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse

varer efter vægt eller volumen i færdigpakninger, EF-Tidende 1976, nr. L 46, side 1, Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af

bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rå-

dets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF,

EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 17, Rådets direktiv 69/493/EØF af 15. december 1969

om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om krystalglas, EF-Tidende 1969, nr. L

326, side 36, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/11/EF af 23. marts 1994 om ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende

mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i de-

tailleddet, EF-Tidende 1994, nr. L 100, side 37, Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. decem-

ber 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og

om ophævelse af direktiv 71/354/EØF, EF-Tidende 1980, nr. L 39, side 40 og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim

fysisk planlægning, EU-Tidende 2014, L 257, side 135.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

§1

I lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning foretages

følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»Loven

indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om pro-

duktsikkerhed i almindelighed, EF-Tidende 2002, nr. L 11, side 4, Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om

maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF, EU-Tidende 2006, nr. L

157, side 24, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU af 26.

februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og

sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære, EU-

Tidende 2014, nr. L 96, side 309, Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2014/33/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstater-

nes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer, EU-Ti-

dende 2014, nr. L 96, side 251, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lov-

givning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr, EU-

Tidende 2014, nr. L 189, side 164, Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og

om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF,

84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 165,

side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/29/EU af 26. fe-

bruar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængelig-

gørelse af simple trykbeholdere på markedet, EU-Tidende 2014, nr. L 96,

side 45, Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, EF-Tidende 1975, nr. L 147,

side 40, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. fe-

bruar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængelig-

gørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for

visse spændingsgrænser, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 357, Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmo-

nisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske

artikler på markedet, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 27, Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerheds-

krav til legetøj, EU-Tidende 2009, nr. L 170, side 1, Rådets direktiv

87/357/EØF af 25. juni 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes lovgivning om produkter, der på grund af deres ydre fremtræden

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

kan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for for-

brugernes sundhed eller sikkerhed, EF-Tidende 1987, nr. L 192, side 49,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af 26. februar 2014

om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgænge-

liggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte, EU-Tidende 2014, nr.

L 96, side 107, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af

26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgæn-

geliggørelse på markedet af måleinstrumenter, EU-Tidende 2014, nr. L

96, side 149, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/34/EF af 23.

april 2009 om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletek-

niske kontrolmetoder, EU-Tidende 2009, nr. L 106, side 7, Rådets direk-

tiv 75/107/EØF af 19. december 1974 om tilnærmelse af medlemsstater-

nes lovgivning om flasker som målebeholdere, EF-Tidende 1975, nr. L

42, side 14, Rådets direktiv 76/211/EØF af 20. januar 1976 om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse va-

rer efter vægt eller volumen i færdigpakninger, EF-Tidende 1976, nr. L

46, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. sep-

tember 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for

færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF

og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF, EU-Ti-

dende 2007, nr. L 247, side 17, Rådets direktiv 69/493/EØF af 15. de-

cember 1969 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kry-

stalglas, EF-Tidende 1969, nr. L 326, side 36, Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 94/11/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende

mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med hen-

blik på salg i detailleddet, EF-Tidende 1994, nr. L 100, side 37, og Rådets

direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelse af di-

rektiv 71/354/EØF, EF-Tidende 1980, nr. L 39, side 40.«

§ 2, stk. 1,

indsættes efter nr. 12 som nye numre:

»13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af med-

lemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af

ikke-automatiske vægte.

14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af med-

lemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumen-

ter.

15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles bestemmelser for

måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

16) Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

flasker som målebeholdere.

17) Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lov-

givning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i færdig-

pakninger.

18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmel-

ser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter.

19) Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

krystalglas.

20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende

mærkning af materiale anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med hen-

blik på salg i detailledet.

21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tekstilfiberbetegnel-

ser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersam-

mensætning.«

Nr. 13-15 bliver herefter nr. 22-24.

§ 2, stk. 2,

indsættes som

nr. 3-5:

»3) Måleinstrumenter, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 14-16.

4) SI- og andre måleenheder, som er omfattet af Rådets direktiv om ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder.

5) Akkreditering, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om kravene til akkreditering.«

§ 3

ændres »nr. 2-15« til: »nr. 2-24, og stk. 2, nr. 4«.

§ 4

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Instrumentejer: Fysisk eller juridisk person, som anvender eller stiller

et instrument til rådighed til måling, hvor der på baggrund af målingen

skal foretages betaling.«

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.

§ 4, nr. 4,

der bliver nr. 5, ændres »nr. 13-15« til: »nr. 21-24«.

§ 5

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Stk. 1 og 2 finder tillige anvendelse for instrumentejeren, som

ikke er erhvervsdrivende, når denne anvender et instrument til måling,

hvor der på baggrund af målingen foretages betaling.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Efter § 7 og inden § 8 indsættes:

»Kapitel 2 a

Administrative forskrifter«

§ 8, stk. 1,

ændres »og markedsføring« til: », markedsføring og anven-

delse«.

10.

Efter § 8 indsættes:

»§

8 a.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om måleteknik og anven-

delse af måleenheder for metrologi omfattet af § 2, stk. 1, nr. 13-18, og §

2, stk. 2, nr. 3 og 4, herunder regler om måleteknisk kontrol, regler om

anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter og regler om,

hvilke varer der skal sælges i bestemte enheder i henseende til mål og

vægt, herunder klassificering, sortering m.v.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter regler om etablering og vedligehol-

delse af primær- og referencenormaler inden for afgrænsede metrologi-

ske felter. Erhvervsministeren udpeger tillige nationale metrologiinstitut-

ter til at varetage etableringen og vedligeholdelsen.

§ 8 b.

Erhvervsministeren fastsætter regler vedrørende akkreditering,

som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering,

herunder regler om udpegning af et nationalt akkrediteringsorgan og dets

opgavevaretagelse.

Stk. 2.

Erhvervsministeren indgår de nødvendige aftaler med akkredite-

ringsorganet, herunder om organets mulighed for at kræve betaling for

driftsopgaver, som relaterer sig til akkrediteringsydelsen.

Stk. 3.

Erhvervsministeren og akkrediteringsorganet kan indgå særskilt

aftale om, at organet kan foretage akkreditering i udlandet.«

11.

Efter § 9 indsættes:

»§

9 a.

Kontrolmyndigheden kan bemyndige en anden offentlig myndig-

hed eller en offentlig eller privat virksomhed til at udføre kontrol efter §

9, stk. 1, på metrologiområdet.

Stk. 2.

Den bemyndigede efter stk. 1 kan udøve kontrolmyndighedens

beføjelser efter § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1-3.«

12.

§ 11, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger forbundet med eksterne

tekniske undersøgelser refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. §§ 13

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

og 14, § 16, stk. 1, og § 16 a, træffes afgørelse over for i forbindelse med

undersøgelsen.«

13.

Efter § 16 indsættes:

»§

16 a.

Er et instrument ikke i overensstemmelse med regler fastsat i

denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, kan kontrolmyndig-

heden påbyde instrumentejeren at bringe instrumentet i overensstem-

melse med reglerne, når instrumentet anvendes til måling, hvor der på

baggrund af målingen skal foretages betaling.

Stk. 2.

Kontrolmyndigheden kan forbyde instrumentejeren at anvende et

instrument til måling, hvor der på baggrund af målingen skal foretages

betaling, når instrumentet eller instrumentejeren ikke lever op til regler

fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.«

14.

§ 20, stk. 1,

ændres »§ 17« til: »§§ 16 a og 17«.

15.

§ 21

§ 36, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 17 og 19« til: »§§ 16 a, 17 og

19«.

16.

§ 32, stk. 1,

indsættes efter »krav til«: » akkreditering, «.

17.

§ 35

affattes således:

»§

35.

Klage over afgørelser truffet af bemyndigede organer, jf. § 26, og

det nationale akkrediteringsorgan udpeget efter regler fastsat i medfør af

§ 8 b, kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Den, der har modtaget en afgørelse om afslag på eller kun delvis

imødekommelse af en ansøgning om akkreditering eller en afgørelse om

hel eller delvis tilbagekaldelse eller suspension af en meddelt akkredite-

ring, kan anmode akkrediteringsorganet om at foretage en ny vurdering

af sagen.

Stk. 3.

Fører den fornyede behandling af sagen efter stk. 2 ikke til, at

klageren fuldt ud får medhold, kan afgørelsen indbringes for Klagenæv-

net for Udbud.

Stk. 4.

Klage efter stk. 1-3 skal indbringes, inden 4 uger efter at afgørel-

sen er meddelt den pågældende.«

18.

§ 37, stk. 1, nr. 1,

ændres »stk. 1-3,« til: »stk. 1-4,«, og i

nr. 6,

indsættes

efter: »§ 16, stk. 1 eller 2,«: § 16 a«.

19.

§ 37, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 6, 2. pkt.,

ændres »13-15,« til: »13-24,« og

»nr. 1 eller 2,« ændres til: »nr. 1-4,«.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

§2

I lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme, som ændret ved

lov nr. 796 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

udgår », med undtagelse af aktiviteter, der iværksættes efter

kapitel 8«.

§ 7, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Kapitel 8

ophæves.

§3

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 1629 af 17. december

2018, foretages følgende ændringer:

1. .

Fodnote 1

til lovens titel ophæves, og i stedet indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direk-

tiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til for-

bedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Ti-

dende 1989, nr. L 183, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende

2008, nr. L 311, side 1, Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989

om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med ar-

bejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdi-

rektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/39/EØF), EF-Tidende

1989, nr. L 393, side 18, som senest ændret ved Kommissionens direktiv

(EU) 2019/1832 af 24. oktober 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 279, side 35,

Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for

sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som

kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Ti-

dende 1990, nr. L 156, side 9, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side

21, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20.

juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 198, side 241, Rådets direktiv

91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbed-

ring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har

et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, EF-Ti-

dende 1991, nr. L 206 side 19, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

21, Rådets direktiv 92/58/EF af. 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for

signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (ni-

ende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-

Tidende 1992, nr. L 245, side 23, som senest ændret ved Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019, EU-Tidende

2019, nr. L 198, side 241, Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992

om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sund-

heden under arbejdet for arbejdstagere, der er gravide, som lige har født

hjemme eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1,

i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, som senest æn-

dret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20.

juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 198, side 241, Rådets direktiv 93/103/EF

af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed

under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende særdirektiv i henhold til

artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/39/EØF), EF-Tidende 1993, nr. L 307, side 1,

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20.

juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdsta-

gerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stof-

fer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direk-

tiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2004, nr. L 158, side 50, Rådets direktiv

2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er ind-

gået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA) og

European Transport Workers’ Federation (ETF)

om konventionen om søfa-

rendes arbejdsforhold af 2006 og om ændring af direktiv 1999/63/EF, EU-

Tidende 2009, nr. L 124, side 30, som ændret ved Rådets direktiv (EU)

2018/131 af 23. januar 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 22, side 28, Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles reg-

ler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe,

og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, EU-Tidende

2009, nr. L 131, side 47, som ændret ved Kommissionens gennemførelses-

direktiv 2014/111/EU af 17. december 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 366,

side 83, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af

20. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 198, side 241, Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-

Tidende 2009, nr. L 131, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater, EU-

Tidende 2009, nr. L 131, side 132 , som senest ændret ved Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2110 af 15. november 2017, EU-Ti-

dende 2017, nr. L 315, side 61, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed

og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under

arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv

89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260 side 5, og Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og

personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF, EU-Tidende

2013, nr. L 354, side 90.«.

§ 4

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Myndigheder, som forestår tilsyn med regler fastsat i medfør af

stk. 1 vedrørende produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

direktiv om skibsudstyr eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

fritidsfartøjer og personlige fartøjer, kan anvende de kontrolbeføjelser,

som er tillagt kontrolmyndigheden i lov om produkter og markedsover-

vågning, i det omfang de pågældende kontrolbeføjelser ikke allerede føl-

ger af denne lov.«

§ 28, nr. 3,

indsættes efter »i medfør af loven«: », herunder påbud eller

forbud udstedt i medfør af § 4, stk. 5«.

§4

I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr.

2 af 3. januar 2019, som ændret ved § 44 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om

produkter og markedsovervågning, foretages følgende ændringer:

§ 3, nr. 12,

ændres »fyrværkeri, og« til: »fyrværkeri,«, og i

nr. 13

æn-

dres »EU-retten.« til: »EU-retten, og«.

§ 3

indsættes som

nr. 14:

»14) krav til opsendelse af små ikke-statslige raketter, der kan opsendes

til maksimalt 100 meter over terræn, og kontrollen med disse ikke-stats-

lige raketopsendelser, herunder krav til raketternes indretning og under

hvilke forhold raketterne kan opsendes.«

§5

I lov om maritim fysisk planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 6. april

2020, foretages følgende ændring:

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

udgår: »senest den 31. marts 2021«.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-

dende.

§7

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 1.

Regler fastsat i medfør af reglerne i kapitel 8 i lov nr. 1518 af 18.

december 2018 om erhvervsfremme forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller erstattes af regler fastsat i medfør af lov nr. 799 af 9. juni 2020 om

produkter og markedsovervågning.

Stk. 2.

Tilladelser, godkendelser, akkrediteringer og bemyndigelser ved-

rørene metrologi og akkreditering, som er meddelt i henhold til lov om

erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af

28. juni 2016, og lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme,

forbliver i kraft, indtil de udløber eller ophæves i medfør af lov nr. 799

af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.

§8

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens § 3, nr. 2 og 3, kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for-

hold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Introduktion til markedsovervågningsforordningen

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om produkter og markeds-

overvågning

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Forholdet til erhvervsfremmeloven

2.1.1.2. Forholdet til markedsføringsloven

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Tilpasning af lov om produkter og markedsovervågning

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Metrologi

2.2.1.1.1. Ikke-automatiske vægte

2.2.1.1.2. Måleinstrumenter

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

2.2.1.1.3. Flasker som målebeholdere

2.2.1.1.4. Emballering af visse varer efter vægt eller volumen i

færdigpakninger og nominelle mængder for færdigpak-

kede produkter

2.2.1.1.5. Måleenheder

2.2.1.1.6. Fælles bestemmelser for måleinstrumenter og måletek-

niske kontrolmetoder

2.2.1.2. Krystalglasvarer

2.2.1.3. Mærkning af fodtøj og tekstiler

2.2.1.3.1. Mærkning af fodtøj

2.2.1.3.2. Mærkning af tekstiler

2.2.1.4. Akkreditering

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Udvidede kontrolbeføjelser ved tilsyn med visse produkter efter lov

om sikkerhed til søs

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Små ikke-statslige raketopsendelser

2.4.1. Baggrund

2.4.2. Gældende ret

2.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Ophævelse af fristen for udstedelse af havplanen

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget skal bidrage til at realisere regeringens ambition om at redu-

cere risikoen for, at ulovlige produkter sælges i Danmark. Danskerne skal

kunne have tillid til, at de produkter, de køber, lever op til gældende regler

og kan yde det, produkterne er købt til. Alle skal kunne handle sikkert uden

at blive snydt. Lovforslaget har derfor til formål at udbrede den ensartede

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

ramme for kontrollen med produkters sikkerhed og overensstemmelse, som

blev skabt med lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsover-

vågning (herefter produktloven), til en række yderligere områder.

Lovforslaget skal samtidig supplere Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produkt-

overensstemmelse (herefter markedsovervågningsforordningen), der finder

endelig anvendelse den 16. juli 2021.

Produktloven var en opfølgning på regeringens vækstplan for handel og

logistik fra januar 2020, og havde til formål at opdatere og fremtidssikre

reglerne for markedsovervågning af produkter under de nye vilkår, som di-

gitaliseringen, væksten i global e-handel, fremkomsten af bl.a. platforme i

forsyningskæden og nye teknologier har skabt.

Med produktloven har kontrolmyndighederne fået et bedre udgangspunkt

for at sikre, at de produkter, som danske brugere køber i både fysiske- og

onlinebutikker, lever op til gældende regler og sikkerhedskrav. Samtidig gi-

ver loven bedre muligheder for at sætte ind over for de virksomheder og

platforme m.v., også uden for EU, som ikke efterlever gældende regler og

dermed udsætter lovlydige danske virksomheder for urimelig konkurrence.

Produktloven finder i dag anvendelse på 18 produktområder under Er-

hvervsministerens ressort. Den gældende lov supplerer markedsovervåg-

ningsforordningen på de 13 områder, som udspringer af retsakter under for-

ordningens anvendelsesområde. Samtidig ensartes markedsovervågningen

af produkter, der er omfattet af forordningen, med de produkter på Sikker-

hedsstyrelsens ressortområde, som er nært beslægtede hermed, men som fal-

der uden for forordningens anvendelsesområde. Dermed er der med pro-

duktloven skabt et klart og ensartet fundament for kontrollen med produkter.

Samtidig går flere af lovens kontrolbeføjelser, eksempelvis mulighederne

for at udtage produkter til kontrol under en skjult identitet og blokere for

adgangen til en onlinegrænseflade (hjemmeside, app m.v.), videre end mar-

kedsovervågningsforordningens minimumbeføjelser for at styrke kontrollen

med produkter og sætte ind over for virksomheders handel med farlige og

ulovlige produkter. Samtidig er sanktionerne skærpet.

Med dette lovforslag foreslås produktlovens anvendelsesområde og dermed

også de skærpede kontrolbeføjelser og sanktionsmuligheder udvidet til at

omfatte yderligere en række områder. Konkret medfører lovforslaget, at de

vejledende bødeniveauer for at overtræde reglerne og dermed potentielt ud-

sætte forbrugerne for risici og andre virksomheder for unfair konkurrence,

bliver væsentligt højere end i dag på disse nye områder, så incitamentet til

at ”skyde genvej” ved ikke at leve op til reglerne mindskes.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

For det første foreslås områderne krystalglasvarer og mærkning af hen-

holdsvis fodtøj og tekstiler tilføjet til produktlovens anvendelsesområde, og

ressortansvaret herfor flyttet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til Sik-

kerhedsstyrelsen.

For det andet foreslås reguleringen af metrologi og akkreditering flyttet fra

lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme (herefter erhvervs-

fremmeloven) til produktloven med lovforslaget. Sikkerhedsstyrelsen har de

seneste 12 år været ressortmyndighed for metrologi og akkreditering, her-

under udstedt bekendtgørelser og haft ansvaret for kontrollen med reglernes

overholdelse, uagtet at erhvervsfremmeloven hører under Erhvervsstyrel-

sen. Med den foreslåede udvidelse af produktloven benyttes anledningen til

at foreslå at samle reguleringen af metrologi og akkreditering med de øvrige

produkt- og markedsovervågningsrelaterede områder under produktloven.

Direktiverne om krystalglasvarer og mærkning af fodtøj samt forordningen

om mærkning af tekstiler er omfattet af markedsovervågningsforordningen.

På metrologiområdet findes der desuden syv direktiver, hvor der skal fast-

sættes supplerende bestemmelser til markedsovervågningsforordningen. .

Ved at flytte områderne til produktloven gennemføres de supplerende be-

stemmelser til markedsovervågningsforordningen således for disse direkti-

ver. Herudover vil det være hensigtsmæssigt, at kontrolbeføjelserne fra mar-

kedsovervågningsforordningen også kan anvendes på de måleinstrumenter,

som ikke er omfattet af EU-regler, så områderne ensartes mest muligt.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om ændring af lov om sikkerhed

til søs. Formålet med de foreslåede ændringer er primært at sikre, at de kon-

trolbeføjelser, som i produktloven er tillagt kontrolmyndighederne, også kan

anvendes på tilsyn med skibsudstyr, fritidsfartøjer og personlige fartøjer, når

produkterne er erhvervsrettede. Tilsynet med produkterne er allerede omfat-

tet af kontrolbeføjelserne i produktloven, i det omfang de er forbrugerret-

tede, og beføjelserne ikke fremgår af lov om sikkerhed til søs. Med lov-

forslaget vil dette også gælde, når produkterne er erhvervsrettede.

Med lovforslaget sikres samtidig, at markedsovervågningsmyndighederne

vil kunne få de nødvendige minimumsbeføjelser i forhold til skibsudstyr og

fritidsfartøjer og personlige fartøjer, som krævet efter markedsovervåg-

ningsforordningen.

Lovforslaget indeholder desuden en ændring af lov om fyrværkeri og andre

pyrotekniske artikler (herefter fyrværkeriloven), hvormed erhvervsministe-

ren bemyndiges til et fastsætte regler om små ikke-statslige raketter som et

led i opfølgningen på en rapport fra Regeringens tværministerielle arbejds-

gruppe om regulering og myndighedsorganisering af civile raketaktiviteter

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

fra april 2019

Civile raketaktiviteter - Rapport fra den tværministerielle ar-

bejdsgruppe om regulering og myndighedsorganisering af civile raketakti-

viteter.

Lovforslaget indeholder endelig en ændring af lov om maritim fysisk plan-

lægning (herefter havplanloven). Havplanloven fastlægger rammerne for

gennemførelsen af en planlægning af de danske havområder. Formålet med

havplanloven er bl.a. at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer,

udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag samt at tage hensyn

til samspillet mellem land og hav.

Det følger af § 10, stk. 2, 1. pkt. i havplanloven, at erhvervsministeren senest

den 31. marts 2021 skal udstede havplanen.

Forslag til havplanen skal i 6 måneders høring inden udstedelsen. Høringen

er imidlertid udskudt, så udpegningen af nye naturområder på havet kan ind-

drages i havplanlægningen. Det er således ikke muligt at udstede havplanen

senest den 31. marts 2021. På den baggrund foreslås det, at fristen den 31.

marts 2021 i havplanlovens § 10, stk. 2, 1. pkt. ophæves.

1.1. Introduktion til markedsovervågningsforordningen

Markedsovervågningsforordningen trådte i kraft den 15. juli 2019 og finder

endelig anvendelse fra den 16. juli 2021. Forordningen afløser de dele af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008

om kravene til akkreditering (herefter: Forordning nr. 765/2008), der om-

handler markedsovervågning. Markedsovervågningsforordningen bygger

videre på principperne i forordning nr. 765/2008, og målet er fortsat, at pro-

dukter, der er omfattet af varernes frie bevægelighed inden for EU, opfylder

krav om et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som bl.a. sund-

hed, sikkerhed, klima og miljø. Herunder i særdeleshed beskyttelse af bru-

gernes tillid til de solgte varer for så vidt angår mærkning, sikkerhed og tillid

til produktet i købssituationen. Formålet med forordningen er i hovedtræk

at forhindre, at produkter, der ikke overholder de gældende regler, og som

kan forringe konkurrencevilkårene for de erhvervsdrivende, der sælger lov-

lige produkter, bringes i omsætning på EU-markedet

–

på den måde styrkes

det indre marked for varer.

Et andet hovedformål er at ensarte markedsovervågningen yderligere, både

på tværs af medlemsstaterne og på tværs af produktområderne. Markeds-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

overvågning er den samlede betegnelse for de kontrolaktiviteter og foran-

staltninger, der gennemføres og træffes af myndighederne for at sikre, at

markedsførte produkter opfylder de gældende regler.

Markedsovervågningsforordningen finder anvendelse på de produkt- og en-

hedsområder, der er omfattet af den EU-harmoniseringslovgivning, der er

anført i forordningens bilag I, medmindre der findes særlige bestemmelser

med samme formål i EU-harmoniseringslovgivningen, der på en mere spe-

cifik måde regulerer særlige markedsovervågnings- og håndhævelsesaspek-

ter. Markedsovervågningsforordningen gælder for 70 direktiver og forord-

ninger og ensarter dele af forpligtelserne og kontrolbeføjelserne. Forordnin-

gen har til formål at supplere og styrke eksisterende bestemmelser i direkti-

verne og forordningerne og sikre en ensartet ramme for markedsovervåg-

ning af disse produkter på EU-plan. Forordningen har samtidig til hensigt at

gøre de mekanismer for udveksling af oplysninger og for situationer, hvor

hurtig indgriben er nødvendig efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (her-

efter: produktsikkerhedsdirektivet), mere effektive.

Af forordningens bilag 1 fremgår en lang række af harmoniserede EU-rets-

akter, som fastsætter nærmere krav til de enkelte produktområder, herunder

Rådets direktiver 69/493/EØF, 75/107/EØF, 76/211/EØF og 80/181/EØF,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 94/11/EF, 2007/45/EF,

2009/34/EF, 2014/31/EU og 2014/32/EU og Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 1007/2011, henholdsvis krystalglas, flasker som

målebeholdere, emballering af visse varer i færdigpakninger, måleenheder,

fodtøj, nominelle mængder for færdigpakkede produkter, bestemmelser for

måleinstrumenter og måleteknisk kontrol, ikke-automatiske vægte, målein-

strumenter og tekstilprodukter. De nævnte produkter og enheder er alle om-

fattet af dette lovforslag og føjes således til de 13 områder, hvor produktlo-

ven allerede har gennemført markedsovervågningsforordningen. Herudover

gennemfører lovforslaget markedsovervågningsforordningen på 2 områder

under lov om sikkerhed til søs: fritidsfartøjer og skibsudstyr. Der henvises i

øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.

Markedsovervågningsforordningen forudsætter, at medlemsstaterne fast-

sætter nærmere regler, herunder sanktioner for overtrædelse af forordningen

og tillægger myndighederne en række markedsovervågningsbeføjelser.

Medlemsstaterne skal som minimum tillægge myndighederne de beføjelser,

som er angivet i forordningens artikel 14, stk. 4. Her stiller forordningen

krav om en række nye beføjelser, som blev indført med produktlovens

ikrafttrædelse den 1. juli 2020 for en stor del af de produktområder, som

Sikkerhedsstyrelsen udfører markedsovervågning på. Beføjelserne er derfor

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

allerede en del af gældende ret i dag. Det gælder bl.a. forordningens artikel

14, stk. 4, litra k, hvorefter kontrolmyndigheden skal have mulighed for at

påbyde, at produktrelateret indhold fjernes fra en onlinegrænseflade (hjem-

meside, app m.v.), eller at der tydeligt advares ved adgangen til en online-

grænseflade indeholdende produkter, som udgør en alvorlig risiko. Hertil

kommer kontrolmyndighedens beføjelse til at blokere adgangen til en onli-

negrænseflade.

Andre nye beføjelser, som markedsovervågningsforordningen stiller krav

om, er f.eks. muligheden for at indhente oplysninger, herunder tekniske

aspekter i indlejret software i produkter, jf. artikel 14, stk. 4, litra a, og mu-

ligheden for at erhverve produktprøver under skjult identitet, jf. artikel 14,

stk. 4, litra j. Desuden giver forordningen myndighederne mulighed for at

viderefakturere omkostninger forbundet med markedsovervågningen helt

eller delvist til virksomheden i tilfælde af manglende overensstemmelse, jf.

artikel 15.

Endvidere indeholder forordningen også beføjelser, der allerede inden pro-

duktlovens ikrafttrædelse var en del af gældende ret, men som nu er videre-

ført i produktloven. Det omfatter f.eks. kontrolmyndighedens mulighed for

at pålægge erhvervsdrivende at afgive relevante oplysninger eller dokumen-

tation, at indlede undersøgelser på eget initiativ eller at pålægge erhvervs-

drivende af træffe foranstaltninger, når et produkt ikke er i overensstem-

melse med reglerne.

Udover ovenstående krav, der som nævnt allerede er en del af produktlovens

bestemmelser og dermed gældende ret for en lang række produktområder,

er der i forordningens artikel 4 krav om, at der for visse produktområders

vedkommende skal etableres en erhvervsdrivende i EU, som markedsover-

vågningsmyndighederne kan rette deres anmodninger m.v. til. Kravet gæl-

der for virksomheder, der sælger fra tredjelande direkte til EU-forbrugere.

Efter forordningens artikel 4, stk. 1, er der således et krav om, at visse pro-

dukter alene må bringes i omsætning, hvis en erhvervsdrivende, der er etab-

leret i EU, er ansvarlig for en række nærmere angivne opgaver, herunder

bl.a. verificeringen af dokumentation, oplysningspligt og underretning af

markedsovervågningsmyndighederne, hvis den erhvervsdrivende har grund

til at tro, at et produkt udgør en risiko. En erhvervsdrivende, som er placeret

uden for EU, skal altså have en bemyndiget repræsentant i EU, som myn-

dighederne kan samarbejde med. Bestemmelsen i artikel 4 finder kun an-

vendelse for produkter, der er omfattet af nogle nærmere bestemte EU-rets-

akter, herunder bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 2014/31/EU

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

og 2014/32/EU om henholdsvis ikke-automatiske vægte og måleinstrumen-

ter.

Markedsovervågningsforordningen fastsætter ikke konkrete krav til, hvor-

dan markedsovervågningen skal tilrettelægges. Den anfører overordnede

mål for kontrollen, bl.a. at markedsovervågningsmyndighederne skal gen-

nemføre aktiviteter for at sikre effektiv markedsovervågning af produkter,

som er gjort tilgængelige online og i fysiske butikker, og for så vidt angår

produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen. Derudover

angiver forordningen, at markedsovervågningsmyndighederne skal følge en

risikobaseret tilgang, når det afgøres, hvilke kontroller der skal udføres og

på hvilke typer af produkter.

Markedsovervågningsforordningen forpligter også medlemsstaterne til at

fastsætte sanktioner, som er tilstrækkeligt effektive, proportionale og har en

afskrækkende effekt. Det betyder, at forordningen forudsætter, at der fast-

sættes regler for overtrædelse af forordningens bestemmelser, herunder

f.eks. i relation til de produktområder, hvor der efter forordningen stilles

krav om en bemyndiget repræsentant. Der er allerede fastsat de sanktions-

bestemmelser, som er nødvendige efter forordningen, i produktloven, for så

vidt angår de produkter, som er en del af produktlovens anvendelsesområde.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om produkter og mar-

kedsovervågning

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2 i produktloven, hvilke områder loven finder anvendelse

på. Det er forudsat i de almindelige bemærkninger til forslaget til produkt-

loven, at et væsentligt element i formålet med loven er ensretning på tværs

af Sikkerhedsstyrelsens områder. Derfor kan produktloven i fremtiden

rumme andre produktområder end dem, der i dag fremgår af anvendelses-

området i lovens § 2, jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L 179 som frem-

sat, side 34-35.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2019-2020,

A, L 179 som fremsat, side 46-51, at § 2, stk. 1, omfatter produkter, der er

reguleret af direktiver eller forordningen, og § 2, stk. 2, omfatter produkter,

der er nationalt reguleret. Det følger endvidere, at den relevante kontrolmyn-

dighed bør kunne anvende de samme beføjelser i relation til de nationalt

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

regulerede produkter som til de produkter, der er reguleret af direktiver og

forordninger.

De nye områder, der med dette lovforslag foreslås omfattet af produktlovens

anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, findes i dag i henholds-

vis lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme (herefter er-

hvervsfremmeloven) og lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring (her-

efter markedsføringsloven), som gennemgås i det følgende.

2.1.1.1. Forholdet til erhvervsfremmeloven

Erhvervsfremmeloven har til formål at styrke udviklingen i dansk erhvervs-

liv gennem en sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af hele

Danmark. Lovens sigte er bl.a. at forbedre rammevilkårene for at starte, ud-

vikle og drive virksomhed i Danmark, at fremme produktiviteten, konkur-

renceevnen og internationaliseringen hos danske virksomheder og at

fremme tilpasningen af erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, nye tek-

nologier og forretningsmodeller, miljøforhold og den samfundsmæssige ud-

vikling i øvrigt.

Erhvervsministeren har i medfør af loven beføjelse til at iværksætte en

række erhvervsfremmeaktiviteter til opfyldelse af lovens formål. Erhvervs-

ministeren kan herunder iværksætte analyser og evalueringer af erhvervspo-

litisk relevans, aktiviteter til fremme af regional og lokal erhvervsudvikling

og aktiviteter til fremme af etablering af nye virksomheder. Herudover kan

erhvervsministeren yde hel eller delvis finiansering og tilbyde andre økno-

miske incitamenter til aktiviteter, der iværksættes inden for lovens formål.

Udover ovenstående fastsætter erhvervsfremmeloven de overordnede ram-

mer for metrologi og akkreditering, og loven indeholder på den baggrund

også hjemler for erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler på disse

områder.

Det fremgår af § 16 i erhvervsfremmeloven, at erhvervsministeren bemyn-

diges til at fastsætte de regler vedrørende akkreditering, der er nødvendige

for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering. Dette gælder bl.a.

regler om udpegning af et nationalt akkrediterings organ og dets opgaveva-

retagelse, om akkreditering af virksomheder og om sanktioner ved mang-

lende overholdelse af en meddelt akkreditering. Bemyndigelserne er ud-

møntet i bekendtgørelse nr. 1230 af 11. december 2009 om udpegning af det

nationale akkrediteringsorgan og bekendtgørelse nr. 913 af 25. september

2009 om akkreditering af virksomheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det fremgår af § 17 i erhvervsfremmeloven, at det nationale akkrediterings-

organ kan foretage akkreditering i udlandet efter særskilt aftale med er-

hvervsministeren. Herudover fremgår det af lovens § 19, at det nationale

akkrediteringsorgan har mulighed for at kræve betaling for driftsopgaver,

som relaterer sig til akkrediteringsydelsen.

Efter erhvervsfremmelovens § 18 bemyndiges erhvervsministeren også til

at fastsætte regler om metrologi i et vidt omfang. Erhvervsministeren kan

således fastsætte regler om anvendelsen af måleenheder, etablering og ved-

ligeholdelse af primær- og referencenormaler, måleteknik og måleinstru-

menter og deres anvendelse, og måleteknisk kontrol m.v. Erhvervsministe-

ren bemyndiges i bestemmelsen også til at fastsætte regler om bemyndigelse

af organer til udførelse af overensstemmelsesvurderingsopgaver, ligesom

erhvervsministeren udpeger nationale metrologiinstitutter, der skal etablere

og vedligeholde primær- og referencenormaler. Erhvervsministerens be-

myndigelser efter loven til fastsættelse af regler på metrologiområder er ud-

møntet i en lang række bekendtgørelser, der implementer en række EU-di-

rektiver:

- Bekendtgørelse nr. 1381 af 25. november 2016 om tilgængeliggø-

relse på markedet af ikke-automatiske vægt, som implementerer dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af 26. fe-

bruar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning ved-

rørende tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte.

- Bekendtgørelse nr. 544 af 28. maj 2018 om tilgængeliggørelse på

markedet af måleinstrumenter, som implementerer dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014 om

harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på

markedet af måleinstrumenter.

- Bekendtgørelse nr. 590 af 29. maj 2018 om flasker som målebehol-

dere, som implementerer Rådets direktiv 75/107/EØF af 19. decem-

ber 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om flasker

anvendt som målebeholdere.

- Bekendtgørelse nr. 547 af 28. maj 2018 om e-mærkning af færdig-

pakkede varer, som implementerer Rådets direktiv 76/211/EØF af

20. januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lov-

givning om emballering af visse varer efter vægt og volumen i fær-

digpakninger og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007

om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdig-

pakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og

80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF.

- Bekendtgørelse nr. 998 af 8. oktober 2008 om nominelle mængder

for færdigpakket vin og spiritus, samt mærkning af aerosolbehol-

dere, som implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af bestem-

melser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bekendtgørelse nr. 1139 af 15. december 2003 om EØF-typegod-

kendelse og

–verifikation

(Fælles bestemmelser om måleinstrumen-

ter samt om måletekniske kontrolmetoder) med senere ændringer,

som implementer rådsdirektiv 71/316/EØF af 26. juli 1971 om til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivning med hensyn til fælles be-

stemmelser om måleinstrumenter samt om måletekniske kontrolme-

toder med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. 618 af 13. maj 2020 om det internationale en-

hedssystem, SI, og andre lovlige enheder, som implementerer Rå-

dets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder med se-

nere ændringer.

Udover ovenstående bekendtgørelser er bemyndigelserne også anvendt til

at fastsætte en række nationale regler om anvendelse af måleenheder og må-

leinstrumenter m.v.:

- Bekendtgørelse nr. 593 af 29. maj 2018 om anvendelse af målesy-

stemer til kvantitativ måling af andre væsker end vand og udmåling

af luftformig gas i portioner.

- Bekendtgørelse nr. 592 af 29. maj 2018 om anvendelse af automati-

ske vægte.

- Bekendtgørelse nr. 591 af 29. maj 2018 om anvendelse af ikke-au-

tomatiske vægte.

- Bekendtgørelse nr. 583 af 28. maj 2018 om anvendelse af flerdimen-

sionale måleinstrumenter.

- Bekendtgørelse nr. 582 af 28. maj 2018 om anvendelse af målein-

strumenter til måling af forbrug af vand, gas, el eller varme.

- Bekendtgørelse nr. 546 af 28. maj 2018 om varmefordelingsmålere,

der anvendes som grundlag for fordeling af varmeudgifter.

- Bekendtgørelse nr. 545 af 28. maj 2018 om krav til målerinstallatø-

rer, som monterer, skalerer og servicerer varmefordelingsmålere.

- Bekendtgørelse nr. 1178 af 6. november 2014 om måleteknisk kon-

trol med målere, der anvendes til måling af forbrug af køleenergi i

fjernkøleanlæg og centralkøleanlæg.

Endelig er bemyndigelserne også anvendt til at fastsætte en del bekendtgø-

relser, der ophæver tidligere måletekniske direktiver og forskrifter, og til

udarbejdelse af fem vejledninger om vægt- og instrumentsejernes egenkon-

trol.

Erhvervsfremmeloven fastsætter rammerne for kontrollen med metrologi-

området. Det fremgår af lovens § 18, stk. 3, at erhvervsministeren har hjem-

mel til at skaffe sig adgang, hvis det skønnes nødvendigt, til offentlige og

private ejendomme og lokaliteter uden retskendelse for at varetage hvervet

med måleteknisk kontrol. Herudover er erhvervsministeren ved lovens § 18,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

stk. 1, bemyndiget til at fastsætte regler om den måletekniske kontrol. I prak-

sis har erhvervsministeren henlagt sine beføjelser på metrologiområdet til

Sikkerhedsstyrelsen, som dermed også varetager kontrolopgaven.

Afslutningsvis fastlægger lovens § 23, stk. 3, at der kan fastsættes straf af

bøde i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, for overtrædelse af for-

skrifterne.

2.1.1.2. Forholdet til markedsføringsloven

Det fremgår af § 12 i markedsføringsloven, at erhvervsministeren efter for-

handling med repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsorgani-

sationer kan fastsætte bestemmelser om, at bestemte varebetegnelser eller

symboler er forbeholdt eller skal benyttes for varer, der opfylder visse nær-

mere angivne betingelser, og at bestemte varer kun må sælges eller udbydes

til salg, hvis varerne eller deres indpakning oplyser om varernes indhold og

sammensætning, holdbarhed, behandlingsmåde og egenskaber i øvrigt.

Besemmelsen er anvendt til at fastsætte to bekendtgørelser om mærknings-

krav til bestemte varer, der implementerer EU-direktiver. Det drejer sig om

bekendtgørelse nr. 122 af 6. marts 1973 om krystalglasvarer, som imple-

menterer Rådets direktiv 69/493/EØF af 15. december 1969 om tilnærmelse

af medlemsstaternes lovgivning om krystalglas, og bekendtgørelse nr. 759

af 15. september 1995 om mærkning af materialer anvendt i hovedbestand-

dele af fodtøj med henblik på salg i detailledet, som implementerer Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 94/11/EØF af 23. marts 1994 om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser ved-

rørende mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med

henblik på salg i detailledet.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning.

Som nævnt i indledningen er en del af hensigten med lovforslaget at tilføje

nye områder til produktlovens anvendelsesområde. Intentionen med pro-

duktloven har fra starten været at ensarte rammen for markedsovervågnin-

gen af produktområderne på Sikkerhedsstyrelsens område samtidig med at

gennemføre markedsovervågningsforordningen på de af Sikkerhedsstyrel-

sens områder, der er omfattet heraf.

Sikkerhedsstyrelsen har i 2020 overtaget ressortansvaret for tre nye produkt-

områder, der alle er omfattet af markedsovervågningsforordningens anven-

delsesområde. Det drejer sig om krystalglasvarer og mærkning af henholds-

vis fodtøj og tekstiler. Reguleringen af de nye områder er som nævnt i pkt.

2.1.1.2. omfattet af to bekendtgørelser fastsat i medfør af markedsføringslo-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

ven, hvilken er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ressort, mens det sid-

ste område er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1007/2011 af 27. september 2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet

etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning. Herud-

over foretager Sikkerhedsstyrelsen allerede i dag markedsovervågning af

metrologi og akkreditering, hvor størstedelen af metrologiområdet også er

omfattet af markedsovervågningsforordningen. Metrologi og akkreditering

er som nævnt i pkt. 2.1.1.1. Sikkerhedsstyrelsens myndighedsområde, men

omfattet af erhvervsfremmeloven under Erhvervsstyrelsens ressort. Det er

imidlertid Sikkerhedsstyrelsen, som i mere end 12 år har udstedt de nødven-

dige bekendtgørelser og haft ansvaret for den førte kontrol med reglernes

overholdelse på områderne.

Med henblik på at følge intentionen med produktloven om at ensarte ram-

merne for Sikkerhedsstyrelsens produktområder finder Erhvervsministeriet

det oplagt, at reguleringen af krystalglasvarer, mærkning af henholdsvis

fodtøj og tekstiler og metrologi indføres i produktloven. Den foreslåede æn-

dring af produktlovens § 2 medfører, at de pågældende områder omfattes af

produktloven, hvilket medfører, at der foretages den nødvendige gennem-

førsel af markedsovervågningsforordningen på områderne.

Det vurderes i øvrigt at være til gavn for de erhvervsdrivende såvel som

brugerne af de produkter inden for metrologiområdet, der ikke er omfattet

af markedsovervågningsforordningen eller EU-regulering i øvrigt, at disse

også omfattes af produktlovens regler. Produktloven omfatter i forvejen pro-

dukter, der ikke er omfattet af EU-regulering. Formålet med dette er, at

skabe mere tydelighed omkring de erhvervsdrivendes retsstilling samt sikre

bedre vilkår for brugerne bl.a. ved at risikobasere kontrollen med produk-

terne, herunder forbrugerprodukter.

Erhvervsministeriet ser desuden en oplagt mulighed for også at flytte akkre-

diteringsområdet fra erhvervsfremmeloven til Sikkerhedsstyrelsens egen

hovedlov i form af produktloven. Akkreditering hører historisk tæt sammen

med metrologiområdet og uanset, at akkreditering ikke er et produktområde,

er det tæt forbundet med de øvrige produktområder, der er omfattet af pro-

duktlovens anvendelsesområde. Den foreslåede ændring af produktlovens §

2, stk. 2, medfører, at også akkreditering omfattes af produktlovens anven-

delsesområde.

Akkreditering handler i hovedtræk om, hvorvidt de bemyndigede organer,

som foretager overensstemmelsesvurdering for størstedelen af de omfattede

produkter, opfylder kravene til at være akkrediteret til at udføre bestemte

overensstemmelsesvurderings- og typegodkendelsesopgaver. Reglerne for

udpegning af bemyndigede organer, herunder tilsyn og kontrol med orga-

nerne, er i forvejen omfattet af produktloven, og det vurderes derfor at være

hensigtsmæssigt, at også reglerne for akkreditering omfattes af loven.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Erhvervsministeriet vurderer ikke, at der ved flytningen af reglerne om ak-

kreditering fra erhvervsfremmeloven til produktloven skal ske en materiel

ændring af reglerne. Hensigten er alene en flytning af reglerne til produkt-

loven, og at reglerne i den forbindelse skal tilpasses produktlovens struktur

men indholdsmæssigt forblive uændret.

Ved flytningen af reglerne om metrologi vil der ske enkelte materielle æn-

dringer i reglerne, idet der bl.a. foreslås en bestemmelse, hvorefter kontrol-

myndigheden kan meddele forbud eller påbud til en instrumentejer. Ligele-

des videreføres der ikke regler om, at der kan opkræves et gebyr for be-

stemte opgaver af den, som erhvervsministeren henlægger de beføjelser for

administration af reglerne på metrologiområdet, som ellers var henlagt til en

underliggende myndighed, til. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr.

16, og § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.2. Tilpasning af lov om produkter og markedsovervågning

2.2.1. Gældende ret

De produkter, der i dag er omfattet af produktlovens anvendelsesområde i §

2, stk. 1, er omfattet af forskellige direktiver og forordninger. Det samme

gør sig gældende for de fleste af de nye områder, der med dette lovforslag

foreslås omfattet af produktlovens anvendelsesområde. Som anført ovenfor

i lovforslagets pkt. 2.1.1. er de pågældende direktiver og forordninger på de

nye foreslåede områder gennemført ved bekendtgørelser fastsat i medfør af

enten erhvervsfremmeloven eller markedsføringsloven.

I 2008 vedtog EU ”den nye metode” (new legislative framework) for at for-

bedre vilkårene på det indre marked og styrke den frie bevægelighed af va-

rer. Den nye metode indeholder en række reguleringsmæssige initiativer,

som har til hensigt at styrke anvendelsen og håndhævelsen af reguleringen

på det indre marked. Dette indebærer bl.a., at der i en række direktiver og

forordninger, som er udarbejdet på baggrund af den nye metode, er anvendt

en fælles juridisk ramme, så forpligtelserne og definitionerne så vidt muligt

er ensrettet, og terminologien i øvrigt er mere konsekvent. Direktiver og

forordninger, der omhandler varer og er udarbejdet forud for den nye me-

tode, har ikke på samme måde anvendt en fælles juridisk ramme og vil der-

for ikke nødvendigvis være ensrettet i forhold til EU-rettens øvrige retsakter

omhandlende varer.

En stor del af produktlovens nuværende anvendelsesområde er produkter,

hvor de EU-retsakter, der regulerer produkterne, er udarbejdet efter den nye

metode og omfattet af markedsovervågningsforordningen. En del ældre EU-

retsakter, der ikke er udarbejdet efter den nye metode, er også en del af an-

vendelsesområdet. Det samme gør sig gældende for de områder, der foreslås

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

indført i produktlovens anvendelsesområde. Produkter omfattet af lovforsla-

gets § 1, nr. 2, er ligesom produkterne i produktlovens § 2, stk. 1, nr. 2-11

og 13-15, alle omfattet af harmoniseret EU-regulering, som er omfattet af

markedsovervågningsforordningen. Områderne omfattet af lovforslagets §

1, nr. 3, hvor der foreslås nye nr. 3 og 5, er ikke omfattet af markedsover-

vågningsforordningen, hvilket også gør sig gældende for produkter omfattet

af produktlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 12, og stk. 2. Der er dog i disse tilfælde

tale om produkter, der enten er omfattet af andre EU-retsakter uden for mar-

kedsovervågningsforordningens anvendelsesområde eller af nationale reg-

ler, der i vidt omfang er fastsat, så de ligger tæt op ad sammenlignelig EU-

harmoniseringslovgivning. For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 3, hvor

der forslås et nyt nr. 4, er der ikke tale om et decideret produktområde. Der

er tale om krav til hvilke måleenheder, der skal anvendes, når f.eks. mål eller

vægt skal angives på en vare.

Uanset hvornår EU-retsakterne er affattet, og om de er omfattet af markeds-

overvågningsforordningen eller ej, er det fælles for de nye områder, som

med lovforslaget foreslås omfattet af produktlovens anvendelsesområde

–

bortset fra akkreditering

–

og de områder, som allerede er en del af produkt-

lovens anvendelsesområdet, at de alle i et eller andet omfang indeholder for-

pligtelser for den, der bringer et produkt i omsætning på EU’s

indre

marked

eller det danske marked. Hvis ikke forpligtelserne overholdes, kan der blive

truffet foranstaltninger over for den erhvervsdrivende, eller vedkommende

kan ifalde straf.

De generelle pligter efter produktloven fremgår af lovens kapitel 2. Det

fremgår af § 5, stk. 1, i produktloven, at den erhvervsdrivende, der bringer

et produkt i omsætning eller gør det tilgængeligt på markedet, skal sikre, at

produktet opfylder en række krav. Produktet skal opfylde reglerne i loven

eller regler fastsat i medfør af loven, det skal opfylde regler i produktforord-

ninger og markedsovervågningsforordningen, hvis det er omfattet heraf, og

så må produktet ikke indebære en risiko, når det installeres og vedligeholdes

passende og anvendes til den forudsatte eller med rimelighed forventede an-

vendelse.

Bestemmelsen i § 5, stk. 1, stiller altså overordnede krav til produkter. Det

følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L

179 som fremsat, side 54, at de konkrete krav til det enkelte produkt vil blive

næmere udmøntet i bekendtgørelser, som udstedet i medfør af lovens § 8.

Det fremgår af § 8, stk. 1, i produktloven, at erhvervsministeren kan fast-

sætte regler om de sikkerhedsmæssige, tekniske og formelle krav til et pro-

dukt omfattet af § 2, herunder krav til produktets egenskaber, udførelse,

mærkning og markedsføring. Efter stk. 2 kan erhvervsministeren fastsætte

nærmere regler om krav til de erhvervsdrivende, som er forpligtede i hen-

hold til loven.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger af forarbejderne til produktlovens § 8, jf. Folketingstidende 2019-

2020, A, L 179 som fremsat, side 58-59, at bestemmelserne skal anvendes

til at fastsætte en bekendtgørelse for hvert produktområde, der enten imple-

menterer eller gennemfører EU-retsakter på det givne produktområde eller

fastsætter krav til produkter, der ikke er omfattet af EU-lovgivning, herun-

der også nærmere regler og forpligtelser for de erhvervsdrivende.

For at sikre, at de erhvervsdrivende overholder forpligtelserne i produktlo-

vens § 5 og i regler fastsat i medfør af § 8, føres der kontrol efter reglerne i

lovens kapitel 3.

Det fremgår af § 9, stk. 1, i produktloven, at Sikkerhedsstyrelsen varetager

opgaven som kontrolmyndighed, medmindre andet følger af stk. 2. Det føl-

ger af stk. 2, at i de tilfælde, hvor der er fastsat regler om forebyggelse af

specifikke risici ved produkter omfattet af § 2, stk. 1, skal kontrollen foreta-

ges af den myndighed, der påser overholdelsen af reglerne om forebyggel-

sen af de specifikke risici.

Kontrolmyndigheden har herefter en række beføjelser efter produktlovens

kapitel 3, herunder bl.a. adgang uden retskendelse efter § 11, udtagelse af

produkter under skjult identitet efter § 12, og muligheden for at udstede for-

bud og påbud efter lovens §§ 13 og 14, § 15, stk. 2 og 3, § 16, stk. 1 og 2,

og §§ 17 og 19.

Det fremgår af § 14 i produktloven, at er et produkt ikke i overensstemmelse

med, eller lever en erhvervsdrivende ikke op til regler i denne lov, regler

fastsat i medfør af denne lov, produktforordninger eller markedsovervåg-

ningsforordningen, kan kontrolmyndigheden udstede påbud om en række

konkrete tiltag til enhver, der har bragt et produkt i omsætning, eller som

har været et led i omsætningskæden.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2019-2020,

A, L 179 som fremsat, side 72-75, at påbuddet både kan rette sig mod den,

der har bragt produktet i omsætning og imod senere led i afsætningskæden,

hvis det er relevant. Der vil i begge tilfælde være tale om erhvervsdrivende.

Hvis den erhvervsdrivende ikke overholder forpligtelserne eller de afgørel-

ser, som kontrolmyndigheden udsteder efter loven eller regler fastsat i med-

før heraf, kan vedkommende straffes med bøde eller under skærpende om-

stændigheder fængsel i op til 2 år. Det følger af lovens § 37.

Da alle EU-retsakter, der foreslås indført i produktlovens anvendelsesom-

råde, er udarbejdet henover en lang årrække fra 1969-2014

–

det vil sige

både før og efter den nye metode, som oplyst om tidligere i dette punkt

–

der ligesom med de EU-retsakter, der allerede er omfattet af produktloven,

store forskelle på retsakternes konkrete indhold, herunder på omfanget af

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

definitioner og forpligtelser for de erhvervsdrivende. Det er heller ikke alle

EU-retsakterne, der er omfattet af markedsovervågningsforordningen.

I de følgende punkter redegøres for gældende ret på de områder, der foreslås

tilføjet produktlovens anvendelsesområde.

2.2.1.1. Metrologi

2.2.1.1.1. Ikke-automatiske vægte

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af 26. februar 2014 om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggø-

relse på markedet af ikke-automatiske vægte gælder for tilgængeliggørelse

af ikke-automatiske vægte på det danske og europæiske marked. Direktivet

er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til

markedsovervågningsforordningen.

Markedsovervågningsforordningen

finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af direktivet, jf. forordnin-

gens artikel 2, stk. 1.

Direktivet finder efter artikel 1 anvendelse på ikke-automatiske vægte. Der

sondres i direktivets artikel 1, stk. 2, litra a-g, mellem forskellige anvendel-

sesområder for ikke-automatiske vægte. Anvendelsesområderne i artikel 1,

stk. 2, litra a-g, er først og fremmest bestemmelse af massen ved kommer-

cielle transaktioner og ved betaling af afgift, told, skat, bonus, bøde, veder-

lag, godtgørelse eller betaling af lignende art. Derudover finder direktivet

anvendelse på bestemmelse af massen med henblik på anvendelse af en lov

eller en administrativ bestemmelse eller til brug for retslig ekspertise. Di-

rektivet finder endvidere anvendelse på bestemmelse af massen i medicinsk

praksis ved vejning af patienter i forbindelse med helbredsovervågning, di-

agnose og medicinsk behandling, og bestemmelse af massen ved fremstil-

ling af receptpligtige lægemidler i apoteker og ved analyser foretaget i me-

dicinske og farmaceutiske laboratorier. Herudover finder direktivet anven-

delse på fastsættelse af prisen ud fra massen ved direkte salg til offentlighe-

den og fremstilling af færdigpakninger. Endelig følger det af artikel 1, stk.

2, litra g, at direktivet finder anvendelse på alle andre end de i litra a-f om-

handlede formål. En ikke-automatisk vægt eller vægt er i direktivets artikel

2, nr. 2, defineret som en vægt, der kræver en operatørs medvirken under

vejningen.

Direktivet er udarbejdet efter EU's nye metode (NLF), og det indeholder

bl.a. forpligtelser for erhvervsdrivende. En erhvervsdrivende er defineret

som fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributø-

ren. En fabrikant er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, som

fremstiller en vægt, eller som lader en sådan vægt konstruere eller fremstille

og markedsfører denne vægt under eget navn eller varemærke. Den bemyn-

digede repræsentant er defineret som enhver i Unionen etableret fysisk eller

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at

handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opga-

ver. En importør er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, der er

etableret i Unionen, og som bringer en vægt med oprindelse i et tredjeland i

omsætning på EU-markedet. En distributør er defineret som enhver fysisk

eller juridisk person i forsyningskæden ud over fabrikanten eller importøren,

der gør en vægt tilgængelig på markedet.

Efter artikel 6 skal fabrikanten, når denne bringer sin vægt i omsætning,

sikre, at den er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de væ-

sentlige krav i direktivets bilag I. Derudover skal fabrikanten af vægten, ud-

arbejde den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag II, og gennem-

føre eller få gennemført den i artikel 13 omhandlede relevante overensstem-

melsesvurderingsprocedure og anbringe CE-mærkningen og den supple-

rende metrologimærkning. Den tekniske dokumentation og EU-overens-

stemmelseserklæringen skal opbevares af fabrikanten i 10 år, efter vægten

er bragt i omsætning. Hvis fabrikanten har grund til at tro, at en vægt, denne

har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med direktivet, skal fa-

brikanten straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe vægten

i overensstemmelse med reglerne, trække den tilbage eller tilbagekalde den

fra markedet. Derudover skal fabrikanten kontakte kontrolmyndigheden,

hvis vægten udgør en risiko for almene samfundshensyn.

Fabrikanten kan efter artikel 7 udpege en bemyndiget repræsentant. Den be-

myndigede repræsentant udfører opgaver på vegne af fabrikanten, som dog

ikke kan omfatte konstruktion og fremstilling af produktet og dertilhørende

teknisk dokumentation. Hvis en bemyndiget repræsentant udpeges af fabri-

kanten, vil repræsentanten som minimum skulle varetage opgaver om kom-

munikation og samarbejde med kontrolmyndigheden, herunder om at kunne

stille relevant dokumentation til rådighed. Øvrige opgaver aftales med fa-

brikanten.

Importørens forpligtelser findes i artikel 8. Importøren må kun bringe vægte,

der opfylder kravene, i omsætning. Derfor skal importøren sikre sig, at fa-

brikanten har overholdt sine forpligtelser, bl.a. ved at kontrollere den tekni-

ske dokumentation, herunder overensstemmelseserklæringen, og efterse, at

produktet er påført CE-mærkning og den supplerende metrologimærkning,

og at produktet er ledsaget af den krævede dokumentation. Derudover skal

importøren påføre sine kontaktoplysninger på vægten og sikre sig, at væg-

ten, som vedkommende har ansvaret for, transporteres og opbevares uden

fare for dens overensstemmelse med kravene. Hvis importøren har grund til

at tro, at en vægt, der er bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med

reglerne, skal importøren straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at

bringe vægten i overensstemmelse med reglerne, trække den tilbage eller

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

tilbagekalde den fra markedet. Derudover skal importøren kontakte de rele-

vante kontrolmyndigheder, hvis vægten udgør en risiko for almene sam-

fundshensyn.

Efter artikel 9 skal distributøren, når denne gør en vægt tilgængelig på mar-

kedet, handle med fornøden omhu over for kravene i direktivet. Det inde-

bærer bl.a. kontrol af mærkning

–

herunder den supplerende metrologi-

mærkning

–

dokumentation og brugsanvisning, m.v. Derudover skal distri-

butøren sikre sig, at vægten transporteres og opbevares uden fare for dens

overensstemmelse med kravene, mens distributøren har ansvaret for vægten.

Hvis distributøren har grund til at tro, at en vægt, denne har gjort tilgængelig

på markedet, ikke er i overensstemmelse med direktivet, skal distributøren

sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger for at bringe vægten i

overensstemmelse med reglerne, trække den tilbage eller tilbagekalde den

fra markedet. Derudover skal distributøren, hvis vægten udgør en risiko for

personers sikkerhed eller sundhed, straks kontakte de relevante kontrolmyn-

digheder.

Fælles for de erhvervsdrivende er, at de efter anmodning fra en kontrolmyn-

dighed skal give alle oplysninger og dokumentation, der er nødvendig for at

påvise vægtens overensstemmelse med reglerne. Derudover skal de sikre

sig, at vægten er ledsaget af brugsanvisninger og informationer på et letfor-

ståeligt sprog.

Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1381 af 25. november

2016 om tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte. Be-

kendtgørelsen er fastsat med hjemmel i erhvervsfremmeloven. Efter be-

kendtgørelsens § 3, nr. 5-9, er henholdsvis fabrikant, bemyndiget repræsen-

tant, importør, distributør og erhvervsdrivende defineret enslydende med

definitionerne i direktivet.

De erhvervsdrivendes forpligtelser følger af kapitel 4 i bekendtgørelsen med

fabrikantens forpligtelser i §§ 5-12, reglerne for den bemyndigede repræ-

sentant i §§ 13 og14, importørens forpligtelser i §§ 15-22 og distributørens

forpligtelser i §§ 23-27. Herudover følger de erhvervsdrivendes fælles for-

pligtigelse til at give kontrolmyndigheden alle oplysninger og dokumenta-

tion for at påvise vægtens overensstemmelse med kravene af bekendtgørel-

sens § 53.

Forpligtelserne er en omskrivning af de erhvervsdrivendes forpligtelser i di-

rektivet. Ved omskrivningen er forpligtelserne tilpasset dansk lovteknik,

uden indholdsmæssigt at være ændret væsentligt i forhold til de enkelte ak-

tørers forpligtelser efter direktivet. Det følger f.eks. af bekendtgørelsens §

6, stk. 1, at fabrikanten for vægte, der er bestemt til at anvendes til de i § 2,

nr. 1-6, anførte formål, skal udarbejde den tekniske dokumentation, der er

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

omhandlet i bilag 2, og gennemføre eller få gennemført den i § 33 omhand-

lede relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure. Af direktivets arti-

kel 6, stk. 2, følger det, at fabrikanten for vægte, der er bestemt til at anven-

des til de formål, der er anført i artikel 1, stk. 2, litra a-f, skal udarbejde den

tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag II, og gennemføre eller få

gennemført den i artikel 13 omhandlede relevante overensstemmelsesvur-

deringsprocedure. Bekendtgørelsens bilag 2 svarer til direktivets bilag II,

hvormed bekendtgørelsens § 6, stk. 1, og direktivets artikel 6, stk. 2, har

samme indhold også efter omskrivningen.

På den baggrund er de erhvervsdrivendes forpligtelser i direktivet imple-

menteret i dansk ret.

2.2.1.1.2. Måleinstrumenter

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014 om

harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet

af måleinstrumenter gælder for tilgængeliggørelse af måleinstrumenter på

det danske og europæiske marked. Direktivet er omfattet af EU-harmonise-

ringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordnin-

gen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på pro-

dukterne omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

Direktivet finder efter artikel 2, stk. 1, anvendelse på måleinstrumenter som

defineret i de instrumentspecifikke bilag III til XII vedrørende vandmålere,

gasmålere og volumenkonverteringsenheder, elforbrugsmålere, varmeener-

gimålere, system til kontinuerlig og dynamisk kvantitativ måling af andre

væsker end vand, automatiske vægte, taxametre, måleredskaber til materi-

ale, instrumenter til dimensionsmåling og gasanalysatorer til udstødnings-

gas. Efter artikel 2, stk. 2, er direktivet endvidere et særdirektiv vedrørende

krav om elektromagnetisk immunitet som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU. Direktivet definerer i ar-

tikel 4, nr. 1, et måleinstrument som ethvert udstyr eller system med en må-

lefunktion, som er omfattet af artikel 2, stk. 1.

Direktivet er udarbejdet efter EU's nye metode (NLF), og det indeholder

bl.a. forpligtelser for erhvervsdrivende. En erhvervsdrivende er defineret

som fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributø-

ren. En fabrikant er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, som

fremstiller et måleinstrument eller får et måleinstrument konstrueret eller

fremstillet, og som markedsfører det pågældende måleinstrument under sit

navn eller varemærke eller tager det i brug til egne formål. Den bemyndi-

gede repræsentant er defineret som enhver i Unionen etableret fysisk eller

juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra en fabrikant til

at handle på dennes vegne i forbindelse med specifikke opgaver. En impor-

tør er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Unionen, og som bringer et måleinstrument med oprindelse i et tredjeland i

omsætning i Unionen. En distributør er defineret som enhver fysisk eller

juridisk person i forsyningskæden ud over fabrikanten eller importøren, der

gør et måleinstrument tilgængeligt på markedet.

Efter artikel 8 skal fabrikanten, når denne bringer sine måleinstrumenter i

omsætning og/eller lader dem tage i brug, sikre, at de er konstrueret og frem-

stillet i overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag I og i de relevante

instrumentspecifikke bilag. Derudover skal fabrikanten udarbejde den tek-

niske dokumentation, som er omhandlet i artikel 18, og gennemføre eller få

gennemført den i artikel 17 beskrevne relevante overensstemmelsesvurde-

ringsprocedure, udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring og anbringe

CE-mærkningen og den supplerende metrologimærkning. Den tekniske do-

kumentation og EU-overensstemmelseserklæringen skal opbevares af fabri-

kanten i 10 år, efter måleinstrumentet er bragt i omsætning. Hvis fabrikanten

har grund til at tro, at et måleinstrument, denne har bragt i omsætning, ikke

er i overensstemmelse med direktivet, skal fabrikanten straks træffe de nød-

vendige foranstaltninger for at bringe måleinstrumentet i overensstemmelse

med reglerne, trække det tilbage eller tilbagekalde det fra markedet. Derud-

over skal fabrikanten kontakte de relevante kontrolmyndigheder, hvis måle-

instrumentet udgør en risiko.

Fabrikanten kan efter artikel 9 udpege en bemyndiget repræsentant. Den be-

myndigede repræsentant udfører opgaver på vegne af fabrikanten, som dog

ikke kan omfatte konstruktion og fremstilling af produktet og dertilhørende

teknisk dokumentation. Hvis en bemyndiget repræsentant udpeges af fabri-

kanten, vil repræsentanten som minimum skulle varetage opgaver om kom-

munikation og samarbejde med kontrolmyndigheden, herunder om at kunne

stille relevant dokumentation til rådighed. Øvrige opgaver aftales med fa-

brikanten.

Importørens forpligtelser findes i artikel 10. Importøren må kun bringe må-

leinstrumenter, der opfylder kravene, i omsætning på markedet. Derfor skal

importøren sikre sig, at fabrikanten har overholdt sine forpligtelser bl.a. ved

at kontrollere den tekniske dokumentation, herunder overensstemmelseser-

klæring, og efterse, at produktet er påført CE-mærkning og den supplerende

metrologimærkning. Derudover skal importøren påføre sine kontaktoplys-

ninger på måleinstrumentet og sikre sig, at måleinstrumentet, som importø-

ren har ansvaret for, transporteres og opbevares uden fare for dets overens-

stemmelse med kravene. Hvis importøren har grund til at tro, at et målein-

strument, denne har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med di-

rektivet, skal importøren straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at

bringe måleinstrumentet i overensstemmelse med reglerne eller trække det

tilbage eller tilbagekalde det fra markedet. Hvis måleinstrumentet udgør en

risiko, skal importøren straks orientere de relevante kontrolmyndigheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Efter artikel 11 skal distributøren, når denne gør et måleinstrument tilgæn-

geligt på markedet og/eller lader det ibrugtage, handle med fornøden omhu

over for kravene i direktivet. Det indebærer bl.a. kontrol af mærkning

–

her-

under den supplerende metrologimærkning

–

dokumentation og brugsanvis-

ning, m.v. Derudover skal distributøren sikre sig, at måleinstrumentet trans-

porteres og opbevares uden fare for dets overensstemmelse med kravene,

mens distributøren har ansvaret for måleinstrumentet. Hvis distributøren har

grund til at tro, at et måleinstrument, denne har gjort tilgængeligt på marke-

det, ikke er i overensstemmelse med direktivet, skal distributøren sikre, at

der træffes de nødvendige foranstaltninger for at bringe måleinstrumentet i

overensstemmelse med reglerne, trække det tilbage eller tilbagekalde det fra

markedet. Derudover skal distributøren, hvis måleinstrumentet udgør en ri-

siko, straks kontakte de relevante kontrolmyndigheder.

Fælles for de erhvervsdrivende er, at de efter anmodning fra kontrolmyn-

digheden skal give alle oplysninger og dokumentation, der er nødvendig for

at påvise måleinstrumentets overensstemmelse med reglerne. Derudover

skal de sikre sig, at måleinstrumentet er ledsaget af brugsanvisninger og in-

formationer på et letforståeligt sprog.

Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 544 af 28. maj 2018 om

tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter. Bekendtgørelsen er

fastsat med hjemmel i erhvervsfremmeloven. Efter bekendtgørelsens § 2,

nr. 8-12, er henholdsvis fabrikant, bemyndiget repræsentant, importør, di-

stributør og erhvervsdrivende defineret enslydende med definitionerne i di-

rektivet.

De erhvervsdrivendes forpligtelser følger af kapitel 4 i bekendtgørelsen med

fabrikantens forpligtelser i §§ 5-11, reglerne for den bemyndigede repræ-

sentant i §§ 12 og 13, importørens forpligtelser i §§ 14-21 og distributørens

forpligtelser i §§ 22-26. Herudover følger de erhvervsdrivendes fælles for-

pligtigelse til at give kontrolmyndigheden alle oplysninger og dokumenta-

tion for at påvise måleinstrumentets overensstemmelse med kravene af be-

kendtgørelsens § 56.

Forpligtelserne er en omskrivning af de erhvervsdrivendes forpligtelser i di-

rektivet. Ved omskrivningen er forpligtelserne tilpasset dansk lovteknik,

uden indholdsmæssigt at være ændret væsentligt i forhold til de enkelte ak-

tørers forpligtelser efter direktivet. Det følger f.eks. af bekendtgørelsens §

5, at fabrikanten, når denne bringer sine måleinstrumenter i omsætning eller

lader dem tage i brug, skal sikre, at de er konstrueret og fremstillet i over-

ensstemmelse med de væsentlige krav i bilag 1 og de relevante instrument-

specifikke bilag, jf. bilag 3-10. Af direktivets artikel 8, stk. 1, følger det, at

fabrikanten, når denne bringer sine måleinstrumenter i omsætning og/eller

lader dem tage i brug, skal sikre, at de er konstrueret og fremstillet i over-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

ensstemmelse med de væsentlige krav i bilag I og i de relevante instrument-

specifikke bilag. Bekendtgørelsens bilag 1 svarer til direktivets bilag I, lige-

som de instrumentspecifikke bilag til bekendtgørelsen svarer til direktivets.

Bekendtgørelsens § 5 og direktivets artikel 8, stk. 1, har hermed samme ind-

hold også efter omskrivningen.

På den baggrund er de erhvervsdrivendes forpligtelser i direktivet imple-

menteret i dansk ret.

2.2.1.1.3. Flasker som målebeholdere

For flasker som målebeholdere gælder Rådets direktiv 75/107/EØF af 19.

december 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om flasker

anvendt som målebeholdere. Direktivet er omfattet af EU-harmoniserings-

lovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen.

Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne

omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

Direktivet finder efter artikel 1 anvendelse på beholdere (flasker), fremstillet

af glas eller af ethvert andet materiale med stivhedsegenskaber, der yder den

samme måletekniske sikkerhed som glas, når disse beholdere opfylder be-

tingelserne i artikel 1, nr. 1-3. Det fremgår af direktivets artikel 1, nr. 1-3, at

beholdere er omfattet af artikel 1, når de tilproppet eller beregnet til tilprop-

ning er bestemt til oplagring, transport eller levering af væsker, har et nomi-

nelt volumen på mindst 0,05 l og højst 5 l, og har måletekniske egenskaber,

der gør dem anvendelige som målebeholdere. Sådanne beholdere kaldes må-

leflasker.

Direktivet er ikke udarbejdet efter

EU’s

nye metode (NLF), og det indehol-

der hverken definitioner på eller forpligtelser for de erhvervsdrivende.

Det følger af direktivets artikel 2, at måleflasker, der kan mærkes med det i

bilag I, punkt 5, omhandlede EØF-mærke, opfylder forskrifterne i direktivet

og underkastes måleteknisk kontrol efter de vilkår, der er anført i bilagene

til direktivet. Det fremgår endvidere af direktivets artikel 3, at medlemssta-

terne ikke af grunde, som vedrører flaskers volumen, bestemmelsen af dette

eller de metoder, efter hvilket dette er kontrolleret, kan nægte, forbyde eller

begrænse salget eller brugen af måleflasker som målebeholdere, som opfyl-

der forskrifterne og består kontrollen efter direktivet. Der er to bilag til di-

rektivet som omhandler henholdsvis måleflaskers volumen og retningslin-

jerne for statistisk kontrol af måleflasker med henblik på at efterkomme for-

skrifterne i direktivet og bilag I til direktivet.

Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 590 af 29. maj 2018 om

flasker som målebeholdere. Bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i er-

hvervsfremmeloven. Hverken bekendtgørelsen eller erhvervsfremmeloven

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

indeholder definitioner af en erhvervsdrivende, en fabrikant, en bemyndiget

repræsentant, en importør eller en distributør.

Bekendtgørelsen indeholder dog forpligtelser for fabrikanten. Det fremgår

således af bekendtgørelsens § 1, at bekendtgørelsen gælder for fabrikanter,

som producerer måleflasker. Af bekendtgørelsens § 3 fremgår det, at en fa-

brikant af måleflasker skal forelægge Sikkerhedsstyrelsen et mærke (ID-

mærke) til godkendelse, hvorefter denne kan identificeres, jf. bilag 1, pkt. 5.

Det følger endvidere af § 4 i bekendtgørelsen, at måleflasker kan mærkes

med det i bilag 1, pkt. 5 nævnte EØF-mærke, hvis de med hensyn til måle-

tekniske egenskaber, teknisk udførelse, materiale, funktion, nøjagtighed, an-

vendelsesområde og kontrolmetode, opfylder betingelserne i bekendtgørel-

sen. Måleflasker underkastes kontrol af Sikkerhedsstyrelsen i overensstem-

melse med de i bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen anførte vilkår. Endelig frem-

går det af § 5 i bekendtgørelsen, at måleflasker, som i et andet medlemsland

er forsynet med det i bilag 1, pkt. 5 omhandlede EØF-mærke, uden yderli-

gere godkendelse fra Sikkerhedsstyrelsen kan omsættes og anvendes her i

landet. Bilag 1 og bilag 2 til bekendtgørelsen svarer til bilag I og bilag II til

direktivet. De indholdsmæssige krav om mærkning og kontrol m.v. i be-

kendtgørelsen svarer således til kravene i direktivet. På den baggrund er di-

rektivet implementeret i dansk ret.

2.2.1.1.4. Emballering af visse varer efter vægt eller volumen i færdig-

pakninger og nominelle mængder for færdigpakkede produkter

For emballering af visse varer efter vægt eller volumen i færdigpakninger

og nominelle mængder for færdigpakkede produkter gælder Rådets direktiv

76/211/EØF af 20. januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i

færdigpakninger og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af

5. september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder

for færdigpakkede produkter. Direktiverne er begge omfattet af EU-harmo-

niseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsfor-

ordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på

produkterne omfattet af direktiverne, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

Efter artikel 1 i Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-

nes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i fær-

digpakninger finder direktivet anvendelse på færdigpakninger, i hvilke varer

bringes i handelen med henblik på salg i konstante ens nominelle mængder.

Det er en betingelse, at der er tale om konstante ens nominelle mængder lig

med værdier, der i forvejen er valgt af påfyldningsvirksomheden, udtrykt i

vægt- eller volumenenheder og på mindst 5 g eller 5 ml og højst 10 kg eller

10 l. Artikel 2, nr. 1, indeholder en nærmere definition af en færdigpakning

som en enhed bestående af en vare og den individuelle emballage, i hvilken

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

den er pakket. Det fremgår af artikel 2, nr. 2, at en vare er færdigpakket, når

den uden køberens tilstedeværelse er pakket i en emballage af en hvilken

som helst art på en sådan måde, at mængden af den i emballagen indeholdte

vare har en forudbestemt størrelse, som ikke kan ændres, uden at pakningen

åbnes eller undergår en synlig ændring.

Det følger af direktivets artikel 3, at færdigpakninger, der kan mærkes med

det i bilag I, punkt 3.3, fastsatte EØF-tegn, overholder forskrifterne i direk-

tivet og dets bilag. Det fremgår bl.a. af artikel 4, at alle de i artikel 3 om-

handlede færdigpakninger skal være påført angivelse af den vægt eller det

volumen, af varer, som de ifølge bilag I skal indeholde. Artikel 5 i direktivet

indeholder bestemmelse om, at medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrø-

rer de angivelser, som færdigpakningerne i henhold til direktivet skal være

påført, bestemmelse af volumen eller vægt eller de metoder, efter hvilke de

er målt eller kontrolleret, kan nægte, forbyde eller begrænse markedsføring

af færdigpakninger, som opfylder forskrifterne og kontrolbestemmelserne i

direktivet.

Det fremgår af artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ind-

førelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produk-

ter, at direktivet indeholder bestemmelser om nominelle mængder for varer

i færdigpakninger. Det finder anvendelse på færdigpakkede varer og fær-

digpakninger som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv om indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter

vægt eller volumen i færdigpakninger.

Efter artikel 2, stk. 1, i direktivet kan medlemsstaterne

–

medmindre andet

følger af artikel 3 og 4

–

ikke af de grunde, som vedrører færdigpakningers

nominelle mængder, nægte, forbyde eller begrænse markedsføringen af fær-

digpakkede varer. Ifølge artikel 4, stk. 1, i direktivet, skal aerosoler angive

beholderens nominelle kapacitet. Angivelsen må ikke kunne forveksles med

den nominelle volumen af indholdet.

Fælles for direktiverne er, at de ikke er udarbejdet efter

EU’s

nye metode

(NLF), og de indeholder hverken definitioner på eller forpligtelser for de

erhvervsdrivende. Begge direktiver er implementeret ved bekendtgørelse nr.

547 af 28. maj 2018 om e-mærkning af færdigpakkede varer. Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om nominelle

mængder for færdigpakkede produkter er endvidere implementeret ved be-

kendtgørelse nr. 998 af 8. oktober 2008 om nominelle mængder for færdig-

pakket vin og spiritus, samt mærkning af aerosolbeholdere. Begge bekendt-

gørelser er fastsat med hjemmel i erhvervsfremmeloven.

Bekendtgørelsen om e-mærkning af færdigpakkede varer indeholder i § 4,

nr. 2, en definition på en importør som enhver fysisk eller juridisk person,

der er etableret i EU, og som bringer en færdigpakket vare med oprindelse i

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

et tredjeland i omsætning på EU-markedet. I § 4, nr. 3, defineres en påfyld-

ningsvirksomhed som den virksomhed, der er ansvarlig for påfyldningen af

indholdet i færdigpakningen.

Bekendtgørelsen indeholder forpligtelser for importøren og påfyldnings-

virksomheden. Det fremgår således af § 1, at bekendtgørelsen fastsætter be-

tingelser for en påfyldningsvirksomheds eller importørs brug af e-mærkning

af færdigpakkede varer, der erhvervsmæssigt sælges eller udbydes til salg i

konstante ens nominelle mængder. Dette gælder, når de konstante ens no-

minelle mængder er lig med værdier, der i forvejen er valgt af påfyldnings-

virksomheden, er udtrykt i vægt- eller volumenenheder og har et indhold på

mellem 5 g og 10 kg eller mellem 5 ml og 10 l. Ifølge § 2 kan færdigpak-

ninger, der påfyldes her i landet, mærkes med e-mærket, når de opfylder de

i bilag 1, pkt. 1-3, indeholdte forskrifter og underkastes måleteknisk kontrol

på de betingelser, der er fastsat i bilag 1 og bilag 2.

Derudover findes påfyldningsvirksomhedens og importørens forpligtelser i

bekendtgørelsens kapitel 2. Det fremgår bl.a. af § 7, at en påfyldningsvirk-

somhed eller importør, som anvender e-mærkning på sine færdigpakninger,

skal registreres. Det følger endvidere af § 8, at påfyldningsvirksomheden

eller importøren skal etablere en egenkontrol, som sikrer, at mængden i en

færdigpakning er korrekt. Endelig fremgår det af § 9, at ansvaret for, at fær-

digpakninger overholder reglerne om e-mærkning af færdigpakkede varer,

påhviler den virksomhed eller importør, som anvender e-mærkningen. Bilag

1 og bilag 2 til bekendtgørelsen svarer til bilag I og bilag II til Rådets direk-

tiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emballe-

ring af visse varer efter vægt eller volumen i færdigpakninger.

Bekendtgørelse om nominelle mængder for færdigpakket vin og spiritus,

samt mærkning af aerosolbeholdere, indeholder i § 1, stk. 1, en definition

på færdigpakning, som svarer til definitionen i Rådets direktiv om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer

efter vægt eller volumen i færdigpakninger artikel 2, stk. 1 og 2. Bekendt-

gørelsen indeholder i § 2, stk. 1, en bestemmelse om, at vin og spiritus, som

nævnt i bilagets pkt. 2, og som færdigpakkes inden for de intervaller, der er

nævnt i bilagets punkt 1, kun må markedsføres, hvis det er færdigpakket i

de nominelle mængder, der er angivet i bilagets punkt 1, jf. dog stk. 2.

Efter § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen skal der på aerosolbeholdere (spraydåser)

angives beholderens samlede nominelle kapacitet. Angivelsen må ikke

kunne forveksles med den nominelle volumen af indholdet. Bilag 1 til be-

kendtgørelsen svarer til bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede

produkter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

De indholdsmæssige krav om mærkning og kontrol m.v. i bekendtgørel-

serne svarer til kravene i direktiverne. På den baggrund er direktiverne im-

plementeret i dansk ret.

2.2.1.1.5. Måleenheder

For målenheder gælder Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder.

Direktivet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bi-

lag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforord-

ningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af direktivet, jf.

forordningens artikel 2, stk. 1.

Efter artikel 1, litra a-d, i direktivet forstås ved forskriftsmæssige måleen-

heder, som skal benyttes ved størrelsesangivelser, de i kapitel I-IV i bilaget

anførte enheder.

Det følger af artikel 2, litra a, at forpligtelserne i henhold til artikel 1 vedrø-

rer de måleinstrumenter, der anvendes, de målinger, der udføres, og de stør-

relsesangivelser, som udtrykkes i måleenheder, inden for det økonomiske

samkvem, det offentlige sundhedsvæsen og i forbindelse med den offentlige

sikkerhed samt med foranstaltninger af administrativ art. Ifølge artikel 2,

litra b, berører direktivet ikke anvendelsen inden for søfart, luftfart eller

jernbanetrafik, af andre enheder end dem, hvis anvendelse gøres påbudt ved

direktivet, når disse andre enheder er fastsat ved internationale konventioner

eller aftaler, som er bindende for Fællesskabet eller medlemsstaterne.

Direktivet er ikke udarbejdet efter

EU’s

nye metode (NLF), og det indehol-

der hverken definitioner på eller forpligtelser for de erhvervsdrivende.

Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 618 af 13. maj 2020 om

det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder. Bekendtgø-

relsen er fastsat med hjemmel i erhvervsfremmeloven. Hverken bekendtgø-

relsen eller erhvervsfremmeloven indeholder definitioner af en erhvervsdri-

vende, en fabrikant, en bemyndiget repræsentant, en importør eller en distri-

butør.

Efter bekendtgørelsens § 1 skal forskriftmæssige målenheder anvendes ved

anvendelsen af måleinstrumenter, udførelse af målinger og ved størrelses-

angivelser, der udtrykkes i måleenheder, jf. dog §§ 2-4. Ifølge § 2 i bekendt-

gørelsen berører denne ikke anvendelsen inden for søfart, luftfart eller jern-

banetrafik af andre enheder end dem, hvis anvendelse er påbudt ved be-

kendtgørelsen, når disse andre enheder er fastsat ved internationale konven-

tioner eller aftaler, som er bindende for EU/EØS-medlemslandene. Det er

efter § 3 tilladt at anvende supplerende størrelsesangivelser. Denne bestem-

melse svarer til direktivets artikel 3, stk. 2.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bekendtgørelsens bestemmelser svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne

i direktivet. På den baggrund er direktivet implementeret i dansk ret.

2.2.1.1.6. Fælles bestemmelser for måleinstrumenter og måletekniske

kontrolmetoder

For måleinstrumenter og måletekniske kontrolmetoder gælder Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2009/34/EF af 23. april 2009 om fælles be-

stemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder. Di-

rektivet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag

1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordnin-

gen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af direktivet, jf. for-

ordningens artikel 2, stk. 1.

Efter artikel 1, stk. 1, i direktivet finder dette anvendelse på instrumenter,

på måleenheder, harmonisering af målemetoder og metoder for måleteknisk

kontrol. Dertil kommer eventuelt de til anvendelsen heraf nødvendige mid-

ler og endelig

–

for så vidt angår varemængden i færdigpakning

–

finder

direktivet anvendelse på fastsættelsen og fremgangsmåden ved målingen

deraf samt den måletekniske kontrol dermed og mærkningen. I stk. 2 defi-

neres instrumenter som måleinstrumenter, dele af sådanne måleinstrumen-

ter, supplerende anordninger og måleanlæg. Det følger af stk. 3, at medlems-

staterne ikke under påberåbelse af direktivet eller af særdirektiverne kan

modsætte sig, forbyde eller begrænse markedsføring og anvendelse af de i

stk. 1 omhandlede instrumenter eller varer, hvis disse instrumenter eller va-

rer er forsynet med EF-stempler og/eller EF-mærker i overensstemmelse

med betingelserne i dette direktiv og i de særdirektiver, der vedrører de om-

handlede instrumenter eller varer.

Direktivets kapitel II omhandler EF-typegodkendelse og kapitel III omhand-

ler EF-førstegangsverifikation. Der er i henholdsvis bilag I og bilag II til

direktivet fastsat nærmere regler om EF-typegodkendelse og EF-første-

gangsverifikation.

Direktivet er ikke udarbejdet efter

EU’s

nye metode (NLF), og det indehol-

der ingen definitioner på de erhvervsdrivende. Dog henvises der i flere be-

stemmelser i direktivet til fabrikanten, og der henvises ligeledes i artikel 2,

stk. 4, til fabrikantens etablerede repræsentant. Det fremgår således af arti-

kel 2, stk. 4, at kun fabrikanten, eller dennes i Fællesskabet etablerede re-

præsentant, kan ansøge om EF-typegodkendelse. Ifølge artikel 4, sidste led,

har ansøgeren i de tilfælde, der er nævnt i artikel 11 i direktivet eller i et

særdirektiv, pligt til, og i øvrige tilfælde ret til, at anbringe eller lade an-

bringe det i attesten omhandlede EF-godkendelsesmærke på alle instrumen-

ter, der er i overensstemmelse med den godkendte type. Det fremgår af ar-

tikel 11, at hvis der for en kategori af instrumenter, der opfylder forskrifterne

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

i et særdirektiv, ikke er foreskrevet nogen EF-førstegangsverifikation, for-

synes instrumenterne i denne kategori fra fabrikantens side og på dennes

ansvar med det særlige mærke, der er beskrevet i bilag I, punkt 3.4.

Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1139 af 15. december

2003 om EØF-tydegodkendelse og verifikation. Bekendtgørelsen er fastsat

med hjemmel i erhvervsfremmeloven. Hverken bekendtgørelsen eller er-

hvervsfremmeloven indeholder definitioner af en erhvervsdrivende, en fa-

brikant, en bemyndiget repræsentant, en importør eller en distributør. Fabri-

kanten og dennes etablerede repræsentant nævnes dog i bekendtgørelsen.

Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen, at EØF-typegodkendelse, jf. kap. 2,

for en instrumenttype ansøges hos og meddeles af Sikkerhedsstyrelsen i

overensstemmelse med bestemmelser udfærdiget for den pågældende in-

strumenttype eller af den kompetente måletekniske tjeneste i en anden med-

lemsstat. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at instrumentet

overholder lovmæssige krav i form af typeprøvningsrapport og udkast til en

typegodkendelsesattest fra et laboratorium, jf. § 7, stk. 3. Af § 7, stk. 2, 1.

pkt., i bekendtgørelsen følger det, at kun fabrikanten eller dennes i Fælles-

skabet etablerede repræsentant kan ansøge om EØF-typegodkendelse. Det

fremgår af § 13, at hvis der ikke kræves EØF-typegodkendelse for en instru-

menttype, der opfylder forskrifterne i de for den pågældende instrumenttype

udstedte bestemmelser, jf. § 5, kan sådanne instrumenter af fabrikanten for-

synes med et særligt mærke i henhold til bilag 1, nr. 3.3. Herudover fremgår

det af § 15, stk. 4, at forudsætningen for EØF-førstegangsverifikation er, at

fabrikanten dokumenterer, at instrumenterne besidder de måletekniske

egenskaber og opfylder de tekniske forskrifter om udførelse og funktion, der

er nærmere fastlagt i bestemmelserne for den pågældende instrumenttype,

jf. § 5. Det fremgår af § 5, at der i måletekniske direktiver, som udstedes i

tilslutning til denne bekendtgørelse, fastsættes bestemmelser om måletekni-

ske egenskaber, teknisk udførelse, materiale, funktion, nøjagtighed, anven-

delsesområde og afprøvningsmetode for instrumenter, måleenheder, måle-

metoder og måling af færdigpakninger. Bekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2

vedrører nærmere regler om EF-typegodkendelse og EF-førstegangsverifi-

kation og svarer til bilag I og bilag II til direktivet.

På den baggrund er direktivet og de erhvervsdrivendes forpligtelser imple-

menteret i dansk ret.

2.2.1.2. Krystalglasvarer

For krystalglas gælder Rådets direktiv 69/493/EØF af 15. december 1969

om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om krystalglas. Direkti-

vet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til

markedsovervågningsforordningen. Forordningen finder derfor anvendelse

på produkterne omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Efter artikel 1 i direktivet finder dette anvendelse på produkter under posi-

tion 70.13 i den fælles toldtarif. Position 70.13 i den fælles toldtarif vedrører

bordservice, køkken-, toilet-, og kontorartikler, dekorationsgenstande til in-

dendørs brug og lignende varer, af glas, undtagen varer henhørende under

position 7010 eller 7018.

Det følger af artikel 2 i direktivet, at medlemsstaterne træffer alle egnede

forholdsregler for at sikre, at sammensætningen, fabrikationsegenskaberne,

etiketteringen af de i artikel 1 opførte produkter og enhver form for reklame

for disse produkter svarer til definitionerne og reglerne i dette direktiv og

dets bilag.

Direktivet er ikke udarbejdet efter

EU’s

nye metode (NLF), og det indehol-

der hverken definitioner på eller forpligtelser for de erhvervsdrivende.

Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse 122 af 6. marts 1973 om

krystalglasvarer. Bekendtgørelsen har hjemmel i markedsføringsloven. Be-

kendtgørelsens bestemmelser svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i

direktivet. Det fremgår således af bekendtgørelsens § 1, at denne omfatter

erhvervsmæssigt salg eller udbud til salg af de under pos. 70.13 i toldtariffen

til toldloven tilhørende varer af glas: bordservice, husholdnings-, toilet- og

kontorartikler, dekorationsgenstande og lignende. Det fremgår endvidere af

§ 3 i bekendtgørelsen, at når en af de i bilag 1 anførte betegnelser eller en

betegnelse, der kan forveksles hermed, anvendes som tillægsord eller ord-

stamme i et varemærke, i en virksomheds firmabetegnelse eller i anden på-

skrift på en vare af glas eller dennes emballage, skal følgende fremtræde

med meget tydelige bogstaver umiddelbart før varemærket, firmabetegnel-

sen eller påskriften i øvrigt: varens betegnelse, hvis varen har de i bilag 1

angivne kendetegn og nøje oplysninger om varens materiale, hvis varen ikke

har de i bilag 1 angivne kendetegn. Dette svarer indholdsmæssigt til direk-

tivets artikel 4, stk. 2, hvoraf det fremgår, at når en af de i bilag I anførte

betegnelser eller en betegnelse, der kan forveksles hermed, anvendes som

tillægsord eller ordstamme i et varemærke, i en virksomheds firmabeteg-

nelse eller i anden påskrift på en vare af glas eller dennes emballage, skal

følgende fremtræde med meget tydelige bogstaver umiddelbart før vare-

mærket, firmabetegnelsen eller påskriften i øvrigt: varens betegnelse, hvis

varen har de i bilag I angivne kendetegn og nøje oplysninger om varens

materiale, hvis varen ikke har de i bilag I angivne kendetegn.

Bekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2 svarer også til direktivets bilag I og

bilag II.

Direktivet er på den baggrund implementeret i dansk ret.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

2.2.1.3. Mærkning af fodtøj og tekstiler

2.2.1.3.1. Mærkning af fodtøj

For mærkning af materiale anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med hen-

blik på salg i detailleddet gælder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

94/11/EØF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-

nes love og administrative bestemmelser vedrørende mærkning af materialet

anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet.

Direktivet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bi-

lag 1 til markedsovervågningsforordningen. Forordningen finder derfor an-

vendelse på produkterne omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2,

stk. 1.

Efter artikel 1, stk. 1, finder direktivet anvendelse på mærkning af materiale

anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet.

Artikel 1, stk. 1, indeholder endvidere en definition på fodtøj som alle pro-

dukter med sål beregnet til at beskytte eller dække foden, herunder de dele,

der markedsføres separat, og som er nævnt i bilag I. Det følger endvidere af

artikel 1, stk. 1, at der findes en ikke-udtømmende liste over produkter, der

er omfattet af direktivet, i bilag II. Direktivet omfatter ikke brugt fodtøj,

beskyttelsesfodtøj, som er omfattet af direktiv 89/686/EØF, fodtøj, som er

omfattet af Rådets direktiv 76/769/EØF og fodtøj, der har karakter af lege-

tøj. Det fremgår bl.a. af artikel 2, at mærkningen skal indeholde oplysninger

om sammensætningen af det pågældende fodtøj i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 4. Det følger af artikel 4, stk. 1, at mærkningen skal

give oplysning om materiale, som i henhold til bilag I udgør mindst 80 % af

overfladearealet af fodtøjets overdel og foring og bindsål og mindst 80 % af

rumfanget af ydersålen. Hvis ingen af materialerne udgør mindst 80 %, skal

der gives oplysninger om de to vigtigste materialer, der indgår i sammen-

sætningen.

Direktivet er ikke udarbejdet efter

EU’s

nye metode (NLF), og det indehol-

der ikke definitioner af de erhvervsdrivende. Både fabrikanten, dennes re-

præsentant, den person, som er ansvarlig for den første markedsføring i Fæl-

lesskabet, og detailhandleren omtales dog i direktivet og pålægges forplig-

telser efter direktivet.

Det følger således af artikel 4, stk. 2, 1. og 2. pkt., at oplysninger gives på

fodtøjet. Fabrikanten eller dennes repræsentant, der er etableret i Fællesska-

bet, kan vælge mellem enten piktogrammer eller tekstangivelser, som defi-

neret og vist i bilag I, på mindst det eller de sprog, som forbrugermedlems-

staten kan fastlægge i overensstemmelse med traktaten. Af artikel 4, stk. 5,

fremgår det, at fabrikanten eller dennes repræsentant, der er etableret i Fæl-

lesskabet, er ansvarlig for levering af mærkningen og for nøjagtigheden af

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

de herpå anførte oplysninger. Hvis hverken fabrikanten eller dennes repræ-

sentant er etableret i Fællesskabet, påhviler denne forpligtelse den person,

som er ansvarlig for den første markedsføring i Fællesskabet. Detailhandle-

ren skal påse, at det fodtøj, han sælger, er mærket i overensstemmelse med

dette direktiv.

Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 759 af 15. september

1995 om mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj

med henblik på salg i detailleddet. Bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel

i markedsføringsloven.

Det følger af § 1 i bekendtgørelsen, at fodtøj kun må sælges eller udbydes

til salg, hvis det er mærket i overensstemmelse med forskrifterne i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 94/11/EØF af 23. marts 1994 om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser ved-

rørende mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med

henblik på salg i detailleddet. Direktivet er optrykt som bilag A til bekendt-

gørelsen, og det er hensigten med bekendtgørelsen, at direktivet er direkte

anvendeligt. Direktivet er således implementeret i dansk ret.

2.2.1.3.2. Mærkning af tekstiler

For tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstil-

produkters fibersammensætning gælder Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 1007/2011 af 27. september 2011 om tekstilfiberbetegnel-

ser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammen-

sætning. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der

er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervåg-

ningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af for-

ordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

Efter artikel 1 i forordningen fastsættes der regler for anvendelsen af teks-

tilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilproduk-

ters fibersammensætning, regler for etikettering eller mærkning af ikke-

tekstildele af animalsk oprindelse og regler for bestemmelse af tekstilpro-

dukters fibersammensætning ved hjælp af kvantitativ analyse af binære og

ternære tekstilfiberblandinger med henblik på at forbedre det indre markeds

funktion og give nøjagtige oplysninger til forbrugerne. Ifølge artikel 2, stk.

1, finder forordningen anvendelse på tekstilprodukter, når de gøres tilgæn-

gelige på EU-markedet, og på de i stk. 2 omhandlede produkter. I artikel 2,

stk. 2, findes der en opregning af de produkter, der i forordningen behandles

på samme måde som tekstilprodukter. Der findes i artikel 3, stk. 1, litra a,

en definition på tekstilprodukter som alle produkter, der i rå, halvbearbejdet,

bearbejdet, halvforarbejdet, forarbejdet, halvkonfektioneret eller konfektio-

neret tilstand udelukkende indeholder tekstilfibre, uafhængigt af de til deres

blanding eller samling anvendte processer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Forordningen er udarbejdet efter EU’s nye metode (NLF). Forordningen in-

deholder ikke selv definitioner af de erhvervsdrivende, men det fremgår af

forordningens artikel 3, stk. 2, at de definitioner på fabrikant, importør, di-

stributør og erhvervsdrivende, der er fastsat i artikel 2 i forordning nr.

765/2008, også finder anvendelse i forordningen. En fabrikant er i forord-

ning nr. 765/2008 defineret som enhver fysisk eller juridisk person, som

fremstiller et produkt eller får et produkt konstrueret eller fremstillet og mar-

kedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke. En importør er de-

fineret som enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Fællesska-

bet, og som bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på Fællesska-

bets marked. En distributør er defineret som enhver fysisk eller juridisk per-

son i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller importøren, som gør et

produkt tilgængeligt på markedet. Endelig er en erhvervsdrivende defineret

som fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributø-

ren. Der er ikke i forordningens artikel 3, stk. 2, henvist til definitionen på

en bemyndiget repræsentant i forordning nr. 765/2008, og forordningen in-

deholder heller ikke selv en definition på en bemyndiget repræsentant. Dog

omtaler forordningen enhver person, der handler på fabrikantens vegne. Det

fremgår således af artikel 6 i forordningen, at enhver fabrikant eller enhver

person, der handler på en fabrikants vegne, kan ansøge Kommissionen om

tilføjelse af en ny tekstilfiberbetegnelse til listen i bilag I.

Artikel 15 i forordningen fastsætter forpligtelser for såvel fabrikanten, im-

portøren og distributøren. Det fremgår således af artikel 15, stk. 1, at når et

tekstilprodukt bringes i omsætning, sikrer fabrikanten tilvejebringelsen af

etiketten eller mærkningen og de heri anførte oplysninger. Hvis fabrikanten

ikke er etableret i EU, sikrer importøren tilvejebringelsen af etiketten eller

mærkningen og de heri anførte oplysninger. Af artikel 15, stk. 2, fremgår

det, at en distributør skal betragtes som en fabrikant i henhold til forordnin-

gen, når han bringer et produkt i omsætning under sit eget navn eller vare-

mærke, fastgør etiketten eller ændrer indholdet af etiketten. Det fremgår

endvidere af artikel 15, stk. 3, at når et tekstilprodukt gøres tilgængeligt på

markedet, sikrer distributøren, at tekstilprodukterne er forsynet med den ved

denne forordning fastsatte etikettering eller mærkning. Endelig fremgår det

af artikel 15, stk. 4, at de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede erhvervsdrivende sikrer,

at oplysninger, der gives, når tekstilprodukter gøres tilgængelige på marke-

det, ikke kan give anledning til forveksling med de ved denne forordning

fastsatte tekstilfiberbetegnelser og angivelser af fibersammensætninger.

Da der er tale om en forordning gælder denne umiddelbart, og forpligtel-

serne for de erhvervsdrivende gælder således i dansk ret. Der er imidlertid

ikke fastsat supplerende bestemmelser i dansk ret om påbud, forbud eller

straf.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

2.2.1.4. Akkreditering

For akkreditering gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

765/2008 om kravene til akkreditering. Forordningen er ikke omfattet af

EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervåg-

ningsforordningen. Reglerne om akkreditering relaterer sig til mange af de

områder, der er omfattet af markedsovervågningsforordningens anvendel-

sesområde, og som reguleres i produktloven.

Det fremgår af forordningens artikel 1, stk. 1, at forordningen fastlægger

regler for tilrettelæggelse og udøvelse af akkreditering af overensstemmel-

sesvurderingsorganer, der foretager overensstemmelsesvurdering. Det nær-

mere anvendelsesområde for akkreditering findes i forordningens kapitel II,

artikel 3, hvoraf det fremgår, at kapitel II i forordningen finder anvendelse

på akkreditering, uanset om det foregår på et obligatorisk eller frivilligt

grundlag, vedrørende overensstemmelsesvurdering, uanset om denne vur-

dering er obligatorisk eller ej, og uanset hvilken retlig status det pågældende

organ, der forestår akkrediteringen, har.

I forordningens artikel 2, nr. 10, defineres akkreditering som en attestering

foretaget af et nationalt akkrediteringsorgan af, at et overensstemmelsesvur-

deringsorgan opfylder de krav, der er fastsat i de harmoniserede standarder,

og i givet fald alle andre supplerende krav, herunder dem, der er fastsat i de

relevante sektorordninger om at udføre de specifikke overensstemmelses-

vurderingsopgaver. Efter artikel 2, nr. 11, defineres et nationalt akkredite-

ringsorgan, som det eneste organ i en medlemsstat med statslig bemyndi-

gelse til at foretage akkreditering.

Det fremgår af forordningens artikel 4, stk. 1, at hver enkelt medlemsstat

udpeger ét enkelt nationalt akkrediteringsorgan. Der følger endvidere en

række generelle principper for akkrediteringsorganer af artikel 4. Det frem-

går således bl.a. af artikel 4, stk. 5, at såfremt akkrediteringen ikke varetages

direkte af de offentlige myndigheder selv, giver en medlemsstat sit nationale

akkrediteringsorgan til opgave at udøve akkrediteringsvirksomhed som en

offentlig myndighed og giver det formel anerkendelse. Ifølge artikel 4, stk.

7, udøver det nationale akkrediteringsorgan sin virksomhed uden fortjeneste

for øje.

De nærmere regler for akkrediteringsvirksomhed er reguleret i forordnin-

gens artikel 5. Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at nationale akkrediteringsor-

ganer på anmodning af et overensstemmelsesvurderingsorgan skal evaluere,

om dette organ er kompetent til at udføre bestemte overensstemmelsesvur-

deringsopgaver. Hvis det findes kompetent, udsteder det nationale akkredi-

teringsorgan et akkrediteringscertifikat. Det følger af artikel 5, stk. 3, at de

nationale akkrediteringsorganer fører tilsyn med alle overensstemmelses-

vurderingsorganer, som de har udstedt akkrediteringscertifikat til.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Da der er tale om en forordning gælder denne umiddelbart i dansk ret. Der

er dog i bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om akkreditering af

virksomheder og bekendtgørelse nr. 1230 af 11. december 2009 om udpeg-

ning af det nationale akkrediteringsorgan fastsat regler, der gennemfører

forordningen i dansk ret. Begge bekendtgørelser er fastsat med hjemmel i

erhvervsfremmelovens § 16. Erhvervsministeren er efter erhvervsfremme-

lovens § 16, stk. 1, bemyndiget til at fastsætte de regler vedrørende akkre-

ditering, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og

markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter, herun-

der regler om udpegning af et nationalt akkrediteringsorgan og dets opga-

vevaretagelse, jf. stk. 2, og indgår de nødvendige aftaler herom. Ifølge § 16,

stk. 2, fastsætter erhvervsministeren de regler, som er nødvendige for an-

vendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forordning, herunder om det

nationale akkrediteringsorgans akkreditering af virksomheder til f.eks.

prøvning, kalibrering, medicinske undersøgelser, certificering, inspektion,

attestering, CO2-verifikation og miljøverifikation, og regler om sanktioner

ved manglende overholdelse af en meddelt akkreditering.

Den Danske Akkrediteringfond (DANAK) er efter § 1 i bekendtgørelse nr.

1230 af 11. december 2009 om udpegning af det nationale akkrediterings-

organ udpeget som Danmarks nationale akkrediteringsorgan. Der er i be-

kendtgørelsen fastsat nærmere regler omkring tavshedspligt i forbindelse

med behandlingen af akkrediteringssager, DANAK-logoet og behandling af

ansøgninger om akkreditering.

Anvendelsesområdet for bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om

akkreditering af virksomheder fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Det

følger heraf, at bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder, der sø-

ger om akkreditering, eller som er akkrediteret af DANAK.

I bekendtgørelsens § 2, nr. 1 og 2, findes der følgende definition af akkredi-

tering: en attestering foretaget af et nationalt akkrediteringsorgan af, at et

overensstemmelsesvurderingsorgan opfylder de krav, der er fastsat i de har-

moniserede standarder, og i givet fald alle andre supplerende krav, herunder

dem, der er fastsat i de relevante sektorordninger om at udføre de specifikke

overensstemmelsesvurderingsopgaver, eller en attestering foretaget af et na-

tionalt akkrediteringsorgan af, at et overensstemmelsesvurderingsorgan op-

fylder de krav, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning

(EF) Nr. 761/2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabs-

ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS).

Der er i bekendtgørelsen bl.a. fastsat regler for akkrediteringskrav, tilsyn

med akkrediterede virksomheder og regler om suspendering og ophør.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

På den baggrund er der truffet de nødvendige gennemførelsesforanstaltnin-

ger i dansk ret for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om kravene til akkreditering.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår af gennemgangen af EU-retsakterne i lovforslagets pkt.

2.2.1.1-2.2.1.4. er der forskel på de erhvervsdrivendes forpligtelser på hvert

enkelt af lovforslagets omfattede områder. Forpligtelserne afhænger således

af, om et produkt er omfattet af EU-regulering, herunder om EU-regulerin-

gen er udarbejdet på baggrund af

EU’s

nye metode (NLF), og hvordan re-

guleringen efterfølgende er implementeret i dansk ret. Se nærmere om

EU’s

nye metode i pkt. 2.2.1.

Det fremgår af betragtning 4 i markedsovervågningsforordningens præam-

bel, at forordningen i overensstemmelse med lex specialis-princippet kun

bør finde anvendelse, hvis der ikke allerede findes specifikke bestemmelser

med samme formål, karakter eller virkning i EU-harmoniseringslovgivnin-

gen. I forlængelse af den anlagte betragtning er det ligeledes et afgørende

hensyn i lovforslaget, at der som udgangspunkt ikke ændres på de erhvervs-

drivendes forpligtelser, som følger af gældende ret.

Dette understøttes endvidere af betragtning 12 i markedsovervågningsfor-

ordningens præambel, hvoraf det bl.a. fremgår, at forordningen ikke bør be-

røre de forpligtelser, der følger af hver enkelt erhvervsdrivendes rolle i for-

synings- og distributionsprocessen. På den baggrund bør det således være

de produktspecifikke forpligtelser i de underliggende bekendtgørelser, som

hovedsageligt vil bestå af implementerede direktiver, eller produktforord-

ninger, der gælder. På den måde tager forpligtelserne udgangspunkt i det

enkelte produkt i den forstand, at der kan tages højde for forhold, som tilsi-

ger særlige forpligtelser.

Det er et væsentligt element i den gældende produktlovs formål om ensar-

tede regler på tværs af Sikkerhedsstyrelsens produktområder, at loven kan

rumme andre produktområder end dem, der fremgår af anvendelsesområdet

i den gældende § 2. Dette lovforslag er således med til at sikre ensartede

regler for flere produktområder ved at omfatte dem af produktloven.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det alene er den generelle bestem-

melse i produktlovens § 5 om de erhvervsdrivendes forpligtelser, der kan

rumme produktområdernes forskelligheder. Bestemmelsen indebærer bl.a.,

at den erhvervsdrivende skal sikre, at et produkt, der bringes i omsætning

eller gøres tilgængelig på markedet, skal opfylde de for produktet relevante

regler. Der er imidlertid behov for at tilpasse bestemmelsen, så den passer

til metrologiområdet, der med lovforslaget foreslås omfattet af anvendelses-

området, da private aktører også kan være omfattet af forpligtelserne, der

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

gælder for instrumentejere. Med lovforslaget foreslås derfor at tilføje den

private instrumentejer som pligtsubjekt efter § 5, så instrumentejere, der an-

vender instrumentet til at afregne eksempelvis forbrug i forbindelse med ud-

lejning af boliger, omfattes på lige fod med de øvrige erhvervsdrivende

–

dette tilfælde en juridisk person, som udlejer boliger.

I forlængelse heraf foreslås, ud over en mindre tilpasning af den gældende

bemyndigelse i lovens § 8, at erhvervsministeren får to yderligere bemyndi-

gelser med henblik på at kunne fastsætte regler om henholdsvis metrologi

og akkreditering. Det vurderes hensigtsmæssigt at fastsætte særskilte be-

myndigelser for de dele af metrologiområdet, som ikke passer under den

gældende § 8, da der ikke er behov for lignende regler på de øvrige områder

under produktlovens anvendelsesområde. Endvidere er det vigtigt, at kunne

fastsætte regler bl.a. til at implementere direktiver om måleenheder m.v.,

som ikke er et decideret produkt, der kan passes ind under § 8. Herudover

foreslås en bemyndigelse til at fastsætte regler, som supplerer forordning nr.

765/2008, for at kunne leve op til Danmarks forpligtelser i denne henseende.

Lovforslaget lægger op til, at de nye områder omfattes af produktlovens § 2

og dermed ensartes med produktloven og underlægges lovens bestemmel-

ser. Den foreslåede ændring medfører, at områderne også underlægges lo-

vens § 37, der udgør lovens straffebestemmelse og strafferamme. Der kan

som udgangspunkt gives bøder på 50.000 kr. og under skærpende omstæn-

digheder op til to års fængsel. Bødeniveauet kommer således til at afspejle,

at der for metrologiområdet er tale om en helt fundamental grundsten i sam-

handlen og køber og sælgers tillid til hinanden og systemet. Hvis køber ikke

kan stole på, at et kilo mel er et kilo eller en meter silke er en meter, så

bryder handlen sammen.

For så vidt angår fængselsstraf under skærpende omstændigheder, vurderer

Erhvervsministeriet, at dette vil kunne blive relevant i sager, hvor en er-

hvervsdrivende systematisk overtræder reglerne med økonomisk vinding

for øje. Et eksempel fra gældende ret kan være, at en fabrikant systematisk

påsætter CE-mærker på børnehøjstole, som ifølge reglerne ikke må CE-

mærkes, med henblik på at opnå økonomisk vinding. Et eksempel på lov-

forslagets område kan være et forsyningsselskab, som justerer alle deres for-

brugsmålere med henblik på at modtage højere betalinger for strøm og vand,

end det forbrugerne reelt har forbrugt. Disse tilfælde sidestilles i medfør af

dette lovforslag, og kan således føre til fængselsstraf, hvis der er tale om

groft uagtsomme eller forsætlige handlinger fra en eller flere ledende perso-

ner. For nærmere om straf og strafferamme henvises til lovforslagets § 1, nr.

18 og 19, og bemærkningerne hertil.

Lovforslaget er i tråd med regeringens ambition om at reducere risikoen for,

at ulovlige produkter sælges i Danmark. Forbrugere og andre brugere skal

kunne have tillid til, at et købt produkt lever op til gældende regler og kan

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

levere den ydelse, som produktet er købt til. Med andre ord skal forbrugerne

kunne handle sikkert uden risiko for at blive snydt. Et eksempel er, når en

kioskejer køber en vægt til at veje kundernes bland-selv slik. Kioskejeren

skal i den forbindelse kunne stole på, at den købte vægt foretager en korrekt

vejning, så kioskejeren ikke taber penge på, at vægten vejer for lidt. Om-

vendt skal kunden kunne have tillid til, at vægten vejer den reelle mængde

bland-selv slik, så der ikke betales for mere slik, end kunden modtager.

Ulovlige produkter kan, ud over at føre forbrugerne bag lyset, i yderste kon-

sekvens være farlige at anvende. Dette gør sig f.eks. gældende i tilfælde

hvor en persons medicindosering afgøres af personens vægt. Måler vægten

forkert vil personen således blive fejlmedicineret, hvilket kan have fatale

følger.

For så vidt angår risikobegrebet, adskiller de tilføjede områder sig fra pro-

duktlovens øvrige anvendelsesområder, idet der ikke er tale om den type

sikkerhed, som almindeligvis forbindes med produktsikkerhed i den brede

befolkning, dvs. at brugeren risikerer at komme til skade ved brug af pro-

duktet. De nye områder udgør en risiko i den forstand, at et produkt, som

ikke lever op til reglerne, forårsager negative konsekvenser for brugeren.

Eksempelvis en vandmåler, der har til formål at afregne en boligs vandfor-

brug, men ikke måler den korrekte gennemstrømning i måleren. Et andet

eksempel kan være en sko, der markedsføres som en lædersko, men er lavet

af kunstmateriale. I begge tilfælde føres forbrugeren bag lyset og modtager

ikke den ydelse, der er betalt for.

De erhvervsdrivende, som følger reglerne, bliver tillige udsat for ulige kon-

kurrence fra de virksomheder, der bevidst omgår reglerne. Det skal ikke

kunne betale sig at anvende eller bringe ulovlige produkter i omsætning. På

den baggrund vil Erhvervsministeriet sætte hårdere ind over for de erhvervs-

drivende, der omgår reglerne med henblik på at snyde forbrugerne.

Med den foreslåede ordning vil Erhvervsministeriet sætte ind over for, at

ulovlige produkter sælges i Danmark. I den forbindelse kan kontrolmyndig-

heden bedre udføre effektive tilsyn, når myndigheden anvender mere ensar-

tede og vidtgående kontrolbeføjelser, som det er tilfældet, når flere produkt-

områder omfattes af produktloven. Ligeledes kan sammenskrivning af flere

forskellige regelsæt styrke kontrolmyndighedens overblik og mulighed for

at anvende en data- og risikobaseret tilgang til kontrollen. Samtidigt er det

et tungtvejende hensyn, at der ikke unødigt fastsættes forpligtelser for de

erhvervsdrivende i relation til produktoverensstemmelse, som ikke allerede

gælder i dag.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

2.3. Udvidede kontrolbeføjelser ved tilsyn med visse produkter efter lov

om sikkerhed til søs

2.3.1. Gældende ret

Lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 1629 af 17. december

2018, fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljø og sikkerheds- og

sundhedsforhold til søs. Loven omfatter derfor såvel skibes bygning og ud-

styr som det menneskelige element både om bord på skibe og i de tilknyttede

landbaserede funktioner.

Loven kan også omfatte regulering af produkter, som anvendes om bord i

skibe. Det følger således af § 4, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, at erhvervs-

ministeren kan fastsætte regler om levering, markedsføring og fremstilling

af fritidsfartøjer, skibsudstyr, personlige værnemidler og andre produkter,

som anvendes om bord i skibe. Loven indeholder desuden en række kon-

trolbeføjelser i relation hertil. Søfartsstyrelsen kan f.eks. efter lovens § 4,

stk. 4, påbyde, at den, der markedsfører et fartøj eller et produkt, som nævnt

i lovens § 4, stk. 1, og som anvendt i overensstemmelse med sin bestem-

melse kan frembyde fare for sikkerhed, sundhed eller miljø, skal træffe de

nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

at levering eller markedsføring af de pågældende fartøjer eller produkter

skal standses, og at de pågældende fartøjer eller produkter skal tilbagekaldes

fra markedet. Loven indeholder også andre regler om kontrol f.eks. om kon-

trolbesøg uden retskendelse, hvis det skønnes nødvendigt og om bistand og

udlevering af oplysninger fra skibets reder, fører og maskinchef som enhver,

der handler på disses vegne m.v.

Søfartsstyrelsen har med hjemmel i lov om sikkerhed til søs, herunder § 4,

stk. 1, bl.a. fastsat regler om fritidsfartøjer, jf. bekendtgørelse nr. 1689 af

15. december 2015 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer, og om skibsud-

styr, jf. bekendtgørelse nr. 422 af 17. maj 2016 om udstyr i skibe. Bekendt-

gørelserne gennemfører henholdsvis dele af fritidsfartøjsdirektivet og skibs-

udstyrsdirektivet.

Folketinget vedtog med lov om produkter og markedsovervågning (herefter

produktloven) ensartede og mere tidssvarende kontrolbeføjelser for myn-

digheder som skal sikre, at en række produkter, primært på Sikkerhedssty-

relsens område, lever op til sikkerhedskrav m.v. Loven har samtidigt til for-

mål at sikre, at kontrolmyndighederne har de minimumsbeføjelser, som er

nødvendige efter markedsovervågningsforordningen ved tilsyn med pro-

dukter, som er omfattet af loven. Produktloven er dog mere vidtgående end

markedsovervågningsforordningen.

For en nærmere beskrivelse af markedsovervågningsforordningen henvises

til pkt. 1.1. ovenfor.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Både fritidsfartøjsdirektivet og skibsudstyrsdirektivet er anført i bilag I til

markedsovervågningsforordningen og er dermed omfattet af forordningen.

Fritidsfartøjer, personlige fartøjer og skibsudstyr er samtidig delvist omfat-

tet af produktloven. Produktloven oplister i § 2 de produkter, som er omfat-

tet af loven gennem henvisninger til direktiver og forordninger. Her er fri-

tidsfartøjs- og skibsudstyrsdirektiverne ikke nævnt.

I § 2 henvises imidlertid også bl.a. til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed

(herefter produktsikkerhedsdirektivet). Produktsikkerhedsdirektivet retter

sig mod ethvert produkt, der er bestemt for forbrugerne, eller som under

forudsigelige betingelser kan forventes anvendt af forbrugere, selv om det

ikke er bestemt for dem, og som mod betaling eller gratis leveres eller stilles

til rådighed som led i en handelsvirksomhed, hvad enten det er nyt, brugt

eller istandsat.

Produktloven fungerer dermed som en opsamlingslov for alle forbrugerret-

tede produkter, som omfattes af produktsikkerhedsdirektivet, i det omfang

de ikke er reguleret i anden lovgivning.

Det betyder, at fritidsfartøjer og personlige fartøjer er omfattet af produkt-

loven ved at være produkter, der er bestemt for forbrugerne, eller som under

forudsigelige betingelser kan forventes anvendt af forbrugere, selv om det

ikke er bestemt for dem, og i det omfang der ikke er fastsat regler i lov om

sikkerhed til søs. Det samme er tilfældet for visse typer af skibsudstyr, når

de er forbrugerrettede. Skibsudstyr omfatter stort set alt udstyr til skibe, der

både kan være forbrugerrettede og erhvervsrettede, såsom navigationsud-

styr, redningsudstyr, brandslukningsudstyr og miljøudstyr samt udstyr, der

omhandler kontrol med olieudledning.

Kontrolmyndigheder, der fører tilsyn efter lov om sikkerhed til søs, har der-

for efter gældende ret kontrolbeføjelser efter produktloven for så vidt angår

produkter reguleret efter lov om sikkerhed til søs, i det omfang de er omfat-

tet af produktsikkerhedsdirektivet, og beføjelserne ikke er reguleret i lov om

sikkerhed til søs. Det fremgår også af bemærkningerne til § 9, stk. 2, i pro-

duktloven, som vedrører, hvem der er relevant kontrolmyndighed i tilfælde

af særlovning. Det fremgår således af de specielle bemærkninger til § 9, stk.

2, (som var § 14, stk. 2, i forslag til lov om produkter og markedsovervåg-

ning), jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L 179 som fremsat, side 63, bl.a.

at:

”… En anden situation, hvor kontrolmyndigheden efter en særlov kan an-

vende lovforslagets bestemmelser, er, hvor særlovgivningen ikke indehol-

der tilstrækkelige kontrol- og indgrebsbeføjelser. Det kan være, hvis sær-

lovgivningen fastsætter krav til sikkerheden ved et produkt, men reglerne

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

ikke indeholder beføjelser til f.eks. at udtage produkter til kontrol eller hjem-

ler til at sanktionere overtrædelser. I sådanne tilfælde kan den pågældende

kontrolmyndighed udstede påbud om tilbagetrækning og afhjælpning i en

konkret sag i medfør af lovforslagets bestemmelser, selvom myndigheden

ikke har beføjelser til det i den relevante særlovgivning.”

Som eksempel på en situation, som omfattes af produktlovens § 9, stk. 2,

kan nævnes, at produktloven indeholder regler om muligheden for blokering

af en onlinegrænseflade. En sådan mulighed fremgår ikke af lov om sikker-

hed til søs, men muligheden vil kunne anvendes i det omfang det pågæl-

dende produkt er omfattet af produktsikkerhedsdirektivet. Det vil f.eks. sige,

at produktloven kan anvendes for fritidsfartøjer, men ikke for skibsudstyr, i

det omfang skibsudstyret ikke er forbrugerrettet.

Lov om sikkerhed til søs kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig an-

ordning. De gældende bestemmelser om bemyndigelse af erhvervsministe-

ren til at fastsætte regler om levering, markedsføring og fremstilling af fri-

tidsfartøjer, skibsudstyr, personlige værnemidler og andre produkter, som

anvendes om bord i skibe, jf. § 4, stk. 1, er allerede sat i kraft for Grønland

ved kongelig anordning, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1674 af 16. de-

cember 2015. Både bekendtgørelsen om fritidsfartøjer og personlige fartøjer

og bekendtgørelsen om udstyr i skibe finder tillige anvendelse for Grønland.

Markedsovervågningsforordningen og produktloven gælder dog ikke for

Grønland, hvorfor de øgede kontrolbeføjelser ikke finder anvendelse for

Grønland, heller ikke når der er tale om forbrugerrettede produkter.

Det bemærkes i øvrigt om det tilsyn, der føres i dag, at erhvervsministeren

har delegeret markedsovervågningen af fritidsfartøjer og personlige fartøjer

efter søfartslovgivningen til Sikkerhedsstyrelsen ved bekendtgørelse nr.

1290 af 20. november 2018. Sikkerhedsstyrelsen varetager således markeds-

overvågningen af de produkter, der er omfattet af bekendtgørelsen om fri-

tidsfartøjer og personlige fartøjer. For en nærmere beskrivelse af, hvordan

Sikkerhedsstyrelsen tilrettelægger kontrollen henvises til bemærkningerne

til lov om produkter og markedsovervågning, jf. Folketingstidende 2019-

2020, A, L 179 som fremsat, side 36. Delegationen omfatter ikke tilsynet

med fritidsfartøjer og personlige fartøjer i Grønland.

På baggrund af samarbejdsaftalen mellem Sikkerhedsstyrelsen og Søfarts-

styrelsen af 24. april 2019 om markedsovervågning af fritidsfartøjer vareta-

ger Sikkerhedsstyrelsen rollen som den bemyndigende myndighed for over-

ensstemmelsesvurderingsorganer og deltager i den europæiske arbejds-

gruppe ”Administrative Cooperation Groups

(AdCos), der koordinerer mar-

kedsovervågning og sikrer vidensdeling på området. Søfartsstyrelsen hånd-

terer fortsat EU-reglerne for fritidsfartøjer og personlige fartøjer, herunder

forhandling af fritidsfartøjsdirektivet, fastsættelse af sikkerhedsstandarder

for fritidsfartøjer og personlige fartøjer, sagsbehandling af spørgsmål, der

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

vedrører den sejlads- og søsikkerhedsmæssige del af direktivet og deltager

i den rådgivende komite for fritidsfartøjer. Søfartsstyrelsen fører desuden

fortsat tilsyn med CE-mærkede fritidsfartøjer og personlige fartøjer i Grøn-

land.

Miljøstyrelsen bistår endvidere Sikkerhedsstyrelsen ved tilsyn af udstød-

ningsemissioner og støjemissioner i henhold til Miljø- og Fødevareministe-

riets bekendtgørelse nr. 1690 af 2. december 2015 om regulering af støj- og

luftemissioner fra fritidsfartøjer. Dette koordineres særskilt mellem Sikker-

hedsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Da markedsovervågning i henhold til skibsudstyrsdirektivet indgår som en

integreret del af Søfartsstyrelsens syn på skibene, er området ikke overdra-

get til Sikkerhedsstyrelsen. Søfartsstyrelsen udfører proaktiv markedsover-

vågning i forbindelse med de inspektioner, der udføres ved tilsyn af skibe,

og reaktiv markedsovervågning på baggrund af klager, indberetninger samt

ulykker.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Markedsovervågningsforordningens krav til kontrolmyndighedernes mini-

mumsbeføjelser medfører, at det skal sikres, at lov om sikkerhed til søs in-

deholder de foreskrevne og nødvendige kontrolbeføjelser i forbindelse med

kontrol af fritidsfartøjer, personlige fartøjer og skibsudstyr, idet produkterne

er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning angivet i forordningens bilag

For fritidsfartøjer og personlige fartøjer vurderes, at kontrolbeføjelserne i

produktloven vil kunne anvendes, i det omfang beføjelserne ikke fremgår af

lov om sikkerhed til søs. Det skyldes, at fritidsfartøjer og personlige fartøjer

er forbrugerrettede produkter, som er omfattet af produktsikkerhedsdirekti-

vet og dermed af produktloven, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det samme er

tilfældet for skibsudstyr, i det omfang det er forbrugerrettet. Kontrolbeføjel-

serne i produktloven kan anvendes ved kontrol af produkter omfattet af pro-

duktloven, når de ikke fremgår af anden lovgivning. Der henvises til pkt.

2.3.1 ovenfor.

Det medfører, at det ved kontrol af skibsudstyr, der er erhvervsrettet, skal

sikres, at alle de krævede kontrolbeføjelser efter markedsovervågningsfor-

ordningen er tilstede. Visse af beføjelserne er allerede tilstede i mere eller

mindre omfang i lov om sikkerhed til søs, herunder beføjelserne til at træffe

de nødvendige foranstaltninger til afværgelse af fare for sikkerhed og sund-

hed, og til at påbyde, at levering eller markedsføring af de pågældende far-

tøjer eller produkter skal standses og tilbagekaldes fra markedet. Loven in-

deholder også for kontrolmyndighederne beføjelse til enhver tid mod behø-

rig legitimation og uden retskendelse at få adgang til at gå om bord i ethvert

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

skib, der er omfattet af loven, for at udføre deres opgaver. På samme måde

har Søfartsstyrelsens medarbejdere adgang til lokaler, hvorfra der udføres

erhvervsvirksomhed, som er omfattet af lov om sikkerhed til søs, jf. lovens

§ 19, stk. 1. Der vil dog være behov for yderligere beføjelser for at sikre, at

markedsovervågningsforordningens krav til minimumsbeføjelser fuldt ud

opfyldes.

Beføjelserne efter produktloven indeholder både flere og mere vidtgående

beføjelser end markedsovervågningsforordningen. Som en yderligere befø-

jelse kan nævnes muligheden for kontrolmyndighederne i kontroløjemed at

indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra bl.a. andre offent-

lige myndigheder, offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller for-

brugerorganisationer. Derudover indeholder produktloven en bredere befø-

jelse til fra enhver at kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for

kontrolmyndighedens virksomhed, mens markedsovervågningsforordnin-

gen kun omhandler oplysninger fra erhvervsdrivende.

Sikkerhed til søs er et højt prioriteret område, og Søfartsstyrelsens kontrol

med produkter, som anvendes på skibe, har primært til formål at forebygge

fare for de ombordværendes sikkerhed og sundhed eller forebygge fare for

forurening. Det findes derfor ikke hensigtsmæssigt, at der på et sådant om-

råde er svagere kontrolbeføjelser for erhvervsrettede typer af skibsudstyr

end for skibsudstyr, som er forbrugerrettet. Dette gælder navnlig for skibs-

udstyr om bord i erhvervsskibe, i de tilfælde, hvor der ikke er foreskrevet

syn.

Det vurderes derfor, at kontrolbeføjelserne for så vidt angår skibsudstyr, der

er erhvervsrettet, bør bringes op på samme niveau som kontrolbeføjelserne

efter produktloven, som i forvejen kan anvendes for fritidsfartøjer, person-

lige fartøjer og skibsudstyr, der er forbrugerrettet, når beføjelserne ikke

fremgår af lov om sikkerhed til søs. Herved vil der blive ensartede kontrol-

beføjelser for både de forbrugerrettede og erhvervsrettede produkter, der er

omfattet af lov om sikkerhed til søs og markedsovervågningsforordningen.

Herudover bør det sikres, at det også er muligt at kunne anvende ensartede

kontrolbeføjelser ved tilsyn i Grønland, både på det forbruger- og erhvervs-

rettede område.

Det har været overvejet, om produktområderne skulle indsættes i produkt-

loven, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt af flere årsager. Det skyldes

bl.a., at reguleringen er en integreret del af søfartsområdet, at de generelle

krav til produkter i produktloven ikke nødvendigvis kan finde anvendelse,

at kontrollen efter lov om sikkerhed til søs er anderledes for skibsudstyr,

samt at reglerne skal kunne sættes i kraft for Grønland.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det kan hertil nævnes, at Søfartsstyrelsens kontrol i henhold til skibsud-

styrsdirektivet fortrinsvis fokuserer på kontrol af udstyr om bord på dansk-

flagede skibe, uanset hvor i verden de befinder sig, hvorimod produktloven

retter sig mod markedsovervågning af produkter ved indførelsen til og i

Danmark.

Derudover kan det i forhold til de generelle krav i produktloven nævnes, at

loven bl.a. indeholder et formodningsprincip, hvorefter et produkt omfattet

af produktloven formodes at være i overensstemmelse med loven og regler

fastsat i medfør af loven, når det er fremstillet i overensstemmelse med stan-

darder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende,

jf. lovens § 6, stk. 1. Skibsudstyrsdirektivet indeholder ikke et tilsvarende

formodningsprincip, da det henviser til internationale standarder i IMO-regi,

der ikke offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Det bør samtidig sikres, at reglerne også kan sættes i kraft for Grønland,

såfremt Grønlands selvstyre måtte ønske et beskyttelsesniveau, som svarer

til det danske.

For at sikre ensartede kontrolbeføjelser for både de forbrugerrettede og er-

hvervsrettede produkter, der er omfattet af lov om sikkerhed til søs og mar-

kedsovervågningsforordningen, foreslås det derfor, at der indsættes en be-

stemmelse i lov om sikkerhed til søs, hvorefter kontrolmyndigheder efter

lov om sikkerhed til søs ved tilsyn af produkter omfattet af fritidsfartøjsdi-

rektivet og skibsudstyrsdirektivet, kan anvende de kontrolbeføjelser, som er

tillagt kontrolmyndigheden i produktloven, i det omfang de pågældende

kontrolbeføjelser ikke allerede fremgår af lov om sikkerhed til søs.

Baggrunden for, at ændringen foreslås som en henvisning til produktloven

er at sikre, at der ikke kommer til at være forskelle i kontrolbeføjelserne i

forhold til et konkret produkt. Derved vil der blive sikret ensartede kontrol-

beføjelser for forbrugerrettede og erhvervsrettede produkter, ligesom det vil

blive sikret, at markedsovervåningsforordningens krav til markedsovervåg-

ningsmyndighedernes minimumsbeføjelser for så vidt angår fritidsfartøjs-

og skibsudstyrsdirektivet opfyldes.

Det er alene myndighedernes kontrolbeføjelser, som foreslås at kunne an-

vendes inden for lov om sikkerhed til søs. Det vil medføre, at Søfartsstyrel-

sen også ved kontrol af erhvervsrettet skibsudstyr vil kunne gøre brug af

kontrolbeføjelserne i produktloven, når der ikke i lov om sikkerhed til søs

er tilstrækkelige beføjelser, som fuldt ud lever op til markedsovervågnings-

forordningens krav, eller når der ikke i lov om sikkerhed til søs er beføjelser,

som svarer til de beføjelser, som kontrolmyndighederne har efter produkt-

loven. Det kan bl.a. være beføjelsen til fra enhver at kræve alle oplysninger,

som skønnes nødvendige for kontrolmyndighedens virksomhed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det kan derudover være beføjelser i forhold til onlinegrænseflader, herunder

at påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der

henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, eller at

begære blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud ikke er efterkom-

met, eller onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg

af produkter, der udgør en alvorlig risiko. Det kan også være beføjelsen til i

kontroløjemed at samkøre oplysninger fra bl.a. andre offentlige myndighe-

der og fra offentligt tilgængelige kilder. Herudover kan nævnes beføjelse til

ved manglende overholdelse at træffe nærmere afgørelse ikke kun over for

enhver, der har bragt et produkt i omsætning, eller som har været et led i

afsætningen, men også over for enhver anden erhvervsdrivende, der har en

tilknytning til produktet. Det indebærer også, at beføjelsen til selv at træffe

foranstaltninger på pågældendes vegne, beføjelsen til at tilintetgøre produk-

tet, og beføjelsen til at kræve omkostninger forbundet med destruktion af et

produkt refunderet af den erhvervsdrivende, vil kunne anvendes. Det er alle

beføjelser, der skal sikre en effektiv kontrol og håndhævelse af erhvervsret-

tede produkter, der vil supplere lov om sikkerhed til søs.

Kontrolbeføjelserne vil indgå efter behov som led i Søfartsstyrelsens eksi-

sterende kontrol af erhvervsrettet skibsudstyr.

2.4. Små ikke-statslige raketopsendelser

2.4.1. Baggrund

I de seneste år er der i Danmark sket en stigning i omfanget af civile raket-

aktiviteter, hvor der bl.a. er set civile ikke-statslige raketopsendelser i højder

op til ca. 8 km. Tillige har én dansk forening offentligt tilkendegivet, at am-

bitionsniveauet er at udvikle en raket, som kan bringe en person op i det

ydre rum.

Ved ”civile raketaktiviteter” skal forstås ikke-statslige

aktørers udvikling,

test, transport og opsendelse af raketter, herunder raketternes tilbagevenden

til jordens overflade, uanset om dette sker med kommercielle eller ideelle

interesser for øje. Raketaktiviteterne er ikke at forveksle med fyrværkerira-

ketter, hvor forbrugeren køber en færdig fyrværkeriraket, der efter affyring

eksploderer med farverige effekter på himlen til følge. Der er i stedet tale

om typisk hjemmebyggede/udviklede raketter, som bedst kan sammenlignes

med en rumraket i et mikromodelformat, hvor formålet er, at de kan opsen-

des gentagne gange efter rakettens tilbagevenden til jorden.

Et udredningsarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, Er-

hvervsministeriet, Forsvarsministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligmi-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

nisteriet og Udenrigsministeriet konstaterede i foråret 2017 bl.a., at den nu-

værende regulering af raketaktiviteter i Danmark er utilstrækkelig og usam-

menhængende, og aktiviteterne ikke hviler på et sikkerhedsmæssigt forsvar-

ligt grundlag.

På den baggrund nedsatte den daværende regeringen (Venstre, Liberal Alli-

ance og Det Konservative Folkeparti) i februar 2018 en tværministeriel ar-

bejdsgruppe, som fik til opgave at afdække den nuværende regulering og

myndighedsorganisering i forhold til civile raketaktiviteter og til opgave at

opstille modeller for en fremtidig regulering. Arbejdsgruppen blev sammen-

sat af repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Fi-

nansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Fødevare-

ministeriet, Transport- og Boligministeriet, Udenrigsministeriet og Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet.

Den tværministerielle arbejdsgruppes rapport med titlen

Civile raketaktivi-

teter

–

Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om regulering og

myndighedsorganisering af civile raketaktiviteter

blev offentliggjort den 24.

april 2019. Arbejdsgruppen har været i dialog med ikke-statslige interessen-

ter, der er involveret i raketaktiviteter i Danmark, og inddraget internatio-

nale erfaringer fra en række lande. I rapporten sondres mellem små, mindre

og større opsendelsesaktiviteter. Det skyldes, at risici forbundet med raket-

opsendelser afhænger af f.eks. vægt, materialevalg og den maksimale op-

sendelseshøjde for en given raket. Centralt for arbejdsgruppens vurdering af

fremtidige modeller har også været de begrænsninger, som naturligt følger

af den danske geografi, befolkningstæthed og sø- og lufttrafikken omkring

Danmark.

Arbejdsgruppen foreslår, at kategorien ”små civile raketopsendelser” af-

grænses ud fra rakettens opsendelseshøjde og rakettens karakteristika. Kon-

kret foreslås en opsendelseshøjde på op til 100 meter over terræn, da denne

svarer til den nugældende grænse for droner uden for bymæssigt område.

Desuden kunne et krav til rakettens karakteristika være, at den ikke må in-

deholde væsentlige metaldele. Det er arbejdsgruppens forventning, at kate-

gorien udgør en grænse, under hvilken der f.eks. i skoler, fritidsordninger

eller på hobbyplan fortsat kan foregå raketvirksomhed, som under enkelte

regler ikke skønnes at indebære, at andres liv, helbred og ejendom udsættes

for fare eller anden unødig ulempe.

På den baggrund foreslår arbejdsgruppen, at opsendelse af små civile ikke-

statslige raketter ikke skal være omfattet af en forudgående godkendelses-

ordning, men i stedet kan foretages ved iagttagelse af en række regler. Ar-

bejdsgruppen finder, at der er et behov for at fastlægge krav om, at opsen-

delsen udføres på en sådan måde, at andres liv, helbred og ejendom ikke

udsættes for fare eller anden unødig ulempe. Det betyder et behov for at

fastsætte sikkerhedskrav, f.eks. om sikkerhedsafstande til lufthavne og byer,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

forhold vedrørende brandsikkerhed, at aktiviteten ikke må være til gene for

lufttrafikken m.v. Arbejdsgruppen henviser til, at fastlæggelsen af sådanne

krav vil bringe området på linje med reguleringen af konsumfyrværkeri, som

omfattet af fyrværkerilovgivningen.

2.4.2. Gældende ret

Opsendelse af ikke-statslige raketter er i dag ikke reguleret i dansk ret.

Den ovenfor nævnte arbejdsgruppe oplyser imidlertid, at der ved fastsættel-

sen af krav til sikkerhedsafstand m.v. for ikke-statslige raketopsendelser kan

findes inspiration i bl.a. fyrværkerilovgivningen.

Fyrværkeriloven finder anvendelse på fyrværkeri og andre pyrotekniske ar-

tikler. Loven indeholder ikke egentlige anvendelses- eller formålsbestem-

melser, men det følger dog af ordlyden af de enkelte bestemmelser, at lovens

anvendelsesområde er tiltænkt fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. I

udgangspunktet opstiller loven rammerne for fyrværkeri og andre pyrotek-

niske artikler, herunder bl.a. artiklernes indførsel, fremstilling, opbevaring,

overdragelse, erhvervelse og anvendelse m.v. Den mere detaljerede regule-

ring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler er fastsat ved bekendtgø-

relser. Som følge heraf indeholder fyrværkeriloven også en bestemmelse,

hvorefter der i regler udfærdiget efter loven kan fastsættes straf af bøde eller

under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelser af

bestemmelser i reglerne, jf. lovens § 7, stk. 2.

I bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009 om indførsel, fremstilling,

opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre

pyrotekniske artikler findes bl.a. reglerne for, hvilke sikkerhedsafstande der

generelt skal overholdes ved anvendelsen af fyrværkeri, men også særlige

krav til sikkerhedsafstande ved anvendelsen af konsumfyrværkeri (fyrvær-

keri til forbrugere) og professionelt fyrværkeri. Eksempelvis er der et gene-

relt krav i bekendtgørelsens § 41, hvorefter fyrværkeri ikke må anvendes i

mindre afstand end 100 meter fra landbrugsbygninger med hold af dyr, hun-

dekenneler og andre dyrehold samt arealer med udegående dyr. Det følger

endvidere af bekendtgørelsen, at der minimum skal være 100 meters afstand

til bygninger med letantændeligt tag og nåletræsbevoksninger, lyngklædte

arealer eller andet brandbar vegetation, ved anvendelsen af konsumfyrvær-

keri, jf. § 45, stk. 1, nr. 1. Ved anvendelsen af konsumraketter skal afstanden

derimod være minimum 200 meter, jf. § 45, stk. 1, nr. 2. Efter samme be-

stemmelses stk. 2 fordobles afstandene ved anvendelse i vindens retning. Er

der i stedet tale om anvendelsen af professionelt fyrværkeri, fremgår det af

bekendtgørelsens § 54, at afstandskravet altid er minimum 200 meter til hen-

holdsvis bygninger med letantændeligt tag og nåletræsbevoksning m.v.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

2.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Erhvervsministeriet tilslutter sig den tværministerielle arbejdsgruppes anbe-

faling om,

at kategorien ”små ikke-statslige raketopsendelser” afgrænses af

henholdsvis den forventede opsendelseshøjde og rakettens karakteristika.

Erhvervsministeriet vurderer ligesom arbejdsgruppen, at opsendelse af små

ikke-statslige raketter er opsendelse af raketter, der ikke forventes at nå hø-

jere højde end 100 meter over terræn.

Samtidig finder Erhvervsministeriet det også oplagt at følge gruppens anbe-

faling om, at der ikke skal fastsættes en godkendelsesordning for opsendelse

af små ikke-statslige raketter, og at der bør hentes inspiration i fyrværkeri-

reglerne til fastsættelse af krav for små ikke-statslige raketopsendelser.

Fyrværkerireglerne er som nævnt ovenfor i pkt. 2.4.2. opbygget således, at

fyrværkeriloven opstiller de overordnede rammer for indførsel, opbevaring

og anvendelse m.v. af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, mens de

mere detaljerede krav er fastsat ved bekendtgørelse. Det er på baggrund af

arbejdsgruppens anbefaling Erhvervsministeriets vurdering, at samme me-

tode bør anvendes ved fastsættelsen af krav til små ikke-statslige raketop-

sendelser.

Det vurderes, at være tilstrækkeligt, at erhvervsministeren bemyndiges til at

fastsætte de nærmere krav til, hvor og under hvilke forhold små ikke-stats-

lige raketter må opsendes, og hvilke karakteristika raketterne må have samt

eventuelle kontrol- og strafbestemmelser. Det gælder særligt, da der ikke

skal fastsættes en godkendelsesordning, men alene skal fastlægges nogle

krav til små ikke-statslige raketters karakteristika, og under hvilke forhold

raketterne må opsendes.

På den baggrund lægger Erhvervsministeriet op til, at en sådan bemyndi-

gelse indsættes i fyrværkeriloven. Da fyrværkeriloven i forvejen ikke inde-

holder hverken anvendelses- eller formålsbestemmelser, kan en bemyndi-

gelse vedrørende små ikke-statslige raketter indsættes uden, at det får en

betydning for de mere specifikke bestemmelser for fyrværkeri og andre py-

rotekniske artikler. Herudover vil der kunne fastsættes straf af bøde for over-

trædelse af de regler vedrørende små ikke-statslige raketopsendelser, der

fastsættes ved bekendtgørelse, som følge af fyrværkerilovens § 7, stk. 2.

Det vurderes ikke at være relevant, at de små ikke-statslige raketopsendelser

bliver omfattet direkte af de mere detaljerede krav for anvendelse af fyrvær-

keri og andre pyrotekniske artikler, herunder bl.a. krav om sikkerhedsaf-

stande. Formålene med opsendelse af små ikke-statslige raketter og affyring

af fyrværkeri ses at være meget forskellige. Ved opsendelse af små ikke-

statslige raketter er det formålet, at hele raketten falder til jorden efter op-

sendelse, hvorefter raketten igen vil kunne anvendes til opsendelse efter

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

eventuelle små reparationer og påfyldning af nyt brændstof/indsættelse af

ny raketmotor. Ved affyring af fyrværkeri, herunder særligt affyring af ra-

ketter, forventes store dele af fyrværkeriartiklen at gå til grunde, da artiklen

eksploderer efter affyring. Sikkerhedsafstandene for fyrværkeri tager derfor

særligt hensyn til risikoen for, at der ved fejlaffyring er risiko for f.eks. ek-

splosion ved terræn med ejendoms- eller personskade til følge. Samme grad

af hensyn vil ikke skulle tages i forhold til en lille ikke-statslig raket. Om-

vendt vil nedfaldet fra en fyrværkeriraket være begrænset i forhold til ned-

faldet fra en lille ikke-statslig raket, hvor spredningen af nedfaldet også må

forventes af have en større rækkevidde end for en fyrværkeriraket, da ikke-

statslige raketter typisk vil være monteret med en faldskærm eller lignende,

der sikrer, at raketten ikke ødelægges ved faldet.

På den baggrund vil Erhvervsministeren fastsætte krav for små ikke-stats-

lige raketopsendelser ved en selvstændig bekendtgørelse med hjemmel i den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i fyrværkeriloven.

Erhvervsministeriet forventer, at den foreslåede bemyndigelse anvendes til

at fastsætte regler for, hvilket materiale en ikke-statslig raket må bestå af,

herunder særligt hvor stor en andel af raketten, der må bestå af henholdsvis

plastik eller metal. Dette sker af hensyn til sikkerheden omkring opsendel-

sen og det efterfølgende nedfald, herunder også miljøhensyn i materialeval-

get og valg af drivmiddel m.v. Herudover skal der fastsættes regler for, hvor

små ikke-statslige raketopsendelser må finde sted og under hvilke forhold.

Det forventes f.eks., at der fastsættes krav om, at opsendelser ikke må ske

inden for en nærmere angiven afstand til byer, andre tætbebyggede områder

og lufthavne.

Med lovforslaget foreslås små ikke-statslige raketopsendelser omfattet af

fyrværkeriloven, så erhvervsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte

nærmere regler for opsendelse af små ikke-statslige raketter. Den foreslåede

bemyndigelse sker som led i opfølgningen på den ovenfor nævnte rapport

fra den tværministerielle arbejdsgruppe om regulering og myndighedsorga-

nisering af civile raketaktiviteter fra april 2019.

Det er overordnet formålet med indførelsen af regler for små ikke-statslige

raketopsendelser, at der i skoler, fritidsordninger og på hobbyplan fortsat vil

kunne foretages små raketopsendelser, men at opsendelserne skal foregå un-

der forhold, der sikrer, at andres liv, helbred og ejendom ikke udsættes for

fare eller anden unødig ulempe.

For nærmere om små ikke-statslige raketopsendelser henvises til lovforsla-

gets § 4 og bemærkningerne hertil.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

2.5. Ophævelse af fristen for udstedelse af havplanen

2.5.1. Gældende ret

Efter § 10, stk. 2, 1. pkt. i havplanloven udsteder erhvervsministeren hav-

planen senest den 31. marts 2021.

Ved havplanen forstås regler med tilhørende kort fastsat af erhvervsmini-

steren, som bestemmer den fysiske og tidsmæssige fordeling af aktiviteter

og anvendelse af det maritime rum i de danske havområder, jf. lovens § 3,

nr. 4.

Lov om maritim fysisk planlægning implementerer dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for

maritim fysisk planlægning.

Af forarbejderne til havplanlovens § 10, stk. 2, 1. pkt. fremgår, jf. Folke-

tingstidende 2015-16, A, L 131 som fremsat, bl.a. side 25, at fristen for ved-

tagelsen af den første havplan senest den 31. marts 2021 svarer til kravet i

artikel 15, stk. 3, i direktivet.

I henhold til direktivets artikel 15, stk. 3, skal de fysiske planer for det ma-

ritime rum, der er omhandlet i direktivets artikel 4, fastlægges hurtigst mu-

ligt, og senest den 31. marts 2021.

Af direktivets artikel 2, stk. 3, følger, at direktivet ikke berører medlems-

staternes kompetence til at udarbejde og fastlægge omfanget og indholdet

af deres fysiske planer for det maritime rum inden for deres havområder.

Tilsvarende følger det af direktivets præambel betragtning nr. 11, at det er

medlemsstaterne, der inden for deres havområder har ansvaret for og er

kompetente til at udarbejde og fastlægge formatet og indholdet af planer for

det maritime fysiske rum. Af direktivets præambel betragtning nr. 19, følger

videre, at medlemsstaterne som minimum skal sikre, at planlægningspro-

cessen resulterer i en detaljeret planlægning, som kortlægger de forskellige

former for anvendelse af det maritime rum, og som tager højde for langsig-

tede ændringer som følge af klimaforandringerne.

Det fremgår af direktivets artikel 4, stk. 1, at hver medlemsstat udarbejder

og gennemfører maritim fysisk planlægning. Den eller de heraf følgende

planer udvikles og udarbejdes på de institutionelle og administrative ni-

veauer, der er fastsat i medlemsstaterne. Direktivet berører ikke medlems-

staternes kompetence til at udarbejde og fastlægge omfanget og indholdet

af den plan eller disse planer, jf. artikel 4, stk. 3.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Af direktivets artikel 8, stk. 1, følger, at ved udarbejdelsen og gennemfø-

relsen af den maritime fysiske planlægning udarbejder medlemsstaterne fy-

siske planer for det maritime rum, hvori den fysiske og tidsmæssige forde-

ling af relevante eksisterende og fremtidige aktiviteter og anvendelser i hav-

områder fastlægges med henblik på at bidrage til målene i artikel 5.

I henhold til § 14 i havplanloven er der knyttet foreløbige retsvirkninger til

et offentliggjort forslag til havplanen. Det fremgår således af stk. 1, at stats-

lige og kommunale myndigheder bortset fra de i §§ 15 og 16 nævnte tilfælde

ikke efter anden lovgivning må vedtage planer om eller meddele tilladelse

m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen eller er i

strid med et forslag til havplan eller ændringer af havplanen, der er offent-

liggjort af erhvervsministeren.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdet med udarbejdelsen af havplanen er foregået med henblik på, at er-

hvervsministeren senest den 31. marts 2021 kunne udstede havplanen i

overensstemmelse med havplanlovens § 10, stk. 2, 1. pkt.

Høringen af forslag til havplanen er dog udskudt for at kunne inddrage even-

tuelt kommende havstrategiområder i havplanlægningen, idet det vil være

uhensigtsmæssigt at planlægge for forskellige former for anvendelse af det

maritime rum uden at tage højde for udpegningen af eventuelle nye havstra-

tegiområder. Høringen af forslaget til havplanen koordineres således med

høringen af havstrategiområderne.

Udskydelsen af høringen af forslag til havplan betyder som følge af for-

pligtelsen i § 10, stk. 1, i havplanloven til 6 måneders høringsperiode, at det

ikke er muligt at overholde fristen i havplanlovens § 10, stk. 2, om

udste-

delse

af havplanen senest den 31. marts 2021.

Med den forslåede ændring fjernes fristen for udstedelse af havplanen derfor

af ordensmæssige hensyn. Direktivet stiller ikke krav om, at fristen skal

fremgå af den nationale lovgivning, og forslaget vurderes derfor, at ligge

indenfor direktivets rammer.

Når forslag til havplanen offentliggøres, foreligger der en plan for de danske

havområder, der får foreløbig retsvirkning for offentlige myndigheder, jf.

havplanlovens § 14, og der må herefter ikke meddeles tilladelser eller plan-

lægges i strid med forslaget til havplan. Forslag til havplan forventes offent-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

liggjort således, at de foreløbige retsvirkninger af forslaget kan indtræde in-

den direktivets frist den 31. marts 2021 for fastlæggelse af de fysiske planer

for det maritime rum.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at indebære væsentlige økonomiske konsekven-

ser for det offentlige.

Det vurderes, at forslaget ikke medfører væsentlige implementeringskonse-

kvenser for staten, regioner og kommuner.

For så vidt angår Sikkerhedsstyrelsens fremtidige markedsovervågning af

e-handel, blev der i september 2020 idriftsat en ny teknologi i brug i form

af et digitalt værktøj, AIME, baseret på billede- og tekstgenkendelse og kun-

stig intelligens, der kan afsøge relevante offentligt tilgængelige oplysninger

på nettet. Der er i regi af regeringens vækstplan for handel og logistik fra

januar 2020 afsat midler til it-udvikling af værktøjet og håndhævelse, som

følge af forventningen om en øget sagsmængde på produktområderne i Sik-

kerhedsstyrelsen.

Der vurderes ikke at være risici relateret til it-projekter og databeskyttelse

som følge af forslaget.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning

Det vurderes, at forslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning.

Lovforslaget har til hensigt at tilvejebringe en enkel og klar lovgivning, som

gør det lettere for virksomheder at følge reglerne inden for området, og som

skaber grundlaget for en ensartet administration af reglerne på tværs af pro-

duktområder. Forslaget følger dermed princip 1 om enkle og klare regler.

Den gældende produktlov indeholder beføjelser til at fastsætte nærmere reg-

ler om digital kommunikation til og fra myndigheder, bl.a. gennem brug af

Digital Post og blanketløsninger på erhvervsportalen Virk. Forslaget følger

dermed princip 2 om digital kommunikation og princip 6 om anvendelse af

offentlig it-infrastruktur.

Sikkerhedsstyrelsens indhentning af oplysninger i relation til lovforslaget

skal i højere grad baseres på automatiserede processer. Størstedelen af af-

gørelserne på området vil omhandle produkters overensstemmelse, hvorfor

afgørelserne i udgangspunktet vil bero på et skøn. Det efterstræbes imidler-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

tid med lovforslaget, at sagsbehandlingen så vidt muligt digitaliseres, her-

under f.eks. i forbindelse med brug af et intelligent digitalt værktøj, AIME,

der kan afsøge relevante offentligt tilgængelige oplysninger på nettet. Ved

brug af kunstig intelligens i form af billede- og tekstgenkendelse kan der

foretages en langt mere omfattende overvågning og kontrol med ikke-

overensstemmende produkter, der sælges på nettet. Forslaget understøtter

dermed princip 3 om automatisk sagsbehandling.

Lovforslaget skal ensrette begreber og regler på de nye områder, som om-

fattes af produktloven, med de af loven allerede omfattede produktområder.

Endvidere skal forslaget sikre, at data fra de nye områder i kontroløjemed

kan deles mellem myndigheder på samme måde som på lovens øvrige om-

råder. Forslaget følger dermed princip 4 om sammenhæng på tværs.

Med lovforslaget lægges der op til, at Sikkerhedsstyrelsen foretager en mere

risikobaseret kontrol af de nye områder, hvorefter det forventes, at kontrol-

len kan rettes derhen, hvor regelefterlevelsen er mindst. Forslaget følger der-

med princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl.

Den risikobaserede kontrol er baseret på en datadrevet model. Det foreslås

derfor, at kontrolmyndigheden også på de nye områder kan indhente, be-

handle og samkøre data til brug for kontrollen. I den forbindelse vil der ske

behandling primært af relevante produkt- og virksomhedsinformationer. Det

forventes dog, at persondata vil blive behandlet i mindre omfang. Det vur-

deres, at persondataene alene vil være i form af oplysninger fra enkelt-

mandsvirksomheder. Behandlingen af oplysninger vil ske inden for ram-

merne af databeskyttelseslovgivningen. Forslaget følger dermed princip 5

om tryg og sikker datahåndtering.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget forventes at medføre mindre økonomiske omkostninger for ud-

bydere af informationssamfundstjenester, der ved domstolskendelse kan på-

lægges at blokere for onlinegrænseflader efter produktlovens § 18.

Lov om sikkerhed til søs indeholder allerede en beføjelse til at opkræve ge-

byrer. Den foreslåede ændring af lov om sikkerhed til søs kan dog medføre

en mindre udvidelse af kontrolmyndighedernes beføjelser til at opkræve ge-

byrer, bl.a. til at kræve refundering af udgifter i forbindelse med destruktion

af produkter, i det omfang det ikke allerede følger af lov om sikkerhed til

søs. Det forventes ikke at medføre nævneværdige udgifter for erhvervslivet,

da lovforslaget alene vedrører myndighedernes kontrol.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Samlet set forventes lovforslaget at medføre økonomiske og administrative

konsekvenser for under 4 mio. kr. årligt. Konsekvenserne vil derfor ikke

blive kvantificeret yderligere.

Principperne for agil erhvervsrettede regulering

Det vurderes, at princip 1 og 4 ikke er relevante for forslaget.

De tekniske krav til produkter er i høj grad baseret på EU-regler. Som oftest

indeholder EU-reglerne en række væsentlige sikkerhedskrav, som et pro-

dukt skal leve op til. Hvis produktet er i overensstemmelse med en harmo-

niseret standard, er der formodning for, at de væsentlige sikkerhedskrav er

opfyldt, men det er ikke et krav, at standarden følges. Forslaget er dermed i

overvejende grad funktionsbaseret regulering, hvilket endvidere vil være

udgangspunktet for de regler, der fastsættes efter bemyndigelse i medfør af

lovforslaget. Samtidig stilles der ikke i lovforslaget krav om specifikke tek-

nologier eller løsninger som forudsætning for at overholde lovens formål.

Forslaget understøtter dermed princip 2 og 3.

Det vil i regi af det fællesstatslige Center for Markedsovervågning blive un-

dersøgt, hvorvidt en fælles internetportal er hensigtsmæssig for at sikre en

brugervenlig formidling af produktlovgivningen. Det vil derfor blive under-

søgt, hvorvidt princip 5 er relevant i forhold til forslaget. I samme forbin-

delse vil det blive undersøgt, om der er mulighed for at indgå samarbejdsaf-

taler kontrolmyndighederne imellem, så en internetportal i givet fald vil om-

fatte information om mest muligt relevant produktlovgivning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget supplerer markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår

produkter, som er omfattet af EU-regulering angivet i forordningens bilag

1, og som er omfattet af lovforslagets ændringer til produktlovens anvendel-

sesområde, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og ændringen af lov om sikkerhed til

søs, jf. § 3, nr. 2. Forslaget gælder således en række minimumsbeføjelser for

kontrol med metrologiområdet, krystalglasvarer og mærkning af fodtøj og

tekstiler, som kræves efter markedsovervågningsforordningen. Derudover

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

fastsættes straffebestemmelser for overtrædelse af forordningen i relation til

de produktområder, som omfattes af produktloven med dette lovforslag.

Samtidig indebærer lovforslaget, at de påkrævede beføjelser i markedsover-

vågningsforordningen, der er fastsat i produktloven, kan anvendes på de øv-

rige produktområder omfattet af lovforslagets udvidelse af produktlovens

anvendelsesområde, som ikke er omfattet af bilag 1 til markedsovervåg-

ningsforordningen. Lovforslaget skal således gælde både produkter, der er

produktspecifikke EU-krav til (harmoniserede produkter) og produkter der

er reguleret i dansk ret (nationalt regulerede produkter).

Der henvises i øvrigt til pkt. 1.1. og pkt. 2.1.2.

Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til at kunne håndhæve Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 af 27. september

2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af

tekstilprodukters fibersammensætning.

Det foreslås, at erhvervsministeren - ligesom det er tilfældet i dag - bemyn-

diges til at kunne fastsætte de nærmere regler administrativt, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 9 og 10. Produktlovens eksisterende hjemler i § 8 og § 26, stk. 2,

foreslås tillige anvendt på de nye områder. Det drejer sig eksempelvis om at

fastsætte regler om sprogkrav og om udpegning af overensstemmelsesvur-

deringsorganer. Herudover medfører lovforslaget, at der på samme måde

som i dag, kan fastsættes straffebestemmelser for overtrædelser af forord-

ningerne.

Lovforslaget implementerer delvist og indeholder hjemmel til at fastsætte

regler, der implementerer følgende direktiver: Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/31/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af med-

lemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af

ikke-automatiske vægte, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/32/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes

love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter, Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2009/34/EU af 23. april 2009 om fælles be-

stemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder, Rå-

dets direktiv 75/107/EØF af 19. december 1974 om tilnærmelse af med-

lemsstaternes lovgivning om flasker som målebeholdere, Rådets direktiv

76/211/EØF af 20. januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i

færdigpakninger, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5.

september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for

færdigpakkede produkter, Rådets direktiv 69/493/EØF af 15. december

1969 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om krystalglas og Eu-

ropa-Parlamentets, Rådets direktiv 94/11/EF af 23. marts 1994 om indbyr-

des tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

vedrørende mærkning af materiale anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj

med henblik på salg i detailledet og Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. de-

cember 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

måleenheder.

Det foreslås ligesom anført i forrige afsnit om forordningerne, at erhvervs-

ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte de nærmere regler administra-

tivt, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, herunder f.eks. de produktspecifikke

krav, der følger af hvert enkelt direktiv. Produktlovens eksisterende hjemler

i § 8 og § 26, stk. 2, foreslås tillige anvendt på de nye områder. Det foreslås

endvidere, at der kan fastsættes straffebestemmelser for overtrædelser af

reglerne efter bestemmelsen i produktlovens § 37, stk. 6.

Rammebestemmelserne og bemyndigelserne i lovforslaget skal sikre, at

Danmark fortsat kan leve op til de gældende EU-krav på de ovennævnte

områder.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019

om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af di-

rektiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011,

indeholder krav til markedsovervågningsmyndighedens minimumsbeføjel-

ser ved kontrol af produkter, der bl.a. er omfattet af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og per-

sonlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF, Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om op-

hævelse af Rådets direktiv 96/98/EF og de nye områder i produktlovens an-

vendelsesområde. Markedsovervågningsforordningen finder endelig anven-

delse den 16. juli 2021.

Lovforslaget vil sikre, at markedsovervågningsforordningens krav til kon-

trolmyndighedernes minimumsbeføjelser vil kunne sikres fuldt ud for så

vidt angår skibsudstyr, fritidsfartøjer og personlige fartøjer. Lovforslaget vil

dog på søfartsområdet blive suppleret af en bekendtgørelse med hjemmel i

lov om sikkerhed til søs, som fastsætter straf for overtrædelse af markeds-

overvågningsforordningen.

De beføjelser efter produktloven, som foreslås anvendt for tilsyn efter lov

om sikkerhed til søs indeholder både flere og bredere beføjelser end kravene

til minimumsbeføjelserne i markedsovervågningsforordningen.

Lovforslaget vil således, ligesom den gældende produktlov, gå videre end

minimumskravene efter markedsovervågningsforordningen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Erhvervsministeriet vurderer, at den foreslåede regulering vil være i over-

ensstemmelse med proportionalitetsprincippet og således ikke er i strid med

EU-retten.

Lovforslaget vedrører dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv

2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning, der er gennem-

ført i dansk lovgivning ved havplanloven (lov nr. 615 af 8. juni 2016 om

maritim fysisk planlægning). Gennemførelse af direktivets bestemmelse

om, at medlemsstaterne skal gennemføre en havplanlægning, vil ske ved, at

erhvervsministeren fastsætter regler i en bekendtgørelse om en samlet hav-

plan for de danske havområder, der får foreløbig retsvirkning, når forslaget

til havplan offentliggøres. Den foreslåede lovændring, hvor fristen udgår af

havplanloven, vurderes at ligge inden for direktivets rammer.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/min- Negative

konsekven-

dreudgifter

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser

stat, kommuner og regioner

for Ingen

Begrænsede merudgifter

Begrænsede merudgifter.

Erhvervsministeriet vurde-

rer, at lovforslaget ikke vil

medføre økonomiske konse-

kvenser på over 10 mio. kr.

Ingen

Implementeringskonsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med

EU-retten.

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markeds-

overvågning og produktoverensstemmelse og om ændring

af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og

(EU) nr. 305/2011.

Lovforslaget indeholder hjemmel til at kunne håndhæve

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

1007/2011 af 27. september 2011 om tekstilfiberbetegnel-

ser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilproduk-

ters fibersammensætning og om ophævelse af Rådets di-

rektiv 73/44/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 96/73/EF og 2008/121/EF.

Lovforslaget indeholder hjemmel til at kunne fastsætte

regler, som supplerer Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til

akkreditering.

Lovforslaget implementerer delvist og indeholder hjem-

mel til at kunne fastsætte regler, der implementerer føl-

gende direktiver med senere ændringer:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af

26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes

lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af

ikke-automatiske vægte, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014 om harmonise-

ring af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på

markedet af måleinstrumenter, Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/34/EF af 23. april 2009 om fælles be-

stemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kon-

trolmetoder, Rådets direktiv 75/107/EØF af 19. december

1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

flasker som målebeholdere, Rådets direktiv 76/211/EØF

af 20. januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning om emballering af visse varer efter

vægt eller volumen i færdigpakninger, Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007

om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for

færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direk-

tiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets

direktiv 76/211/EØF, Rådets direktiv 69/493/EØF af 15.

december 1969 om tilnærmelse af medlemsstaternes lov-

givning om krystalglas, Europa-Parlamentets og Rådets

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

direktiv 94/11/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes love og administrative bestem-

melser vedrørende mærkning af materialer anvendt i ho-

vedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detail-

leddet, Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om måleenheder og om ophævelse af direktiv

71/354/EØF, og Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv

2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlæg-

ning.

Er i strid med de principper for im- Ja

plementering af erhvervsrettet X

EU-regulering/

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Fodnoten til produktlovens titel

er i dag affattet således: ”Loven

indeholder

bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelig-

hed, EF-Tidende 2002, nr. L 11, side 4, Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv

95/16/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 24, Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/34/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af med-

lemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i en po-

tentielt eksplosiv atmosfære, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 309, Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af 26. februar 2014 om harmo-

nisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter

til elevatorer, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 251, Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af medlems-

staternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende ud-

styr, EU-Tidende 2014, nr. L 189, side 164, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Lovudkast - Høring af lovforslag om revision af produktloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF,

84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 165, side

1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/29/EU af 26. februar 2014

om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af sim-

ple trykbeholdere på markedet, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 45, Rådets

direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om aerosoler, EF-Tidende 1975, nr. L 147, side 40, Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmoni-

sering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elek-

trisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, EU-

Tidende 2014, nr. L 96, side 357, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love

om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet, EU-Tidende

2013, nr. L 178, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj, EU-Tidende

2009, nr. L 170, side 1, og Rådets direktiv 87/357/EØF af 25. juni 1987 om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på

grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og heri-

gennem være til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed, EF-Tidende

1987, nr. L 192, side 49. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019

om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af di-

rektiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011,

EU-Tidende 2019, nr. L 169, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gæl-

der en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse be-

stemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og

berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.”

Det foreslås, at

fodnoten

til lovens titel affattes således:

”Loven