ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 82
Offentligt

FRA FODER TIL FØDE

N BÆREDYGTIG VISION FOR DANSK

LANDBRUG OG FØDEVAREFORBRUG

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

KÆRE LÆSER

Danmark har sat et klimamål for CO2, så vi

kan bidrage til at indfri Paris-aftalen. I 2030

skal vi have reduceret vores udledning af driv-

husgasser med 70 % sammenlignet med 1990.

Det kræver politisk handling og ambitiøse

omstillingsplaner for især de mest klimabe-

lastende sektorer. Det er samtidig en ene-

stående mulighed for at vælge en anden vej

- ikke mindst for dansk fødevareproduktion.

Stor vækst for plantebaserede

fødevarer

Der er brug for et dansk landbrug, som er i

harmoni med natur, klima og miljø, og som

er udviklingsorienteret og økonomisk bære-

dygtigt.

Internationale markedsundersøgelser viser,

at markedet for plantebaserede fødevarer

globalt vil stige med årlige tocifrede vækst-

rater over de næste 10 år. Derfor skal vores

dygtige landmænd blive blandt verdens føren-

de i at dyrke økologiske, proteinrige afgrøder

af høj kvalitet. Afgrøder, som kan bruges til

at lave plantebaserede fødevarer. Det vil give

os store muligheder for at være med i et nyt,

spændende eksporteventyr, og for en fører-

position på knowhow inden for økologiske,

plantebaserede fødevarer.

Vi skal lade os inspirere af de samme værk-

tøjer, som blev brugt til at udbrede økologi i

Danmark, når vi vil omstille fra foder til føde.

Dette ligger også i tråd med EU-Kommissi-

onens målsætning om en mere bæredygtig

fødevareproduktion i Farm to Fork-strategien.

Fra foder til føde

Landbruget står for godt 31 % af Danmarks

samlede danske klimabelastning, og heraf står

produktionen af foder og animalske fødevarer

for cirka 89 %

. Oveni kommer importen af

foder fra Sydamerika og et tabt potentiale for

genskovning, fordi så stor en del af Danmarks

areal bliver brugt til at dyrke afgrøder til foder

på.

En afgørende vej til at nå klimamålet er derfor

en gradvis omstilling til et fremtidigt dansk

landbrug, der har fokus på produktion af øko-

logisk, plantebaseret føde til mennesker frem

for foder til dyr.

Danmark er før gået forrest på områder som

vindenergi og økologi, og vores land har nu

mulighed for også at tage den internationale

grønne førertrøje med hensyn til at omstille

landbruget til en mere plantebaseret produk-

tion og udvikling af fremtidens fødevarer.

Claus Felby, professor og vicepræsident for Novo Nordisk Fonden:

”Det hænger ikke sammen, at vi fortsætter med at have så stor en husdyr-

produktion, som vi har i dag. Vi er nødt til at finde plantebaserede alternativer,

og det går alt for langsomt. Vi skal hellere starte i dag end i morgen

.”

Videnskab.dk 7. juli 2020

”

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Peter Birch Sørensen, professor, Økonomisk Institut på Københavns

Universitet, tidligere Overvismand og formand for Klimarådet:

”Fra et klima- og miljøsynspunkt er der brug for øgede arealer til skovrejsning

og beskyttelse af vigtige biotoper. Det forudsætter, at landbrugsproduktionen

beslaglægger mindre plads, og det vil kræve en omlægning fra animalsk over

mod plantebaseret fødevareproduktion

.”

Politiken 30. august 2020

Mange gevinster

Dyrkning af økologiske, plantebaserede føde-

varer til mennesker kræver væsentligt mindre

plads og vil selv med en betydelig eksport

frigive flere hundrede tusinde hektar, der kan

udlægges til vild natur, skov, enge, overdrev

og naturlige vådområder. Dermed kan Dan-

mark igen få en rig natur og biodiversitet sam-

tidig med, at vi stadig er et landbrugsland med

en betydelig fødevareproduktion og eksport.

Det vil medføre bedre dyrevelfærd, fordi der

bliver markant færre dyr, samtidig med at

der satses på økologi i stadig udvikling mod

en endnu højere grad af bæredygtighed.

Omlægningen medfører også en reduktion af

forureningen med næringsstoffer, ammoniak,

tungmetaller, sprøjtegifte og medicinrester i

vores havmiljø, vandløb og grundvand.

Vi vil få flere fisk i vores farvande, flere fugle-

fløjt og mere summen af insekter i vores

natur, og vi vil få mange flere forskellige vilde

planter. Det vil være til gavn for hele Dan-

marks befolkning.

Med venlig hilsen

Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vegetarisk Forening,

Dyrenes Beskyttelse, Greenpeace, Plantebranchen

og Rådet for Grøn Omstilling

”

Handlingsplan og

konkrete forslag

Klimapartnerskabet for Fødevare- og Land-

brugssektoren udgav i marts 2020 en rapport,

hvor behovet for og potentialet i at satse på

plantebaserede fødevarer desværre kun ofres

meget lille opmærksomhed. Dermed har

Klimapartnerskabet ikke levet op til dets

opgave. Det vil vi gerne råde bod på.

Vi foreslår, at der tages initiativ til en national

handlingsplan, som skal fremme planteba-

serede fødevarer. Vi har desuden samlet 18

konkrete forslag, som bidrager til at indfri

70 %-målet i 2030. Desuden har vi angivet

forslag til finansiering.

En omlægning af dansk landbrug handler om

fremtiden. Den handler om at se og handle på

nye muligheder og markeder og sikre et bære-

dygtigt fødevaresystem, der bidrager til både

klima, miljø, biodiversitet, dyrevelfærd, folke-

sundhed og samfundsøkonomi såvel nationalt

som globalt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

INDHOLD

FREMTIDENS FØDEVAREVÆKST ER PLANTEBASERET

Fremtidens fødevarer – ifølge forskerne

AKTUELLE FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR PLANTEBASEREDE FØDEVARER

KATALOG OVER KONKRETE POLITISKE TILTAG

FREMME PRODUKTIONEN AF PLANTEBASEREDE FØDEVARER

Forslag 1:

Klimaafgifter fremmer klimavenlige produkter

Forslag 2:

Styrkelse af plantebaserede kompetencer i ministerier og styrelser

Forslag 3:

Investere i forskning og udvikling af planteproteiner

Forslag 4:

Uddannelse og rådgivning af landmænd om planteproteiner

Forslag 5:

Klimasmarte støtteordninger til landbruget

Forslag 6:

Eksportfremme af plantebaserede produkter

FRIGIVELSE AF LANDBRUGSJORD OG MERE SKOV OG NATUR

Forslag 7:

Målrettede tiltag for at reducere den animalske produktion

Forslag 8:

Frigivelse af arealer anvendt til foder i Danmark

Forslag 9:

Udtagning af lavbundsjorde

Forslag 10:

Mere skov i Danmark

Forslag 11:

Reduktion af importeret foder og mere dansk proteinfoder

Forslag 12:

Mere økologi i den animalske produktion

FREMME FORBRUGET AF PLANTEBASEREDE FØDEVARER

Forslag 13:

Lavere afgifter på - eller tilskud til - frugt og grønt

Forslag 14:

Fremme grøn mad i de offentlige køkkener

Forslag 15:

Kompetenceløft til professionelle

Forslag 16:

Klimavenlige kostråd

Forslag 17:

Styrke maddannelsen i folkeskolen

Forslag 18:

Civilsamfundspulje til fremme af grønnere kost

FINANSIERING

Sundhedsøkonomiske gevinster

Omprioritering af landbrugsstøtte, forskningsmidler og udviklingsmidler

Afgifter

Besparelser på udgifterne til konsekvenserne af fremtidige risici

BAGGRUND: KLIMAPÅVIRKNINGEN FRA DANSK LANDBRUG OG FØDEVAREFORBRUG

Klimabelastningen fra dansk landbrug

KILDER

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

BRØDFØDE FLERE MENNESKER

Ifølge FAOSTAT er Danmark det land i verden, som producerer

flest kilo kød pr. indbygger (330 kg/pers.), efterfulgt af New

Zealand (301 kg/pers.) og Irland (218 kg/pers.). Vi kunne produ-

cere mad til flere, hvis vi på en større del af landbrugsarealet

dyrkede menneskeføde i stedet for foder til dyr. Med en kost

bestående af 70 % vegetabilsk føde og 30 % kød, vil fødevare-

produktionen i Danmark kræve et areal på 0,13 ha pr. person.

Det ville betyde, at det danske landbrugsareal kunne produce-

re mad til ca. 21 mio. mennesker. Med 85 % vegetabilsk føde

og 15 % kød ville 0,09 ha pr. person være nok, og der ville så

kunne produceres mad til ca. 29 mio. mennesker. Ved en

udelukkende vegetabilsk kost ville der kunne produceres mad

til ca. 49 mio. mennesker

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

FREMTIDENS FØDEVAREVÆKST

ER PLANTEBASERET

Det samlede danske forbrug af fødevarer vok-

ser med ca. 1 % årligt. På denne

baggrund er det derfor interessant at

•

Salget af forarbejdede vegetariske og

veganske produkter i Danmark voksede

fra 2017 til 2018 med næsten 40 % og fra

2018 til 2019 med over 30 %

De største varekategorier på det planteba-

serede marked er plantedrikke og fær-

digretter, mens de hurtigst voksende er

plantedrikke, færdigretter og pålæg

I 2014 udgjorde markedet for plantebase-

rede kødalternativer i Danmark 400 ton,

hvilket i 2019 var steget til 1.300 ton.

Frem mod 2025 forventes en årlig vækst

på 30 %, hvilket giver 4.900 tons, svarende

til 8 % af markedet for kød og plantebase-

rede kødalternativer tilsammen

I 2014 udgjorde markedet for plantebase-

rede mælkealternativer i Danmark 6.000

tons, hvilket i 2019 var steget til 17.000

tons. Frem mod 2025 forventes en årlig

vækst på 25 %, hvilket giver 53.000 tons,

svarende til 8 % af markedet for mælk

og plantebaserede mælkealternativer

tilsammen

Vi ved også, at der er sket en stigning i antallet

af danskere, som spiser overvejende vegeta-

risk eller helt vegetarisk fra 3,8 % i 2010 til 16

% i 2020, svarende til cirka 900.000 danskere

Det er særligt de unge mellem 18 og 34 år,

som driver denne udvikling. Blandt denne

gruppe er det 28 %, som spiser fleksitarisk

eller helt vegetarisk

. Som nye og eksisterende

fødevareforbrugere vil disse påvirke salget af

plantebaserede produkter.

•

FAKTA

I dag

anvendes 80 % af Danmarks

landbrugsareal til foder, som har

faldende produktionsværdi

Til gengæld er produktionsvær-

dien af kartofler, frugt og grønt-

sager stigende

, og de danske

gartnerier øger generelt deres

indtjening

. Indtjeningen hos de

økologiske brug er desuden høje-

re end hos de konventionelle

Disse tal understreger, at der er

et stort økonomisk potentiale i at

udvikle dansk landbrug i retning

af økologiske, plantebaserede

fødevarer - fra foder til føde.

•

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Klimarådet:

”Gennem udvikling af forarbejdningsteknologien, bioraffinering og stamcelle-

baseret produktion vil planter i stigende grad erstatte animalsk input til fødevare-

produktionen og sammen med kostændringer vil dette medvirke til at nedbringe

udledningerne og miljøbelastningerne. Når miljøomkostninger indregnes, vil plante-

baseret fødevareproduktion i 2050 kunne give betydeligt billigere produkter, sam-

menlignet med de animalsk baserede. Dette vil kunne drive en mere plantebaseret

fødevareefterspørgsel globalt og i Danmark

”

Klimarådet marts 2020 s. 35

Markedet for plantebaserede fødevarer i Vest-

europa, ikke mindst på vores vigtige eksport-

markeder Tyskland, Sverige og Storbritannien,

stiger også kraftigt

. I Vesteuropa forventes

en årlig vækst på 35 % frem mod 2025 inden

for plantebaserede kødalternativer, hvilket

giver 524.000 tons, svarende til 11 % af marke-

det for kød og plantebaserede kødalternativer

tilsammen.

Samme tendens findes inden for plantedrikke.

I USA ses der markante stigninger inden for

forbrug og produktion af plantebaserede fø-

devarer

, og også Kina foretager omfattende

investeringer og udviser i forbrugeranalyser

en stor interesse

15, 16

Prognoserne, som er angivet ovenfor, er

baseret på forbrugertendenser, der ikke tager

højde for fremtidige politiske initiativer på

nationalt, europæisk og globalt plan. Derfor er

vækstraterne og fordelingen mellem plante-

baserede og animalske fødevarer formentlig

lavt sat.

”

DET HANDLER LANGT

FRA KUN OM KLIMA

Landbrugsdyr er ifølge FAO en

af de top-to eller top-tre største

årsager til miljøproblemer på

alle niveauer fra lokalt til globalt

(FAO 2006

Klimaet er således blot ét aspekt,

som landbrugsdyrs bæredygtig-

hed måles på. På klima ligger den

animalske fødevareproduktion i

top-to eller top-tre over de sekto-

rer, der belaster mest. På en ræk-

ke af de øvrige miljøparametre

ligger den animalske produktion

øverst som den sektor, der

belaster mest.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Henrik Lund, Direktør,

Naturli’ Foods:

”Vi eksporterer til 17 lande,

herunder Australien, New

Zealand, UK og Norge.

Siden vi begyndte at

eksportere i 2015, har vi

haft en årlig omsætnings-

fremgang på ca. 40 %.

For at vi kan klare os i

konkurrencen, må og skal

vi være innovative. Vi har

derfor forsknings- og ud-

viklingssamarbejder med

Københavns Universitet,

Aarhus Universitet, SEGES,

Teknologisk Institut, DLG,

Novozymes og Carlsberg

om alt fra udvikling af nye,

sunde fødevarer til projek-

ter, der handler om energi-

reduktion og genanvendel-

se af råvarer fra andre

brancher. Vores produk-

tion foregår i Thisted,

Randers og Vejen, hvor vi

beskæftiger ca. 200 med-

arbejdere.”

Malene & Astrid Søgaard, stiftere og

ejere, Pure Dansk:

”Vi har i Pure Dansk en vision om med

vores produkter at udbrede kendskabet til,

tilgængeligheden af og udvalget af danske

bælgfrugter. Vores tætte samarbejde med

danske landmænd, fra markplanlægning

til dyrkning og høst, er vigtigt for os – som

bindeled mellem primærproducenter,

madprofessionelle og forbrugere.”

Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard, stiftere og ejere, Organic Plant Protein:

”Vi har det forløbne år investeret 50 mio. kr. i en ny virksomhed, Organic Plant Protein

A/S, som producerer teksturerede planteproteiner på basis af ærter og hestebønner. Vi

har udviklet produkter med en fiberstruktur, som er meget tæt på kød, og produkterne

er sojafri, glutenfri, uden e-numre og uden kemisk fremstillet protein-isolat. Deltagelse

i internationale messer har bekræftet, at vores produkter er unikke, og vi forventer, at

langt størstedelen af kapaciteten på 3000 tons/år vil gå til eksport. For at understøtte

alle 17 verdensmål, er den nye teknologi forbeholdt økologisk produktion.”

”

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Fremtidens fødevarer – ifølge forskerne

I januar 2019 udkom EAT-Lancet Kommis-

sionens rapport

med anbefalinger til, hvor-

dan vi sikrer et bæredygtigt fødevaresystem,

som holder sig inden for de ressourcer, som

er tilgængelige på kloden. Med andre ord:

Hvad og hvor meget vi kan spise, hvis vi skal

kunne producere tilstrækkeligt med mad, og

maden samtidig skal være nærende og sund.

Kommissionen bestod af et hold af verdens

førende forskere inden for fødevarer, ernæ-

ring og bæredygtighed.

Forskerne anbefaler en kost, som tager

udgangspunkt i fuldkorn, grøntsager, frugt,

bælgfrugter, nødder, kerner, frø og vegetabil-

ske olier.

Derudover har forskerne beregnet, hvor me-

get der kan spises af andre fødevarer, hvis det

skal være bæredygtigt og sundhedsmæssigt

forsvarligt. Der er naturligvis regionale forskel-

le, men som globalt gennemsnit er der plads

til, at hvert menneske hver dag spiser 14 gram

rødt kød, 29 gram fjerkræ, 28 gram fisk og 250

gram mælkeprodukter.

Dette indtag af kød (inkl. kylling og fisk) er

godt en tredjedel af det nuværende danske

indtag og for mælkeprodukter er det cirka

halvdelen. Samtidig bør indtaget af vegetabil-

ske fødevarer ifølge forskerne øges markant.

For eksempel skal indtaget af bælgfrugter per

dansker næsten 20-dobles – til 50 gram om

dagen.

EAT-Lancet Kommissionens anbefalinger til fremtidens bæredygtige kost

- gennemsnitligt dagligt indtag per verdensborger:

Grafik: Ditte Holst Svane-Knudsen/Videnskab.dk

Artikel: videnskab.dk/teknologi-innovation/kaempestudie-mad-revolution-paakraevet-hvis-vi-skal-redde-verden

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

AKTUELLE FORSKNINGS- OG

UDVIKLINGSPROJEKTER

Danmark er kendt for sin evne til at innovere

og samarbejde på tværs, hvilket i høj grad også

gør sig gældende inden for det plantebaserede

område. Her er et udpluk af nogle af de mange

aktuelle projekter.

•

Netværk for Fremtidens Planteproteiner.

Dansk Vegetarisk Forening har med en

bevilling fra GUDP-programmet opstartet

Netværk for Fremtidens Planteproteiner i

Danmark

, og der er meget stor interesse

fra erhvervslivet og relevante organisationer,

myndigheder, m.fl. Der er cirka 60 aktører

tilmeldt netværket.

Plantebaseret Videnscenter.

Dansk Vege-

tarisk Forening og Økologisk Landsforening

har taget initiativ til et Plantebaseret Videns-

center, som skal skabe ny viden, samle og

formidle eksisterende viden og afprøve nye

løsninger, som kan bidrage til at fremme

omstillingen mod flere plantebaserede

fødevarer fra jord til bord

Dyrkning og markedsfremme af plante-

proteiner.

Der er iværksat en række pro-

jekter og forskningsprojekter omhandlende

økologiske proteinafgrøder til klimavenlig

human ernæring af hhv. Økologisk Landsfor-

ening, SEGES og Horizon 2020-projekterne,

TRUE, LegValue og DIVERSify.

FUNPRO.

MAPP-centeret

arbejder med

nordisk korn til udvikling af nye plantebase-

rede produkter.

PROTEIN2FOOD.

Projektet har til formål

at adressere udfordringer med vegetabilsk

højkvalitetsprotein til mennesker ved at

udvikle optimeret og bæredygtig produktion

og bearbejdningsmetoder

Bæredygtig og vegansk yoghurt.

Forskere

fra DTU er gået sammen med virksomhe-

derne Carlsberg, Naturli’ Foods og Novozy-

mes om at udvikle en ny yoghurt, som kun

indeholder tre ingredienser: Sojadrik, mælke-

syrebakterier og ’mask’, der er et fiberholdigt

restprodukt fra ølbrygning

Vegansk ost.

DICAS og Mad Synergi har

fået støtte af Future Food Innovation-pro-

grammet (Food and Bio Cluster Denmark)

til projektet i samarbejde med Teknologisk

Institut

•

Innograss.

Naturli’ Foods deltager sam-

men med blandt andre DTU, Aalborg Uni-

versitet og SEGES i projektet, som har sigte

på at finde en metode til at trække protein

ud af græs og anvende proteinet i fremti-

dens fødevarer til mennesker. Innograss

støttes økonomisk af Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Forskning i bioteknologi og grøn om-

stilling

. Dette er et nyt indsatsområde

for Novo Nordisk Fonden frem mod 2023.

Fonden uddeler hvert år 100 millioner til

at styrke og opbygge den forskning, der

skal danne grundlag for grøn omstilling in-

den for landbrug og fødevarer – herunder

bæredygtige måder til at skaffe protein til

mennesker og dyr på.

•

Hestebønnemark

Foto: Jesper Fog-Petersen

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

PLANTEBASEREDE FØDEVARER

Historisk set er den danske stat gået foran i

udviklingen af nye markeder. For 100 år siden

med det danske kvalitetsmærke LURPAK for

smør og bacon, og i nyere tid med vindmøller

og handlingsplaner for økologi.

Omstillingen fra foder til føde er et omfatten-

de udviklingsprojekt. Markedsforandringerne

er allerede i fuld gang, men hvis vi skal nå

klimamålene og spille en central rolle i udvik-

lingen af fremtidens fødevarer, er der brug

for, at staten tager medejerskab og hjælper

med at sætte fart på udviklingen.

Der er behov for en national målsætning og

handlingsplan. Regeringen skal sætte sig for

bordenden og nedsætte et panel af eksperter

og repræsentanter fra landbrug, fødevarein-

dustri og relevante organisationer, som skal

levere et oplæg til en national målsætning og

handlingsplan, som skal fremme produktion

og forbrug af plantebaserede fødevarer.

Hvis ikke vi gør noget som nation, ved at

udvikle vores produktion og udbud af plante-

baserede fødevarer, vil fremtidens fødevare-

marked blive overtaget af andre.

Processen kan gennemføres med inspiration

fra økologiområdet. Her blev der f.eks. nedsat

et Økologisk Erhvervsteam, som i 2017 afleve-

rede 25 anbefalinger med 79 konkrete forslag

til ministeren.

MINDRE FORURENING MED TUNGMETALLER

Der sker en betydelig forurening af landbrugsjorden med tung-

metallerne zink og kobber, der ender i jorden via svinegylle.

Forureningen er permanent, da tungmetallerne binder sig til

jordpartiklerne. På et område større end Fyn overskrider jordens

zinkindhold EU’s tålegrænser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

KATALOG OVER KONKRETE

POLITISKE TILTAG

Vi præsenterer på de følgende sider fire

typer forslag, som alle er nødvendige for at nå

klimamålet, og hvor flere desuden understøt-

ter hinanden.

•

Forslag, som fremmer produktionen af

plantebaserede fødevarer i Danmark. Det

er nødvendigt, hvis der stadig - på

et mindre areal - skal produceres mad

til mange mennesker. Ellers øges arealfor-

bruget blot et andet sted i verden.

Forslag, som fremmer frigivelse af land-

brugsjord i Danmark. Dette er påkrævet

ifølge FN’s klimapanel, da det er nødven-

digt for at rejse skov, der kan binde CO2.

Det gavner desuden biodiversiteten og en

lang række andre miljøfaktorer.

Forslag, som fremmer forandringer i for-

bruget af plantebaserede fødevarer. Det

er nødvendigt for at understøtte foran-

dringer i produktionen.

Forslag

til finansiering af de øvrige

initiativer.

•

Grafik: Camilla Grasson / camillagrasson.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

FREMME PRODUKTIONEN AF

PLANTEBASEREDE FØDEVARER

Forslag 1:

Klimaafgifter fremmer klimavenlige produkter

Vi støtter Klimarådets anbefaling om en afgift

på drivhusgasser, der rammer bredt og stiger

frem mod 2030. En sådan afgift, der gør det

dyrere at udlede drivhusgasser, vil tilskynde

til, at vi alle træffer mere klimavenlige valg og

vil give et rygstød til udviklingen af klimavenli-

ge teknologier og løsninger.

Afgiften skal inkludere animalske fødevarer og

afspejle produktionens klimabelastning. Her-

ved skabes der afsæt for at mindske forbruget

og fremme de klimavenlige alternativer.

Ligesom Klimarådet foreslår vi også at fordele

afgiften på særligt klimabelastende produkti-

on i både produktions- og forbrugsled, således

at afgiften rammer import og indenlandsk

produktion ens. Også produktafgiften skal af-

hænge af mængden af klimagasser, der udle-

des ved produktion af varen. I den animalske

sektor skal hovedparten af afgiften ligge på

produktet. Udledningsafgiften lægges i praksis

kun på danske producenter og dermed kan

den true danske producenters konkurrence-

evne, mens produktafgiften vil være ens for

importerede og danskproducerede varer.

Afgiften på animalske produkter kan indføres

gradvist over en årrække, således at den først

lægges på kød, ost og smør og senere på øv-

rige mælkeprodukter, som har lavere belast-

ning pr. kg produkt.

En del af provenuet kan bruges til sociale

kompensationer for borgere med lave ind-

komster.

Et markant flertal af danskerne støtter målret-

tede afgifter på særligt klimabelastende varer,

hvor 73 % enten svarer ubetinget ja eller ja

mod en form for kompensation, og blot 27 %

svarer nej

. 69 grønne iværksættere og inve-

storer har også efterlyst klimaafgifter

SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER

OG DANSKE LANDMÆND

Virksomheder, som arbejder med planteafgrøder,

importerer på nuværende tidspunkt en høj andel af

proteinafgrøder fra andre lande i Europa, fordi kvanti-

teten og kvaliteten i de danske proteinafgrøder ikke er

til stede. Der er imidlertid, ifølge de største danske virk-

somheder indenfor forarbejdning af planteproteiner,

stor interesse blandt danske landmænd - de ønsker at

levere de fødevarer, som efterspørges af forbrugerne,

og som samtidig kan fremtidssikre dansk landbrug.

Det gælder især de økologiske landmænd, bl.a. fordi

f.eks. bælgfrugter er et rigtig godt supplement i rota-

tionen af afgrøder (pga. kvælstof-fiksering), og fordi

markedet for økologisk foderkorn er mættet, så de

vil gerne finde nye afgrøder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Forslag 2:

Styrkelse af plantebaserede kompetencer i

ministerier og styrelser

Omstillingen til flere plantebaserede

fødevarer kræver en styrkelse af de faglige

kompetencer i både ministerier og styrelser.

Eksempelvis bør Fødevareministeriet og/eller

Klimaministeriet oprette en enhed med fokus

på plantebaserede fødevarer. Det vil forankre

overgangen til flere plantebaserede fødeva-

rer mere solidt i ministerierne, så de altid er

opdaterede på den nyeste viden og får inspi-

ration til de nyeste tiltag.

En styrkelse af de faglige kompetencer i mi-

nisterier og styrelser kan også bidrage til, at

forældet lovgivning, som kan hæmme om-

stillingen til flere plantebaserede fødevarer,

ændres eller sløjfes.

Der bør også vedligeholdes et langsigtet net-

værk for alle de aktører, som arbejder med at

fremme plantebaserede fødevarer, især inden

for erhvervsliv og forskning og i særdeleshed

for primærproducenter og de virksomheder,

som forarbejder og udvikler produkter. Det

vil styrke og øge vidensdelingen mellem alle

aktører på området og dermed skabe nye

samarbejder og synergieffekter.

Forslag 3:

Investere i forskning og udvikling af planteproteiner

Vi anbefaler at omprioritere store dele af den

nuværende statsfinansierede forskning på

landbrugsområdet mod fremtidens planteba-

serede fødevarer. Der er et stort potentiale for

udvikling af planteproteiner til menneskeføde,

da dette område har været underprioriteret

meget længe til fordel for udvikling af foder-

proteiner - og helt generelt forskning i pro-

duktion af landbrugsdyr.

I øjeblikket er virksomheder, der efterspør-

ger plantebaserede proteinafgrøder, ofte

nødt til at anvende produkter, der egentlig

er dyrket til foderproduktion. Det skyldes, at

produktions-omfanget af proteinafgrøder til

menneskeføde er meget lavt. Det betyder, at

afgrøden ikke er optimeret til at indgå direkte

i fødevareproduktionen, og forbedringspoten-

tialet er derfor betydeligt.

Ærter og bønner har umiddelbart størst poten-

tiale til at blive dyrket som proteinafgrøder til

menneskeføde i Danmark. Potentialet for andre

afgrøder som f.eks. linser, lupin og quinoa er

også stort.

Vores areal med æbler er de sidste 40 år faldet med 80 %,

samtidig med, at halvdelen af de økologiske æbler, vi køber i

supermarkedet, er udenlandske. Det er en særdeles dårlig

forretning, især når man tænker på, at vi bruger 80 % af

vores landbrugsareal til prisbilligt foder

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Forslag 4:

Uddannelse og rådgivning af landmænd om

planteproteiner

Der er brug for mere og bedre uddannelse og

rådgivning af landmænd om plantebaseret

produktion og f.eks. om bælgplanternes gode

egenskaber i sædskiftet og afsætningsmulig-

hederne for planteproteiner til menneskeføde.

Vi foreslår, at der indføres en støtteordning

til gratis omlægningstjek (a la økologiomlæg-

ningstjek) til plantebaseret produktion til mad.

Dyrkning og afsætning af plantebaserede

(protein)afgrøder til menneskeføde skal des-

uden være et obligatorisk tema på landbrugs-

skolerne. Desuden skal der tilbydes efterud-

dannelse i produktion af proteinafgrøder til

mad.

Der er desuden behov for forbedring af kom-

munikation og samarbejde gennem værdi-

kæden, f.eks. øget kommunikation mellem

landbrugsfaglige og fødevareproducenter om

kvalitetskrav (f.eks. proteinindhold og bitter-

stoffer, hvor der er andre krav end til foder),

produktionsomkostninger og nye muligheder

for produktion i forhold til, hvad fødevarevirk-

somhederne efterspørger.

Forslag 5:

Klimasmarte støtteordninger til landbruget

Støtte til landbruget bør i højere grad fremme

en produktion, der gavner klima, miljø, dyre-

velfærd og biodiversitet, og undgå at under-

støtte produktion, der er decideret skadelig.

Det gælder ikke mindst EU’s landbrugsstøtte,

hvor Danmark bør udnytte den maksimale

ramme for, hvor meget af landbrugsstøtten,

der kan gives som landdistriktsmidler under

søjle 2, som omhandler miljøtiltag og udvik-

lingsprogrammer.

Man bør afvikle støtteordninger, der direkte

støtter opretholdelsen af kødproduktion. Der

bør desuden modtages mere støtte pr. hektar,

hvis der dyrkes til humant konsum, og mindre,

hvis der dyrkes dyrefoder. De samme princip-

per bør gælde nationale støtteordninger.

Målsætningerne i Promilleafgiftsfonde og

Produktionsafgiftsfonde bør ændres, så disse

i større grad bidrager til den grønne omstilling

af landbruget. Dette kan gøres på flere måder,

f.eks. ved at målrette en given andel til plante-

baseret udvikling og ved at prioritere midlerne

til afsætningsfremme til plantebaserede føde-

varer. Derudover bør fondene moderniseres

gennem en øget repræsentation i bestyrelser

af civilsamfundet og nye aktører i landbrugs-

og fødevarebranchen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Forslag 6:

Eksportfremme af plantebaserede produkter

En række danske virksomheder er med helt

fremme i det globale kapløb om fremtidens

plantebaserede fødevarer, og flere vil kom-

me til fremover. Der er potentiale til noget,

der minder om vindmølleeventyret. Der bør

derfor oprettes en eksportfremme-ordning

specifikt til dette. Det vil synliggøre Danmarks

position på dette område og medvirke til at

åbne nye eksportområder for Danmark samt

tiltrække investeringer.

Midlerne til en eksportfremme-ordning kan

komme fra de nuværende støtteordninger,

som primært udbreder de danske metoder til

animalsk produktion til resten af verden. En

omprioritering vil bidrage til at få den grønne

omstilling i omdrejninger i Danmark og skabe

afsæt for, at Danmark eksporterer bæredygtig

produktion og fødevarer i stedet for at ekspor-

tere klimabelastende produktionsmetoder.

FORDELING AF VERDENS DYR

Hvis man til fulde skal forstå, hvor meget landbrugsdyr påvirker verden i dag,

så er følgende illustrativt: Forskere fra USA og Israel har estimeret, at kun 4 %

af verdens pattedyr i dag er vilde dyr, mens 36 % er mennesker, og 60 % er land-

brugsdyr som køer og grise. Forskerne vurderer samtidig, at cirka 30 % af ver-

dens fugle er vilde fugle, mens 70 % er kyllinger og andet fjerkræ i landbruget

60 %

PRODUKTIONSDYR

36 %

MENNESKER

VILDE

PATTEDYR

30 %

70 %

KYLLINGER OG ANDRE

FUGLE ANVENDT TIL KØD

VILDE FUGLE

Grafik: Camilla Grasson / camillagrasson.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

FRIGIVELSE AF LANDBRUGSJORD OG

MERE SKOV OG NATUR

Forslag 7:

Målrettede tiltag for at reducere den animalske

produktion

Vi foreslår, at Danmark indfører en konkret

målsætning om en gradvis reduktion af den

animalske produktion. To tiltag, der eksempel-

vis kunne bidrage til dette:

Pig Farming Closure Scheme:

På grund af

problemer med forurening - og af hensyn til

klimaet og folkesundheden - er Holland som

det første land i verden målrettet gået i gang

med at reducere svineproduktionen. Landet

har i første omgang sat som mål, at svinebe-

standen som minimum skal ned fra 12 mio.

til 10,5 mio. dyr, og det gøres blandt andet

gennem programmet “Pig Farming Closure

Scheme”. Her betales producenter for perma-

nent at standse svineproduktionen. Over 500

svineproducenter har indtil videre søgt om

støtte til at stoppe. Det er 13 % af alle landets

svineproducenter. En tilsvarende ordning kan

indføres i Danmark.

Grøn Jordfond:

Et andet tiltag kunne være, at

staten opretter en Grøn Jordfond, der får for-

købsret (ikke pligt) til konkursramte landbrug

(hvert år går cirka 150 landbrug konkurs

Fondens formål er at opkøbe egnede land-

brug, afvikle produktionen af landbrugsdyr og

omlægge jorden til f.eks. skov, natur, økolo-

gisk jordbrug eller eventuelt som bytte-jord

for lavbundsjorde. Ved at give fonden adgang

til konkursramte landbrug undgås ekspropria-

tioner, så ingen landmænd tvinges til at sælge.

Forhåbentlig vil også andre landmænd frivil-

ligt vælge at sælge til fonden. Fonden skal i

opstarten finansieres af staten, men hen ad

vejen kan der søges medfinansiering fra fonde

og eventuelt folkeaktier.

Forslag 8:

Frigivelse af arealer anvendt til foder i Danmark

Langt størstedelen af det danske landbrugs-

areal bruges i dag til at dyrke foder til den sto-

re produktion af landbrugsdyr. En del af dette

areal skal i stedet bruges til at dyrke planteaf-

grøder til menneskeføde og give plads til mere

natur og skovrejsning. Det er afgørende, at fo-

derproduktionen og dermed drivhusgasudled-

ningerne ikke bare eksporteres til udlandet.

Derfor er det samtidig nødvendigt, at antallet

af landbrugsdyr tilpasses den mængde foder,

der kan produceres i Danmark.

Beregninger viser

, at man f.eks. kan opnå en

klimagevinst på 8,2 mio. ton CO2-ækvivalenter

i 2030 ved en ændring i arealanvendelsen og

reduktion af den animalske produktion.

Beregningen tager udgangspunkt i en fordeling

af 1 mio. hektar foderareal til:

•

0,21 mio. ha. til skovrejsning

0,1 mio. ha. til natur

0,1 mio. ha. til udtagning af lavbundsjorde

0,28 mio. ha. til planteafgrøder til menne-

skemad

0,31 mio. ha. til dansk produktion af protein-

rig erstatning af importeret sojafoder

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Forslag 9:

Udtagning af lavbundsjorde

Vi foreslår, at der ud af Danmarks 171.000 ha

lavbundsjord udtages mindst 100.000 ha. Ud-

tagningen skal have fokus på de lavbundsjor-

de med størst indhold af kulstof, som i øjeblik-

ket står for de største udledninger af CO2, når

de drænes og pløjes for at indgå i driften.

Med en gradvist stigende drivhusgas-afgift (se

forslag 1), som også skal pålægges landbruget

med et eventuelt bundfradrag, vil erstatnings-

betalingen til jordejerne for udtag af lav-

bundsjorde skulle reduceres i forhold hertil.

Derved vil tiltaget blive billigere for staten i

forhold til, hvad landbruget forventer i dag. Og

erstatningsbeløbet for udtagning bør afstem-

mes efter det aktuelle udbytte ved dyrkningen

af den givne lavbundsjord.

Forslag 10:

Mere skov i Danmark

Skovrejsning har et stort potentiale for at opsu-

ge CO2 og er dermed et virkningsfuldt tiltag til

at neutralisere udledninger fra andre sektorer,

herunder landbruget. Samtidig kan mere skov og

anden vild natur styrke biodiversiteten i Dan-

mark.

Vi foreslår markant mere skov i Danmark. Be-

regninger estimerer, at en gradvis skovrejsning

(halvt blandingsskov og halvt nåleskov) med

21.000 ha årligt til 2030, vil kunne reducere Dan-

marks klimagasudledninger med 0,5 mio. tons

CO2 i 2030 og 1,5 mio. tons CO2 i 2040

. Herved

kommer det skovdækkede areal i Danmark til at

udgøre 20 % af Danmarks landareal.

MERE NATUR TIL DANSKERNE

Flere

naturarealer vil skabe adgang til flere grønne

åndehuller og mere vild natur for danskerne og

skabe en øget livskvalitet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Forslag 11:

Reduktion af importeret foder og mere dansk

proteinfoder

Vi foreslår, at Danmark fremskynder udvik-

lingen af danskproduceret proteinfoder som

for eksempel proteingræs, hestebønner eller

ærter. Disse afgrøder skal erstatte importen

af sojafoder, og så skal der laves en plan for at

udfase sojafoderimporten hurtigst muligt og

senest i 2030. Så længe Danmark importerer

foder, fordi vi ikke har plads til at producere

tilstrækkeligt foder på Danmarks eksisterende

landbrugsarealer, er vi med til at lægge pres

på landarealer andre steder i verden, hvor

skov og andre værdifulde naturområder bliver

ødelagt.

Danmark er EU’s mest intensivt opdyrkede

land og det EU-land som har mindst natur.

Danmark har derfor ikke plads til at dyrke

mere foder, og når vi samtidig skal udtage

lavbundsjorde, og skabe plads til mere natur

og skovrejsning, vil det at blive selvforsynende

med proteinfoder - selv i de mest optimistiske

scenarier for fremtidig og optimeret produkti-

on - kræve en reduktion af Danmarks samlede

animalske produktion

Færre dyr med markant bedre dyrevelfærd: En mindre animalsk produktion giver mulighed for at dyrene får plads og får

opfyldt deres naturlige behov.

Forslag 12:

Mere økologi i den animalske produktion

Mere økologi i den animalske produktion vil

betyde, at plantebaserede fødevarer bliver

styrket i konkurrencen med animalske føde-

varer.

Der skal være en målsætning om, at den ani-

malske produktion gradvist omlægges til øko-

logi. Det skal samtidig være økologi i udvikling,

så produktionen fortsat optimeres i forhold til

klima, miljø, dyrevelfærd og biodiversitet. Et

eksempel kunne være udvikling af skovland-

brug, hvor dyrene indgår.

Omlægningen skal ses i sammenhæng med, at

landbruget sideløbende omlægges til primært

at have fokus på at dyrke føde til mennesker i

stedet for foder til dyr. Det betyder, at der skal

være markant færre landbrugsdyr i Danmark.

Da økologien skaber meget bedre rammer for

dyrene at trives i

, vil omlægning til økologi

i stadig udvikling også blive en omlægning til

markant bedre dyrevelfærd for de dyr, der

stadig vil være i dansk landbrug. Et reduceret

antal landbrugsdyr vil samtidig være et kraftigt

bidrag til at reducere landbrugets drivhusgas-

udledninger.

Det harmonerer med RethinkX-rapporten,

som forudsiger, at store dele af den animalske

produktion i 2035 vil være erstattet af enten

plantebaserede produkter og/eller laborato-

rieprodukter – og den resterende del vil være

fritgående/økologisk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

BEDRE DYREVELFÆRD

Der er store problemer med dyrevelfærd i de konventionelle

storskalaproduktioner. Dyrene har for lidt plads og ingen

muligheder for at komme ud og for at udleve naturlig

adfærd. Eksempler fra svineproduktionen er fiksering af

søer mellem snævre jernbøjler og slagtesvin på 100 kg med

pladstildeling på 0,65 m2 per dyr

38.

Der udføres halekupe-

ring for at forhindre grisene i at bide i hinandens haler som

følge af stress, og der bruges foder, som giver mange af

dyrene mavesår. Det er en ofte gentaget myte, at dyrevel-

færden i Danmark er den bedste i verden, men dette er

langt fra tilfældet

39, 40

MINDRE FORURENING MED

NÆRINGSSTOFFER

Markant

mindre landbrugsjord (og færre dyr) medfører

markant mindre forurening med næringsstofferne

kvælstof og fosfor fra gylle, der i dag udgør en betydelig

belastning for vandløb, søer, fjorde, hav, natur og grund-

vand. Færre dyr reducerer ammoniak-forureningen, der

udover at øge kvælstofbelastningen også skader naturen

og medfører betydelige sundhedsudgifter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

FREMME FORBRUGET AF

PLANTEBASEREDE FØDEVARER

Forbruget af fødevarer indgår ikke formelt i

opfyldelsen af Danmarks klimamålsætning på

70 % reduktion af drivhusgasser inden 2030,

men det indgår i den globale søjle under kli-

maloven, som sætter fokus på såvel Danmarks

internationale klimaindsats som Danmarks

globale påvirkning af klimaet.

Tiltag, som fremmer forbruget af plantebase-

rede fødevarer, er desuden vigtige for at un-

derstøtte forandringer i produktionen, blandt

andet på følgende måder:

•

Det giver virksomhederne mulighed for at

eksperimentere med produkter på hjem-

memarkedet, som senere kan blive til et

eksporteventyr.

Den globale middelklasse spejler sig i,

hvad der spises i verdens rigeste lande.

Dermed vil forandringer i det danske for-

brug også påvirke eksportmarkederne.

•

Et øget indtag af vegetabilske fødevarer

hos danskerne vil øge opbakningen til, at

landbruget omstiller sig i samme retning.

Desuden giver et øget forbrug af vegetabil-

ske fødevarer store sundhedsøkonomiske

gevinster, der kan bidrage til at finansiere

klimahandlingsplanerne.

•

Målinger viser, at danskerne gerne vil spise

mere grønt og klimavenligt, men at de oplever

udfordringer i hverdagen. Forslagene neden-

for sigter på at overvinde de mest udbredte

barrierer, som drejer sig om tilgængeligheden

i dagligdagen og øget viden og efteruddannel-

se om tilberedning og ernæring.

Den årlige udledning af drivhusgasser pr.

person på en typisk vestlig kost er 2,62 tons

CO2, mens det drejer sig om 1,39 tons for en

vegetarisk kost med mange mælkeprodukter

og 1,05 ton for en helt plantebaseret kost

•

Forslag 13:

Lavere afgifter på - eller tilskud til - frugt og grønt

En afgiftslettelse på frugt og grønt er den af-

gifts- og skattelettelse, som allerflest danskere

støtter

. Blandt samtlige 28 EU-lande er Dan-

mark det eneste land, som ikke har forskellig

moms for forskellige produkter

Skatteministeriet vurderer, at ”en nedsættelse

af momsen på frugt og grønt vil medføre en

markant stigning i befolkningens forbrug af

disse varer, og at en differentiering af mom-

sen er et effektivt instrument til at fremme

sunde fødevarer”

. Det vil således fremme

forbruget af frugt og grønt, hvilket kan give

både sundhedsmæssige og miljø- og klima-

mæssige gevinster.

Såfremt der ikke kan opnås politisk opbak-

ning til denne differentiering af momsen, kan

samme formål opnås via et direkte tilskud til

frugt og grønt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Forslag 14:

Fremme grøn mad i de offentlige køkkener

57 % af danskerne ønsker at spise mindre

kød

, og det er oplagt, at de offentlige køk-

kener går forrest. Akkurat som det har været

tilfældet med økologien.

Indførelsen af en grøn valgmulighed i alle

offentlige køkkener er et tiltag, som vil vænne

store dele af befolkningen til en grønnere kost

i dagligdagen - på en måde, der inspirerer og

vækker nysgerrigheden. På Randers Regions-

hospital og Bispebjerg Hospital, hvor der altid

er en grøn valgmulighed, er cirka 25 % af de

spiste måltider vegetariske.

Som led i kommunale måltidsstrategier har

Københavns Kommune og Århus Kommune i

2019 vedtaget målsætninger om, at de kom-

munale køkkener samlet skal skære 25 %

af CO2-udledningen inden hhv. 2025 og 2024,

hvilket i praksis betyder, at der vil blive spist

mere plantebaseret og mindre animalsk. En

tilsvarende målsætning bør sættes for alle

andre kommunale, regionale og statslige

køkkener. Tiltaget vil sætte skub i en ændring

af kostvaner i retning mod EAT-Lancet-rappor-

tens anbefalinger for en sund og bæredygtig

kost.

Foto: Peter Bjerring

Forslag 15:

Kompetenceløft til professionelle

Der bør oprettes en kompetenceløfts-pulje,

som relevante aktører kan søge til efteruddan-

nelse af køkken- og ernæringsprofessionelle.

Målet er at udbrede relevant oplysning, der

kan styrke kompetencerne inden for mere

plantebaseret kost. Puljen bør ses i forlæng-

else af den tidligere pulje til økologi-løft i de

offentlige køkkener. Ud over fortsat at fremme

økologi, så bør den fokusere på tilberedning

af plantebaserede måltider. Den bør være for

både offentlige og private køkkener.

Mange steder baserer de køkkenprofessionel-

le sig på viden fra ernæringsprofessionelle, og

puljen skal derfor også styrke de ernærings-

fagliges kompetencer om plantebaserede

fødevarers ernæringsmæssige egenskaber

og potentiale som alternativ til animalske

fødevarer, så disse kompetencer bliver tids-

svarende i forhold til den nyeste evidens om

plantebaseret kost. Det gælder f.eks. diæti-

ster, læger og andre sundhedsprofessionelle.

Mange sundhedsprofessionelle er uddannet

på et tidspunkt, hvor der var begrænset viden

om plantebaseret kost, og hvor det derfor ikke

specifikt indgik i deres uddannelse.

Det har betydning for både kost- og sundheds-

vejledningen generelt og for udviklingen af

opskrifter og kostplaner i de professionelle

køkkener. Det er vigtigt, at der også udbredes

viden om de særlige behov blandt f.eks. børne-

familier og småtspisende.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Forslag 16:

Klimavenlige kostråd

FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO)

anbefaler, at bæredygtighed medtænkes i ud-

formningen af kostråd

, og Fødevarestyrelsen

kommer snart med nye kostråd, der er mere

klimavenlige.

Et evidensbaseret kostråd, som tager hensyn

til både klima, miljø og folkesundhed, ville

anbefale en kost, der tager sit udgangspunkt

i planter, men kan suppleres med mindre

mængder animalske fødevarer. Et eksempel

er de canadiske kostråd, som blev evidensba-

serede for et par år siden og nu anbefaler bor-

gerne at spise ’grøntsager, frugter, fuldkorn og

proteinrige fødevarer - vælg oftere proteinrige

fødevarer, der kommer fra planter’. Både kød

og mælkeprodukter er placeret som valgfrie

eksempler inden for den del af tallerkenen,

hvor der er proteinrige fødevarer, sammen

med de plantebaserede kilder til proteiner

Der er også brug for mere fokus på nogle

udvalgte tematikker, f.eks. planteproteiners

ernæringsmæssige fordele og potentiale som

alternativ til animalsk protein, samt vejledning

målrettet børnefamiliers behov – sundhed,

tid, overkommelighed, opskrifter på retter, der

tiltaler børn, etc.

Forslag 17:

Styrke maddannelsen i folkeskolen

Der er behov for et løft af de kommende gene-

rationers viden om klima og fødevareproduk-

tion og deres kendskab til og erfaring med at

lave plantebaseret mad, især deres kendskab

til bælgfrugter, som mange stadig ikke kender.

50 % af de unge danskere mellem 18 og 34

år mener, at der bør undervises mere i grøn

madlavning i folkeskolen

Læringsmålene for madkundskab stiller alle-

rede nu krav om, at eleverne skal undervises

i mad og bæredygtighed. Men madkundskab

er ikke obligatorisk for alle elever. Det bør det

være. Hvis ikke det gøres obligatorisk, bør det

være obligatorisk, at eleverne i samfundsfag

eller naturfag undervises i mad og bære-

dygtighed. Dette har betydning for de unges

forståelse for problematikken. Det vil dels

påvirke deres egne kostvalg, dels sikre større

samfundsmæssig opbakning til strukturelle

tiltag, som fremmer mere bæredygtig kost.

Der bør desuden være undervisning i korrekt

plantebaseret ernæring, som imødekommer

de mange unge, som ønsker at leve plante-

baseret, men som har brug for vejledning i,

hvordan de sammensætter kosten.

Rugbrød med pålæg er nærmest en basisfødevare i danskernes kost, som vi introduceres for, fra vi er ganske små. Der er brug

for udvikling af endnu flere former for plantebaseret pålæg.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Forslag 18:

Civilsamfundspulje til fremme af grønnere kost

Der er et stærkt engagement og mange

ressourcer at hente i civilsamfundet, hvor en

række aktører allerede beskæftiger sig med

at fremme grønnere kost og plantebaserede

fødevarer.

Vi foreslår derfor, at der oprettes en pulje,

som man kender det fra andre områder.

Det skal være en pulje, som aktører i civilsam-

fundet kan søge til projekter, der fremmer

grønnere kost og plantebaserede fødevarer.

Det kan f.eks. være oplysning, dialogmøder,

eksperimenter, innovation, m.v. Puljen kan

konstrueres med inspiration fra den tidligere

Pulje for Grønne Ildsjæle.

MINDRE BRUG AF PESTICIDER

Den omfattende brug af sprøjtegift er nært forbun-

det med foderproduktionen og antallet af landbrugs-

dyr, fordi der sprøjtes for at dyrke så meget foder til

dyrene som muligt. Mindre jord til dyrkning af foder

medfører derfor mindre brug af pesticider.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

FINANSIERING

Foruden det generelle økonomiske råderum

og andre generelle finansieringstiltag, som der

måtte være politisk opbakning til, giver vi her fire

bud på finansiering, som Folketinget kan lade sig

inspirere af, når det gælder konkretiseringen af

klimahandlingsplanerne: (a) Sundhedsøkonomi-

ske gevinster, (b) Omprioritering af landbrugs-

støtte, forskningsmidler og udviklingsmidler,

konsekvenserne af fremtidige risici.

Sundhedsøkonomiske gevinster

Professor Tim Benton fra Leeds University har

argumenteret for, at det er fornuftigt at starte

klimaindsatsen med kostforandringer, fordi

man derved kan høste sundhedsøkonomiske

gevinster, som så kan investeres i tiltag på

andre områder

. Det drejer sig især om færre

udgifter til sundhedsvæsenet samt øgede

skatteindtægter og færre udgifter til sociale

ydelser, når folk har færre sygedage.

I slutningen af april 2020 publicerede Fødeva-

reministeriet en myndighedsberegning fra

Københavns Universitet, der belyser de sund-

hedsøkonomiske gevinster ved, at danskerne

i højere grad følger de officielle kostråd

Beregningen viser, at vi kan høste cirka 7 milli-

arder kroner om året ved i højere grad at nær-

me os kostrådene; især ved at spise mindre

kød, mindre mættet fedt og mindre salt

. Det

skal her bemærkes, at dette tal er baseret på

et scenarie, hvor danskerne som gennemsnit

følger kostrådene – det vil sige, at nogle stadig

ikke følger kostrådene i denne beregning. Des-

uden er udgifter til overvægt og fedme ikke

medregnet. Dermed er det reelle tal med stor

sandsynlighed væsentligt højere.

Beregninger fra forskere fra University of

Oxford viser, at kostformer som er mere

plantebaserede end de officielle kostråd, giver

sundhedsøkonomiske gevinster, som er mel-

lem 32 % og 45 % højere

Dertil kommer, at landbrugets udledning af

ammoniak koster Danmark 4 milliarder kroner

årligt i sundhedsøkonomiske omkostninger,

ifølge beregninger fra Aarhus Universitet som

citeres i et svar fra Miljø- og Fødevareministe-

riet til Folketinget

. Dertil kommer de miljø-

og klimaøkonomiske gevinster

Omprioritering af landbrugsstøtte, forskningsmidler

og udviklingsmidler

Støtte til landbruget - bl.a. landbrugsstøtte,

forskningsmidler og udviklingsmidler - bør i

højere grad fremme en produktion, der gavn-

er klima, miljø, dyrevelfærd og biodiversitet

frem for at understøtte produktion, der er

decideret skadelig.

Det gælder ikke mindst EU’s landbrugsstøtte,

hvor Danmark bør udnytte den maksimale

ramme for, hvor meget af landbrugsstøtten,

der kan gives som landdistriktsmidler under

søjle 2 (omhandler miljøtiltag og udviklings-

programmer).

Der bør desuden modtages mere støtte pr.

hektar, hvis der dyrkes til menneskeføde, og

mindre, hvis der dyrkes dyrefoder.

De samme principper bør gælde nationale

støtteordninger. Man bør afvikle støtteord-

ninger, der direkte støtter opretholdelsen af

kødproduktion samt ændre målsætningerne

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

i Promilleafgiftsfonde og Produktionsafgifts-

fonde, så disse i større grad bidrager til den

grønne omstilling af landbruget. Dette kan

gøres på flere måder, f.eks. ved at målrette en

given andel til plantebaseret udvikling og ved

at prioritere midlerne til afsætningsfremme

til plantebaserede fødevarer. Det kunne med

fordel være en gradvis omstilling af forskning

og udvikling i det animalske over 10 år, hvor

der hvert år kumulativt flyttes f.eks. 10 %

mere over i det plantebaserede. På 5 år vil det

betyde, at halvdelen af midlerne øremærkes

det plantebaserede. På denne måde vil det

bidrage med betydelige midler til omstillin-

gen, men på en måde, hvor de nuværende

bevillingsmodtagere mærker det gradvist i et

tempo, hvor de kan omstille sig til at søge til

plantebaserede projekter frem for animalske.

Afgifter

Vi støtter som nævnt Klimarådets anbefaling

af en afgift på drivhusgasser, der rammer

bredt og stiger frem mod 2030. En sådan

afgift, der gør det dyrere at udlede drivhus-

gasser, vil tilskynde til, at vi alle træffer mere

klimavenlige valg og vil give et rygstød til

udviklingen af klimavenlige teknologier og

løsninger. Se forslag 1 for en uddybning.

En del af provenuet kan anvendes til at finan-

siere de tiltag, vi har foreslået på de foregå-

ende sider. En del af provenuet kan desuden

bruges til sociale kompensationer for borgere

med lave indkomster.

Besparelser på udgifterne til konsekvenserne af

fremtidige risici

Et stigende antal investorer rundt om i verden

betragter den intensive animalske produktion

som en risikabel sektor at investere i. Dette

bl.a. på grund af konsekvenserne af klima-

forandringerne, risikoen for at den intensi-

ve animalske produktion udkonkurreres af

alternativer i en nær fremtid, og risikoen for

fremtidige epidemier relateret til den animal-

ske produktion

55, 56, 57

Hvis ikke produktionen omlægges i tide, kom-

mer der med stor sandsynlighed en endnu

større regning senere. Der er således tale om

en besparelse på udgifterne til konsekven-

serne af fremtidige risici, hvis produktionen

omlægges. Denne risikovurdering bør også

indregnes i den økonomiske vurdering af

tiltag.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

KOSTRELATEREDE SYGDOMME

OG COVID-19

Kostrelaterede sygdomme ser ud til at være en central

risikofaktor i den aktuelle pandemi COVID-19, og derved

stiger den fremtidige sundhedsøkonomiske gevinst ved

kostforandringer naturligvis kraftigt. En rapport udarbej-

det i samarbejde mellem en række danske hospitaler

og Statens Serum Institut fremhæver specifikt, at den

eksisterende viden om COVID-19 understreger den sand-

synlige vigtighed af et sundt stofskifte i forhold til, hvor

hårdt COVID-19 rammer

BEDRE SUNDHED FOR NABOER

En stribe internationale forskningsartikler dokumen-

terer, at naboer til store produktioner af landbrugsdyr

i markant højere grad end andre har symptomer på

luftvejslidelser, diarré, udtørrede slimhinder i svælget

og sviende øjne. Miljøminister Lea Wermelin har bedt

Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet gen-

nemgå den internationale litteratur for at fastslå

problemets omfang.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

BAGGRUND: KLIMAPÅVIRKNINGEN FRA

DANSK LANDBRUG OG FØDEVAREFORBRUG

Klimapåvirkningen fra dansk landbrug og fø-

devareforbrug er meget høj. Gennem ændret

arealanvendelse, genskovning, mindre ani-

malsk produktion, øget produktion af plante-

baserede fødevarer og kostforandringer kan

Danmark reducere og neutralisere en væsent-

lig del af udledningen af drivhusgasser.

LANDBRUGETS AREAL-

FORBRUG I DANMARK

Landbrug

optager over 60 % af

Danmarks areal, og vi dyrker

foder til landbrugsdyr på 80 % af

det danske landbrugsareal i form

af korn, majs, roer, raps, helsæd

og græs. På 11 % af arealet dyrkes

menneskeføde i form af brød-

korn, kartofler, sukkerroer, grønt-

sager, frugt og bær. På de sidste

9 % dyrkes der raps til biodiesel,

frøgræs, juletræer, industrikartof-

ler, blomster eller er uopdyrket

Lars Gårn Hansen, professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på

Københavns Universitet, miljøøkonomisk vismand:

”Samlet set kan Danmark ikke bryste sig af at have en særligt klimavenlig landbrugs-

produktion i EU-sammenhæng. Hvis vi opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor man-

ge penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end

landbruget i resten af EU. Kun lidt mindre – men mindre

.”

Altinget 29. juli 2020.

”

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Klimabelastningen fra dansk landbrug

Klimapåvirkningen fra dansk landbrug er på

31,2 % af den samlede danske udledning (54,8

mio. tons CO2-ækvivalenter i 2018) og kom-

mer groft sagt fra tre forskellige kilder:

1. Landbrugsdyr (metan og lattergas fra

fordøjelse og gødning) – 12,3 %

2. Arealanvendelse til afgrøder (primært

foder) – 7,9 %

3. Arealer med lavbundsjorde (LULUCF,

primært foder) – 11,0 %

89 % af den samlede udledning fra landbru-

get, svarende til knapt 28 % af Danmarks sam-

lede udledning, stammer fra landbrugsdyr og

arealanvendelsen til deres foder

. Kun 11 %

af den samlede danske udledning fra landbru-

get, svarende til godt 3 % af Danmarks samle-

de udledning, stammer fra landbrugsaktivite-

ter, der ikke vedrører animalsk produktion.

Dertil kommer udledninger fra arealanvend-

elsen i udlandet, som blandt andet skyldes

afskovning i Sydamerika. Alene produktionen

af sojafoder til danske landbrugsdyr lægger

beslag på et areal - fortrinsvis i Sydamerika -

svarende til 31 % af det danske landbrugs-

areal, som fører til en drivhusgasudledning på

6,2 mio. tons CO2-ækvivalenter. Og vi impor-

terer mere og mere soja til dyrefoder. Hertil

kommer udenlandske arealer til produktion af

de ca. 26 % af foderet, der kommer fra andre

importerede foderkager (især fra oliepalmer,

solsikke og raps).

Arealanvendelsen er ikke kun en kilde til

udledning af drivhusgasser – den udgør også

et potentiale for genskovning og CO2-opsug-

ning. Forskere har estimeret, at hvis der blev

plantet 1.200 milliarder træer i verden, ville

de kunne opsuge to tredjedele af al den CO2,

mennesker har udledt i atmosfæren

. Ind-

regnes denne afledte effekt af arealanvendel-

sen, det tabte potentiale for genskovning, i

fødevarers klimabelastning, bliver alene

denne effekt flere gange større end den direk-

te udledning fra landbruget

. Denne gevinst

kan ikke indregnes under det nationale mål på

70 %, som Folketinget har vedtaget, men det

illustrerer en enorm potentiel klimagevinst,

hvis vi omlægger både produktionen

og forbruget i Danmark.

Et ofte anvendt argument mod at reducere

kød- og mejeriproduktionen er, at det vil med-

føre, at produktionen blot vil flytte til andre

lande, der producerer mindre klimaeffektivt

end Danmark, og at det derfor vil være dårligt

for det globale klima at reducere den danske

animalske produktion.

I juni 2020 udgav det anerkendte World Re-

sources Institute (WRI) en sammenlignende

analyse af klimaaftrykket af et kilo produceret

svinekød og af en liter produceret mælk i en

række lande. Analysen viser, at produktionen

af dansk mælk og svinekød er blandt de mest

klimaeffektive, men også at en række andre

lande producerer lige så klimaeffektivt som

Danmark

Ifølge De Miljøøkonomiske Vismænd vil 75 %

af en reduceret dansk kødproduktion blive

overtaget af andre lande, hvis Danmark er det

eneste land, som lever op til Paris-aftalen. Hvis

andre lande - selv uden USA, Rusland, Indien

og Kina - ligesom Danmark lever op til Paris-

aftalen, så vil lækageraten kun være 27 %

Det vil altså give en klimagevinst på 25-73 % at

reducere den danske animalske produktion,

afhængigt af andre landes klimatiltag. Hvis det

globale forbrug forandrer sig i retning mod

flere plantebaserede fødevarer, bliver gevin-

sten formentlig højere.

Det er med andre ord ikke korrekt, at en redu-

ceret dansk produktion af animalske produk-

ter automatisk vil medføre et højere globalt

klimagasudslip.

FOREBYGGELSE AF FREMTIDIGE EPIDEMIER

Den globale kødproduktions enorme arealforbrug presser den vilde natur og de vilde

dyrs levesteder, hvilket betyder, at mennesker kommer i kontakt med nye sygdomme.

Den intensive kødproduktion er en yngleplads for nye virusser, dels fordi virusser

springer nemt fra dyr til dyr, dels fordi dyrenes immunsystemer svækkes.

En ændring af vores fødevaresystem vil således kunne medvirke til at nedsætte

risikoen for zoonoser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

MINDRE PRES PÅ BIODIVERSITET UDENFOR

DANMARKS GRÆNSER

Danmark

er ikke stort nok til at forsyne alle vores dyr med foder.

Derfor importerer vi årligt 1,7 mio. ton sojaskrå

– heraf over 1,4

mio. ton fra Sydamerika, hvor dyrkningen af soja bidrager til rydning

af regnskov og andre naturområder, samt bidrager til et udslip på

6,2 mio. tons CO2-ækvivalenter. Denne klimabelastende import vil

helt kunne udfases i takt med at landbrugsarealets størrelse - og

dermed antallet af landbrugsdyr - markant reduceres.

KILDER

Beregning fra Greenpeace baseret på Energistyrelsens

fremskrivning fra juni 2020. greenpeace.org/denmark/

vi-arbejder-med/klima/landbrugets-og-heraf-den-ani-

malske-produktions-andel-af-det-samlede-danske-ud-

slip-i-2018

Videnskab.dk 2020. videnskab.dk/teknologi-innova

tion/groen-omstilling-boer-vi-droppe-offentlig-forsk

ning-i-koed-og-mejeriprodukter

Politiken 2020. politiken.dk/indland/art7904150/

Dansk-landbrug-st%C3%A5r-over-for-afg%C3%B8

rende-klimavalg

Danmarks Naturfredningsforening & Dyrenes Beskyt-

telse 2017. dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyt

telse.dk/files/publikationer/S%C3%A5dan%20ligger%

20landet%202017.pdf

Orkla 2020.

Coop Analyse & DVF 2020. vegetarisk.dk/statistik-om-

danmark

Coop Analyse & DVF 2020. vegetarisk.dk/statistik-om-

danmark

Teknologi Institut et al. 2019. lbst.dk/fileadmin/user_

upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/EU-arbejdet/

Landbrugsreform_-_direkte_stoette/SWOT_Rapport_1_

Maalsaetning_1_ABC.pdf

Teknologi Institut et al. 2019. lbst.dk/fileadmin/user_

upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/EU-arbejdet/

Landbrugsreform_-_direkte_stoette/SWOT_Rapport_1_

Maalsaetning_1_ABC.pdf

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

10. Danmarks Statistik 2020. dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/

nyt/GetPdf.aspx?cid=29511

11.

Teknologi Institut et al. 2019. lbst.dk/fileadmin/user_

upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/EU-arbejdet/

Landbrugsreform_-_direkte_stoette/SWOT_Rapport_1_

Maalsaetning_1_ABC.pdf

12. Klimarådet 2020 s. 35. klimaraadet.dk/sites/default/

files/downloads/70_pct_analyse.pdf

13. Orkla 2020.

14.

The Good Food Institute 2020. gfi.org/files/soti/ INN-PB-

MED-SOTIR-2020-0507.pdf

15. Bryant et al. 2019. doi.org/10.3389/fsufs.2019.00011

16. Foodnavigator Asia 2020. foodnavigator-asia.com/

Article/2019/07/08/Plant-based-progress-Major-invest

ments-into-China-significantly-boosts-industry-growth

17. Steinfeld et al. 2006. vtechworks.lib.vt.edu/bitstream/

handle/10919/67118/2742_Livestock_s_Long_ Shadow.

pdf?sequence=1&isAllowed=y

18. EAT-Lancet 2019. thelancet.com/commissions/EAT

19. Dansk Vegetarisk Forening 2020. vegetarisk.dk/plante

proteiner

20. Dansk Vegetarisk Forening & Økologisk Landsforening

2020. plantebaseretvidenscenter.dk

21. Mgmt. mgmt.au.dk/research/marketing/mapp/projects

22. Protein2Food. protein2food.eu

23. Videnskab.dk 2020. videnskab.dk/teknologi-innovation/

dtu-forskere-laver-vegansk-yoghurt-ud-af-oelrester

24. Teknologisk Institut et al. teknologisk.dk/vegansk-ost-

paa-danske-raavarer/41773

25. DTU et al. 2019. mst.dk/erhverv/groen-virksomhed/

groent-udviklings-og-demonstrationsprogram-gudp/

gudp-projekter/2018-projekter/innograss

26. Novo Nordisk Fonden. novonordiskfonden.dk/da/ny

heder/novo-nordisk-fonden-afsaetter-100-mio-kr-aar

ligt-til-at-accelerere-groen-omstilling-i-industri-og-

miljoesektorer

27. Dr.dk 2015. dr.dk/nyheder/indland/problematiske-tung

metaller-fra-svinegylle-ophobes-i-landbrugsjorden

28. Concito 2020. concito.dk/nyheder/fortsat-staerk-folkelig

-opbakning-til-groenne-omstilling

29. Fødevarewatch 2020. fodevarewatch.dk/Fodevarer/

article12416643.ece

30. Danmarks Statistik 2017. dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHt

ml?cid=18796

31. Yihon et al. 2018. pnas.org/content/115/25/6506

32. Landbrugsavisen 2020. landbrugsavisen.dk/antallet-af-

konkurser-i-landbruget-udvikler-sig-som-forventet

33. Greenpeace 2020. greenpeace.org/denmark/div/green

peace-indspil-hvordan-indfris-70-procentsmaalet-i-2030

34. Ibid.

35. Greenpeace 2020. greenpeace.org/denmark/div/analy

se-danmarks-sojaimport-kan-kun-udfases-ved-at-redu

cere-antallet-af-dyr

36. Sandøe et. al 2020. mdpi.com/2076-2615/10/6/955

37. RethinkX 2020. static1.squarespace.com/static/585c

3439be65942f022bbf9b/t/5d7fe0e83d119516b

fc0017e/1568661791363/RethinkX+Food+and+Agricul

ture+Report.pdf

38. Pedersen et al. 2017. pure.au.dk/portal/da/publicatio

ns/dyrevelfaerden-i-moderne-svineproduktion(a02e3f

8d-f853-4f24-b669-bc183df11cea).html

39. Animals 2020. mdpi.com/2076-2615/10/6/955

40. Videnskab.dk 2020. videnskab.dk/naturvidenskab/

dansk-grisevelfaerd-halter-bagud-sammenlignet-

med-andre-lande-forhandlere-og

41. Scarborough et al. 2014. link.springer.com/article/10.

1007/s10584-014-1169-1?setLang=true

42.

Det Økonomiske Råd 2019. dors.dk/files/media/rap

porter/2019/m19/Kapitel_2/m19_kap_ii_dokumentati-

onsnotat_co2e_laekage_og_dansk_klimapolitik.pdf

43.

De Samvirkende Købmænd 2020. dsk.dk/differentie

ret-moms

44. Skatteministeriet 2005. bibliotek.dk/da/moreinfo/

netarchive/870971-tsart%253A88492064

45. Coop Analyse & DVF 2020. vegetarisk.dk/statistik-om-

danmark

46. FAO 2016. fao.org/sustainable-food-value-chains/

library/details/en/c/415611

47. Government of Canada 2019. food-guide.canada.ca/

en/healthy-food-choices

48. Coop Analyse & DVF 2020. vegetarisk.dk/statistik-om-

danmark

49.

Effektivt Landbrug 2019. effektivtlandbrug.landbrug

net.dk/artikler/klima/aarhus-professor-virkelig-en-ud

fordring-for-landbruget-at-blive-klimaneutrale.aspx

50. Københavns Universitet 2020. static-curis.ku.dk/por

tal/files/240258550/IFRO_Udredning_2020_07.pdf

51.

Det officielle tal er 12 mia. DKK om året, men dette

inkluderer cirka 5 mia. i øget livskvalitet (en gængs

sundhedsøkonomisk faktor at udregne). Det er de

øvrige 7 mia., som er en reel gevinst for statskassen.

Københavns Universitet 2020. static-curis.ku.dk/por

tal/files/240258550/IFRO_Udredning_2020_07.pdf

52. Springmann et.al 2016. pnas.org/content/113/15/

4146

53. Miljø- og Fødevareministeriet 2019. ft.dk/samling/201

91/almdel/mof/spm/382/svar/1630578/2144027.pdf

54. Springmann et.al 2016. pnas.org/content/113/15/

4146

55.

FAIIR 2019. fairr.org/article/plant-based-profits-invest

ment-risks-opportunities-sustainable-food-systems

56. Bloomberg Green 2020. bloomberg.com/news/artic

les/2020-04-01/preventing-disease-may-start-with-

supply-chains-green-insight

57. Berlingske 2020. berlingske.dk/business/ivaerksaet

teren-rigmanden-og-boershajen-lars-tvede-fire-posi

tive-ting-der

58. Statens Serum Institut 2020. medrxiv.org/content/10.

1101/2020.05.24.20111823v1.full.pdf

59. Danmarks Naturfredningforening & Dyrenes Beskyt-

telse 2017. dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbe

skyttelse.dk/files/publikationer/S%C3%A5dan%20lig

ger%20landet%202017.pdf

60. Altinget 2020. altinget.dk/artikel/miljoevismand-

dansk-landbrug-er-mindre-co2-effektivt-end-eu-gen

nemsnittet

61. Beregning fra Greenpeace baseret på Energistyrel-

sens fremskrivning fra juni 2020. greenpeace.org/

denmark/vi-arbejder-med/klima/landbrugets-og-her-

af-den-animalske-produktions-andel-af-det-samle-

de-danske-udslip-i-2018

62. Bastin et al. 2019. science.sciencemag.org/content/

365/6448/76.abstract

63. Searchinger et al. 2018. nature.com/articles/s41586-

018-0757-z

64.

World Resource Institute 2020. files.wri.org/s3fs-pub

lic/comparing-life-cycle-greenhouse-gas-emissions-

dairy-pork-systems_0.pdf

65.

Det Økonomiske Råd 2019. dors.dk/files/media/rap

porter/2019/m19/Kapitel_2/m19_kap_ii_dokumentati

onsnotat_co2e_laekage_og_dansk_klimapolitik.pdf

66. UNEP 2020. unenvironment.org/resources/report/

preventing-future-zoonotic-disease-outbreaks-prote

cting-environment-animals-and

67. Miljø- og Fødevareministeriet juli 2020. mfvm.dk/

foedevarer/skov-paa-gaflen/soja

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"

Ærtemark

Foto: Jesper Fog-Petersen

November 2020

Layout: Camilla Grasson / camillagrasson.dk