Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 82
Offentligt
2285133_0001.png
FRA FODER TIL FØDE
E
N BÆREDYGTIG VISION FOR DANSK
LANDBRUG OG FØDEVAREFORBRUG
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0002.png
KÆRE LÆSER
Danmark har sat et klimamål for CO2, så vi
kan bidrage til at indfri Paris-aftalen. I 2030
skal vi have reduceret vores udledning af driv-
husgasser med 70 % sammenlignet med 1990.
Det kræver politisk handling og ambitiøse
omstillingsplaner for især de mest klimabe-
lastende sektorer. Det er samtidig en ene-
stående mulighed for at vælge en anden vej
- ikke mindst for dansk fødevareproduktion.
Stor vækst for plantebaserede
fødevarer
Der er brug for et dansk landbrug, som er i
harmoni med natur, klima og miljø, og som
er udviklingsorienteret og økonomisk bære-
dygtigt.
Internationale markedsundersøgelser viser,
at markedet for plantebaserede fødevarer
globalt vil stige med årlige tocifrede vækst-
rater over de næste 10 år. Derfor skal vores
dygtige landmænd blive blandt verdens føren-
de i at dyrke økologiske, proteinrige afgrøder
af høj kvalitet. Afgrøder, som kan bruges til
at lave plantebaserede fødevarer. Det vil give
os store muligheder for at være med i et nyt,
spændende eksporteventyr, og for en fører-
position på knowhow inden for økologiske,
plantebaserede fødevarer.
Vi skal lade os inspirere af de samme værk-
tøjer, som blev brugt til at udbrede økologi i
Danmark, når vi vil omstille fra foder til føde.
Dette ligger også i tråd med EU-Kommissi-
onens målsætning om en mere bæredygtig
fødevareproduktion i Farm to Fork-strategien.
Fra foder til føde
Landbruget står for godt 31 % af Danmarks
samlede danske klimabelastning, og heraf står
produktionen af foder og animalske fødevarer
for cirka 89 %
1
. Oveni kommer importen af
foder fra Sydamerika og et tabt potentiale for
genskovning, fordi så stor en del af Danmarks
areal bliver brugt til at dyrke afgrøder til foder
på.
En afgørende vej til at nå klimamålet er derfor
en gradvis omstilling til et fremtidigt dansk
landbrug, der har fokus på produktion af øko-
logisk, plantebaseret føde til mennesker frem
for foder til dyr.
Danmark er før gået forrest på områder som
vindenergi og økologi, og vores land har nu
mulighed for også at tage den internationale
grønne førertrøje med hensyn til at omstille
landbruget til en mere plantebaseret produk-
tion og udvikling af fremtidens fødevarer.
Claus Felby, professor og vicepræsident for Novo Nordisk Fonden:
”Det hænger ikke sammen, at vi fortsætter med at have så stor en husdyr-
produktion, som vi har i dag. Vi er nødt til at finde plantebaserede alternativer,
og det går alt for langsomt. Vi skal hellere starte i dag end i morgen
2
.”
Videnskab.dk 7. juli 2020
2
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0003.png
Peter Birch Sørensen, professor, Økonomisk Institut på Københavns
Universitet, tidligere Overvismand og formand for Klimarådet:
”Fra et klima- og miljøsynspunkt er der brug for øgede arealer til skovrejsning
og beskyttelse af vigtige biotoper. Det forudsætter, at landbrugsproduktionen
beslaglægger mindre plads, og det vil kræve en omlægning fra animalsk over
mod plantebaseret fødevareproduktion
3
.”
Politiken 30. august 2020
Mange gevinster
Dyrkning af økologiske, plantebaserede føde-
varer til mennesker kræver væsentligt mindre
plads og vil selv med en betydelig eksport
frigive flere hundrede tusinde hektar, der kan
udlægges til vild natur, skov, enge, overdrev
og naturlige vådområder. Dermed kan Dan-
mark igen få en rig natur og biodiversitet sam-
tidig med, at vi stadig er et landbrugsland med
en betydelig fødevareproduktion og eksport.
Det vil medføre bedre dyrevelfærd, fordi der
bliver markant færre dyr, samtidig med at
der satses på økologi i stadig udvikling mod
en endnu højere grad af bæredygtighed.
Omlægningen medfører også en reduktion af
forureningen med næringsstoffer, ammoniak,
tungmetaller, sprøjtegifte og medicinrester i
vores havmiljø, vandløb og grundvand.
Vi vil få flere fisk i vores farvande, flere fugle-
fløjt og mere summen af insekter i vores
natur, og vi vil få mange flere forskellige vilde
planter. Det vil være til gavn for hele Dan-
marks befolkning.
Med venlig hilsen
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vegetarisk Forening,
Dyrenes Beskyttelse, Greenpeace, Plantebranchen
og Rådet for Grøn Omstilling
3
Handlingsplan og
konkrete forslag
Klimapartnerskabet for Fødevare- og Land-
brugssektoren udgav i marts 2020 en rapport,
hvor behovet for og potentialet i at satse på
plantebaserede fødevarer desværre kun ofres
meget lille opmærksomhed. Dermed har
Klimapartnerskabet ikke levet op til dets
opgave. Det vil vi gerne råde bod på.
Vi foreslår, at der tages initiativ til en national
handlingsplan, som skal fremme planteba-
serede fødevarer. Vi har desuden samlet 18
konkrete forslag, som bidrager til at indfri
70 %-målet i 2030. Desuden har vi angivet
forslag til finansiering.
En omlægning af dansk landbrug handler om
fremtiden. Den handler om at se og handle på
nye muligheder og markeder og sikre et bære-
dygtigt fødevaresystem, der bidrager til både
klima, miljø, biodiversitet, dyrevelfærd, folke-
sundhed og samfundsøkonomi såvel nationalt
som globalt.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0004.png
INDHOLD
FREMTIDENS FØDEVAREVÆKST ER PLANTEBASERET
Fremtidens fødevarer – ifølge forskerne
AKTUELLE FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER
NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR PLANTEBASEREDE FØDEVARER
KATALOG OVER KONKRETE POLITISKE TILTAG
FREMME PRODUKTIONEN AF PLANTEBASEREDE FØDEVARER
Forslag 1:
Klimaafgifter fremmer klimavenlige produkter
Forslag 2:
Styrkelse af plantebaserede kompetencer i ministerier og styrelser
Forslag 3:
Investere i forskning og udvikling af planteproteiner
Forslag 4:
Uddannelse og rådgivning af landmænd om planteproteiner
Forslag 5:
Klimasmarte støtteordninger til landbruget
Forslag 6:
Eksportfremme af plantebaserede produkter
FRIGIVELSE AF LANDBRUGSJORD OG MERE SKOV OG NATUR
Forslag 7:
Målrettede tiltag for at reducere den animalske produktion
Forslag 8:
Frigivelse af arealer anvendt til foder i Danmark
Forslag 9:
Udtagning af lavbundsjorde
Forslag 10:
Mere skov i Danmark
Forslag 11:
Reduktion af importeret foder og mere dansk proteinfoder
Forslag 12:
Mere økologi i den animalske produktion
FREMME FORBRUGET AF PLANTEBASEREDE FØDEVARER
Forslag 13:
Lavere afgifter på - eller tilskud til - frugt og grønt
Forslag 14:
Fremme grøn mad i de offentlige køkkener
Forslag 15:
Kompetenceløft til professionelle
Forslag 16:
Klimavenlige kostråd
Forslag 17:
Styrke maddannelsen i folkeskolen
Forslag 18:
Civilsamfundspulje til fremme af grønnere kost
FINANSIERING
A:
Sundhedsøkonomiske gevinster
B:
Omprioritering af landbrugsstøtte, forskningsmidler og udviklingsmidler
C:
Afgifter
D:
Besparelser på udgifterne til konsekvenserne af fremtidige risici
BAGGRUND: KLIMAPÅVIRKNINGEN FRA DANSK LANDBRUG OG FØDEVAREFORBRUG
Klimabelastningen fra dansk landbrug
KILDER
6
9
10
11
12
13
13
14
14
15
15
16
17
17
17
18
18
19
19
21
21
22
22
23
23
24
25
25
25
26
26
28
29
30
4
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0005.png
BRØDFØDE FLERE MENNESKER
Ifølge FAOSTAT er Danmark det land i verden, som producerer
flest kilo kød pr. indbygger (330 kg/pers.), efterfulgt af New
Zealand (301 kg/pers.) og Irland (218 kg/pers.). Vi kunne produ-
cere mad til flere, hvis vi på en større del af landbrugsarealet
dyrkede menneskeføde i stedet for foder til dyr. Med en kost
bestående af 70 % vegetabilsk føde og 30 % kød, vil fødevare-
produktionen i Danmark kræve et areal på 0,13 ha pr. person.
Det ville betyde, at det danske landbrugsareal kunne produce-
re mad til ca. 21 mio. mennesker. Med 85 % vegetabilsk føde
og 15 % kød ville 0,09 ha pr. person være nok, og der ville så
kunne produceres mad til ca. 29 mio. mennesker. Ved en
udelukkende vegetabilsk kost ville der kunne produceres mad
til ca. 49 mio. mennesker
4
.
5
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0006.png
FREMTIDENS FØDEVAREVÆKST
ER PLANTEBASERET
Det samlede danske forbrug af fødevarer vok-
ser med ca. 1 % årligt. På denne
baggrund er det derfor interessant at
5
:
Salget af forarbejdede vegetariske og
veganske produkter i Danmark voksede
fra 2017 til 2018 med næsten 40 % og fra
2018 til 2019 med over 30 %
De største varekategorier på det planteba-
serede marked er plantedrikke og fær-
digretter, mens de hurtigst voksende er
plantedrikke, færdigretter og pålæg
I 2014 udgjorde markedet for plantebase-
rede kødalternativer i Danmark 400 ton,
hvilket i 2019 var steget til 1.300 ton.
Frem mod 2025 forventes en årlig vækst
på 30 %, hvilket giver 4.900 tons, svarende
til 8 % af markedet for kød og plantebase-
rede kødalternativer tilsammen
I 2014 udgjorde markedet for plantebase-
rede mælkealternativer i Danmark 6.000
tons, hvilket i 2019 var steget til 17.000
tons. Frem mod 2025 forventes en årlig
vækst på 25 %, hvilket giver 53.000 tons,
svarende til 8 % af markedet for mælk
og plantebaserede mælkealternativer
tilsammen
Vi ved også, at der er sket en stigning i antallet
af danskere, som spiser overvejende vegeta-
risk eller helt vegetarisk fra 3,8 % i 2010 til 16
% i 2020, svarende til cirka 900.000 danskere
6
.
Det er særligt de unge mellem 18 og 34 år,
som driver denne udvikling. Blandt denne
gruppe er det 28 %, som spiser fleksitarisk
eller helt vegetarisk
7
. Som nye og eksisterende
fødevareforbrugere vil disse påvirke salget af
plantebaserede produkter.
FAKTA
I dag
anvendes 80 % af Danmarks
landbrugsareal til foder, som har
faldende produktionsværdi
8
.
Til gengæld er produktionsvær-
dien af kartofler, frugt og grønt-
sager stigende
9
, og de danske
gartnerier øger generelt deres
indtjening
10
. Indtjeningen hos de
økologiske brug er desuden høje-
re end hos de konventionelle
11
.
Disse tal understreger, at der er
et stort økonomisk potentiale i at
udvikle dansk landbrug i retning
af økologiske, plantebaserede
fødevarer - fra foder til føde.
6
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0007.png
Klimarådet:
”Gennem udvikling af forarbejdningsteknologien, bioraffinering og stamcelle-
baseret produktion vil planter i stigende grad erstatte animalsk input til fødevare-
produktionen og sammen med kostændringer vil dette medvirke til at nedbringe
udledningerne og miljøbelastningerne. Når miljøomkostninger indregnes, vil plante-
baseret fødevareproduktion i 2050 kunne give betydeligt billigere produkter, sam-
menlignet med de animalsk baserede. Dette vil kunne drive en mere plantebaseret
fødevareefterspørgsel globalt og i Danmark
12
Klimarådet marts 2020 s. 35
Markedet for plantebaserede fødevarer i Vest-
europa, ikke mindst på vores vigtige eksport-
markeder Tyskland, Sverige og Storbritannien,
stiger også kraftigt
13
. I Vesteuropa forventes
en årlig vækst på 35 % frem mod 2025 inden
for plantebaserede kødalternativer, hvilket
giver 524.000 tons, svarende til 11 % af marke-
det for kød og plantebaserede kødalternativer
tilsammen.
Samme tendens findes inden for plantedrikke.
I USA ses der markante stigninger inden for
forbrug og produktion af plantebaserede fø-
devarer
14
, og også Kina foretager omfattende
investeringer og udviser i forbrugeranalyser
en stor interesse
15, 16
.
Prognoserne, som er angivet ovenfor, er
baseret på forbrugertendenser, der ikke tager
højde for fremtidige politiske initiativer på
nationalt, europæisk og globalt plan. Derfor er
vækstraterne og fordelingen mellem plante-
baserede og animalske fødevarer formentlig
lavt sat.
DET HANDLER LANGT
FRA KUN OM KLIMA
Landbrugsdyr er ifølge FAO en
af de top-to eller top-tre største
årsager til miljøproblemer på
alle niveauer fra lokalt til globalt
(FAO 2006
17
).
Klimaet er således blot ét aspekt,
som landbrugsdyrs bæredygtig-
hed måles på. På klima ligger den
animalske fødevareproduktion i
top-to eller top-tre over de sekto-
rer, der belaster mest. På en ræk-
ke af de øvrige miljøparametre
ligger den animalske produktion
øverst som den sektor, der
belaster mest.
7
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0008.png
Henrik Lund, Direktør,
Naturli’ Foods:
”Vi eksporterer til 17 lande,
herunder Australien, New
Zealand, UK og Norge.
Siden vi begyndte at
eksportere i 2015, har vi
haft en årlig omsætnings-
fremgang på ca. 40 %.
For at vi kan klare os i
konkurrencen, må og skal
vi være innovative. Vi har
derfor forsknings- og ud-
viklingssamarbejder med
Københavns Universitet,
Aarhus Universitet, SEGES,
Teknologisk Institut, DLG,
Novozymes og Carlsberg
om alt fra udvikling af nye,
sunde fødevarer til projek-
ter, der handler om energi-
reduktion og genanvendel-
se af råvarer fra andre
brancher. Vores produk-
tion foregår i Thisted,
Randers og Vejen, hvor vi
beskæftiger ca. 200 med-
arbejdere.”
Malene & Astrid Søgaard, stiftere og
ejere, Pure Dansk:
”Vi har i Pure Dansk en vision om med
vores produkter at udbrede kendskabet til,
tilgængeligheden af og udvalget af danske
bælgfrugter. Vores tætte samarbejde med
danske landmænd, fra markplanlægning
til dyrkning og høst, er vigtigt for os – som
bindeled mellem primærproducenter,
madprofessionelle og forbrugere.”
Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard, stiftere og ejere, Organic Plant Protein:
”Vi har det forløbne år investeret 50 mio. kr. i en ny virksomhed, Organic Plant Protein
A/S, som producerer teksturerede planteproteiner på basis af ærter og hestebønner. Vi
har udviklet produkter med en fiberstruktur, som er meget tæt på kød, og produkterne
er sojafri, glutenfri, uden e-numre og uden kemisk fremstillet protein-isolat. Deltagelse
i internationale messer har bekræftet, at vores produkter er unikke, og vi forventer, at
langt størstedelen af kapaciteten på 3000 tons/år vil gå til eksport. For at understøtte
alle 17 verdensmål, er den nye teknologi forbeholdt økologisk produktion.”
8
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0009.png
Fremtidens fødevarer – ifølge forskerne
I januar 2019 udkom EAT-Lancet Kommis-
sionens rapport
18
med anbefalinger til, hvor-
dan vi sikrer et bæredygtigt fødevaresystem,
som holder sig inden for de ressourcer, som
er tilgængelige på kloden. Med andre ord:
Hvad og hvor meget vi kan spise, hvis vi skal
kunne producere tilstrækkeligt med mad, og
maden samtidig skal være nærende og sund.
Kommissionen bestod af et hold af verdens
førende forskere inden for fødevarer, ernæ-
ring og bæredygtighed.
Forskerne anbefaler en kost, som tager
udgangspunkt i fuldkorn, grøntsager, frugt,
bælgfrugter, nødder, kerner, frø og vegetabil-
ske olier.
Derudover har forskerne beregnet, hvor me-
get der kan spises af andre fødevarer, hvis det
skal være bæredygtigt og sundhedsmæssigt
forsvarligt. Der er naturligvis regionale forskel-
le, men som globalt gennemsnit er der plads
til, at hvert menneske hver dag spiser 14 gram
rødt kød, 29 gram fjerkræ, 28 gram fisk og 250
gram mælkeprodukter.
Dette indtag af kød (inkl. kylling og fisk) er
godt en tredjedel af det nuværende danske
indtag og for mælkeprodukter er det cirka
halvdelen. Samtidig bør indtaget af vegetabil-
ske fødevarer ifølge forskerne øges markant.
For eksempel skal indtaget af bælgfrugter per
dansker næsten 20-dobles – til 50 gram om
dagen.
EAT-Lancet Kommissionens anbefalinger til fremtidens bæredygtige kost
- gennemsnitligt dagligt indtag per verdensborger:
Grafik: Ditte Holst Svane-Knudsen/Videnskab.dk
Artikel: videnskab.dk/teknologi-innovation/kaempestudie-mad-revolution-paakraevet-hvis-vi-skal-redde-verden
9
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0010.png
AKTUELLE FORSKNINGS- OG
UDVIKLINGSPROJEKTER
Danmark er kendt for sin evne til at innovere
og samarbejde på tværs, hvilket i høj grad også
gør sig gældende inden for det plantebaserede
område. Her er et udpluk af nogle af de mange
aktuelle projekter.
Netværk for Fremtidens Planteproteiner.
Dansk Vegetarisk Forening har med en
bevilling fra GUDP-programmet opstartet
Netværk for Fremtidens Planteproteiner i
Danmark
19
, og der er meget stor interesse
fra erhvervslivet og relevante organisationer,
myndigheder, m.fl. Der er cirka 60 aktører
tilmeldt netværket.
Plantebaseret Videnscenter.
Dansk Vege-
tarisk Forening og Økologisk Landsforening
har taget initiativ til et Plantebaseret Videns-
center, som skal skabe ny viden, samle og
formidle eksisterende viden og afprøve nye
løsninger, som kan bidrage til at fremme
omstillingen mod flere plantebaserede
fødevarer fra jord til bord
20
.
Dyrkning og markedsfremme af plante-
proteiner.
Der er iværksat en række pro-
jekter og forskningsprojekter omhandlende
økologiske proteinafgrøder til klimavenlig
human ernæring af hhv. Økologisk Landsfor-
ening, SEGES og Horizon 2020-projekterne,
TRUE, LegValue og DIVERSify.
FUNPRO.
MAPP-centeret
21
arbejder med
nordisk korn til udvikling af nye plantebase-
rede produkter.
PROTEIN2FOOD.
Projektet har til formål
at adressere udfordringer med vegetabilsk
højkvalitetsprotein til mennesker ved at
udvikle optimeret og bæredygtig produktion
og bearbejdningsmetoder
22
.
Bæredygtig og vegansk yoghurt.
Forskere
fra DTU er gået sammen med virksomhe-
derne Carlsberg, Naturli’ Foods og Novozy-
mes om at udvikle en ny yoghurt, som kun
indeholder tre ingredienser: Sojadrik, mælke-
syrebakterier og ’mask’, der er et fiberholdigt
restprodukt fra ølbrygning
23
.
Vegansk ost.
DICAS og Mad Synergi har
fået støtte af Future Food Innovation-pro-
grammet (Food and Bio Cluster Denmark)
til projektet i samarbejde med Teknologisk
Institut
24
.
Innograss.
Naturli’ Foods deltager sam-
men med blandt andre DTU, Aalborg Uni-
versitet og SEGES i projektet, som har sigte
på at finde en metode til at trække protein
ud af græs og anvende proteinet i fremti-
dens fødevarer til mennesker. Innograss
støttes økonomisk af Miljø- og Fødevare-
ministeriet
25
.
Forskning i bioteknologi og grøn om-
stilling
26
. Dette er et nyt indsatsområde
for Novo Nordisk Fonden frem mod 2023.
Fonden uddeler hvert år 100 millioner til
at styrke og opbygge den forskning, der
skal danne grundlag for grøn omstilling in-
den for landbrug og fødevarer – herunder
bæredygtige måder til at skaffe protein til
mennesker og dyr på.
Hestebønnemark
Foto: Jesper Fog-Petersen
10
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0011.png
NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR
PLANTEBASEREDE FØDEVARER
Historisk set er den danske stat gået foran i
udviklingen af nye markeder. For 100 år siden
med det danske kvalitetsmærke LURPAK for
smør og bacon, og i nyere tid med vindmøller
og handlingsplaner for økologi.
Omstillingen fra foder til føde er et omfatten-
de udviklingsprojekt. Markedsforandringerne
er allerede i fuld gang, men hvis vi skal nå
klimamålene og spille en central rolle i udvik-
lingen af fremtidens fødevarer, er der brug
for, at staten tager medejerskab og hjælper
med at sætte fart på udviklingen.
Der er behov for en national målsætning og
handlingsplan. Regeringen skal sætte sig for
bordenden og nedsætte et panel af eksperter
og repræsentanter fra landbrug, fødevarein-
dustri og relevante organisationer, som skal
levere et oplæg til en national målsætning og
handlingsplan, som skal fremme produktion
og forbrug af plantebaserede fødevarer.
Hvis ikke vi gør noget som nation, ved at
udvikle vores produktion og udbud af plante-
baserede fødevarer, vil fremtidens fødevare-
marked blive overtaget af andre.
Processen kan gennemføres med inspiration
fra økologiområdet. Her blev der f.eks. nedsat
et Økologisk Erhvervsteam, som i 2017 afleve-
rede 25 anbefalinger med 79 konkrete forslag
til ministeren.
MINDRE FORURENING MED TUNGMETALLER
Der sker en betydelig forurening af landbrugsjorden med tung-
metallerne zink og kobber, der ender i jorden via svinegylle.
Forureningen er permanent, da tungmetallerne binder sig til
jordpartiklerne. På et område større end Fyn overskrider jordens
zinkindhold EU’s tålegrænser
27
.
11
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0012.png
KATALOG OVER KONKRETE
POLITISKE TILTAG
Vi præsenterer på de følgende sider fire
typer forslag, som alle er nødvendige for at nå
klimamålet, og hvor flere desuden understøt-
ter hinanden.
Forslag, som fremmer produktionen af
plantebaserede fødevarer i Danmark. Det
er nødvendigt, hvis der stadig - på
et mindre areal - skal produceres mad
til mange mennesker. Ellers øges arealfor-
bruget blot et andet sted i verden.
Forslag, som fremmer frigivelse af land-
brugsjord i Danmark. Dette er påkrævet
ifølge FN’s klimapanel, da det er nødven-
digt for at rejse skov, der kan binde CO2.
Det gavner desuden biodiversiteten og en
lang række andre miljøfaktorer.
Forslag, som fremmer forandringer i for-
bruget af plantebaserede fødevarer. Det
er nødvendigt for at understøtte foran-
dringer i produktionen.
Forslag
til finansiering af de øvrige
initiativer.
Grafik: Camilla Grasson / camillagrasson.dk
12
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0013.png
FREMME PRODUKTIONEN AF
PLANTEBASEREDE FØDEVARER
Forslag 1:
Klimaafgifter fremmer klimavenlige produkter
Vi støtter Klimarådets anbefaling om en afgift
på drivhusgasser, der rammer bredt og stiger
frem mod 2030. En sådan afgift, der gør det
dyrere at udlede drivhusgasser, vil tilskynde
til, at vi alle træffer mere klimavenlige valg og
vil give et rygstød til udviklingen af klimavenli-
ge teknologier og løsninger.
Afgiften skal inkludere animalske fødevarer og
afspejle produktionens klimabelastning. Her-
ved skabes der afsæt for at mindske forbruget
og fremme de klimavenlige alternativer.
Ligesom Klimarådet foreslår vi også at fordele
afgiften på særligt klimabelastende produkti-
on i både produktions- og forbrugsled, således
at afgiften rammer import og indenlandsk
produktion ens. Også produktafgiften skal af-
hænge af mængden af klimagasser, der udle-
des ved produktion af varen. I den animalske
sektor skal hovedparten af afgiften ligge på
produktet. Udledningsafgiften lægges i praksis
kun på danske producenter og dermed kan
den true danske producenters konkurrence-
evne, mens produktafgiften vil være ens for
importerede og danskproducerede varer.
Afgiften på animalske produkter kan indføres
gradvist over en årrække, således at den først
lægges på kød, ost og smør og senere på øv-
rige mælkeprodukter, som har lavere belast-
ning pr. kg produkt.
En del af provenuet kan bruges til sociale
kompensationer for borgere med lave ind-
komster.
Et markant flertal af danskerne støtter målret-
tede afgifter på særligt klimabelastende varer,
hvor 73 % enten svarer ubetinget ja eller ja
mod en form for kompensation, og blot 27 %
svarer nej
28
. 69 grønne iværksættere og inve-
storer har også efterlyst klimaafgifter
29
.
SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER
OG DANSKE LANDMÆND
Virksomheder, som arbejder med planteafgrøder,
importerer på nuværende tidspunkt en høj andel af
proteinafgrøder fra andre lande i Europa, fordi kvanti-
teten og kvaliteten i de danske proteinafgrøder ikke er
til stede. Der er imidlertid, ifølge de største danske virk-
somheder indenfor forarbejdning af planteproteiner,
stor interesse blandt danske landmænd - de ønsker at
levere de fødevarer, som efterspørges af forbrugerne,
og som samtidig kan fremtidssikre dansk landbrug.
Det gælder især de økologiske landmænd, bl.a. fordi
f.eks. bælgfrugter er et rigtig godt supplement i rota-
tionen af afgrøder (pga. kvælstof-fiksering), og fordi
markedet for økologisk foderkorn er mættet, så de
vil gerne finde nye afgrøder.
13
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0014.png
Forslag 2:
Styrkelse af plantebaserede kompetencer i
ministerier og styrelser
Omstillingen til flere plantebaserede
fødevarer kræver en styrkelse af de faglige
kompetencer i både ministerier og styrelser.
Eksempelvis bør Fødevareministeriet og/eller
Klimaministeriet oprette en enhed med fokus
på plantebaserede fødevarer. Det vil forankre
overgangen til flere plantebaserede fødeva-
rer mere solidt i ministerierne, så de altid er
opdaterede på den nyeste viden og får inspi-
ration til de nyeste tiltag.
En styrkelse af de faglige kompetencer i mi-
nisterier og styrelser kan også bidrage til, at
forældet lovgivning, som kan hæmme om-
stillingen til flere plantebaserede fødevarer,
ændres eller sløjfes.
Der bør også vedligeholdes et langsigtet net-
værk for alle de aktører, som arbejder med at
fremme plantebaserede fødevarer, især inden
for erhvervsliv og forskning og i særdeleshed
for primærproducenter og de virksomheder,
som forarbejder og udvikler produkter. Det
vil styrke og øge vidensdelingen mellem alle
aktører på området og dermed skabe nye
samarbejder og synergieffekter.
Forslag 3:
Investere i forskning og udvikling af planteproteiner
Vi anbefaler at omprioritere store dele af den
nuværende statsfinansierede forskning på
landbrugsområdet mod fremtidens planteba-
serede fødevarer. Der er et stort potentiale for
udvikling af planteproteiner til menneskeføde,
da dette område har været underprioriteret
meget længe til fordel for udvikling af foder-
proteiner - og helt generelt forskning i pro-
duktion af landbrugsdyr.
I øjeblikket er virksomheder, der efterspør-
ger plantebaserede proteinafgrøder, ofte
nødt til at anvende produkter, der egentlig
er dyrket til foderproduktion. Det skyldes, at
produktions-omfanget af proteinafgrøder til
menneskeføde er meget lavt. Det betyder, at
afgrøden ikke er optimeret til at indgå direkte
i fødevareproduktionen, og forbedringspoten-
tialet er derfor betydeligt.
Ærter og bønner har umiddelbart størst poten-
tiale til at blive dyrket som proteinafgrøder til
menneskeføde i Danmark. Potentialet for andre
afgrøder som f.eks. linser, lupin og quinoa er
også stort.
Vores areal med æbler er de sidste 40 år faldet med 80 %,
samtidig med, at halvdelen af de økologiske æbler, vi køber i
supermarkedet, er udenlandske. Det er en særdeles dårlig
forretning, især når man tænker på, at vi bruger 80 % af
vores landbrugsareal til prisbilligt foder
30
.
14
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0015.png
Forslag 4:
Uddannelse og rådgivning af landmænd om
planteproteiner
Der er brug for mere og bedre uddannelse og
rådgivning af landmænd om plantebaseret
produktion og f.eks. om bælgplanternes gode
egenskaber i sædskiftet og afsætningsmulig-
hederne for planteproteiner til menneskeføde.
Vi foreslår, at der indføres en støtteordning
til gratis omlægningstjek (a la økologiomlæg-
ningstjek) til plantebaseret produktion til mad.
Dyrkning og afsætning af plantebaserede
(protein)afgrøder til menneskeføde skal des-
uden være et obligatorisk tema på landbrugs-
skolerne. Desuden skal der tilbydes efterud-
dannelse i produktion af proteinafgrøder til
mad.
Der er desuden behov for forbedring af kom-
munikation og samarbejde gennem værdi-
kæden, f.eks. øget kommunikation mellem
landbrugsfaglige og fødevareproducenter om
kvalitetskrav (f.eks. proteinindhold og bitter-
stoffer, hvor der er andre krav end til foder),
produktionsomkostninger og nye muligheder
for produktion i forhold til, hvad fødevarevirk-
somhederne efterspørger.
Forslag 5:
Klimasmarte støtteordninger til landbruget
Støtte til landbruget bør i højere grad fremme
en produktion, der gavner klima, miljø, dyre-
velfærd og biodiversitet, og undgå at under-
støtte produktion, der er decideret skadelig.
Det gælder ikke mindst EU’s landbrugsstøtte,
hvor Danmark bør udnytte den maksimale
ramme for, hvor meget af landbrugsstøtten,
der kan gives som landdistriktsmidler under
søjle 2, som omhandler miljøtiltag og udvik-
lingsprogrammer.
Man bør afvikle støtteordninger, der direkte
støtter opretholdelsen af kødproduktion. Der
bør desuden modtages mere støtte pr. hektar,
hvis der dyrkes til humant konsum, og mindre,
hvis der dyrkes dyrefoder. De samme princip-
per bør gælde nationale støtteordninger.
Målsætningerne i Promilleafgiftsfonde og
Produktionsafgiftsfonde bør ændres, så disse
i større grad bidrager til den grønne omstilling
af landbruget. Dette kan gøres på flere måder,
f.eks. ved at målrette en given andel til plante-
baseret udvikling og ved at prioritere midlerne
til afsætningsfremme til plantebaserede føde-
varer. Derudover bør fondene moderniseres
gennem en øget repræsentation i bestyrelser
af civilsamfundet og nye aktører i landbrugs-
og fødevarebranchen.
15
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0016.png
Forslag 6:
Eksportfremme af plantebaserede produkter
En række danske virksomheder er med helt
fremme i det globale kapløb om fremtidens
plantebaserede fødevarer, og flere vil kom-
me til fremover. Der er potentiale til noget,
der minder om vindmølleeventyret. Der bør
derfor oprettes en eksportfremme-ordning
specifikt til dette. Det vil synliggøre Danmarks
position på dette område og medvirke til at
åbne nye eksportområder for Danmark samt
tiltrække investeringer.
Midlerne til en eksportfremme-ordning kan
komme fra de nuværende støtteordninger,
som primært udbreder de danske metoder til
animalsk produktion til resten af verden. En
omprioritering vil bidrage til at få den grønne
omstilling i omdrejninger i Danmark og skabe
afsæt for, at Danmark eksporterer bæredygtig
produktion og fødevarer i stedet for at ekspor-
tere klimabelastende produktionsmetoder.
FORDELING AF VERDENS DYR
Hvis man til fulde skal forstå, hvor meget landbrugsdyr påvirker verden i dag,
så er følgende illustrativt: Forskere fra USA og Israel har estimeret, at kun 4 %
af verdens pattedyr i dag er vilde dyr, mens 36 % er mennesker, og 60 % er land-
brugsdyr som køer og grise. Forskerne vurderer samtidig, at cirka 30 % af ver-
dens fugle er vilde fugle, mens 70 % er kyllinger og andet fjerkræ i landbruget
31
.
60 %
PRODUKTIONSDYR
36 %
MENNESKER
4%
VILDE
PATTEDYR
30 %
70 %
KYLLINGER OG ANDRE
FUGLE ANVENDT TIL KØD
VILDE FUGLE
Grafik: Camilla Grasson / camillagrasson.dk
16
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0017.png
FRIGIVELSE AF LANDBRUGSJORD OG
MERE SKOV OG NATUR
Forslag 7:
Målrettede tiltag for at reducere den animalske
produktion
Vi foreslår, at Danmark indfører en konkret
målsætning om en gradvis reduktion af den
animalske produktion. To tiltag, der eksempel-
vis kunne bidrage til dette:
Pig Farming Closure Scheme:
På grund af
problemer med forurening - og af hensyn til
klimaet og folkesundheden - er Holland som
det første land i verden målrettet gået i gang
med at reducere svineproduktionen. Landet
har i første omgang sat som mål, at svinebe-
standen som minimum skal ned fra 12 mio.
til 10,5 mio. dyr, og det gøres blandt andet
gennem programmet “Pig Farming Closure
Scheme”. Her betales producenter for perma-
nent at standse svineproduktionen. Over 500
svineproducenter har indtil videre søgt om
støtte til at stoppe. Det er 13 % af alle landets
svineproducenter. En tilsvarende ordning kan
indføres i Danmark.
Grøn Jordfond:
Et andet tiltag kunne være, at
staten opretter en Grøn Jordfond, der får for-
købsret (ikke pligt) til konkursramte landbrug
(hvert år går cirka 150 landbrug konkurs
32
).
Fondens formål er at opkøbe egnede land-
brug, afvikle produktionen af landbrugsdyr og
omlægge jorden til f.eks. skov, natur, økolo-
gisk jordbrug eller eventuelt som bytte-jord
for lavbundsjorde. Ved at give fonden adgang
til konkursramte landbrug undgås ekspropria-
tioner, så ingen landmænd tvinges til at sælge.
Forhåbentlig vil også andre landmænd frivil-
ligt vælge at sælge til fonden. Fonden skal i
opstarten finansieres af staten, men hen ad
vejen kan der søges medfinansiering fra fonde
og eventuelt folkeaktier.
Forslag 8:
Frigivelse af arealer anvendt til foder i Danmark
Langt størstedelen af det danske landbrugs-
areal bruges i dag til at dyrke foder til den sto-
re produktion af landbrugsdyr. En del af dette
areal skal i stedet bruges til at dyrke planteaf-
grøder til menneskeføde og give plads til mere
natur og skovrejsning. Det er afgørende, at fo-
derproduktionen og dermed drivhusgasudled-
ningerne ikke bare eksporteres til udlandet.
Derfor er det samtidig nødvendigt, at antallet
af landbrugsdyr tilpasses den mængde foder,
der kan produceres i Danmark.
Beregninger viser
33
, at man f.eks. kan opnå en
klimagevinst på 8,2 mio. ton CO2-ækvivalenter
i 2030 ved en ændring i arealanvendelsen og
reduktion af den animalske produktion.
Beregningen tager udgangspunkt i en fordeling
af 1 mio. hektar foderareal til:
0,21 mio. ha. til skovrejsning
0,1 mio. ha. til natur
0,1 mio. ha. til udtagning af lavbundsjorde
0,28 mio. ha. til planteafgrøder til menne-
skemad
0,31 mio. ha. til dansk produktion af protein-
rig erstatning af importeret sojafoder
17
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0018.png
Forslag 9:
Udtagning af lavbundsjorde
Vi foreslår, at der ud af Danmarks 171.000 ha
lavbundsjord udtages mindst 100.000 ha. Ud-
tagningen skal have fokus på de lavbundsjor-
de med størst indhold af kulstof, som i øjeblik-
ket står for de største udledninger af CO2, når
de drænes og pløjes for at indgå i driften.
Med en gradvist stigende drivhusgas-afgift (se
forslag 1), som også skal pålægges landbruget
med et eventuelt bundfradrag, vil erstatnings-
betalingen til jordejerne for udtag af lav-
bundsjorde skulle reduceres i forhold hertil.
Derved vil tiltaget blive billigere for staten i
forhold til, hvad landbruget forventer i dag. Og
erstatningsbeløbet for udtagning bør afstem-
mes efter det aktuelle udbytte ved dyrkningen
af den givne lavbundsjord.
Forslag 10:
Mere skov i Danmark
Skovrejsning har et stort potentiale for at opsu-
ge CO2 og er dermed et virkningsfuldt tiltag til
at neutralisere udledninger fra andre sektorer,
herunder landbruget. Samtidig kan mere skov og
anden vild natur styrke biodiversiteten i Dan-
mark.
Vi foreslår markant mere skov i Danmark. Be-
regninger estimerer, at en gradvis skovrejsning
(halvt blandingsskov og halvt nåleskov) med
21.000 ha årligt til 2030, vil kunne reducere Dan-
marks klimagasudledninger med 0,5 mio. tons
CO2 i 2030 og 1,5 mio. tons CO2 i 2040
34
. Herved
kommer det skovdækkede areal i Danmark til at
udgøre 20 % af Danmarks landareal.
MERE NATUR TIL DANSKERNE
Flere
naturarealer vil skabe adgang til flere grønne
åndehuller og mere vild natur for danskerne og
skabe en øget livskvalitet.
18
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0019.png
Forslag 11:
Reduktion af importeret foder og mere dansk
proteinfoder
Vi foreslår, at Danmark fremskynder udvik-
lingen af danskproduceret proteinfoder som
for eksempel proteingræs, hestebønner eller
ærter. Disse afgrøder skal erstatte importen
af sojafoder, og så skal der laves en plan for at
udfase sojafoderimporten hurtigst muligt og
senest i 2030. Så længe Danmark importerer
foder, fordi vi ikke har plads til at producere
tilstrækkeligt foder på Danmarks eksisterende
landbrugsarealer, er vi med til at lægge pres
på landarealer andre steder i verden, hvor
skov og andre værdifulde naturområder bliver
ødelagt.
Danmark er EU’s mest intensivt opdyrkede
land og det EU-land som har mindst natur.
Danmark har derfor ikke plads til at dyrke
mere foder, og når vi samtidig skal udtage
lavbundsjorde, og skabe plads til mere natur
og skovrejsning, vil det at blive selvforsynende
med proteinfoder - selv i de mest optimistiske
scenarier for fremtidig og optimeret produkti-
on - kræve en reduktion af Danmarks samlede
animalske produktion
35
.
Færre dyr med markant bedre dyrevelfærd: En mindre animalsk produktion giver mulighed for at dyrene får plads og får
opfyldt deres naturlige behov.
Forslag 12:
Mere økologi i den animalske produktion
Mere økologi i den animalske produktion vil
betyde, at plantebaserede fødevarer bliver
styrket i konkurrencen med animalske føde-
varer.
Der skal være en målsætning om, at den ani-
malske produktion gradvist omlægges til øko-
logi. Det skal samtidig være økologi i udvikling,
så produktionen fortsat optimeres i forhold til
klima, miljø, dyrevelfærd og biodiversitet. Et
eksempel kunne være udvikling af skovland-
brug, hvor dyrene indgår.
Omlægningen skal ses i sammenhæng med, at
landbruget sideløbende omlægges til primært
at have fokus på at dyrke føde til mennesker i
stedet for foder til dyr. Det betyder, at der skal
være markant færre landbrugsdyr i Danmark.
Da økologien skaber meget bedre rammer for
dyrene at trives i
36
, vil omlægning til økologi
i stadig udvikling også blive en omlægning til
markant bedre dyrevelfærd for de dyr, der
stadig vil være i dansk landbrug. Et reduceret
antal landbrugsdyr vil samtidig være et kraftigt
bidrag til at reducere landbrugets drivhusgas-
udledninger.
Det harmonerer med RethinkX-rapporten,
som forudsiger, at store dele af den animalske
produktion i 2035 vil være erstattet af enten
plantebaserede produkter og/eller laborato-
rieprodukter – og den resterende del vil være
fritgående/økologisk
37
.
19
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0020.png
BEDRE DYREVELFÆRD
Der er store problemer med dyrevelfærd i de konventionelle
storskalaproduktioner. Dyrene har for lidt plads og ingen
muligheder for at komme ud og for at udleve naturlig
adfærd. Eksempler fra svineproduktionen er fiksering af
søer mellem snævre jernbøjler og slagtesvin på 100 kg med
pladstildeling på 0,65 m2 per dyr
38.
Der udføres halekupe-
ring for at forhindre grisene i at bide i hinandens haler som
følge af stress, og der bruges foder, som giver mange af
dyrene mavesår. Det er en ofte gentaget myte, at dyrevel-
færden i Danmark er den bedste i verden, men dette er
langt fra tilfældet
39, 40
.
MINDRE FORURENING MED
NÆRINGSSTOFFER
Markant
mindre landbrugsjord (og færre dyr) medfører
markant mindre forurening med næringsstofferne
kvælstof og fosfor fra gylle, der i dag udgør en betydelig
belastning for vandløb, søer, fjorde, hav, natur og grund-
vand. Færre dyr reducerer ammoniak-forureningen, der
udover at øge kvælstofbelastningen også skader naturen
og medfører betydelige sundhedsudgifter.
20
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0021.png
FREMME FORBRUGET AF
PLANTEBASEREDE FØDEVARER
Forbruget af fødevarer indgår ikke formelt i
opfyldelsen af Danmarks klimamålsætning på
70 % reduktion af drivhusgasser inden 2030,
men det indgår i den globale søjle under kli-
maloven, som sætter fokus på såvel Danmarks
internationale klimaindsats som Danmarks
globale påvirkning af klimaet.
Tiltag, som fremmer forbruget af plantebase-
rede fødevarer, er desuden vigtige for at un-
derstøtte forandringer i produktionen, blandt
andet på følgende måder:
Det giver virksomhederne mulighed for at
eksperimentere med produkter på hjem-
memarkedet, som senere kan blive til et
eksporteventyr.
Den globale middelklasse spejler sig i,
hvad der spises i verdens rigeste lande.
Dermed vil forandringer i det danske for-
brug også påvirke eksportmarkederne.
Et øget indtag af vegetabilske fødevarer
hos danskerne vil øge opbakningen til, at
landbruget omstiller sig i samme retning.
Desuden giver et øget forbrug af vegetabil-
ske fødevarer store sundhedsøkonomiske
gevinster, der kan bidrage til at finansiere
klimahandlingsplanerne.
Målinger viser, at danskerne gerne vil spise
mere grønt og klimavenligt, men at de oplever
udfordringer i hverdagen. Forslagene neden-
for sigter på at overvinde de mest udbredte
barrierer, som drejer sig om tilgængeligheden
i dagligdagen og øget viden og efteruddannel-
se om tilberedning og ernæring.
Den årlige udledning af drivhusgasser pr.
person på en typisk vestlig kost er 2,62 tons
CO2, mens det drejer sig om 1,39 tons for en
vegetarisk kost med mange mælkeprodukter
og 1,05 ton for en helt plantebaseret kost
41
.
Forslag 13:
Lavere afgifter på - eller tilskud til - frugt og grønt
En afgiftslettelse på frugt og grønt er den af-
gifts- og skattelettelse, som allerflest danskere
støtter
42
. Blandt samtlige 28 EU-lande er Dan-
mark det eneste land, som ikke har forskellig
moms for forskellige produkter
43
.
Skatteministeriet vurderer, at ”en nedsættelse
af momsen på frugt og grønt vil medføre en
markant stigning i befolkningens forbrug af
disse varer, og at en differentiering af mom-
sen er et effektivt instrument til at fremme
sunde fødevarer”
44
. Det vil således fremme
forbruget af frugt og grønt, hvilket kan give
både sundhedsmæssige og miljø- og klima-
mæssige gevinster.
Såfremt der ikke kan opnås politisk opbak-
ning til denne differentiering af momsen, kan
samme formål opnås via et direkte tilskud til
frugt og grønt.
21
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0022.png
Forslag 14:
Fremme grøn mad i de offentlige køkkener
57 % af danskerne ønsker at spise mindre
kød
45
, og det er oplagt, at de offentlige køk-
kener går forrest. Akkurat som det har været
tilfældet med økologien.
Indførelsen af en grøn valgmulighed i alle
offentlige køkkener er et tiltag, som vil vænne
store dele af befolkningen til en grønnere kost
i dagligdagen - på en måde, der inspirerer og
vækker nysgerrigheden. På Randers Regions-
hospital og Bispebjerg Hospital, hvor der altid
er en grøn valgmulighed, er cirka 25 % af de
spiste måltider vegetariske.
Som led i kommunale måltidsstrategier har
Københavns Kommune og Århus Kommune i
2019 vedtaget målsætninger om, at de kom-
munale køkkener samlet skal skære 25 %
af CO2-udledningen inden hhv. 2025 og 2024,
hvilket i praksis betyder, at der vil blive spist
mere plantebaseret og mindre animalsk. En
tilsvarende målsætning bør sættes for alle
andre kommunale, regionale og statslige
køkkener. Tiltaget vil sætte skub i en ændring
af kostvaner i retning mod EAT-Lancet-rappor-
tens anbefalinger for en sund og bæredygtig
kost.
Foto: Peter Bjerring
Forslag 15:
Kompetenceløft til professionelle
Der bør oprettes en kompetenceløfts-pulje,
som relevante aktører kan søge til efteruddan-
nelse af køkken- og ernæringsprofessionelle.
Målet er at udbrede relevant oplysning, der
kan styrke kompetencerne inden for mere
plantebaseret kost. Puljen bør ses i forlæng-
else af den tidligere pulje til økologi-løft i de
offentlige køkkener. Ud over fortsat at fremme
økologi, så bør den fokusere på tilberedning
af plantebaserede måltider. Den bør være for
både offentlige og private køkkener.
Mange steder baserer de køkkenprofessionel-
le sig på viden fra ernæringsprofessionelle, og
puljen skal derfor også styrke de ernærings-
fagliges kompetencer om plantebaserede
fødevarers ernæringsmæssige egenskaber
og potentiale som alternativ til animalske
fødevarer, så disse kompetencer bliver tids-
svarende i forhold til den nyeste evidens om
plantebaseret kost. Det gælder f.eks. diæti-
ster, læger og andre sundhedsprofessionelle.
Mange sundhedsprofessionelle er uddannet
på et tidspunkt, hvor der var begrænset viden
om plantebaseret kost, og hvor det derfor ikke
specifikt indgik i deres uddannelse.
Det har betydning for både kost- og sundheds-
vejledningen generelt og for udviklingen af
opskrifter og kostplaner i de professionelle
køkkener. Det er vigtigt, at der også udbredes
viden om de særlige behov blandt f.eks. børne-
familier og småtspisende.
22
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0023.png
Forslag 16:
Klimavenlige kostråd
FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO)
anbefaler, at bæredygtighed medtænkes i ud-
formningen af kostråd
46
, og Fødevarestyrelsen
kommer snart med nye kostråd, der er mere
klimavenlige.
Et evidensbaseret kostråd, som tager hensyn
til både klima, miljø og folkesundhed, ville
anbefale en kost, der tager sit udgangspunkt
i planter, men kan suppleres med mindre
mængder animalske fødevarer. Et eksempel
er de canadiske kostråd, som blev evidensba-
serede for et par år siden og nu anbefaler bor-
gerne at spise ’grøntsager, frugter, fuldkorn og
proteinrige fødevarer - vælg oftere proteinrige
fødevarer, der kommer fra planter’. Både kød
og mælkeprodukter er placeret som valgfrie
eksempler inden for den del af tallerkenen,
hvor der er proteinrige fødevarer, sammen
med de plantebaserede kilder til proteiner
47
.
Der er også brug for mere fokus på nogle
udvalgte tematikker, f.eks. planteproteiners
ernæringsmæssige fordele og potentiale som
alternativ til animalsk protein, samt vejledning
målrettet børnefamiliers behov – sundhed,
tid, overkommelighed, opskrifter på retter, der
tiltaler børn, etc.
Forslag 17:
Styrke maddannelsen i folkeskolen
Der er behov for et løft af de kommende gene-
rationers viden om klima og fødevareproduk-
tion og deres kendskab til og erfaring med at
lave plantebaseret mad, især deres kendskab
til bælgfrugter, som mange stadig ikke kender.
50 % af de unge danskere mellem 18 og 34
år mener, at der bør undervises mere i grøn
madlavning i folkeskolen
48
.
Læringsmålene for madkundskab stiller alle-
rede nu krav om, at eleverne skal undervises
i mad og bæredygtighed. Men madkundskab
er ikke obligatorisk for alle elever. Det bør det
være. Hvis ikke det gøres obligatorisk, bør det
være obligatorisk, at eleverne i samfundsfag
eller naturfag undervises i mad og bære-
dygtighed. Dette har betydning for de unges
forståelse for problematikken. Det vil dels
påvirke deres egne kostvalg, dels sikre større
samfundsmæssig opbakning til strukturelle
tiltag, som fremmer mere bæredygtig kost.
Der bør desuden være undervisning i korrekt
plantebaseret ernæring, som imødekommer
de mange unge, som ønsker at leve plante-
baseret, men som har brug for vejledning i,
hvordan de sammensætter kosten.
Rugbrød med pålæg er nærmest en basisfødevare i danskernes kost, som vi introduceres for, fra vi er ganske små. Der er brug
for udvikling af endnu flere former for plantebaseret pålæg.
23
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0024.png
Forslag 18:
Civilsamfundspulje til fremme af grønnere kost
Der er et stærkt engagement og mange
ressourcer at hente i civilsamfundet, hvor en
række aktører allerede beskæftiger sig med
at fremme grønnere kost og plantebaserede
fødevarer.
Vi foreslår derfor, at der oprettes en pulje,
som man kender det fra andre områder.
Det skal være en pulje, som aktører i civilsam-
fundet kan søge til projekter, der fremmer
grønnere kost og plantebaserede fødevarer.
Det kan f.eks. være oplysning, dialogmøder,
eksperimenter, innovation, m.v. Puljen kan
konstrueres med inspiration fra den tidligere
Pulje for Grønne Ildsjæle.
MINDRE BRUG AF PESTICIDER
Den omfattende brug af sprøjtegift er nært forbun-
det med foderproduktionen og antallet af landbrugs-
dyr, fordi der sprøjtes for at dyrke så meget foder til
dyrene som muligt. Mindre jord til dyrkning af foder
medfører derfor mindre brug af pesticider.
24
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0025.png
FINANSIERING
Foruden det generelle økonomiske råderum
og andre generelle finansieringstiltag, som der
måtte være politisk opbakning til, giver vi her fire
bud på finansiering, som Folketinget kan lade sig
inspirere af, når det gælder konkretiseringen af
klimahandlingsplanerne: (a) Sundhedsøkonomi-
ske gevinster, (b) Omprioritering af landbrugs-
støtte, forskningsmidler og udviklingsmidler,
(c) Afgifter, og (d) Besparelse på udgifterne til
konsekvenserne af fremtidige risici.
A:
Sundhedsøkonomiske gevinster
Professor Tim Benton fra Leeds University har
argumenteret for, at det er fornuftigt at starte
klimaindsatsen med kostforandringer, fordi
man derved kan høste sundhedsøkonomiske
gevinster, som så kan investeres i tiltag på
andre områder
49
. Det drejer sig især om færre
udgifter til sundhedsvæsenet samt øgede
skatteindtægter og færre udgifter til sociale
ydelser, når folk har færre sygedage.
I slutningen af april 2020 publicerede Fødeva-
reministeriet en myndighedsberegning fra
Københavns Universitet, der belyser de sund-
hedsøkonomiske gevinster ved, at danskerne
i højere grad følger de officielle kostråd
50
.
Beregningen viser, at vi kan høste cirka 7 milli-
arder kroner om året ved i højere grad at nær-
me os kostrådene; især ved at spise mindre
kød, mindre mættet fedt og mindre salt
51
. Det
skal her bemærkes, at dette tal er baseret på
et scenarie, hvor danskerne som gennemsnit
følger kostrådene – det vil sige, at nogle stadig
ikke følger kostrådene i denne beregning. Des-
uden er udgifter til overvægt og fedme ikke
medregnet. Dermed er det reelle tal med stor
sandsynlighed væsentligt højere.
Beregninger fra forskere fra University of
Oxford viser, at kostformer som er mere
plantebaserede end de officielle kostråd, giver
sundhedsøkonomiske gevinster, som er mel-
lem 32 % og 45 % højere
52
.
Dertil kommer, at landbrugets udledning af
ammoniak koster Danmark 4 milliarder kroner
årligt i sundhedsøkonomiske omkostninger,
ifølge beregninger fra Aarhus Universitet som
citeres i et svar fra Miljø- og Fødevareministe-
riet til Folketinget
53
. Dertil kommer de miljø-
og klimaøkonomiske gevinster
54
.
B:
Omprioritering af landbrugsstøtte, forskningsmidler
og udviklingsmidler
Støtte til landbruget - bl.a. landbrugsstøtte,
forskningsmidler og udviklingsmidler - bør i
højere grad fremme en produktion, der gavn-
er klima, miljø, dyrevelfærd og biodiversitet
frem for at understøtte produktion, der er
decideret skadelig.
Det gælder ikke mindst EU’s landbrugsstøtte,
hvor Danmark bør udnytte den maksimale
ramme for, hvor meget af landbrugsstøtten,
der kan gives som landdistriktsmidler under
søjle 2 (omhandler miljøtiltag og udviklings-
programmer).
Der bør desuden modtages mere støtte pr.
hektar, hvis der dyrkes til menneskeføde, og
mindre, hvis der dyrkes dyrefoder.
De samme principper bør gælde nationale
støtteordninger. Man bør afvikle støtteord-
ninger, der direkte støtter opretholdelsen af
kødproduktion samt ændre målsætningerne
25
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0026.png
i Promilleafgiftsfonde og Produktionsafgifts-
fonde, så disse i større grad bidrager til den
grønne omstilling af landbruget. Dette kan
gøres på flere måder, f.eks. ved at målrette en
given andel til plantebaseret udvikling og ved
at prioritere midlerne til afsætningsfremme
til plantebaserede fødevarer. Det kunne med
fordel være en gradvis omstilling af forskning
og udvikling i det animalske over 10 år, hvor
der hvert år kumulativt flyttes f.eks. 10 %
mere over i det plantebaserede. På 5 år vil det
betyde, at halvdelen af midlerne øremærkes
det plantebaserede. På denne måde vil det
bidrage med betydelige midler til omstillin-
gen, men på en måde, hvor de nuværende
bevillingsmodtagere mærker det gradvist i et
tempo, hvor de kan omstille sig til at søge til
plantebaserede projekter frem for animalske.
C:
Afgifter
Vi støtter som nævnt Klimarådets anbefaling
af en afgift på drivhusgasser, der rammer
bredt og stiger frem mod 2030. En sådan
afgift, der gør det dyrere at udlede drivhus-
gasser, vil tilskynde til, at vi alle træffer mere
klimavenlige valg og vil give et rygstød til
udviklingen af klimavenlige teknologier og
løsninger. Se forslag 1 for en uddybning.
En del af provenuet kan anvendes til at finan-
siere de tiltag, vi har foreslået på de foregå-
ende sider. En del af provenuet kan desuden
bruges til sociale kompensationer for borgere
med lave indkomster.
D:
Besparelser på udgifterne til konsekvenserne af
fremtidige risici
Et stigende antal investorer rundt om i verden
betragter den intensive animalske produktion
som en risikabel sektor at investere i. Dette
bl.a. på grund af konsekvenserne af klima-
forandringerne, risikoen for at den intensi-
ve animalske produktion udkonkurreres af
alternativer i en nær fremtid, og risikoen for
fremtidige epidemier relateret til den animal-
ske produktion
55, 56, 57
.
Hvis ikke produktionen omlægges i tide, kom-
mer der med stor sandsynlighed en endnu
større regning senere. Der er således tale om
en besparelse på udgifterne til konsekven-
serne af fremtidige risici, hvis produktionen
omlægges. Denne risikovurdering bør også
indregnes i den økonomiske vurdering af
tiltag.
26
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0027.png
KOSTRELATEREDE SYGDOMME
OG COVID-19
Kostrelaterede sygdomme ser ud til at være en central
risikofaktor i den aktuelle pandemi COVID-19, og derved
stiger den fremtidige sundhedsøkonomiske gevinst ved
kostforandringer naturligvis kraftigt. En rapport udarbej-
det i samarbejde mellem en række danske hospitaler
og Statens Serum Institut fremhæver specifikt, at den
eksisterende viden om COVID-19 understreger den sand-
synlige vigtighed af et sundt stofskifte i forhold til, hvor
hårdt COVID-19 rammer
58
.
BEDRE SUNDHED FOR NABOER
En stribe internationale forskningsartikler dokumen-
terer, at naboer til store produktioner af landbrugsdyr
i markant højere grad end andre har symptomer på
luftvejslidelser, diarré, udtørrede slimhinder i svælget
og sviende øjne. Miljøminister Lea Wermelin har bedt
Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet gen-
nemgå den internationale litteratur for at fastslå
problemets omfang.
27
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0028.png
BAGGRUND: KLIMAPÅVIRKNINGEN FRA
DANSK LANDBRUG OG FØDEVAREFORBRUG
Klimapåvirkningen fra dansk landbrug og fø-
devareforbrug er meget høj. Gennem ændret
arealanvendelse, genskovning, mindre ani-
malsk produktion, øget produktion af plante-
baserede fødevarer og kostforandringer kan
Danmark reducere og neutralisere en væsent-
lig del af udledningen af drivhusgasser.
LANDBRUGETS AREAL-
FORBRUG I DANMARK
Landbrug
optager over 60 % af
Danmarks areal, og vi dyrker
foder til landbrugsdyr på 80 % af
det danske landbrugsareal i form
af korn, majs, roer, raps, helsæd
og græs. På 11 % af arealet dyrkes
menneskeføde i form af brød-
korn, kartofler, sukkerroer, grønt-
sager, frugt og bær. På de sidste
9 % dyrkes der raps til biodiesel,
frøgræs, juletræer, industrikartof-
ler, blomster eller er uopdyrket
59
.
Lars Gårn Hansen, professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på
Københavns Universitet, miljøøkonomisk vismand:
”Samlet set kan Danmark ikke bryste sig af at have en særligt klimavenlig landbrugs-
produktion i EU-sammenhæng. Hvis vi opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor man-
ge penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end
landbruget i resten af EU. Kun lidt mindre – men mindre
60
.”
Altinget 29. juli 2020.
28
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0029.png
Klimabelastningen fra dansk landbrug
Klimapåvirkningen fra dansk landbrug er på
31,2 % af den samlede danske udledning (54,8
mio. tons CO2-ækvivalenter i 2018) og kom-
mer groft sagt fra tre forskellige kilder:
1. Landbrugsdyr (metan og lattergas fra
fordøjelse og gødning) – 12,3 %
2. Arealanvendelse til afgrøder (primært
foder) – 7,9 %
3. Arealer med lavbundsjorde (LULUCF,
primært foder) – 11,0 %
89 % af den samlede udledning fra landbru-
get, svarende til knapt 28 % af Danmarks sam-
lede udledning, stammer fra landbrugsdyr og
arealanvendelsen til deres foder
61
. Kun 11 %
af den samlede danske udledning fra landbru-
get, svarende til godt 3 % af Danmarks samle-
de udledning, stammer fra landbrugsaktivite-
ter, der ikke vedrører animalsk produktion.
Dertil kommer udledninger fra arealanvend-
elsen i udlandet, som blandt andet skyldes
afskovning i Sydamerika. Alene produktionen
af sojafoder til danske landbrugsdyr lægger
beslag på et areal - fortrinsvis i Sydamerika -
svarende til 31 % af det danske landbrugs-
areal, som fører til en drivhusgasudledning på
6,2 mio. tons CO2-ækvivalenter. Og vi impor-
terer mere og mere soja til dyrefoder. Hertil
kommer udenlandske arealer til produktion af
de ca. 26 % af foderet, der kommer fra andre
importerede foderkager (især fra oliepalmer,
solsikke og raps).
Arealanvendelsen er ikke kun en kilde til
udledning af drivhusgasser – den udgør også
et potentiale for genskovning og CO2-opsug-
ning. Forskere har estimeret, at hvis der blev
plantet 1.200 milliarder træer i verden, ville
de kunne opsuge to tredjedele af al den CO2,
mennesker har udledt i atmosfæren
62
. Ind-
regnes denne afledte effekt af arealanvendel-
sen, det tabte potentiale for genskovning, i
fødevarers klimabelastning, bliver alene
denne effekt flere gange større end den direk-
te udledning fra landbruget
63
. Denne gevinst
kan ikke indregnes under det nationale mål på
70 %, som Folketinget har vedtaget, men det
illustrerer en enorm potentiel klimagevinst,
hvis vi omlægger både produktionen
og forbruget i Danmark.
Et ofte anvendt argument mod at reducere
kød- og mejeriproduktionen er, at det vil med-
føre, at produktionen blot vil flytte til andre
lande, der producerer mindre klimaeffektivt
end Danmark, og at det derfor vil være dårligt
for det globale klima at reducere den danske
animalske produktion.
I juni 2020 udgav det anerkendte World Re-
sources Institute (WRI) en sammenlignende
analyse af klimaaftrykket af et kilo produceret
svinekød og af en liter produceret mælk i en
række lande. Analysen viser, at produktionen
af dansk mælk og svinekød er blandt de mest
klimaeffektive, men også at en række andre
lande producerer lige så klimaeffektivt som
Danmark
64
.
Ifølge De Miljøøkonomiske Vismænd vil 75 %
af en reduceret dansk kødproduktion blive
overtaget af andre lande, hvis Danmark er det
eneste land, som lever op til Paris-aftalen. Hvis
andre lande - selv uden USA, Rusland, Indien
og Kina - ligesom Danmark lever op til Paris-
aftalen, så vil lækageraten kun være 27 %
65
.
Det vil altså give en klimagevinst på 25-73 % at
reducere den danske animalske produktion,
afhængigt af andre landes klimatiltag. Hvis det
globale forbrug forandrer sig i retning mod
flere plantebaserede fødevarer, bliver gevin-
sten formentlig højere.
Det er med andre ord ikke korrekt, at en redu-
ceret dansk produktion af animalske produk-
ter automatisk vil medføre et højere globalt
klimagasudslip.
FOREBYGGELSE AF FREMTIDIGE EPIDEMIER
Den globale kødproduktions enorme arealforbrug presser den vilde natur og de vilde
dyrs levesteder, hvilket betyder, at mennesker kommer i kontakt med nye sygdomme.
Den intensive kødproduktion er en yngleplads for nye virusser, dels fordi virusser
springer nemt fra dyr til dyr, dels fordi dyrenes immunsystemer svækkes.
En ændring af vores fødevaresystem vil således kunne medvirke til at nedsætte
risikoen for zoonoser
66
.
29
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0030.png
MINDRE PRES PÅ BIODIVERSITET UDENFOR
DANMARKS GRÆNSER
Danmark
er ikke stort nok til at forsyne alle vores dyr med foder.
Derfor importerer vi årligt 1,7 mio. ton sojaskrå
67
– heraf over 1,4
mio. ton fra Sydamerika, hvor dyrkningen af soja bidrager til rydning
af regnskov og andre naturområder, samt bidrager til et udslip på
6,2 mio. tons CO2-ækvivalenter. Denne klimabelastende import vil
helt kunne udfases i takt med at landbrugsarealets størrelse - og
dermed antallet af landbrugsdyr - markant reduceres.
KILDER
1.
Beregning fra Greenpeace baseret på Energistyrelsens
fremskrivning fra juni 2020. greenpeace.org/denmark/
vi-arbejder-med/klima/landbrugets-og-heraf-den-ani-
malske-produktions-andel-af-det-samlede-danske-ud-
slip-i-2018
Videnskab.dk 2020. videnskab.dk/teknologi-innova
tion/groen-omstilling-boer-vi-droppe-offentlig-forsk
ning-i-koed-og-mejeriprodukter
Politiken 2020. politiken.dk/indland/art7904150/
Dansk-landbrug-st%C3%A5r-over-for-afg%C3%B8
rende-klimavalg
Danmarks Naturfredningsforening & Dyrenes Beskyt-
telse 2017. dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyt
telse.dk/files/publikationer/S%C3%A5dan%20ligger%
20landet%202017.pdf
Orkla 2020.
Coop Analyse & DVF 2020. vegetarisk.dk/statistik-om-
danmark
Coop Analyse & DVF 2020. vegetarisk.dk/statistik-om-
danmark
Teknologi Institut et al. 2019. lbst.dk/fileadmin/user_
upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/EU-arbejdet/
Landbrugsreform_-_direkte_stoette/SWOT_Rapport_1_
Maalsaetning_1_ABC.pdf
Teknologi Institut et al. 2019. lbst.dk/fileadmin/user_
upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/EU-arbejdet/
Landbrugsreform_-_direkte_stoette/SWOT_Rapport_1_
Maalsaetning_1_ABC.pdf
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
30
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
10. Danmarks Statistik 2020. dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/
nyt/GetPdf.aspx?cid=29511
11.
Teknologi Institut et al. 2019. lbst.dk/fileadmin/user_
upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/EU-arbejdet/
Landbrugsreform_-_direkte_stoette/SWOT_Rapport_1_
Maalsaetning_1_ABC.pdf
12. Klimarådet 2020 s. 35. klimaraadet.dk/sites/default/
files/downloads/70_pct_analyse.pdf
13. Orkla 2020.
14.
The Good Food Institute 2020. gfi.org/files/soti/ INN-PB-
MED-SOTIR-2020-0507.pdf
15. Bryant et al. 2019. doi.org/10.3389/fsufs.2019.00011
16. Foodnavigator Asia 2020. foodnavigator-asia.com/
Article/2019/07/08/Plant-based-progress-Major-invest
ments-into-China-significantly-boosts-industry-growth
17. Steinfeld et al. 2006. vtechworks.lib.vt.edu/bitstream/
handle/10919/67118/2742_Livestock_s_Long_ Shadow.
pdf?sequence=1&isAllowed=y
18. EAT-Lancet 2019. thelancet.com/commissions/EAT
19. Dansk Vegetarisk Forening 2020. vegetarisk.dk/plante
proteiner
20. Dansk Vegetarisk Forening & Økologisk Landsforening
2020. plantebaseretvidenscenter.dk
21. Mgmt. mgmt.au.dk/research/marketing/mapp/projects
22. Protein2Food. protein2food.eu
23. Videnskab.dk 2020. videnskab.dk/teknologi-innovation/
dtu-forskere-laver-vegansk-yoghurt-ud-af-oelrester
24. Teknologisk Institut et al. teknologisk.dk/vegansk-ost-
paa-danske-raavarer/41773
25. DTU et al. 2019. mst.dk/erhverv/groen-virksomhed/
groent-udviklings-og-demonstrationsprogram-gudp/
gudp-projekter/2018-projekter/innograss
26. Novo Nordisk Fonden. novonordiskfonden.dk/da/ny
heder/novo-nordisk-fonden-afsaetter-100-mio-kr-aar
ligt-til-at-accelerere-groen-omstilling-i-industri-og-
miljoesektorer
27. Dr.dk 2015. dr.dk/nyheder/indland/problematiske-tung
metaller-fra-svinegylle-ophobes-i-landbrugsjorden
28. Concito 2020. concito.dk/nyheder/fortsat-staerk-folkelig
-opbakning-til-groenne-omstilling
29. Fødevarewatch 2020. fodevarewatch.dk/Fodevarer/
article12416643.ece
30. Danmarks Statistik 2017. dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHt
ml?cid=18796
31. Yihon et al. 2018. pnas.org/content/115/25/6506
32. Landbrugsavisen 2020. landbrugsavisen.dk/antallet-af-
konkurser-i-landbruget-udvikler-sig-som-forventet
33. Greenpeace 2020. greenpeace.org/denmark/div/green
peace-indspil-hvordan-indfris-70-procentsmaalet-i-2030
34. Ibid.
35. Greenpeace 2020. greenpeace.org/denmark/div/analy
se-danmarks-sojaimport-kan-kun-udfases-ved-at-redu
cere-antallet-af-dyr
36. Sandøe et. al 2020. mdpi.com/2076-2615/10/6/955
37. RethinkX 2020. static1.squarespace.com/static/585c
3439be65942f022bbf9b/t/5d7fe0e83d119516b
fc0017e/1568661791363/RethinkX+Food+and+Agricul
ture+Report.pdf
38. Pedersen et al. 2017. pure.au.dk/portal/da/publicatio
ns/dyrevelfaerden-i-moderne-svineproduktion(a02e3f
8d-f853-4f24-b669-bc183df11cea).html
39. Animals 2020. mdpi.com/2076-2615/10/6/955
40. Videnskab.dk 2020. videnskab.dk/naturvidenskab/
dansk-grisevelfaerd-halter-bagud-sammenlignet-
med-andre-lande-forhandlere-og
41. Scarborough et al. 2014. link.springer.com/article/10.
1007/s10584-014-1169-1?setLang=true
42.
Det Økonomiske Råd 2019. dors.dk/files/media/rap
porter/2019/m19/Kapitel_2/m19_kap_ii_dokumentati-
onsnotat_co2e_laekage_og_dansk_klimapolitik.pdf
43.
De Samvirkende Købmænd 2020. dsk.dk/differentie
ret-moms
44. Skatteministeriet 2005. bibliotek.dk/da/moreinfo/
netarchive/870971-tsart%253A88492064
45. Coop Analyse & DVF 2020. vegetarisk.dk/statistik-om-
danmark
46. FAO 2016. fao.org/sustainable-food-value-chains/
library/details/en/c/415611
47. Government of Canada 2019. food-guide.canada.ca/
en/healthy-food-choices
48. Coop Analyse & DVF 2020. vegetarisk.dk/statistik-om-
danmark
49.
Effektivt Landbrug 2019. effektivtlandbrug.landbrug
net.dk/artikler/klima/aarhus-professor-virkelig-en-ud
fordring-for-landbruget-at-blive-klimaneutrale.aspx
50. Københavns Universitet 2020. static-curis.ku.dk/por
tal/files/240258550/IFRO_Udredning_2020_07.pdf
51.
Det officielle tal er 12 mia. DKK om året, men dette
inkluderer cirka 5 mia. i øget livskvalitet (en gængs
sundhedsøkonomisk faktor at udregne). Det er de
øvrige 7 mia., som er en reel gevinst for statskassen.
Københavns Universitet 2020. static-curis.ku.dk/por
tal/files/240258550/IFRO_Udredning_2020_07.pdf
52. Springmann et.al 2016. pnas.org/content/113/15/
4146
53. Miljø- og Fødevareministeriet 2019. ft.dk/samling/201
91/almdel/mof/spm/382/svar/1630578/2144027.pdf
54. Springmann et.al 2016. pnas.org/content/113/15/
4146
55.
FAIIR 2019. fairr.org/article/plant-based-profits-invest
ment-risks-opportunities-sustainable-food-systems
56. Bloomberg Green 2020. bloomberg.com/news/artic
les/2020-04-01/preventing-disease-may-start-with-
supply-chains-green-insight
57. Berlingske 2020. berlingske.dk/business/ivaerksaet
teren-rigmanden-og-boershajen-lars-tvede-fire-posi
tive-ting-der
58. Statens Serum Institut 2020. medrxiv.org/content/10.
1101/2020.05.24.20111823v1.full.pdf
59. Danmarks Naturfredningforening & Dyrenes Beskyt-
telse 2017. dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbe
skyttelse.dk/files/publikationer/S%C3%A5dan%20lig
ger%20landet%202017.pdf
60. Altinget 2020. altinget.dk/artikel/miljoevismand-
dansk-landbrug-er-mindre-co2-effektivt-end-eu-gen
nemsnittet
61. Beregning fra Greenpeace baseret på Energistyrel-
sens fremskrivning fra juni 2020. greenpeace.org/
denmark/vi-arbejder-med/klima/landbrugets-og-her-
af-den-animalske-produktions-andel-af-det-samle-
de-danske-udslip-i-2018
62. Bastin et al. 2019. science.sciencemag.org/content/
365/6448/76.abstract
63. Searchinger et al. 2018. nature.com/articles/s41586-
018-0757-z
64.
World Resource Institute 2020. files.wri.org/s3fs-pub
lic/comparing-life-cycle-greenhouse-gas-emissions-
dairy-pork-systems_0.pdf
65.
Det Økonomiske Råd 2019. dors.dk/files/media/rap
porter/2019/m19/Kapitel_2/m19_kap_ii_dokumentati
onsnotat_co2e_laekage_og_dansk_klimapolitik.pdf
66. UNEP 2020. unenvironment.org/resources/report/
preventing-future-zoonotic-disease-outbreaks-prote
cting-environment-animals-and
67. Miljø- og Fødevareministeriet juli 2020. mfvm.dk/
foedevarer/skov-paa-gaflen/soja
31
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 18/11-20 fra Plantebranchen om rapporten "fra Foder til Føde"
2285133_0032.png
Ærtemark
Foto: Jesper Fog-Petersen
November 2020
Layout: Camilla Grasson / camillagrasson.dk
32