ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 81
Offentligt

19. november 2020

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 1. december 2020

1) Indberetningspligt for skatteoplysninger fra digitale platforme

KOM(2020)314

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Det europæiske semester: Kommissionens varslingsrapport og anbefalinger til euroom-

rådet som helhed for 2021 samt efterårsprognose 2020

KOM(2020)745 og KOM(2020)746

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Internationale emner: Rådskonklusioner om international gældslettelse, særligt i Afrika,

samt opfølgning på G20-møde 13. november 2020 om gæld

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Udenrigsministeriet

6) Rådskonklusioner om effektiv beskatning, skatteudfordringer forbundet med digitalise-

ring og god skatteforvaltning i og uden for EU.

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

7) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 2 af 18

Dagsordenspunkt 2:

Fremskridtsrapport om styrkelse af

bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 1. december 2020 forelagt en halvårlig fremskridtsrapport fra formandskabet

om styrkelse af bankunionen (det styrkede banksamarbejde). Fra dansk side forventer man at

kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning.

Aktuelt pågår et arbejde blandt EU-landene med at styrke bankunionen, dels på teknisk niveau

og dels i den udvidede eurogruppe (uformelle møder for finansministrene fra alle EU-lande). EU-

landene drøfter mulighederne for etablering af en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsord-

ning (EDIS) og tiltag til at styrke kreditinstitutters robusthed og mindske risikoen for finansielle

kriser. En højniveauarbejdsgruppe ventes i den forbindelse at rapportere til udvidet eurogruppe

forud for ECOFIN 1. december 2020. Drøftelserne om styrkelse af bankunionen har i lyset af

COVID-19-krisen generelt været sat i bero i 1. halvår 2020, men er genoptaget i 2. halvår 2020

og ventes at fortsætte i 2021.

Evt. konkrete lovgivningsforslag, som drøftelserne måtte munde ud i, vil skulle fremsættes og drøftes

i de sædvanlige EU-lovgivningsprocesser, og vil i den forbindelse skulle behandles formelt i ECO-

FIN på et senere tidspunkt.

Fremskridtsrapporten til ECOFIN redegør for status for arbejdet med at styrke bankunionen.

Der henvises i øvrigt til samlenotat om fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen oversendt

til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2019.

2. Baggrund

Bankunionen består af et fælles tilsyn (”Single Supervisory Mechanism”

–

SSM) i

regi af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt en fælles afviklingsmyndighed

(”Single Resolution Mechanism/Board”

–

SRM/SRB), herunder en sektorfinansie-

ret afviklingsfond (”Single Resolution Fund”

–

SRF). Bankunionen er i funktion.

Eurolandene deltager i bankunionen og ikke-eurolande kan vælge at deltage. Siden

juli 2020 har ikke-eurolandene Bulgarien og Kroatien deltaget i bankunionen.

Kommissionen foreslog i 2015 en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsord-

ning (”European Deposit Insurance Scheme” –

EDIS) i bankunionen. ECOFIN

vedtog i juni 2016, at politiske drøftelser om EDIS først indledes, når der er sket

tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion i kreditinstitutterne, dvs. tiltag til at

forbedre institutternes robusthed og reducere risikoen for kriser (risikoreduktions-

tiltag). EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande, mens risikoreduktions-

tiltag er finansiel regulering, der generelt vil gælde for alle EU-lande og ikke kun for

lande i bankunionen. EDIS og risikoreduktionstiltag indgår i bredere drøftelser om

en styrkelse af bankunionen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 3 af 18

På det udvidede eurotopmøde i december 2018 besluttede man at nedsætte en høj-

niveauarbejdsgruppe

(”High Level Working Group” –

HLWG), som skal skabe

fremskridt mod etableringen af EDIS sammen med risikoreduktionstiltag. HLWG

rapporterer til EU-landenes finansministre i udvidet eurogruppe.

Drøftelserne blandt EU-landene om at styrke bankunionen finder også sted i en

arbejdsgruppe i Rådet

(”Ad

Hoc Working Party on the Strengthening of the Ban-

king Union”

– AHWP) samt i en arbejdsgruppe i Kommissionen (”Expert

Group

on Banking, Payments and Insurance”

–

EGBPI).

COVID-19-krisen har i 1. halvår 2020 generelt betydet, at arbejdet i 1. halvår 2020

med at styrke bankunionen har været sat i bero. Arbejdet er genoptaget på teknisk

niveau i 2. halvår 2020.

Rådets formandskab ventes i forbindelse med ECOFIN 1. december 2020 at frem-

lægge en fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen.

3. Formål og indhold

EU-landenes tekniske drøftelser som led i styrkelsen af bankunionen handler bl.a.

om krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter, regulering af institutternes be-

holdninger af statsobligationer (”Regulatory

Treatment of Sovereign Exposures” –

RTSE) og andre tiltag til sikring af finansiel stabilitet, samt EDIS.

Der arbejdes derudover på at færdiggøre en reform af eurolandenes lånefacilitet,

ESM, og en tidlig indførelse af en fælles offentlig bagstopper, der i sidste ende kan

yde lån til bankunionens sektorfinansierede afviklingsfond, SRF, afhængig af frem-

skridt med risikoreduktion.

I 2. halvår 2020 har man drøftet rammerne for krisehåndtering af nødlidende insti-

tutter samt en færdiggørelse af ESM-reformen og en tidlig indførelse af bagstoppe-

ren for afviklingsfonden SRF. Man har også drøftet emnerne om regulering af stats-

eksponeringer og finansiel stabilitet samt EDIS,

jf. bilag 1.

Drøftelserne om styrkelse af bankunionen ventes at fortsætte i 2021. Der er endnu

ikke enighed om konkrete nye tiltag.

Krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter

Det drøftes, hvordan de fælles europæiske rammer for at håndtere nødlidende kre-

ditinstitutter kan styrkes.

Disse rammer består i EU’s krisehåndteringsdirektiv

(BRRD) for alle EU-lande og forordningen om afviklingsmekanismen for bankuni-

onens deltagerlande (SRM-forordningen). Rammerne for krisehåndtering og even-

tuelle ændringer heri omfatter i udgangspunktet alle EU-lande.

Drøftelserne om at styrke de europæiske rammer for krisehåndtering omfatter en

række sammenhængende emner, herunder:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 4 af 18



Styrkelse af de fælles EU-rammer for krisehåndtering af nødlidende

kreditinstitutter (BRRD/SRM-forordningen):

Det afgørende kriterie for,

om krisehåndtering af nødlidende institutter sker inden for rammerne af de

fælles europæiske regler i BRRD/SRM-forordningen er, om afviklingsmyn-

digheden (SRB i bankunionen og nationale myndigheder i lande udenfor

bankunionen) vurderer,

at et institut er i ”offentlighedens interesse” at krise-

håndtere (”Public Interest Assessment” –

PIA). I så fald krisehåndteres insti-

tuttet inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen, herunder forord-

ningernes regler for, at aktionærer og kreditorer i nødlidende institutter bærer

tab (bail-in). Alternativt håndteres instituttet iht. nationale regler og procedu-

rer for insolvens i det land, hvor instituttet er hjemmehørende.

- Drøftelserne handler om, hvorvidt kriteriet for at krisehåndtere nødli-

dende institutter inden for rammerne af i BRRD/SRM-forordningen skal

ændres og evt. udvides, så flere nødlidende institutter kan forventes hånd-

teret inden for disse fælleseuropæiske rammer, frem for nationale insol-

vensrammer.

Krisehåndtering af mellemstore og små kreditinstitutter,

som ikke anses

for at være i offentlighedens interesse at krisehåndtere inden for rammerne

af BRRD/SRM-forordningen:

- Drøftelserne handler om, hvorvidt der skal indføres et nyt fælleseuropæ-

isk regime for krisehåndtering af mellemstore og mindre kreditinstitutter,

som ikke krisehåndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordnin-

gen, og hvordan regimet i givet fald skal udformes, herunder ift. regler

for at aktionærer og kreditorer i nødlidende institutter bærer tab (bail-in).

- Drøftelserne vedrører desuden mulig yderligere harmonisering af EU-

landenes nationale regler for insolvensbehandling af nødlidende institut-

ter, herunder vedr. kreditorhierarki (dvs. rækkefølgen i hvilken kreditorer

i nødlidende institutter bærer tab).

- Drøftelserne vedrører også rammerne for brug af indskydergarantifonde

til krisehåndtering, dvs. i hvilke situationer der nærmere kan gøres brug

af indskydergarantifonde til at understøtte krisehåndtering af et institut i

problemer.

Konsistent anvendelse af krisehåndteringsværktøjer

inden for rammerne

af BRRD/SRM-forordningen og indskydergarantidirektivet (DGSD):

- Drøftelserne vedrører bl.a. tilsynsmyndighedernes værktøjer til tidlig ind-

griben, dvs. indgriben mens et institut stadig er levedygtigt (og ikke nød-

lidende), men hvor instituttets situation gradvist forværres. Sådanne

værktøjer kan fx være iværksættelse af hele eller dele af et instituts genop-

retningsplan, krav om ændring af forretningsstrategi, udskiftning af le-

delse og indsættelse af administrator.



ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 5 af 18



Rammerne for brug af offentlige midler til krisehåndtering.

EU’s stats-

støtteregler indeholder krav om, at aktionærer og kreditorer skal bære tab, før

der kan gives statsstøtte ifm. krisehåndtering af kreditinstitutter, men inde-

holder ikke som BRRD/SRM-forordningen et konkret krav om at aktionærer

og kreditorer skal bære tab på mindst 8 pct. af et nødlidende instituts passiver

(bail-in), førend der kan gøres brug af en afviklingsfond til at gøre instituttet

solvent igen (til at dække tab og rekapitalisering).

- Det drøftes bl.a., om Kommissionens meddelelse fra 2013 om EU-ram-

merne for statsstøtte til kreditinstitutter (”Banking

Communication”) skal

ændres, så reglerne for at aktionærer og kreditorer i nødlidende institutter

bærer tab skal være mere ensartede, uanset om institutterne krisehåndte-

res inden for BRRD/SRM-forordningen eller inden for nationale insol-

vensrammer og statsstøttereglerne.

Tiltag til at styrke kreditinstitutters grænseoverskridende aktiviteter på

tværs af det indre marked (integration):

- Drøftelserne handler blandt andet om, hvorvidt balancen mellem kom-

petencer til tilsyns- og afviklingsmyndigheder i EU-landene skal ændres i

retning af flere kompetencer til hjemlande (”home”

–

det land hvor et

institut er hjemmehørende) og færre kompetencer til værtslande (”host”

–

det land hvor et institut har et datterselskab). Det kaldes home-host-

balancen. Det kan fx vedrøre kompetencer vedr. tilsyn og regulering af

kreditinstitutters kapital og likviditet samt afvikling, herunder krav til ned-

skrivningsegnede passiver i kreditinstitutter (MREL). Det drøftes, om

værtslandene så til gengæld skal have nogle sikkerhedsmekanismer (”sa-

feguards”), som kan værne dem mod utilsigtede konsekvenser af en æn-

dret home-host-balance.



Reform af eurolandenes lånefacilitet og fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden

EU-landene arbejder på at færdiggøre en reform af eurolandenes fælles lånefacilitet,

ESM, der blev indgået aftale om i juni 2019. Der sigtes på en endelig aftale om

reformen i år. Derefter skal eurolandene nationalt ratificere en ændring af ESM-

traktaten.

Et centralt nyt element i ESM-reformen er en fælles offentlig bagstopper for bank-

unionens sektorfinansierede fælles afviklingsfond, SRF. Bagstopperen skal kunne

yde midlertidige lån til SRF, efter at et nødlidende instituts aktionærer og kreditorer

har båret tab (bail-in) og midlerne i SRF er opbrugt. Lån skal altid tilbagebetales,

således at bagstopperen er finanspolitisk neutral på mellemlang sigt.

Ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunionen, vil kunne deltage i bagstop-

peren på ligeværdige vilkår med eurolande via bilaterale kreditlinjer, som også er

lån, der altid skal tilbagebetales.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 6 af 18

Bagstopperen skal senest være etableret i 2024. Den kan indføres tidligere afhængig

af fremskridt med risikoreduktion, særligt kreditinstitutternes opbygning af ned-

skrivningsegnede passiver (så aktionærer og kreditorer kan bære tab i afviklingssi-

tuationer

–

bail-in) og reduktion af misligholdte lån (NPL) i institutterne.

Der skal efter planen i år træffes politisk beslutning om evt. tidlig indførelse af bag-

stopperen i 2022. Det skal ske på baggrund af en rapport fra EU-institutionerne

(Kommissionen, den fælles afviklingsmyndighed (SRB) og den fælles tilsynsmyn-

dighed (SSM)) om status på kreditinstitutters robusthed og risici.

Der er ifm. en evt. indførelse af bagstopperen før 2024 aftalt en ændring af en mel-

lemstatslig aftale om afviklingsfonden, SRF (”Intergovernmental

Agreement on

Single Resolution Fund” – IGA). IGA’en fastlægger rammerne for kreditinstitutters

bidrag til afviklingsfonden SRF, så fonden gradvist opbygges og fondens nationale

afdelinger fusioneres (mutualiseres) i perioden 2016-23. Ændringen indebærer, at

SRF i overgangsperioden vil have flere ressourcer til rådighed til krisehåndtering af

et nødlidende institut, uanset i hvilket deltagerland det nødlidende institut er hjem-

mehørende, end under den nuværende IGA. Der er tale om fremskyndelse af en

ændring, som under alle omstændigheder vil gælde efter overgangsperioden, dvs.

fra 2024. Ændringsaftalen skal ratificeres nationalt i bankunionens deltagerlande.

Udvidet eurogruppe ifm. ECOFIN 1. december 2020 ventes at tage stilling til en

evt. tidlig indførelse af bagstopperen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om fremskridtsrapporten.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv

konsekvenser for

gældende dansk ret. Tiltag vedr. finansiel regulering for alle EU-lande, som drøftes

i sammenhæng med styrkelsen af bankunionen, kan have konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. Det vil afhænge af udformningen af de enkelte tiltag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

ECOFIN’s

drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv samfunds-

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have så-

danne konsekvenser. Det vil afhænge af udformningen af det enkelte tiltag.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 7 af 18

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage fremskridtsrapporten til efterretning og støtte et videre

arbejde med muligheder for at styrke bankunionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning. Regerin-

gen støtter generelt arbejdet med at styrke bankunionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til tidligere forelæggelser vedr. styrkelse af bankunionen, senest ifm.

ECOFIN 5. december 2019.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 8 af 18

Bilag 1: Regulering af statseksponeringer mv. samt EDIS

Regulering af statseksponeringer og finansiel stabilitet

(”safe asset”)

Kreditinstitutters statseksponeringer (beholdninger af statsobligationer) opnår i dag

en særbehandling i reguleringen

(i EU’s kapitalkravsforordning),

hvor der som ho-

vedregel ikke er krav til institutterne om kapital til at modstå tab på statsekspone-

ringerne eller grænser for, hvor store statseksponeringerne må være.

Det drøftes, om den nuværende regulering af institutternes statseksponeringer skal

ændres i retning af en mere risikobaseret tilgang ift. statseksponeringernes størrelse

(’koncentrationsrisiko’) og evt. ift. risikoen ved enkelte statseksponeringer (’kredit-

risiko’).

En reform af reguleringen af statseksponeringer vil i udgangspunktet gælde

for alle EU-lande.

I sammenhæng hermed drøftes, om der bør etableres et såkaldt sikkert aktiv (”safe

asset”), dvs. et finansielt aktiv med lav risiko, som

institutterne kan investere i som

et alternativ til statseksponeringer mod deres hjemland. Drøftelserne er endnu på

et tidligt stadie. Et sikkert aktiv kan afhængig af udformning indebære både en større

eller mindre grad af risikodeling på tværs af deltagende lande. Et evt. sikkert aktiv

ventes i udgangspunktet alene at omfatte eurolande.

Fælles indskydergaranti, EDIS

EU-landene drøfter, om der skal være en fælles indskydergarantiordning i bankuni-

onen, og om der fortsat skal være nationale indskydergarantiordninger, samt hvor-

dan sammenhængene mellem disse ordninger i givet fald skal være.

Man drøfter hvordan indledende faser af EDIS kan se ud, og hvordan en endelig

løsning for EDIS kan udformes og indfases, samt hvordan EDIS kan etableres i

sammenhæng med risikoreduktionstiltag. Det er endnu uklart, hvad der vil kunne

opnås enighed om.

Fælles for alle de drøftede modeller for en indledende fase af EDIS er, at der alene

ydes likviditetsstøtte og ikke tabsdeling. Et spørgsmål er, om man efter en mulig

første fase med likviditetsdækning skal gå over til fuld risikodeling mellem deltager-

landenes institutter, hvor der etableres en egentlig fælles indskydergaranti, som både

kan dække likviditet og tab.

Både likviditets- og tabsdækning er en del af Kommissionens 2015-forslag. Videre

drøftelser på teknisk niveau i Rådet af Kommissionens EDIS-forslag afventer drøf-

telserne i højniveauarbejdsgruppen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 9 af 18

Dagsordenspunkt 4:

Rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 1. december 2020 at beslutte rådskonklusioner om nye tiltag, der skal styrke

EU’s kapitalmarkedsunion.

Kapitalmarkedsunionen har til formål at udvikle EU-landenes finansielle markeder og derved

gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder,

husholdninger og institutionelle investorer (fx pensionsselskaber) at opnå finansiering og investere

på tværs af EU-landene. Det skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe

arbejdspladser, bl.a. inden for den grønne omstilling.

Rådskonklusionerne bygger bl.a. på Kommissionens nye handlingsplan fra september 2020, der

blev drøftet på ECOFIN 6. oktober 2020, samt rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen

vedtaget på ECOFIN 5. december 2019.

Der ventes på ECOFIN 1. december 2020 generel opbakning fra landene til rådskonklusionerne

og det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen. Kommissionen ventes i opfølgning på konklu-

sionerne at fremsætte konkrete forslag fra første halvår af 2021 og løbende de følgende tre år.

Forslagene skal derefter vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, og at arbejdet har et stærkt fokus

på bæredygtige investeringer og digitalisering af finansielle tjenesteydelser. Regeringen kan støtte

rådskonklusioner på linje med det aktuelle udkast. Konklusionsudkastet imødekommer generelt

danske prioriteter, herunder vægt på et højt niveau for investorbeskyttelse samt øgede investeringer

i den bæredygtige omstilling. Regeringen vil tage stilling til konkrete forslag fra Kommissionen, når

de måtte blive fremsat.

2. Baggrund

Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet har de senere år arbejdet på at

fremme en kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union” –

CMU) i form af en

styrkelse af det finansielle indre marked for alle EU-lande.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige lovmæssige tiltag og

øvrige tiltag for alle EU-lande, der har til formål at udvikle landenes finansielle mar-

keder og gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og

mellemstore virksomheder

(SMV’er),

husholdninger og institutionelle investorer (fx

pensionsselskaber) at opnå finansiering og investere på tværs af EU-landene. Det

skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe arbejdspladser,

bl.a. inden for den grønne omstilling.

Kommissionen offentliggjorde 24. september 2020 en ny handlingsplan, der rum-

mer i alt 16 klynger af forslag,

jf. bilag 1.

Tiltagene indebærer flere kommende lov-

forslag samt andre initiativer, der skal understøtte tre overordnede målsætninger:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 10 af 18

fremme finansiering af virksomheder.

gøre det mere attraktivt for EU-borgere at opspare og investere langsigtet.

integrere de nationale kapitalmarkeder og derved fremme et sammen-

hængende indre marked for kapitalinvesteringer.

I handlingsplanen skriver Kommissionen, at de første tiltag ventes fremsat i første

halvår af 2021, og derefter vil de løbende kunne blive præsenteret over de følgende

tre år. Flere tiltag indebærer en gennemgang af eksisterende lovgivning med henblik

på mulige forslag til revisioner af aktuel lovgivning eller nye lovforslag.

Kommissionens handlingsplan bygger i stort omgang på anbefalingerne fra et så-

kaldt højniveauforum nedsat af Kommissionen og bestående af eksperter, der

havde til formål at anbefale nye tiltag. Højniveauforummet offentliggjorde 10. juni

2020 sin rapport med klynger af anbefalede tiltag, hvoraf flere er indarbejdet i Kom-

missionens handlingsplan. Derudover bygger handlingsplanen på rådskonklusioner

vedtaget på ECOFIN 5. december 2019, samt tidligere handlingsplaner for kapital-

markedsunionen fra 2015 og 2017.

Handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen skal derudover ses i sammenhæng

med Kommissionens handlingsplan for digitalisering af finansielle tjenesteydelser

også fremsat 24. september 2020 og en handlingsplan for bæredygtig finansiering,

der ventes offentliggjort primo 2021.

Det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen er aktualiseret i lyset af COVID-

19-krisen, hvor fremskridt med kapitalmarkedsunionen kan bidrage til den økono-

miske genopretning efter krisen.

Lovforslag fra Kommissionen skal som udgangspunkt vedtages af både Rådet og

Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 1. december 2020 beslutte rådskonklusioner for det fremadrettede

arbejde med kapitalmarkedsunionen, herunder kommende lovforslag.

Udkastet til rådskonklusioner udtrykker bl.a. følgende (prioriteret uddrag):

Generelt



Støtte til arbejdet:

Rådet støtter generelt arbejdet med kapitalmarkedsuni-

onen og den nye handlingsplan fra Kommissionen. Det understreges, at et

konkurrencedygtigt og attraktivt indre marked for kapitalinvesteringer er

uundværligt for at understøtte Europa i den globale konkurrence for øko-

nomiske ressourcer og dermed sikre arbejdspladspladser og vækst.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 11 af 18



Robusthed og lokal udvikling:

Arbejdet med at udvikle kapitalmarkeds-

unionen skal sikre, at EU i fremtiden ikke vil være stærkt afhængigt af kun

ét finansielt marked. Derudover hænger udviklingen af kapitalmarkedsuni-

onen sammen med den videre udvikling af de lokale og regionale kapital-

markeder i EU-landene.

Et alternativ til banker:

Kapitalmarkedsunionen skal sikre private aktørers

adgang til flere finansieringskilder inden for EU for dermed at styrke risi-

kodeling mellem de private aktører og begrænse de private aktørers af-

hængighed af finansiering fra banker. Samtidig har EU fortsat brug for

stærke og globalt konkurrencedygtige banker.

Bæredygtighed og digital finansiering:

Det understreges, at udviklingen

af kapitalmarkedsunionen og nye tiltag skal tage højde for det parallelle ar-

bejde med Kommissionens pakke for digital finansiering samt den kom-

mende handlingsplan for bæredygtig finansiering.

Langsigtet prioritering:

Udviklingen af kapitalmarkedsunionen er et ved-

varende arbejde, og rækkefølgen for nye tiltag bør derfor prioriteres. I lyset

af COVID-19-krisen vurderes det, at tiltag, der kan sikre finansiering til

virksomheder, herunder SMV’er, særligt bør fremskyndes mhp. at styrke

den økonomiske genopretning. Der bør udarbejdes konsekvensvurderinger

af tiltagene, hvor det vurderes hensigtsmæssigt.

Ikke-lovgivningsmæssige tiltag:

Kommissionen bør også fokusere på til-

tag, der ikke involverer lovgivning og som derfor vil have en mere øjeblik-

kelig effekt, herunder på finansiering til realøkonomien (husholdninger og

virksomheder), sammenlignet med nye lovforslag.



Rådskonklusionerne adresserer derudover de enkelte tiltag fra Kommissionens

handlingsplan fra 24. september 2020, og i lyset af COVID-19-krisen er det priori-

teret, i hvilken rækkefølge lovforslag og tiltag bør præsenteres.

Ifølge Rådet bør Kommissionen prioritere at arbejde hurtigt og parallelt på følgende

tiltag for at understøtte den økonomiske genopretning i lyset af COVID-19-krisen,

som Kommissionen bør fremsætte snarest muligt og ikke senere end slutningen af

2021:



Adgang til kapitalmarkederne

(tiltag 2, bilag 1):

SMV’er

skal sikres bedre ad-

gang til børserne og handel på andre markeder, herunder SMV-vækstmarkeder

(en markedsplads for handel med værdipapirer i SMV’er, fx aktier, hvor reglerne

er bedre

tilpasset SMV’er sammenlignet med traditionelle børser). Evt. regelæn-

dringer skal bevare et højt niveau for investorbeskyttelse.

Rådskonklusionerne udtrykker støtte til flere tiltag fra Kommissionens handlingsplan, der ikke er lovtiltag,

herunder tiltag 1, 7, 9 og 14, beskrevet nedenfor samt i bilag 1.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 12 af 18



EU-register med offentlige virksomhedsoplysninger

(tiltag

1, bilag 1):

Der

bør hurtigst muligt oprettes en central, digital fællesadgang for offentlige virk-

somhedsoplysninger (”European Single Access Point”

–

ESAP), som skal give

investorer og andre private adgang til finansielle-, ikke-finansielle og bæredyg-

tighedsrelaterede informationer om virksomheder på tværs af EU. Registeret

skal bygge på de nuværende nationale systemer, og det skal ikke skabe ufor-

holdsmæssige rapporteringsforpligtelser for europæiske virksomheder.



Langsigtede investeringer

(tiltag

4, bilag 1):

Institutionelle investorer (fx for-

sikrings- og pensionsselskaber) skal tilskyndes til at foretage flere langsigtede

investeringer, særligt i SMV’er. Evt. regelændringer skal sikre, at lovkravene

fortsat tager højde for risikoen forbundet med langsigtede investeringer.



Rammen for securitisering

(tiltag

6, bilag 1):

Rammen for securitisering bør

gennemgås mhp. at banker lettere skal kunne frigøre kapital til nye udlån. Secu-

ritisering er et redskab anvendt af finansielle formidlere, fx et kreditinstitut, til

at frasælge deres eksponeringer, typisk udlån, og går generelt ud på at udstede

obligationer med sikkerhed i underliggende aktiver, fx udlån. Ændringer af ram-

men for securitisering må ikke underminere den finansielle stabilitet.



Langsigtede investeringsfonde

(tiltag

3, bilag 1):

Lovrammen for europæiske

investeringsfonde ("European Long-term Investment Funds"

–

ELTIF) skal

styrkes mhp. at øge langsigtede investeringer i SMV’er og infrastruktur, hvilket

der er behov for i overgangen til en bæredygtig og digital økonomi.



Henvisning af SMV’er

(tiltag

5, bilag 1):

Fordelene og ulemperne skal vurderes

ved at etablere en ordning, hvor banker skal henvise SMV’er til alternative

fi-

nansieringskilder, hvis deres låneansøgning afslås af banken.

Rådet opfordrer Kommissionen til snarest muligt at iværksætte følgende priorite-

rede tiltag med særligt fokus på at mobilisere investeringer fra detailinvestorer:



Finansiel forståelse

(tiltag

7, bilag 1):

Udvikling af en EU-ramme for finansielle

kompetencer for borgere mhp. at skabe et fælles begrebsmæssigt grundlag til

brug ved udvikling af undervisningsmateriale samt nationale tiltag under hensyn

til eksisterende nationale og internationale initiativer.



Investeringsrådgivning

(tiltag

8, bilag 1):

Ensretning af reglerne for hvilke in-

formationer, som detailinvestorer skal modtage ifm. investeringsrådgivning

samt kvaliteten af rådgivningen. Herunder bør fordelene og ulemperne vurderes

ved en eventuel justering af hvordan investorer kategoriseres (fx opdelingen af

detailinvestorer og professionelle investorer).



Transparens

(tiltag

14, bilag 1):

Vurdering af mulighederne for at etablere en

platform for konsolideret handelsinformation

(”consolidated tape”), dvs. en

platform der rapporterer indgåede værdipapirhandler fra forskellige markeder

(fx børser) på tværs af EU, mhp. at skabe transparens og give investorer bedre

dataadgang, fx hvilke aktier, der er blevet handlet og til hvilken pris.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 13 af 18

Rådet opfordrer Kommissionen til at iværksætte følgende prioriterede tiltag, som

vurderes vigtige for aktive og globalt konkurrencedygtige kapitalmarkeder:



Beskyttelse af investeringer på tværs af grænser

(tiltag

15, bilag 1):

Fremsætte

forslag til en EU-ramme for beskyttelse af investeringer på tværs af landegræn-

ser, som klargør, styrker og supplerer reglerne for grænseoverskridende investe-

ringsbeskyttelse i EU.



Handelsafvikling

(tiltag

13, bilag 1):

Forbedring af tjenester til handelsafvikling

på tværs af grænser (dvs. køb og salg af værdipapirer), inklusive fremsættelse af

nødvendige revisioner af lovgivningen, under hensyn til nationale forhold.



Harmonisering af tilsyn

(tiltag

16, bilag 1):

Yderligere konvergens af tilsynsak-

tivitet ved at arbejde mod en mere harmoniseret lovramme for regulering af

kapitalmarkederne. Lovrammen skal sikre proportionale tilsynskrav og baseres

på principperne om 'samme aktivitet, samme risiko, samme regler'

samt tekno-

logisk neutralitet

Rådet opfordrer Kommissionen til på mellemlangt sigt at arbejde med mere kom-

plekse og strukturelle tiltag:



Kildebeskatning

(tiltag 10, bilag 1):

Man skal vurdere mulighederne for at for-

enkle procedurerne for tilbageholdt kildeskat på investeringer, der går på tværs

af grænserne i EU. Vurderingen skal bl.a. tage højde for initiativer fra OECD

samt modvirke skatteunddragelse, og danne grundlag for et efterfølgende lov-

forslag.



Insolvensbehandling

(tiltag

11, bilag 1):

Man skal vurdere mulighederne for

øget konvergens i resultaterne af insolvensbehandlingen i de forskellige EU-

lande mhp. lovforslag eller andre tiltag. Arbejdet skal bl.a. bero på sammenlig-

ning af landene (benchmarking) og anbefalinger fra eksperter samt EU-landene.



Finansiel rapportering

(tiltag

16, bilag 1):

Det skal vurderes, om der er behov

for yderligere lovtiltag fsva. reglerne for finansiel rapportering (fx årsrapporter),

mhp. at styrke investorernes tillid til de finansielle markeder.



Pensionsopsparing

(tiltag

9, bilag 1):

Det skal vurderes, hvordan EU-borgere

kan få de bedste muligheder for at vurdere deres forventede pensionsindkomst

gennem udvikling af anbefalinger om bedste praksis for fx nationale systemer,

der gør det muligt for borgere at følge værdien af deres pensionsopsparinger



Definition af aktionær

(tiltag

12, bilag 1):

Fordelene og ulemperne skal vurderes

ved at indføre en EU-harmoniseret definition af begrebet "aktionær".

af investeringer på tværs af landegrænser handler bl.a. om, hvordan juridiske uenigheder fsva. in-

vesteringer håndteres ved domstolene i EU-landene samt hvilke overordnede rettigheder en investor har på

tværs af EU-landene.

Dvs. at finansielle tjenester bør reguleres på bagrund af den risiko, de indebærer, og ikke om de fx bliver

udbudt af en bank kontra en teknologivirksomhed.

Dvs. at lovgivningen skal regulere selve aktiviteten (fx investeringsrådgivning) og ikke om det udbydes af en

personlig rådgiver eller en computer-basseret digital rådgivning.

Sådanne systemer kendes allerede fra Danmark i form af platformen PensionsInfo.

Beskyttelse

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 14 af 18

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion.

Europa-Parlamentet vedtog en betænkning om kapitalmarkedsunionen den 8. ok-

tober 2020.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om nye tiltag for kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det kan generelt have positive samfunds- og erhvervsøkonomisk konsekvenser at

fremme finansiering af virksomheder, forbedre de finansielle markeders funktion

(markedsinfrastruktur), styrke detailinvestorers deltagelse på og gavn af kapitalmar-

keder, samt imødegå barrierer for grænseoverskridende investeringer, i det omfang

det sker med øje for fastholdelse af høj investorbeskyttelse og den finansielle stabi-

litet samt at fordelene ved de enkelte forslag vejes op imod omkostningerne.

Potentielle statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser vil afhænge af, hvordan de enkelte initiativer konkret udformes.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, og der ventes

støtte til kapitalmarkedsunionen som fortsat prioritet i de kommende år. Der ventes

bred støtte til en række initiativer på linje med prioriteterne i udkastet til rådskon-

klusioner, og samtidig mere delte synspunkter, når det gælder politisk mere føl-

somme områder og tiltag vedr. eksempelvis kildeskat, insolvenslovgivning og til-

synsbeslutninger.

Landene ventes generelt at bakke op om rådskonklusionerne og prioriteringen af

tiltag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med det foreliggende udkast, som

generelt imødekommer danske prioriteter og ønsker til videre arbejde. Der tages

stilling til konkrete forslag, når de fremsættes.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 15 af 18

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfungerende fi-

nansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse og den finansielle stabilitet,

herunder gennem bedre og mere alsidige finansieringsmuligheder for virksomhe-

der, bedre investerings- og opsparingsmuligheder for private og institutionelle in-

vestorer samt styrket privat risikodeling på tværs af EU. Regeringen støtter et fortsat

ambitiøst arbejde på dette område.

Regeringen støtter i arbejdet særligt et stærkt fokus på bæredygtige og langsigtede

investeringer samt digitalisering af finansielle tjenesteydelser. Den kommende stra-

tegi for bæredygtig finansiering skal derfor også så vidt muligt understøttes af tilta-

gene i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen igennem eksempelvis tiltag for

at etablere rammer, der understøtter investeringer i langsigtede projekter og forbed-

rer vilkårene for institutionelle investorers aktiviteter.

Regeringen lægger vægt på, at reglerne sikrer et fortsat højt niveau for investorbe-

skyttelse med en passende informationsmængde, der er målrettet forskellige typer

af investorer. Regeringen lægger endvidere vægt på, at fordelene ved de enkelte for-

slag opvejer omkostninger, herunder med henblik på at undgå unødige administra-

tive byrder både for den finansielle sektor og myndigheder.

Regeringen finder ligeledes, at det i det videre arbejde er væsentligt at sikre et fortsat

robust finansielt system, hvor den finansielle regulering generelt afspejler de faktiske

risici, som finansielle institutioner påtager sig.

Regeringen ser aktuelt ikke behov for omfattende reformer af de nuværende tilsyns-

strukturer og lægger i det videre arbejde vægt på at videreudvikle tilsynsmæssig kon-

vergens og samarbejdet på tværs af grænser og sektorområder med respekt for na-

tionale forhold. Regeringen støtter på line med rådskonklusionerne en opfølgning

fsva. harmonisering af de nationale tilsyn, der er foreslået i Kommissionens hand-

lingsplan. For at sikre, at det er muligt at evaluere erfaringerne med de seneste æn-

dringer i tilsynsstrukturen, der trådte i kraft 1. januar 2020, bør opfølgningen dog

ikke foretages tidligere end ultimo 2021.

Regeringen kan støtte en vurdering af mulighederne for at forenkle procedurerne

for tilbageholdt kildeskat på investeringer, der går på tværs af grænserne i EU. Der

skal sikres en koordinering og arbejdsdeling i forhold til Kommissionens handlings-

plan af 15. juli 2020 om fair og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrate-

gien, som indeholder et tilsvarende punkt om kildeskat, og at evt. tiltag på området

behandles i det rette kompetente og ansvarlige EU-forum.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sager om kapitalmarkedsuni-

onen, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 5. de-

cember 2019.

Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om kapitalmarkedsunionen i

forbindelse med drøftelsen af Kommissionens handlingsplan forud for ECOFIN

6. oktober 2020 samt i grund- og nærhedsnotat sendt til Europaudvalget 30. okto-

ber 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 16 af 18

Bilag 1: Kommissionens handlingsplan

Tabel 1

Tiltag i Kommissionens handlingsplan offentliggjort 24. september 2020

Nr.

Tiltag

Finansiering af virksomheder

Beskrivelse

Foreslået tidsplan

Øget synlighed af virksom-

heder for investorer på

tværs af grænser

Forslag til en digital fællesadgang for offentlige

virksomhedsoplysninger (”European Single Ac-

cess Point” –

ESAP), der skal give investorer ad-

gang til finansielle- og bæredygtigheds-relaterede

informationer på tværs af EU.

Styrket adgang til børsmar-

Vurdering af hvorvidt reglerne for børsnotering un-

kederne for små og mellem-

derstøtter adgangen til markedsbaseret finansie-

store virksomheder

ring for SMV’er (fx aktiekapital). Særligt mhp. at

(SMV’er)

reducere omkostninger ved børsnotering.

Styrkelse af investerings-

Revision af forordningen om europæiske langsig-

fonde rettet mod langsig-

tede investeringsfonde

(”European Long-term

In-

tede investeringer

vestment Funds” –

ELTIF) med henblik på at øge

langsigtet

finansiering til SMV’er

Tilskyndelse til langsigtede

A) Målrettet gennemgang af forsikringsdirektivet

investeringer og investerin-

(Solvens II) mhp. at tilpasse lovrammen for at un-

ger i egenkapital

derstøtte, at forsikringsvirksomheder kan foretage

flere langsigtede investeringer.

B) Målrettet gennemgang af kapitalkravsforordnin-

gen (”Capital Requirements Regulation” –

CRR)

mhp. at øge bankers investeringer i egenkapital til

SMV’er gennem justerede kapitalkrav.

Henvisning af SMV’er til al-

Analyse og vurdering af, om det vil sikre øget fi-

ternative finansieringskilder

nansiering til SMV’er, hvis banker skal henvise

SMV’er til alternative finansieringskilder,

såfremt

banken har afvist deres låneforespørgsel.

Understøttelse af bankers

Omfattende revision af EU-rammerne for securiti-

udlån til virksomheder og

sering (dvs. bankernes udstedelser af værdipapi-

husholdninger (realøkono-

rer med sikkerhed i deres udlån, fx virksomheds-

mien)

udlån). Formålet er at øge brugen af securitisering

og derved sikre bankerne flere måder at finansiere

udlån til virksomheder, under hensyn til den finan-

sielle stabilitet.

Øgede opsparinger og langsigtede investeringer

Styrkelse af borgernes

finansielle forståelse

A) Egnethedsvurdering af en EU-ramme for

finansielle kompetencer til brug for

læringsmateriale eller nye nationale lovtilag, der

skal styrke borgernes finansielle forståelse.

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2021

Vurdering fra Kommissi-

onen ultimo 2021

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

A) Gennemgang ultimo

2021

B) Gennemgang primo

2021

Egnethedsvurdering fra

Kommissionen ultimo

2021

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

Vurderinger fra Kom-

missionen hhv. A) me-

dio 2021 og B) primo

2022

B) Vurdering af et forslag, hvorved EU-landene

skal fremme foranstaltninger, der styrker

forbrugernes viden om finansielle beslutninger.

Dette er allerede gældende i EU-direktivet om

forbrugerkreditaftaler med sikkerhed i fast

ejendom, herunder realkreditlån

(boligkreditdirektivet).

Styrkelse af detailinvesto-

A) Vurdering af gældende regler for hvilke oplys-

A) Vurderinger fra Kom-

rernes tillid til kapitalmarke-

ninger en detailinvestor skal modtage ifm. finansiel missionen primo 2022

derne

rådgivning, herunder om investorer skal informe-

res om alternative produkter fra tredjepart.

B) Forslag fra Kommis-

sionen ultimo 2021/

B) Forslag til ændring af direktivet for finansielle

primo 2022

instrumenter (”Markets in Financial Instruments Di-

rective”

–

MiFID II) mhp. at reducere de admini-

C) Effektvurdering ul-

strative byrder for en gruppe af investorer.

timo 2021, forslag primo

2023 og vurdering

C) Forslag om krav til, at finansielle rådgivere skal

have bevis for deres kvalifikationer og viden som

rådgivere for detailinvestorer. Derudover en vurde-

ring af, om der bør introduceres et forbruger-

mærke på tværs af EU for godkendte rådgivere.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 17 af 18

Tabel 1

Tiltag i Kommissionens handlingsplan offentliggjort 24. september 2020

Udbredelse af

arbejdsmarkedspensioner

A) Kommissionen vil identificere hvilke typer data

A) Rapport fra Kommis-

og metoder, EU-landene kan benytte til at vurdere sionen ultimo 2021

om givne arbejdsmarkedspensioner sikrer tilstræk-

kelig økonomisk understøttelse.

Best practice-anbefa-

linger fra Kommissionen

B) Udvikling af

best practice-anbefalinger

for op-

ultimo 2021

sætning af et nationalt system, der gør det muligt

for borgere at følge værdien af deres pensionsop- C) Studie iværksættes

sparinger (fx PensionsInfo i Danmark).

ultimo 2020

C) Studie af landenes praksis for automatisk op-

sparing i arbejdsmarkedspensioner. Formålet er at

udvikle

best practice-anbefalinger

for implemente-

ring af arbejdsmarkedspensioner.

Integration af de nationale kapitalmarkeder

10.

Færre byrder ved korrekt

kildebeskatning af investe-

ringer

Forslag til lovgivning, der skal harmonisere skatte-

definitioner, -processer, og -blanketter vedr. kilde-

skat på tværs af EU-landene (afkast af investerin-

ger mv.). Forslaget skal modvirke skatteunddra-

gelse og gøre lettere for investorer at opnå den

rette skattesats ved kilden.

A) Forslag til en minimumsharmonisering samt

øget konvergens fsva. insolvensbehandling af virk-

somheder, der ikke er banker.

B) Analyse af rapporteringskravene for insolvens-

behandling af lån, Mhp. et lovforslag, der skal gøre

det muligt at sammenligne processerne for insol-

vensbehandling på tværs af EU-landene.

Vurdering af om det er muligt at indføre en EU-

harmoniseret definition af begrebet

aktionær

samt

harmonisere interaktionen mellem investorer og fi-

nansielle formidlere mhp. at en investor bedre kan

udnytte sine stemmerrettigheder som aktionær.

Gennemgang af forordningen om værdipapircen-

traler (”Central Securities Depository” –

CSD) på

en række områder fsva. handelsafvikling, herun-

der adgangen til at udbyde handelsafvikling på

tværs af grænser (passporting) samt under hvilke

forhold værdipapircentraler kan autoriseres til at

udbyde bank-lignende tertiære ydelser.

Forslag der skal etablere en effektiv platform for

konsolideret handelsinformation, dvs. en rapporte-

ring af indgåede handler fra forskellige handels-

platforme (fx børser) på tværs af EU mhp. at give

øget prisgennemsigtighed.

Forslag der skal sikre i) konsistente regler for be-

skyttelse af investeringer inden for EU; ii) bedre

håndhævelse af reglerne for investeringsbeskyt-

telse; og iii) tiltag der skal understøtte flere inve-

steringer ved at samle informationer om investo-

rers rettigheder.

Gennemgang (review) af behovet for yderligere

harmonisering af EU-lovgivning fsva. tilsyn samt

behov for styrket koordination af tilsynet med fi-

nansielle virksomheder eller alternativt mere di-

rekte tilsyn fra de fælles tilsynsmyndigheder i EU

(ESA’erne).

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2022

11.

Mere forudsigelige udfald

ved insolvensbehandling af

investeringer på tværs af

grænser

A) Forslag fra

Kommissionen medio

2022

B) Analyse primo 2021

og muligt forslag fra

Kommissionen ultimo

2022

Vurderinger fra Kom-

missionen i hhv. ultimo

2023 og ultimo 2021

12.

Styrket engagement blandt

aktionærer

13.

Udvikling af tjenester til

handelsafvikling på tværs

af grænser

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

14.

Konsolideret handelsinfor-

mation på tværs af EU

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2021

15.

Styrket beskyttelse og un-

derstøttelse af investerin-

ger i EU

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

16.

Fælles tilsyn af finansielle

virksomheder

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

Kilde: Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, 24. september 2020:

“A

Capital Markets Union for

People and Businesses

–

New Action Plan”.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Samlenotat vedr. ECOFIN 4.11.2020, fra finansministeren

Side 18 af 18