Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 88
Offentligt
2287069_0001.png
,
NOTAT
OM
DE FACTO TVANGSLUKNING
Hermed følger charterarrangørernes brancheforening, Rejsearrangører i Danmark, RIDs,
indstilling til og bevæggrunde for at betragte rejsebranchen som de facto tvangslukket.
Indstilling:
”Grundet
Udenrigsministeriets globale rejserestriktioner bør rejsebranchen
betragtes som de facto tvangslukket og følgelig have adgang til samme
kompensationsordninger som andre tvangslukkede brancher
herunder i
særlig grad lønkompensation”.
I forhold til formuleringen af den politiske aftale om udvidelse af hjælpepakker af den 27. oktober
2020 anbefaler RID, at kriteriet for, hvilke af de de facto tvangslukkede virksomheder og
brancher som bør have adgang til f.eks. lønkompensation, justeres til at gælde for virksomheder,
”hvis de ikke har omsætning eller kun
har en beskeden omsætning sammenlignet med
tilsvarende
perioder uden de facto tvangslukning”.
Baggrund:
A. Rejsebranchen har i altovervejende grad været de facto tvangslukket siden 13. marts.
Nogle af charterarrangørerne har haft et mindre salg i eftersommeren, mens andre har
været helt afskåret fra at gennemføre rejser, fordi deres produktion har været møntet på
rejsemål uden for EU, hvortil Udenrigsministeriet i hele perioden har frarådet ikke-
nødvendige rejser.
B. Charterbranchen har i perioden 1. april til 30. september 2020 haft en
omsætnings-
nedgang/tab på 92%.
Samtlige af RIDs medlemmer gennemførte i denne periode i alt
55.000 rejser mod 710.000 rejser i samme periode i 2019.
C. Siden oktober har samtlige charterrejsemål været lukket. Det betyder, at det generelle
billede for hele charterbranchen viser en
omsætning på index 0.
D. Til trods for EU's nyligt vedtagne retningslinjer for koordinering og harmonisering af
rejsevejledninger, er der ikke umiddelbart udsigt til, at der genåbnes for charterrejser i den
nærmeste fremtid.
E.
Charterbranchen hilser den nye model for regionale rejsevejledninger, som blev
præsenteret i går, velkommen. Ikke desto mindre kan vi være bekymrede over, at de
underliggende kriterier, der vil blive lagt til grund for modellens anvendelse, er så
restriktive, at vedtagelse af den regionale model ikke umiddelbart vil bane vej for en
genoptagelse af ferierejser til udvalgte rejsemål.
C. F. Richs Vej 17, 2000 Frederiksberg, tlf 40 82 86 77, mail: [email protected]
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Henvendelse af 20/11-20 fra Rejsearrangører i Danmark, RID vedr. udvidelse af kredsen af lønkompensationsberettigede brancher til at omfatte den de facto tvangslukkede rejsebranche
2287069_0002.png
2
Opmærksomhedspunkter:
Vi er en branche, som ligger helt stille. Der er lukket. Om end vi mærker en vis rejselyst, hjælper
det ikke, når vi er afskåret fra rejsemuligheder. Det er i den forbindelse vigtigt, at et sporadisk
salg af enkelte rejser til eks. vinterferien eller sommerferien 2021, ikke bør afskære rejse-
arrangørerne fra at være klassificeret som de facto tvangslukket.
Nedenfor opregnes tre perspektiver og opmærksomhedspunkter, som bør tillægges vægt i forhold
hertil:
1) Dvaletilstanden bør for det første kunne opretholdes trods et
beskedent salg
til afrejse
på et fremtidigt tidspunkt, hvor hverken kunden eller rejsebureauet i dag er klar over, om
gennemførelse af rejsen vil være mulig grundet Udenrigsministeriets til den tid gældende
rejsevejledninger.
2) For det andet bør en
beskeden åbning
af enkelte rejsemål i Udenrigsministeriets
nuværende rejserestriktioner ikke indebære en automatisk ophævelse af klassifikationen
som de facto tvangslukket og i dvaletilstand. Som anført har de enkelte rejsearrangører
en meget varieret rejsemålsportefølje, hvorfor åbning af enkelte rejsemål kan have
betydning og relevans for nogle aktører men ikke for andre.
3) For det tredje bør en
beskeden periode,
hvor der kan rejses til enkelte rejsemål, ikke
alene give anledning til ophævelse af klassificeringen som de facto tvangslukket. Som vi
oplevede i juli og august, åbnede nogle rejsemål kortvarigt, for et par uger efter atter at
blive klassificeret som orange i Udenrigsministeriets rejsevejledninger; og dermed lukket.
Charterbranchen er i dyb dvale. Charterbranchen ér de facto tvangslukket. For ikke længere at
være i dvale og for ikke længere at kunne betragtes som de facto tvangslukket, skal den enkelte
rejsearrangør i lyset af ovenstående have en betydelig omsætning. Det har vi ikke. Og det er der
ikke udsigt til på den korte bane.
Med til billedet hører afslutningsvis, at salg af rejser i rejsebranchen normalt først indtægtsføres
på tidspunktet for afrejse. Det betyder i praksis, at et salg af rejser, fra salgstidspunktet frem til
afrejsetidspunktet, betragtes som foreløbigt eller betinget. Det er således også afrejsetids-
punktet, der lægges til grund ved rejsearrangørens opgørelse og indberetning af omsætning til
Rejsegarantifonden.
----o0o----
Henrik Specht
20. november 2020