ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Udkast til bruttolovforslag

til

lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Afsnit I

–

Generelle bestemmelser

Kapitel 1

–

Anvendelsesområde

Kapitel 2

–

Definitioner

Afsnit II

–

Tilladelse og virksomhed

Kapitel 3

–

Tilladelse og ansøgning

Kapitel 4

–

Tilknyttede agenter og anden tilladt virksomhed

Kapitel 5

–

Grænseoverskridende virksomhed

Afsnit III

–

God skik m.v. og aktionærrettigheder

Kapitel 6

–

God skik m.v.

Kapitel 7

–

Aktionærrettigheder

Afsnit IV

–

Ejerforhold samt styring og ledelse m.v.

Kapitel 8

–

Ejerforhold

Kapitel 9

–

Ledelsen

Kapitel 10

–

Styring og indretning

Kapitel 11

–

Aflønning

Kapitel 12

–

Videregivelse af fortrolige oplysninger

Afsnit V

–

Kapital- og likviditetsforhold

Kapitel 13

–

Solvens og likviditet

Kapitel 14

–

Midlernes anbringelse

Kapitel 15

–

Koncernregler og konsolidering m.v.

Afsnit VI

–

Årsrapport og revision

Kapitel 16

–

Årsrapport og revision

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Afsnit VII

–

Indgreb i eller ophør m.v.

Kapitel 17

–

Sammenlægning og ophør

Kapitel 18

–

Tidlig indgriben

Kapitel 19

–

Krisehåndtering

Kapitel 20

–

Afviklingsplanlægning

Kapitel 21

–

Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter

Afsnit VIII

–

Tilsyn m.v.

Kapitel 22

–

Tilsyn

Kapitel 23

–

Tavshedspligt

Kapitel 24

–

Parter, frister og kommunikation

Afsnit IX

–

Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 25

–

Straffebestemmelser

Kapitel 26

–

Delegations- og klagebestemmelser

Kapitel 27

–

Offentliggørelse

Kapitel 28

–

Ikrafttræden m.v.

Bilag

Bilag 1

–

Investeringsservice og -aktiviteter

Bilag 2

–

Finansielle instrumenter

Bilag 3

–

Beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Afsnit I

Generelle bestemmelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Fondsmæglerselskaber

§ 1.

Loven finder anvendelse på fondsmæglerselskaber samt virksomhed omfattet af §§ 2-9, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Bestemmelser, der gennemfører afsnit IV og V i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2019/2034 om tilsyn med investeringsselskaber, finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber

omfattet af § 230 og på fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 2 og 5, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige

krav til investeringsselskaber.

Stk. 3.

Kapitel 18-21 finder kun anvendelse på fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller

udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter.

Øvrige værdipapirhandlere

§ 2.

For pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber, der yder eller ud-

fører investeringsservice og

–aktiviteter

omfattet af bilag 1, finder § 28, § 30, stk. 4, §§ 45, 46, 47,

48, 67, 94, § 95, stk. 1-5, og 7, §§ 96, 107, 236 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27

anvendelse.

Tilknyttede agenter etableret her i landet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 3.

For tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, og som er udpeget af fondsmæglerselskaber,

pengeinstitutter og realkreditinstitutter, finder § 28, stk. 2 og 3, og § 30, stk. 1 og 2, nr. 1 og 2, og stk.

3-4, anvendelse.

Stk. 2.

For tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, og som er udpeget af investeringsselskaber

og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice eller -aktiviteter

i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Union har indgået aftale med på det

finansielle område, finder § 30, stk. 1 og 2, nr. 1 og 2, og stk. 3, §§ 38, 40, 45, 46, 47, 48, § 95, stk.

2, nr. 5, og stk. 7, §§ 107, 215, 216, 218, 227, § 228, stk. 1 og 3, §§ 229, 240, 242, 243, 244, 245,

251, 252, 253, 266 og regler udstedt i medfør heraf anvendelse.

Fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede finansielle holdingvirksomheder

§ 4.

For fondsmæglerholdingvirksomheder finder § 45, stk. 1, kapitel 8, §§ 67, 71, § 75, stk. 4, §§ 67,

94, 99, 104, 106, 108, 109, 110, 112, 126, 127, 128, 129, 130, 131, 132, 134, 136, 137, 138, 139, 140,

kapitel 16, § 178, stk. 3, § 182, § 194, stk. 1, §§ 209, 212, 215, 217, 218, 220, 221, 223, 224, 227,

228, 229, § 232, stk. 3, §§ 234, 236, 240, 241, 242, 246, 248, 249, 250, 251, 252, 253, 254, 255, 256,

257, 258, 259, 260, 261, 262, 263, 264, 276 og regler udstedt i medfør heraf anvendelse.

Stk. 2.

For blandede holdingvirksomheder finder § 188, stk. 5, nr. 13, § 215, § 227, stk. 1, og §§ 248,

254, 255, 256, 257, 258 og 264 anvendelse.

EU/EØS-virksomheder

§ 5.

For filialer af investeringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber, der er meddelt

tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske

Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 40, 45,

46, 47, 48, § 95, stk. 2, nr. 5, og stk. 7, §§ 107, 215, 218, 224, 227, § 228, stk. 1 og 3, §§ 229, 240,

242, 243, 244, 245, 254, 255, 256, 259, 260, 262, 266, 276 og regler udstedt i medfør heraf anven-

delse. For filialer af investeringsselskaber finder § 38 også anvendelse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 6.

For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter udøvet her i

landet af investeringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse

til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 244 og 245

anvendelse. For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter udøvet

her i landet af investeringsselskaber finder § 39 også anvendelse.

Tredjelandsvirksomheder

§ 7.

For filialer her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre

investeringsservice og -aktiviteter i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har

indgået aftale med på det finansielle område, og som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet, finder §§

42 og 43 anvendelse. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder

anvendelse på de i 1. pkt. nævnte filialer.

Stk. 2.

For filialer her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre inve-

steringsservice -aktiviteter i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået

aftale med på det finansielle område, og som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til § 33

a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, finder §§ 45, 47, 48, 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, § 107 samt artikel

3-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter og foranstaltninger vedtaget i medfør heraf anvendelse.

§ 8.

For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller uden

accessoriske tjenesteydelser udøvet her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et

land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle

område, og for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel

47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om mar-

keder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som er

meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til § 41, stk. 1, finder §§ 41, 45, 47, 48, 227, 240, § 254,

stk. 2, §§ 251, 252, 253, 260 og regler udstedt i medfør af heraf anvendelse.

Stk. 2.

For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller

uden accessoriske tjenesteydelser ydet eller udført her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt til-

ladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

finansielle område, og for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet

i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014

om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og

som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til § 33, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,

finder §§ 47, 48, 227, 240, § 254, stk. 2, §§ 251, 252, 253, 260 og regler udstedt i medfør af heraf

anvendelse.

Leverandører og underleverandører

§ 9.

For leverandører og underleverandører til outsourcingvirksomheder finder § 227, stk. 1, § 228,

stk. 4, og §§ 251, 252 og 253 anvendelse.

Kapitel 2

Definitioner

§ 10.

I denne lov forstås ved:

1) Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber: De fondsmæglerselskaber, der opfylder

betingelserne i artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.

november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

2) Investeringsservice og -aktiviteter: De i bilag 1, afsnit A, anførte tjenesteydelser og aktiviteter i

tilknytning til de i bilag 2 omhandlede instrumenter.

3) Accessoriske tjenesteydelser: De i bilag 1, afsnit B, anførte tjenesteydelser.

4) Finansielle instrumenter: De instrumenter, som er oplistet i bilag 2.

5) Investeringsselskab: En udenlandsk juridisk eller fysisk person, hvis faste erhverv eller virksomhed

består i at yde eller udføre investeringsservice og

–aktiviteter

til tredjemand på et professionelt grund-

lag.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

6) Kreditinstitut: En udenlandsk juridisk person, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller

andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.

7) Startkapital: Den kapital, der skal være til stede for at modtage tilladelse som fondsmæglerselskab.

8) Solvensbehov: Det krav, som fastsættes i overensstemmelse med § 118.

9) Solvenskrav: Det krav, som fastsættes i overensstemmelse med § 119.

10) Kapitalgrundlagskrav: Det krav, som er fastsat i tredje del, afsnit I, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings-

selskaber.

11) Filial: Et andet forretningssted end hovedkontoret, som udgør en ikke-selvstændig del af et fonds-

mæglerselskab eller et investeringsselskab, og som yder investeringsservice eller udfører investe-

ringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i overensstemmelse med det pågældende

fondsmæglerselskabs eller investeringsselskabs tilladelse.

12) Tilknyttet agent: En fysisk eller juridisk person, som på kun ét fondsmæglerselskabs, ét pengein-

stituts, ét realkreditinstituts, ét investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelsesløse ansvar, for

hvis regning, der handles over for kunder eller potentielle kunder, markedsfører investeringsservice

og -aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og formidler kunders instrukser eller or-

drer vedrørende investeringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter, placerer finansielle

instrumenter eller rådgiver kunder eller potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller

tjenesteydelser.

13) Dattervirksomhed: En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirk-

somhed.

14) Modervirksomhed: En virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

15) Koncern: En modervirksomhed med en eller flere dattervirksomheder, jf. § 11.

16) Snævre forbindelser:

a) Direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 15 angivne art,

b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20

pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller

c) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.

17) Konsolideret situation: Den situation, der følger af anvendelse af kravene Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af den 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til in-

vesteringsselskaber i overensstemmelse med artikel 7 på et moderinvesteringsselskab i Den Europæ-

iske Union, moderinvesteringsholdingselskab i Den Europæiske Union eller blandet finansielt mo-

derholdingselskab i Den Europæiske Union, som om dette selskab sammen med alle investeringssel-

skaber, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder og tilknyttede agenter i investe-

ringsselskabskoncernen udgjorde et enkelt investeringsselskab; med henblik på denne definition fin-

der betegnelserne »investeringsselskab«, »finansieringsinstitut«, »accessorisk servicevirksomhed«

og »tilknyttet agent« også anvendelse på virksomheder etableret i tredjelande, som, hvis de havde

været etableret i Den Europæiske Union, ville opfylde definitionerne af disse betegnelser.

18) Associeret virksomhed: En virksomhed, i hvilken et fondsmæglerselskab og dets dattervirksom-

heder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og

finansielle ledelse, men som ikke er en dattervirksomhed af fondsmæglerselskabet. Et fondsmægler-

selskab og dets dattervirksomheder formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis de tilsammen be-

sidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.

19) Fondsmæglerholdingvirksomhed: Et finansieringsinstitut, hvis dattervirksomheder udelukkende

eller hovedsageligt er fondsmæglerselskaber eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst et af sådanne

dattervirksomheder er et fondsmæglerselskab, og som ikke er et finansielt holdingselskab som defi-

neret i artikel 4, stk. 1, nr. 20, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.

juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

20) Blandet holdingvirksomhed: En modervirksomhed, bortset fra et finansielt holdingselskab, en

fondsmæglerholdingvirksomhed, et kreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en blandet finansiel

holdingvirksomhed, hvis dattervirksomheder omfatter mindst ét fondsmæglerselskab.

21) Blandet finansielt holdingvirksomhed: En ureguleret modervirksomhed, som sammen med sine

dattervirksomheder, hvoraf mindst én er en reguleret enhed med hovedkontor i Den Europæiske

Union, og andre enheder udgør et finansielt konglomerat.

22) Fondsmæglerselskabskoncern: En koncern af virksomheder, som består af en modervirksomhed

og dens dattervirksomheder eller af virksomheder, som opfylder betingelserne i artikel 22 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regn-

skaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og hvoraf mindst et er et fondsmæg-

lerselskab, og som ikke omfatter et kreditinstitut.

23) Moderinvesteringsselskab i Den Europæiske Union: Et investeringsselskab i en medlemsstat, der

er del af en investeringsselskabskoncern, og som dattervirksomhed har et investeringsselskab eller et

finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i et sådant investeringsselskab eller finansierings-

institut, og som ikke selv er dattervirksomhed af et andet investeringsselskab, der er meddelt tilladelse

i en medlemsstat, eller et investeringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er

etableret i en medlemsstat.

24) Moderinvesteringsholdingselskab i Den Europæiske Union: Et investeringsholdingselskab i en

medlemsstat, der er del af en investeringsselskabskoncern, og som ikke selv er dattervirksomhed af

et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat eller af et andet investeringshol-

dingselskab i en medlemsstat.

25) Blandet finansielt moderholdingselskab i Den Europæiske Union: En modervirksomhed for en

investeringsselskabskoncern, som er et blandet finansielt holdingselskab.

26) Finansieringsinstitut: En virksomhed, som ikke er et kreditinstitut eller fondsmæglerselskab, og

som ikke er et rent industrielt holdingselskab, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapital-

andele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og 15 i bilag I til Europa-Parlamentets

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

og Rådets direktiv 2013/36/EU af 16. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut

og om tilsyn med kreditinstitutter. Tillige kan det være et finansielt holdingselskab, et blandet finan-

sielt holdingselskab, et investeringsholdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 om betalingstjenester i det indre marked og et porteføl-

jeadministrationsselskab, men ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingsel-

skaber som defineret i artikel 212, stk. 1, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/138/EF adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed.

27) Kvalificeret andel: En direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stem-

merettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen

af et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed.

28) Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstræk-

kelig del af kvalificerede andele eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af

andre midler.

29) Kapitalinteresser: En virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af kapi-

talen eller stemmerettighederne i en virksomhed.

30) Kapitalandele: Andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virk-

somheders egenkapital.

31) Systemisk risiko: En risiko for forstyrrelse af det finansielle system, som kan få alvorlige negative

konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien.

32) Kompetent myndighed: En offentlig myndighed eller et offentligt organ i en medlemsstat, som

er officielt anerkendt og ved national ret tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investeringsselskaber i

overensstemmelse med dette direktiv som led i den gældende tilsynsordning i den pågældende med-

lemsstat.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

33) Hjemland: Et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, hvor den pågældende virksomhed har sit hovedkontor eller vedtægts-

mæssige hjemsted.

34) Værtsland: Et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, hvor et investeringsselskab har en filial og yder eller udfører

investeringsservice og -aktiviteter, eller en medlemsstat, hvor et reguleret marked stiller de nødven-

dige faciliteter til rådighed for at lette adgangen for fjernmedlemmer eller deltagere, der er etableret

i den medlemsstat, til at handle i virksomhedens system.

35) Overholdelse af koncernkapitaltest: En modervirksomhed i en fondsmæglerselskabskoncerns op-

fyldelse af kravene i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.

november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

36) Koncerntilsynsførende: En kompetent myndighed med ansvar for tilsynet med, om moderinve-

steringsselskaber i Den Europæiske Union, og investeringsselskaber, som kontrolleres af moderinve-

steringsholdingselskaber i Den Europæiske Union eller blandede finansielle moderholdingselskaber

i Den Europæiske Union, overholder koncernkapitaltesten.

37) Outsourcing: Et fondsmæglerselskabs henlæggelse af væsentlige aktivitetsområder til en leveran-

dør.

38) Outsourcingvirksomhed: Et fondsmæglerselskab, som outsourcer aktiviteter til en leverandør.

39) Leverandør: En virksomhed, som varetager outsourcede opgaver for outsourcingvirksomheden.

40) Videreoutsourcing: En leverandørs outsourcing af opgaver, som denne varetager i henhold til en

aftale med outsourcingvirksomheden, til en underleverandør og underleverandørens eventuelle vide-

reoutsourcing af opgaverne til næste led i kæden af underleverandører samt eventuel videreoutsour-

cing til andre led i kæden af underleverandører.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

41) Ledelsesorgan: Det eller de organer i et fondsmæglerselskab, en markedsoperatør eller en udbyder

af dataindberetningstjenester, som er udpeget i overensstemmelse med national lovgivning, der har

beføjelse til at fastlægge enhedens strategi, målsætninger og generelle ledelsesprincipper, og som

fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning og omfatter personer, som varetager en-

hedens daglige ledelse.

42) Ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion: Ledelsesorgan, der handler i sin funktion med kontrol og

overvågning af ledelsens beslutningstagning.

43) Øverste ledelse: De fysiske personer, som i et investeringsselskab, en markedsoperatør eller en

udbyder af dataindberetningstjenester har ledelsesfunktioner, og som over for ledelsesorganet er an-

svarlige for enhedens daglige ledelse, herunder for gennemførelsen af selskabets politikker for distri-

bution af tjenesteydelser og produkter til kunderne og af dets personalepolitik.

44) Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd,

herunder bonusordninger, resultatkontrakter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke

er en del af den faste løndel.

45) Kønsneutral aflønningspolitik: En aflønningspolitik baseret på lige løn for samme arbejde eller

arbejde af samme værdi, uanset den ansattes køn.

46) Udførelse af ordrer for investorers regning: Indgåelse af aftaler om køb eller salg på investorers

vegne af et eller flere finansielle instrumenter.

47) Handel for egen regning: Handel over egenbeholdningen, som resulterer i handler med et eller

flere finansielle instrumenter.

48) Eksponering: Summen af alle mellemværender med en kunde eller en gruppe af indbyrdes for-

bundne kunder, der indebærer en kreditrisiko for fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding-

virksomheden, og kapitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes forbundne

kunder. For så vidt angår bestemmelser om eksponeringer i §§ 88 og 135, undtages følgende mellem-

værender:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

a) Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som er opstået i forbindelse med den alminde-

lige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på 48 timer efter at betaling har fundet sted.

b) Ved køb eller salg af omsættelige værdipapirer: Mellemværender, der er opstået i forbin-

delse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på fem arbejdsdage efter at

betaling har fundet sted eller de omsættelige værdipapirer er leveret, afhængigt af hvilken dato

der ligger først.

c) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling

af omsættelige værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud

om clearing, afvikling og deponering af finansielle instrumenter til kunder: Mellemværender

vedrørende forsinket modtagelse af finansiering og andre mellemværender, der opstår som

følge af kundeaktiviteten, og som ikke varer længere end den følgende arbejdsdag.

d) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling

af omsættelige værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank: Intradagmel-

lemværender med institutter, der yder disse tjenester.

49) Derivater: De finansielle instrumenter, som der er defineret i bilag 2, nr. 4-10.

50) Struktureret indlån: Indlån som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra c, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/49/EF om indskudsgarantiordninger, som skal tilbagebetales fuldt ud ved for-

fald under anvendelse af bestemmelser om, at en eventuel rente eller præmie betales eller er i fare

efter en formel, der omfatter faktorer såsom et indeks eller en kombination af indekser, bortset fra

indlån med variabel rente, hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom EURIBOR eller LI-

BOR, et finansielt instrument eller en kombination af finansielle instrumenter, en råvare eller en kom-

bination af råvarer eller andre materielle eller immaterielle ikkeomsættelige aktiver eller en valuta-

kurs eller en kombination af valutakurser

51) Multilateral handelsfacilitet (MHF): Ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredje-

parters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres, og som drives i overens-

stemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23 i lov om kapitalmarkeder.

52) Organiseret handelsfacilitet (OHF): Ethvert multilateralt system, som ikke er et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), og hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

i obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter eller derivater kan interagere i

systemet på en sådan måde, at det medfører indgåelse af en aftale efter afsnit II i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) nr. 2014/65 om markeder for finansielle instrumenter.

53) Reguleret marked: Et multilateralt system, der drives eller forvaltes af en markedsoperatør, som,

inden for systemet og under iagttagelse af faste regler, sætter forskellige tredjeparters købs- og salgs-

interesser i finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette på en sådan måde,

at det medfører indgåelse af en aftale om finansielle instrumenter, der er optaget til handel efter dette

markeds regler eller systemer, og som er meddelt tilladelse og fungerer efter forskrifterne samt afsnit

III i direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter.

54) Markedsplads: Et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret

handelsfacilitet (OHF).

55) Formidler: En virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -akti-

viteter som nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til opbevaring

og forvaltning af aktier med stemmeret i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret

marked.

56) Kapitalforvalter: En virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og

-aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til skøns-

mæssig porteføljepleje vedrørende aktier med stemmeret i selskaber, der har aktier optaget til han-

del på et reguleret marked.

57) Rådgivende stedfortræder: En juridisk person, der på et erhvervsmæssigt og kommercielt grund-

lag analyserer oplysninger fra børsnoterede selskaber, og, hvis det er relevant, andre oplysninger om

de børsnoterede selskaber med henblik på at give investorer mulighed for at træffe informerede be-

slutninger i forbindelse med stemmeafgivelse i de pågældende selskaber ved at tilvejebringe under-

søgelser, rådgivning eller anbefalinger, der vedrører udøvelsen af stemmerettigheder.

58) Nedskrivningsegnede forpligtelser: Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, og som er omfattet

af § 198, stk. 1, eller § 201.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

59) Efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter: Instrumenter, der opfylder betingelserne i arti-

kel 72 a, artikel 72 b, stk. 1 og 2, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

60) Afviklingsenhed: En virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan udarbej-

det i henhold til § 180, eller en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncernafvik-

lingsplan udarbejdet i henhold til § 182.

61) Afviklingskoncern: En afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En dattervirksomhed er

ikke omfattet af en afviklingskoncern, hvis

a) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed,

b) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed, eller

c) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afvik-

lingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.

Koncerner

§ 11.

En modervirksomhed udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. En

virksomhed kan kun have én direkte modervirksomhed. Opfylder flere virksomheder et eller flere af

kriterierne i § 12, er det alene den virksomhed, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over

virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modervirksomhed.

§ 12.

Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og drifts-

mæssige beslutninger.

Stk. 2.

Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden

direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne

i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke

udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 3.

Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed,

foreligger der bestemmende indflydelse, hvis modervirksomheden har

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre inve-

storer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en

vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og

dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende

organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.

Stk. 4.

Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købs-

optioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved

vurderingen af, om en virksomhed har bestemmende indflydelse.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder,

som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksom-

heder.

Afsnit II

Tilladelse og virksomhed m.v.

Kapitel 3

Tilladelse og ansøgning

Værdpapirhandlere og tilladelse som fondsmæglerselskab

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 13.

Virksomheder, der som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder eller udfører in-

vesteringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, med finansielle instrumenter omfattet

af bilag 2, er værdipapirhandlere og skal have tilladelse som værdipapirhandler, medmindre virksom-

heden allerede har tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed. Værdipapirhandlere kan desuden udøve en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser

omfattet af bilag 1, afsnit B. Tilladelse til at udøve en eller flere af disse accessoriske tjenesteydelser

kan kun gives i tilknytning til tilladelse til den investeringsservice og -aktiviteter, der er omfattet af

bilag 1, afsnit A. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 1, som tilladelsen omfatter.

Stk. 2.

Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 2, i lov

om finansiel virksomhed, er fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber må kun yde eller udføre

investeringsservice og -aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.

Stk. 3.

Værdipapirhandlere, Danmarks Nationalbank, Statens Administration samt kreditinstitutter,

investeringsselskaber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i §§ 5, 38, 39 og 41-43

har eneret til som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag at yde eller udføre investeringsser-

vice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, med finansielle instrumenter omfattet af bilag 2, og

med de instrumenter, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder,

jf. dog § 11, stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på en virksomheds udførelse af handler med og

formidling af værdipapirer, som virksomheden selv udsteder.

Stk. 5.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke fysiske og juridiske personer ud over de

af stk. 2 og 3 omfattede, der kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag

1, afsnit A.

§ 14.

Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktivi-

teter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, skal have tilladelse som pengeinstitut efter § 7 i lov om

finansiel virksomhed senest på den dato, hvor:

1) Gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden

følgende måneder udgør eller overstiger 30 mia. euro, eller

2) gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden

følgende måneder er mindre end 30 mia. euro, og fondsmæglerselskabet er en del af en kon-

cern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der

enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro, og som udfører aktiviteter som omhandlet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

i bilag 1. afsnit A, nr. 3 og 6, udgør eller overstiger 30 mia. euro, begge beregnet som et

gennemsnit over en periode på 12 på hinanden følgende måneder.

Stk. 2.

Et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 1 kan yde eller udføre investeringsservice og -aktivi-

teter, som fondsmæglerselskabet har tilladelse til i medfør af sin tilladelse efter § 13, indtil Finanstil-

synet har truffet afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles tilladelse som pengeinstitut efter § 7 i lov

om finansiel virksomhed.

Investeringsservice og -aktiviteter med andre instrumenter og kontrakter

§ 15.

Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselskaber kan yde eller udføre investeringsservice og

-aktiviteter, jf. bilag 1, afsnit A, med instrumenter og kontrakter, som er omfattet af Finanstilsynets

beslutning i medfør af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder.

§ 16.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvilke instrumenter og kontrakter ud over finansielle

instrumenter omfattet af bilag 2 fondsmæglerselskaber kan yde eller udføre investeringsservice og -

aktiviteter med.

Forpligtelsen og eneretten til navne

§ 17.

Fondsmæglerselskaber har eneret til at benytte betegnelsen »fondsmæglerselskab« i deres navn.

Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til

at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af et reguleret marked, har eneret til at benytte

betegnelsen »børsmæglerselskab« og kan i deres navn anvende denne betegnelse i stedet for »fonds-

mæglerselskab«. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed,

der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er børsmæglerselskaber.

Stk. 3.

Fondsmæglerselskaber skal benytte betegnelsen »fondsmæglerselskab« eller »børsmæglersel-

skab« i deres navn.

Startkapitalkrav

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 18.

En virksomhed, der søger om tilladelse som fondsmæglerselskab, skal have en startkapital, der

udgør et beløb svarende til mindst:

1) 75.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre en eller flere

investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 7, og som ikke

har tilladelse til at opbevare kunders penge eller værdipapirer.

2) 150.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse at yde eller udføre investeringsservice

og -aktiviteter, som ikke er omfattet af nr. 1, 3 eller 4.

3) 750.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre en eller begge

investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6.

4) 750.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre begge investe-

ringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 9.

Stk. 2.

Startkapitalen skal sammensættes i overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel-

skaber.

Erklæring vedrørende opbevaring af kunders penge og værdipapirer

§ 19.

Fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 18, stk. 1, nr. 1, skal én gang om året indsende en

erklæring til Finanstilsynet om, at fondsmæglerselskabet ikke opbevarer kunders midler eller værdi-

papirer. Erklæringen skal være underskrevet af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion.

Betingelser for meddelelse af tilladelse

§ 20.

Finanstilsynet meddeler efter ansøgning tilladelse som fondsmæglerselskab, jf. § 13, når samt-

lige følgende betingelser er opfyldt:

1) Kravene til tilladelse i § 13, stk. 1-3, er opfyldt.

2) Kravet om startkapital i § 18 er opfyldt.

3) Medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion opfylder kravene i §§ 75, 76 og 78.

4) Ejerne af kvalificerede andele opfylder kravene i § 60, stk. 1.

5) Der foreligger ikke snævre forbindelser mellem ansøgeren og andre virksomheder eller per-

soner, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

6) Lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale

med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har

snævre forbindelser med, vil ikke kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opga-

ver.

7) Ansøgers organisatoriske og administrative forhold er forsvarlige.

8) Ansøgeren har hovedkontor og hjemsted i Danmark.

9) Ansøgeren tilsluttes indskyder- og investorgarantiordningen.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse, hvis formålet med at placere hovedkontor og hjem-

sted i Danmark alene er at undgå at være omfattet af lovgivningen i det land, hvor hovedparten af

ansøgerens kunder er hjemmehørende.

Krav til ansøgning om tilladelse

§ 21.

En ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed skal indeholde de oplysninger,

der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 20 er opfyldt, herunder op-

lysninger om størrelsen af de kvalificerede andele samt oplysninger om organisatoriske og admini-

strative forhold for det påtænkte fondsmæglerselskab. En ansøgning om tilladelse skal endvidere in-

deholde en af ansøgeren udarbejdet driftsplan indeholdende oplysninger om arten af de påtænkte

forretninger.

Sagsbehandlingsfrister

§ 22.

Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, skal dette

begrundes og meddeles ansøgeren senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis

ansøgningen er ufuldstændig, senest seks måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger,

der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes afgørelse se-

nest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest seks måneder efter

modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøger indbringe sagen

for domstolene.

Suspension af behandling af ansøgning

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 23.

Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af en ansøgning om tilladelse til at drive fonds-

mæglervirksomhed fra ansøgere, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted i et land

uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,

når suspensionen har til formål at efterleve en bestemmelse om suspension fra Kommissionen i over-

ensstemmelse med direktiver på det finansielle område.

Tilladelse til broinstitut

§ 24.

Finanstilsynet kan give tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. §

9, til et broinstitut oprettet i henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder, som ikke opfylder alle betingelser for at få tilladelse, hvis Finanstilsynet

vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til at nå afviklingsmålene. Kravene i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investe-

ringsselskaber skal dog være opfyldt. Finanstilsynet fastsætter samtidig med tilladelsen en frist til

opfyldelse af kravene for at opnå tilladelse i henhold til § 13, stk. 1, jf. § 20.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan, når Finansiel Stabilitet opretter et broinstitut i henhold til § 21, stk. 1, i lov

om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, undtage Finansiel Stabilitet fra at

opfylde reglerne for finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder fastsat i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæs-

sige krav til investeringsselskaber, denne lov eller regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen

til formålet med de pågældende regler og afviklingsmålene, jf. dog stk. 3. Finanstilsynet fastsætter en

frist for Finansiel Stabilitets undtagelse fra reglerne for finansielle holdingvirksomheder og blandede

holdingvirksomheder. Fristen kan forlænges, hvis betingelserne i § 22, stk. 4, i lov om restrukturering

og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 finder kapitel 12 om videregivelse af fortrolige oplysninger og § 134 anvendelse

på Finansiel Stabilitet som finansiel holdingvirksomhed eller blandet holdingvirksomhed.

Registrering hos Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 25.

Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse som fondsmæglerselskab, jf. § 20, kan Erhvervssty-

relsen foretage de nødvendige registreringer.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskaber skal ved anmeldelse til registrering, jf. stk. 1, og ved anmeldelse af

vedtægtsændringer indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige nye affattelse

til Erhvervsstyrelsen, der videresender en kopi til Finanstilsynet.

Selskabsform, aktiekapital og egne aktier m.v.

§ 26.

Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber med en bestyrelse og direktion.

Stk. 2.

Aktiekapitalen skal indbetales fuldt ud. Immaterielle aktiver kan ikke anvendes til indbetaling

af aktiekapital.

Stk. 3.

Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi kan ikke finde sted.

Stk. 4.

Fondsmæglerselskaber må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne aktier, hvis den

pålydende værdi af fondsmæglerselskabets og dets dattervirksomheders samlede beholdning af aktier

i fondsmæglerselskabet som følge af erhvervelsen vil overstige 10 pct. I den tilladte beholdning af

egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for fondsmæglersel-

skabets regning.

Indløsning af aktier m.v.

§ 27.

Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber.

Kapitel 4

Tilknyttede agenter og anden tilladt virksomhed

Tilknyttede agenter

§ 28.

Et fondsmæglerselskab kan udpege en fysisk eller juridisk person som tilknyttet agent.

Stk. 2.

En tilknyttet agent kan udføre følgende aktiviteter på vegne af fondsmæglerselskabet:

1) Markedsføre fondsmæglerselskabets investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser, jf.

bilag 1.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

2) Indgå kundeaftaler om investeringsservice, jf. bilag 1.

3) Modtage og formidle ordrer for investors regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i

bilag 2 nævnte instrumenter, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 1, til det fondsmæglerselskab, der har

tilknyttet agenten.

4) Yde investeringsrådgivning, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 5.

5) Placere finansielle instrumenter uden fast forpligtelse omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 7.

6) Opbevare kunders penge og finansielle instrumenter på vegne af det fondsmæglerselskab, der

har tilknyttet agenten.

Stk. 3.

En tilknyttet agent af et fondsmæglerselskab, der er formidler af strukturerede indlån, kan

sælge eller rådgive om strukturerede indlån.

Fondsmæglerselskabets ansvar for og tilsyn med tilknyttede agenter

§ 29.

Et fondsmæglerselskab skal sikre, at en tilknyttet agent overholder de regler, der er fastsat i

denne lov for at udøve aktiviteter omfattet af § 28, stk. 2 og 3, regler fastsat i medfør af denne lov og

forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014

om markeder for finansielle instrumenter. Fondsmæglerselskabet skal endvidere sikre, at personer

hos den tilknyttede agent opfylder kravene i § 30, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2.

Opbevarer en tilknyttet agent kunders penge og finansielle instrumenter, skal fondsmæglersel-

skabet sikre, at agenten overholder de organisatoriske krav, der følger af § 95 og regler udstedt i

medfør heraf.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab er økonomisk ansvarlig for de aktiviteter, som en tilknyttet agent udø-

ver i henhold til § 28, stk. 2 og 3. Fondsmæglerselskabet skal endvidere træffe alle nødvendige for-

anstaltninger for at sikre, at agentens øvrige aktiviteter ikke skader de aktiviteter, som agenten udfører

på vegne af fondsmæglerselskabet.

Stk. 4.

Et fondsmæglerselskab skal sikre, at en tilknyttet agent senest i forbindelse med en henven-

delse til en kunde oplyser, at vedkommende er en tilknyttet agent, og navnet på det fondsmæglersel-

skab, som den tilknyttede agent repræsenterer.

Registrering af tilknyttede agenter etableret her i landet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 30.

En tilknyttet agent, der er etableret her i landet, skal registrere sig i Finanstilsynets register over

tilknyttede agenter.

Stk. 2.

Finanstilsynet registrerer en tilknyttet agent, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Agentens bestyrelse og direktion eller den ledelsesansvarlige, hvis virksomheden drives som

et interessentskab eller en enkeltmandsvirksomhed, godtgør, at de eller den pågældende

a) besidder den erfaring, faglige kompetence og tilstrækkelige viden om de ydelser, som

virksomheden skal levere,

b) ikke er under konkurs og

c) ikke er pålagt strafansvar for overtrædelse af den finansielle lovgivning eller anden rele-

vant lovgivning, hvis overtrædelse indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan vare-

tage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.

2) Agenten erklærer, at de personer, som udfører aktiviteter omfattet af § 28, stk. 2 og 3, besidder

en passende viden og erfaring til at kunne levere sådanne ydelser og kan fremvise en straffe-

attest uden påtegning af ubetinget frihedsstraf i fire måneder eller derover for overtrædelse af

straffelovens kapitel 28.

3) Fondsmæglerselskabet, hvortil agenten er tilknyttet, erklærer, at det bærer ethvert økonomisk

ansvar, som måtte følge af agentens virksomhed.

Stk. 3.

En tilknyttet agent kan kun tilknyttes ét selskab.

Stk. 4.

Ophører en agentaftale mellem et fondsmæglerselskab og en tilknyttet agent, skal virksomhe-

den underrette Finanstilsynet herom snarest muligt. Finanstilsynet sletter herefter den tilknyttede

agent fra Finanstilsynets register over tilknyttede agenter.

Anden tilladt virksomhed

§ 31.

Fondsmæglerselskaber kan uanset § 13, stk. 1, i fællesskab med andre drive anden virksomhed,

hvis

1) fondsmæglerselskabet ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksom-

heden,

2) fondsmæglerselskabet ikke driver virksomheden sammen med andre fondsmæglerselskaber

eller finansielle virksomheder efter lov om finansiel virksomhed, der indgår i koncern med

fondsmæglerselskabet, og

3) virksomheden udøves i et andet selskab end fondsmæglerselskabet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Kommer fondsmæglerselskabet eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. til at drive anden

virksomhed i strid med stk. 1, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelse af virksomheden,

hvis en umiddelbar afhændelse ville være forbundet med et økonomisk tab.

§ 32.

Fondsmæglerselskaber må kun have dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et fondsmæglerselskab etablerer dattervirksomheder,

der ikke er fondsmæglerselskaber, og som udøver en eller flere accessoriske tjenesteydelser omfattet

af bilag 1, afsnit B. Er der grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og

finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, giver Finanstilsynet ikke

tilladelse. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er

opfyldt.

Stk. 3.

Fondsmæglerselskaber, der har fået tilladelse til etablering af dattervirksomheder efter stk. 2,

skal ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet baseret på fondsmæglerselskabets faste omkostninger

i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. no-

vember 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber medtage de faste omkostninger i de

etablerede dattervirksomheder.

Kapitel 5

Grænseoverskridende virksomhed

Fondsmæglerselskabers filialetablering i et andet EU/EØS-land

§ 33.

Et fondsmæglerselskab, der påtænker at etablere en filial i et andet land inden for Den Europæ-

iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal meddele

dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger om filialen:

1) I hvilket land filialen påtænkes etableret.

2) En driftsplan indeholdende oplysninger om organisation og de planlagte investeringsservice

og -aktiviteter og eventuelle accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.

3) Filialens adresse.

4) Navnene på filialens ledelsesmedlemmer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

5) Oplysning om, hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter og identiteten

på disse.

Stk. 2.

Påtænker fondsmæglerselskabet at udøve virksomhed gennem en tilknyttet agent, der er etab-

leret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, uden etablering af en filial, skal fondsmæglerselskabet meddele dette

til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger:

1) I hvilket land den tilknyttede agent er etableret.

2) En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte

anvendelse af den tilknyttede agent.

3) Oplysninger om fondsmæglerselskabets organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver

hvordan den pågældende tilknyttede agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.

4) Navnet og adressen på den tilknyttede agent samt den tilknyttede agents ledelse.

Stk. 3.

Ved etablering af en filial eller anvendelse af en tilknyttet agent, der er etableret i et land inden

for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, skal Finanstilsynet senest tre måneder efter modtagelsen af oplysningerne videresende de

oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, sammen med en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er

omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse og oplysninger om investor- og indskydergarantiordnin-

gen til tilsynsmyndighederne i værtslandet, jf. dog stk. 4. Finanstilsynet underretter samtidig fonds-

mæglerselskabet om, at oplysningerne er videresendt til tilsynsmyndighederne i værtslandet.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan undlade at fremsende oplysningerne efter stk. 3, hvis der er grund til at

betvivle, at fondsmæglerselskabet administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som

grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet underretter fondsmæglerselskabet herom senest

to måneder efter modtagelsen af oplysningerne i stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Fondsmæglerselskabet må påbegynde virksomhed gennem en filial eller en tilknyttet agent

senest to måneder efter, at værtslandets tilsynsmyndigheder har modtaget oplysninger efter stk. 3, jf.

dog stk. 4.

Stk. 6.

Fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de forhold, der er oplyst

om efter stk. 1 eller 2, senest en måned, før ændringen foretages. Er det for fondsmæglerselskabet

ikke muligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest en måned, før ændringen foretages, skal med-

delelse ske snarest muligt herefter. Finanstilsynet underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om

sådanne ændringer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Fondsmæglerselskabers grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land

§ 34.

Et fondsmæglerselskab, der påtænker at yde grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land

inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger:

1) I hvilket land tjenesteydelserne påtænkes ydet.

2) En driftsplan indeholdende oplysninger om de planlagte investeringsservice og -aktiviteter og

eventuelle accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.

3) Oplysning om, hvorvidt fondsmæglerselskabet har til hensigt at anvende tilknyttede agenter,

der er etableret her i landet, og identiteten på disse.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal senest en måned efter modtagelsen af oplysningerne efter stk. 1, videre-

sende disse, sammen med en erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af fondsmæg-

lerselskabets tilladelse. Finanstilsynet underretter samtidig fondsmæglerselskabet om, at oplysnin-

gerne er videresendt til tilsynsmyndighederne i værtslandet. De planlagte tjenesteydelser kan påbe-

gyndes, når Finanstilsynet har videresendt oplysningerne til tilsynsmyndighederne i værtslandet.

Stk. 3.

Fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de forhold, der er oplyst

om efter stk. 1, senest en måned, før ændringen foretages. Er det for fondsmæglerselskabet ikke mu-

ligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest en måned, før ændringen foretages, skal meddelelse

ske snarest muligt herefter. Finanstilsynet underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om sådanne

ændringer.

Fondsmæglerselskabers filialetablering i et tredjeland

§ 35.

Et fondsmæglerselskab, der påtænker at etablere en filial i et land uden for Den Europæiske

Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have Finanstilsynets

tilladelse hertil. Er der grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og fi-

nansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, kan Finanstilsynet afslå en

ansøgning om tilladelse.

Fondsmæglerselskabers grænseoverskridende tjenesteydelser i et tredjeland

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 36.

Et fondsmæglerselskab, der påtænker at yde tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske

Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal senest en måned,

inden de planlagte tjenesteydelser påbegyndes, meddele dette til Finanstilsynet sammen med oplys-

ning om de investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet

af bilag 1, der påtænkes ydet eller udført, og i hvilket land. Er det ikke muligt at give Finanstilsynet

meddelelse herom senest en måned, inden de planlagte tjenesteydelser påbegyndes, skal meddelelse

ske snarest muligt herefter.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de forhold, der er oplyst

om efter stk. 1, senest en måned, før ændringen foretages. Er det ikke muligt at meddele Finanstilsynet

ændringen senest en måned, før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt herefter.

Fondsmæglerselskabers dattervirksomheder i udlandet

§ 37.

Et fondsmæglerselskab, der påtænker at etablere en dattervirksomhed, der er et investeringssel-

skab, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det

finansielle område, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil. Er der grund til at betvivle, at fonds-

mæglerselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den

påtænkte etablering, kan Finanstilsynet afslå en ansøgning om tilladelse.

EU/EØS-investeringsselskabers filialetablering i Danmark

§ 38.

Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at udøve

virksomhed her i landet gennem en filial eller gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet,

senest to måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne

i hjemlandet, jf. stk. 2 og 3. Filialen kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller

uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, hvis investeringsservice og -aktiviteterne er

omfattet af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet. Selskabslovens bestemmelser om filialer af

udenlandske kapitalselskaber finder anvendelse på filialen.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal modtage følgende oplysninger om filialen fra hjemlandets tilsynsmyndig-

heder:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

1) En driftsplan indeholdende oplysninger om organisation og de planlagte investeringsservice

og -aktiviteter og eventuelle accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.

2) En erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af investeringsselskabets tilladelse i

hjemlandet.

3) Filialens adresse.

4) Navnene på filialens ledelsesmedlemmer.

5) Oplysning om, hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter og identiteten på

disse.

6) Oplysning om en eventuel garantiordning i hjemlandet, der omfatter filialens investorer.

Stk. 3.

Påtænker investeringsselskabet at udøve virksomhed her i landet gennem en tilknyttet agent,

der er etableret her i landet, uden etablering af en filial, skal Finanstilsynet modtage følgende oplys-

ninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:

1) En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte

anvendelse af den tilknyttede agent.

2) Oplysninger om investeringsselskabets organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver

hvordan den pågældende agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.

3) Den tilknyttede agents navn og adresse samt den tilknyttede agents ledelse.

Stk. 4.

Finanstilsynet skal modtage underretning om enhver ændring af de forhold, der er oplyst om

efter stk. 2 og 3, senest en måned før, ændringen foretages. Er det ikke muligt at meddele Finanstil-

synet ændringen senest en måned før, ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt heref-

ter.

EU/EØS-investeringsselskabers grænseoverskridende tjenesteydelser i Danmark

§ 39.

Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller

i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at yde grænse-

overskridende tjenesteydelser her i landet, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra til-

synsmyndighederne i hjemlandet. Investeringsselskabet kan yde eller udføre investeringsservice og -

aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, hvis investeringsservice

og -aktiviteterne er omfattet af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal modtage følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

1) En driftsplan indeholdende oplysninger om de planlagte investeringsservice og -aktiviteter og

eventuelle accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.

2) En erklæring om, at tjenesteydelserne er omfattet af investeringsselskabets tilladelse i hjem-

landet.

3) Oplysning om, hvorvidt investeringsselskabet har til hensigt at anvende tilknyttede agenter,

der er etableret i hjemlandet, og identiteten på disse.

Investeringsselskabers benyttelse af navn

§ 40.

Et investeringsselskab kan benytte det samme navn, som investeringsselskabet benytter i sit

hjemland. Er der risiko for forveksling med et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervsstyrelsen

kræve en forklarende tilføjelse.

Tredjelandsinvesteringsselskabers grænseoverskridende tjenesteydelser i Danmark

§ 41.

Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som

Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Kommissionen

ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor

en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, skal have tilladelse af Finanstilsynet til grænseoverskri-

dende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydel-

ser som fastsat i bilag 1 her i landet til godkendte modparter eller professionelle kunder.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse efter stk. 1, hvis lovgivningen i det land, hvor inve-

steringsselskabet er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.

Stk. 3.

Finanstilsynet fastsætter regler om ansøgningsproceduren efter stk. 1, herunder hvilken doku-

mentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen.

Filialetablering ved tredjelandsinvesteringsselskabers investeringsservice og -aktiviteter til detail-

kunder eller kunder, der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 42.

Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som

Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som påtænker at yde eller udføre

investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1

her i landet til detailkunder eller kunder, der efter anmodning kan behandles som professionelle kun-

der, skal have tilladelse til etablering af en filial i medfør af § 43, stk. 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der er ikke krav om filialetablering efter stk. 1 for ydelse eller udførelse af investeringsservice

og -aktiviteter, der udelukkende iværksættes på kundens eget initiativ. Et sådant initiativ giver dog

ikke investeringsselskabet ret til at markedsføre anden investeringsservice og -aktiviteter, herunder

nye kategorier af investeringsprodukter, til kunden på anden måde end gennem en filial.

Stk. 3.

Retter investeringsselskabet, herunder gennem en enhed, der handler på investeringsselskabets

vegne, eller som har tætte forbindelser til investeringsselskabet eller enhver person, der handler på

denne enheds vegne, henvendelse til kunder eller potentielle kunder her i landet, betragtes det ikke

som ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter, der udelukkende er iværksat på kun-

dens eget initiativ, medmindre der er tale om en koncernintern forbindelse.

Tredjelandsinvesteringsselskabers filialetablering i Danmark

§ 43.

Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som

Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have tilladelse fra Finanstilsynet

til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser

som fastsat i bilag 1 her i landet gennem en filial.

Stk. 2.

Investeringsselskabet skal til brug for Finanstilsynets behandling af ansøgningen om filialtil-

ladelse indsende følgende oplysninger:

1) Navnet på den kompetente myndighed i hjemlandet og, hvis der er flere kompetente myndig-

heder, oplysning om deres respektive kompetenceområder.

2) Oplysninger om investeringsselskabets navn, juridiske selskabsform, vedtægtsmæssige hjem-

sted og adresse, medlemmer af ledelsesorganet og relevante aktionærer.

3) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte

aktiviteter, samt en beskrivelse af eventuel outsourcing af væsentlige operationelle funktioner

til tredjemand.

4) Navnene på de personer, der er ansvarlige for ledelse af filialen, samt dokumentation for, at

de opfylder kravene i § 20, nr. 3, og § 78.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

5) Oplysninger om den startkapital, som filialen har fri rådighed over.

Stk. 3.

Finanstilsynet giver tilladelse efter stk. 1, når det er godtgjort, at alle følgende betingelser er

opfyldt:

1) De aktiviteter, der søges om tilladelse til, er omfattet af investeringsselskabets tilladelse, og

investeringsselskabet er underlagt tilsyn af en kompetent myndighed i hjemlandet.

2) Der mellem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i investeringsselskabets hjemland

foreligger en international samarbejdsaftale, der indeholder bestemmelser om informationsud-

veksling med henblik på at bevare markedets integritet og beskytte kunderne.

3) Filialen har fri rådighed over tilstrækkelig startkapital.

4) Filialens ledelsesmedlemmer opfylder kravene i § 20, nr. 3, og § 78.

5) Investeringsselskabets hjemland har indgået en aftale med Danmark, som fuldt ud overholder

standarderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's)

modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer en effektiv

informationsudveksling om skatteforhold, herunder multilaterale skatteaftaler.

6) Investeringsselskabet indgår i en investorgarantiordning, som er godkendt eller anerkendt i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorga-

rantiordninger.

7) Filialen vil være i stand til at opfylde kravene i §§ 45, 46, 47 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, og §

107 samt §§ 88-95, 98-109, 114 og 135-140, § 196, stk. 2, og §§ 214 og 218 i lov om kapital-

markeder samt artikel 3-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af

15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og i foranstaltninger vedtaget i medfør

heraf.

Stk. 4.

Finanstilsynet meddeler inden seks måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning, om

tilladelse kan gives.

Stk. 5.

§§ 159 og 160 gælder tilsvarende for inddragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1.

Indberetningskrav for filialer af tredjelandsinvesteringsselskaber

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 44.

En filial af et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske

Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som har tilladelse i

medfør af § 42, stk. 1, og § 43, stk. 1, skal hvert år indberette følgende til Finanstilsynet:

1) Størrelsen og omfanget af investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, der

ydes eller udføres af filialen.

2) For investeringsselskaber, der udfører handel for egen regning som fastsat i bilag 1, afsnit A,

nr. 3, investeringsselskabets månedlige minimums-, gennemsnits- og maksimumseksponering

mod modparter beliggende i Den Europæiske Union.

3) For investeringsselskaber, der yder en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte

investeringsservice og -aktiviteter, den samlede værdi af finansielle instrumenter hidrørende

fra modparter beliggende i Den Europæiske Union, som der er givet afsætningsgaranti for,

eller som er placeret på grundlag af fast forpligtelse inden for de foregående 12 måneder.

4) Omsætningen og den samlede værdi af aktiverne svarende til de investeringsservice og -akti-

viteter, der er omhandlet i nr. 1.

5) En detaljeret beskrivelse af de investorbeskyttelsesordninger, der er til rådighed for filialens

kunder, herunder kundernes rettigheder som følge investorgarantiordningen.

6) Den risikostyringspolitik og de risikostyringsordninger, som filialen anvender i forbindelse

med de investeringsservice og -aktiviteter, der er omhandlet i nr. 1.

7) Ledelsesordningerne, herunder personer med nøglefunktioner i forhold til filialens aktiviteter.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som investeringsselskaberne

skal indberette til Finanstilsynet til brug for Finanstilsynets overvågning af aktiviteterne i investe-

ringsselskabernes filialer.

Afsnit III

God skik m.v. og aktionærrettigheder

Kapitel 6

God skik m.v.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 45.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse

med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for

fondsmæglerselskaber.

Stk. 3.

Erhvervsministeren fastsætter regler om omkostnings-, provisions-, pris- og risikooplysninger

for finansielle ydelser.

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om udlevering af et dokument med central in-

vestorinformation eller væsentlig investorinformation til detailinvestorer ved fondsmæglerselskabers

formidling af andele i UCITS eller i en alternativ investeringsfond.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finan-

sielle erhvervsorganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og

god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til

forbrugerne.

§ 46.

Erhvervsministeren fastsætter regler om kompetencekrav for ansatte i fondsmæglerselskaber og

tilknyttede agenter omfattet af § 28, stk. 1, der yder rådgivning om finansielle instrumenter.

Investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag

§ 47.

Et fondsmæglerselskab, som yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker

på uafhængigt grundlag, hvis der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er

på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det

sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. De finansielle instrumenter, der

rådgives om, må ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af det

pågældende fondsmæglerselskab selv eller af andre juridiske personer, der enten har snævre forbin-

delser med fondsmæglerselskabet eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med

fondsmæglerselskabet, at dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den

ydede rådgivning.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber, der rådgiver om eller er for-

midlere af strukturerede indlån.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger

§ 48.

Et fondsmæglerselskab, som yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag efter § 47,

eller som udøver skønsmæssig porteføljepleje, må ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller

andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredje-

mands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til fondsmæglerselska-

bets kunder. Modtager fondsmæglerselskabet gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalie-

ydelser, skal de hurtigst muligt videregives til kunden.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. pkt. gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den

tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre det pågældende fondsmæglerselskab

i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse. Modtager og beholder et fondsmæg-

lerselskab naturalieydelser af mindre værdi, skal dette oplyses tydeligt til kunden.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber, der rådgiver om eller er

formidlere af strukturerede indlån.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser af mindre værdi,

der er omfattet af stk. 2, 2. pkt., og om krav til håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller

andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredje-

mands vegne.

Kapitel 7

Aktionærrettigheder

Kapitalforvalteres politik for aktivt ejerskab

§ 49.

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapitalforvalter, udarbejde og offentliggøre en politik

for aktivt ejerskab i selskaber, som har aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, som

beskriver, hvordan fondsmæglerselskabet integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi.

Stk. 2.

Politikken for aktivt ejerskab skal beskrive, hvordan fondsmæglerselskabet

1) overvåger selskaber, hvori der investeres, inden for relevante områder, herunder strategi, fi-

nansielle og ikke-finansielle resultater, risiko, kapitalstruktur, social og miljømæssig ind-

virkning og god selskabsledelse,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

2) fører dialog med selskaber, hvori der investeres,

3) udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier,

4) samarbejder med andre aktionærer,

5) kommunikerer med relevante interessenter i selskaber, hvori der investeres, og

6) håndterer faktiske og potentielle interessekonflikter i forbindelse med fondsmæglerselska-

bets aktive ejerskab.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapitalforvalter én gang årligt offentliggøre, hvor-

dan fondsmæglerselskabets politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført, herunder en generel be-

skrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste afstemninger og fondsmægler-

selskabets brug af rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser.

Stk. 4.

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapitalforvalter offentliggøre, hvordan fonds-

mæglerselskabet har stemt på vegne af aktionærer på generalforsamlinger i selskaber. Afstemnin-

ger, der er ubetydelige på grund af emnet for afstemningen eller størrelsen af kapitalandelen i det

pågældende selskab, kan udelades fra offentliggørelsen.

Stk. 5.

Et fondsmæglerselskab kan i sit virke som kapitalforvalter vælge ikke at opfylde et eller flere

af kravene i stk. 1-4, hvis fondsmæglerselskabet offentliggør en klar og begrundet forklaring på,

hvorfor fondsmæglerselskabet har valgt dette.

Stk. 6.

De oplysninger, som skal offentliggøres efter stk. 1-5, skal være frit tilgængelige på fonds-

mæglerselskabets hjemmeside.

Stk. 7.

Regler om interessekonflikter i anden lovgivning finder tilsvarende anvendelse i forbindelse

med fondsmæglerselskabets virke som kapitalforvalter, herunder aktiviteter vedrørende aktivt ejer-

skab.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 50.

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapitalforvalter én gang årligt meddele gruppe 1-

forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, og

forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, hvormed der er indgået

en kapitalforvaltningsaftale, jf. § 160, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, om hvordan fondsmæg-

lerselskabets investeringsstrategi og gennemførelse heraf i forhold til investeringer i aktier, der er

optaget til handel på et reguleret marked, er i overensstemmelse med kapitalforvaltningsaftalen og

bidrager til afkastet af disse selskabers eller fondens aktiver på mellemlang til lang sigt, jf. dog stk.

4. Det samme gælder, hvis fondsmæglerselskabet har indgået en kapitalforvaltningsaftale med Ar-

bejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtagerens Dyrtidsfond.

Stk. 2.

Meddelelsen skal omfatte rapportering om

1) væsentlige mellem- til langsigtede risici forbundet med investeringerne,

2) porteføljesammensætningen,

3) omsætning og omsætningsomkostninger,

4) brugen af rådgivende stedfortrædere med henblik på aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab,

5) fondsmæglerselskabets politik for værdipapirudlån, og hvordan politikken i givet fald an-

vendes med henblik på aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab, navnlig på tidspunktet for ge-

neralforsamlingen i de selskaber, der investeres i.

Stk. 3.

Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysninger om,

1) hvorvidt og i givet fald, hvordan fondsmæglerskabet træffer investeringsbeslutninger på

grundlag af en evaluering af mellem- til langsigtede resultater, herunder ikke-finansielle re-

sultater, for de selskaber, hvori der investeres, og

2) hvorvidt der er opstået interessekonflikter i forbindelse med aktivt ejerskab, hvilke interesse-

konflikter der i givet fald har været tale om, og hvordan fondsmæglerskabet har håndteret

disse.

Stk. 4.

Er oplysninger som nævnt i stk. 1-3 allerede offentligt tilgængelige, er fondsmæglerskabet

ikke forpligtet til at meddele oplysningerne direkte til det gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver

virksomhed omfattet af bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, forsikringsselskaber, der udøver gen-

forsikring af livsforsikringsforpligtelser, hvormed der er indgået en aftale om skønsmæssig porteføl-

jepleje, jf. § 160, stk. 2, i lov om finansiel virksomheder, Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Løn-

modtagerens Dyrtidsfond.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Formidleres oplysninger om aktionærer

§ 51.

Et fondsmæglerskab, der i sit virke som formidler opbevarer oplysninger om aktionærer, skal

efter anmodning fra en udsteder eller fra en tredjepart, som udstederen har udpeget, hurtigst muligt

meddele udstederen oplysninger om aktionærers identitet. En udsteder kan anmode en formidler om

at indsamle og videregive oplysninger om aktionærers identitet, herunder fra øvrige formidlere i for-

midlerkæden, til udstederen.

Stk. 2.

Er der mere end én formidler i en kæde af formidlere, skal anmodningen videresendes formid-

lerne imellem hurtigst muligt.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler meddele en udsteder kontaktoplysninger

om den næste formidler i kæden af formidlere hurtigst muligt efter anmodning fra udstederen eller

fra en tredjepart udpeget af udstederen.

§ 52.

Personoplysninger om aktionærer må alene anvendes til identifikation af eksisterende aktionæ-

rer med henblik på opfyldelsen af bestemmelserne i §§ 51 og 53-56. Et fondsmæglerselskab må i sit

virke som formidler ikke opbevare personoplysningerne i mere end 12 måneder efter at være blevet

opmærksom på, at den pågældende er ophørt med at være aktionær, medmindre andet følger af anden

lovgivning.

Stk. 2.

Et fondsmæglerselskabs videregivelse af oplysninger om en aktionærs identitet, jf. § 51, i sit

virke som formidler betragtes ikke som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til en kon-

trakt eller øvrig lovgivning.

Formidleres videregivelse af oplysninger

§ 53.

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler hurtigst muligt videregive følgende oplys-

ninger fra udstederen til en aktionær eller til en tredjepart, som er udpeget af aktionæren:

1) oplysninger, som udsteder er forpligtet til at give en aktionær, jf. selskabslovens § 49 a, stk.

4, for at sætte aktionæren i stand til at udøve aktionærrettigheder, og som er rettet til alle

aktionærer med aktier i den pågældende klasse, eller

2) en meddelelse om, hvor på udsteders hjemmeside oplysningerne som nævnt i nr. 1 findes,

hvis oplysningerne er til rådighed for aktionærerne på udsteders hjemmeside.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, når en udsteder sender oplysningerne eller en meddelelse efter

stk. 1 direkte til alle sine aktionærer eller til en tredjepart udpeget af aktionærerne.

Stk. 3.

Når der er mere end ét fondsmæglerselskab i en kæde af formidlere, skal oplysningerne, jf.

stk. 1 og § 54, hurtigst muligt videregives formidlerne imellem, medmindre oplysningerne kan sendes

direkte af fondsmæglerselskabet til aktionæren eller til en tredjepart, som er udpeget af aktionæren.

§ 54.

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler hurtigst muligt videregive oplysninger om

aktionærens udøvelse af aktionærrettigheder til udsteder, når fondsmæglerselskabet har modtaget op-

lysningerne fra en aktionær.

Formidleres facilitering af udøvelse af aktionærrettigheder

§ 55.

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler facilitere udøvelsen af aktionærrettigheder,

herunder retten til deltagelse og stemmeafgivelse i forbindelse med generalforsamlinger, ved at

1) iværksætte de nødvendige ordninger, så en aktionær eller en tredjepart, som aktionæren har

udpeget, selv kan udøve rettighederne, eller

2) tilbyde at udøve aktionærrettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra en ak-

tionær og til fordel for aktionæren.

Stk. 2.

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler hurtigst muligt videregive elektroniske

bekræftelser om modtagelse af stemmer, registrering af stemmer, og om at stemmer er medtalt, som

fondsmæglerselskabet har modtaget fra en udsteder, til en aktionær eller til en tredjepart udpeget af

aktionæren.

Stk. 3.

Når der er mere end én formidler i en kæde af formidlere, skal de elektroniske bekræftelser

hurtigst muligt videregives imellem formidlerne, medmindre bekræftelsen kan sendes direkte til en

aktionær eller en tredjepart, som er udpeget af aktionæren.

Formidleres gebyrer

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 56.

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler særskilt for hver enkelt tjenesteydelse,

som leveres i henhold til bestemmelserne i §§ 51-55, offentliggøre størrelsen på eventuelle gebyrer.

Stk. 2.

Gebyrer, som et fondsmæglerselskab i sit virke som formidler opkræver af en aktionær, en

udsteder eller en anden formidler, skal være ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede i

forhold til de faktiske omkostninger, der er forbundet med leveringen af tjenesteydelserne.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab kan i sit virke som formidler alene differentiere mellem eventuelle

gebyrer, som opkræves i forbindelse med national eller grænseoverskridende udøvelse af rettigheder,

når gebyrerne er behørigt begrundede og afspejler udsving i de faktisk afholdte omkostninger i for-

bindelse med levering af disse tjenesteydelser.

Stk. 4.

Gebyrer opkræves hos den aktionær, udsteder eller formidler, der anmoder om en tjeneste-

ydelse.

Rådgivende stedfortræderes adfærdskodeks

§ 57.

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som rådgivende stedfortræder én gang om året offentligt

fremlægge en reference til et adfærdskodeks, som fondsmæglerselskabet anvender, og årligt ajourføre

rapporten om anvendelse af dette adfærdskodeks.

Stk. 2.

Anvender et fondsmæglerselskab i sit virke som rådgivende stedfortræder et adfærdskodeks,

men afviger fra en eller flere af kodeksets anbefalinger, skal fondsmæglerselskabet angive, hvilke

dele af kodekset der fraviges, fremlægge begrundelserne herfor og oplyse, hvilke alternative foran-

staltninger der eventuelt er truffet.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab, der i sit virke som stedfortrædende rådgiver ikke anvender et adfærds-

kodeks, skal fremlægge en klar og begrundet redegørelse for, hvorfor det er tilfældet.

Stk. 4.

De nævnte oplysninger i stk. 1-3 skal offentliggøres og stilles frit tilgængeligt på fondsmæg-

lerselskabets hjemmeside.

§ 58.

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som rådgivende stedfortræder én gang om året offentlig-

gøre følgende oplysninger om udarbejdelsen af fondsmæglerselskabets undersøgelser, rådgivning og

anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber:

1) De væsentligste kendetegn ved de metodologier og modeller, der anvendes.

2) De vigtigste informationskilder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3) De procedurer, der er indført for at sikre kvaliteten af undersøgelser, rådgivning og anbefa-

linger vedrørende stemmeafgivelse og af kvalifikationerne hos det berørte personale.

4) Om, og i givet fald hvordan, der tages hensyn til forholdene på det danske marked samt til

juridiske, reguleringsmæssige og selskabsspecifikke forhold.

5) De væsentligste elementer i de afstemningspolitikker, der anvendes for de enkelte markeder.

6) Om der føres dialog med de selskaber, som er genstand for den rådgivende stedfortræders

undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse, og med selskabets

interessenter og i givet fald omfanget og karakteren heraf.

7) Politik for forebyggelse og håndtering af potentielle interessekonflikter.

Stk. 2.

Oplysningerne efter stk. 1 skal offentliggøres på fondsmæglerselskabets hjemmeside og skal

som minimum være frit tilgængelige i tre år efter datoen for offentliggørelsen. Oplysningerne behøver

ikke at blive offentliggjort særskilt, hvis de fremlægges som en del af de oplysninger, som er nævnt

i § 101 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som rådgivende stedfortræder identificere og hurtigst

muligt give dennes kunder meddelelse om faktiske eller potentielle interessekonflikter og forretnings-

mæssige forbindelser, som kan påvirke udarbejdelsen af fondsmæglerselskabets undersøgelser, råd-

givning eller anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse, og de foranstaltninger, der er truffet for at

fjerne, begrænse eller håndtere faktiske eller potentielle interessekonflikter.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber, der virker som rådgivende

stedfortræder, men hverken har deres vedtægtsmæssige hjemsted eller deres hovedkontor i Den Eu-

ropæiske Union, men udfører aktiviteter gennem et forretningssted, som er beliggende i Unionen.

Afsnit IV

Ejerforhold samt styring og ledelse m.v.

Kapitel 8

Ejerforhold

Ansøgning om erhvervelser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 59.

Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse

med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel i et fondsmæg-

lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om god-

kendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel,

der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct.,

33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at fondsmægler-

selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden bliver en dattervirksomhed.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse fastsætte en frist for gen-

nemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge fristen.

Stk. 3.

Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter

stk. 1.

Vurdering

§ 60.

Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning efter § 59, stk. 1, sikre

hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af det fondsmæglerselskab eller den fondsmægler-

holdingvirksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen

til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol-

dingvirksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soli-

ditet i forhold til følgende:

1) Den påtænkte erhververs omdømme.

2) Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede fondsmæg-

lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.

3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, navnlig i forhold til arten af de forretninger, der

drives eller påtænkes drevet i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden,

hvori erhvervelsen påtænkes.

4) Om fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, hvor der påtænkes erhver-

vet en kvalificeret andel, fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den kon-

cern, som fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden eventuelt kommer til at

indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveks-

ling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal

fordeles mellem de kompetente myndigheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

5) Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at der vil ske hvid-

vask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i hvidvaskloven.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på

baggrund af kriterierne i stk. 1, er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke

en fornuftig og forsvarlig forvaltning af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe-

den, eller de oplysninger, den påtænkte erhverver har afgivet, efter Finanstilsynets vurdering ikke er

fyldestgørende.

Stk. 3.

I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til markedets økonomiske behov ikke

indgå.

Vurderingsperiode

§ 61.

Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen,

jf. § 59, stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af oplysninger efter stk. 3.

Stk. 2.

Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen

og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60

arbejdsdage til at foretage vurderingen efter § 60. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af an-

søgningen underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden

udløber.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden anmode om yderligere op-

lysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang, en sådan

anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen

og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden efter stk. 3, 3. pkt., med op til

10 arbejdsdage, hvis

1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivningen i et land uden for Den

Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller

2) den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at

udøve virksomhed omfattet af § 13, §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed eller § 3, nr. 2, i lov

om kapitalmarkeder i Danmark, et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 62.

Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skrift-

ligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom. Meddelelsen

skal ske inden for vurderingsperioden. Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at of-

fentliggøre begrundelsen for afslaget.

Stk. 2.

Giver Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt afslag på ansøgningen om den

påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt.

Afhændelse eller formindskelse af en kvalificeret andel

§ 63.

Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse

med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret andel eller formindske

en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, således at af-

hændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller

stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæg-

lerholdingvirksomheden ophører med at være vedkommende juridiske persons dattervirksomhed,

skal forinden skriftligt underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte

fremtidige kapitalandel.

Meddelelse om erhvervelser eller afhændelser

§ 64.

Når et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed får kendskab til erhvervel-

ser eller afhændelser af andele omfattet af § 59, stk. 1, eller § 63 skal fondsmæglerselskabet eller

fondsmæglerholdingvirksomheden uden ugrundet ophold give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal senest i februar måned hvert

år give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående

år ejede en kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, og om

størrelsen af disse andele.

Ophævelse af stemmeret og påbud om retningslinjer

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 65.

Opfylder kapitalejere, der er i besiddelse af kvalificerede andele i et fondsmæglerselskab eller

en fondsmæglerholdingvirksomhed, ikke kriterierne i § 60, stk. 1, kan Finanstilsynet ophæve den

stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde virksomheden at følge

bestemte retningslinjer.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller

juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 59, stk. 1, til forudgående ansøgning om

godkendelse. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhver-

velsen.

Stk. 3.

Har en fysisk eller juridisk person erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 59, stk. 1, uanset

at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet op-

hæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.

Stk. 4.

Finanstilsynet skal orientere det pågældende fondsmæglerselskab eller fondsmæglerholding-

virksomhed, når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten tilknyttet kapitalandele i fondsmæglersel-

skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden i medfør af stk. 1-3. Finanstilsynet skal endvidere ori-

entere fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, hvis kapitalandele igen tilde-

les fuld stemmeret i medfør af stk. 2, 2. pkt.

Stk. 5.

Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå.

Erhvervelser i udenlandske virksomheder

§ 66.

Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholding-

virksomheders direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et investeringsselskab eller

i en udenlandsk finansiel virksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, samt sådanne

forøgelser af den kvalificerede andel, som medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på

henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af henholdsvis stemmerettighederne eller selskabskapitalen,

eller at den udenlandske virksomhed bliver en dattervirksomhed. Underretningen skal indeholde op-

lysning om, i hvilket land virksomheden er etableret.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har en andel på mindst 10

pct. af en udenlandsk finansiel virksomhed, og som påtænker at mindske denne andel, således at den

falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive stør-

relsen af den påtænkte fremtidige andel.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Bliver den udenlandske virksomhed en dattervirksomhed af det danske fondsmæglerselskab

eller den danske fondsmæglerholdingvirksomhed, skal meddelelsen til Finanstilsynet indeholde føl-

gende oplysninger om dattervirksomheden:

1) I hvilket land dattervirksomheden påtænkes etableret.

2) En beskrivelse af dattervirksomhedens virksomhed, herunder oplysninger om organisation

og planlagte aktiviteter.

3) Dattervirksomhedens adresse.

4) Navnene på dattervirksomhedens ledelse.

Stk. 4.

Ved ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 3, skal fondsmæglerselskabet

eller fondsmæglerholdingvirksomheden give meddelelse til Finanstilsynet herom, inden ændringen

foretages. Bliver et fondsmæglerselskab eller fondsmæglerholdingvirksomhed bekendt med en æn-

dring, som fondsmæglerselskabet eller fondsmæglervirksomheden ikke på forhånd var bekendt med,

skal meddelelse herom gives til Finanstilsynet uden ugrundet ophold.

Kapitel 9

Ledelse

§ 67.

Bestyrelsen for et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal

1) fastlægge, hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter virksomheden skal udføre,

2) identificere og kvantificere virksomhedens væsentlige risici og fastlægge virksomhedens ri-

sikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor store risici virksomheden må påtage sig,

3) fastlægge politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af virksomhedens væsent-

lige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem

disse, og

4) fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i

kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer, jf. dog stk. 6.

Stk. 2.

Bestyrelsen for virksomheden skal på grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte

politikker give direktionen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde

1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre virksomheden,

2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner

direktionen kan foretage som led i sin stilling, og

4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om virk-

somhedens risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktionen og

om overholdelsen af de grænser, der er fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som virk-

somheden må påtage sig.

Stk. 3.

Bestyrelsen for virksomheden skal løbende tage stilling til, om virksomhedens risikoprofil og

politikker samt retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til virksomhedens forretnings-

mæssige aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsfor-

hold, som virksomhedens aktiviteter drives under.

Stk. 4.

Bestyrelsen for virksomheden skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i

overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direk-

tionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 5.

I virksomheder, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 80, påhviler pligten i stk.

1, nr. 4, nomineringsudvalget.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for et

fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed i medfør af stk. 1-4.

Forretningsorden for bestyrelsen

§ 68.

Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit

hverv.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forretningsordenens indhold.

Bestyrelsesmøder

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 69.

Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt, og skal

påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor

eller den interne revisionschef i et fondsmæglerselskab kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En

direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef har ret til at deltage i og udtale sig ved

bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne re-

visorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af

sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten.

Stk. 2.

Eksterne revisorer eller den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behand-

ling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3.

Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilste-

deværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revi-

sionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Bestyrelsen eller direktionens tegningsret

§ 70.

Den tegningsret, som tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen efter selskabslo-

ven, kan kun udøves af mindst to i forening.

Underrepræsenterede køn i ledelsen

§ 71.

I fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har finansielle instrumenter

optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union, eller i et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500

mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og

2) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

For virksomheder omfattet af stk. 1, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at

der opstilles måltal og udarbejdes en politik, for koncernen som helhed.

Stk. 3.

En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en

politik, hvis modervirksomheden opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 4.

Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan

undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige

ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Stk. 5.

Er en virksomhed både omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig

sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder, har denne bestemmelse forrang.

Stk. 6.

I virksomheder, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 80, påhviler pligten i stk.

1, nr. 1, nomineringsudvalget.

Indkaldelse til generalforsamling

§ 72.

Indkaldelse til generalforsamling i et fondsmæglerselskab skal være offentligt tilgængelig og i

overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlin-

gerne.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber, som er 100 pct. ejet af én finansiel virksomhed

efter lov om finansiel virksomhed eller flere finansielle virksomheder i samme koncern.

Stk. 3.

Fristen for indkaldelse til en generalforsamling med henblik på at foretage en kapitalforhøjelse

kan forkortes til 10 dage, hvis Finanstilsynet har vurderet, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse

til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og

-aktiviteter, er underlagt reglerne i kapitel 20, og fondsmæglerselskabet vurderer, at kapitalforhøjel-

sen er nødvendig for at forhindre, at fondsmæglerselskabet bliver nødlidende. Forkortelsen af indkal-

delsesfristen kan dog kun foretages, hvis generalforsamlingen med to tredjedele af de afgivne stem-

mer ændrer vedtægten til at indeholde denne mulighed.

Stk. 4.

Selskabslovens §§ 84 og 90 og tidsfrister i selskabslovens §§ 94, 98 og 99 finder ikke anven-

delse på generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder indkaldt i overensstemmelse med stk. 3.

§ 73.

Finanstilsynet udøver for fondsmæglersselskaber de beføjelser, der er tillagt Erhvervsstyrelsen

i henhold til § 93, stk. 2 og 3, i selskabsloven.

Etablering af et repræsentantskab

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 74.

Der kan etableres et repræsentantskab til varetagelse af bestemte opgaver, som er angivet i

vedtægterne, herunder valg af bestyrelse. Repræsentantskabets medlemmer er med hensyn til vareta-

gelsen af deres hverv undergivet samme ansvar som bestyrelsen.

Egnet- og hæderlighedskrav

§ 75.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab

1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller

stillingen,

2) skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrække-

lig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,

3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning

eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende

ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,

4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller

gældssanering,

5) må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som medlemmet ejer, del-

tager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre fondsmægler-

selskabet tab eller risiko for tab og

6) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke vil

varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 2.

Medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab skal meddele Finans-

tilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i fondsmægler-

selskabets ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-6, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Stk. 3.

Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at påse overholdelsen af stk. 1.

Stk. 4.

Stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen

og direktionen i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed.

Afsat tid til varetagelse af ledelseshverv

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 76.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab skal afsætte tilstrækkelig

tid til at varetage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem i det pågældende fondsmæglersel-

skab. Ledelsesmedlemmet skal løbende vurdere, om den pågældende har afsat tilstrækkelig tid til at

varetage sit hverv. Vurderingen skal inddrage fondsmæglerselskabets størrelse, organisation og kom-

pleksitet.

Introduktions- og efteruddannelseskurser til ledelsesmedlemmer

§ 77.

Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have personalemæssige og

økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions-

og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.

Bestyrelsens kollektive egnethed

§ 78.

Bestyrelsen for et fondsmæglerselskab skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv

viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå fondsmæglerselskabets aktiviteter og de her-

med forbundne risici.

Uforenelige hverv

§ 79.

Hvervet som bestyrelsesmedlem eller som medlem af repræsentantskabet i et fondsmæglersel-

skab kan ikke forenes med stillingen som direktør i det pågældende fondsmæglerselskab. Dog kan

bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af re-

præsentantskabet som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte

organer.

Stk. 2.

Hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som be-

styrelsesmedlem.

Nomineringsudvalg

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 80.

Et fondsmæglerselskab skal nedsætte et nomineringsudvalg, hvis virksomhedens værdi af ba-

lanceførte og ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro eller derover i den fireårs-

periode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Et fondsmæglerselskab er ikke forpligtet til at nedsætte et nomineringsudvalg, hvis fondsmæg-

lerselskabet opfylder betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet

fondsmæglerselskab.

Stk. 3.

Formanden og de øvrige medlemmer af nomineringsudvalget skal være medlem af bestyrelsen

i det pågældende fondsmæglerselskab.

Stk. 4.

Nomineringsudvalget skal forestå følgende:

1) Foreslå kandidater til valg til bestyrelsen.

2) Opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en po-

litik for, hvordan måltallet opnås.

3) Fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i

kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.

4) Løbende og mindst én gang årligt vurdere bestyrelsens størrelse, struktur, sammensætning og

resultater i forhold til de opgaver, der skal varetages, og rapportere og fremsætte anbefalinger

til eventuelle ændringer herom til den samlede bestyrelse.

5) Løbende og mindst én gang årligt vurdere, om den samlede bestyrelse har den fornødne kom-

bination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring, og om det enkelte medlem

lever op til kravene i § 75, og rapportere og fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer

herom til den samlede bestyrelse.

6) Løbende gennemgå bestyrelsens politik for udvælgelse og udnævnelse af medlemmer af di-

rektionen, hvis en sådan politik er udarbejdet, og fremsætte anbefalinger til bestyrelsen herom.

Stk. 5.

Foreslår nomineringsudvalget kandidater valgt til bestyrelsen, skal nomineringsudvalget udar-

bejde en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer, der kræves til den bestemte post, og angive

den tid, der forventes at skulle afsættes hertil.

Stk. 6.

Nomineringsudvalget skal løbende sikre, at bestyrelsens beslutningstagning ikke domineres af

en enkelt person eller af en lille gruppe personer på en måde, der skader det pågældende fondsmæg-

lerselskabs interesser som helhed.

Stk. 7.

Nomineringsudvalget skal have mulighed for at udnytte alle de ressourcer, som udvalget skøn-

ner nødvendige, herunder ekstern rådgivning, og det pågældende fondsmæglerselskab skal sikre, at

nomineringsudvalget har tilstrækkelige økonomiske ressourcer hertil.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Risikoudvalg

§ 81.

Et fondsmæglerselskab skal nedsætte et risikoudvalg, hvis fondsmæglerselskabets værdi af ba-

lanceførte og ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro eller derover i den fireårs-

periode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Et fondsmæglerselskab er ikke forpligtet til at nedsætte et risikoudvalg, hvis fondsmæglersel-

skabet opfylder betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fonds-

mæglerselskab.

Stk. 3.

Formanden og de øvrige medlemmer af risikoudvalget skal være medlem af bestyrelsen i det

pågældende fondsmæglerselskab og skal have den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og

kompetencer til at forstå og overvåge fondsmæglerselskabets risici.

Stk. 4.

Risikoudvalget skal forestå følgende:

1) Rådgive bestyrelsen om fondsmæglerselskabets overordnede nuværende og fremtidige risi-

koprofil og -strategi.

2) Bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implementeres korrekt i organisa-

tionen.

3) Vurdere, om de finansielle produkter og tjenesteydelser, som fondsmæglerselskabet handler

med, er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets forretningsmodel og risikoprofil,

herunder om indtjeningen på produkterne og tjenesteydelserne afspejler risiciene herved, og

udarbejde forslag til afhjælpning, hvis produkterne eller tjenesteydelserne og indtjeningen

herved ikke er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets forretningsmodel og risiko-

profil.

4) Vurdere, om incitamenterne ved fondsmæglerselskabets aflønningsstruktur tager højde for

fondsmæglerselskabets risici, kapital og likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og

tidspunkterne herfor.

Stk. 5.

Risikoudvalget skal have adgang til information om fondsmæglerselskabets risici, herunder

hos risikostyringsfunktionen, og mulighed for at anvende ekstern rådgivning i det omfang, det er

nødvendigt og relevant.

Stk. 6.

Risikoudvalget skal løbende vurdere og beslutte typen, mængden og frekvensen af information

fra det pågældende fondsmæglerselskab, der skal tilgå udvalget.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Interessekonflikter

§ 82.

En direktør i et fondsmæglerselskab må ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem

fondsmæglerselskabet og sig selv eller aftale mellem fondsmæglerselskabet og tredjemand, hvori di-

rektøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondsmæglerselskabets.

§ 83.

Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fondsmæglersel-

skab, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og fondsmæglersel-

skabets interesser, må ikke for egen regning eller gennem virksomheder, de kontrollerer,

1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af finansielle instrumenter, når

de købte finansielle instrumenter stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er

risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i danske UCITS kapitalforeninger og udenlandske

investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger

m.v., med henblik på salg af disse tidligere end seks måneder efter erhvervelsen eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med hen-

blik på andet end betaling for køb af finansielle instrumenter, varer eller tjenesteydelser eller

køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2.

Personer og ansatte omfattet af stk. 1 må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver

virksomhed efter stk. 1. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber,

realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber samt andele i danske UCITS, kapitalforeninger og

udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforenin-

ger m.v.

Stk. 3.

Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de instrumenter,

der er nævnt i 2. pkt. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af

aktier i fondsmæglerselskabet eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed, og som den på-

gældende modtager som led i sin aflønning. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er

erhvervet ved udnyttelse af de instrumenter, der er nævnt i 2. pkt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 84.

Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter

mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet.

Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 254, stk. 1, finder

først anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende er blevet vidende herom.

§ 85.

Bestyrelsen skal udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i § 83, stk.

1, og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 2.

Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå retningslinjerne og i revisionsprotokol-

latet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fun-

geret hensigtsmæssigt, og om fondsmæglerselskabets kontrolprocedurer har givet anledning til be-

mærkninger. Føres der ikke en revisionsprotokol, skal ekstern revisions oplysninger fremgå af anden

tilsvarende dokumentation.

§ 86.

Bestyrelsen i et fondsmæglerselskab kan fremsætte anmodning til et kontoførende institut om,

at dette skal give fondsmæglerselskabets eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter

samt udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af § 83, stk. 1.

§ 87.

Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset §§ 83-86 ikke have økonomiske interesser

i det fondsmæglerselskab eller den koncern, som de er ansat i.

Forbud mod eksponering eller sikkerhedsstillelse

§ 88.

Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et

fondsmæglerselskab ikke bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i fondsmæglerselskabet eller

2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte personkreds er direkte eller indirekte besidder af en

kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør.

Stk. 2.

Eksponeringer omfattet af stk. 1 skal bevilges i henhold til fondsmæglerselskabets sædvanlige

forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondsmæglerselskabets eksterne revisor skal i

revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er op-

fyldt. Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen fremgå af anden tilsvarende dokumenta-

tion.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Direktionen og bestyrelsen skal hver især overvåge forsvarligheden og forløbet af eksponerin-

gerne.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 gælder også eksponeringer mod personer, der er knyttet til direktører ved

ægteskab, samliv i mindst to år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og

med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5.

Et fondsmæglerselskab eller virksomheder inden for samme koncern må ikke bevilge ekspo-

nering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den interne revisions- eller

vicerevisionschef.

Generelle regler om ledelsens andre hverv

§ 89.

Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fondsmæglersel-

skab, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som

bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervs-

virksomhed end fondsmæglerselskabet, jf. dog § 156, stk. 9 og 10. Straffebestemmelsen i § 254, stk.

1, finder først anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende er blevet vidende herom.

Stk. 2.

Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

§ 90.

Ansatte i et fondsmæglerselskab, der ikke er omfattet af § 89, stk. 1, og for hvilke der er en

væsentlig risiko for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, kan ikke uden di-

rektionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem,

funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end

fondsmæglerselskabet. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen. Straffebestem-

melsen i § 254, stk. 1, finder først anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende er blevet vidende

herom.

Stk. 2.

Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter

mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse.

Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 91.

Tilladelse efter § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1, kan kun gives, hvis fondsmæglerselskabet eller

virksomheder, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, ikke har eller påtager sig ekspone-

ringer mod de i § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1, nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der

indgår i koncern med disse virksomheder. Dette gælder dog ikke eksponeringer i form af kapitalan-

dele, eksponeringer mod de virksomheder, der er nævnt i stk. 2, samt eksponeringer mod erhvervs-

virksomheder, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet.

Stk. 2.

Eksponeringsforbuddet finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for

følgende virksomheder og fonde m.v.:

1) Danmarks Skibskredit A/S.

2) Banker og Sparekassers Ungdomskontakt.

3) LR Realkredit A/S.

4) Bornholms Erhvervsfond.

5) Grønlandsbanken A/S.

6) NASDAQ OMX Stockholm AB.

7) NASDAQ OMX Helsinki Oy.

8) IFU

–

Investeringsfonden for Udviklingslande.

9) IØ

–

Investeringsfonden for Østlandene.

10) Landbrugets FinansieringsBank A/S.

11) Bankernes Kontantservice A/S.

12) Fundcollect A/S.

13) Fundconnect A/S.

14) DLR Kredit A/S.

15) Regulerede markeder.

16) Clearingcentraler.

17) Værdipapircentraler.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1.

§ 92.

Fondsmæglerselskaber skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som

bestyrelsen har godkendt i henhold til § 89.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 93.

Den eksterne revision skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring

om, hvorvidt fondsmæglerselskabet har eksponering med erhvervsvirksomheder omfattet af § 89, stk.

1, og § 90, stk. 1. Føres der ikke en revisionsprotokol, skal ekstern revisions erklæring fremgå af

anden tilsvarende dokumentation.

Kapitel 10

Styring og indretning

Virksomhedsstyring

§ 94.

Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive former for

virksomhedsstyring, herunder

1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvars-

fordeling,

2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,

4) effektive procedurer til at identificere, måle, styre, overvåge og rapportere om de risici, som

virksomheden er eller kan blive udsat for, eller risici som virksomheden udgør eller kan ud-

gøre for andre,

5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hen-

sigtsmæssig anvendelse af disse,

6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og fore-

byggelse af interessekonflikter,

7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,

8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som et fondsmæglersel-

skab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomheds-

styring i overensstemmelse med stk. 1.

Organisatoriske krav

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 95.

Et fondsmæglerselskab skal opfylde kravene i § 94, stk. 1, og træffe de nødvendige forholds-

regler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i sin virksomhed som værdipapirhandler og an-

vende ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil.

Stk. 2.

Et fondsmæglerselskab skal

1) have passende regler og procedurer for transaktioner med instrumenter omfattet af bilag 2,

som omfatter selskabets ledelse, ansatte og tilknyttede agenter,

2) have effektive procedurer med henblik på at træffe rimelige foranstaltninger for at hindre in-

teressekonflikter, der kan skade kundernes interesser,

3) sikre kundernes ejendomsret til deres midler og de instrumenter, der er omfattet af bilag 2,

4) beskytte kundernes rettigheder og må ikke uden udtrykkeligt samtykke disponere over deres

midler og instrumenter og

5) føre og opbevare fyldestgørende lister over alle udførte tjenesteydelser og transaktioner i

mindst fem år efter, at tjenesteydelsen er udført, henholdsvis transaktionen er gennemført.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab kan opbevare kunders instrumenter i samme depot (samledepot), hvis

fondsmæglerselskabet har informeret den enkelte kunde om retsvirkningerne heraf, og kunden har

givet samtykke hertil. Fondsmæglerselskabet skal føre et register, hvoraf de enkelte kunders ejerfor-

hold til de registrerede instrumenter klart fremgår. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde give tilladelse

til, at kunders og et fondsmæglerselskabs egne instrumenter opbevares i samme depot. Finanstilsynet

kan fratage et fondsmæglerselskab retten til at føre et samledepot.

Stk. 4.

I tilfælde af et fondsmæglerselskabs konkurs, rekonstruktionsbehandling eller lignende kan

den enkelte kunde på grundlag af det i stk. 3, 2. pkt., anførte register udtage sine instrumenter af et

samledepot, hvis der ikke forinden er tvist om kundens ejendomsret.

Stk. 5.

Stk. 2, nr. 1, 2 og 5, finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber, der sælger, råd-

giver om eller er formidlere af strukturerede indlån.

Stk. 6.

Stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på Danmarks Nationalbank og Statens Admini-

stration med de fornødne tilpasninger.

Stk. 7.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.

Procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 96.

Et fondsmæglerselskab skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og

tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af

disse.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kravene til effektive produktgodkendelsespro-

cedurer.

Outsourcing

§ 97.

Et fondsmæglerselskab kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som fonds-

mæglerselskabet ellers selv ville udføre, til en leverandør.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at et fondsmæglerselskabs outsourcing skal bringes til

ophør inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis fondsmæglerselskabers eller dennes parter ikke

opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 3.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende

1) fondsmæglerselskabers ledelsesordninger, ansvar, risikostyring, overvågning, kontrol og rap-

portering i tilknytning til outsourcing til en leverandør, herunder leverandørens videreoutsour-

cing,

2) fondsmæglerselskabers interne retningslinjer for outsourcing,

3) fondsmæglerselskabers håndtering af interessekonflikter i forbindelse med outsourcing,

4) krav, som fondsmæglerselskaber som minimum skal sikre at leverandører eller underleveran-

dører til enhver tid skal opfylde, herunder også adgangs-, oplysnings og revisionsrettigheder

hos leverandører og underleverandører,

5) krav til indholdet af kontrakten,

6) outsourcing på koncern- og delkoncernniveau og

7) fondsmæglerselskabers pligt til at underrette Finanstilsynet om outsourcing.

Genopretningsplaner

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 98.

Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, jf. dog § 99, skal udarbejde og vedli-

geholde en genopretningsplan. Genopretningsplanen skal godkendes af fondsmæglerselskabets be-

styrelse og indeholde

1) passende kriterier og procedurer, der sikrer rettidig gennemførelse af de tiltag, som fonds-

mæglerselskabet vurderer, der skal træffes for at genoprette den finansielle situation i fonds-

mæglerselskabet, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring af denne,

2) et bredt udvalg af genopretningsmodeller og

3) en række scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, der er relevante for

fondsmæglerselskabet, og passende reaktioner herpå.

Stk. 2.

Genopretningsplan skal indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet har fra modtagelsen af gen-

opretningsplanen seks måneder til at foretage en vurdering af genopretningsplanen. Finanstilsynet

kan, når det er relevant, forelægge genopretningsplanen for eventuelle kompetente myndigheder i

andre lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, hvor væsentlige filialer er beliggende.

Stk. 3.

Finanstilsynet skal forelægge genopretningsplanen for Finansiel Stabilitet, som kan komme

med anbefalinger til Finanstilsynet til genopretningsplanens indhold.

Stk. 4.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om krav til genopretningsplanernes indhold, herunder

regler om kritiske funktioner, scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress samt om

vedligeholdelse og frister for indsendelse af genopretningsplaner.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Koncerngenopretningsplaner

§ 99.

I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er beliggende i Danmark, og hvor modervirk-

somheden er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i

bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og

–aktiviteter,

eller en fondsmæglerholding-

virksomhed med mindst én dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at

yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -

aktiviteter, skal modervirksomheden udarbejde og vedligeholde en koncerngenopretningsplan, jf. dog

stk. 2. Det skal af koncerngenopretningsplanen fremgå, hvilke tiltag modervirksomheden vurderer

der skal træffes for at genoprette den finansielle situation i modervirksomheden og i hver enkelt dat-

tervirksomhed, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring af den finansielle situation i en eller

flere af virksomhederne i koncernen. § 98, stk. 1 og 2, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende

anvendelse på den øverste modervirksomhed og for koncerngenopretningsplanen.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan påbyde, at der for hver enkelt dattervirksomhed, som er et fondsmæglersel-

skab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte

investeringsservice og -aktiviteter, skal udarbejdes en genopretningsplan i henhold til § 98.

Stk. 3.

Finanstilsynet fremsender koncerngenopretningsplaner udarbejdet i henhold til stk. 1 til

1) de kompetente myndigheder, der er en del af tilsynskollegiet,

2) Finansiel Stabilitet eller den myndighed i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlig for afvikling

af koncernen, og

3) Finansiel Stabilitet eller en myndighed i det land inden for Den Europæiske Union eller i

lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlig for

afvikling af en dattervirksomhed.

Stk. 4.

Med henblik på at træffe en fælles beslutning vurderer Finanstilsynet i samarbejde med de

myndigheder, der er nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2, koncerngenopretningsplanen, herunder om planen

opfylder betingelserne i stk. 1, jf. § 98, stk. 1 og 2, fremsatte krav. De myndigheder, der er nævnt i

stk. 3, nr. 2 og 3, kan komme med anbefalinger til Finanstilsynet om koncerngenopretningsplanens

indhold.

Stk. 5.

Er der ikke truffet en fælles beslutning inden for fire måneder efter Finanstilsynets fremsen-

delse af koncerngenopretningsplanen eller om reaktioner i medfør af § 100, stk. 2, træffer Finanstil-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

synet selv beslutning herom. Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed, Finansiel Sta-

bilitet og de myndigheder, der er nævnt i stk. 3, om denne beslutning. Har en af myndighederne

indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet træffe beslutning i

overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Stk. 6.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om krav til koncerngenopretningsplanernes indhold,

herunder regler om kritiske funktioner, scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress

samt om vedligeholdelse og frister for indsendelse af koncerngenopretningsplaner.

Finanstilsynets vurdering af genopretnings- og koncerngenopretningsplaner

§ 100.

Finanstilsynet underretter fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden for koncernen, hvis

Finanstilsynet vurderer, at genopretningsplanen eller koncerngenopretningsplanen har væsentlige

mangler, eller at der er væsentlige hindringer for dens iværksættelse. Fondsmæglerselskabet eller

modervirksomheden for koncernen skal senest to måneder efter underretningen forelægge en revide-

ret plan for Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlænge fristen med op til en måned.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan, hvis fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden for koncernen ikke

inden for den fastsatte frist forelægger en revideret plan, eller hvis den reviderede plan ikke i til-

strækkelig grad afhjælper de mangler og hindringer, som Finanstilsynet har påpeget, påbyde fonds-

mæglerselskabet eller modervirksomheden for koncernen at

1) nedbringe fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens risikoprofil, herunder likvidi-

tetsrisikoen,

2) muliggøre rettidige rekapitaliseringstiltag,

3) revidere virksomhedens strategi og struktur,

4) foretage ændringer af finansieringsstrategien for at forbedre de centrale forretningsområders

og kritiske funktioners modstandsdygtighed og

5) foretage ændringer i fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens ledelsesstruktur.

Anonyme indberetninger til fondsmæglerselskaber

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 101.

Et fondsmæglerselskab skal have en ordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og

selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regu-

lering begået af fondsmæglerselskabet, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i fonds-

mæglerselskabet. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt. Fondsmæglerselskabet

skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan fondsmæg-

lersleskabet har fulgt op på indberetningerne.

Stk. 2.

Ordningen i stk. 1 kan etableres via en kollektiv overenskomst.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer,

at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning.

§ 102.

Et fondsmæglerselskab må ikke udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behand-

ling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet

fondsmæglerselskabets overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til

Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden. Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og

udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.

Stk. 2.

Ansatte eller tidligere ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan til-

kendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes eller

den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte eller den tidligere ansatte.

§ 103.

Indgår en ansat eller en tidligere ansat og et fondsmæglerselskab en aftale om en tavsheds-

klausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette

oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offent-

lige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 er den ansatte eller tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger

om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndighe-

der, selv om et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte eller tidligere ansatte og fonds-

mæglerselskabet. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 101.

Oplysningspligt over for Finanstilsynet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 104.

Et fondsmæglerselskab skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af

afgørende betydning for fondsmæglerselskabets fortsatte drift. Fondsmæglerselskabet skal hurtigst

muligt meddele Finanstilsynet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn.

Stk. 2.

Tilsvarende gælder det enkelte medlem af bestyrelsen og en direktør i et fondsmæglerselskab.

Stk. 3.

Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion og den eksterne revision skal

straks meddele til Finanstilsynet, hvis den pågældende formoder, at fondsmæglerselskabet ikke op-

fylder et af følgende krav:

1) Det individuelle solvensbehov efter § 118.

2) Kapitalgrundlagskravet efter artikel 11 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglersselskaber og fondsmæglerholdingvirk-

somheder om forhold i dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber.

Offentliggørelse

§ 104 a.

Fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne som små og ikke indbyrdes for-

bundne, og som har filialer i et andet land i eller uden for Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal på årsbasis offentliggøre følgende

oplysninger pr. land uden for og inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område:

1) Filialens beliggenhed, des navn og aktiviteternes art

2) Omsætning

3) Antal ansatte i fuldtidsækvivalenter

4) Resultat før skat

5) Skat af resultatet

6) Modtagne offentlige indskud

Stk. 2.

Oplysningerne skal revideres af fondsmæglerselskabets revisorer og skal offentliggøres som

bilag til årsrapporten, jf. § 151.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 105.

Finanstilsynet kan bestemme, at fondsmæglerselskabers offentliggørelse af oplysninger i hen-

hold til artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019

om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber skal ske med en anden frekvens end én gang årligt,

og at bestemte medier og steder bruges til disse offentliggørelser.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan bestemme, at modervirksomheder én gang om året offentliggør en beskri-

velse af deres juridiske struktur og fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur og organisato-

riske struktur.

Kapitel 11

Aflønning

Skriftlig lønpolitik

§ 106.

Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik,

der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Virksomhedens lønpo-

litik skal være kønsneutral.

Stk. 2.

Virksomhedens øverste organ skal godkende virksomhedens lønpolitik.

Stk. 3.

I et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal formanden for besty-

relsen i sin beretning for virksomhedens øverste organ redegøre for aflønningen af virksomhedens

bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående

regnskabsår og om den forventede aflønning i indeværende og det kommende regnskabsår.

Stk. 4.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal i årsrapporten offentliggøre

det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende som

led i dette hverv har optjent fra virksomheden i det pågældende regnskabsår, og som vedkommende

i samme regnskabsår har optjent som medlem af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed inden

for samme koncern.

Aflønning af ledelsen og ansatte

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 107.

Fondsmæglerselskaber skal sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med

virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, herunder virksomhedens for-

pligtelser i medfør af § 45, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 45, stk. 2, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskaber må ikke indføre aflønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger,

som kan give en tilskyndelse for dets ansatte til at anbefale et bestemt finansielt instrument til en

detailkunde, når fondsmæglerselskabet kunne tilbyde et andet finansielt instrument, der ville dække

den pågældende kundes behov bedre.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på forhold omfattet af kollektiv overenskomst.

§ 108.

Ved fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders aflønning af bestyrelsen,

direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil

eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, skal virksomheden sikre, at følgende er opfyldt:

1) De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direktionen må på tidspunktet for

beregningen af den variable løn højst udgøre 50 pct. enten af honoraret eller af den faste

grundløn inklusive pension, jf. dog § 109, stk. 1.

2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virk-

somhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, må på tidspunktet

for beregningen af den variable løn højst udgøre 100 pct. af den faste grundløn, inklusive

pension.

3) Virksomhedens øverste organ kan dog beslutte, at de variable løndele til andre ansatte,

hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver,

som virksomheden forvalter kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn, inklusive

pension, forudsat at følgende krav opfyldes:

a) Virksomheden skal senest ved indkaldelse til det øverste organs forsamling orien-

tere det øverste organ om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et højere

maksimalt loft.

b) Det øverste organ skal tage beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft

på baggrund af en detaljeret anbefaling fra virksomheden, der begrunder indstil-

lingen herom, herunder antallet af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det nye

foreslåede maksimale loft og den forventede indvirkning på virksomhedens mu-

lighed for at bevare et sundt kapitalgrundlag. Kapitalejerne skal modtage anbefa-

lingen senest samtidig med indkaldelsen til det øverste organs forsamling.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

c) Virksomheden skal senest samtidig med formidling af anbefalingen til kapital-

ejerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen til kapitalejerne, her-

under det foreslåede højere maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Virk-

somheden skal på anmodning fra Finanstilsynet godtgøre, at det foreslåede højere

maksimale loft ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser efter Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om til-

synsmæssige krav til investeringsselskaber, loven og bekendtgørelser udstedt i

medfør af § 111, stk. 3.

d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft skal tiltrædes af virksom-

hedens øverste organ med mindst 66 pct. af de afgivne stemmer, forudsat at mindst

50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen.

Er mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele repræsenteret på for-

samlingen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En

ansat, som er kapitalejer i virksomheden, må ikke deltage i afstemningen herom

på det øverste organs forsamling, hvis den ansatte har en væsentlig interesse i be-

slutningen, der kan være stridende mod virksomhedens interesse.

e) Virksomheden skal senest otte dage efter det øverste organs forsamling informere

Finanstilsynet om det øverste organs beslutning, herunder om størrelsen af et even-

tuelt besluttet højere maksimalt loft.

4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-

tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal på tidspunktet for

beregningen af den variable løn bestå af en balance af aktier eller tilsvarende ejerskabsin-

teresser, aktielignende instrumenter eller tilsvarende ikke-likvide instrumenter, der afspej-

ler instrumenterne i de forvaltede porteføljer. Virksomheden kan anvende hybride kerne-

kapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller andre instrumenter, der

kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende

grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formo-

des at fortsætte. Hvis virksomheden ikke udsteder sådanne instrumenter kan Finanstilsy-

net godkende alternative ordninger, der opfylder samme formål. Fondsmæglerselskaber,

der har tilladelse til udførelse af ordrer og skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, afsnit

A, nr. 2 og 4, skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende instrumenter som

reguleret i artikel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller andre instrumenter, der

kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende

grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formo-

des at fortsætte. Instrumenterne kan udstedes i virksomheden eller dennes modervirksom-

hed, der ejer virksomheden fuldt ud.

5) Virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct., eller ved større beløb mindst 60 pct., af en

variabel løndel skal ske over en periode på mindst fire år med påbegyndelse et år efter

beregningstidspunktet, dog for bestyrelsen og direktionen mindst fem år. Udbetalingen

skal ske med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af

perioden.

6) Virksomheden kan undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvis, hvis virksom-

heden på tidspunktet for udbetaling af den variable løndel ikke overholder kapitalkravet

eller solvenskravet i §§ 118 og 119 samt artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investe-

ringsselskaber, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.

7) Virksomheden udbetaler ikke variabel løn til bestyrelsen og direktionen, hvis virksomhe-

den i den periode, som aftalen om den variable løn vedrører, og indtil tidspunktet for be-

regningen heraf, får en frist fra Finanstilsynet efter § 162, stk. 1 eller 3, om opfyldelse af

solvenskravet.

Stk. 2.

For bestyrelsen og direktionen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder

må aktieoptioner eller lignende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af henholdsvis honoraret og den

faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for beregningen heraf.

Stk. 3.

Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at aktier og instru-

menter m.v., der overdrages til bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-

sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter,

som en del af den variable løn omfattet af stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en

passende periode, samt at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knytter sig

til disse aktier og instrumenter m.v.

Stk. 4.

Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at udbetaling af ud-

skudte variable løndele efter stk. 1, nr. 5, til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter

har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden for-

valter, er betinget af følgende:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

1) De kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den variable løndel, er fortsat opfyldt

på udbetalingstidspunktet,

2) Den pågældende har efterlevet kravene til egnethed og hæderlighed og har ikke deltaget i

eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden

3) Virksomhedens økonomiske situation er ikke væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for

beregningen af den variable løndel.

Stk. 5.

Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at bestyrelsen, di-

rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil

eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, og som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den

variable løn helt eller delvis, hvis den variable løn er udbetalt på grundlag af oplysninger om resulta-

ter, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro.

Stk. 6.

Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at hvis bestyrelsen,

direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil

eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, tildeles en pensionsydelse, som helt eller delvis kan

sidestilles med variable løndele, skal virksomheden, hvis modtageren forlader virksomheden inden

pensionstidspunktet, beholde denne del af pensionsydelsen i fem år i form af instrumenter omfattet

af stk. 1, nr. 4. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 1. pkt. nævnte tilfælde. Er modtageren

medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomheden ved pensionsalderen, skal virksomheden udbetale

den variable del af pensionsydelsen til modtageren i form af instrumenter omfattet af stk. 1, nr. 4,

uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode på fem år. Stk. 5 finder tilsvarende anven-

delse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.

Stk. 7.

For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1-

6 kun anvendelse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat i over-

enskomsten.

Aflønning ved statsstøtte

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 109.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der modtager statsstøtte eller

har fået tilsagn om statsstøtte, må ikke tildele eller udbetale variabel løn til medlemmer af bestyrelsen

og direktionen.

Stk. 2.

Der må ikke igangsættes nye aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger for bestyrelsen

eller direktionen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der modtager eller

har fået tilsagn om statsstøtte.

Stk. 3.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der modtager statsstøtte eller

har fået tilsagn om statsstøtte, skal begrænse den variable løn til andre ansatte end medlemmer af

bestyrelse og direktion til en del af nettoindtægterne, hvis udbetalingen af variabel løn ellers vil være

uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag og rettidigt ophør af statsstøtte.

Stk. 4.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der modtager eller har fået til-

sagn om statsstøtte, skal i deres lønpolitik fastsætte en nærmere angiven grænse, set i forhold til virk-

somhedens nettoindtægter, for den samlede tildeling af variabel løn til andre ansatte end medlemmer

af bestyrelse og direktion, hvis udbetalingen af variabel løn er uforenelig med opretholdelse af et

robust kapitalgrundlag og rettidigt ophør af statsstøtte.

Aflønningsudvalg

§ 110.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, hvis værdi af balanceførte og

ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør 750 mio. kr. eller derover i den fireårsperiode, der ligger

umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår, skal nedsætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

I koncerner med flere virksomheder, som efter stk. 1 har pligt til at nedsætte et aflønningsud-

valg, kan der nedsættes et fælles aflønningsudvalg for disse virksomheder i koncernen eller en del

heraf. Aflønningsudvalget skal organisatorisk placeres i en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet,

bortset fra i en fondsmæglerholdingvirksomhed, og skal nedsættes i en virksomhed, der er moder-

virksomhed for de øvrige virksomheder, som udvalget er nedsat for.

Stk. 3.

Formanden samt medlemmerne af aflønningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i den

virksomhed, som nedsætter aflønningsudvalget, eller af bestyrelser i virksomheder, der i medfør af

stk. 2 har et fælles aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget skal sammensættes, så medlemmerne har

den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksom-

hedens lønpolitik og -praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpasning

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

af virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens risikoprofil og forvaltning af kapital og likvi-

ditet, og er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhedens afløn-

ning, herunder lønpolitik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse med § 106, stk. 1, §§

107-109, og regler udstedt i medfør af § 111. Aflønningsudvalget skal have en ligelig kønsfordeling.

Stk. 4.

Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger om

aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhe-

dens risikostyring, og i den forbindelse forestå følgende:

1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om udformning af virksomhedens lønpolitik, bi-

stå bestyrelsen med at påse overholdelsen af virksomhedens lønpolitik i praksis og vurdere,

om virksomhedens lønpolitik er opdateret, herunder hvis nødvendigt komme med forslag til

opdateringer af lønpolitikken.

2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne forelagt for generalforsamlingen om virk-

somhedens lønpolitik og -praksis samt oplysningerne efter § 108, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er

tilstrækkelige.

3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens processer og systemer er tilstrækkelige

og tager højde for virksomhedens risici, herunder risici forbundet med forvaltning af kapital

og likviditet, i forhold til virksomhedens aflønningsstruktur, og sikre, at virksomhedens løn-

politik og -praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring

og er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og

langsigtede interesser.

4) Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og forretningsenhedernes samlede resultater

og sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dannet grundlag for be-

regningen af variabel løn til virksomhedens medlemmer af bestyrelsen og direktionen og an-

dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, fortsat er

opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 108, stk. 4.

5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4,

for at teste, om betingelserne i § 108, stk. 4, er opfyldt.

6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funkti-

oner inddrages, i det omfang det er nødvendigt for gennemførelsen af opgaverne i nr. 1-5, og

i det omfang det er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 5.

Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i det for-

beredende arbejde varetage virksomhedens langsigtede interesser, herunder også i forhold til investo-

rer, og offentlighedens interesse.

Stk. 6.

I virksomheder, der er omfattet af stk. 1, og hvor der er medarbejderrepræsentation i bestyrel-

sen i medfør af reglerne i kapitel 8 i selskabsloven, skal mindst en af disse repræsentanter være med-

lem af aflønningsudvalget nedsat i medfør af stk. 1 eller 2.

Væsentlige risikotagere

§ 111.

Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder fast-

sætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på

virksomhedens risikoprofil.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder fast-

sætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direkti-

onen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder fast-

sætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i § 106, stk. 1, og § 108, stk. 1-6.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder fast-

sætte nærmere regler om efterlevelse af regler om aflønning på koncernniveau.

Kapitel 12

Videregivelse af fortrolige oplysninger

Generelle bestemmelser

§ 112.

Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet, direktører samt øvrige ansatte i et

fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed må ikke uberettiget videregive eller

udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Det

samme gælder for revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd

og likvidatorer.

Stk. 2.

Den, som modtager fortrolige oplysninger, er omfattet af tavshedspligten i stk. 1, 1. pkt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 113.

Et fondsmæglerselskab kan videregive sædvanlige oplysninger om kundeforhold til brug for

varetagelse af administrative opgaver.

Stk. 2.

Til brug for varetagelse af administrative opgaver kan oplysninger videregives til et aktiesel-

skab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

jf. § 23, stk. 4, og § 26 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 eller 2, er omfattet af tavshedspligten i § 112, stk.

1, 1. pkt.

Stk. 4.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der er sædvanlige kundeop-

lysninger i henhold til stk. 1.

§ 114.

Et fondsmæglerselskab må ikke videregive oplysninger om rent private forhold uden kundens

samtykke, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 112, stk. 1, 1. pkt., eller § 113, stk. 2.

Videregivelse af oplysninger til modervirksomhed

§ 115.

Et fondsmæglerselskab kan videregive fortrolige oplysninger til fondsmæglerselskabets mo-

dervirksomhed til brug for risikostyring, hvis modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en

fondsmæglerholdingvirksomhed. Det gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold.

Stk. 2.

Oplysninger om kunder, der er fysiske personer, kan ikke videregives til brug for risikostyring

bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om kunden vedrører forpligtelser, der har eller vil

kunne få en betydelig størrelse.

Videregivelse af oplysninger i markedsføringsøjemed

§ 116.

Et fondsmæglerselskab må ikke videregive oplysninger om en kunde, der er en fysisk person,

til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden har givet samtykke hertil.

Stk. 2.

Videregivelse til koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt efter § 112, stk. 1, 1.

pkt., samt virksomheder, som fondsmæglerselskabet driver i fællesskab med andre, jf. § 31, og som

er underlagt tavshedspligt efter § 112, stk. 1, 1. pkt., kan ske uden samtykke, hvis der er tale om

generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier. Videregivelsen skal

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

være nødvendig for, at den virksomhed, som oplysninger videregives til, kan forfølge en berettiget

interesse, og hensynet til den fysiske person ikke overstiger denne interesse.

Stk. 3.

Sædvanlige oplysninger om kunder, der er juridiske personer, kan videregives til brug for

markedsføring og rådgivning til et fondsmæglerselskab, der er omfattet af tavshedspligten i § 112,

stk. 1, eller til en finansiel virksomhed, der er underlagt tilsvarende tavshedspligt.

§ 117.

Et fondsmæglerselskab skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang oplysninger videre-

gives fra fondsmæglerselskabet. Retningslinjerne skal være frit tilgængelige.

Afsnit V

Kapital- og likviditetsforhold

Kapitel 13

Solvens og likviditet

Det individuelle solvensbehov

§ 118.

Bestyrelsen og direktionen for et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for

klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal sikre, at fondsmæg-

lerselskabet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, likvide aktiver samt interne procedurer til risikomå-

ling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type

og fordeling, som er passende til at dække de risici, som fondsmæglerselskabet kan udgøre for andre,

og som fondsmæglerselskabet er eller kan blive eksponeret mod. Disse procedurer skal være under-

lagt intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten,

omfanget og kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virksomhed.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion skal på baggrund af vurderingen efter stk. 1

opgøre fondsmæglerselskabets individuelle solvensbehov, der ikke kan være mindre end kapital-

grundlagskravet efter artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033

af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Finanstilsynet kan bestemme, at et fondsmæglerselskab, der opfylder betingelserne for klassi-

ficering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, skal vurdere og opgøre

fondsmæglerselskabets individuelle solvensbehov.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af det individuelle solvensbehov.

Det individuelle solvenskrav

§ 119.

Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget for et fondsmæg-

lerselskab i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel-

skaber. Det individuelt fastsatte solvenskrav er Finanstilsynets vurdering af fondsmæglerselskabets

tilstrækkelige kapitalgrundlag og kan fastsættes, hvis Finanstilsynet vurderer følgende:

1) Fondsmæglerselskabet er eksponeret mod risici eller elementer af risici eller udgør risici for

andre, som er væsentlige, og som ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af kapi-

talgrundlagskravene, navnlig K-faktorkravene, i tredje eller fjerde del i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til in-

vesteringsselskaber.

2) Fondsmæglerselskabet opfylder ikke kravene til ordninger m.v. for risikomåling og risikosty-

ring til løbende vurdering og opretholdelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og likvide

aktiver efter § 118 samt kravene til ledelsesordninger m.v. i kapitel 9, og andre tilsynsforan-

staltninger sandsynligvis vil ikke forbedre ordningerne m.v. inden for et passende tidsrum.

3) Justeringerne i forhold til den forsigtige værdiansættelse af handelsbeholdningen er ikke til-

strækkelig til at gøre det muligt for fondsmæglerselskabet at sælge eller afdække sine positi-

oner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale markedsforhold.

4) Finanstilsynets kontrol af fondsmæglerselskabets anvendelse af interne modeller til opgørelse

af kapitalgrundlagskrav viser, at den manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af de

tilladte interne modeller sandsynligvis vil medføre et utilstrækkeligt kapitalgrundlag.

5) Fondsmæglerselskabet undlader gentagne gange at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt

niveau for yderligere kapitalgrundlag, jf. § 120.

Stk. 2.

Tillægget skal opfyldes på følgende betingelser:

1) Mindst tre fjerdedele af tillægget skal opfyldes med kernekapital.

2) Mindst tre fjerdedele af kernekapitalen skal bestå af egentlig kernekapital.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3) Kapitalgrundlaget må ikke anvendes til at opfylde de kapitalgrundlagskrav, der er omfattet af

artikel 11, stk. 1, litra a-c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.

november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

Vejledning om yderligere kapitalgrundlag

§ 120.

Finanstilsynet kan for et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for klassificering

som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, fastlægge et vejledende niveau af yder-

ligere kapitalgrundlag, som sikrer, at fondsmæglerselskabets individuelle solvensbehov er tilstræk-

keligt meget større end kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel-

skaber, og at det individuelle solvenskrav er tilstrækkeligt stort til at sikre, at konjunkturudsving ikke

fører til manglende opfyldelse af de nævnte kapitalgrundlagskrav eller bringer fondsmæglerselska-

bets mulighed for at afvikle eller indstille sin virksomhed på en velordnet måde i fare.

Stk. 2.

Finanstilsynet meddeler fondsmæglerselskabet eventuelle forventninger om tilpasning af det

individuelle solvensbehov fastsat under hensyntagen til stk. 1 samt en frist for, hvornår fondsmæg-

lerselskabet skal have foretaget tilpasningen.

Nedskrivning af aktiver i forbindelse med opgørelse af kapitalgrundlag

§ 121.

Finanstilsynet kan pålægge et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for klassi-

ficering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, at foretage nedskrivninger

af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.

Særlige likviditetskrav

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 122.

Finanstilsynet kan for et fondsmæglerselskab fastsætte et særligt likviditetskrav, der tager

højde for specifikke likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet. 1. pkt. finder anvendelse på fondsmæg-

lerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne

fondsmæglerselskaber, og tillige på fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne for klassifice-

ring som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som ikke er blevet undtaget fra

likviditetskravet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

Stk. 2.

Det særlige likviditetskrav kan fastsættes, hvis Finanstilsynet vurderer følgende:

1) Fondsmæglerselskabet er eksponeret mod likviditetsrisiko, som er væsentlig og ikke er dæk-

ket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til in-

vesteringsselskaber.

2) Fondsmæglerselskabet opfylder ikke kravene til ordninger m.v. for risikomåling og risikosty-

ring til løbende vurdering og opretholdelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og likvide

aktiver efter § 118 samt kravene til ledelsesordninger m.v. i kapitel 9, og andre tilsynsforan-

staltninger sandsynligvis vil ikke forbedre ordningerne m.v. inden for et passende tidsrum.

Stk. 3.

Det særlige likviditetskrav opgøres som forskellen mellem Finanstilsynets vurderede tilstræk-

kelige likviditet og likviditetskravet i femte del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og skal opfyldes

med likvide aktiver som fastsat i forordningens artikel 43.

Kapitel 14

Midlernes anbringelse

§ 123.

Et fondsmæglerselskabs kapitalandele i andre virksomheder må ikke overstige 100 pct. af

kapitalgrundlaget.

Stk. 2.

Aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger skal medregnes ved opgørelse af grænsen efter stk. 1.

Stk. 3.

Kapitalandele, der skal fradrages i kapitalgrundlaget, og kapitalandele i virksomheder, der

indgår fuldt i konsolideringen, medregnes ikke i grænsen efter stk. 1.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan dispensere fra grænsen i stk. 1.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 124.

Et fondsmæglerselskab må ikke eje fast ejendom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber

for mere end 20 pct. af kapitalgrundlaget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ejendomme, som fondsmæglerselskabet har erhvervet for derfra at drive virksomhed, medreg-

nes ikke efter stk. 1.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan dispensere fra grænsen i stk. 1.

§ 125.

Et fondsmæglerselskab, der ikke har tilladelse til at udføre investeringsaktiviteter omfattet af

bilag 1, afsnit A, nr. 3, kan placere sit kapitalgrundlag langsigtet og ikke-spekulativt i de finansielle

instrumenter, der er omfattet af bilag 2.

Kapitel 15

Koncernregler og konsolidering m.v.

Modervirksomheders opgørelse af kapitalgrundlagskrav på selskabsniveau

§ 126.

Reglerne om kapitalgrundlagskrav i artikel 11, stk. 1, litra a og c, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel-

skaber finder anvendelse på selskabsniveau for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den øverste

modervirksomhed i Danmark. Kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk. 1, litra c, i den nævnte

forordning finder alene anvendelse for moderfondsmæglerholdingvirksomheder, der har en datter-

virksomhed, der er omfattet af dette kapitalgrundlagskrav.

Solvens og likviditet, midlernes anbringelse og koncerninterne transaktioner på koncernniveau

§ 127.

I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en

fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §§ 118, 119, 122, 123, 124 og 135 anvendelse på koncernen.

§§ 118, 119 og 122 finder kun anvendelse for koncernen, hvis:

1) den øverste modervirksomhed selv eller mindst én af modervirksomhedens dattervirksomhe-

der er et fondsmæglerselskab, der er omfattet af bestemmelsen, eller

2) den øverste modervirksomhed er en fondsmæglerholdingvirksomhed, der har mindst én dat-

tervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der er omfattet af bestemmelsen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Pro rata-konsolidering

§ 128.

Besidder et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed alene eller sammen

med andre virksomheder i koncernen kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke

er en dattervirksomhed, og drives kredit- eller finansieringsinstituttet i fællesskab med andre virk-

somheder, der indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata-konsolidering af virksomheden i

henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november

2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber i forhold til fondsmæglerselskabets andel af

egenkapital og resultat i virksomheden, hvori kapitalinteressen besiddes

Stk. 2.

Er fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens ansvar for virksomheden

ikke begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages fuld konsolidering i hen-

hold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019

om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for den øverste modervirksomhed i Danmark, som indgår i

koncern, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

Tidlig indgriben på koncernniveau

§ 129.

§§ 173 og 175 finder anvendelse i koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark,

enten er

1) et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, eller

2) en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed med mindst ét datter-

virksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr.

3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter.

Stk. 2.

Opfylder en modervirksomhed omfattet af stk. 1 betingelserne for, at Finanstilsynet kan an-

vende et eller flere af de i §§ 173 eller 175 nævnte påbud, skal Finanstilsynet høre de øvrige kompe-

tente myndigheder i tilsynskollegiet og underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, inden

modervirksomheden meddeles et påbud efter §§ 173 eller 175.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Modtager Finanstilsynet som konsoliderende myndighed efter stk. 1 en høring svarende til §

130, skal Finanstilsynet give sin vurdering af det påtænkte påbuds indvirkning på koncernen inden

for tre arbejdsdage efter modtagelsen.

Stk. 4.

Ønsker mere end én kompetent myndighed i tilsynskollegiet at meddele et eller flere påbud

efter §§ 173 eller 175 til en koncern, som er omfattet af stk. 1, vurderer Finanstilsynet i samarbejde

med de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet, om det er mest hensigtsmæssigt at udpege

den samme midlertidige administrator, jf. § 175, for alle berørte virksomheder eller at koordinere

anvendelsen af et eller flere påbud efter § 173 på mere end én virksomhed. Finanstilsynet og de øvrige

kompetente myndigheder i tilsynskollegiet skal tilstræbe at nå en fælles beslutning senest fem ar-

bejdsdage efter høringen efter stk. 2. Opnås en fælles beslutning, fremsender Finanstilsynet denne til

modervirksomheden.

Stk. 5.

Foreligger der ikke senest fem arbejdsdage efter høringen efter stk. 2 en fælles beslutning, jf.

stk. 4, træffer Finanstilsynet beslutning om anvendelse af et eller flere påbud, jf. §§ 173 eller 175,

over for modervirksomheden. Finanstilsynet underretter modervirksomheden og de øvrige relevante

kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om denne beslutning. Finanstilsynet skal udskyde beslut-

ningen og beslutninger efter 1. pkt. og beslutninger efter stk. 4, hvis en af de kompetente myndigheder

i tilsynskollegiet har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og skal herefter

træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

§ 130.

I tilfælde, hvor en eller flere dattervirksomheder er fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til

at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -

aktiviteter og er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, men hvor en anden myndighed inden for Den Eu-

ropæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er

konsoliderende myndighed for den pågældende koncern, skal Finanstilsynet, når betingelserne for

anvendelse af §§ 173 eller 175 er opfyldt i relation til en eller flere dattervirksomheder, høre den

konsoliderende myndighed, inden Finanstilsynet meddeler dattervirksomheden et eller flere påbud

efter §§ 173 eller 175. Finanstilsynet underretter den konsoliderende myndighed og de øvrige kom-

petente myndigheder i tilsynskollegiet om beslutningen.

Stk. 2.

I en koncern, hvor det konsoliderede tilsyn ikke er hos Finanstilsynet, kan Finanstilsynet træffe

beslutning om anvendelse af et eller flere påbud, jf. §§ 173 eller 175, over for et fondsmæglerselskab,

der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

investeringsservice og -aktiviteter og som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, hvis en fælles beslut-

ning som nævnt i § 129, stk. 4, 2. pkt., ikke foreligger inden for fristen i § 129, stk. 4, 2. pkt. Finans-

tilsynet underretter fondsmæglerselskabet om denne beslutning. Finanstilsynet skal udskyde beslut-

ningen, hvis sagen er indbragt for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og skal herefter træffe

beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Udskillelse af kapitalandele i fondsmæglerselskaber i en delkoncern

§ 131.

Finanstilsynet kan påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i et eller flere fonds-

mæglerselskaber, at udskille fondsmæglerselskaberne og finansieringsinstitutterne i en delkoncern

under en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvis

1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde kapital-

grundlagskravet i § 126 og det konsoliderede kapitalgrundlagskrav i artikel 7 i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav

til investeringsselskaber,

2) et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i §

75, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, eller

3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.

Afhændelse af kapitalandele i et fondsmæglerselskab

§ 132.

Finanstilsynet kan påbyde, at en fondsmæglerholdingvirksomhed afhænder kapitalandele i et

fondsmæglerselskab, hvis

1) modervirksomheden ikke opfylder kapitalgrundlagskravet i § 126 eller koncernen ikke opfyl-

der det konsoliderede kapitalgrundlagskrav i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,

2) et medlem af fondsmæglerholdingvirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke har fyldestgø-

rende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen eller omfattes af et af forholdene i § 75, stk.

1, nr. 3, 4 og 6, eller

3) fondsmæglerholdingvirksomheden modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af fonds-

mæglerselskabet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Fælles mellemliggende modervirksomhed inden for Den Europæiske Union

§ 133.

Et fondsmæglerselskab skal udpege en fælles mellemliggende modervirksomhed inden for

Den Europæiske Union, hvis

1) fondsmæglerselskabet er en del af en koncern, hvis modervirksomhed er beliggende i et land

uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle

område,

2) koncernen har to eller flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber

beliggende i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-

gået aftale med på det finansielle område, og

3) koncernen har aktiver af en samlet værdi på 40 mia. euro eller mere i Den Europæiske

Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan give tilladelse til, at fondsmæglerselskabet udpeger to mellemliggende

modervirksomheder inden for Den Europæiske Union, hvis

1) modervirksomheden for koncernen omtalt i stk. 1, nr. 1, er pålagt adskillelse af aktiviteter i

det land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det

finansielle område, hvor modervirksomheden er beliggende, eller

2) hvis den kompetente afviklingsmyndighed for den mellemliggende modervirksomhed har

vurderet, at afviklingen vil være mere effektiv med to mellemliggende modervirksomheder i

Den Europæiske Union.

Stk. 3.

En mellemliggende modervirksomhed skal have tilladelse som pengeinstitut eller realkredit-

institut eller være et godkendt finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, jf.

dog stk. 4.

Stk. 4.

Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, kan udpeges som mellemliggende

modervirksomhed, hvis

1) ingen af de omfattede virksomheder har tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut,

eller

2) den mellemliggende modervirksomhed er udpeget efter stk. 2, nr. 1.

Koncerninterne transaktioner

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 134.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for koncerninterne transaktioner, der indgås mellem

et fondsmæglerselskab og

1) virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som datter-

virksomheder, associerede virksomheder eller modervirksomheder eller som modervirksom-

hedens associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder,

2) virksomheder eller personer, der er forbundet med fondsmæglerselskabet gennem snævre for-

bindelser, eller

3) virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, hvor personerne i virksomhedernes ledelse

for flertallets vedkommende er de samme, eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles

ledelse i medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser herom.

Stk. 2.

Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med regler fastsat i medfør af stk. 1 skal ophæves,

således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Ud-

betalinger fra fondsmæglerselskabet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner

i strid med regler fastsat i medfør af stk. 1, skal tilbageføres med en årlig rente af beløbet svarende til

den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven.

Koncerninterne eksponeringer

§ 135.

Et fondsmæglerselskab må ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet have eksponeringer mod

andre virksomheder inden for samme koncern bortset fra eksponeringer mod dattervirksomheder, jf.

dog §§ 136-140.

Stk. 2.

Et fondsmæglerselskab må ikke have en eksponering mod virksomheder eller personer, som

direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på fondsmæglerselskabet, eller som er domineret

af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 2.

Tidlig indgriben og koncernintern finansiel støtte

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 136.

Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og aktiviteter, samt fondsmæglerholdingvirksomheder

og blandede holdingvirksomheder med mindst ét sådant datterfondsmæglerselskab, der indgår i kon-

cern med andre sådanne fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede hol-

dingvirksomheder samt pengeinstitutter, realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter og finansielle

holdingvirksomheder og blandende holdingselskaber i henhold til lov om finansiel virksomhed med

mindst ét datterselskab, der er pengeinstitut, realkreditinstitut eller finansieringsinstitut, kan med Fi-

nanstilsynets tilladelse indgå aftale om koncernintern finansiel støtte med en eller flere af disse kon-

cernvirksomheder for det tilfælde, at en af disse koncernvirksomheder efterfølgende kommer i en

situation, hvor betingelserne for tidlig indgriben i kapitel 18 er opfyldt. En aftale om koncernintern

finansiel støtte skal være forenelig med betingelserne i § 138.

Stk. 2.

Ved indgåelse af en aftale om koncernintern finansiel støtte, skal de virksomheder, som er

parter i aftalen, handle i egen interesse. Aftalen om koncernintern finansiel støtte skal opstille prin-

cipper for beregning af det vederlag, der skal betales for transaktioner i henhold til aftalen.

Stk. 3.

En ansøgning om tilladelse til at indgå en aftale om koncernintern finansiel støtte, skal indsen-

des til Finanstilsynet af modervirksomheden i koncernen, når den øverste modervirksomhed inden

for Den Europæiske Union er under konsolideret tilsyn af Finanstilsynet. Ansøgningen skal indeholde

udkast til den påtænkte aftale, oplysninger om, hvilke virksomheder der påtænker at deltage i aftalen,

og andre oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om aftalen er forenelig med

betingelserne i § 138.

Stk. 4.

Finanstilsynet fremsender straks den indsendte ansøgning om tilladelse til at indgå aftale om

koncernintern finansiel støtte til de kompetente myndigheder for hver af de dattervirksomheder, der

ønsker at deltage i aftalen, for at nå frem til en fælles beslutning.

Stk. 5.

Finanstilsynet meddeler i overensstemmelse med procedurerne i stk. 7 og 8 tilladelse til den

påtænkte aftale, hvis aftalen vurderes at være forenelig med betingelserne for at yde koncernintern

finansiel støtte i § 138.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan i overensstemmelse med procedurerne i stk. 7 og 8 forbyde indgåelsen af

den påtænkte aftale om koncernintern finansiel støtte, hvis aftalen anses for uforenelig med betingel-

serne for at yde koncernintern finansiel støtte i § 138.

Stk. 7.

Finanstilsynet skal efter modtagelse af en ansøgning efter stk. 3 sammen med de kompetente

myndigheder for hver af de dattervirksomheder, der ønsker at deltage i aftalen, inden for fire måneder

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

nå en fælles beslutning om ansøgningen. Opnås en fælles beslutning, fremsender Finanstilsynet denne

til den ansøgende virksomhed.

Stk. 8.

Foreligger der ikke inden for tidsfristen på fire måneder en fælles beslutning, træffer Finans-

tilsynet beslutning om ansøgningen. Finanstilsynet underretter virksomheden og de relevante kom-

petente myndigheder om beslutningen.

Stk. 9.

Finanstilsynet skal udskyde beslutningen, hvis en de kompetente myndigheder for hver af de

dattervirksomheder, der ønsker at deltage i aftalen, har indbragt sagen for Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed. Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen

fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

§ 137.

Har Finanstilsynet givet tilladelse til en aftale om koncernintern finansiel støtte efter § 136,

stk. 1, skal aftalen godkendes af kapitalejerne i hver af de virksomheder, der ønsker at deltage i afta-

len.

Stk. 2.

Bestyrelsen for hver af de virksomheder, der deltager i aftalen om koncernintern finansiel

støtte, skal hvert år aflægge beretning for kapitalejerne om gennemførelsen af de afgørelser, der er

truffet i medfør af aftalen.

§ 138.

En virksomhed må kun yde koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med den indgå-

ede aftale efter § 136, stk. 1, til en anden virksomhed, der opfylder betingelserne i kapitel 18, når

samtlige følgende betingelser er opfyldt:

1) Det kan med rimelighed forventes, at den koncerninterne finansielle støtte afhjælper de væ-

sentlige finansielle problemer i den støttemodtagende virksomhed.

2) Den koncerninterne finansielle støtte har til formål at bevare eller genoprette den finansielle

stabilitet i koncernen som helhed eller i en af virksomhederne og er i den støtteydende virk-

somheds interesse.

3) Den koncerninterne finansielle støtte ydes på markedsbaserede vilkår, herunder mod vederlag.

4) Der er rimelig udsigt til, at vederlaget for den koncerninterne finansielle støtte bliver erlagt,

herunder at lånet bliver tilbagebetalt af den støttemodtagende virksomhed, hvis støtten er ydet

i form af et lån.

5) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte vil ikke true likviditeten eller solvensen i den

støtteydende virksomhed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

6) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte vil ikke medføre en trussel mod den finan-

sielle stabilitet, i særdeleshed i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Uni-

onen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den støtteydende virksomhed er

hjemmehørende.

7) Den støtteydende virksomhed opfylder kapitalgrundlags- og likviditetskravene på tidspunktet

for ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte, og ydelsen af støtten medfører ikke, at

kravene ikke længere overholdes, medmindre Finanstilsynet eller den kompetente myndighed

i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, som er ansvarlig for tilsynet med den støtteydende virksomhed, har

givet særskilt tilladelse hertil.

8) Den støtteydende virksomhed opfylder på tidspunktet for ydelsen af den koncerninterne fi-

nansielle støtte kravene til store eksponeringer fastsat i 4. del i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings-

selskaber eller 4. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.

juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, afhængig af hvilken af de to regulerin-

ger den støtteydende virksomhed er omfattet af, medmindre den kompetente myndighed i

lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, som er ansvarlig for tilsynet med den støtteydende virksomhed, har

givet særskilt tilladelse til den manglende opfyldelse.

9) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte ændrer ikke mulighederne for afvikling af

den støtteydende virksomhed.

§ 139.

Bestyrelsen for en støtteydende virksomhed træffer beslutning om at yde koncernintern finan-

siel støtte i henhold til aftalen herom, hvis betingelserne i § 138 er opfyldt. Bestyrelsen for den støt-

temodtagende virksomhed træffer beslutning om at acceptere koncernintern finansiel støtte i henhold

til aftalen.

Stk. 2.

Bestyrelsen for en støtteydende virksomhed skal forud for ydelse af koncernintern finansiel

støtte i henhold til en godkendt aftale herom, jf. § 136, stk. 5, underrette

1) Finanstilsynet,

2) den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis det ikke er Finanstilsynet,

3) den kompetente myndighed for den støttemodtagende virksomhed, hvis denne ikke er omfattet

af nr. 1 eller 2, og

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

4) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Stk. 3.

Underretningen skal indeholde bestyrelsens begrundede beslutning og detaljerede oplysninger

om den påtænkte koncerninterne finansielle støtte, herunder en kopi af aftalen om koncernintern fi-

nansiel støtte.

Stk. 4.

Finanstilsynet har fra tidspunktet for modtagelsen af underretningen og modtagelsen af de

påkrævede oplysninger fem arbejdsdage til at forbyde eller begrænse den koncerninterne finansielle

støtte, hvis Finanstilsynet vurderer, at betingelserne i § 138 ikke er opfyldt.

Stk. 5.

Finanstilsynets afgørelse om at acceptere, forbyde eller begrænse den koncerninterne finan-

sielle støtte skal omgående meddeles til

1) den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis det ikke er Finanstilsynet,

2) den kompetente myndighed for den støttemodtagende virksomhed og

3) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Stk. 6.

Forbyder eller begrænser Finanstilsynet ikke den koncerninterne finansielle støtte inden for

fristen i stk. 4, kan der ydes koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med underretningen.

Stk. 7.

Bestyrelsens beslutning om at yde koncernintern finansiel støtte sendes til myndigheder om-

fattet af stk. 2. Finanstilsynet underretter omgående de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og med-

lemmerne af afviklingskollegiet, hvis Finanstilsynet har det konsoliderede tilsyn med koncernen.

§ 140.

En virksomhed, der er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte omfattet af § 136, skal

på sin hjemmeside offentliggøre en beskrivelse af aftalens almindelige betingelser samt navne og

identifikationsnumre for danske virksomheder i form af cvr-numre på de virksomheder, der er parter

i aftalen.

Stk. 2.

Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske mindst én gang om året samtidig med offentliggørelsen

af årsrapporten. Offentliggørelse skal endvidere ske, hvis der sker væsentlige ændringer i aftalen om

koncernintern finansiel støtte eller i virksomheden i løbet af året.

Afsnit VI

Årsrapport og revision

Kapitel 16

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Årsrapport og revision

Generelle regler om årsrapport og revision

§ 141.

For hvert regnskabsår skal fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder af-

lægge et årsregnskab, der består af en balance, en resultatopgørelse, anden totalindkomst, noter, her-

under redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen.

Årsregnskabet skal suppleres med

1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab),

2) ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet koncern,

3) ledelsespåtegning og

4) revisionspåtegning.

Stk. 2.

Årsregnskabet kan tilføjes eventuelle supplerende beretninger, jf. § 149.

Stk. 3.

Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2 omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er

»årsrapport«.

§ 142.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal udarbejde årsrapporten i

overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler fastsat i medfør af § 153.

§ 143.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke er forpligtet til at an-

vende de internationale regnskabsstandarder, der er henvist til i artikel 4 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabs-

standarder, på deres koncernregnskab, kan vælge at anvende standarderne på deres koncernregnskab.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der er forpligtet til at anvende

eller valgfrit anvender de standarder, der er nævnt i stk. 1, skal følge samtlige godkendte standarder.

Regulerer bestemmelser i dette kapitel eller i regler udstedt i medfør af § 153 samme forhold som

standarderne, skal fondsmæglerselskaberne eller fondsmæglerholdingvirksomhederne anvende stan-

darderne i stedet for bestemmelserne.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte regler, der er nødvendige for at anvende den forordning, der er

nævnt i stk. 1, her i landet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten

§ 144.

Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for fondsmæglerselskabet eller fondsmæg-

lerholdingvirksomheden.

Stk. 2.

Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten

1) udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber

i vedtægter eller aftale,

2) kan revideres og godkendes i tide og

3) indsendes til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, inden for de frister, der er fastsat i lovgiv-

ningen.

§ 145.

Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen underskrive

den og datere underskriften. Medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal give deres underskrift

i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til fonds-

mæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden er tydeligt angivet, og hvori de erklærer,

hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i ved-

tægter eller aftale,

2) årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af fondsmæglersel-

skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden eller koncernen, koncernens aktiver og passi-

ver, finansielle stilling samt resultatet og

3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i fondsmæglersel-

skabets eller fondsmæglerselskabs og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens ak-

tiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerheds-

faktorer, som fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden henholdsvis kon-

cernen kan påvirkes af.

Stk. 2.

Underskrives årsrapporten digitalt, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og under-

skriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog

fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.

Stk. 3.

Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen

og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse

inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 4.

Et ledelsesmedlem kan ikke undlade at underskrive årsrapporten, selv om ledelsesmedlemmet

er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det

indhold, der er besluttet. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret

og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

Grundlæggende krav til årsrapporten

§ 146.

Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af fondsmæg-

lerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle

stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold,

som beretningen omhandler.

Stk. 2.

Er anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af § 153 ikke til-

strækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i

årsregnskabet henholdsvis koncernregnskabet.

Stk. 3.

Vil anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 153 i særlige

tilfælde stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, så dette krav opfyldes. En sådan fravigelse

skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om,

hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på

fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og

passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 147.

For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesbe-

retningen kan indeholde en retvisende redegørelse, skal kravene i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2.

Årsrapporten skal udarbejdes, så den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutnin-

ger og skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens res-

sourcer og

3) fordeling af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens ressourcer.

Stk. 3.

Årsrapporten skal udarbejdes, så den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regn-

skabsbrugerne. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne

normalt forventer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 4.

Regnskabsbrugerne er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v.,

hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nu-

værende eller fremtidige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere,

lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder.

§ 148.

Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed).

Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller

ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt

indregning og måling tilpasses denne afvikling.

5) Indregning og måling skal ske på et forsigtigt grundlag, herunder skal regnskabsmæssige skøn

være underbyggede og neutrale. Enhver værdiregulering skal indregnes, uanset om årsregn-

skabet udviser over- eller underskud.

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tids-

punktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold

(konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom

de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår

(formel kontinuitet).

Stk. 2.

Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt

den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske,

hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af

lovændring eller regler udstedt i medfør af § 153. § 146, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 8, fastsætte regler om pligt til modregning.

Supplerende beretninger

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 149.

Supplerende beretninger, herunder beretninger om viden og medarbejdernes forhold (viden-

regnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerhol-

dingvirksomhedens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om fondsmæglerselskabets eller fonds-

mæglerholdingvirksomhedens etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber) skal give

en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne

beretninger. Beretningerne skal opfylde kvalitetskravene i § 147, stk. 3, og med de lempelser, der

følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 148, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretnin-

gerne er udarbejdet.

Revision af årsrapporten

§ 150.

Årsrapporten skal revideres af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhe-

dens eksterne revisorer. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger,

som indgår i årsrapporten. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledel-

sesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.

Indsendelse af årsrapporter og revisionsprotokollater

§ 151.

Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes til

Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt god-

kendt.

Stk. 2.

Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten, samt for fondsmæglerselskaber

og fondsmæglerholdingvirksomheder med intern revisor, tillige intern revisionschefs revisionsproto-

kollat vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrap-

porten efter stk. 1. Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, indsendes

anden tilsvarende dokumentation.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 152.

Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter

endelig godkendelse og senest fire måneder efter regnskabsårets afslutning. Fondsmæglerselskaber

og fondsmæglerholdingvirksomheder, der har pligt til at udarbejde delårsrapport, skal indsende den

udarbejdede delårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest tre måneder efter delårsperiodens afslutning.

Stk. 2.

Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den

fulde revisionspåtegning. Ønsker fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden at

få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 149, skal disse indsendes sammen med de

obligatoriske bestanddele af årsrapporten, så de obligatoriske bestanddele og de supplerende beret-

ninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om ind-

sendelse af årsrapporter og delårsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af års-

rapporter og delårsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporter og de-

lårsrapporter skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed

skal foregå digitalt.

Finanstilsynets beføjelser til at fastsætte nærmere regler om årsrapporten

§ 153.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og

måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance

samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en

årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab, samt hvilke virksomheder dette skal omfatte.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter,

der dækker kortere perioder end årsrapporten.

Reaktioner på lovovertrædelser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 154.

Med henblik på at sikre, at fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders års-

rapporter er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af §

153, og at fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders koncernregnskaber omfat-

tet af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om

anvendelse af internationale regnskabsstandarder er i overensstemmelse med de internationale regn-

skabsstandarder, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

Regnskabsindberetninger

§ 155.

Finanstilsynet kan kræve, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal

foretage regelmæssige indberetninger af regnskabsdata på skemaer, der er udformet af Finanstilsynet.

Revision

§ 156.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal have mindst én statsautori-

seret revisor. Vælges mere end én revisor eller udpeges en revisor efter stk. 2, skal de yderligere

valgte eller udpegede revisorer være statsautoriserede.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på

samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

Stk. 3.

Revisorerne i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed skal også være

revisorer i fondsmæglerselskabets og fondsmæglerholdingvirksomhedens dattervirksomheder.

Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse på modervirksomheder og dattervirksomheder, der ikke er hjem-

mehørende i Danmark.

Stk. 5.

Ved revisorskifte skal fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden og afgå-

ende revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet

skyldes særlige forhold.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 6.

Finanstilsynet kan pålægge revisor, og for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirk-

somheder med intern revisor, tillige intern revisionschef at give oplysninger om forholdene i et fonds-

mæglerselskab, i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller i sådanne fondsmæglerselskabers og

fondsmæglerholdingvirksomheders dattervirksomheder.

Stk. 7.

Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et fondsmæglerselskab, i en fonds-

mæglerholdingvirksomhed eller i sådanne fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksom-

heders dattervirksomheder. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden kan på-

lægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 8.

Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 89, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører

revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne

revisions- og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisionsopgaver i fondsmæglerselskaber

og fondsmæglerholdingvirksomheder inden for koncernen eller i virksomheder inden for samme ad-

ministrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9.

Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 89, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager

sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der i med-

før af revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014

om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om op-

hævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF finder anvendelse for eksterne revisorer for virk-

somheder af interesse for offentligheden.

Stk. 10.

Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i fondsmæglerselska-

ber, i fondsmæglerholdingvirksomheder og i sådanne virksomheders dattervirksomheder, herunder

bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

§ 157.

En ekstern revisor og en intern revisionschef i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmægler-

holdingvirksomhed skal straks meddele Finanstilsynet om ethvert forhold og enhver beslutning ved-

rørende fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingselskabet, som revisor bliver vidende om

under udøvelsen af hvervet som revisor, og som kan

1) udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter betingel-

serne for meddelelse af tilladelse, eller som særlig vedrører fondsmæglerselskabets eller fonds-

mæglerholdingvirksomhedens aktiviteter,

2) påvirke fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens fortsatte drift eller

3) føre til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til, at konklusionen modificeres.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Meddelelsespligten omfatter også ethvert forhold og beslutning omfattet af stk. 1, som den

eksterne revisor og en intern revisionschef bliver vidende om som revisor for en virksomhed, der har

snævre forbindelser med fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.

Afsnit VII

Indgreb i eller ophør m.v.

Kapitel 17

Sammenlægning og ophør

Sammenlægning

§ 158.

Et fondsmæglerselskab må ikke uden erhvervsministerens tilladelse sammenlægges med et

andet fondsmæglerselskab eller en finansiel virksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed, eller med

en bestemt forretningsdel af et andet fondsmæglerselskab eller finansiel virksomhed. Tilsvarende

gælder, når den fortsættende virksomhed er et investeringsselskab eller en udenlandsk finansiel virk-

somhed, jf. lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2.

Afgørelse om sammenlægning skal meddeles ansøgeren senest to måneder efter ansøgningens

modtagelse. Er ansøgningen ufuldstændig, skal afgørelse meddeles senest to måneder efter, at ansø-

geren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle

omstændigheder træffes en afgørelse senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse.

Stk. 3.

Tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet nægtes, hvis sammenlægningen strider mod væsentlige

samfundshensyn.

Stk. 4.

§ 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242, 2. pkt., § 256, stk. 2, § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2.

pkt., § 294, stk. 2, og § 297, 2. pkt., i selskabsloven finder ikke anvendelse ved sammenlægninger

omfattet af stk. 1 og 2.

Inddragelse af tilladelse

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 159.

Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse som fondsmæglerselskab, hvis

fondsmæglerselskabet anmoder herom.

§ 160.

Finanstilsynet kan endvidere inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse som fondsmæglersel-

skab i følgende tilfælde:

1) Fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af:

a. denne lov, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder eller regler udstedt i medfør af

disse love,

b. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019

om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og forordninger og regler udstedt i

medfør heraf,

c. forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber,

d. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter eller

e. forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det

finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

2) Fondsmæglerselskabet opfylder ikke kravene til at få en tilladelse i medfør af kapitel 3.

3) Virksomhed som fondsmæglerselskab påbegyndes ikke senest 12 måneder efter, at Finanstil-

synet har meddelt virksomheden tilladelse.

4) Der udøves ikke fondsmæglervirksomhed i en periode på over seks måneder.

Stk. 2.

Opfylder et fondsmæglerselskab ikke likviditetskravet i artikel 43, stk. 1, i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til in-

vesteringsselskaber, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen. 1. pkt. finder ikke anvendelse på fonds-

mæglerselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne

fondsmæglerselskaber, og som i henhold til nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, 2. afsnit, er blevet

undtaget fra likviditetskravet i nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, 1. afsnit.

Stk. 3.

Opfylder et fondsmæglerselskab ikke et særligt likviditetskrav fastsat for fondsmæglerselska-

bet i medfør af § 122, og har fondsmæglerselskabet ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet inden

for en frist fastsat af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan for-

længe fristen, hvis Finanstilsynet skønner dette nødvendigt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 161.

Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, anses for nødlidende eller forventeligt

nødlidende i følgende tilfælde:

1) Fondsmæglerselskabet overtræder, eller der er objektive indikatorer til støtte for, at fonds-

mæglerselskabet i nær fremtid vil overtræde, kravene til at opretholde sin tilladelse på en

måde, som gør, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen i henhold til § 160, stk. 1, nr. 1 eller

nr. 2, § 162, stk. 1, eller § 232, stk. 2.

2) Der er objektive indikatorer til støtte for en konstatering af, at fondsmæglerselskabet i nær

fremtid vil være ude af stand til at indfri sin gæld eller andre forpligtelser, efterhånden som

de forfalder, og Finanstilsynet derfor kan inddrage tilladelsen i henhold til § 160, stk. 2 eller

3) Fondsmæglerselskabet modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, medmindre

støtten gives for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af dansk økonomi og opret-

holde den finansielle stabilitet og den finansielle støtte er en

a) statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af Danmarks

Nationalbank,

b) statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser eller

c) tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af kapitalinstrumenter til håndtering af kapital-

mangel, der er konstateret ved nationale stresstest eller stresstest gennemført på EU-

plan.

Stk. 2.

En fondsmæglerselskabskoncern anses som nødlidende eller forventeligt nødlidende, når kon-

cernen på konsolideret niveau er i en af de situationer, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller

udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter,

eller en fondsmæglerselskabskoncern anses for nødlidende, eller forventeligt nødlidende, efter høring

af Finansiel Stabilitet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 162.

Opfylder et fondsmæglerselskab ikke kapitalgrundlagskravene i artikel 11 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til in-

vesteringsselskaber og det individuelle solvensbehov i § 118, stk. 2, og har fondsmæglerselskabet

ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, skal Finanstilsynet

inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2.

Kræver tilvejebringelsen af kapital, at fondsmæglerselskabets øverste myndighed indkaldes,

kan Finanstilsynet bestemme, at indkaldelse kan ske med kortere frist end fastsat i vedtægterne.

Stk. 3.

Opfylder en fondsmæglerselskabskoncern omfattet af kapitel 15 ikke solvenskravet i den på-

gældende bestemmelse, og har koncernen ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en frist

fastsat af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse, jf. dog stk. 4

og 5.

Stk. 4.

Finanstilsynet fastsætter fristen efter stk. 1 og 3 under hensyntagen til sagens karakter og kon-

krete omstændigheder. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet skønner det nødvendigt.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan undlade at inddrage tilladelsen efter stk. 1 eller 2, når hensynet til en hen-

sigtsmæssig krisehåndtering eller afvikling taler herfor.

Afvikling efter inddragelse

§ 163.

Når Finanstilsynet inddrager et fondsmæglerselskabs tilladelse i henhold til §§ 159, 160 eller

162, skal fondsmæglerselskabet afvikles, og anden virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen

er afsluttet.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal godkende afviklingens form, indhold og gennemførsel, medmindre afvik-

ling sker ved likvidation, konkurs eller sammenlægning i henhold til § 158.

§ 164.

Når et fondsmæglerselskab træffer beslutning om afvikling, skal fondsmæglerselskabet straks

oplyse Finanstilsynet om beslutningen.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelse af beslutning om likvidation efter § 217 i

selskabsloven. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at fondsmæglerselskabet skal træde i

likvidation.

Særlige regler om likvidation og konkurs

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 165.

Et fondsmæglerselskab skal likvideres af en eller flere likvidatorer, der udnævnes af erhvervs-

ministeren. En af likvidatorerne skal være jurist.

§ 166.

Finanstilsynet kan suspendere vedtægterne i et fondsmæglerselskab under likvidationen.

Stk. 2. Regnskaber, der udarbejdes i forbindelse med likvidation, skal indsendes til Finanstilsynet og

Erhvervsstyrelsen.

§ 167.

Er et fondsmæglerselskab er under likvidation, er det kun likvidatorerne eller Finanstilsynet,

der kan indgive konkursbegæring.

§ 168.

Når et fondsmæglerselskab bliver insolvent, kan Finanstilsynet indgive konkursbegæring. Fi-

nanstilsynets beslutning om at indgive konkursbegæring kan ikke påklages efter § 264.

Stk. 2.

Uanset § 17, stk. 2, i konkursloven, anses et fondsmæglerselskab, som ikke opfylder deres

forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital optaget som ansvarlig lånekapital, ikke for at være

insolvent. Tilsvarende gælder for øvrige fondsmæglerselskaber, som ikke opfylder deres forpligtelser

med hensyn til supplerende kapital optaget som ansvarlig lånekapital.

Stk. 3.

Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten, efter forhandling med Finanstilsynet,

en eller flere kuratorer, hvoraf én skal være jurist.

§ 169.

Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til

endeligt regnskab og slutudlodning i konkursboet forelægges af kurator for Finanstilsynet til udta-

lelse, inden kurator indsender det til skifteretten.

Rekonstruktionsbehandling

§ 170.

Finanstilsynet kan indgive begæring om rekonstruktionsbehandling af et fondsmæglerselskab,

når hensynet til kundernes interesser tilsiger det.

Stk. 2.

Begæring om rekonstruktionsbehandling efter stk. 1 ledsages af Finanstilsynets forslag til,

hvem der skal beskikkes som rekonstruktør og tillidsmand under rekonstruktionsbehandlingen, samt

en erklæring fra de pågældende om, at disse er villige hertil og opfylder betingelserne i konkurslovens

§ 238.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 171.

Bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf om erhvervsministerens og

Finanstilsynets beføjelser og fondsmæglerselskabers pligter over for erhvervsministeren og Finans-

tilsynet finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse for fondsmæglerselskaber, som er under

rekonstruktionsbehandling eller opløsning.

§ 172.

Erhvervsministeren fastsætter regler med henblik på opfyldelse af EU-retlige regler om sane-

ring og likvidation af fondsmæglerselskaber.

Kapitel 18

Tidlig indgriben

§ 173.

Overtræder eller er det overvejende sandsynligt, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse

til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og

-aktiviteter, som følge af en betydelig eller hastig forværring af fondsmæglerselskabets finansielle

situation i nær fremtid vil overtræde kravene fastsat i denne lov, regler udstedt i medfør af loven,

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyns-

mæssige krav til investeringsselskaber, afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter eller artikel 3, 7, 14, 17 og 24-

26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter, kan Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet at foretage en eller flere af

tiltagene i stk. 2 og 3 inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlænge fristen,

hvis det skønnes nødvendigt.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at

1) iværksætte eller opdatere sin genopretningsplan, som er udarbejdet i overensstemmelse med

§§ 98 og 99,

2) udarbejde og indsende en handlingsplan til Finanstilsynet,

3) indkalde fondsmæglerselskabets bestyrelse,

4) et eller flere medlemmer af fondsmæglerselskabets bestyrelse eller direktion skal nedlægge

hvervet, jf. § 79,

5) udarbejde og indsende en plan for forhandlinger om omstrukturering af fondsmæglerselska-

bets gæld,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

6) ændre sin forretningsstrategi,

7) ændre sin retlige eller operationelle struktur og

8) kontakte potentielle købere med henblik på at forberede en afvikling af fondsmæglerselskabet.

Stk. 3.

Ved indkaldelse af fondsmæglerselskabets bestyrelse fastsætter Finanstilsynet dagsordenen.

Selskabslovens §§ 90 og 91 finder ikke anvendelse på indkaldelser efter 1. pkt. Efterkommer fonds-

mæglerselskabet ikke et påbud om indkaldelse af fondsmæglerselskabets bestyrelse, kan Finanstilsy-

net på vegne af fondsmæglerselskabet indkalde fondsmæglerselskabets bestyrelse og fastsætte dags-

ordenen herfor. Selskabslovens §§ 89-91 og 93 finder ikke anvendelse på indkaldelser efter 3. pkt.

§ 174.

Finanstilsynet kan påbyde et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et fonds-

mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3

og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, at nedlægge hvervet, hvis fondsmæglerselskabets

finansielle situation forværres betydeligt, eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af

den finansielle lovgivning.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan udstede påbud efter stk. 1, hvis påbuddet efter § 173 ikke vurderes tilstræk-

keligt til at genoprette virksomhedens finansielle situation.

Stk. 3.

Udpegelse af en ny direktion, bestyrelse eller medlemmer heraf skal ske i overensstemmelse

med denne lov, regler udstedt i nedfør af loven, selskabsloven, regler udstedt i medfør af selskabslo-

ven og fondsmæglerselskabets vedtægter.

Midlertidig administrator

§ 175.

Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en

eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, at indsætte

en eller flere midlertidige administrator, jf. stk. 2 eller 3, hvis fondsmæglerselskabets finansielle si-

tuation forværres betydeligt, eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af den finan-

sielle lovgivning, og det vurderes, at et påbud efter § 174 ikke er tilstrækkeligt til at genoprette fonds-

mæglerselskabets finansielle situation.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet, at den midlertidige administrator

1) træder i den samlede bestyrelses sted eller

2) bistår bestyrelsen i dennes arbejde.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Denne lovs og selskabslovens bestemmelser om et fondsmæglerselskabs bestyrelse finder med

de fornødne tilpasninger anvendelse på en midlertidig administrator, der træder i bestyrelsens sted.

Stk. 4.

På tidspunktet for udpegningen af en midlertidig administrator, der træder i den samlede be-

styrelses sted, fratræder bestyrelsen, og den midlertidige administrator tillægges tegnings- og repræ-

sentationsret i overensstemmelse med selskabslovens § 135 og fondsmæglerselskabets vedtægt.

Stk. 5.

Bestemmelsen i § 112 finder tilsvarende anvendelse for en midlertidig administrator.

Stk. 6.

Senest på tidspunktet for påbuddet efter stk. 1, skal Finanstilsynet have fastlagt de nærmere

rammer for den midlertidige administrators arbejde, herunder hvilke beslutninger den midlertidige

administrator skal forelægge Finanstilsynet til godkendelse. Indkaldelse af fondsmæglerselskabets

bestyrelse kræver altid Finanstilsynet forudgående godkendelse. Finanstilsynet kan løbende ændre

rammerne for den midlertidige administrators arbejde, såfremt Finanstilsynet skønner det nødvendigt

for at genoprette fondsmæglerselskabets finansielle situation. Finanstilsynet kan beslutte, at den mid-

lertidige administrator skal rapportere til Finanstilsynet.

Stk. 7.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den midlertidige administrator.

§ 176.

En midlertidig administrator efter § 175 udpeges for en periode op til et år. Denne periode kan

i særlige tilfælde forlænges af Finanstilsynet. Finanstilsynet skal begrunde en forlængelse over for

fondsmæglerselskabets kapitalejere. En midlertidig administrator kan til enhver tid afsættes af Fi-

nanstilsynet. Selskabslovens § 120 finder ikke anvendelse på en midlertidig administrator, der træder

i den samlede bestyrelses sted, og bestyrelsen kan ikke afsætte en midlertidig administrator. Selskabs-

lovens § 121, stk. 1, finder ikke anvendelse på den midlertidige administrator, som skal give Finans-

tilsynet et varsel på mindst to måneder inden en påtænkt udtrædelse.

Stk. 2.

Finanstilsynet sikrer, at den midlertidige administrator er uvildig og besidder de nødvendige

kompetencer til at varetage opgaven.

Stk. 3.

En midlertidig administrator, som under udførelsen af sit hverv forsætligt eller groft uagtsomt

har påført fondsmæglerselskabet tab, skal erstatte dette tab. Det samme gælder, når skaden er tilføjet

kapitalejere eller tredjemand. Finanstilsynet kan ikke ifalde ansvar for den midlertidige administrators

handlinger og undladelser efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 177.

Et påbud fra Finanstilsynet i medfør af §§ 173-175 udgør ikke i sig selv en fyldestgørelses-

grund eller insolvensbehandling som defineret i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder, hvis

fondsmæglerselskabet fortsat opfylder kontraktens væsentlige materielle forpligtelser, herunder be-

talings- og leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillelse.

Stk. 2.

Opfylder fondsmæglerselskabet fortsat kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder beta-

lings- og leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillelse, vil et påbud i medfør af §§ 173-175

eller tiltag, der er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv berettige fondsmæglerselskabets kontrakt-

part til at

1) ophæve, suspendere, ændre, nette eller modregne i kontrakten,

2) sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende

fondsmæglerselskabet eller

3) udøve indflydelse på fondsmæglerselskabets kontraktretlige rettigheder i øvrigt.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kontrakter indgået af en dattervirksomhed, såfremt

modervirksomheden eller en anden virksomhed i koncernen garanterer eller understøtter dattervirk-

somhedens forpligtelser, og for kontrakter indgået af en koncernforbunden virksomhed, som indehol-

der bestemmelser om krydsmisligholdelse.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor et påbud svarende til et påbud efter §§ 173-175 er

påbegyndt i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det

finansielle område.

Kapitel 19

Krisehåndtering

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 178.

Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, og en fondsmæglerholdingvirksomhed

med mindst én dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag

1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, skal have effektive sagsgange og

systemer, der sikrer, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden inden for 24

timer kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i forbin-

delse med en vurdering af, hvorvidt fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden

er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 161, eller når betingelserne i § 210 er opfyldt.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at udarbejde et register over finansielle kon-

trakter, som fondsmæglerselskabet har indgået.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte nærmere regler om, hvilke over-

sigter og oplysninger fondsmæglerselskabet skal tilvejebringe, herunder om kravene til registeret over

finansielle kontrakter, og hvilke tiltag og systemer der er nødvendige for at sikre dette.

§ 179.

Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, og en fondsmæglerholdingvirksomhed

med mindst én dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag

1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, skal give Finanstilsynet meddelelse

om navne og identifikationsnumre for danske virksomheder i form af cvr-numre på de finansierings-

instrumenter, som er dattervirksomheder af de pågældende virksomheder, og som indgår i Finanstil-

synets konsoliderede tilsyn med koncernen.

Kapitel 20

Afviklingsplanlægning

Afviklingsplaner

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 180.

Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedligeholde en afviklingsplan for et fondsmægler-

selskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,

nævnte investeringsservice og -aktiviteter, jf. dog § 182. Finanstilsynet vedtager afviklingsplanen

efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Afviklingsplanen skal

1) indeholde de afviklingstiltag, som det vurderes vil kunne anvendes ved fondsmæglerselska-

bets afvikling, jf. § 12 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,

2) tage højde for relevante scenarier, herunder at et fondsmæglerselskabs sammenbrud kan skyl-

des konkrete forhold i fondsmæglerselskabet eller være en følge af en periode med generel

finansiel ustabilitet, herunder begivenheder, der berører hele det finansielle system,

3) indeholde en analyse af, hvordan og hvornår et fondsmæglerselskab på de i planen fastsatte

betingelser kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter og identificere de aktiver, der

forventes at kunne betragtes som sikkerhed, og

4) indeholde modeller for, hvordan de i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder omhandlede afviklingsværktøjer og -beføjelser kan anvendes på fondsmægler-

selskabet.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en forenklet afviklingsplan. Finanstil-

synet vedtager den forenklede afviklingsplan efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Stk. 3.

Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen mindst én gang om året. Finanstilsynet ved-

tager afviklingsplanen efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet kan beslutte at fravige

kravet om vedligeholdelse af afviklingsplanen mindst én gang om året.

Stk. 4.

Finanstilsynet skal uanset stk. 3 vedligeholde afviklingsplanen, når der er sket ændringer i

fondsmæglerselskabet, herunder ændringer i fondsmæglerselskabets retlige eller organisatoriske

struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold, som nødvendiggør en ændring af fonds-

mæglersselskabets afviklingsplan. Finanstilsynet vedtager afviklingsplanen efter indstilling fra Fi-

nansiel Stabilitet.

Stk. 5.

Finanstilsynet fremsender den endelige afviklingsplan til Finansiel Stabilitet.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og vedligehol-

delsen af afviklingsplaner samt arbejdsdelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 181.

Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, for hvilket der er udarbejdet en afvik-

lingsplan i henhold til § 180, stk. 1, skal uden unødigt ophold oplyse Finanstilsynet om væsentlige

ændringer i fondsmæglerselskabet, herunder ændringer i fondsmæglerselskabets retlige eller organi-

satoriske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold.

§ 182.

Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedligeholde en koncernafviklingsplan for koncer-

ner, hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirksomheden er et fondsmæg-

lerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,

nævnte investeringsservice og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet hol-

dingvirksomhed, hvor minimum en dattervirksomhed er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til

at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -

aktiviteter eller er en blandet holdingvirksomhed. Finanstilsynet vedtager koncernafviklingsplanerne

efter indstilling fra Finansiel Stabilitet og i samarbejde med afviklingsmyndighederne for dattervirk-

somhederne.

Stk. 2.

En koncernafviklingsplan skal indeholde konkrete tiltag til afvikling af koncernen som helhed

og afvikling af de virksomheder og filialer, som indgår i koncernen. Koncernafviklingsplanen skal

angive afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne i den pågældende koncern.

Stk. 3.

Koncernafviklingsplanen skal udarbejdes på en måde, så den ikke medfører en negativ og

uforholdsmæssig stor indvirkning på et land inden for Den Europæiske Union eller på et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ved dens gennemførelse.

Stk. 4.

§ 180 finder tilsvarende anvendelse på koncernafviklingsplaner.

Stk. 5.

Finanstilsynet fremsender oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernafvik-

lingsplanen til

1) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,

2) Finansiel Stabilitet,

3) dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder,

4) de relevante kompetente myndigheder og

5) afviklingsmyndighederne i de andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor en fondsmæglerholdingvirk-

somhed eller en blandet holdingvirksomhed er etableret.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 6.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer sammen med dattervirksomhedernes afviklings-

myndigheder, om koncernafviklingsplanen opfylder de i stk. 2-4 fastsatte krav med henblik på at nå

en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen inden for fire måneder efter Finanstilsynets frem-

sendelse af oplysninger som nævnt i stk. 5.

Stk. 7.

Finanstilsynet træffer beslutning om koncernafviklingsplanen senest fire måneder efter, at Fi-

nanstilsynet har fremsendt oplysninger efter stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes af-

viklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning, jf. stk. 6. Finanstilsynet underretter mo-

dervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om beslutningen. Har en datter-

virksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i

overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest en måned efter, at sagen blev indbragt, træffer

Finanstilsynet beslutning om koncernafviklingsplanen.

Stk. 8.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og vedligehol-

delsen af koncernafviklingsplaner samt arbejdsdelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

§ 183.

Finanstilsynet udarbejder, vedtager og vedligeholder en afviklingsplan, jf. § 180, stk. 1, hvis

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er uenige i forslaget til koncernafviklingsplan fra koncernafvik-

lingsmyndigheden, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklings-

myndigheder ikke har truffet en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen senest fire måneder

efter, at koncernafviklingsmyndigheden har fremsendt oplysninger modtaget til brug for udarbejdel-

sen af koncernafviklingsplanen, jf. dog 2. pkt. 1. pkt. finder anvendelse, når Finanstilsynet og Finan-

siel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed i en koncern, hvor den øverste moder-

virksomhed er i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område.

Stk. 2.

Finanstilsynet underretter de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet om, at Finanstilsynet

har vedtaget en afviklingsplan i henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Har en afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning efter stk. 1, indtil af-

gørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet skal herefter træffe

beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest en måned efter, at sagen blev ind-

bragt, træffer Finanstilsynet beslutning om afviklingsplanen.

§ 184.

Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en

eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, eller en

modervirksomhed at bistå med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af fondsmæglerselskabets eller

koncernens afviklingsplan, jf. §§ 180 og 182, herunder påbyde fondsmæglerselskabet eller moder-

virksomheden at indsende alle relevante oplysninger.

§ 185.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til

at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -

aktiviteter, skal udarbejde et register over finansielle kontrakter, som fondsmæglerselskabet har ind-

gået.

Vurdering af afviklingsmuligheder

§ 186.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i forbindelse med udarbejdelsen af afviklings-

planen, jf. § 180, hvorvidt der er væsentlige hindringer for, at et fondsmæglerselskab, der har tilla-

delse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser-

vice og -aktiviteter, kan afvikles.

§ 187.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i forbindelse med udarbejdelsen af koncernaf-

viklingsplanen, jf. § 182, om der er væsentlige hindringer for, at en koncern kan afvikles.

Stk. 2.

Vurderingen skal ske i samarbejde med afviklingsmyndighederne for dattervirksomhederne

og efter høring af de kompetente myndigheder for dattervirksomhederne.

Beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 188.

Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved vurderingen af afviklingsmulighederne

for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit

A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 186, at der er væsentlige hindringer for

afviklingen af fondsmæglerselskabet, underretter Finanstilsynet skriftligt fondsmæglerselskabet og

eventuelle afviklingsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskabet skal senest fire måneder efter, at det har modtaget en underretning i

henhold til stk. 1, jf. dog stk. 3, forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag med henblik på at

afhjælpe eller fjerne de væsentlige afviklingshindringer, som følger af underretningen.

Stk. 3.

Fondsmæglerselskabet skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tidsplan for

gennemførelsen af disse tiltag senest to uger efter, at fondsmæglerselskabet har modtaget en under-

retning i henhold til stk. 1 med henblik på at fjerne den væsentlige afviklingshindring i de tilfælde,

hvor afviklingshindringen skyldes, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravet om nedskrivning-

segnede passiver, jf. § 194.

Stk. 4.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om fondsmæglerselskabets forslag til mulige

tiltag i henhold til stk. 2 og 3 effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer.

Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at fondsmæglerselskabets forslag effektivt afhjælper

eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer, vil forslaget være bindende for fondsmæglerselska-

bet.

Stk. 5.

Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at de af fondsmæglerselskabet foreslåede tiltag

i henhold til stk. 2 eller 3 ikke effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer, kan

Finanstilsynet

1) påbyde fondsmæglerselskabet at gennemgå aftaler om koncernintern finansiel støtte eller at

genoverveje fraværet af sådanne og at udarbejde koncerninterne serviceaftaler eller service-

aftaler med tredjemand til dækning af kritiske funktioner,

2) påbyde fondsmæglerselskabet at begrænse dennes maksimale enkeltvise og samlede ekspo-

neringer,

3) i specifikke tilfælde eller på regelmæssig basis ved påbud stille krav om yderligere oplysnin-

ger, som er relevante i forbindelse med afvikling,

4) påbyde fondsmæglerselskabet at afhænde bestemte aktiver,

5) påbyde fondsmæglerselskabet at begrænse eller indstille eksisterende eller påtænkte aktivite-

ter,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

6) begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller eksisterende forretningsområder eller salget

af nye eller eksisterende produkter,

7) påbyde, at fondsmæglerselskabet eller en dattervirksomhed, som fondsmæglerselskabet kon-

trollerer enten direkte eller indirekte, forenkles gennem ændringer af dennes retlige eller ope-

rationelle struktur for at sikre, at kritiske funktioner kan adskilles juridisk og operationelt fra

andre funktioner ved anvendelsen af afviklingsværktøjer,

8) påbyde fondsmæglerselskabet at oprette en holdingvirksomhed,

9) påbyde fondsmæglerselskabet at forelægge en plan for opfyldelse af kravet om nedskrivning-

segnede passiver,

10) påbyde fondsmæglerselskabet at udstede nedskrivningsegnede passiver for at opfylde kra-

vene i § 194,

11) påbyde fondsmæglerselskabet at træffe andre tiltag for at leve op til kravet om nedskrivning-

segnede passiver i henhold til § 194,

12) påbyde fondsmæglerselskabet at ændre løbetidsprofilen for

a) kapitalgrundlagsinstrumenter og

b) nedskrivningsegnede forpligtelser, eller

13) påbyde den blandede holdingvirksomhed at oprette en særskilt fondsmæglerholdingvirksom-

heden til at overtage styringen med fondsmæglerselskabet, hvis dette er nødvendigt for at lette

afviklingen og undgå, at anvendelsen af de afviklingsværktøjer og -beføjelser, som følger af

kapitel 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, får negative

konsekvenser for koncernens ikke finansielle del.

Stk. 6.

Fondsmæglerselskabet skal inden en måned efter meddelelsen af påbud i henhold til stk. 5

forelægge Finanstilsynet en plan for efterlevelsen heraf.

Stk. 7.

Kravet til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet om at udarbejde afviklingsplaner suspenderes

som følge af den i stk. 1 omhandlede underretning, indtil tiltagene, jf. stk. 2 og 3, eller påbuddene, jf.

stk. 5, er gennemført.

Stk. 8.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 5 opregnede påbud og anvendel-

sen af disse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 189.

Konstaterer Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet, at der er hindringer for afvikling

af et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre

en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som

følge af, at andre fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de

i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, besidder nedskrivningseg-

nede forpligtelser i virksomheden under afvikling, skal Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet,

der har nedskrivningsegnede passiver, at begrænse sine maksimale enkeltvise og samlede ekspone-

ringer i virksomheden under afvikling.

Stk. 2.

Stk. 1. finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor fondsmæglerselskabet er en del af samme afvik-

lingskoncern som fondsmæglerselskabet under afvikling.

§ 190.

Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved en vurdering af afviklingsmulighederne

for en koncern, jf. § 187, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af den pågældende koncern,

udarbejder og forelægger Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet i samarbejde med Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed og efter høring af de kompetente myndigheder en rapport til

1) modervirksomheden,

2) Finansiel Stabilitet og

3) dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.

Stk. 2.

§ 188 finder tilsvarende anvendelse på koncerner.

Stk. 3.

Rapporten skal

1) analysere væsentlige hindringer for en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne og udø-

velse af afviklingsbeføjelserne over for koncernen og for dennes afviklingskoncerner, jf. ka-

pitel 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,

2) indeholde overvejelser om konsekvenser for virksomhedens forretningsmodel og

3) anbefale forholdsmæssige og målrettede påbud, som efter Finanstilsynets vurdering er nød-

vendige eller egnede til at afhjælpe eller fjerne de pågældende hindringer.

Stk. 4.

Modervirksomheden kan senest fire måneder efter modtagelsen af rapporten udarbejdet i hen-

hold til stk. 1 til Finanstilsynet indsende bemærkninger og forslag til alternative ændringer eller påbud

til at afhjælpe eller fjerne de hindringer, der er påpeget i rapporten fra Finanstilsynet. Finanstilsynet

meddeler modervirksomhedens bemærkninger og forslag til Finansiel Stabilitet, Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed og de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, nr. 3.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 5.

Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel Stabilitet modervirksomhedens bemærknin-

ger og forslag givet i henhold til stk. 4, 1. pkt., med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder

for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af påbud efter § 188, stk. 5. Den fælles beslutning skal

foreligge senest fire måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget bemærkninger fra modervirksom-

heden. Har Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger fra modervirksomheden, skal den fælles be-

slutning foreligge senest en måned efter udløbet af fristen i stk. 4, 1. pkt.

Stk. 6.

Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, hvis Finanstilsynet og dattervirk-

somhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristerne efter stk.

5. Finanstilsynet underretter modervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder

om denne beslutning. Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af fristerne ind-

bragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning,

indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet skal herefter

træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest en måned efter, at sagen

blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.

Stk. 7.

Modervirksomheden skal inden for en måned efter modtagelsen af en beslutning, jf. stk. 5 eller

6, forelægge en plan for efterlevelsen af påbuddene.

Stk. 8.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i § 188, stk. 5, opregnede påbuds

anvendelse for koncerner.

§ 191.

Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at der foreligger en væsentlig afviklingshin-

dring for en koncern, jf. § 190, som følge af at en koncernenhed befinder sig i en af situationerne

omfattet af § 188, stk. 3, underretter Finanstilsynet modervirksomheden om sin vurdering efter høring

af afviklingsenhedens afviklingsmyndighed og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.

Stk. 2.

Modervirksomheden skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tidsplan for

gennemførelsen af disse tiltag senest to uger efter modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 1

med henblik på at sikre, at koncernenheden overholder kravet om nedskrivningsegnede passiver. Fi-

nanstilsynet meddeler modervirksomhedens forslag til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og de

myndigheder, der er nævnt i § 190, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om modervirksomhedens forslag efter stk. 2

effektivt afhjælper eller fjerner den pågældende afviklingshindring.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 4.

Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel Stabilitet modervirksomhedens forslag i hen-

hold til stk. 2 med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder for at nå en fælles beslutning om

anvendelsen af påbud, jf. § 188, stk. 5. Dette skal ske senest to uger efter, at Finanstilsynet har mod-

taget modervirksomhedens forslag og tidsplan.

Stk. 5.

Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 188, stk. 5, hvis Finanstilsynet

og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fri-

sten, jf. stk. 4. Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed og dattervirksomhedernes

afviklingsmyndigheder om denne beslutning. Har en af dattervirksomhedernes afviklingsmyndighe-

der indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed inden udløbet af fristen i stk. 4, skal

Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

foreligger og herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest en

måned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde

anvendelse.

§ 192.

Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 188, stk. 5, når Fi-

nanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en afviklingsenhed i en koncern, hvor

den øverste modervirksomhed er i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og

dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristen

nævnt i § 190, stk. 5, eller fristen nævnt i § 191, stk. 4, hvis hindringen for afviklingen skyldes en af

situationerne omfattet af § 188, stk. 3, nr. 1-3. Finanstilsynet underretter afviklingsenheden og kon-

cernafviklingsmyndigheden om beslutningen.

Stk. 2.

Har en afviklingsmyndighed indbragt en sag omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Bank-

tilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse med af-

gørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

ikke truffet afgørelse senest en måned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning

om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 193.

Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 188, stk. 5, når Fi-

nanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed, der ikke er en

afviklingsenhed, i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og

hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truf-

fet en fælles beslutning inden for fristen nævnt i § 190, stk. 5, eller fristen nævnt i § 191, stk. 4, hvis

hindringen for afviklingen skyldes en af situationerne omfattet af § 188, stk. 3. Finanstilsynet under-

retter dattervirksomheden, afviklingsenheden, afviklingsmyndigheden for den pågældende afvik-

lingsenhed og koncernafviklingsmyndigheden.

Stk. 2.

Har en afviklingsmyndighed indbragt en sag omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Bank-

tilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse med af-

gørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

ikke truffet afgørelse senest en måned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning

om, hvilke tiltag der skal påbydes.

Krav om nedskrivningsegnede passiver

§ 194.

Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, skal til enhver tid opfylde et mini-

mumskrav til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel

Stabilitet. Fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder skal opfylde et mi-

nimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet

fastsætter et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse. Det samme gælder for finan-

sieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et fondsmæglerselskab, der

har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe-

ringsservice og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed,

og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et krav om nedskriv-

ningsegnede passiver for en dattervirksomhed af en afviklingsenhed i følgende tilfælde:

1) Dattervirksomheden indgår i en afviklingskoncern, hvor både afviklingsenheden og datter-

virksomheden er etableret i Danmark, og følgende betingelser er opfyldt:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

a) Afviklingsenheden opfylder krav til nedskrivningsegnede passiver, som er fastsat for

afviklingsenheden.

b) Der er ikke nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hin-

dringer for afviklingsenhedens hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebeta-

ling af forpligtelser til dattervirksomheden i det tilfælde, hvor der over for dattervirk-

somheden er blevet truffet en beslutning om udøvelse af beføjelser til nedskrivning

eller konvertering efter §§ 210 eller 211 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restruktu-

rering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

c) Afviklingsenheden godtgør over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden forvaltes

på forsvarlig vis og afgiver erklæring om, at afviklingsenheden med tilladelse fra Fi-

nanstilsynet har stillet garanti for dattervirksomhedens forpligtelser, eller at risiciene

i dattervirksomheden er uden betydning.

d) Afviklingsenhedens procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter dat-

tervirksomheden.

e) Afviklingsenheden besidder over 50 pct. af de stemmerettigheder, der er knyttet til

kapitalandelene i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal

af medlemmerne af dattervirksomhedens ledelse.

2) Dattervirksomheden indgår i en afviklingskoncern, hvor både modervirksomheden og datter-

virksomheden er etableret i Danmark, og følgende betingelser er opfyldt:

a) Modervirksomheden opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolide-

ret grundlag i Danmark.

b) Der er ikke nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hin-

dringer for modervirksomhedens hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebe-

taling af forpligtelser til dattervirksomheden i det tilfælde, hvor der over for datter-

virksomheden er blevet truffet en beslutning om udøvelse af beføjelserne til nedskriv-

ning eller konvertering efter §§ 210 eller 211 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

c) Modervirksomheden godtgør over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden forvaltes

på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at modervirksomheden med tilladelse fra

Finanstilsynet har stillet garanti for dattervirksomhedens forpligtelser, eller at risiciene

i dattervirksomheden er uden betydning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

d) Modervirksomhedens procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter

dattervirksomheden.

e) Modervirksomheden besidder over 50 pct. af de stemmerettigheder, der er knyttet til

kapitalandelene i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal

af medlemmerne af dattervirksomhedens ledelse.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et minimumskrav til

nedskrivningsegnede passiver for et broinstitut og for en virksomhed under afvikling.

Stk. 4.

Finanstilsynet skal ved fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2,

angive, om kravet skal opfyldes på konsolideret grundlag, jf. § 197, eller på individuelt niveau, jf. §

200.

Stk. 5.

Finanstilsynet skal fastsætte minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2,

som en procentdel af den samlede risikoeksponering beregnet som det gældende kapitalgrundlags-

krav, jf. artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. novem-

ber 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, ganget med 12,5.

§ 195.

Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 194, på baggrund af

følgende forhold:

1) Afviklingskoncernen skal kunne afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne på afvik-

lingsenheden på en måde, som opfylder afviklingsmålene.

2) Afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal have til-

strækkelige nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan absorberes, og kapitalkra-

vet i de relevante fondsmæglerselskaber kan genoprettes til et niveau, hvor afviklingsenheden

og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, fortsat kan opfylde kravene til

tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig

markedstillid bevares.

3) Afviklingsenheden skal have tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at absorbere tab

og genoprette afviklingsenhedens kapitalkrav til et niveau, hvor afviklingsenheden fortsat kan

opfylde kravene til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilladelse, og hvor

en tilstrækkelig markedstillid bevares, når afviklingsplanen forudser muligheden for, at visse

kategorier af nedskrivningsegnede passiver udelukkes fra bail-in eller overføres i deres helhed

til en modtager ved en delvis overførsel.

4) Fondsmæglerselskabets størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

5) I hvilket omfang det forhold, at fondsmæglerselskabet bliver nødlidende, vil få en negativ

indvirkning på den finansielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre virksomheder.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver for en afviklingsenhed

på baggrund af, hvorvidt afviklingsplanen fastsætter, at afviklingsenhedens dattervirksomheder, som

er etableret i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på

det finansielle område, indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden.

§ 196.

Krav om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med kapitalgrundlag og nedskrivning-

segnede forpligtelser, jf. §§ 198, 199 og 201.

Krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder

§ 197.

En afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 194, på konso-

lideret grundlag på afviklingskoncernniveau, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Konsolideringen omfatter alene fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller ud-

føre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter,

der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver.

Stk. 3.

Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet om

nedskrivningsegnede passiver på ny for afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning

eller konvertering efter §§ 210 eller 211 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og af-

vikling af visse finansielle virksomheder, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt

afviklingsværktøjer overfor. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål for

afviklingsenhedens opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for hver 12-månederspe-

riode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.

§ 198.

En afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag

og forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog § 199:

1) Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-

mæssige krav til kreditinstitutter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

2) Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og

e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

3) Hovedstolen af forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, og som op-

fylder følgende betingelser:

a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra

a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

b) Hovedstolen af gældsinstrumentet kendes på udstedelsestidspunktet, er fast eller sti-

gende og påvirkes ikke af en indbygget derivategenskab, og de samlede forpligtelser,

der hidrører fra gældsinstrumentet, kan værdiansættes dagligt med udgangspunkt i et

aktivt og likvidt marked for køb og salg for et ækvivalent instrument uden kreditri-

siko i overensstemmelse med artikel 104 og 105 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-

tutter.

c) Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaftale og værdiansættelsen af gælds-

instrumentet er ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder.

4) Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, og som opfylder følgende

betingelser:

a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra

a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

b) Gældsinstrumentet indeholder en kontraktbestemmelse, der fastsætter, at værdien af fordrin-

gen er fast eller stigende i tilfælde af udstederens afvikling eller konkurs, og at værdien ikke

overstiger det oprindeligt indbetalte passivbeløb.

c) Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaftale, og værdiansættelsen af gældsinstru-

mentet er ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder.

5) Forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union eller i

et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som indgår i samme

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en kapitalejer, der ikke indgår i samme afvik-

lingskoncern, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse med § 201, stk. 1, nr. 4.

b) Afviklingsenhedens kontrol med dattervirksomheden vil ikke blive påvirket af Fi-

nanstilsynets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen, jf. §§ 210 eller

211, eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjel-

serne, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder.

c) Forpligtelserne overstiger ikke beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 3, nr. 1.

Krav om subordination for afviklingsenheder

§ 199.

Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet beslutte, at afviklingsenheder skal op-

fylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 194, stk. 1, svarende til maksimalt

det højeste af enten 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller af beløbet beregnet ud

fra formlen i bilag 3, nr. 3, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller

med forpligtelser omfattet af § 198, stk. 1, nr. 5, når følgende betingelser er opfyldt:

1) De ikke-efterstillede forpligtelser omhandlet i § 198, stk. 1, nr. 2-4, er i konkursordenen

sidestillet med forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukture-

ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller forpligtelser, som Finansiel Stabili-

tet kan beslutte helt eller delvist at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukture-

ring og afvikling af visse finansielle virksomheder.

2) Der er risiko for, at kreditorer med fordringer knyttet til disse forpligtelser lider større tab

som følge af en bail-in på ikke-efterstillede forpligtelser planlagt i afviklingsplanen, end de

ville ved en konkursbehandling af afviklingsenheden.

3) Størrelsen af kapitalgrundlaget og de andre efterstillede forpligtelser overstiger ikke det be-

løb, der er nødvendigt for at sikre, at kreditorer omhandlet i nr. 2 ikke lider tab, der er større

end det tab, de ville have lidt ved en konkursbehandling af afviklingsenheden.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet i stk.

1 på ny for de afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§

210 eller 211 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

virksomheder, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer over-

for. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål for afviklingsenhedens opfyl-

delse af kravet for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.

Krav om nedskrivningsegnede passiver for fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsenheder (in-

ternt krav om nedskrivningsegnede passiver)

§ 200.

Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som er dattervirksomhed af en afvik-

lingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde

kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 194, på individuelt niveau, jf. dog § 194, stk. 2.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet om

nedskrivningsegnede passiver på ny for fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsenheder, der

har været genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 210 eller 211 eller efter §§ 17 eller

18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og fondsmæglerselska-

ber, der ikke er afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer overfor.

Finanstilsynet meddeler delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet om nedskrivningseg-

nede passiver for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.

§ 201.

Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og

–aktiviteter,

som er dattervirksomhed af en afvik-

lingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, kan opfylde

kravet om nedskrivningsegnede passiver med følgende kapital og forpligtelser eller begge dele i kom-

bination:

1) Egentlig kernekapital.

2) Andet kapitalgrundlag, der er udstedt til enheder, som

a) indgår i samme afviklingskoncern, eller

b) ikke indgår i samme afviklingskoncern, hvis afviklingsenhedens kontrol med virk-

somheden ikke vil blive påvirket af udøvelsen af nedskrivnings- eller konverterings-

beføjelser, jf. §§ 210 eller 211 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3) Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-

mæssige krav til kreditinstitutter.

4) Forpligtelser, der opfylder følgende betingelser:

a) Forpligtelsen er udstedt til

i. afviklingsenheden enten direkte eller indirekte gennem andre virksomheder i

samme afviklingskoncern, der købte passiverne fra virksomheden omfattet af

stk. 1, eller

ii. en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern som

virksomheden omfattet af stk. 1, i det omfang afviklingsenhedens kontrol

med virksomheden omfattet af stk. 1 ikke vil blive påvirket af Finanstilsynets

udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 210 eller 211,

eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbefø-

jelser, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder.

b) Forpligtelsen opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, og 2, litra a, d-j

og n, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

c) Forpligtelsen er ved konkursbehandling efterstillet passiver, der ikke opfylder betin-

gelserne i litra a og ikke kvalificerer til opfyldelse af kapitalgrundlagskrav i nr. 1 el-

ler 2.

d) Forpligtelsen er omfattet af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 210

eller 211 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-

nansielle virksomheder, og hvor anvendelse af beføjelserne ikke vil påvirke afvik-

lingsenhedens kontrol med dattervirksomheden.

e) Forpligtelsen er ikke direkte eller indirekte finansieret af virksomheden.

f) Virksomheden kan ikke opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe forpligtelsen før

udløb, undtagen i tilfælde af virksomhedens konkurs.

g) Indehaveren af forpligtelsen har ikke ret til at fremskynde de planlagte betalinger af

renter og afdrag for forpligtelsen, undtagen i tilfælde af insolvens eller likvidation af

virksomheden.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

h) Forfaldne rente- og udbyttebetalinger kan ikke blive ændret for forpligtelsen på bag-

grund af kreditsituationen for virksomheden eller dens modervirksomhed.

Procedure for fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, når der er oprettet et afvik-

lingskollegium

§ 202.

Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. § 209, fastsættes krav om nedskrivningsegnede

passiver for afviklingsenheder beliggende i Danmark, jf. § 194, i overensstemmelse med en fælles

beslutning truffet af

1) Finanstilsynet,

2) koncernafviklingsmyndigheden, når denne er en anden end Finanstilsynet og Finansiel Sta-

bilitet, og

3) de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskoncerns dattervirksomheder

beliggende i et andet land i den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område.

Stk. 2.

Den fælles beslutning skal angive de krav, der finder anvendelse på

1) konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afviklingsenhed, og

2) individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i afviklingskoncernen, når virksomheden

ikke er en afviklingsenhed.

Stk. 3.

Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede passi-

ver for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyldes med instrumenter, der er udstedt

til virksomheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når

1) det vurderes at være i overensstemmelse med afviklingsstrategien, og

2) afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles beslutning opfylder kravet om ned-

skrivningsegnede passiver på individuelt niveau.

Stk. 4.

Foreligger der ikke en fælles beslutning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for af-

viklingsenheden senest fire måneder efter, at Finanstilsynet har forelagt forslag til krav om ned-

skrivningsegnede passiver for afviklingsmyndighederne omfattet af stk. 1, fastsætter Finanstilsynet

efter høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Stk. 5.

Har en af myndighederne omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af fristen på fire måne-

der nævnt i stk. 4, indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstil-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

synet sin afgørelse, jf. stk. 4, og afventer, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed træffer afgø-

relse i sagen. Herefter fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskriv-

ningsegnede passiver for afviklingsenheden i overensstemmelse med den Europæiske Banktilsyns-

myndigheds afgørelse.

Stk. 6.

Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest en måned efter, at

sagen blev indbragt, jf. stk. 6, fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om

nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden.

Stk. 7.

Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede pas-

siver for afviklingsenheden, til:

1) Afviklingsenheden.

2) Virksomheder, der indgår i afviklingskoncernen, og som ikke er afviklingsenheder.

3) Koncernens modervirksomhed i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har ind-

gået aftale med på det finansielle område, når den pågældende modervirksomhed ikke selv

er en afviklingsenhed i samme afviklingskoncern.

§ 203.

Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. § 209, fastsættes kravet om nedskrivningsegnede

passiver for fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag

1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og

–aktiviteter,

beliggende i Danmark, der ikke er

afviklingsenheder, jf. § 194, og hvor afviklingsenheden er beliggende i et andet land i Den Europæi-

ske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i overens-

stemmelse med en fælles beslutning truffet af:

1) Finanstilsynet.

2) Afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden.

3) Koncernafviklingsmyndigheden, når dette er en anden end afviklingsmyndigheden for afvik-

lingsenheden.

4) De afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskoncerns dattervirksomheder

beliggende i et andet land i den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område.

Stk. 2.

Den fælles beslutning skal angive de krav, der finder anvendelse på

1) konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afviklingsenhed, og

2) individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i afviklingskoncernen, når virksomheden

ikke er en afviklingsenhed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede passi-

ver for fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyldes med instrumenter, der er

udstedt til virksomheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når

1) det vurderes at være i overensstemmelse med afviklingsstrategien, og

2) afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles beslutning opfylder kravet om ned-

skrivningsegnede passiver, jf. § 194, på individuelt niveau, jf. § 200, stk. 1.

Stk. 4.

Foreligger der ikke en fælles beslutning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for

virksomheder i en afviklingskoncern på individuelt grundlag senest fire måneder efter, at afvik-

lingsmyndighederne omfattet af stk. 1 har forelagt forslag til krav om nedskrivningsegnede passi-

ver, fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede pas-

siver.

Stk. 5.

Har en af myndighederne omfattet af stk. 1, nr. 2-4, inden udløbet af fristen på fire måneder

indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin afgørelse

og afventer, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed træffer afgørelse i sagen. Herefter fastsætter

Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver i overens-

stemmelse med den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse.

Stk. 6.

Har den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, inden for en måned efter

at sagen er indbragt, jf. stk. 5, fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om

nedskrivningsegnede passiver for virksomheden beliggende i Danmark, som ikke er en afviklings-

enhed.

Stk. 7.

Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede pas-

siver, til de virksomheder beliggende i Danmark i en afviklingskoncern, som ikke er en afviklings-

enhed.

§ 204.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Erhvervsministeren kan også fastsætte regler, der fraviger §§ 200-201.

Tilsyn med overholdelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 205.

Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for

fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A,

nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 194.

Stk. 2.

Opfylder et fondsmæglerselskab ikke kravet om nedskrivningsegnede passiver skal Finanstil-

synet reagere på mindst en af følgende måder:

1) Beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling i overensstemmelse med §§

188 og 190.

2) Foranstaltninger i medfør af § 173.

3) Foranstaltninger i medfør af § 251.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan også foretage en vurdering af, hvorvidt et fondsmæglerselskab er nødli-

dende eller forventeligt nødlidende, jf. § 161.

Indberetning til Finanstilsynet

§ 206.

En virksomhed, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 194, skal

indberette følgende oplysninger til Finanstilsynet:

1) Størrelsen af kapitalgrundlag eller kapitalgrundlag, der opfylder betingelserne i § 201, stk. 1,

nr. 1 og 2, mindst en gang hvert halve år.

2) Størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser mindst en gang hvert halve år.

3) Størrelsen af forpligtelser, der er omfattet af bail-in, mindst en gang om året.

4) Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1-3 og deres løbetidsprofil, mindst en gang om

året.

5) Den hierarkiske inddeling af poster omfattet af nr. 1-3 ved almindelig konkursbehandling

mindst en gang om året.

6) Oplysninger om, hvorvidt poster omfattet af nr. 1 og 2 er underlagt lovgivning i et tredjeland,

og i så fald hvilket tredjeland, og om de indeholder kontraktvilkårene i § 212, stk. 1, og artikel

52, stk. 1, litra p og q, og artikel 63, litra n og o, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter mindst en gang

om året.

Stk. 2.

Virksomheder, som på datoen for indberetningen af disse oplysninger har nedskrivningsegnede

passiver på mindst 150 pct. af kravet om nedskrivningsegnede passiver, er undtaget fra at indberette

størrelsen af forpligtelser, der er omfattet af bail-in, jf. stk. 1, nr. 3.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Finanstilsynet kan anmode om, at virksomhederne indberetter oplysningerne i stk. 1, nr. 1-6,

hyppigere end angivet.

Stk. 4.

En virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under konkursbehandling er ikke

omfattet af stk. 1.

§ 207.

Et fondsmæglerselskab, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver, skal straks

give meddelelse til Finanstilsynet, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravet om nedskrivning-

segnede passiver efter § 194.

Offentliggørelse

§ 208.

Et fondsmæglerselskab, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, skal mindst

én gang om året offentliggøre følgende oplysninger:

1) Størrelsen af fondsmæglerselskabets nedskrivningsegnede passiver.

2) Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1, deres løbetidsprofil og prioritet ved kon-

kursbehandling af fondsmæglerselskabet.

3) Kravet om nedskrivningsegnede passiver angivet som anført i § 194, stk. 5.

Stk. 2.

Er der udøvet nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til §§ 210 eller 211 eller

efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller har

Finansiel Stabilitet anvendt afviklingsværktøjer over for fondsmæglerselskabet, finder kravene om

offentliggørelse i stk. 1 anvendelse fra datoen for tidsfristen for at opfylde kravet om nedskrivning-

segnede passiver på ny.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab, der ifølge dets afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, er

ikke omfattet af stk. 1.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 209.

Finanstilsynet opretter afviklingskollegier for at gennemføre de i §§ 182, 184, 187, 190, 191,

194, 202 nævnte opgaver for en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark, og hvor

modervirksomheden er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge

af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, en blandet holdingvirk-

somhed eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som mindst har én dattervirksomhed, som er eller

fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A,

nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, nævnte investeringsservice og -aktiviteter.

Stk. 2.

Afviklingskollegier består af:

1) Den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed.

2) Afviklingsmyndighederne i hvert medlemsland, hvor en dattervirksomhed, der er underlagt kon-

solideret tilsyn, er etableret.

3) Afviklingsmyndighederne i de medlemslande, hvor en modervirksomhed til et eller flere af kon-

cernens virksomheder, som er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirk-

somhed, er etableret.

4) Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i de medlemslande, hvor

afviklingsmyndigheden er medlem af afviklingskollegiet. Er den kompetente myndighed i et med-

lemsland ikke medlemslandets centralbank, kan den kompetente myndighed beslutte at lade sig

ledsage af en repræsentant for medlemslandets centralbank.

5) De ansvarlige ministerier, såfremt de afviklingsmyndigheder, der er medlemmer af afviklingskol-

legiet, ikke er de ansvarlige ministerier.

6) Den myndighed, der er ansvarlig for indskudsgarantiordningen i et medlemsland, såfremt det på-

gældende medlemslands afviklingsmyndighed er medlem af afviklingskollegiet.

7) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan beslutte, at et tredjelands afviklingsmyndighed må deltage som observatør

i afviklingskollegier oprettet i henhold til stk. 1, hvis tredjelandets afviklingsmyndighed anmoder

herom, og hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Der inden for koncernen er en virksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har en dattervirk-

somhed.

2) Tredjelandets afviklingsmyndighed er underlagt tavshedspligt, der svarer til den tavsheds-

pligt, som Finanstilsynet er underlagt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 4.

Finanstilsynet kan deltage i afviklingskollegier, som er oprettet af en koncernafviklingsmyn-

dighed, som er beliggende i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 5.

Finanstilsynet opretter og deltager i europæiske afviklingskollegier, hvis en virksomhed, der

er etableret uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område,

1) har mere end én dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde

eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og

-aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, som er

etableret eller beliggende i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-

onen har indgået aftale med på det finansielle område, og mindst én af dattervirksomhederne

er etableret eller beliggende i Danmark, eller

2) har mere end én modervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde

eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og

-aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, som er

etableret i mere end ét land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, og mindst én modervirksomhed er etableret i

Danmark.

Stk. 6.

Europæiske afviklingskollegier, der er oprettet i henhold til stk. 5, udfører de opgaver, der

er nævnt i stk. 1. De europæiske afviklingskollegier fungerer i øvrigt som afviklingskollegier

oprettet i henhold til stk. 1.

Kapitel 21

Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 210.

Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstrumen-

ter, som opfylder kravene i artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, og supplerende

kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, i et

fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A,

nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, til egentlige kernekapitalinstrumenter. Det

samme gælder for nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder betingelserne i 201, stk. 1, nr. 4,

uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i § 201, stk. 1, nr. 4, litra b, om en restløbetid på mindst

et år.

Stk. 2.

Et fondsmæglerselskab anses i relation til stk. 1 for ikke at være levedygtigt, hvis betingelserne

i § 161, stk. 1, er opfyldt, og Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder

tiltag iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne

forhindre, at virksomheden må afvikles. Finanstilsynet skal foretage en høring af Finansiel Stabilitet

om vurderingen i 1. pkt.

Stk. 3.

Er fondsmæglerselskabet en afviklingsenhed, der har erhvervet relevante kapitalinstrumenter

og nedskrivningsegnede forpligtelser indirekte gennem andre virksomheder i samme afviklingskon-

cern, skal beføjelsen til at nedskrive eller konvertere disse kapitalinstrumenter og nedskrivningseg-

nede forpligtelser udøves på en måde, der sikrer, at tabene videregives til afviklingsenheden.

Stk. 4.

Finanstilsynets konstatering i henhold til stk. 1 skal ske på baggrund af en værdiansættelse i

overensstemmelse med kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-

der. Denne værdiansættelse foretages af Finansiel Stabilitet efter anmodning fra Finanstilsynet. Be-

slutning om størrelsen af nedskrivningen eller konvertering foretages ligeledes på grundlag af denne

værdiansættelse.

Stk. 5.

Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser skal

foretages i overensstemmelse med § 17, stk. 4, og § 18 i lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder. For så vidt angår betingelsen i § 18, stk. 2, nr. 1, i lov om restrukturering

og afvikling af visse finansielle virksomheder, er det Finanstilsynet, som skal godkende udstedelsen.

§§ 44-46 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder finder med de nød-

vendige tilpasninger anvendelse for Finanstilsynets nedskrivning eller konvertering i henhold til stk.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 6.

Selskabslovens § 74, stk. 2 og 3, §§ 76, 104-107, 154-157, 162-164, 167-169, 185 og 186

finder ikke anvendelse i relation til Finanstilsynets nedskrivning eller konvertering i henhold til denne

bestemmelse. Finanstilsynet kan i forbindelse med konvertering af relevante kernekapitalinstrumen-

ter og nedskrivningsegnede forpligtelser på selskabets vegne foranledige udstedelse af det relevante

antal egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter og nedskriv-

ningsegnede forpligtelser. Med henblik på udstedelsen af egentlige kernekapitalinstrumenter i over-

ensstemmelse med 2. pkt., kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at være i besiddelse af den nød-

vendige tilladelse til at udstede det relevante antal egentlige kernekapitalinstrumenter.

Stk. 7.

Det påhviler virksomhedens bestyrelse at sørge for de nødvendige ændringer af virksomhedens

vedtægter og de nødvendige registreringer i henhold til selskabslovens regler.

§ 211.

§ 210 finder tilsvarende anvendelse for koncerner, når

1) de relevante kapitalinstrumenter er udstedt af en dattervirksomhed og det relevante kapitalin-

strument indgår i kapitalgrundlaget på individuelt og konsolideret niveau, og når den ansvar-

lige myndighed for det konsoliderede tilsyn med den berørte koncern og Finanstilsynet sam-

men har konstateret, at medmindre kapitalinstrumentet nedskrives eller konverteres, vil kon-

cernen ikke fortsat være levedygtig, eller

2) det relevante kapitalinstrument er udstedt af en modervirksomhed, som Finanstilsynet fører

tilsyn med, og det relevante kapitalinstrument indgår i kapitalgrundlaget på moderselskabsni-

veau eller på konsolideret niveau, og Finanstilsynet har konstateret, at medmindre kapitalin-

strumentet nedskrives eller konverteres, vil koncernen ikke fortsat være levedygtig.

Stk. 2.

En koncern skal i relation til stk. 1 anses for ikke at være levedygtig, hvis Finanstilsynet efter

høring af Finansiel Stabilitet har konstateret, at koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende,

jf. § 161, stk. 3, og Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder tiltag

iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne for-

hindre, at koncernen må afvikles.

Stk. 3.

En dattervirksomheds relevante kapitalinstrumenter nedskrives eller konverteres ikke, jf. stk.

1, nr. 1, i større omfang eller på ringere betingelser end kapitalinstrumenter af samme rang i moder-

virksomheden, der er blevet nedskrevet eller konverteret.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Kontraktmæssig anerkendelse af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konver-

teringsbeføjelser

§ 212.

Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed,

en blandet holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut skal sikre, at kontrakter indgået efter den 26.

juni 2021, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder bestemmelser, hvorefter

modparten anerkender, at

1) forpligtelsen, som kontrakten omhandler, kan gøres til genstand for Finanstilsynets og Finan-

siel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 210 eller 211 samt §§ 17, 18

a og 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. dog § 24,

stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og

2) modparten er bundet af enhver nedbringelse af hovedstolen eller det udestående beløb, kon-

vertering eller opsigelse, der berøres af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets udøvelse af

beføjelser nævnt i nr. 1.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at indhente en juridisk udtalelse om, at kontraktbe-

stemmelser efter stk. 1 er bindende for modparten og kan håndhæves i overensstemmelse med vilkå-

rene.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis forpligtelsen er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller hvis forpligtelsen er et berettiget

indskud, jf. § 2, nr. 5, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Stk. 4.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at de omhandlede forpligtelser eller

instrumenter kan gøres til genstand for nedskrivning eller konvertering med hjemmel i lovgivningen

i et tredjeland eller med hjemmel i en bindende aftale, der er indgået med det pågældende tredjeland.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan beslutte, at virksomheder, hvis krav om nedskrivningsegnede passiver efter

§ 194 svarer til virksomhedens tabsabsorberingsbeløb, ikke er omfattet af kravet i stk. 1, forudsat at

forpligtelserne ikke anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Stk. 6.

Undlader en virksomhed at indføre en kontraktbestemmelse i henhold til stk. 1, kan forpligtel-

sen ikke anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver. Det forhindrer ikke Finans-

tilsynet og Finansiel Stabilitet i at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 210 eller

211 samt §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf.

dog § 24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 213.

Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, skal underrette Finanstilsynet, hvis det

ikke er muligt at opfylde § 212, stk. 1, i forhold til en kontrakt vedrørende en forpligtelse omfattet af

§ 97 i konkursloven. Underretningen skal angive kategorien af forpligtelsen og begrundelsen for, at

det ikke er muligt at indføre kontraktbestemmelsen.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskabet skal indsende alle oplysninger til Finanstilsynet, som Finanstilsynet

anmoder om inden for rimelig tid efter modtagelsen af underretningen efter stk. 1.

Stk. 3.

Pligten til at indføre en kontraktbestemmelse, jf. § 212, stk. 1, bortfalder automatisk fra det

tidspunkt, hvor Finanstilsynet modtager en underretning i henhold til stk. 1.

Stk. 4.

Vurderer Finanstilsynet, at det er muligt at opfylde § 212, stk. 1, i forhold til den pågældende

kontrakt, kan Finanstilsynet uanset stk. 3 påbyde fondsmæglerselskabet at indføre en sådan kontrakt-

bestemmelse. Finanstilsynet skal give påbuddet inden for rimelig tid efter, at Finanstilsynet har mod-

taget en meddelelse efter stk. 1.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at ændre sin praksis vedrørende fondsmæg-

lerselskabets vurdering af, om det er muligt at indføre en kontraktbestemmelse om anerkendelse af

Finansiel Stabilitets beføjelser i § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder.

Stk. 6.

Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at kontrakter, som ikke indeholder en bestem-

melse i henhold til § 212, stk. 1, medfører en væsentlig hindring for afvikling, skal Finanstilsynet i

nødvendigt omfang anvende beføjelserne i § 188 til at fjerne den pågældende hindring.

Stk. 7.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kategorier af forpligtelser omfattet af

§ 97 i konkursloven, hvor det ikke er muligt at indføre en kontraktbestemmelse som omhandlet i §

212, stk. 1.

Kontraktmæssig anerkendelse af Finansiel Stabilitets beføjelser til suspension under afvikling

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 214.

Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og

–aktiviteter,

en fondsmæglerholdingvirksomhed

eller en blandet holdingvirksomhed, som har mindst én dattervirksomhed, som er et fondsmæglersel-

skab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte

investeringsservice og

–aktiviteter,

skal sikre, at fondsmæglerselskabets kontrakter, jf. stk. 2, som er

reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder en bestemmelse, hvorefter parterne anerkender,

1) at kontrakten kan gøres til genstand for Finansiel Stabilitets beføjelse til at suspendere el-

ler begrænse rettigheder og forpligtelser i §§ 4 a, 32, 33 og 34 i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder, og

2) at parterne i relation til kontrakten er bundet af § 31 i lov om restrukturering og afvikling

af visse finansielle virksomheder.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på kontrakter, der

1) skaber en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en eksisterende forpligtelse efter den 26.

juni 2021 og

2) indeholder bestemmelser om betalings- eller leveringsforpligtelser, opsigelsesrettigheder

eller retten til at gøre sikkerhedsrettigheder gældende.

Stk. 3.

Undlader et fondsmæglerselskab at indføre en bestemmelse i henhold til stk. 1, forhindrer det

ikke Finansiel Stabilitet i at anvende beføjelserne i §§ 4 a, 32, 33 og 34 i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder, og § 31 i lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder vil fortsat finde anvendelse.

Afsnit VIII

Tilsyn m.v.

Kapitel 22

Tilsyn

Generelle regler om tilsyn

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 215.

Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og regler udstedt i medfør af loven undtagen §

83, stk. 1 og 2, og § 102.

Stk. 2.

Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven

samt følgende europæiske retsakter og regler udstedt i medfør heraf:

1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyns-

mæssige krav til investeringsselskaber og forordninger udstedt i medfør heraf.

2. Forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber.

3. Forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.

maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-

skaber.

4. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter.

5. Kommissionens delegerede forordning 2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende regler

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske

krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med hen-

blik på nævnte direktiv.

6. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om do-

kumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringspro-

dukter til detailinvestorer (PRIIP'er).

7. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en gene-

rel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og

standardiseret securitisering.

8. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæ-

isk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt).

9. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bære-

dygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelse.

10. Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for

Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen påser overholdelse af § 25, stk. 1 og 2.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 215 a.

Finanstilsynet kan bestemme, at Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutters, realkreditinsti-

tutters og investeringsforvaltningsselskabers ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktivi-

teter omfattet af bilag 1, afsnit A, sker i henhold til reglerne herfor i lov om finansiel virksomhed.

§ 216.

Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme

den finansielle stabilitet og tilliden til fondsmæglerselskaber og de finansielle markeder. Finanstilsy-

net skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af det enkelte fondsmæglerselskabs

forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn,

hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadesvirkninger. Finans-

tilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden med fondsmæglerselskaber og

fondsmæglerholdingvirksomheder overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet

i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med krisesituationer. For filialer her i landet

af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -akti-

viteter omfattet af bilag 1 i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filialerne og bistå i

tilsynet med filialerne.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med Finanstilsy-

nets tilsynsvirksomhed.

§ 217.

Finanstilsynet udfører de i kapitel 20 og 21 anførte opgaver, herunder om afviklingsplanlæg-

ning, med en passende operationel uafhængighed af Finanstilsynets tilsyn med fondsmæglerselska-

ber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte

investeringsservice og -aktiviteter.

Stk. 2.

Finanstilsynets direktør tilrettelægger opgaverne nævnt i stk. 1. Finanstilsynets bestyrelse god-

kender opgavernes tilrettelæggelse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 218.

Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholding-

selskaber og blandede holdingselskaber efter §§ 215 og 225 med den kompetence, som bestyrelsen

er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2.

Kapitel 23 gælder for medlemmer af bestyrelsen, observatøren og medlemmer af ekspertpane-

let.

§ 219.

Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er et fondsmægler-

selskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, fravige bestemmel-

ser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til

formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncernen.

Inspektioner m.v.

§ 220.

Finanstilsynet skal undersøge fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders

forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte virk-

somhed.

§ 221.

Finanstilsynet skal efter en inspektion i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholding-

virksomhed afholde et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direktion, eksterne revisor

og eventuelle interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitets-

områder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspek-

tionen.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal efter et inspektionsbesøg sende væsentlige konklusioner i form af en skrift-

lig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktion, eksterne revisor og eventuelle interne revisions-

chef.

§ 222.

Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage undersø-

gelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på det finansielle marked, samt offentliggøre

resultaterne af disse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 223.

Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at

lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i fondsmæg-

lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af

væsentlig betydning for tilsynet med fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden,

og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Resultatet af

den uvildige undersøgelse skal afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Finans-

tilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6, lø-

bende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.

Stk. 2.

Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Fondsmægler-

selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden udpeger de sagkyndige personer inden for en af

Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.

Stk. 3.

Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal give de sagkyndige per-

soner de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.

Stk. 4.

De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen til

Finanstilsynet, senest samtidig med at rapporten udleveres til fondsmæglerselskabet eller fondsmæg-

lerholdingvirksomheden.

Stk. 5.

De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver op-

mærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt oplysningerne er af væsentlig

betydning for fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens risikoprofil eller for-

retningsmodel, og som for fondsmæglerselskabers vedkommende kan medføre en ikke uvæsentlig

risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at fondsmæglerselskabet vil miste sin tilladelse.

Stk. 6.

Kan den sagkyndige person på grund af dennes særlige forhold ikke videregive oplysningerne

i henhold til stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan underretning af Finanstilsynet ske af andre end den

sagkyndige person, herunder af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 224.

Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at

lade en eller flere sagkyndige personer følge fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirk-

somheden i en periode på op til seks måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed,

når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning hertil. Det samme gæl-

der for filialer omfattet af §§ 5 og 7.

Stk. 2.

Et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der har modtaget et påbud

efter stk. 1, skal give de sagkyndige personer de oplysninger og den adgang til møder, der er nødven-

dige, for at de sagkyndige kan følge den daglige drift i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol-

dingvirksomheden, herunder bestyrelsesmøder, direktionsmøder og generalforsamlinger, samt dens

filialer med henblik på indhentelse af oplysninger.

Stk. 3.

De sagkyndige personer skal i forbindelse med observationen af den daglige drift i fondsmæg-

lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden orientere Finanstilsynet om forhold af væsentlig

betydning for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan fastsætte vilkår for orienteringen.

Stk. 4.

De sagkyndige personer udpeges af Finanstilsynet. Udgifterne til de sagkyndige personer kan

foreløbigt udredes af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af det berørte fondsmæglerselskab eller

den berørte fondsmæglerholdingvirksomhed. Finanstilsynet kan kræve forudgående eller løbende be-

taling eller sikkerhedsstillelse fra fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de sagkyndige personer, herunder om

udpegning og honorering.

§ 225.

Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrappor-

ter i §§ 141, 144-150 og i regler udstedt i medfør af § 153 er overholdt for fondsmæglerselskaber og

fondsmæglerholdingvirksomheder, som har udstedt omsættelige værdipapirer, der er optaget til han-

del på et reguleret marked, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 226.

Finanstilsynet påser regelmæssigt og mindst hvert tredje år, at fondsmæglerselskaber, der ikke

opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselska-

ber, og som har tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller til beregning af

kapitalgrundlagskravet for positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/2033 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber opfylder kra-

vene til at benytte de interne modeller.

Stk. 2.

Finanstilsynet inddrager et fondsmæglerselskabs tilladelse til at anvende en intern model eller

påbyder fondsmæglerselskabet at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at modellen straks for-

bedres inden for en fastsat frist, hvis der forekommer mange overskridelser, jf. artikel 366 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter, der indikerer, at modellen ikke er eller ikke længere er nøjagtig.

Stk. 3.

Opfylder et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at anvende en intern model, ikke længere

kravene til anvendelse af interne modeller, skal fondsmæglerselskabet over for Finanstilsynet enten

godtgøre, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig eller fremlægge en plan og en

tidsplan for opfyldelse af kravene. Finanstilsynet fastsætter krav om, at planen forbedres, når Finans-

tilsynet vurderer, at det er usandsynligt, at planen fører til fuld opfyldelse af kravene, eller at fristen

ikke er passende.

Stk. 4.

Finanstilsynet inddrager et fondsmæglerselskabs tilladelse til at anvende en intern model, hvis

Finanstilsynet vurderer, at det er usandsynligt, at fondsmæglerselskabet vil opfylde kravene inden for

den fastsatte frist, eller fondsmæglerselskabet ikke på tilfredsstillende vis har godtgjort, at virkningen

af den manglende opfyldelse er uvæsentlig.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan begrænse et fondsmæglerselskabs tilladelse til områder, hvor kravene op-

fyldes, eller til områder, hvor kravene vil kunne opfyldes inden for en passende frist.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab et tillæg til kapitalgrundlagskravet eller an-

dre foranstaltninger til at begrænse følgerne af den manglende overholdelse af kravene til anvendelse

af interne modeller.

Indhentelse af oplysninger

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 227.

Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirk-

somheder, holdingselskaber med blandede aktiviteter, leverandører og underleverandører skal give

Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Det samme gælder

for filialer og tilknyttede agenter omfattet af § 3, stk. 2, og §§ 5 og 7.

Stk. 2.

Oplysninger afgivet efter stk. 1 skal hurtigst muligt berigtiges over for Finanstilsynet, hvis det

efterfølgende konstateres, at:

1) Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

2) Oplysningerne er på et senere tidspunkt blevet misvisende.

§ 228.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til

forretningslokaler tilhørende et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed, herun-

der ved inspektioner, forudsat forudgående underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder. 1. pkt.

gælder tillige blandede finansielle holdingvirksomheder, holdingselskaber med blandede aktiviteter

og enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, jf. ar-

tikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om til-

synsmæssigkrav til investeringsselskaber, forudsat forudgående underretning af andre berørte tilsyns-

myndigheder.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de

virksomheder, med hvilke et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har særlig

direkte eller indirekte forbindelse, i det omfang det er nødvendigt for at bedømme fondsmæglersel-

skabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens økonomiske stilling.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, ud-

skrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for

Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af

bestemmelserne i denne lov.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en

leverandør eller underleverandør med henblik på at indhente oplysninger om den outsourcede aktivi-

tet.

§ 229.

Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter § 227 og § 228, stk. 1-3, til brug for de myndig-

heder og organer, der er nævnt i § 247 c, stk. 1, nr. 3 og 4.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Beføjelser

§ 230.

Finanstilsynet kan træffe afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter på et fonds-

mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3

og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, hvis den samlede værdi af fondsmæglerselskabets

konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 5 mia. euro beregnet som et gennemsnit for de foregående

12 måneder, og hvor et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:

1) Fondsmæglerselskabet udfører disse aktiviteter i et sådant omfang, at dets sammenbrud eller

betalingsvanskeligheder kan føre til en systemisk risiko.

2) Fondsmæglerselskabet er et clearingmedlem som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæs-

sige krav til investeringsselskaber.

3) Finanstilsynet anser det for berettiget i lyset af størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten

af fondsmæglerselskabets virksomhed under hensyntagen til det generelle proportionalitets-

princip og en eller flere af følgende faktorer:

a) Fondsmæglerselskabets betydning for Unionens eller en relevant medlemsstats øko-

nomi.

b) Betydningen af fondsmæglerselskabets grænseoverskridende virksomhed.

c) Fondsmæglerselskabets indbyrdes forbundethed med det finansielle system.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på råvare- eller emissionskvotehandlere, kollektive investerings-

ordninger eller forsikringsselskaber.

Stk. 3.

Træffer Finanstilsynet afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter på et fonds-

mæglerselskab i henhold til stk. 1, underlægges fondsmæglerselskabet tilsyn med hensyn til opfyl-

delse af de tilsynsmæssige krav i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører afsnit VII og VIII i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-

somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter.

Stk. 4.

Træffer Finanstilsynet afgørelse om at tilbagekalde en afgørelse truffet i henhold til stk. 1,

underretter Finanstilsynet omgående fondsmæglerselskabet.

Stk. 5.

Finanstilsynets afgørelser efter stk. 1 ophører med at finde anvendelse, hvis fondsmæglersel-

skabet ikke når tærsklen i stk. 1, beregnet for en periode på 12 på hinanden følgende måneder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 231.

Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskabs ledelse at lade udarbejde en redegørelse og

plan for fondsmæglerselskabets økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Fondsmæglerselskabets be-

styrelse, direktion, ekstern revisor og den interne revisionschef skal ved underskrift på påbuddet over

for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af Finanstilsynets påbud.

Stk. 2.

Redegørelsen skal

1) være vedlagt en udtalelse fra fondsmæglerselskabets eksterne revisor, medmindre redegørel-

sen som helhed er udarbejdet af denne,

2) forelægges selskabets bestyrelse til godkendelse og

3) sendes i kopi til Finanstilsynet.

§ 232.

Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab inden for en frist fastsat af Finanstilsynet at

foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis

1) fondsmæglerselskabets økonomiske stilling er således forringet, at kundernes interesser er

udsat for fare, eller

2) der er en ikke uvæsentlig risiko for, at fondsmæglerselskabets økonomiske stilling på grund

af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at fondsmæglerselskabet vil miste sin tilla-

delse.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse, hvis de påbudte foranstaltninger

efter stk. 1 ikke er foretaget inden for den fastsatte frist.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en koncern, hvor modervirksomheden er et fonds-

mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvis der er betydelig risiko for, at koncer-

nens økonomiske stilling udvikler sig således, at koncernen ikke vil overholde kapitalkravet til kon-

cernen.

§ 232 a.

Er det sandsynligt, at et fondsmæglerselskab inden for de følgende 12 måneder vil overtræde

§§ 18, 67, 81, 94, 101, 104 a, 106, 107, 108, 109, 110, 111 og 118 og regler udstedt i medfør heraf

eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 om tilsynsmæssigkrav til inve-

steringsselskaber, kan Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet at foretage de nødvendige foran-

staltninger inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 233.

Finanstilsynet kan fastsætte supplerende eller hyppigere indberetningskrav til et fondsmægler-

selskab end dem, der følger af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, herunder indbe-

retning af kapital- og likviditetspositioner, hvis de oplysninger, der skal indberettes, ikke er overlap-

pende, og en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Finanstilsynet har i medfør af § 232 a fastsat et individuelt solvenskrav jf. § 119, et vejledende

niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. § 120, krav om styrkelse af procedurerne til risiko-

måling og risikostyring i relation til det tilstrækkelige kapitalgrundlag, jf. § 118, eller krav om

styrelse af ledelsesordninger, jf. §§ 67 og 94.

2) Indberetningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet har tilstrækkelig belæg for påbud i med-

før af § 232 a.

3) Indberetningerne er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i øvrigt.

§ 234.

Finanstilsynet kan stille yderligere oplysningskrav til et fondsmæglerselskab.

§ 235.

Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab at afsætte en direktør i fondsmæglerselska-

bet inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, hvis direktøren efter § 75, stk. 1, eller § 76 ikke

kan bestride stillingen.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab at nedlægge sit

hverv inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, hvis medlemmet efter § 75, stk. 1, eller § 76

ikke kan bestride hvervet.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale

mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller

anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren

ikke opfylder kravene i § 75, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i et fonds-

mæglerselskab at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 4.

Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 75, stk. 1, nr. 2 og 4-6, skal fremgå

af påbuddet.

Stk. 5.

Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af fondsmæglerselskabet og af den person, som på-

buddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsy-

net, inden fire uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det

pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling.

Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden fire uger efter modtagelse af anmodning herom.

Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2

og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om at tilbagekalde påbuddet, kan ansøgeren for-

lange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden fire

uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun

fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst fem år fra datoen for ud-

stedelsen af påbuddet, eller mindst to år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet

ved dom.

Stk. 7.

Har fondsmæglerselskabet ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet

inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse. Finanstilsynet kan endvidere inddrage fondsmæglersel-

skabets tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2

og stk. 3, 3. pkt.

§ 236.

Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs

medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis fondsmæglerselskabet er pålagt en tvangs-

bøde i medfør af § 262, eller hvis fondsmæglerselskabet overtræder § 28, § 29, stk. 2 og 3, §§ 33, 34,

47, 48, 64, 67, 75, 76, 79, 80, 94, 95, 106 og § 107, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt

forbud mod et fondsmæglerselskabs medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis fonds-

mæglerselskabet overtræder reglerne i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 237.

Udsteder et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed omsættelige værdi-

papirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, og opfylder fondsmæglerselskabet eller

fondsmæglerholdingselskabet ikke sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 141, 144-150 eller

bestemmelser fastsat i medfør af § 153, kan Finanstilsynet give fondsmæglerselskabet eller fonds-

mæglerholdingselskabet påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af æn-

drede eller supplerende oplysninger.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan offentliggøre de pågældende oplysninger, påbuddet eller suspendere eller

slette de berørte omsættelige værdipapirer fra handel på et reguleret marked, når det skønnes hen-

sigtsmæssigt.

§ 238.

Vurderer Finanstilsynet, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en

eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, ikke opfylder

eller forventeligt ikke opfylder kravene i denne lov eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssigkrav til investeringsselskaber til opret-

holdelse af sin tilladelse, kan Finanstilsynet føre drøftelser med interesserede parter og interessenter

med henblik på at finde en løsning på fondsmæglerselskabets situation.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en risiko

for, at et fondsmæglerselskab vil blive nødlidende eller forventeligt nødlidende, og Finanstilsynet på

den baggrund påtænker at træffe afgørelse efter § 161, stk. 3, eller § 162, stk. 1, og der ikke er udsigt

til en løsning på fondsmæglerselskabets situation i henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Finanstilsynet skal orientere erhvervsministeren, når Finanstilsynet træffer afgørelse efter §

161, stk. 3, over for et fondsmæglerselskab eller en koncern om, at fondsmæglerselskabet eller kon-

cernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis afgørelsen kan få betydning for realøkono-

mien eller for den finansielle stabilitet.

§ 239.

I tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab er erklæret konkurs, størstedelen af fondsmæglersel-

skabets drift er ophørt eller overdraget, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse om årsagerne hertil,

hvis et af nedennævnte forhold er indtruffet i forbindelse med eller i en kortere periode forud for

fondsmæglerselskabets konkurs eller driftens ophør eller overdragelse:

1) Staten har lidt direkte tab som følge af økonomisk bistand ved afvikling af fondsmæglersel-

skabet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

2) Staten i øvrigt har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for fondsmæglerselskabet, dens

kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af fondsmæglerselskabet.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen. I forbindelse med offentliggørelsen finder §§

247 a-247 d ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der

er eller har været involveret i forsøg på at redde det pågældende fondsmæglerselskab.

Stk. 3.

Redegørelsen skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen eller driftens

ophør eller overdragelse.

Forbrugerombudsmanden

§ 240.

Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag over for fondsmæglerselskaber og fondsmægler-

holdingvirksomheder vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis,

jf. § 45, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt

opkrævede beløb.

Stk. 2.

Forbrugerombudsmanden kan behandle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestem-

melser i regler udstedt i medfør af § 45, stk. 3.

Stk. 3.

Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, samt §§ 33 og 34 finder

tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. rets-

plejelovens kapitel 23 a.

§ 241.

Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med,

at et fondsmæglerselskabs kunder kan have lidt tab som følge af, at fondsmæglerselskabet har over-

trådt § 45, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i medfør af § 45, stk. 2.

Stk. 2.

Forbrugerombudsmanden har uanset § 247 a-247 d adgang til samtlige oplysninger i Finans-

tilsynets sager omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Forbrugerombudsmanden er underlagt tavshedspligt efter § 247, stk. 4.

Tilsyn med udenlandske investeringsselskaber

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 242.

Tilsynsmyndighederne for et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden

for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i en filial, som

investeringsselskabet har etableret her i landet.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjem-

land foretage inspektion i investeringsselskabets filial etableret her i landet.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan selvstændigt efter høring af de kompetente myndigheder i investeringssel-

skabets hjemland foretage inspektion i investeringsselskabets filial etableret her i landet.

Stk. 4.

stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på tilknyttede agenter etableret her i landet, som er ud-

peget af investeringsselskabet.

§ 243.

Finanstilsynet påser, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden

for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet etableret agent her

i landet, opfylder §§ 45, 46, 47, 48, 95, stk. 2, nr. 5, og stk. 7, og § 107, regler udstedt i medfør heraf

samt artikel 14-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014

om markeder for finansielle instrumenter.

Stk. 2.

Konstaterer Finanstilsynet, at investeringsselskabet overtræder de i stk. 1 nævnte regler, kan

Finanstilsynet give påbud om at bringe de ulovlige forhold til ophør. Tager investeringsselskabet ikke

de nødvendige skridt, kan Finanstilsynet efter underretning af tilsynsmyndighederne i investerings-

selskabets hjemland træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte de danske investorers in-

teresser og markedernes ordentlige funktion.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 244.

Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land

inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er

etableret her i landet, eller som yder grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, handler på en

måde, der skader de danske investorers interesser eller markedernes ordentlige funktion, kan Finans-

tilsynet træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorernes interesser eller marke-

dernes ordentlige funktion, herunder ved at forbyde investeringsselskabet at foretage yderligere trans-

aktioner i Danmark, når investeringsselskabets tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har kunnet

træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der skader investorernes interesser

eller markedernes ordentlige funktion, jf. dog § 243. Finanstilsynet underretter forinden tilsynsmyn-

dighederne i investeringsselskabets hjemland.

Stk. 2.

Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab med tilladelse til at drive en multilateral

handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) i et andet land inden for Den Eu-

ropæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som

udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet,

eller som yder grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, handler på en måde, der skader de

danske investorers interesser eller markedernes ordentlige funktion, kan Finanstilsynet træffe alle

nødvendige foranstaltninger for at beskytte de danske investorers interesser eller markedernes ordent-

lige funktion, herunder påbyde investeringsselskabet ikke at give adgang for fjernmedlemmer og -

brugere her i landet til den multilaterale handelsfacilitet (MHF) eller den organiserede handelsfacilitet

(OHF), når tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland ikke har kunnet træffe de nød-

vendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der skader investorernes interesser eller markeder-

nes ordentlige funktion. Finanstilsynet underretter forinden tilsynsmyndighederne i investeringssel-

skabets hjemland.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 245.

Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land

inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er

etableret her i landet, eller som yder grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, udgør en risiko

for danske kunder eller den finansielle stabilitet i Danmark, kan Finanstilsynet træffe de nødvendige

foranstaltninger for at beskytte kunderne eller den finansielle stabilitet, når investeringsselskabets

tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe

handlinger, der udgør en risiko for kunderne eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet underretter

forinden tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland samt Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed og den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

Verifikation af oplysninger

§ 246.

Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan med Finanstilsynets tilladelse foretage

verifikation af oplysninger afgivet af de her i landet beliggende fondsmæglerselskaber, fondsmæg-

lerholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, finansieringsinstitutter, accessoriske ser-

vicevirksomheder, blandede holdingselskaber eller dattervirksomheder, herunder dattervirksomhe-

der, som er forsikringsselskaber, som er underlagt supplerende tilsyn af den pågældende tilsynsmyn-

dighed.

Kapitel 23

Tavshedspligt

§ 247.

Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har

indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtræ-

delse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af §

247 b, stk. 1.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører en kunde, vi-

deregives til et fondsmæglerselskab i forbindelse med sager omfattet af § 247 a, stk. 3, eller i sager

om overtrædelse af kapitel 12, når kunden har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen.

Stk. 4.

Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger

undergivet tavshedspligten i stk. 1.

§ 247 a.

Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hem-

meligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme

gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der hand-

ler på Finanstilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-

3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de

får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.

Stk. 2.

Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de personer, der er

omfattet af stk. 1, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på oplysninger i sager om god skik, prisoplysning og kontrakt-

forhold, jf. §§ 45-48 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige

oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte fondsmæglerselskab

eller dets kunder kan identificeres.

Stk. 5.

Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et fondsmæglerselskab er

erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller

tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde fondsmæglerselskabet.

§ 247 b.

Bestemmelsen i § 247 a, stk. 1, er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives

til:

1) Det Systemiske Risikoråd.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med ef-

terforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsyns-

lovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn, jf. dog § 247 c, stk. 6.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsy-

net.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

5) Folketingets Ombudsmand.

6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af underretning i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Til-

lægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.

7) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget, jf. dog § 247 c, stk. 4 og 6.

8) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissio-

ner, jf. dog § 247 c, stk. 4 og 6.

9) Folketingets stående udvalg vedrørende en finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold,

for så vidt angår krisehåndtering af fondsmæglerselskaber, når der træffes beslutning om, hvorvidt

staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den

parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.

10) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

11) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et nødlidende fondsmægler-

selskab under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor, jf. dog § 247 c,

stk. 6.

12) De af Foreningen af FSR

–

danske revisorer udpegede revisorer efter § 144, stk. 5, 2. pkt., i lov

om finansiel virksomhed.

13) Skifteretten, jf. dog § 247 c, stk. 4, andre myndigheder, der medvirker ved et fondsmæglerselskabs

likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og kurator, samt personer, der er an-

svarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabets regnskaber, under forudsætning af

at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

14) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at op-

lysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

15) Finansiel Stabilitet, under forudsætning af at Finansiel Stabilitet har behov herfor til varetagelse

af sine opgaver

16) Udvalg, grupper m.v. nedsat af erhvervsministeren, der har til formål at drøfte og koordinere ind-

satsen for at sikre den finansielle stabilitet.

17) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen,

når videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf.

dog § 247 c, stk. 4, Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed

for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabers regnskaber, jf. dog § 247 c, stk. 4. Videre-

givelse efter 1. pkt. kan kun ske, under forudsætning af at modtageren har behov herfor til vare-

tagelsen af dennes opgaver.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

18) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet og institutioner, der

forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under

forudsætning af at modtageren har behov for oplysningerne til varetagelsen af dennes opgaver, jf.

dog § 247 c, stk. 4 og 6.

19) Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den økonomiske stabi-

litet på Færøerne og til brug for krisehåndtering af fondsmæglerselskaber på Færøerne.

20) Det grønlandske landsstyremedlem for Erhverv og Arbejdsmarked som led i ansvaret for den

økonomiske stabilitet i Grønland og til brug for krisehåndtering af fondsmæglerselskaber i Grøn-

land.

21) Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende et færøsk fondsmæglerselskabs generelle økono-

miske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af færøske fondsmæglerselskaber, når der træffes

beslutning om, hvorvidt Færøernes landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Til-

svarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.

22) Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende et grønlandsk fondsmæglerselskabs generelle

økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af grønlandske fondsmæglerselskaber, når

der træffes beslutning om, hvorvidt Grønlands landsstyre skal yde garanti eller stille midler til

rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1.

pkt.

23) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område under forudsætning af, at modtagerne er

underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og

at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, jf. dog § 247 c, stk.

24) Myndigheder eller lignende i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forestår afviklingen af et fonds-

mæglerselskab, i forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.

25) Afviklingsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået

aftale med på det finansielle område.

26) Center for Cybersikkerhed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for centeret til

at opfylde dets lovbestemte opgaver som nationalt centralt kontaktpunkt eller som CSIRT.

27) Datatilsynet som uafhængig tilsynsmyndighed for efterlevelse af databeskyttelsesreglerne, under

forudsætning af at Datatilsynet har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver, jf.

dog § 247 c, stk. 4.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med til-

synshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis Finanstilsynets afgørelse påklages til højere ad-

ministrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 3.

Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til

stk. 1, nr. 9, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september

1995. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg i hen-

hold til stk. 1, nr. 21, og til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold til stk. 1, nr. 22, er be-

grænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar 2006.

Stk. 4.

Har en skyldner, kautionist eller investor betydelige forpligtelser over for flere fondsmægler-

selskaber, kan Finanstilsynet give de pågældende fondsmæglerselskaber underretning herom. § 247

c, stk. 1,

§ 247 c.

Bestemmelsen i § 247 a, stk. 1, er endvidere ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger

videregives til:

1) Danmarks Nationalbank, centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, Det Europæiske System af

Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed

samt offentlige myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med betalings- og afviklings-

systemer, og andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har ind-

gået aftale med på det finansielle område, under forudsætning af at oplysningerne er nødven-

dige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik,

overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finan-

sielle systems stabilitet.

2) En institution, der forestår clearing af finansielle instrumenter eller penge, såfremt det er nød-

vendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle mis-

ligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen, jf. dog stk. 6.

3) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med

fondsmæglerselskaber eller med de finansielle markeder samt myndigheder og organer, som

er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering,

myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet eller organer,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende pro-

cedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den fondsmæglersel-

skabers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til

varetagelsen af deres opgaver.

4) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved fonds-

mæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myndigheder,

som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger, under forudsætning

af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog

stk. 4.

5) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabs-

retten, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen

af dennes opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems sta-

bilitet og integritet, jf. dog stk. 4.

6) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i

lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med

organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lig-

nende procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sik-

ringsordninger, jf. dog stk. 4.

7) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske

Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse

med krisehåndtering af et fondsmæglerselskab.

8) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde.

9) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici under forudsætning af, at oplys-

ningerne er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver.

10) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke

har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investerings-

selskaber eller med de finansielle markeder samt myndigheder og organer, som er ansvarlige

for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsord-

ninger eller organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehand-

ling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af

investeringsselskabers regnskaber, jf. dog stk. 3 og 4.

11) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på

det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved investeringsselskabers

ellers fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myn-

digheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller insti-

tutsikringsordninger, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den

lovpligtige revision af investeringsselskabers regnskaber, jf. dog stk. 3 og 4.

12) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået

aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabs-

retten, under forudsætning af at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle

systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 3 og 4.

13) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande,

som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med orga-

ner, der medvirker ved investeringsselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende

procedurer og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovplig-

tige revision af investeringsselskabers regnskaber, jf. dog stk. stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 1, nr. 9, kan uanset tavshedspligten som nævnt

i § 247 d udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den

Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret af disse og på den anden

side Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.

Stk. 3.

Videregivelse efter stk. 1, nr. 10, 11, 12, og 13, kan alene ske

1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og

2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der sva-

rer til tavshedspligten i medfør af § 247, stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse

af deres opgaver.

Stk. 4.

Videregivelse efter stk. 1, nr. 4, 5, 6, 10, 11, 12, 13, 23 og § 247 b, stk. 1, nr. 7, 8, 13, 17 og

18, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myn-

digheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 1, nr. 4,

5, 6, 10, 11, 12, 13, 23 og § 247 b, stk. 1, nr. 7, 8, 13, 17 og 18, meddeler Finanstilsynet de myndig-

heder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil blive

videresendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.

Stk. 5.

Videregivelse af fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder i medfør af § 247 b, stk. 1,

nr. 24, kan alene ske, såfremt betingelserne i stk. 3, nr. 2, og stk. 4 er opfyldt og afviklingsmyndig-

hedernes afviklingsfunktioner svarer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter

og investeringsselskaber.

Stk. 6.

Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 1, nr. 2, og § 247 b, stk. 1, nr. 3, 7, 8,

11, 18, kan alene ske, såfremt de myndigheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, eller de

myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget eller inspektionen er foretaget, har givet deres

udtrykkelige tilladelse, hvor oplysningerne er modtaget fra følgende:

1) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den

Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret under disse samt

i henhold til denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af denne lov, bestemmelser udstedt i

medfør af denne lov, andre direktiver vedrørende kreditinstitutter, forordninger udstedt i med-

før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om

tilsyn med investeringsselskaber, artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system

og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse

af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) samt artikel 31

og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den

Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).

2) Myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med finansielle virksomheder, finansieringsinsti-

tutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer og de finansielle markeder.

3) Myndigheder eller organer, som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems stabi-

litet gennem anvendelse af makroprudentielle regler.

4) Myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, aftalemæssige

sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i forordninger.

5) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

6) Organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lig-

nende procedurer.

7) Personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den fondsmæglerselskabers regn-

skaber, eller hvor oplysninger er tilvejebragt ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter § 242,

stk. 1.

§ 247 d.

Alle, der i henhold til § 247 b, stk. 5, og § 247 c, stk. 1, modtager fortrolige oplysninger fra

Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i § 247 a, stk. 1, omhandlede tavs-

hedspligt.

Kapitel 24

Parter, frister og kommunikation

Parter

§ 248.

Som part i forhold til Finanstilsynet anses fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirk-

somheden, den blandede holdingvirksomhed, investeringsselskabet eller investeringsholdingvirk-

somheden, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over for i medfør af denne lov,

forskrifter fastsat i medfør af denne lov, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033

af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med

investeringsselskaber og forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,

jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

I nedennævnte tilfælde anses en anden end fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirk-

somheden, den blandede holdingvirksomhed, investeringsselskabet eller investeringsholdingvirk-

somheden tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører

den pågældende:

1) Modervirksomheden, hvor denne er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller et fondsmægler-

selskab.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

2) Virksomheder, med hvilke et fondsmæglerselskab, et fondsmæglerholdingvirksomhed, en

blandet holdingvirksomhed, et investeringsselskab eller en investeringsholdingvirksomhed har

en særlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvor Finanstilsynet kan indhente oplysninger

og foretage inspektionsbesøg, jf. § 228, stk. 2.

3) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af til afgørelse af, om

denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 228, stk. 3.

4) Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet behandler

sager om godkendelse af erhvervelse, jf. §§ 59, 60 og 63, samt når Finanstilsynet reagerer som

følge af manglende underretning om en andel eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til

den pågældende ejers andel, jf. § 65, stk. 1-3.

5) Revisor i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, når Finanstilsynet

påbyder denne at give oplysninger om fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirk-

somhedens forhold, samt i sager vedrørende forbud mod, at en revisor har lån m.v. i det fonds-

mæglerselskab, som revisor reviderer, jf. § 156, stk. 5 og 6.

6) Virksomheder, hvortil et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har en

sådan tilknytning, at denne efter Finanstilsynets afgørelse skal medtages i konsolideringen, jf.

§ 177, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

7) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, jf. § 13, stk. 1,

og § 20 eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 23.

8) Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når Finans-

tilsynet nægter et fondsmæglerselskab tilladelse eller inddrager denne helt eller delvis, jf. § 20,

stk. 1, nr. 1, 3 og 4, § 21, § 160 og § 162, stk. 1.

9) Virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab,

når tilladelse nægtes eller inddrages efter § 20, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 160.

10) Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virksom-

heden at benytte ord, der er omfattet af fondsmæglerselskabers eneret til navn, jf. § 17, jf. §

13, stk. 1.

11) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed omfattet af § 13, stk. 1 og 3, uden

tilladelse.

12) Den, over for hvem Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan tilbyde

investeringsservice uden tilladelse, jf. § 13, stk. 5.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

13) Den midlertidige administrator, der indsættes i bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, der har

tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte

investeringsservice og -aktiviteter, i medfør af § 175 i sager, der vedrører udpegning eller af-

sættelse af den midlertidige administrator.

14) Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en kapitalejer i et fondsmæglerselskab, der har

tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte

investeringsservice og -aktiviteter, eller virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre

forbindelser til et fondsmæglerselskab, når Finanstilsynet træffer afgørelse om, at fondsmæg-

lerselskabet anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 161.

Stk. 3.

Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende med-

arbejdere i et fondsmæglerselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed, et investeringsselskab eller

en investeringsholdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågæl-

dende. Det samme gælder for administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer.

Stk. 4.

Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets

afgørelser er truffet efter den 8. oktober 1998. For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysnin-

ger, jf. kapitel 12, er partsstatus og partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets afgø-

relser træffes efter den 1. januar 2004. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 4 er begrænset til for-

hold, hvor Finanstilsynets afgørelse er truffet efter den 1. juli 2009.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan, når Finanstilsynet tager en sag op om videregivelse af fortrolige oplysnin-

ger, jf. kapitel 12, give visse partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end dem, der er

nævnt i stk. 2 og 3. Partsbeføjelser kan alene gives, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte

og væsentlig betydning for den pågældende. Partsbeføjelser skal gives under hensyntagen til beskyt-

telsen af fortrolige oplysninger om de fondsmæglerselskaber, der er under tilsyn. Partsbeføjelserne er

begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar 2004.

§ 249.

Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både det

berørte fondsmæglerselskab eller den berørte fondsmæglerholdingvirksomhed og det bestyrelses-

medlem eller den direktør, som afgørelsen omhandler. Det samme gælder Finanstilsynets afgørelser

efter §§ 76 og 235.

Stk. 2.

Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser truffet som led i Finanstilsynets kontrol af

regnskaber aflagt efter reglerne i denne lovs kapitel 16 og de regler, der er udstedt i medfør af 153,

og af koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder anses i øvrigt enhver,

som Finanstilsynet anser som part i sagen.

Frister

§ 250.

De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter

den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel

dags- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2.

Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begiven-

hed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3.

Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Er den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes,

udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4.

Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed,

som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5.

Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårs-

aftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Kommunikation

§ 251.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra erhvervsmi-

nisteren, Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler

udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt samt fastsætte nærmere regler om digital kommu-

nikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signa-

tur eller lignende.

§ 252.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for den, medde-

lelsen er adresseret til.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 253.

Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som

er udstedt af andre end erhvervsministeren, Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, skal være underskre-

vet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som

har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med person-

lig underskrift.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan

herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumen-

ter.

Afsnit IX

Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 25

Straffebestemmelser

Strafbelagte bestemmelser i denne lov

§ 254.

Med bøde straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning:

1) §§ 67, § 71, stk. 1, nr. 1, § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 80, § 81, stk. 1, 3, 4 og 6, § 83, stk.

1 og 2, § 84, 1. og 2. pkt., § 85, stk. 1 og 2, § 87, § 89, stk. 1 og 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., og stk.

2, §§ 92, 94, § 96, stk. 1, § 98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 95, stk. 1-2 og

stk. 3, 2. pkt., § 101, stk. 1, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, § 104, stk. 1, 2. pkt., § 105, § 106, §

107, stk. 1, § 108, stk. 1-6, § 109, stk. 1, 2 og 4, §§ 110, § 116, stk. 1, §§ 117, 138, § 139, stk.

2 og 7, 1. pkt., § 140, § 141, stk. 1, nr. 1-4, § 143, stk. 2, § 144, § 145, stk. 1, 3 og 4, 1. pkt.,

§ 146, § 148, stk. 1 og 2, 1. pkt., § 149, § 150, 1. pkt., § 155, § 156, stk. 3 og 5, § 178, stk. 1,

§ 179, § 188, stk. 2, § 223, stk. 3 og 6, § 224, stk. 2, § 266, nr. 1, § 274, stk. 2, 4 og 5, og

2) De relevante artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.

november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Med bøde eller fængsel indtil fire måneder straffes overtrædelse af følgende bestemmelser,

medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning:

1) § 13, stk. 1-3, §§ 17, 32, § 33, stk. 1, 2 og 6, § 35, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 1, § 43, stk.

1, § 33, stk. 1, 2, og 6, § 34, stk. 1 og 3, § 37, 1. pkt., § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1, §§

63, 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, § 72, stk. 1, § 75, stk. 2, jf.

stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 76, 82, 88, § 104, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3 og 4, § 112, § 113, stk. 3, §

114, § 115, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 118, stk. 1 og 2, § 122, § 123, stk. 1, § 124, stk. 1, §§

126, 127, § 135, stk. 1 og 2, §§ 151, 152, 157, § 158, stk. 1, § 163 og § 227.

2) De relevante artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.

november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

§ 255.

Med bøde straffes et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der ikke

efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 173, stk. 2, § 178, stk. 2, § 184, § 188, stk. 5, § 223,

stk. 1, 1. pkt., § 224, stk. 1, § 232, stk. 1, § 235, stk. 1-3, § 240, stk. 5, og overtrædelse af § 112, stk.

1, i selskabsloven eller de relevante artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber eller [Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. xxxx/xxx/EU om…],

medmindre højere straf er forskyldt efter

den øvrige lovgivning.

Stk. 2.

Med bødes straffes et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som har

udstedt omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som ikke efter-

lever et påbud fra Finanstilsynet i medfør af § 237.

Særlige strafbare forhold for fysiske personer

§ 256.

Med bøde eller fængsel indtil to år straffes et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et

fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der undlader at træffe nødvendige for-

anstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, medmindre højere

straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2.

Med bøde eller fængsel indtil to år straffes virksomheder og personer, der er knyttet til et

fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, og som gør sig skyldig i grov eller

oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for fondsmæglerselskabet eller

fondsmæglerholdingvirksomheden eller indskyderne eller obligationsejerne eller andre investorer i

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden , medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning.

Straf for afgivelse af urigtige oplysninger

§ 257.

Med bøde eller fængsel indtil to år straffes virksomheder og personer, der er knyttet til et

fondsmæglerselskab, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende

fondsmæglerselskabet til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til

indskydere, eller obligationsejerne eller andre investorer i, medmindre højere straf er forskyldt efter

den øvrige lovgivning.

Generelle bestemmelser om straf

§ 258.

Der kan fastsættes straf i form af bøde eller fængsel indtil fire måneder for overtrædelse af

bestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lov og i regler udstedt i medfør af Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investe-

ringsselskaber.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf i form af bøde i medfør af den Europæiske Unions

forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber, Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til

investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om

ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr.

1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske til-

synsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed).

§ 259.

Ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økono-

miske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges i den forbindelse vægt på fonds-

mæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunk-

tet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på

gerningstidspunktet.

Stk. 2.

Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser, der indebærer

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

1) en risiko for et fondsmæglerselskabs fortsatte drift,

2) drift af et fondsmæglerselskab uden lovpligtig tilladelse eller

3) grov eller gentagen tilsidesættelse af virksomheders oplysningspligter i forhold til Finanstil-

synet under skærpende omstændigheder.

Stk. 3.

Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i

straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved ud-

måling af en bøde.

§ 260.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel.

Stk. 2.

Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser, bestemmelser i forordninger, hvor

der i denne lov er fastsat regler om strafansvar, eller regler udstedt i medfør af loven er fem år, jf. dog

stk. 3.

Stk. 3.

Forældelsesfristen er 10 år for overtrædelse af § 13, stk. 1 og 2, § 42, stk. 1, 43, stk. 1, § 67,

stk. 1-4, §§ 78, 82, 88, 94, § 95, stk. 2, nr. 3 og 4, §§ 104, 118-122, 126, 127 § 135, stk. 1 og 2, § 143,

stk. 2, § 146, § 148, stk. 1 og 2, 1. pkt., § 150, 1. pkt., § 156, stk. 3 og 5, § 157, § 223, stk. 3, § 227,

stk. 2 og 6.

Bødeforelæg

§ 261.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Finans-

tilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne

lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen

kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen

og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er for-

pligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Stk. 3.

Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Tvangsbøder

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 262.

Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel pålægge et fondsmæglerselskabs

bestyrelse, direktion, eksterne revisor, interne revisionschef, likvidator, filialbestyrer eller repræsen-

tantskab daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis de ikke i rette tid efterkommer de pligter, der efter

loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyns-

mæssige krav til investeringsselskaber eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for

henholdsvis Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge en fysisk eller juridisk person eller den person,

der er ansvarlig for den juridiske person, daglige eller ugentlige tvangsbøder, når personen undlader

at opfylde de pligter, som følger af § 228, stk. 2 og 3.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge et fondsmæglerselskab daglige eller ugentlige

tvangsbøder, hvis fondsmæglerselskabet ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af § 235, stk.

1 og 3, 1. pkt.

Kapitel 26

Delegations- og klagebestemmelser

Generelle bemyndigelsesbestemmelser

§ 263.

Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan erhvervsmini-

steren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden admini-

strativ myndighed.

§ 264.

Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan af den, som afgørelsen retter

sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågæl-

dende i henhold til:

1) Denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om til-

synsmæssige krav til investeringsselskaber.

3) Regler udstedt i medfør af forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/2034 om tilsyn med investeringsselskaber.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

4) Forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.

maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-

skaber.

5) Forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Stk. 2.

Fælles beslutninger truffet af Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet, de kompetente myndigheder,

der er en del af tilsynskollegiet, eller andre myndigheder i medfør af denne lov, kan uanset stk. 1 ikke

indbringes for Erhvervsankenævnet.

§ 265.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre

de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af:

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om til-

synsmæssige krav til investeringsselskaber

2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med

investeringsselskaber.

3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter.

4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-

sielle instrumenter.

5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for gen-

opretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Kapitel 27

Offentliggørelse

Finanstilsynets offentliggørelse

§ 266.

Finanstilsynet skal med angivelse af virksomhedens navn offentliggøre følgende på Finanstil-

synets hjemmeside, jf. dog §§ 271 og 272:

1) Reaktioner givet efter § 218, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets besty-

relse, til en virksomhed under tilsyn.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

2) Reaktioner givet efter § 218, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets besty-

relse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn.

3) Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

4) Navnet på virksomheder, der overtræder forbuddet mod at udøve aktiviteter som fondsmæg-

lerselskab uden tilladelse, jf. § 13.

§ 267.

Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-

klagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen

af § 45 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

§ 268.

Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i sager om overtrædelse af § 59, stk. 1, §§ 63,

64, § 75, stk. 1, § 76, § 94, stk. 1, § 98, stk. 1, § 106, stk. 1, og relevante artikler i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investe-

ringsselskaber, jf. dog § 272, påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 215, og navnet

på virksomheden eller personen. Det samme gælder for påtaler, påbud og tvangsbøder truffet af Fi-

nanstilsynets bestyrelse i de nævnte sager.

§ 269.

Indbringes en reaktion m.v., der offentliggøres i henhold til § 266, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 268,

for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efter-

følgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres

på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.

§ 270.

Er en sag overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet helt eller delvis fældende

dom eller vedtaget bøde, eller er en sag afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal

der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog § 271, stk. 1 og 2.

Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen.

Stk. 2.

I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politi-

mæssig efterforskning efter § 266, nr. 1 og 3, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tilta-

lefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed, som

sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen

om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-

modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved

endelig påtaleopgivelse eller endeligt tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal

Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-

forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.

Begrænsninger for Finanstilsynets offentliggørelse

§ 271.

Offentliggørelse efter § 266, stk. 1, nr. 1-3, § 269 og § 270, stk. 1, kan dog ikke ske, hvis

1) det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden,

2) det vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare, eller

3) efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.

Stk. 2.

Offentliggørelsen efter § 266, stk. 1, nr. 1-3, § 269 og § 270, stk. 1, må ikke indeholde

1) fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i lov om offentlig-

hed i forvaltningen, eller

2) fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for

eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysnin-

gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.

Stk. 3.

Er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 1, skal der ske offentliggørelse efter § 266, stk. 1,

nr. 1-3, § 269 og § 270, stk. 1, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er

gældende. Dette gælder dog kun i op til to år efter datoen for reaktionen.

§ 272.

Offentliggørelse efter § 268, skal ske i anonymiseret form i følgende tilfælde:

1) Offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen.

2) Efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.

3) Offentliggørelsen vil true den finansielle stabilitet.

4) Samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være

proportionale med hensynet til personen.

Tidspunkt for og varigheden af Finanstilsynets offentliggørelse

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 273.

Offentliggørelse efter dette kapitel skal ske hurtigst muligt, efter at personen eller virksomhe-

den er underrettet om reaktionen eller beslutningen og om, at Finanstilsynet påtænker offentliggørelse

heraf.

Stk. 2.

Det offentliggjorte skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst fem år fra offentliggø-

relsen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside,

så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentlig-

gørelsen.

Virksomheders offentliggørelse

§ 274.

Er en reaktion m.v. rettet mod en virksomhed under tilsyn offentliggjort i medfør af § 266, nr.

1 eller 2, eller er en dom eller bødevedtagelse rettet mod eller vedtaget af en virksomhed under tilsyn

offentliggjort i medfør af § 270, stk. 1, skal virksomheden offentliggøre den pågældende reaktion

m.v., dom eller bødevedtagelse på sin hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme. Of-

fentliggørelse, som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal dog alene ske på Finanstil-

synets hjemmeside.

Stk. 2.

Virksomheden skal offentliggøre en reaktion m.v. som nævnt i stk. 1 hurtigst muligt, og senest

tre hverdage efter, at virksomheden har modtaget reaktionen m.v., eller senest på tidspunktet for of-

fentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Stk. 3.

Virksomheden skal offentliggøre en dom eller bødevedtagelse som nævnt i stk. 1 hurtigst

muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet

for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Stk. 4.

Samtidig med virksomhedens offentliggørelse efter stk. 1-3 skal virksomheden indsætte et

link, som giver direkte adgang til reaktionen m.v., dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på for-

siden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde. Det skal af linket og en eventuel tilknyttet

tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet, en dom eller bødevedtagelse.

Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper,

som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har

ligget på hjemmesiden i tre måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræ-

sentantskabsmøde.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Stk. 5.

Kommenterer virksomheden reaktionen m.v., dommen, bødevedtagelsen eller resumeet efter

stk. 1-3, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktion m.v.,

dommen, bødevedtagelsen eller resumeet.

Stk. 6.

Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen efter stk. 1, herun-

der fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre

dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.

§ 275.

Har en virksomhed videregivet oplysninger om virksomheden, og disse er kommet offentlig-

heden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende informa-

tioner inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis

1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og

2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens kunder,

øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller finansielle in-

strumenter udstedt af fondsmæglerselskabet handles, eller den finansielle stabilitet generelt.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1, hvis virksomheden ikke berig-

tiger informationerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den fastsatte frist.

Bemyndigelse

§ 276.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholding-

virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og

om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.

Kapitel 28

Ikrafttræden m.v.

§ 277.

Loven træder i kraft den 26. juni 2021.

§ 278.

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020 foreta-

ges følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 18:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

»Stk. 18.

For fondsmæglerselskaber omfattet af artikel 1, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,

og for fondsmæglerselskaber omfattet af § 230 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice

og -aktiviteter, finder de bestemmelser, som gennemfører afsnit VII og VIII i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut

og om tilsyn med kreditinstitutter anvendelse.«

§ 5, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

»2)

Kreditinstitut:

a) En virksomhed, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra offent-

ligheden, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.

b) En virksomhed som udfører alle de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6),

i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU, hvis et af følgende for-

hold gør sig gældende, men virksomheden ikke er en råvare- eller emissionskvotehandler,

en kollektiv investeringsordning eller et forsikringsselskab:

i) Den samlede værdi af virksomhedens konsoliderede aktiver udgør eller overstiger

30 mia. EUR.

ii) Den samlede værdi af virksomhedens aktiver er på mindre end 30 mia. EUR, og

virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede

aktiver i alle de virksomheder i koncernen, der enkeltvis har samlede aktiver på mindre

end 30 mia. EUR, og som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i

afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR,

jf. dog stk. 8, eller

iii) Den samlede værdi af virksomhedens aktiver er på mindre end 30 mia. EUR, og

virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede

aktiver i alle virksomhederne i koncernen, som udøver en eller flere af de aktiviteter,

der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør

eller overstiger 30 mia. EUR, hvis den konsoliderende myndighed i samråd med til-

synskollegiet beslutter dette for at tage højde for potentielle risici for omgåelse og

potentielle risici for den finansielle stabilitet i Unionen, jf. dog stk. 8.«

§ 5

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

»Stk. 8.

Er virksomheden en del af en tredjelandskoncern medregnes ved opgørelsen af den samlede

værdi af aktiverne i alle koncernens virksomheder efter stk. 2, litra b, nr. ii og iii, de samlede aktiver

for hver filial af tredjelandskoncernen, der er meddelt tilladelse i Unionen.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

§ 7, stk. 1, 3. pkt.

affattes således:

»Pengeinstitutter kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A,

i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.«

§ 7, stk. 1,

indsættes som

4. og 5. pkt.:

»Ved

pengeinstitutters ydelse eller udførelse af investeringsservice og

–aktiviteter

finder § 28, § 30,

stk. 4, §§ 45, 46, 47, 48, 67, 94, § 95, stk. 1-5, og 7, §§ 96, 107, 236 og regler udstedt i medfør heraf

samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter anvendelse.

Virksomheder, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, skal have tilladelse som pengein-

stitut.«

§ 8, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 2« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 1 og 2, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter«,

»bilag 4, afsnit A, nr. 3« ændres til:

»bilag 1, afsnit A, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«, og

»bilag 4, afsnit A, nr. 5« ændres til: »bilag 1, afsnit A, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og inve-

steringsservice og -aktiviteter«.

§ 8, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved realkreditinstitutters ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter finder § 28, §

30, stk. 4, §§ 45, 46, 47, 48, 67, 94, § 95, stk. 1-5, og 7, §§ 96, 107, 236 og regler udstedt i medfør

heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter anven-

delse.«

§ 10, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Investeringsforvaltningsselskaber, der som fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder

eller udfører investeringsservice og

–aktiviteter

omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, og afsnit

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

B, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og aktiviteter, skal have tilladelse.

Aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4 og 5, kan ydes eller udføres med instrumenter omfattet

af bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Aktiviteter omfattet

af bilag 1, afsnit A, nr. 10, kan alene ydes eller udføres med instrumenter omfattet af bilag 2, nr. 3.

Tilladelse til at yde eller udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 5 og 10, kan kun meddeles

i tilknytning til tilladelse til aktivitet omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4. Tilladelsen skal angive de

aktiviteter i bilag 1, som tilladelsen omfatter.«

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.3.

Ved investeringsforvaltningsselskabers ydelse og udførelse af investeringsservice og

–aktivi-

teter finder § 28, § 30, stk. 4, §§ 45, 46, 47, 48, 67, 94, § 95, stk. 1-5, og 7, §§ 96, 107, 236 og regler

udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -

aktiviteter anvendelse.«

Stk. 3-6 bliver herefter til stk. 4-7.

10.

§ 175 f, stk. 1,

ændres », realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I« til: »eller realkreditinsti-

tut«.

11.

§ 175 f, stk. 1, nr. 2,

ændres »investeringsselskaber« til: »fondsmæglerselskaber«.

12.

§ 175 f, stk. 4,

affattes således:

»Et fondsmæglerselskab eller et investeringsselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre investe-

ringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 eller 6, i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter, kan udpeges som mellemliggende moderselskab, hvis det mel-

lemliggende moderselskab er udpeget efter stk. 2, nr. 1.«

13.

§ 175 g

indsættes som

stk. 14:

»Stk. 14.

Stk. 1-13 finder ikke anvendelse for investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk.

1, nr. 16.«

14.

§ 224, stk. 1, nr. 3,

udgår »eller«, og i

nr. 4

ændres »måneder.« til: »måneder, eller«.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

15.

§ 224, stk. 1,

indsættes som

nr. 5:

»5) hvis pengeinstituttet udelukkende anvender sin tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af § 5,

stk. 1, nr. 2, litra b, og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede

aktiver, der ligger under de tærskler, der er fastsat i § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, nr. i-iii.«

16.

[Andre konsekvensrettelser i lov om finansiel virksomhed].

§ 278 a.

I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse

nr. 24 af 4. januar 2019, som ændret ved lov nr. xx [BRRD II-lovforslag] af [dato] december 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

ændres »fondsmæglerselskaber I« til: »fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at

yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -

aktiviteter, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter.«.

§ 2, nr. 16,

ophæves.

§ 2, nr. 24,

der bliver nr. 23, affattes således:

»23) Virksomheder: Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, jf. § 1, stk. 1, og fondsmæglerselskaber,

der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte

investeringsservice og -aktiviteter, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi-

teter.«

§ 4, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§ 224 a i lov om finansiel virksomhed«: »eller § 161 i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«

§ 12, stk. 3,

indsættes efter »kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed«: »eller kapitel 20 i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«

§ 20, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 61 i lov om finansiel virksomhed«: »eller

§ 59 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 21, stk. 2, 3. pkt.

stk. 5,

indsættes efter »lov om finansiel virksomhed«: »eller lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«

§ 44, stk. 4,

indsættes efter »§ 61 i lov om finansiel virksomhed«: »eller § 59 i lov om fondsmæg-

lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«

§ 47, stk. 1,

indsættes efter »§ 67 i lov om finansiel virksomhed«: », § 72 i lov om fondsmægler-

selskaber og investeringsservice og -aktiviteter«

10.

§ 47, stk. 2,

indsættes efter »lov om finansiel virksomhed«: », i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter«

11.

§ 54, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »§ 1, stk. 3«: »eller § 43 i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter,«.

§ 278 b.

I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 2. april

2020, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 224 a i lov om finansiel virksomhed«: »eller § 161 i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.

Overgangsbestemmelser

§ 279.

Retningslinjer, som er aftalt i medfør af § 29 i markedsføringsloven inden den 1. januar 2004

finder fortsat anvendelse for fondsmægleselskaber, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt

af erhvervsministeren i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed eller § 45, stk. 2, i

denne lov.

§ 280.

Kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed finder fortsat anvendelse for fondsmæglerselskaber

og fondsmæglerholdingvirksomheder til og med regnskabsåret 2020 samt for regnskabsaflæggelsen

og regnskabsindretningen for regnskabsåret 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 281.

Eksponeringer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var påtaget eller indgået

mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i værdipa-

pirhandlere eller fondsmæglerselskaber, hvor vedkommende er ansat, kan fortsætte til den oprinde-

ligt aftalte udløbsdato.

Stk. 2.

Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset forbuddet i § 87 opretholde og udnytte

økonomiske interesser, som vedkommende ejer ved lovens ikrafttræden.

§ 282.

Direktører, filialbestyrere og dermed ligestillede i fondsmæglerselskaber, der pr. 1. januar

1996 lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller

på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglersel-

skabets, og som har foretaget anmeldelse heraf til Finanstilsynet i medfør af § 37, stk. 4, i lov om

fondsmæglerselskaber, kan uanset bestemmelsen i § 89 fortsætte sådan virksomhed.

Stk.

Personer omfattet af § 89, der den 1. januar 2004 havde hverv omfattet af bestemmelsen, kan

uden bestyrelsens tilladelse fortsætte hermed, hvis det pågældende hverv var anmeldt til Finanstil-

synet inden den 30. juni 2004. Havde fondsmæglerselskabet den 1. januar 2004 eksponeringer mod

den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan eksponering fortsætte til den oprindeligt aftalte ud-

løbsdato.

Stk. 3.

Personer omfattet af § 90,

der den 1. januar 2004 havde hverv omfattet af bestemmelsen,

kan

uden direktionens tilladelse fortsætte hermed, hvis det pågældende hverv var anmeldt til Finanstil-

synet inden den 30. juni 2004.

Havde fondsmæglerselskabet den 1. januar 2004 eksponeringer mod

den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan eksponering fortsætte til den oprindeligt aftalte ud-

løbsdato.

§ 283.

Regler fastsat i medfør af lovens § 95, stk. 7, om fondsmæglerselskabers og investeringssel-

skabers placering af kunders midler på en særlig kundekonto finder tilsvarende anvendelse på kun-

ders midler, der er modtaget før den 1. juni 2000.

§ 284.

§ 124 finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber, hvis samtlige ejendomme og aktier

(andele) i ejendomsselskaber er erhvervet før den 8. oktober 1998.

Stk. 2.

Aktiver omfattet af stk. 1 kan ikke opskrives til en højere bogført værdi end den bogførte

værdi, aktiverne havde den 8. oktober 1998.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 285.

§ 168, stk. 2, gælder kun for efterstillet kapital, der er udstedt efter den 1. juli 2001.

§ 286.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller

delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Bilag 1

Investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser

AFSNIT A

1) Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bi-

lag 2 nævnte instrumenter.

2) Udførelse af ordrer med et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter for investorers reg-

ning.

3) Handel for egen regning med ethvert af de i bilag 2 nævnte instrumenter.

4) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter instruks

fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 2 nævnte instru-

menter.

5) Investeringsrådgivning.

6) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i bilag 2 nævnte instru-

menter eller placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.

7) Placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse.

8) Drift af multilaterale

handelsfaciliteter (MHF’er).

9) Drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er).

10) Opbevaring og forvaltning for investorers regning i forbindelse med et eller flere af de i bilag

2 nævnte instrumenter, herunder depotvirksomhed og tjenesteydelser knyttet til en eller flere af

de aktiviteter som nævnt i nr. 1-9, men ikke udstedelse og forvaltning af værdipapirkonti på

øverste niveau som omhandlet i afsnit A, punkt 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæ-

iske Union og om værdipapircentraler.

AFSNIT B

1) Boksudlejning.

2) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller

flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet,

deltager i transaktionen.

3) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslæg-

tede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomhe-

der.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

4) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.

5) Investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger ved-

rørende et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter.

6) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.

7) Investeringsservice og investeringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser af den type, der

er omhandlet i dette bilag vedrørende det underliggende instrument for derivaterne omfattet af

bilag 2, nr. 5-7 og 10, når disse er knyttet til investeringsserviceydelsen eller accessoriske tje-

nesteydelser.

8) Formidling og rådgivning om lån og kreditter til gearede investeringer.

Bilag 2

Finansielle instrumenter

1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarke-

det, herunder:

a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerska-

ber og andre foretagender samt depotbeviser vedrørende aktier,

b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder depotbeviser vedrørende sådanne værdipa-

pirer, og

c) alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer nævnt under litra a eller b kan erhverves eller

sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, va-

lutaer, renter eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference,

2) pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers,

dog ikke betalingsinstrumenter,

3) andele i institutter for kollektiv investering,

4) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrø-

rende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, emissionskvoter eller andre derivater, finansielle

indeks eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant,

5) optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer,

som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden

grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

6) optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fy-

sisk, såfremt de handles på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en orga-

niseret handelsfacilitet (OHF), bortset fra engrosenergiprodukter, som handles på en organiseret

handelsfacilitet (OHF), og som kun kan afvikles fysisk,

7) optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, der

ikke er omfattet af nr. 6, og som kan afvikles fysisk og ikke har noget kommercielt formål, og som

har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter,

8) kreditderivater,

9) finansielle differencekontrakter (CFD’er),

10) optioner, futures,

swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som

vedrører klimatiske variabler, fragtrater, inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistik-

ker, samt enhver anden derivataftale, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant,

hvis en af parterne ønsker det af anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund, vedrø-

rende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indekser og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9 og 11, og

som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om

de handles på et reguleret marked, en organiseret handelsfacilitet (OHF) eller en multilateral han-

delsfacilitet (MHF), og

11) emissionskvoter bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel

med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Bilag 3

Beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination

Vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver

1) Det beløb, Y, der henvises til i § 198, nr. 5, litra c, beregnes ved anvendelse af følgende formel:

(1)

−

+γ

= Det beløb, der udgør kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheden, som er datter-

virksomhed af afviklingsenheden, men som ikke selv er en afviklingsenhed, jf. § 197, stk. 1.

= Det kapitalgrundlag, der er udstedt i overensstemmelse med § 201, nr. 1 og 2.

= De passiver, der er udstedt til og købt af afviklingsenheden, enten direkte eller indirekte gennem

andre enheder i samme afviklingskoncern.

Vedrørende krav om subordination af nedskrivningsegnede passiver

2) Det beløb, Y, der henvises til i § 199, stk. 1, og beregnes ved anvendelse af følgende formel:

Z= 2× +2× +ι

= Beløbet i medfør af kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

= Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af §

119, eller individuelle sol-

vensbehov fastsat i medfør af § 118.

= Beløbet i medfør af det

kombinerede kapitalbufferkrav.«

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

1. Anvendelsesområde

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

2. Definitioner

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

3. Tilladelse og ansøgning

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

4. Tilknyttede agenter og anden tilladt virksomhed

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

5. Grænseoverskridende virksomhed

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

6. God skik m.v.

i. Gældende ret

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

7. Aktionærrettigheder

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

8. Ejerforhold

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

9. Ledelsen

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

10. Styring og indretning

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

11. Aflønning

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

12. Videregivelse af fortrolige oplysninger

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

13. Solvens og likviditet

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

14. Midlernes anbringelse

i. Gældende ret

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

15. Koncernregler og konsolidering m.v.

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

16. Årsrapport og revision

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

17. Sammenlægning og ophør m.v.

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

18. Tidlig indgriben

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

19. Krisehåndtering

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

20. Afviklingsplanlægning

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

21. Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

22. Tilsyn m.v.

i. Gældende ret

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

23. Tavshedspligt

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

24. Parter, frister, kommunikation

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

25. Straffebestemmelser

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

26. Delegations- og klagebestemmelse

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

27. Offentliggørelse

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

28. Ikrafttræden m.v.

29. Ændringer til lov om finansiel virksomhed

i. Gældende ret

ii. Erhvervsministeriets overvejelser

iii. Lovforslagets indhold

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Virksomheder, der som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder eller udfører investe-

ringsservice og -aktiviteter, er værdipapirhandlere og skal med enkelte undtagelser have tilladelse

som værdipapirhandlere. Fondsmæglerselskaber (i EU-reguleringen investeringsselskaber) ligesom

penge- og realkreditinstitutter (i EU-reguleringen kreditinstitutter) er værdipapirhandlere i forhold til

deres kreditinstitutvirksomhed. Derudover kan investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af al-

ternative investeringsfonde have en begrænset værdipapirhandelstilladelse. Fælles for de nævnte

virksomhedstyper er, at de er underlagt bl.a. investorbeskyttende regler fastsat i den gældende lov om

finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør af loven for så vidt angår ydelsen og udførelsen af

investeringsservice og -aktiviteter.

Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter har til formål at gen-

nemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om

tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD).

Med lovforslaget er der desuden lagt op til at imødekomme branchens ønske om klarhed og overblik

i reguleringen, uden at der ændres på det beskyttelsesniveau, som reglerne i dag sikrer for kunder, der

efterspørger investeringsservice og -aktiviteter. Lovforslaget har derfor også til formål at udskille

fondsmæglerselskaber samt de særlige regler, der gælder ydelse og udførelse af investeringsservice

og -aktiviteter, fra lov om finansiel virksomhed, så kunder og virksomheder lettere kan få et overblik

over den regulering, der er specifik for fondsmæglerselskaber og ydelsen og udførelsen af investe-

ringsservice og -aktiviteter.

I tråd med dansk tradition foreslås det, at de overordnede krav i IFD gennemføres på lovniveau, mens

de nærmere krav gennemføres på bekendtgørelsesniveau med henblik på at tage højde for og skabe

klarhed om fortolkning og god praksis, herunder som fastsat ved retningslinjer m.v. udstedt af bl.a.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Banktilsynsmyndig-

hed.

Lovforslaget indebærer også, at andre virksomhedstypers værdipapirhandelstilladelse fortsat vil være

reguleret i deres respektive sektorlove samtidig med, at de for så vidt angår deres ydelse og udførelse

af investeringsservice og -aktiviteter vil blive underlagt visse bestemmelser i lov om fondsmægler-

selskaber og investeringsservice og -aktiviteter ved henvisning hertil i sektorlovene. For eksempel vil

lov om finansiel virksomhed regulere, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan yde og udføre

investeringsservice og -aktiviteter under iagttagelse af visse bestemmelser i lov om fondsmæglersel-

skaber og investeringsservice og -aktiviteter.

En videreførelse af visse af de eksisterende regler for fondsmæglerselskaber indebærer også, at nogle

af de eksisterende nationale særregler videreføres i den nye lov om fondsmæglerselskaber og inve-

steringsservice og -aktiviteter. Den tilgang er anvendt for at understøtte tilliden til den samlede finan-

sielle sektor og dermed den finansielle stabilitet. Det drejer sig bl.a. om aflønningsreglerne for den

finansielle sektor samt regler, der skal understøtte en forsvarlig ledelse af den finansielle virksomhed

og adressere interessekonflikter mellem den finansielle virksomhed og dens ledelse og ansatte samt

revision.

2. Lovforslagets baggrund

Reguleringen af den finansielle sektor er i dag i stigende grad præget af EU-regulering, der løbende

er blevet mere omfattende og kompleks og i højere grad specifik for de forskellige finansielle aktører,

hvilket vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019

om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (herefter

IFR) også afspejler. Det har sammen med supplerende nationale regler betydet, at lov om finansiel

virksomhed har udviklet sig til at være ganske omfattende og vanskelig anvendelige for nogle af

virksomhederne der deraf følgende byrder til følge.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Lovforslaget har baggrund i dels ny EU-regulering om de tilsynsmæssige krav og rammer for fonds-

mæglerselskaber dels anbefalingen i rapporten fra 2018 fra Arbejdsgruppen for eftersyn af den finan-

sielle regulering om at udskille virksomhedstyper fra lov om finansiel virksomhed i takt med, at EU-

reguleringen ændres.

Lovforslaget sigter således på at forenkle lovstrukturen ved at udskille bestemmelserne for fonds-

mæglerselskaber samt de særlige bestemmelser, der gælder ydelse og udførelse af investeringsservice

og -aktiviteter, fra lov om finansiel virksomhed og etablere en ny sektorlov målrettet fondsmægler-

selskaber og ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter, der fortsat understøtter EU-

reguleringens formål om at sikre den overordnede finansielle stabilitet og tilliden til markedet for

investeringsservice og -aktiviteter i Den Europæiske Union, herunder investorbeskyttelsen, såvel som

at skabe lige vilkår på markedet for investeringsservice og -aktiviteter i Unionen.

IFD erstatter sammen med IFR de eksisterende tilsynsordninger for fondsmæglerselskaber i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at

udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (her-

efter CRD IV) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om

tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRR). CRD IV og CRR vil

herefter alene udgøre tilsynsordninger for kreditinstitutter, jf. dog nedenfor.

IFD og IFR suppleres af de tilsynsmæssige krav og rammer for fondsmæglerselskaber i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter

(herefter MiFID II) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014

om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFIR).

De nye tilsynsmæssige krav og rammer for fondsmæglerselskaber i IFD og IFR vedrører bl.a. kravene

til kapital og likviditet, ledelse og styring samt aflønning, mens MiFID II og MiFIR vedrører marke-

derne for finansielle instrumenter samt tilladelsen som fondsmæglerselskab, herunder bl.a. organisa-

toriske og øvrige særlige krav til ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter så som

investorbeskyttende regler og regler om redelig forretningsskik og god praksis på området investe-

ringsservice og -aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

I modsætning til MiFID II og MiFIR, der er målrettet markederne for finansielle instrumenter samt

fondsmæglerselskaber og ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter, er de eksiste-

rende tilsynsmæssige krav og rammer i CRD IV og CRR i høj grad udformet med henblik på at

adressere de fælles risici for kreditinstitutter og deres betydning for den overordnede finansielle sta-

bilitet. Modsat kreditinstitutter modtager fondsmæglerselskaber ikke indskud eller tilbyder långiv-

ning, men yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter, såsom modtagelse, formidling og

udførelse af investorers ordrer, investeringsrådgivning og porteføljeforvaltning til kunder samt mere

risikobetonede aktiviteter såsom handel for egen regning, afgivelse af afsætningsgarantier for finan-

sielle instrumenter og placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse samt

opbevaring af kunders midler og værdipapirer. Fondsmæglerselskaber har endvidere generelt forskel-

lige forretningsmodeller og risikoprofiler, men sandsynligheden for, at deres sammenbrud kan have

en skadelig virkning for den overordnede finansielle stabilitet er i lyset af deres tilladte forretnings-

område generelt lavere end for kreditinstitutter. Dette er der i CRD IV og CRR søgt taget højde for

ved flere undtagelsesbestemmelser for fondsmæglerselskaber afhængig af de ydede og udførte inve-

steringsservice og -aktiviteter.

IFD og IFR sigter på tilsynsmæssige krav og rammer for fondsmæglerselskaber, som er målrettet og

afstemt med fondsmæglerselskabernes forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler samt stør-

relse, og som ikke pålægger det enkelte fondsmæglerselskab uforholdsmæssige byrder i forhold til

de risici, det udgør for kunder, markeder og sig selv. Sigtet med IFD og IFR er i lighed med MiFID

II og MiFIR også at sikre et harmoniseret tilsyn med fondsmæglerselskaber i hele Den Europæiske

Union og dermed give lige vilkår for fondsmæglerselskaber i Unionen.

Af hensyn til den overordnede finansielle stabilitet og hensynet til at undgå, at virksomhederne søger

om tilladelse ud fra overvejelser om mindst mulig regulering (regelarbitrage) finder IFD og IFR ikke

anvendelse på de største fondsmæglerselskaber, der udgør samme risiko for den finansielle stabilitet

på grund af deres størrelse og systemiske betydning som de signifikante kreditinstitutter. Det drejer

sig om de største fondsmæglerselskaber, der leverer vigtige investeringsbanktjenesteydelser i form af

investeringsservice og -aktiviteter som handel for egen regning, ydelse af afsætningsgaranti for fi-

nansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse,

der eksponerer fondsmæglerselskaberne mod kreditrisiko, hovedsageligt i form af modpartsrisiko,

samt mod markedsrisiko for positioner, som de tager for egen regning, uanset om det er for kunder

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

eller ej. Sådanne fondsmæglerselskaber vil fortsat skulle reguleres af CRD IV og CRR og som noget

nyt have status som kreditinstitutter. Herved sikres, at virksomhederne reguleres efter den risiko, de

udgør for den finansielle stabilitet, samtidig med, at der sikres lige vilkår for virksomheder med

samme forretningsmodeller.

Store fondsmæglerselskaber, som leverer ovennævnte investeringsservice og -aktiviteter, men som

ikke har systemisk betydning, vil fortsat skulle have status som fondsmæglerselskaber, men vil skulle

anvende kravene i CRR/CRD IV frem for IFR/IFD. De kompetente tilsynsmyndigheder tillægges

endvidere beføjelse til at bestemme, at større fondsmæglerselskaber, som leverer sådanne tjeneste-

ydelser, også vil skulle anvende kravene i CRR/CRD IV frem for IFR/IFD. Ingen danske fondsmæg-

lerselskaber opfylder aktuelt betingelserne for fortsat at skulle anvende CRR/CRD IV.

For de øvrige fondsmæglerselskaber og med henblik på at tage hensyn til fondsmæglerselskabernes

forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler skelner IFD og IFR mellem fondsmæglerselskaber,

der henholdsvis opfylder og ikke opfylder betingelser fastsat i IFR for at kunne anses som værende

”små og ikke indbyrdes forbundne”. Fondsmæglerselskaber anses som ”små og

ikke indbyrdes for-

bundne”, når de ikke yder eller udfører investeringsservice og

-aktiviteter, der indebærer en høj risiko

for kunder, markeder eller sig selv, og hvis størrelse betyder, at det er mindre sandsynligt, at de med-

fører betydelige negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici, der er forbundet med

deres virksomhed, opstår, eller hvis de går konkurs.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447

af 11. september 2020, at loven finder anvendelse på finansielle virksomheder, mens visse af lovens

bestemmelser tillige finder anvendelse på virksomhed omfattet af stk. 2-13 og 16, herunder finansielle

holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder, finansielle virksomheder fra udlandet for så

vidt angår deres grænseoverskridende virksomhed her i landet samt leverandører og underleverandø-

rer til outsourcingsvirksomheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Den gældende lov om finansiel virksomhed finder bl.a. anvendelse på fondsmæglerselskaber, der er

en dansk betegnelse for investeringsselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre investerings-

service og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser. Betegnelsen investeringsselskab

bruges i den gældende lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf om udenlandske

virksomheder, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et andet

land inden eller uden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område (EU/EØS).

Visse af lovens bestemmelser finder også anvendelse på bl.a. investeringsselskabers grænseoverskri-

dende virksomhed her i landet gennem filial eller tilknyttede agenter etableret her i landet eller i form

af grænseoverskridende tjenesteydelser. Inden for EU/EØS gælder der et princip om hjemlandstilla-

delse og hjemlandstilsyn og dermed en forpligtelse for hjemlandets tilsynsmyndighed til at håndhæve

investeringsselskabers forpligtelser i forbindelse med drift af filialer. Undtaget er visse forpligtelser,

hvor værtslandets kompetente tilsynsmyndighed er tættest på filialen og dermed bedre i stand til at

afdække og gribe ind over for tilsidesættelse af forpligtelserne for filialens drift.

Den gældende lov om finansiel virksomhed regulerer desuden tilknyttede agenter og Finanstilsynets

forpligtelse til at registrere dem i et offentligt register over tilknyttede agenter, når betingelserne her-

for er opfyldt. Forpligtelsen til registrering vedrører tilknyttede agenter, der er etableret her i landet.

Det fremgår dog ikke af reglerne i lov om finansiel virksomhed, og det er derfor ikke klart, at forplig-

telsen også vedrører tilknyttede agenter etableret her i landet af investeringsselskaber.

Bestemmelsen i § 1, stk. 4 og 5, i den gældende lov om finansiel virksomhed angiver lovens anven-

delsesområde for EU/EØS-investeringsselskabers og kreditinstitutters ydelse og udførelse af investe-

ringsservice og -aktiviteter her i landet, mens bestemmelsens stk. 3 og 6 angiver lovens anvendelses-

område for tredjelandsinvesteringsselskabers ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktivite-

ter her i landet. Bestemmelsens stk. 16 angiver lovens anvendelsesområde for leverandører og under-

leverandører til outsourcingsvirksomheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II), der bl.a. regulerer meddelelse af

tilladelse til investeringsselskaber (i Danmark fondsmæglerselskaber) i Den Europæiske Union samt

investeringsselskabernes grænseoverskridende virksomhed i Unionen, herunder i form af grænse-

overskridende tjenesteydelsesvirksomhed eller ved etablering af filial eller anvendelse af tilknyttede

agenter, såvel som tredjelandsinvesteringsselskabers ydelse og udførelse af investeringsservice og -

aktiviteter i Unionen. De omhandlede regler finder desuden anvendelse på kreditinstitutters (i Dan-

mark pengeinstitutter og realkreditinstitutter) ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktivite-

ter.

Derudover gennemfører lovforslaget anden EU-regulering, der finder anvendelse på fondsmægler-

selskaber, herunder bl.a. dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. no-

vember 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD) samt dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kre-

ditinstitutter og investeringsselskaber (herefter BRRD) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditin-

stitutters og investeringsselskabers tabsabsorbering- og rekapitaliseringskapacitet (herefter BRRD

II).

Formålet med MiFID II og anden væsentlig EU-regulering for fondsmæglerselskaber og ydelsen og

udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter, herunder bl.a. IFD og BRRD/BRRD II, er at med-

virke til sikring af investorbeskyttelsen samt den overordnede finansielle stabilitet og tilliden til mar-

kedet for investeringsservice og -aktiviteter i Den Europæiske Union såvel som at skabe lige vilkår

på markedet for investeringsservice og -aktiviteter i Unionen. Erhvervsministeriet vurderer, at imple-

menteringen af MiFID II m.v. i national ret skal ske uden at pålægge fondsmæglerselskaber ufor-

holdsmæssige administrative byrder, og at det derfor er hensigtsmæssigt at udskille bestemmelserne

for fondsmæglerselskaber og de særlige bestemmelser, der gælder ydelse og udførelse af investe-

ringsservice og -aktiviteter, fra den gældende lov om finansiel virksomhed og etablere en ny sektorlov

målrettet fondsmæglerselskaber og ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet vurderer det hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer, at andre finansielle virk-

somhedstypers tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter, herunder de uden-

landske, fortsat vil være reguleret af deres respektive sektorlove samtidig med, at de vil blive under-

lagt bestemmelserne om ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter ved henvisning hertil i de respektive sektor-

love. Dette vil understøtte overblikket over de forskellige finansielle virksomhedstypers primære ak-

tivitetsområde og reguleringen heraf med administrativ byrdelettelse for de finansielle virksomheder

til følge. Samtidig vil det give kunder, der efterspørger investeringsservice og -aktiviteter, de bedste

muligheder for at orientere sig i de investorbeskyttende regler, uanset hvilken type finansiel virksom-

hed kunden henvender sig til.

Erhvervsministeriet vurderer endvidere, at en videreførelse i lov om fondsmæglerselskaber og inve-

steringsservice og -aktiviteter af de gældende regler i lov om finansiel virksomhed om de bestemmel-

ser, der skal finde anvendelse på investeringsselskabers udøvelse af investeringsservice og -aktivite-

ter, vil fremme det indre marked og sikre, at tredjelandsinvesteringsselskaber ikke stilles bedre end

EU/EØS-investeringsselskaber. Dette vil samtidig sikre, at MiFID II fortsat gennemføres korrekt.

Endelig vurderer Erhvervsministeriet, at det er hensigtsmæssigt, at det i forbindelse med videreførel-

sen af de gældende regler om tilknyttede agenter slås fast, at Finanstilsynets forpligtelse til at regi-

strere tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, også finder anvendelse på tilknyttede agenter

etableret her i landet af investeringsselskaber. Erhvervsministeriet vurderer, at ændringen vil medføre

en korrekt implementering af MiFID II’s regler om

Finanstilsynets forpligtelse til at registrere til-

knyttede agenter etableret her i landet.

3.1.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget udskilles bestemmelser om fondsmæglerselskaber og om ydelse og udførelse af

investeringsservice og -aktiviteter fra den gældende lov om finansiel virksomhed og videreføres i lov

om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslåede anvendelsesområde er fastsat i lovforslagets §§ 1-9. Det foreslås, at loven finder an-

vendelse på fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingselskaber

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

samt leverandører og underleverandører af outsourcing. Desuden foreslås det, at loven finder anven-

delse på investeringsselskaber inden og uden for EU/EØS for så vidt angår deres grænseoverskri-

dende virksomhed her i landet. Den grænseoverskridende virksomhed kan udøves enten ved filial-

etablering her i landet eller ved anvendelse af tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, eller i

form af græseoverskridende tjenesteydelser. For så vidt angår den grænseoverskridende virksomhed

her i landet gennem filialetablering eller tilknyttede agenter foreslås det eksisterende værtslandstilsyn

videreført.

I lovforslagets § 3, stk. 2, og § 5, der viderefører bestemmelse om, hvilke af lovens bestemmelser der

finder anvendelse på filialer og tilknyttede agenter etableret her i landet af udenlandske EU/EØS-

investeringsselskaber, foreslås det, at lovforslagets § 30 vedrørende Finanstilsynets register over til-

knyttede agenter også finder anvendelse på tilknyttede agenter etableret her i landet af udenlandske

EU/EØS-investeringsselskaber. Dette er en berigtigelse af en fejlimplementering af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter

(herefter MiFID II) i den gældende lov om finansiel virksomhed, der samtidig kodificerer Finanstil-

synets praksis.

Videreførelsen af bestemmelser om lovens anvendelsesområde indebærer alene redaktionelle ændrin-

ger og sproglige tilpasninger af de gældende regler uden materielle ændringer, bortset fra ovenstående

berigtigelse af en fejlimplementering af MiFID II.

Der henvises til lovforslagets §§ 1-9 samt bemærkningerne hertil.

3.2. Definitioner

3.2.1. Gældende ret

Den gældende lov om finansiel virksomhed fastlægger i § 5 lovens definitioner. Endvidere fastlægger

loven i §§ 5 a og 5 b definitioner vedrørende koncerner.

For så vidt angår fondsmæglerselskaber og ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -aktivite-

ter defineres det bl.a., hvad der menes med et investeringsselskab, investeringsservice og -aktiviteter,

accessoriske tjenesteydelse, finansielle instrumenter samt fondsmæglerholdingvirksomhed og andre

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

typer af holdingselskaber, ligesom begreber anvendt i lovens bestemmelser om grænseoverskridende

virksomhed, ejerforhold, kapitalforhold, outsourcing, udøvelse af aktionærrettigheder m.v. defineres.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af den EU-regulering, der finder anvendelse på investeringsselskaber

(i Danmark fondsmæglerselskaber) samt på ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -aktivi-

teter, der skal gennemføres ved national ret, herunder bl.a. er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II), Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investerings-

selskaber (herefter IFD), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et

regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter BRRD)

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv

2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og reka-

pitaliseringskapacitet (herefter BRRD II) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2007/36

om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (herefter aktionærrettighedsdirek-

tivet).

EU-reguleringen indeholder en række definitioner af begreber i reguleringen til brug for forståelsen

af reguleringen.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelserne om definitioner, som fremgår af den gæl-

dende lov om finansiel virksomhed, skaber klarhed over lovens begreber og bidrager til forståelsen

heraf. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at relevante definitionsbestemmelser skal videreføres

uændret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, ligesom relevante de-

finitionsbestemmelser, der følger af IFD, skal implementeres i forbindelse med implementeringen af

IFD.

3.2.3. Lovforslagets indhold

Relevante definitionsbestemmelser for fondsmæglerselskaber og ydelsen og udførelsen af investe-

ringsservice og -aktiviteter i kapitel 2 i den gældende lov om finansiel virksomhed foreslås videreført

i lovforslagets kapitel 2 sammen med de nye definitionsbestemmelser, der følger af implementeringen

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

investeringsselskaber (herefter IFD). Videreførelsen af gældende definitionsbestemmelser indebærer

alene redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger uden materiel betydning.

Der henvises til lovforslagets §§ 10-12 samt bemærkningerne hertil.

3.3. Tilladelse og ansøgning

3.3.1. Gældende ret

Bestemmelserne om fondsmæglerselskabers tilladelse og om meddelelse af tilladelse som fondsmæg-

lerselskab m.v. fremgår af kapitel 3 i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Det følger af § 9 i den gældende lov om finansiel virksomhed, at virksomheder, der som fast erhverv

eller på et professionelt grundlag yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter nævnt

i lovens bilag 4, afsnit A, er værdipapirhandlere, og at værdipapirhandlere, der ikke er pengeinstitut-

ter, realkreditinstitutter eller investeringsforvaltningsselskaber, er fondsmæglerselskaber. Værdipa-

pirhandlere kan desuden udøve en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i lovens

bilag 4, afsnit B. Tilladelse til disse accessoriske tjenesteydelser kan kun meddeles i tilknytning til

tilladelse til investeringsservice og -aktiviteter som nævnt i lovens bilag 4, afsnit A. Fondsmægler-

selskaber må kun udøve tjenesteydelser som omhandlet i lovens bilag 4. Tjenesteydelser som om-

handlet i lovens bilag 4 kan kun udøves med finansielle instrumenter som nævnt i lovens bilag 5.

Finanstilsynet kan dog i medfør af § 16 i den gældende lov om finansiel virksomhed tillade, at fonds-

mæglerselskaber og pengeinstitutter udfører tjenesteydelser med instrumenter og kontrakter, som er

omfattet af Finanstilsynets beslutning i medfør af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, ligesom Fi-

nanstilsynet i medfør af lovens § 17 fastsætter regler om, hvilke instrumenter og kontrakter ud over

de finansielle instrumenter, der er nævnt i lovens bilag 5, fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter

kan udføre tjenesteydelser med. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 920 af 26. juni 2017

om hvilke instrumenter og kontrakter ud over dem, der er nævnt i bilag 5 til den gældende lov om

finansiel virksomhed, som pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre aktiviteter med.

Endvidere følger det af § 9 i den gældende lov om finansiel virksomhed, at værdipapirhandlere samt

forvaltere af alternative investeringsfonde, herunder udenlandske værdipapirhandlere (dvs. investe-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

ringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber), forvaltere af alternative investerings-

fonde, samt Danmarks Nationalbank og Statens Administration har eneret til som et fast erhverv eller

på et professionelt grundlag at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter. Undtaget er en

virksomheds udførelse af handler med og formidling af værdipapirer, virksomheden selv udsteder.

Endelig følger det, at Finanstilsynet er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvilke fysiske

og juridiske personer der kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 4,

afsnit A, uden tilladelse fra Finanstilsynet. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 919 af 26.

juni 2017 om hvilke fysiske og juridiske personer, der kan udøve investeringsservice og investerings-

aktiviteter uden tilladelse efter den gældende lov om finansiel virksomhed.

Af § 9 i den gældende lov om finansiel virksomhed følger det, at fondsmæglerselskaber skal benytte

betegnelsen ”fondsmæglerselskab” eller ”børsmæglerselskab” i deres navn, samt at de har eneret til

at benytte disse betegnelser.

Kravene til fondsmæglerselskabers startkapitalkrav fremgår endvidere af § 9 i den gældende lov om

finansiel virksomhed, herunder hvilke fondsmæglerselskaber der kan erstatte startkapitalkravet helt

eller delvist med en ansvarsforsikring. Startkapitalkravet er den kapital, der skal være til stede for, at

et selskab kan modtage tilladelse som fondsmæglerselskab, og som således også er minimumskravet

til et fondsmæglerselskabs kapitalgrundlag. Startkapitalkravet afhænger af de investeringsservice og

-aktiviteter, fondsmæglerselskabet har tilladelse til, og om fondsmæglerselskabet opbevarer kunders

midler eller værdipapirer eller ej. Startkapitalkravet udgør enten 730.000 euro, 125.000 euro eller

50.000 euro, hvor det alene er fondsmæglerselskaber, der er omfattet af startkapitalkravet på 50.000

euro, der kan erstatte startkapitalkravet helt eller delvist med en ansvarsforsikring. Finanstilsynet kan

fastsætte nærmere regler om ansvarsforsikringen. Det er endvidere alene fondsmæglerselskaber, der

ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, der kan være omfattet af et startkapitalkrav på enten

125.000 euro eller 50.000 euro, og sådanne fondsmæglerselskaber skal hvert år indsende en erklæring

til Finanstilsynet om, at de ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer.

Betingelserne for meddelelse af fondsmæglerselskabstilladelse fremgår af § 14, stk. 1, 6 og 7, i den

gældende lov om finansiel virksomhed. Det fremgår, at Finanstilsynet giver fondsmæglerselskabstil-

ladelse, når en række krav er opfyldt. Kravene omfatter bl.a. krav til den påtænkte ledelse og de

påtænkte ejere af kvalificerede andele samt krav til det påtænkte fondsmæglerselskabs administrative

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

forhold, herunder krav til politikker, retningslinjer og forretningsgange. Det er endvidere en betin-

gelse for meddelelse af fondsmæglerselskabstilladelse, at Finanstilsynet har modtaget de oplysninger,

der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, at kravene er opfyldt.

Kravene til en fondsmæglerselskabsansøgning fremgår af § 14, stk. 2, i den gældende lov om finansiel

virksomhed, mens kravene til Finanstilsynets sagsbehandling af en fondsmæglerselskabsansøgning

fremgår af bestemmelsens stk. 3. Det fremgår, at fondsmæglerselskabsansøgningen skal indeholde

alle de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering, herunder bl.a. oplysninger om

den påtænkte forretning og organisation. Endvidere fremgår det, at afslår Finanstilsynet en fonds-

mæglerselskabsansøgning, skal dette begrundes og meddeles ansøger senest seks a måneder efter

ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, seks måneder efter modtagelsen

af en fuldstændig ansøgning. Under alle omstændigheder skal der træffes afgørelse senest 12 måneder

efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke truffet afgørelse senest seks måneder efter

modtagelse af en fuldstændig ansøgning, kan ansøger indbringe sagen for domstolene. Efter bestem-

melsens stk. 4 kan Finanstilsynet for at efterleve en bestemmelse om suspension fra Kommissionen i

overensstemmelse med direktiver på det finansielle område suspendere behandlingen af en fonds-

mæglerselskabsansøgning fra ansøgere, som direkte eller indirekte ejes af virksomheder uden for

EU/EØS.

Af § 14 a i den gældende lov om finansiel virksomhed fremgår bestemmelser om Finanstilsynets

meddelelse af tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 9, stk. 1, til et

broinstitut oprettet i henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder, som ikke opfylder alle betingelser for at få tilladelse, samt Finanstilsynets bemyndi-

gelse til at undtage broinstitutter oprettet af Finansiel Stabilitet fra reglerne for finansielle holding-

virksomheder og blandede holdingvirksomheder.

Af § 15 i den gældende lov om finansiel virksomhed fremgår bestemmelser om fondsmæglerselska-

bers registrering hos Erhvervsstyrelsen, og af lovens §§ 12 og 13 fremgår bestemmelser om selskabs-

retlige forhold for fondsmæglerselskaber, herunder bl.a. krav om, at fondsmæglerselskaber skal være

aktieselskaber med en bestyrelse og direktion.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II), der bl.a. regulerer tilladelse til og

eneretten til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter, undtagelser hertil, fondsmæglersel-

skabers tilladte virksomhedsområde samt ansøgning om tilladelse som fondsmæglerselskab.

Desuden gennemfører lovforslaget dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034

af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD), der bl.a. regulerer og æn-

drer fondsmæglerselskabers startkapitalkrav, der i dag er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinsti-

tut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRD IV). Startkapitalkravet

er den kapital, der skal være til stede for, at et selskab kan modtage tilladelse som fondsmæglersel-

skab, og som således også er minimumskravet til et fondsmæglerselskabs kapitalgrundlag. Startkapi-

talkravet fastsat i IFD afhænger som i CRD IV af de investeringsservice -aktiviteter, fondsmægler-

selskabet har tilladelse til, og om fondsmæglerselskabet opbevarer kunders midler eller værdipapirer

eller ej. IFD fastsætter startkapitalkrav til fire grupper af fondsmæglerselskaber, hvor der i dag i CRD

IV er fastsat startkapitalkrav til tre grupper af fondsmæglerselskaber. I IFD ændres desuden på, hvilke

fondsmæglerselskaber der skal opfylde hvilket startkapitalkrav samt på selve startkapitalkravet. Sær-

ligt er der taget stilling til, at fondsmæglerselskaber, der driver en organiseret handelsfacilitet (OHF),

og som også har tilladelse til handel for egen regning, skal omfattes af det højeste startkapitalkrav.

Derudover er startkapitalkravene ændret fra 50.000 euro, 125.000 euro eller 730.000 euro til 75.000

euro, 150.000 euro og 750.000, mens muligheden for helt eller delvist at erstatte startkapitalkravet

med en ansvarsforsikring ikke er videreført.

Lovforslaget gennemfører også dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.

maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber

(herefter BRRD), der bl.a. vedrører betingelserne for meddelelse af tilladelse til at yde og udføre

investeringsservice og -aktiviteter til et broinstitut m.v.

Med vedtagelsen af IFD er der vedtaget en ændring til BRRD, hvorefter BRRD finder anvendelse på

fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A,

nr. 3 og 6, i MiFID II nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som omfatter handel for egen regning

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

samt afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på

grundlag af en fast forpligtelse. Ændringen indebærer, at betingelserne for meddelelse af tilladelse til

at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter til et broinstitut m.v. finder anvendelse på en

anden gruppe af fondsmæglerselskaber.

Hensynet i MiFID II bag krav om tilladelse og eneret til at yde og udføre investeringsservice og -

aktiviteter er sikring af investorbeskyttelsen gennem bl.a. krav til fondsmæglerselskabers ledelse og

ejere af kvalificerede andele, krav til fondsmæglerselskabers indretning og drift samt investorbeskyt-

tende krav og krav til god skik såvel som krav om løbende tilsyn fra kompetente tilsynsmyndigheder.

Investorbeskyttelsen sikres yderligere ved, at fondsmæglerselskabers tilladte virksomhedsområde er

begrænset til investeringsservice og -aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag

1 til MiFID II, jf. også afsnit 3.4.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelserne om eneretten til at yde og udføre investe-

ringsservice og -aktiviteter, bemyndigelsen til at fastsætte undtagelser hertil, samt fondsmæglersel-

skabers tilladte virksomhedsområde, herunder begrænsningerne i datterselskabers tilladte virksom-

hedsområde, som fremgår af den gældende lov om finansiel virksomhed, skaber klarhed om den virk-

somhed, der kræver tilladelse, samt sikkerhed for, at fondsmæglerselskaber ikke påtager sig øgede

risici ved anden virksomhed, der ikke er adresseret af den regulering, som fondsmæglerselskaber er

underlagt, med risiko for investorbeskyttelsen til følge.

Endvidere er det Erhvervsministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at andre værdipapirhand-

leres, herunder bl.a. pengeinstitutters, tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter

fortsat er reguleret af lov om finansiel virksomhed og med henvisning til de bestemmelser i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der finder anvendelse på ydelsen og ud-

førelsen af investeringsservice og -aktiviteter. Erhvervsministeriet finder således, at dette understøtter

regelforenkling for såvel de finansielle virksomheder som for kunder, som er formålet med udskillel-

sen af bestemmelser om fondsmæglerselskaber og ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -

aktiviteter fra lov om finansiel virksomhed.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelserne om betingelserne for meddelelse af tilla-

delse som fondsmæglerselskab og om kravene til ansøgning om tilladelse som fondsmæglerselskab,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

som fremgår af den gældende lov om finansiel virksomhed, medvirker til at sikre, at fondsmægler-

selskabstilladelse alene meddeles til selskaber, der på tilladelsestidspunktet opfylder væsentlige krav,

som også efterfølgende skal være opfyldt, og som har til hensigt at sikre en forsvarlig ledelse og drift

af fondsmæglerselskabet. Det er endvidere Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelserne skaber

klarhed over betingelserne for opnåelse af fondsmæglerselskabstilladelse samt over kravene til en

ansøgning om tilladelse som fondsmæglerselskab og Finanstilsynets behandling heraf.

Endvidere er det Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelserne om betingelserne for meddelelse

af tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter til et broinstitut m.v. er klare.

Det er endelig Erhvervsministeriets opfattelse, at startkapitalkravene fastsat i IFD skal implementeres

direktivnært til sikring af lige økonomiske vilkår for opstart af fondsmæglerselskaber her i landet og

i resten af Den Europæiske Union.

Samlet set er det Erhvervsministeriets opfattelse, at de foreslåede bestemmelser bidrager til sikring

af tilliden til fondsmæglerselskaberne og de finansielle markeder samt investorbeskyttelsen og tillige

sikrer en korrekt gennemførelse af EU-reguleringen.

Tilsvarende er det Erhvervsministeriets opfattelse, at den foreslåede videreførelse af nationale sær-

regler i relation til fondsmæglerselskabers selskabsform m.v. sikrer en klar selskabsretlig ramme for

fondsmæglerselskaber, der støtter op om EU-reguleringens ovennævnte formål.

3.3.3. Lovforslagets indhold

De gældende bestemmelser om fondsmæglerselskabers tilladelse og om meddelelse af tilladelse som

fondsmæglerselskab m.v. foreslås videreført i lovforslagets kapitel 3. Desuden foreslås af hensyn til

reglernes overskuelighed en opsplitning af bestemmelserne, der indebærer redaktionelle ændringer

og sproglige tilpasninger uden materiel betydning.

I lovforslagets § 13 foreslås videreført de gældende bestemmelser om fondsmæglerselskabers tilla-

delse og eneret, og i lovforslagets § 14 foreslås en ny bestemmelse, som gennemfører artikel 8 a i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-

somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRD

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

IV), om forpligtelsen for fondsmæglerselskaber, der leverer vigtige investeringsbanktjenesteydelser

i form af investeringsservice og -aktiviteterne handel for egen regning, ydelse af afsætningsgaranti

for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forplig-

telse, til at ansøge om tilladelse som pengeinstitut i henhold til § 7 i den gældende lov om finansiel

virksomhed, såfremt fondsmæglerselskabet eller den koncern, hvori fondsmæglerselskabet indgår,

opnår en størrelse og systemisk betydning som de signifikante kreditinstitutter.

I lovforslagets §§ 15-16 foreslås videreført de gældende bestemmelser om mulighederne for at udføre

tjenesteydelser med andre instrumenter og kontrakter end dem, der følger af lovforslagets bilag 2.

I lovforslagets § 17 foreslås videreført de gældende bestemmelser om fondsmæglerselskabers eneret

og forpligtelse til at anvende enten betegnelsen ”fondsmæglerselskab” eller ”børsmæglerselskab”.

De gældende bestemmelser om fondsmæglerselskabers startkapitalkrav foreslås ændret i overens-

stemmelse med IFD i lovforslagets § 18, og i lovforslagets § 19 foreslås videreført de gældende be-

stemmelser i relation til startkapitalkravene om indsendelse af erklæring vedrørende opbevaring af

kunders midler eller værdipapirer til Finanstilsynet.

De gældende betingelser for at meddele et selskab tilladelse som fondsmæglerselskab foreslås vide-

reført i lovforslagets § 20, og de gældende krav til fondsmæglerselskabsansøgningen og til et afslag

på en fondsmæglerselskabsansøgning foreslås videreført i lovforslagets §§ 20-22. De gældende regler

for suspension af en fondsmæglerselskabstilladelse for at efterleve en bestemmelse om suspension

fra Kommissionen i overensstemmelse med direktiver på det finansielle område foreslås videreført i

lovforslagets § 23.

I lovforslagets § 24 foreslås det at videreføre de gældende betingelser for meddelelse af tilladelse til

at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter til et broinstitut m.v.

De gældende regler for registrering af et fondsmæglerselskab hos Erhvervsstyrelsen samt yderligere

gældende selskabsretlige regler foreslås videreført i lovforslagets §§ 25-27.

Der henvises til lovforslagets §§ 13-27 samt bemærkningerne hertil.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3.4. Tilknyttede agenter og anden tilladt virksomhed

3.4.1. Gældende ret

Bestemmelserne om fondsmæglerselskabers anvendelse af tilknyttede agenter og Finanstilsynets for-

pligtelser i relation til tilknyttede agenter samt fondsmæglerselskabers anden tilladt virksomhed frem-

går af kapitel 3 og 4 i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Af § 9 a i den gældende lov om finansiel virksomhed fremgår det, at et fondsmæglerselskab kan

anvende tilknyttede agenter, der under fondsmæglerselskabets fulde ansvar og i overensstemmelse

med fondsmæglerselskabets tilladelse kan markedsføre fondsmæglerselskabets tjenesteydelser samt

yde og udføre begrænsede tjenesteydelser. Endvidere fremgår fondsmæglerselskabets forpligtelser i

relation til anvendelsen af tilknyttede agenter. En tilknyttet agent kan være både en fysisk eller en

juridisk person

Det fremgår af § 9 b i den gældende lov om finansiel virksomhed, at en tilknyttet agent af bl.a. et

fondsmæglerselskab skal registreres i Finanstilsynets register over tilknyttede agenter. Bestemmelsen

regulerer endvidere Finanstilsynets forpligtelser i relation til registreringen og angiver de oplysninger,

Finanstilsynet skal modtage til brug for registreringen. Registrering kræver bl.a., at den tilknyttede

agent samt dens eventuelle ledelse og ansatte er kvalificerede i forhold til opgaverne omfattet af

agentaftalen samt ikke er under konkurs eller er pålagt strafansvar for overtrædelse af lovgivning,

hvis overtrædelse indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller stilling på

betryggende måde. En tilknyttet agent kan kun være tilknyttet ét fondsmæglerselskab, og Finanstil-

synet skal modtage orientering, hvis agentaftalen ophører, så Finanstilsynet kan fjerne den tilknyttede

agent fra Finanstilsynets register over tilknyttede agenter.

Reglerne om tilknyttede agenter i §§ 9 a og 9 b i den gældende lov om finansiel virksomhed finder

tilsvarende anvendelse på pengeinstitutter og realkreditinstitutter for så vidt angår deres ydelse og

udførelse af investeringsservice og -aktiviteter.

Af § 26 i den gældende lov om finansiel virksomhed fremgår under hvilke betingelser et fondsmæg-

lerselskab, uanset § 9, i fællesskab med andre kan drive anden virksomhed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Det fremgår af § 27 i den gældende lov om finansiel virksomhed, at fondsmæglerselskaber kun må

have dattervirksomheder, der også er fondsmæglerselskaber. Dog kan Finanstilsynet under visse be-

tingelser give et fondsmæglerselskab tilladelse til at have en dattervirksomhed, der alene udøver en

eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i lovens bilag 4, afsnit B.

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II), der bl.a. regulerer fondsmægler-

selskabers eneret og tilladte aktivitetsområde samt anvendelse af tilknyttede agenter, herunder regi-

streringsforpligtelse i relation til tilknyttede agenter.

Det følger af MiFID II, at fondsmæglerselskaber alene kan få tilladelse til at yde og udføre investe-

ringsservice og -aktiviteter samt nærmere angivne accessoriske tjenesteydelser. Endvidere følger det

af MiFID II, at fondsmæglerselskaber kan anvende tilknyttede agenter til at varetager nærmere an-

givne opgaver. MiFID II fastsætter desuden krav til fondsmæglerselskabers anvendelse af tilknyttede

agenter samt de kompetente tilsynsmyndigheders forpligtelser i relation til tilknyttede agenter. Det er

fastsat, at forpligtelsen til at registrere tilknyttede agenter påhviler de kompetente tilsynsmyndigheder

i den medlemsstat, hvor den tilknyttede agent er etableret. Reglerne i MiFID II om tilknyttede agenter

finder tilsvarende anvendelse på kreditinstitutter for så vidt angår deres ydelse og udførelse af inve-

steringsservice og -aktiviteter.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at de nationalt fastsatte bestemmelser om begrænsningerne i

dattervirksomheders tilladte virksomhedsområde, som fremgår af den gældende lov om finansiel

virksomhed, skaber klarhed om fondsmæglerselskabers tilladte aktivitetsområde og sikrer, at fonds-

mæglerselskaber ikke påtager sig øgede risici ved anden virksomhed, der ikke er adresseret af den

regulering, som fondsmæglerselskaber er underlagt, med risiko for investorbeskyttelsen til følge.

Endvidere er Erhvervsministeriet af den opfattelse, at de foreslåede bestemmelser sikrer en korrekt

gennemførelse af MiFID II og skal videreføres i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice

og -aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Tilsvarende er det Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelserne om fondsmæglerselskabers an-

vendelse af tilknyttede agenter, som fremgår af den gældende lov om finansiel virksomhed, skaber

klarhed over fondsmæglerselskabers anvendelse af og forpligtelser i relation til anvendelsen af til-

knyttede agenter. Endvidere fastsætter bestemmelserne tilknyttede agenters forpligtelse til at lade sig

registrere i Finanstilsynets register over tilknyttede agenter samt Finanstilsynets forpligtelser i rela-

tion til registreringen. Der er dog behov for, at der i bestemmelserne om Finanstilsynets forpligtelser

til at registrere tilknyttede agenter skabes yderligere klarhed over, at forpligtelsen vedrører tilknyttede

agenter, der er etableret her i landet. Herved sikres der

–

sammen med ændring i lovforslagets § 3,

stk. 2, hvorefter forpligtelsen til at registrere tilknyttede agenter etableret her i landet også finder

anvendelse på tilknyttede agenter etableret her i landet af investeringsselskaber

–

klarhed over Fi-

nanstilsynets forpligtelse til at registrere tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, uanset om

agenten er tilknyttet et fondsmæglerselskab eller et investeringsselskab.

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at bestemmelserne skal videreføres i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og -aktiviteter med den præcisering, at Finanstilsynets forpligtelse til at

registrere tilknyttede agenter vedrører tilknyttede agenter, der er etableret her i landet. Herved sikres

samtidig en korrekt gennemførelse af MiFID II.

Endvidere er det Erhvervsministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at pengeinstitutters og

realkreditinstitutters anvendelse af tilknyttede agenter for så vidt angår deres ydelse og udførelse af

investeringsservice og -aktiviteter fortsat er reguleret af lov om finansiel virksomhed med henvisning

til bestemmelserne om tilknyttede agenter i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter, idet dette understøtter regelforenkling for de finansielle virksomheder såvel som for kun-

der, som er formålet med udskillelsen af bestemmelser om fondsmæglerselskaber og ydelse og udfø-

relsen af investeringsservice og -aktiviteter fra lov om finansiel virksomhed.

3.4.3. Lovforslagets indhold

De gældende bestemmelser om fondsmæglerselskabers tilladt virksomhedsområde samt fondsmæg-

lerselskabers anvendelse af tilknyttede agenter og Finanstilsynets forpligtelser i relation til tilknyttede

agenter foreslås videreført i lovforslagets kapitel 4. Desuden foreslås af hensyn til reglernes oversku-

elighed en opsplitning af bestemmelserne, der indebærer redaktionelle ændringer og sproglige tilpas-

ninger uden materiel betydning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

I lovforslagets §§ 28-29 foreslås de gældende bestemmelser om fondsmæglerselskabers anvendelse

af tilknyttede agenter videreført, mens de gældende bestemmelser om Finanstilsynets forpligtelser i

relation til tilknyttede agenter, herunder Finanstilsynets register over tilknyttede agenter, foreslås vi-

dereført i lovforslagets § 30. I lovforslagets § 30 foreslås det desuden at præcisere, at Finanstilsynets

forpligtelse til at registrere tilknyttede agenter gælder tilknyttede agenter, der er etableret her i landet.

De gældende bestemmelser om fondsmæglerselskabers muligheder for at drive anden virksomhed i

fællesskab med andre samt begrænsninger af det tilladte virksomhedsområde i fondsmæglerselska-

bers dattervirksomheder foreslås videreført i lovforslagets §§ 31-32.

Der henvises til lovforslagets §§ 28-32 samt bemærkningerne hertil.

3.5. Grænseoverskridende virksomhed

3.5.1. Gældende ret

De gældende regler om græseoverskridende virksomhed fremgår af kapitel 5 i den gældende lov om

finansiel virksomhed. Reglerne omfatter både udenlandske finansielle virksomheders grænseover-

skridende virksomhed i Danmark og danske finansielle virksomheders grænseoverskridende virk-

somhed i andre lande.

Omfattet af reglerne er fondsmæglerselskaber, der er en dansk betegnelse for investeringsselskaber,

der har tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske

tjenesteydelser som fastsat i lovens bilag 4. Betegnelsen investeringsselskab bruges i den gældende

lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf om udenlandske virksomheder, der har

tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter i et andet land inden eller uden for

Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område

(EU/EØS).

Ved grænseoverskridende virksomhed forstås, at en finansiel virksomhed udbyder finansielle ydelser

i et andet land end det, hvor virksomheden har hovedsæde eller hovedkontor. Grænseoverskridende

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

virksomhed kan ske enten i form af grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed eller ved etab-

lering af en filial. Ved udøvelse af grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed forstås, at virk-

somheden udbyder finansielle ydelser uden at være fysisk etableret i det pågældende land. Ved etab-

lering af en filial forstås et andet forretningssted end hovedkontoret, som er en del af en finansiel

virksomhed, som ikke er en selvstændig juridisk person, og som udbyder finansielle ydelser i det

pågældende (værts)land. For så vidt angår investeringsservice og -aktiviteter ydet eller udført af in-

vesteringsselskaber og kreditinstitutter fra EU/EØS kan den grænseoverskridende virksomhed også

ske ved anvendelse af tilknyttede agenter.

Kravene til grænseoverskridende virksomhed beror i første omgang på, om den grænseoverskridende

virksomhed omfatter virksomhed fra eller til EU/EØS-lande eller ej.

Inden for EU/EØS gælder et princip om gensidig anerkendelse af tilladelser, så en tilladelse til at

drive finansiel virksomhed i ét EU/EØS-land giver ret til at udøve de pågældende aktiviteter i hele

Unionen. Etablering af filialer eller påbegyndelse af grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksom-

hed, herunder ved anvendelse af tilknyttede agenter, i et medlemsland kræver heller ikke særskilt

tilladelse eller godkendelse fra værtslandets myndigheder. Den gensidige anerkendelse af tilladelser

modsvares af et krav om notifikation, dvs. en meddelelse fra hjemlandets tilsynsmyndigheder om, at

en finansiel virksomhed ønsker at udøve grænseoverskridende virksomhed på et andet medlemslands

område. Notifikationsprocessen har til formål at sikre, at tilsynsmyndigheder har kendskab til aktivi-

teterne på deres respektive markeder, samt at tilsynsmyndighederne indgår i et effektivt samarbejde

med henblik på at sikre en fælles og ensartet tilsynsindsats på tværs af landegrænserne inden for det

indre marked.

§§ 38-39 i den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at danske finansielle virk-

somheder, herunder fondsmæglerselskaber der ønsker at udøve grænseoverskridende virksomhed i et

andet land, skal meddele Finanstilsynet dette. Meddelelsen skal ledsages af en række oplysninger.

Omfanget af oplysningerne afhænger af, om der er tale om grænseoverskridende tjenesteydelsesvirk-

somhed eller etablering af en filial, samt om der påtænkes anvendt tilknyttede agenter i tilfældet in-

vesteringsservice og -aktiviteter. Finanstilsynet skal herefter meddele dette til værtslandets tilsyns-

myndigheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§§ 30 og 31 i den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at udenlandske finan-

sielle virksomheder, herunder investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udøve finansiel

virksomhed i et andet EU/EØS-land, kan begynde at udøve grænseoverskridende virksomhed i Dan-

mark, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. For

så vidt angår investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har tilladelse til at yde investeringsservice

og udføre investeringsaktiviteter, gælder det også anvendelse af tilknyttede agenter.

Efter § 32 i den gældende lov om finansiel virksomhed kan udenlandske finansielle virksomheder,

herunder investeringsselskaber, benytte det samme navn, som virksomheden benytter i hjemlandet.

Erhvervsstyrelsen kan kræve en forklarende tilføjelse, hvis der er risiko for forveksling med en anden

virksomhed her i landet.

Uden for EU/EØS gælder ikke et gensidigt anerkendelsesprincip, og reglerne om grænseoverskri-

dende virksomhed følger derfor af national ret i det pågældende værtsland, herunder i Danmark. Ka-

pitel 5 i den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder i §§ 33 og 33 a sådanne nationale

regler for udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har tilladelse til at yde investe-

ringsservice og udføre investeringsaktiviteterne uden for EU/EØS (tredjelande).

Efter § 33, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed skal et investeringsselskab eller kre-

ditinstitut, der har tilladelse til at yde investeringsservice og udføre investeringsaktiviteter i et land

uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,

og for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1,

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, have Finanstilsynets

tilladelse til at udbyde grænseoverskridende tjenesteydelser til godkendte modparter og professionelle

kunder her i landet og overholde en række regler. Dette følger af § 1, stk. 6, i den gældende lov om

finansiel virksomhed. Reglerne omfatter bl.a. god skik-kravene i § 43 i den gældende lov om finansiel

virksomhed og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet har i medfør af § 33, stk. 5, i

den gældende lov om finansiel virksomhed udstedt bekendtgørelse nr. 918 af 26. juni 2017 om tilla-

delsesproceduren for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse

i et land uden for Den Europæiske Union, og som ønsker at udføre investeringsservice og investe-

ringsaktiviteter i Danmark.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Efter § 33, stk. 2, i den gældende lov om finansiel virksomhed er der krav om, at et investeringssel-

skab eller kreditinstitut, der har tilladelse til at yde investeringsservice og udføre investeringsaktivi-

teter i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det

finansielle område, der ønsker at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter til detailkunder

eller til kunder, der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder, her i landet skal have

filialtilladelse i medfør af § 33 a og skal overholde en række regler. Dette følger af de gældende regler

i § 1, stk. 3, i lov om finansiel og omfatter bl.a. god skik-kravene i § 43 og bekendtgørelser udstedt i

medfør heraf.

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II), der bl.a. regulerer investerings-

selskabers (i Danmark fondsmæglerselskaber) og kreditinstitutters (i Danmark pengeinstitutter og

realkreditinstitutter) grænseoversskridende investeringsservice og -aktiviteter.

Artikel 34 og 35 i MiFID II for finansielle instrumenter indeholder nærmere bestemmelser om

EU/EØS-investeringsselskabers og kreditinstitutters (i Danmark henholdsvis fondsmæglerselskaber

samt pengeinstitutter og realkreditinstitutter) frie ret til at etablere filialer i andre medlemslande og

den frie udveksling af tjenesteydelser i andre medlemslande, herunder ved anvendelse af tilknyttede

agenter, på området investeringsservice og -aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser i tilknytning

hertil.

Artikel 39 i MiFID II bestemmer, at en medlemsstat kan stille krav om, at investeringsselskaber og

kreditinstitutter, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land

udenfor EU/EØS, og som ønsker at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden

accessoriske tjenesteydelser på dens område til detailkunder eller til kunder, der på anmodning kan

behandles som professionelle kunder, skal etablere en filial i den pågældende medlemsstat. Filial-

etablering kræver tilladelse fra medlemsstatens kompetente myndighed, jf. artikel 41 i MiFID II, samt

krav om afgivelse af oplysninger til den kompetente myndighed, jf. artikel 40 i MiFID II. Efter artikel

42 i MiFID II er der ikke krav om filialetablering i tilfælde, hvor ydelse og udførelse af investerings-

service og -aktiviteter iværksættes udelukkende på kundens eget initiativ. Et sådant initiativ giver

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

ikke ret til at markedsføre ny investeringsservice eller -aktiviteter, herunder nye kategorier af inve-

steringsprodukter, på anden måde end gennem en filial.

Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019

om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD) er der i artikel 41 i MiFID II fastsat et nyt krav til

filialer af investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har tilladelse til at yde eller udføre investe-

ringsservice og -aktiviteter i et land uden for EU/EØS, om indberetning af oplysninger til den kom-

petente myndighed i den medlemsstat, hvor filialen er etableret, til brug for den kompetente myndig-

heds overvågning af filialens aktiviteter. Endvidere er der fastsat krav om, at de kompetente myndig-

heder hvert år meddeler Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed en liste over fi-

lialer af de nævnte investeringsselskaber og kreditinstitutter, som er aktive på deres område.

Med vedtagelsen af IFD er bestemmelsen i artikel 42 i MiFID II desuden skærpet i forhold til, hvilke

situationer der kræver filialetablering for at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter til de-

tailkunder eller til kunder, der på anmodning kan behandles som professionelle kunder. Skærpelsen

indebærer, at det ikke betragtes som levering af investeringsservice og -aktiviteter, der udelukkende

er iværksat på kundens eget initiativ, hvis et investeringsselskab, herunder gennem en enhed, der

handler på investeringsselskabets vegne, eller som har tætte forbindelser til investeringsselskabet eller

enhver person, der handler på denne enheds vegne, retter henvendelse til kunder eller til potentielle

kunder her i landet, medmindre der er tale om en koncernintern forbindelse.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelserne om den frie etableringsret og den frie ud-

veksling af tjenesteydelser for fondsmæglerselskaber og for investeringsselskaber med tilladelse i et

andet EU/EØS-land, som fremgår af den gældende lov om finansiel virksomhed, bidrager til at

fremme det indre marked samtidig med, at det sikres, at MiFID II fortsat gennemføres korrekt. Er-

hvervsministeriet vurderer derfor, at bestemmelserne skal videreføres uændret i lov om fondsmæg-

lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Endvidere er det Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelserne om grænseoverskridende virk-

somhed for investeringsselskaber med tilladelse i et land uden for EU/EØS, der fremgår af den gæl-

dende lov om finansiel virksomhed, fortsat vil sikre, at investeringsselskaber med tilladelse uden for

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

EU/EØS ikke stilles bedre end investeringsselskaber med tilladelse inden for EU/EØS. Det er Er-

hvervsministeriets opfattelse, at det nye indberetningskrav i MiFID II til filialer af investeringssel-

skaber med tilladelse uden for EU/EØS samt de skærpede krav i MiFID II til investeringsselskaber

med tilladelse uden for EU/EØS vedrørende ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter

udelukkende på de nævnte kunders eget initiativ vil bidrage yderligere til dette hensyn og samtidig

højne investorbeskyttelsen for denne kundegruppe. Samtidig sikres det, at MiFID II fortsat gennem-

føres korrekt.

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at bestemmelserne skal videreføres uændret i lov om fondsmæg-

lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og at de nye og skærpede MiFID II-krav skal im-

plementeres direktivnært i loven.

Erhvervsministeriet er samtidig af den opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at de øvrige sektorlove,

herunder lov om finansiel virksomhed, fortsat regulerer øvrige værdipapirhandleres, herunder bl.a.

pengeinstitutters, samt udenlandske værdipapirhandleres, herunder bl.a. udenlandske kreditinstitut-

ters, frie etableringsret og frie udveksling af tjenesteydelser på området investeringsservice og -akti-

viteter under iagttagelse af relevante bestemmelser om ydelse og udførelse af investeringsservice og

-aktiviteter som fastsat i den nye lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det er således Erhvervsministeriets opfattelse, at dette understøtter regelforenkling for de finansielle

virksomheder såvel som for kunder, som er formålet med udskillelsen af bestemmelser om fonds-

mæglerselskaber og ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter fra lov om finansiel

virksomhed.

3.5.3. Lovforslagets indhold

Reglerne i kapitel 5 i den gældende lov om finansiel virksomhed om den frie etableringsret og den

frie udveksling af tjenesteydelser foreslås videreført for fondsmæglerselskaber og for investerings-

selskaber med tilladelse i et andet EU/EØS-land i lovforslagets kapitel 5. Der foreslås enkelte æn-

dringer, der følger af en mere direktivkonform implementering af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II).

Desuden foreslås det i lovforslagets kapitel 5 at videreføre de nationale regler i den gældende lov om

finansiel virksomhed for tredjelandsinvesteringsselskaber. Samtidig foreslås det at implementere de

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

nye MiFID II-krav til tredjelandsinvesteringsselskaber vedrørende ydelse og udførelse af investe-

ringsservice og -aktiviteter til detailkunder eller til kunder, der på anmodning kan behandles som

professionelle kunder, på de nævnte kunders eget initiativ samt det nye MiFID II-indberetningskrav

til filialer af tredjelandsinvesteringsselskaber. Der foreslås en direktivnær implementering.

Af hensyn til reglernes overskuelighed foreslås en opsplitning af de gældende bestemmelser, der in-

debærer redaktionelle og sproglige ændringer uden materiel betydning. Der foreslås desuden enkelte

præciseringer af gældende ret uden materiel betydning.

Det foreslås i lovforslagets § 33 at videreføre de gældende regler om fondsmæglerselskabers ret til at

udøve virksomhed i et andet EU/EØS-land gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret

i et andet EU/EØS-land, mens det i lovforslagets § 34 foreslås at videreføre de gældende regler om

fondsmæglerselskabers grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, herunder til at

anvende tilknyttede agenter, der er etableret her i landet. Der foreslås en enkelt ændring, hvorefter

forpligtelsen til at underrette værtslandets tilsynsmyndigheder om ændringer i tidligere afgivne op-

lysninger ændres til ikke kun at påhvile fondsmæglerselskabet, men også til at påhvile Finanstilsynet.

Ændringen er i overensstemmelse med MiFID II-reglerne og kodificerer Finanstilsynets praksis.

De gældende regler for Finanstilsynets meddelelse af tilladelse til fondsmæglerselskabers filialetab-

lering i tredjelande foreslås videreført i lovforslagets § 35, mens de gældende regler for fondsmæg-

lerselskabers meddelelsespligt til Finanstilsynet om grænseoverskridende tjenesteydelser i tredje-

lande foreslås videreført i lovforslagets § 36.

I § 37 i lovforslaget foreslås regler for Finanstilsynets meddelelse af tilladelse til etablering af datter-

virksomheder med tilladelse som finansiel virksomhed i henhold til den gældende lov om finansiel

virksomhed i tredjelande videreført med den præcisering, at reglerne alene videreføres for så vidt

angår dattervirksomheder med tilladelse som fondsmæglerselskab med henvisning til, at fondsmæg-

lerselskaber alene må etablere dattervirksomheder, der har tilladelse som fondsmæglerselskab, eller

som alene udfører accessoriske tjenesteydelser som fastsat i lovforslagets bilag 1, afsnit B. Etablering

af en dattervirksomhed, som alene udfører accessoriske tjenesteydelser som fastsat i lovforslagets

bilag 1, afsnit B, kræver Finanstilsynets tilladelse, uanset om dattervirksomheden etableres i eller

uden for Danmark, og det foreslås derfor at ophæve de gældende regler om fondsmæglerselskabers

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

meddelelsespligt til Finanstilsynet om etablering af dattervirksomheder i tredjelande, som ikke har

tilladelse som finansiel virksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i lovforslagets § 38 at videreføre de gældende regler om EU/EØS-investeringsselskabers

ret til at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller gennem en tilknyttet agent, der er etab-

leret her i landet, mens det i lovforslagets § 39 foreslås at videreføre de gældende regler om EU/EØS-

investeringsselskabers ret til grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, herunder til at anvende

tilknyttede agenter, der er etableret i hjemlandet. I lovforslagets § 40 foreslås det at videreføre de

gældende regler om EU/EØS-investeringsselskabers ret til i værtslandet at benytte det navn, de an-

vender i hjemlandet.

De gældende regler vedrørende krav til tredjelandsinvesteringsselskaber om at indhente Finanstilsy-

nets tilladelse til grænseoverskridende ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter

med eller uden accessoriske tjenesteydelser til godkendte modparter eller professionelle kunder her i

landet foreslås videreført i lovforslagets § 41.

I § 42 i lovforslaget foreslås de gældende regler vedrørende krav til tredjelandsinvesteringsselskaber

om at indhente Finanstilsynets tilladelse til at etablere filial for at kunne yde eller udføre investerings-

service og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser til detailkunder eller til kunder, der

efter anmodning kan behandles som professionelle kunder, her i landet videreført. Samtidig foreslås

kravene til levering af tjenesteydelser til de nævnte kundegrupper, som iværksættes udelukkende på

de nævnte kundegruppers eget initiativ, skærpet.

De gældende regler vedrørende tilladelse til, at tredjelandsinvesteringsselskaber etablerer filialer her

i landet foreslås videreført i lovforslagets § 43.

I lovforslagets § 44 foreslås indført et nyt årligt indberetningskrav til filialer af tredjelandsinveste-

ringsselskaber. Desuden foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysnin-

ger, som skal indberettes til Finanstilsynet.

Der henvises til lovforslagets §§ 33-44 samt bemærkningerne hertil.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3.6. God skik m.v.

3.6.1. Gældende ret

Fondsmæglerselskaber er underlagt reglerne om god skik i kapitel 6 i den gældende lov om finansiel

virksomhed samt en række bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

Det følger af § 43, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed, at fondsmæglerselskaber skal

drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksom-

hedsområdet. God skik er en dynamisk norm, der fastlægger rammerne for virksomhedernes adfærd

på markedet. Normen ændrer sig over tid i takt med, at den gældende samfundsopfattelse af sund og

rimelig erhvervsudøvelse ændrer sig. Reglerne har til formål at sikre, at kunderne kan have tillid til

markedet og de virksomheder, der agerer på markedet, og reglerne bidrager endvidere til at sikre et

velfungerende marked.

Erhvervsministeren kan i medfør af § 43, stk. 2-5, i den gældende lov om finansiel virksomhed fast-

sætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis, regler om omkostnings-, provisions-

, pris- og risikooplysninger for finansielle ydelser, regler om udlevering af investorinformationsdo-

kument samt regler om kompetencekrav for ansatte. Bemyndigelserne er bl.a. udnyttet til at udstede

bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2018 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, be-

kendtgørelse nr. 1202 af 15. november 2017 om tredjepartsbetalinger m.v. og bekendtgørelse nr. 864

af 23. juni 2017 om kompetencekrav til ansatte, der yder investeringsrådgivning og formidler infor-

mation om visse investeringsprodukter.

Det følger af § 43, stk. 6, i den gældende lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet efter for-

handling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisationer kan

udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere an-

givne områder, der må anses som væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.

Af § 43 a i den gældende lov om finansiel virksomhed fremgår det, at handlinger i strid med regler

udstedt i medfør af § 43, stk. 2, om redelig forretningsskik og god praksis pådrager erstatningsansvar

i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Bestemmelsen, der er indført i loven på anbe-

faling af Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter, indebærer, at en

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

kunde kan påberåbe sig en erstatningspligt over for en finansiel virksomhed, hvis virksomheden har

optrådt uagtsomt (culpøst), kunden har lidt tab, der er årsagssammenhæng mellem den culpøse adfærd

og det lidte tab, ligesom tabet skal være adækvat, og de skadelidte skal ikke have udvist egen skyld.

Af § 46 a i den gældende lov om finansiel virksomhed fremgår betingelserne for fondsmæglerselska-

bers ret til at meddele kunder, at investeringsrådgivning sker på uafhængigt grundlag. Det er bl.a. en

betingelse, at der rådgives om et bredt udsnit af finansielle instrumenter.

Det følger af § 46 b i den gældende lov om finansiel virksomhed, at fondsmæglerselskaber ikke må

modtage og beholde tredjepartsbetalinger i form af gebyrer og provisioner i to situationer. For det

første er det forbudt i forbindelse med uafhængig investeringsrådgivning til en kunde. For det andet

er det forbudt i forbindelse med levering af skønsmæssig porteføljepleje til en kunde. Erhvervsmini-

steren kan i medfør af bestemmelsens stk. 3 fastsætte nærmere regler om bestemmelsens stk. 1, her-

under om tredjepartsbetalinger. Bemyndigelsen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1202 af

15. november 2017 om tredjepartsbetalinger.

Reglerne i § 46 a og § 46 b er indført med det formål at forebygge interessekonflikter og minimere

risikoen for, at fondsmæglerselskaber varetager egne interesser på bekostning af kundernes interesser

i situationer, hvor et fondsmæglerselskab yder uafhængig rådgivning, og i situationer, hvor et fonds-

mæglerselskab via en porteføljeplejeordning har fuldmagt til at investere på en kundes vegne. Dertil

kommer, at forbuddet mod provisionsbetalinger mv. understøtter et formål om at skabe øget transpa-

rens om kundens betalinger i de omfattede situationer. Forbuddet mod provisionsbetalinger mv. in-

debærer, at kundens betalinger i de omfattede situationer må takseres som direkte gebyrbetalinger

frem for som indirekte betalinger via tredjepart. Det skaber øget gennemsigtighed om den pris, som

en kunde må betale i situationer omfattet af forbuddet.

Reglerne om god skik samt uafhængig investeringsrådgivning og tredjepartbetalinger i §§ 43, 46 a

og 46 b finder tilsvarende anvendelse på pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt investeringsfor-

valtningsselskaber for så vidt angår deres ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter,

herunder investeringsrådgivning og skønsmæssig porteføljepleje.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II), der bl.a. indeholder regler for

investeringsselskaber (i Danmark fondsmæglerselskaber) og kreditinstitutter (i Danmark pengeinsti-

tutter og kreditinstitutter) om god skik og kundebeskyttelse på området investeringsservice og -akti-

viteter. Bl.a. indeholder artikel 24 i MiFID II krav til oplysning af kunder samt forbud mod at modtage

og beholde tredjepartsbetalinger, herunder bl.a. provisionsbetalinger.

Reglerne i MiFID II suppleres bl.a. af reglerne i Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2017/593

af 7. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så

vidt angår beskyttelse af kunders finansielle instrumenter og midler, produktstyringsforpligtelser og

de regler, der finder anvendelse på levering eller modtagelse af gebyrer, provisioner eller andre

penge- eller naturalieydelser.

Derudover er MiFID II og ovennævnte delegerede MiFID-II direktiv yderligere udmøntet i Kommis-

sionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene

for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv, der

finder direkte anvendelse i dansk ret.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at de gældende regler om god skik m.v. på området for inve-

steringsservice og -aktiviteter, forbuddet mod tredjepartsbetalinger samt regler om, hvornår der ydes

investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag, der i dag fremgår af den gældende lov om finansiel

virksomhed, bidrager til at sikre investorbeskyttelsen og samtidig sikrer en korrekt gennemførelse af

MiFID II. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at de gældende regler bør videreføres i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at ændre den gældende bemyndigelse for erhvervs-

ministeren til at fastsætte nærmere regler om udlevering af et investorinformationsdokument. Er-

hvervsministeriet vurderer, at de med lovforslaget foreslåede præciseringer vil medføre en mere di-

rektivnær implementering af MiFID

II’s regler om oplysningsforpligtelser over for kunder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den gældende bestemmelse om erstatningsansvar for hand-

linger i strid med nærmere udstedte regler om redelig forretningsskik og god praksis, som blev indført

på anbefaling af Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter, ikke vide-

reføres i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at videreføre en bestemmelse om erstatningsansvar for handlinger

i strid med god skik-reglerne, da de almindelige erstatningsretlige regler finder anvendelse, uanset

om det fremgår af en bestemmelse i den finansielle lovgivning eller ej. De almindelige erstatnings-

retlige betingelser skal således være opfyldt. Den finansielle virksomhed skal have optrådt uagtsomt

(culpøst), kunden skal have lidt et tab, der skal være årsagssammenhæng mellem den culpøse adfærd

og det lidte tab, ligesom tabet skal være adækvat, og den skadelidte skal ikke have udvist egen skyld.

Det vil bero på en konkret vurdering ved domstolene eller det finansielle ankenævn, om en handling

i strid med god skik-reglerne vil medføre erstatningsansvar.

Endvidere er det Erhvervsministeriets opfattelse, at øvrige værdipapirhandleres, herunder bl.a. pen-

geinstitutters, tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter fortsat bør være regu-

leret af de øvrige sektorlove, herunder lov om finansiel virksomhed, og med henvisning til de rele-

vante bestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der finder

anvendelse på ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter, herunder regler om god

skik m.v. på området investeringsservice og -aktiviteter. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det

understøtter regelforenklingen for både de finansielle virksomheder og kunder, som er det primære

formål med at udskille bestemmelser om fondsmæglerselskaber og ydelse og udførelse af investe-

ringsservice og -aktiviteter fra lov om finansiel virksomhed.

3.6.3. Lovforslagets indhold

Reglerne i kapitel 6 i den gældende lov om finansiel virksomhed om god skik m.v. foreslås videreført

for i lovforslagets kapitel 6.

Det foreslås i lovforslagets § 45, stk. 1, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomhe-

der skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis. Bestemmelsen svarer

til den gældende bestemmelse om god skik, som findes på det finansielle område.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

I lovforslagets § 45, stk. 2-4, bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om god

skik, om omkostnings-, provisions-, pris-, og risikooplysninger for finansielle ydelser, og udlevering

af et investorinformationsdokument til detailinvestorer ved fondsmæglerselskabers formidling af an-

dele i UCITS eller i en alternativ investeringsfond. De foreslåede bestemmelser svarer med en enkelt

ændring til § 43, stk. 2-3 og stk. 5, i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i lovforslagets § 46 at videreføre § 43, stk. 4, i den gældende lov om finansiel virksom-

hed, i en ny selvstændig bestemmelse. Bestemmelsen giver erhvervsministeren mulighed for at fast-

sætte nærmere regler om kompetencekrav for ansatte i fondsmæglerselskaber og tilknyttede agenter,

der yder rådgivning om finansielle instrumenter.

Det foreslås i lovforslagets § 47 at videreføre de gældende regler for fondsmæglerselskabers ret til at

meddele kunder, at investeringsrådgivning sker på uafhængigt grundlag.

Det foreslås i lovforslagets § 48 at videreføre de gældende regler om forbud mod at modtage og

beholde provisionsbetalinger m.v., når fondsmæglerselskabet yder uafhængig investeringsrådgivning

og leverer skønsmæssig porteføljepleje til en kunde. Samtidig foreslås det at videreføre bemyndigelse

til erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om bestemmelsens indhold, herunder om tred-

jepartsbetalinger.

Der henvises til lovforslagets §§ 45-48 samt bemærkningerne hertil.

3.7. Aktionærrettigheder

3.7.1 Gældende ret

Aktionærrettigheder og aktivt ejerskab er i dag reguleret flere steder i dansk ret, herunder i kapitel 8

i den gældende lov om finansiel virksomhed, der også finder anvendelse på fondsmæglerselskaber i

deres virke som kapitalforvaltere, formidlere eller rådgivende stedfortrædere. Reglerne stiller krav

om øget gennemsigtighed mellem udstedere af aktier på regulerede markeder og deres aktionærer og

har til hensigt at tilskynde aktivt ejerskab og sikre god selskabsledelse med henblik på langsigtede

resultater.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

En kapitalforvalter er i den gældende lov om finansiel virksomhed defineret som en virksomhed med

tilladelse til at udøve aktiviteter nævnt i lovens bilag 1, afsnit A, nr. 4, der leverer tjenesteydelser i

relation til kapitalforvaltning af aktier med stemmeret i selskaber, der har aktier optaget til handel på

et reguleret marked. Kapitalforvaltere er i lovens § 101 a underlagt krav om at udarbejde og offent-

liggøre en politik for aktivt ejerskab i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret mar-

ked, som beskriver, hvordan kapitalforvalteren integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi. Er

det valgt ikke at udarbejde en politik for aktivt ejerskab, er der krav om at offentliggøre en klar og

begrundet forklaring herpå. Derudover er kapitalforvaltere i lovens § 101 b underlagt særlige oplys-

ningskrav over for visse forsikringsselskaber, som kapitalforvalteren måtte have indgået en kapital-

forvaltningsaftale med, der vedrører, hvordan kapitalforvalterens investeringsstrategi og gennemfø-

relsen heraf i forhold til investeringer i aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er i

overensstemmelse med kapitalforvaltningsaftalen og bidrager til afkastet af investeringerne.

En formidler er i den gældende lov om finansiel virksomhed defineret som en virksomhed med tilla-

delse til at udøve aktiviteter nævnt i lovens bilag 1, afsnit A, nr. 4, der leverer tjenesteydelser i relation

til opbevaring af aktier med stemmeret i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret

marked. Formidlere er i lovens §§ 101 c, 101 e og 101 f underlagt krav om at give udstedere oplys-

ninger om deres aktionærer, herunder om aktionærers udøvelse af aktionærrettigheder, samt videre-

give oplysninger fra udstedere til deres aktionærer, herunder oplysninger der gør aktionæren i stand

til at udøve aktionærrettigheder. Af lovens § 101 d fremgår krav til formidleres håndtering af person-

oplysninger om aktionærer. En formidler skal desuden facilitere udøvelse af aktionærrettigheder som

fastsat i lovens § 101 g samt offentliggøre størrelsen på eventuelle gebyrer for de leverede tjeneste-

ydelser som fastsat i lovens § 101 h.

En rådgivende stedfortræder er i den gældende lov om finansiel virksomhed defineret som en finan-

siel virksomhed, der på et erhvervsmæssigt og kommercielt grundlag analyserer oplysninger fra børs-

noterede selskaber og, hvis det er relevant, andre oplysninger med henblik på at give investorer mu-

lighed for at træffe informerede beslutninger i forbindelse med stemmeafgivelse i de pågældende

selskaber ved at tilvejebringe undersøgelser, rådgivning eller anbefalinger, der vedrører udøvelsen af

aktionærernes stemmerettigheder. En rådgivende stedfortræder skal yde pålidelig rådgivning og er i

lovens §§ 101 i og 101 j underlagt særlige oplysningskrav af hensyn til at skabe gennemsigtighed om

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

deres arbejde. Kravene omfatter oplysninger om anvendt adfærdskodeks samt oplysninger om udar-

bejdelsen af undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse i børsnoterede

selskaber.

3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse akti-

onærrettigheder i børsnoterede selskaber blev der fastsat krav med hensyn til udøvelse af visse akti-

onærrettigheder knyttet til aktier med stemmeret i forbindelse med generalforsamlinger i selskaber,

der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et

reguleret marked, der er beliggende eller er aktivt i en medlemsstat. Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyn-

delse til langsigtet aktivt ejerskab (ændringsdirektivet og herefter aktionærrettighedsdirektivet), har

til formål at understøtte investorer i langsigtet aktivt ejerskab.

Med vedtagelsen af aktionærrettighedsdirektivet blev der fastsat krav til udøvelse af visse aktionær-

rettigheder knyttet til aktier med stemmeret i forbindelse med generalforsamlinger i selskaber, der

har deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et regu-

leret marked, der er beliggende eller er aktivt i en medlemsstat. Ved vedtagelse af aktionærrettigheds-

direktivet blev reglerne for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab ændret. Ændrin-

gerne havde til formål at understøtte aktionærer i langsigtet aktivt ejerskab.

Lovforslaget gennemfører dele af aktionærrettighedsdirektivet, der har til formål at understøtte akti-

onærer i langsigtet aktivt ejerskab.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at reglerne om aktionærrettigheder og aktivt ejerskab, som

fremgår af den gældende lov om finansiel virksomhed, fremmer aktivt ejerskab og sikrer god sel-

skabsledelse med henblik på langsigtede resultater og øger niveauet for gennemsigtighed mellem

selskaber og deres investorer og sikrer en korrekt gennemførelse af aktionærrettighedsdirektivet. Er-

hvervsministeriet vurderer derfor, at reglerne skal videreføres uændret i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og -aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Endvidere er det Erhvervsministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at øvrige værdipapirhand-

leres, herunder bl.a. pengeinstitutters, tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter

fortsat er reguleret af lov om finansiel virksomhed og med henvisning til de bestemmelser i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der finder anvendelse på ydelsen og ud-

førelsen af investeringsservice og -aktiviteter, herunder regler om aktionærrettigheder og aktivt ejer-

skab. Det er således Erhvervsministeriets opfattelse, at dette understøtter regelforenkling for de fi-

nansielle virksomheder såvel som for kunder, som er formålet med udskillelsen af bestemmelser om

fondsmæglerselskaber og ydelse og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter fra lov om finan-

siel virksomhed.

3.7.3. Lovforslagets indhold

Reglerne i kapitel 8 i den gældende lov om finansiel virksomhed om aktionærrettigheder og aktivt

ejerskab foreslås videreført uændret, dog med enkelte præciseringer, i lovforslagets kapitel 7. Vide-

reførelsen indebærer alene redaktionelle og sproglige tilpasninger af de gældende regler uden materiel

betydning.

Det foreslås i lovforslagets § 49 for fondsmæglerselskaber, der virker som kapitalforvaltere, at vide-

reføre de gældende forpligtelser til at udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab eller til

eventuelt at forklare, hvorfor fondsmæglerselskabet ikke har udarbejdet en politik for aktivt ejerskab.

I lovforslagets § 50 foreslås det for fondsmæglerselskaber, der virker som kapitalforvaltere, at vide-

reføre de gældende særlige oplysningskrav, der gælder over for visse forsikringsselskaber, med hvem

fondsmæglerselskabet måtte have indgået en kapitalforvaltningsaftale med. Oplysningskravene ved-

rører, hvordan fondsmæglerselskabets investeringsstrategi og gennemførelsen heraf i forhold til in-

vesteringer i aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er i overensstemmelse med kapi-

talforvaltningsaftalen og bidrager til afkastet af investeringerne.

De gældende forpligtelser for fondsmæglerselskaber i deres virke som formidlere foreslås videreført

i lovforslagets §§ 51-56. Det foreslås i lovforslagets § 51 at videreføre de gældende krav for formid-

lere til at give udstedere oplysninger om deres aktionærer, herunder om aktionærers udøvelse af ak-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

tionærrettigheder, samt videregive oplysninger fra udstedere til deres aktionærer, herunder oplysnin-

ger der gør aktionæren i stand til at udøve aktionærrettigheder. I lovforslagets §§ 52-54 foreslås de

gældende krav for formidlere vedrørende håndtering af personoplysninger om aktionærer videreført.

De gældende krav til formidlere om facilitering af udøvelse af aktionærrettigheder foreslås videreført

i lovforslagets § 55, mens det gældende krav til formidlere om at offentliggøre størrelsen på eventu-

elle gebyrer for de leverede tjenesteydelser foreslås videreført i lovforslagets § 56.

Det foreslås i lovforslagets §§ 57-58 at videreføre de gældende særlige krav for fondsmæglerselska-

ber til i deres virke som rådgivende stedfortrædere at offentliggøre oplysninger om anvendt adfærds-

kodeks samt oplysninger om udarbejdelsen af undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende

stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber.

Der henvises til lovforslagets §§ 49-58 samt bemærkningerne hertil.

3.8. Ejerforhold

3.8.1. Gældende ret

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder er i dag underlagt regler om ejerforhold

i kapitel 7 i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Efter § 61 i den gældende lov om finansiel virksomhed skal enhver fysisk eller juridisk person, der

påtænker at erhverve en kvalificeret andel på mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i

bl.a. et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en andel, som giver mu-

lighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af virksomheden, på forhånd godkendes hertil

af Finanstilsynet. Først når Finanstilsynets godkendelse foreligger, er den pågældende berettiget til at

erhverve andelen. På samme måde skal erhvervelsen på forhånd godkendes af Finanstilsynet, hvis

andelen påtænkes forøget så meget, at den efter erhvervelsen vil overstige en grænse på henholdsvis

20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne. Finanstilsynet har i medfør af §

61, stk. 9, i den gældende lov om finansiel virksomhed udstedt bekendtgørelse nr. 277 af 3. april 2009

om opgørelse af kvalificerede andele.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Baggrunden for reglerne er, at ejerkredsen bag et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholding-

virksomhed har mulighed for at øve væsentlig indflydelse på virksomhedens drift. Fysiske eller juri-

diske personer, som myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal således forhindres i at eje en

kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, idet der er risiko

for, at de ikke vil medvirke til at sikre en fornuftig og forsvarlig drift af virksomheden. Det er Finans-

tilsynet, der foretager vurderingen af, om den påtænkte erhvervelse kan godkendes, og § 61 i den

gældende lov om finansiel virksomhed fastsætter nærmere regler for Finanstilsynets sagsbehandling

og frister herfor.

Vurderingen skal ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse og den

påtænkte erhvervelses finansielle soliditet, jf. § 61 a i den gældende lov om finansiel virksomhed. I

vurderingen lægges bl.a. vægt på, om den pågældende erhverver i forbindelse med ejerskab eller

deltagelse i andre finansielle virksomheder har vist sig at være uegnet til at drive en finansiel virk-

somhed og dermed ikke drevet virksomheden forsvarligt.

Finanstilsynet har i medfør af § 62, stk. 1 og 2, i den gældende lov om finansiel virksomhed mulighed

for at ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde et

fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at følge bestemte retningslinjer, hvis

kapitalejeren ikke opfylder kravene til egnethed og finansiel soliditet, eller erhververen ikke har søgt

om godkendelse i henhold til § 61, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed. Ved Finans-

tilsynets efterfølgende godkendelse af en erhvervelse af kapitalandele, kan kapitalandelene igen til-

deles fuld stemmeret. Har en fysisk eller juridisk person erhvervet kapitalandele, som omhandlet i §

61, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed, på trods af Finanstilsynets afslag på godken-

delse af erhvervelsen, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten, jf. § 62, stk. 3, i den gældende lov

om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet har udstedt en vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalifice-

rede andele (vejledning nr. 81 af 20. september 2010), der kan benyttes af finansielle virksomheder

omfattet af reglerne i § 61, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Efter § 61 b i den gældende lov om finansiel virksomhed skal fysiske eller juridiske personer, eller

fysiske eller juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænkte direkte eller

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

indirekte at afhænde en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk-

somhed, eller formindske en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholding-

virksomhed, der bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33. pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen

eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at fondsmæglerselskabet eller fonds-

mæglerholdingvirksomheden ophører med at være vedkommendes datterselskab, forinden skriftligt

skal underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapital-

andel.

§ 61 c i den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder desuden en pligt for et fondsmægler-

selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed til straks at give Finanstilsynet besked om erhver-

velser og afhændelser af kvalificerede andele, som de bliver bekendt med, samt senest i februar måned

at give Finanstilsynet meddelelse om navnene på ejerne af kvalificerede andele, som ved det forud-

gående års udgang ejede en kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirk-

somheden, og om størrelsen af disse andele.

Efter § 63 i den gældende lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet endvidere modtage under-

retning om et fondsmæglerselskabs eller en fondsmæglerholdingvirksomheds direkte og indirekte

erhvervelser og afhændelser af kvalificerede andele m.v. i udenlandske finansielle virksomheder. Be-

stemmelsen sikrer, at Finanstilsynet er vidende om, hvilke risici danske fondsmæglerselskaber eller

fondsmæglerholdingvirksomheder påtager sig i udlandet.

3.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører artikel 11-13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/65/EU af

15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II), der indeholder regler om

kvalificeret deltagelse i investeringsselskaber (i Danmark fondsmæglerselskaber), dvs. erhvervelse af

en kvalificeret andel i investeringsselskaber. Reglerne omhandler bl.a. de kompetente tilsynsmyndig-

heders forhåndsgodkendelse af erhvervelse af kvalificerede andele og forøgelse af kvalificerede an-

dele, der overskrider visse tærskler, tilsynsmyndighedernes sanktionsmuligheder i tilfælde af mang-

lende indhentelse af forhåndsgodkendelser samt orienteringspligter i relation til erhvervelse og af-

hændelse af kvalificerede andele. Baggrunden for reglerne er, at ejerkredsen bag et fondsmæglersel-

skab kan øve væsentlig indflydelse på virksomhedens ledelse og drift. Fysiske eller juridiske perso-

ner, som myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal forhindres i at eje et fondsmæglerselskab,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke til at sikre en fornuftig og forsvarlig ledelse og drift af

virksomheden. Det er i den forbindelse underordnet, om fondsmæglerselskabet er optaget til handel

på et reguleret marked eller ej.

Danmark har udnyttet en hjemmel i artikel 11, stk. 1, i MiFID II til at undlade at anvende tærsklen på

30 pct. og i stedet anvende en tærskel på 33 pct. i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a, i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtig-

hedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et

reguleret marked (herefter gennemsigtighedsdirektivet).

Derudover foreligger retningslinjer fra Joint Commitee (bestående af Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-

ger og Den Europæiske Værdipapir-

og Markedstilsynsmyndighed), som har udstedt ”Fælles ret-

ningslinjer for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelser af kvalificerede kapitalandele i

den finansielle sektor”. Disse retningslinjer er rettet til de kompetente

tilsynsmyndigheder ved deres

vurdering af erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede kapitalandele i målselskaber. Målselsk-

aberne er finansielle virksomheder.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at reglerne om ejerforhold, som i dag fremgår af den gældende

lov om finansiel virksomhed, bidrager til sikring af en fornuftig og forsvarlig forvaltning af fonds-

mæglerselskaber og fondsmæglerholddingvirksomheder samt sikrer en korrekt gennemførelse af Mi-

FID II. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at reglerne skal videreføres uændret for fondsmæglersel-

skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice

og -aktiviteter.

Erhvervsministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt at videreføre reglerne uændret, da lovens

regler er forklaret nærmere i vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalifice-

rede andele og i bekendtgørelse om opgørelse af kvalificerede andele.

3.8.3. Lovforslagets indhold

Reglerne i kapitel 7 i den gældende lov om finansiel virksomhed om ejerforhold foreslås videreført

uændret for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder i lovforslagets kapitel 8. Af

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

hensyn til reglernes overskuelighed foreslås en opsplitning af de gældende bestemmelser, der inde-

bærer redaktionelle og sproglige ændringer uden materiel betydning.

Det foreslås i lovforslagets § 59 at videreføre de gældende bestemmelser om ansøgning om erhver-

velser af kvalificerede andele i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, her-

under kravet om forhåndsgodkendelse af både erhvervelser og forøgelser, der indebærer at erhver-

velsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabska-

pitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol-

dingvirksomheden bliver en dattervirksomhed.

Endvidere foreslås det i lovforslagets § 60 at videreføre den gældende bestemmelse om Finanstilsy-

nets vurdering af ansøgninger om erhvervelser af kvalificerede andele i fondsmæglerselskaber eller

fondsmæglerholdigvirksomheder. Det foreslås videreført, at Finanstilsynet i forbindelse med sin vur-

dering af en ansøgning skal sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af fondsmægler-

selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal

endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på fondsmæg-

lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og den på-

tænkte erhvervelses finansielle soliditet, som skal vurderes i forhold til fem kriterier:

1. Den påtænkte erhververs omdømme.

2. Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede fonds-

mæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.

3. Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i forhold til arten af de forretninger, der

drives eller påtænkes drevet i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden,

hvori erhvervelsen påtænkes.

4. Om fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden fortsat kan overholde til-

synskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som fondsmæglerselskabet eller fonds-

mæglerholdingvirksomheden eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det mu-

ligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kom-

petente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente

myndigheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

5. Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvask af

penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask og finansiering af terrorisme, vil ske.

Det foreslås videreført, at Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt er-

hvervelse, hvis der på baggrund af ovennævnte kriterier er rimelig grund til at antage, at den påtænkte

erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af fondsmæglerselskabet eller fonds-

mæglerholdingvirksomheden, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger efter Finanstil-

synets vurdering ikke er fyldestgørende. I Finanstilsynets vurdering må hensynet til markedets øko-

nomiske behov ikke indgå.

I lovforslagets § 61 foreslås det at videreføre de gældende bestemmelser om Finanstilsynets periode

til at vurdere en ansøgning om erhvervelse af kvalificerede andele i et fondsmæglerselskab eller en

fondsmæglerholdingvirksomhed, herunder krav til bekræftelse af ansøgning og muligheder for at af-

bryde og forlænge vurderingsperioden. Den gældende bestemmelse om afslag på en ansøgning og

den gældende bestemmelse om, at et manglende afslag inden for vurderingsperioden kan anses som

en godkendelse, foreslås sammen med den gældende bestemmelse om Finanstilsynets mulighed for

at fastsætte en frist for gennemførelsen af en godkendt erhvervelse videreført i lovforslagets § 62 og

§ 59, stk. 2.

De gældende bestemmelser for ejere af kvalificerede andele i et fondsmæglerselskab eller en fonds-

mæglerholdingvirksomhed om på forhånd at orientere Finanstilsynet om afhændelse af en kvalificeret

andel eller formindskelse af en kvalificeret andel, der bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33

pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, foreslås vide-

reført i lovforslagets § 63.

I lovforslagets § 64 foreslås det at videreføre den gældende bestemmelse om, at et fondsmæglersel-

skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed straks skal give meddelelse til Finanstilsynet, når

fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden får kendskab til erhvervelser eller af-

hændelser af andele som nævnt i lovforslagets § 59, stk. 1 og § 63.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

I lovforslagets § 65 foreslås at videreføre de gældende bestemmelser om Finanstilsynets mulighed

for at ophæve den stemmeret, der er knyttet til kvalificerede andele i et fondsmæglerselskab eller en

holdingvirksomhed, eller påbyde fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden at

følge bestemte retningslinjer, hvis ejeren af den kvalificerede andel ikke opfylder kriterierne for at

kunne godkendes som ejer af en kvalificeret andel i lovforslagets § 60, stk. 1, eller hvis ejeren ikke

har opfyldt kravet i lovforslagets § 59, stk. 1 om at indhente Finanstilsynets forhåndsgodkendelse.

Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen, mens

Finanstilsynet skal ophæve stemmeretten, hvis kapitalandelene er erhvervet trods Finanstilsynets af-

slag på at godkende erhvervelsen. Kapitalandele kan ikke indgå i opgørelsen af den på en generalfor-

samling repræsenterede stemmeberettigede kapital, hvis Finanstilsynet har ophævet stemmeretten i

medfør af bestemmelsens stk. 1-3.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 66 at videreføre de gældende bestemmelser om fondsmægler-

selskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders erhvervelser af kvalificerede andele i udenlandske

virksomheder, herunder krav om at Finanstilsynet på forhånd skal underrettes om erhvervelse og af-

hændelse af kvalificerede andel i en udenlandsk finansiel virksomhed. Samtidig foreslås bestemmel-

sen præciseret i forhold til, at fondsmæglerselskaber alene må haver dattervirksomheder, der selv er

fondsmæglerselskab, eller som kun udøver accessoriske tjenesteydelser som fastsat i lovforslagets

bilag 1, afsnit B.

Der henvises til lovforslagets §§ 59-66 samt bemærkningerne hertil.

3.9. Ledelsen

3.9.1. Gældende ret

Reglerne om ledelse af fondsmæglerselskaber findes i kapitel 8 i den gældende lov om finansiel virk-

somhed og regler udstedt i medfør af loven. Reglerne udspringer dels af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II) og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som

kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (herefter CRD IV) og er dels nationalt fastsatte krav,

der har til formål at sikre en ordentlig og forsvarlig ledelse af fondsmæglerselskaber, herunder ved at

imødegå interessekonflikter, med henblik på at beskytte kunder og markeder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Bestyrelsen for fondsmæglerselskaber er i dag underlagt krav til bestyrelsens kollektive viden, faglig

kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4, i den gældende lov om finansiel virksomhed, ligesom de

enkelte medlemmer af bestyrelsen er underlagt krav til egnethed og hæderlighed samt krav om at

afsætte tilstrækkelig tid til varetagelsen af bestyrelseshvervet, jf. §§ 64 og 64 a i den gældende lov

om finansiel virksomhed. Bestyrelsesmedlemmerne er desuden i henhold til § 73 i den gældende lov

om finansiel virksomhed forhindret i tillige at være medlem af direktionen for det fondsmæglersel-

skab, hvor de er medlem af bestyrelsen, ligesom den tegningsret, der i henhold til selskabsloven til-

kommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kun kan udøves af mindst to i forening, jf. § 66

i den gældende lov om finansiel virksomhed. De enkelte direktionsmedlemmer i fondsmæglerselska-

ber er også underlagt krav til egnethed og hæderlighed, jf. § 64 i den gældende lov om finansiel

virksomhed.

For store børsnoterede fondsmæglerselskaber gælder i dag også krav i relation til målsætninger m.v.

for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og ledelsen i øvrigt samt krav til nedsættelse af nomi-

nerings- og risikoudvalg i bestyrelsen, jf. §§ 80 a-80 b i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Bestyrelsen for fondsmæglerselskaber er i dag underlagt krav om at fastlægge fondsmæglerselskabets

strategi og forretningsmodel, herunder identificere risici og fastlægge risikoprofil samt politikker og

retningslinjer for udførelsen af strategien og forretningsmodellen. De overordnede krav er fastsat i §

70 i den gældende lov om finansiel virksomhed, mens de mere specifikke krav er fastsat i bekendt-

gørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. med senere ændringer

(herefter ledelsesbekendtgørelsen) udstedt i medfør af bemyndigelse fastsat bestemmelsens stk. 7.

Ledelsesbekendtgørelsen udspringer bl.a. af kravene til forsvarlig ledelse og virksomhedsstyring i

MiFID II og CRD IV og fastlægger for fondsmæglerselskaber m.fl. bl.a. ansvars- og arbejdsdelingen

mellem bestyrelsen og direktionen i forhold til fastlæggelse af strategier, politikker, retningslinjer,

forretningsgange, organisering, herunder interessekonflikter og funktionsadskillelse, administrativ og

regnskabsmæssig praksis, håndtering af nye tjenesteydelser og produkter samt intern kontrol og rap-

portering.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Kravene til bestyrelsen omfatter desuden forpligtelser i relation til bestyrelsens tilrettelæggelse af

dens arbejde, herunder bl.a. til fastlæggelse af forretningsorden for bestyrelsens arbejde og afholdelse

af bestyrelsesmøder, jf. §§ 65 og 74 i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Til varetagelse af bestemte i vedtægterne angive opgaver kan der etableres et repræsentantskab, der

med hensyn til varetagelsen af deres erhverv er undergivet samme ansvar som bestyrelsen, jf. § 69 i

den gældende lov om finansiel virksomhed. Der er også krav om, at generalforsamlinger i fondsmæg-

lerselskaber skal være offentligt tilgængelig m.v., jf. § 67 i den gældende lov om finansiel virksom-

hed.

Hertil kommer krav om bestyrelsens godkendelse af aftaler mellem fondsmæglerselskabet og dets

direktører, jf. § 76 i den gældende lov om finansiel virksomhed, bestyrelsens godkendelse af fonds-

mæglerselskabets eksponering mod eller modtagelse af sikkerhedsstillelse fra dets direktører og visse

ansatte, jf. § 78 i den gældende lov om finansiel virksomhed, spekulationsforbud for fondsmægler-

selskabets direktører og visse ansatte, jf. § 77 i den gældende lov om finansiel virksomhed, samt

bestyrelsens godkendelse af direktionsmedlemmers og visse ansattes ejerskab af eller drift af selv-

stændig virksomhed m.v., jf. § 80 i den gældende lov om finansiel virksomhed.

3.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder

for finansielle instrumenter (herefter MiFID II) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD), der bl.a.

regulerer forpligtelser for fondsmæglerselskabers ledelser.

MiFID II regulerer bl.a. meddelelse af tilladelse til fondsmæglerselskaber samt organisatoriske krav

til og vilkårene for drift af fondsmæglerselskaber. Med fondsmæglerselskabers drift forstås deres

ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser,

som skal ske under iagttagelse af en række organisatoriske krav og investorbeskyttende regler i Mi-

FID II og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter (herefter MiFIR) samt tilhørende delegerede retsakter. Sigtet med MiFID

II og MiFIR er således i høj grad sikring af investorbeskyttelsen og markedernes ordentlige funktion.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

MiFID II-reguleringen omfatter bl.a. organisatoriske krav, der er målrettet ydelsen og udførelsen af

investeringsservice og -aktiviteter, herunder bl.a. krav til bestyrelsen i relation til at fastlægge strate-

gier og målsætninger samt ledelsesordninger. Kravene suppleres af kravene til bestyrelsen og direk-

tionen samt ledelsesordninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013

om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber (herefter CRD IV), hvortil MiFID II henviser.

Kravene omfatter bestyrelsens overordnede pligt til at fastlægge og løbende sikre gennemførelsen af

ledelsesordninger, som sikrer en effektiv og forsigtig ledelse af fondsmæglerselskabet, herunder ad-

skillelse af opgaver i organisationen og forebyggelse af interessekonflikter, samt bestyrelsens pligt til

med regelmæssigt mellemrum at revidere fondsmæglerselskabets ledelsesordninger. Kravene omfat-

ter desuden for fondsmæglerselskaber, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation

og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, krav om nedsættelse af et nomineringsudvalg sam-

mensat af fondsmæglerselskabets bestyrelsesmedlemmer og krav til udvalgets ansvar og opgaver.

Kravene omfatter også krav til bestyrelsens kollektive viden, bestyrelses- og direktionsmedlemmers

egnethed og hæderlighed samt krav om at afsætte tilstrækkelig tid til at varetage bestyrelses- eller

direktionshvervet.

Hvor MiFID II og tilhørende delegerede retsakter regulerer fondsmæglerselskabers tilladelse samt

organisatoriske krav til og vilkårene for drift af fondsmæglerselskaber, regulerer IFD fondsmægler-

selskabers ledelse, styring og indretning i forhold til at identificere, styre, overvåge og rapportere om

de risici, som fondsmæglerselskabet er eller kan blive eksponeret imod, eller risici som de udgør eller

kan udgøre for andre. Dette omfatter bl.a. bestyrelsens forpligtelser i relation til at fastlægge strategier

og politikker for fondsmæglerselskabets risikovillighed og for styring, overvågning og begrænsning

af risici, som fondsmæglerselskabet er eller kan blive eksponeret mod. Omfattet er krav om rappor-

tering til bestyrelsen om risici og risikostyringspolitikker og bestyrelsens behandling heraf samt krav

om, at bestyrelsen afsætter tilstrækkelige ressourcer til styring af alle væsentlige risici, som fonds-

mæglerselskabet er eksponeret mod. Omfattet er også krav til store fondsmæglerselskaber om at ned-

sætte et risikoudvalg sammensat af fondsmæglerselskabets bestyrelsesmedlemmer og krav til udval-

gets ansvar og opgaver.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

IFD skelner i modsætning til MiFID II mellem fondsmæglerselskaber, der henholdsvis opfylder og

ikke opfylder betingelserne for at kunne anses som værende små og ikke indbyrdes forbundne fonds-

mæglerselskaber, jf. artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033

af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (herefter IFR), og fastsætter

skærpede krav til de investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne. Fondsmæglerselskaber

anses som små og indbyrdes forbundne, når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivi-

teter, der indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller sig selv, og hvis størrelse betyder, at det

er mindre sandsynligt, at de medfører betydelige negative virkninger for kunder og markeder, hvis de

risici, der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de går konkurs.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at reglerne om ledelsen, som fremgår af den gældende lov om

finansiel virksomhed og bekendtgørelse om ledelse og styring udstedt i medfør af loven, bidrager til

en ordentlig og forsvarlig ledelse af fondsmæglerselskaber med henblik på at beskytte kunder og

markeder, der samtidig sikrer en korrekt gennemførelse af MiFID II og IFD. Erhvervsministeriet

finder derfor, at reglerne skal videreføres uændret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og -aktiviteter med de ændringer, der følger af implementeringen af IFD.

IFD indebærer enkelte ændringer af bestyrelsens forpligtelser i relation til fastlæggelse af strategier

og politikker for fondsmæglerselskabets risikovillighed og for styring, overvågning og begrænsning

af risici, som fondsmæglerselskabet er eller kan blive eksponeret mod, herunder at reglerne alene skal

finde anvendelse på fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for at kunne anses for at

være små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber. Dvs. fondsmæglerselskaber, som yder

eller udfører investeringsservice og -aktiviteter, der indebærer en højere risiko for kunder, markeder

eller sig selv, og hvis størrelse betyder, at det er mere sandsynligt, at de medfører betydelige negative

virkninger for kunder og markeder, hvis de risici, der er forbundet med deres virksomhed, opstår,

eller hvis de går konkurs.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at fondsmæglerselskaber underlæg-

ges tilsynsmæssige krav og rammer, herunder for så vidt angår bestyrelsens forpligtelser i relation til

fastlæggelse af strategi og forretningsmodel m.v., der er målrettet og afstemt med fondsmæglersel-

skabernes forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler samt størrelse, og som ikke pålægger det

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

enkelte fondsmæglerselskab uforholdsmæssige administrative byrder i forhold til de risici, det udgør

for kunder, markeder og sig selv.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt og i tråd med dansk tradition, at de overordnede krav

til fondsmæglerselskabers bestyrelser som foreslået gennemføres på lovniveau, mens de nærmere

krav til bestyrelser for fondsmæglerselskaber, der henholdsvis opfylder og ikke opfylder betingel-

serne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, som foreslået

gennemføres på bekendtgørelsesniveau, så der kan tages højde for og skabes klarhed over fortolkning

og god praksis, herunder som fastsat ved retningslinjer m.v. udstedt af bl.a. Den Europæiske Værdi-

papir- og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Erhvervsministeriet

finder endvidere, at dette giver de bedste muligheder for at udøve et risikobaseret og proportionelt

tilsyn med de danske fondsmæglerselskaber, der giver samme vilkår for at etablere og drive fonds-

mæglervirksomhed i Danmark som i resten af Den Europæiske Union til gavn for det danske kapital-

marked og de danske investorer, og som samtidig sikrer en korrekt gennemførelse af EU-regulerin-

gen.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at de nationale særregler i relation til fondsmæglerselskabers

ledelse, som fremgår af den gældende lov om finansiel virksomhed, er hensigtsmæssige og nødven-

dige for at sikre den tilstrækkelige investorbeskyttelse samt den tilstrækkelige understøttelse af tilli-

den til den finansielle sektor og dermed den finansielle stabilitet. Erhvervsministeriet finder derfor,

at reglerne skal videreføres uændret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -akti-

viteter.

3.9.3. Lovforslagets indhold

Reglerne i kapitel 8 i den gældende lov om finansiel virksomhed, der omhandler ledelsen, foreslås

videreført uændret for fondsmæglerselskaber i lovforslagets kapitel 9 med de ændringer, der følger

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med

investeringsselskaber (herefter IFD). Bortset fra ændringerne som følge af IFD indebærer viderefø-

relsen alene redaktionelle og sproglige ændringer uden materiel betydning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

For videreførelse af reglerne i kapitel 8 i den gældende lov om finansiel virksomhed, der omhandler

henholdsvis styring og indretning samt aflønning, henvises til henholdsvis lovforslagets kapitel 10 og

11.

Det foreslås i lovforslagets § 67 at videreføre de gældende krav til bestyrelsens forpligtelse til at

fastlægge fondsmæglerselskabets strategi og forretningsmodel m.v. Det følger af den foreslåede be-

stemmelse, at bestyrelsen har pligt til at fastlægge fondsmæglerselskabets forretningsmæssige aktivi-

teter og risikoprofil samt fastsætte skriftlige retningslinjer for direktionen m.v.

De gældende krav til bestyrelsen om at fastsætte en forretningsorden for bestyrelsens arbejde samt

krav til bestyrelsens bestyrelsesmøder foreslås videreført i lovforslagets §§ 68 og 69.

I lovforslagets § 70 foreslås det at videreføre, at den tegningsret, som tilkommer medlemmer af be-

styrelsen eller direktionen efter selskabsloven, kan kun udøves af mindst to i forening.

Med lovforslagets § 71 foreslås det at videreføre de gældende krav til store børsnoterede fondsmæg-

lerselskaber om at fastsætte målsætninger m.v. for det underrepræsenterede køn i ledelsen.

I lovforslagets § 72 foreslås det at videreføre det gældende krav om, at indkaldelse til generalforsam-

linger i fondsmæglerselskaber skal være offentligt tilgængelige, og at pressen skal have adgang, samt

den gældende mulighed for at forkorte fristen for indkaldelse til generelforsamling med henblik på at

foretage kapitalforhøjelse i fondsmæglerselskaber, der er omfattet af reglerne om tidlig indgriben,

med henblik på at forhindre, at fondsmæglerselskabet bliver nødlidende, herunder at visse af sel-

skabslovens bestemmelser og tidsfrister ikke finder anvendelse i sådanne situationer. Bestemmelsen

har til formål at sikre åbenhed om de beslutninger, der træffes på møder i fondsmæglerselskaber og

skal ses i lyset af, at fondsmæglerselskaber er omfattet af eneretten til at yde og udføre investerings-

service og -aktiviteter, som er tilsynsbelagt virksomhed.

Det foreslås i lovforslagets § 73 at videreføre, at Finanstilsynet for fondsmæglersselskaber udøver de

beføjelser, der er tillagt Erhvervsstyrelsen i henhold til § 93, stk. 2 og 3, i selskabsloven. Beføjelsen

giver Finanstilsynet mulighed for at indkalde til generalforsamling i fondsmæglerselskaber uden be-

styrelse eller i fondsmæglerselskaber, hvor bestyrelsen undlader at indkalde til generalforsamling. De

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab ikke har en bestyrelse eller direktion, vil eksempelvis være i

den situation, hvor bestyrelsen er afsat af Finanstilsynet.

Med lovforslagets § 74 foreslås det at videreføre muligheden for, at et fondsmæglerselskab kan etab-

lere et repræsentantskab til varetagelse af bestemte opgaver, som er angivet i vedtægterne, herunder

valg af bestyrelse. Repræsentantskabets medlemmer er med hensyn til varetagelsen af deres hverv

undergivet samme ansvar som bestyrelsen. Formålet med et repræsentantskab er bl.a. at virke for

fondsmæglerselskabets trivsel og bistå bestyrelse og direktion i varetagelsen af deres ansvar og op-

gaver.

I lovforslagets § 75 foreslås kravene til det enkelte bestyrelses- og direktionsmedlems egnethed og

hæderlighed videreført. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at et medlem af ledelsen i et fonds-

mæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal efterleve kravene om egnethed og hæder-

lighed fra medlemmets indtræden i fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens

bestyrelse eller direktion. Hvis et medlem af ledelsen ikke længere at efterlever disse krav, kan Fi-

nanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden at afsætte et med-

lem af direktion eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv. Dette følger af lovforslagets

§ 235. Et medlem af ledelsen har en pligt til at oplyse Finanstilsynet om forhold vedrørende vedkom-

mendes egnethed og hæderlighed i forbindelse med dennes indtræden i fondsmæglerselskabet eller

fondsmæglerholdingvirksomheden, samt hvis der skulle ske ændringer i forholdene.

Det foreslås i lovforslagets § 76 at videreføre, at de enkelte medlemmer af et fondsmæglerselskabs

og fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse og direktion skal afsætte tilstrækkelig tid til vareta-

gelsen af henholdsvis bestyrelses- og direktionshvervet, herunder løbende vurdere, om der er afsat

tilstrækkelig tid i forhold til virksomhedens størrelse, organisation og kompleksitet.

I lovforslagets § 77 foreslås det at videreføre, at den samlede ledelse, forstået som bestyrelsen og

direktionen, af et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have personale-

mæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for intro-

duktions- og efteruddannelseskurser.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Det foreslås i lovforslagets § 78 at videreføre den gældende bestemmelse om, at bestyrelsen for et

fondsmæglerselskab skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-

tence og erfaring til at kunne forstå fondsmæglerselskabets aktiviteter og de hermed forbundne risici.

Med lovforslagets § 79 foreslås det at videreføre den gældende bestemmelse om, at hvervet som

bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab ikke kan forenes med en stilling som direktør i det på-

gældende fondsmæglerselskab, og at hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef ikke kan

forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem. Formålet med bestemmelsen er dels at sikre en uaf-

hængig varetagelse af ansvaret og opgaverne som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør dels at

sikre uafhængig intern revision.

I lovforslagets §§ 80 og 81 foreslås det at videreføre de gældende bestemmelser for store børsnoterede

fondsmæglerselskaber til at nedsætte nominerings- og risikoudvalg.

Det foreslås i lovforslagets § 82 at videreføre, at en direktør for et fondsmæglerselskab ikke ude

bestyrelsens godkendelse må indgå aftale mellem den finansielle virksomhed og sig selv m.v. Be-

stemmelsen har til formål at imødegå interessekonflikter og sikre en forsvarlig drift af fondsmægler-

selskabet.

De gældende bestemmelser om spekulationsforbud for fondsmæglerselskabets direktører og visse

ansatte foreslås videreført i lovforslagets § 83. Bestemmelserne har til formål at imødegå interesse-

konflikter og sikre en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Bestyrelsen skal i medfør af lovforsla-

gets § 84 tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og

fondsmæglerselskabets interesser, og som derfor skal være omfattet af spekulationsforbuddet. Besty-

relsen skal endvidere i medfør af lovforslagets § 85, stk. 1, fastsætte retningslinjer for kontrol af

spekulationsforbuddet, og revisor skal i medfør af lovforslagets § 85, stk. 2, gennemgå retningslin-

jerne og erklærer sig herom. I lovforslagets § 86 er det foreslået at videreføre, at bestyrelsen i et

fondsmæglerselskab til brug for revisors kontrol kan fremsætte anmodning til et kontoførende institut

om, at dette skal give fondsmæglerselskabets eksterne revision adgang til oplysninger om konti og

depoter m.v.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset §§ 83-86 ikke have økonomiske interesser i det

fondsmæglerselskab eller den koncern, som de er ansat i, hvilket foreslås videreført i lovforslagets §

87.

I lovforslagets § 88 foreslås det at videreføre de gældende bestemmelser om krav om bestyrelsens

godkendelse af fondsmæglerselskabets eksponering mod eller modtagelse af sikkerhedsstillelse fra

dets direktører og visse ansatte, der har til formål at imødegå interessekonflikter og sikre en forsvarlig

drift af fondsmæglerselskabet.

De gældende regler om ledelsens andre hverv m.v. foreslås videreført i lovforslagets §§ 89-92, mens

revisors forpligtelser i relation hertil foreslås videreført i lovsforslagets § 93. Bl.a. er personer, der

ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, samt ansatte,

for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser,

begrænset i at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller at være bestyrelsesmedlem, funk-

tionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fonds-

mæglerselskabet. Der kan dog opnås henholdsvis bestyrelsens eller direktionens tilladelse. Dette føl-

ger af lovforslagets §§ 89-90.

Der henvises til lovforslagets §§ 67-93 samt bemærkningerne hertil.

3.10. Styring og indretning

3.10.1. Gældende ret

Reglerne om styring og indretning af fondsmæglerselskaber findes i kapitel 8 i den gældende lov om

finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør af loven. Reglerne udspringer af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II) og Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed

som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (herefter CRD IV) og har sammen med regler

om ledelse af fondsmæglerselskaber til hensigt at sikre en ordentlig og forsvarlig ledelse og drift af

fondsmæglerselskaber med henblik på at beskytte kunder og markeder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Hertil kommer krav til genopretningsplaner, der ligeledes findes i kapital 8 i den gældende lov om

finansiel om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør af loven. Genopretningsplaner er et

ledelsesværktøj, som først og fremmest har til formål at understøtte, at fondsmæglerselskabet på så

tidligt et tidspunkt som muligt iværksætter tiltag med henblik på at genoprette fondsmæglerselskabet

og sikre dets levedygtighed på længere sigt. Kravene udspringer af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter

og investeringsselskaber (herefter BRRD).

Den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler

om styring og indretning samt genopretning og er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016

om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. med senere ændringer (herefter ledelsesbekendtgørel-

sen), bekendtgørelse nr. 877 af 12. juni 2020 om outsourcing for kreditinstitutter m.v. (herefter out-

sourcingsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 724 af 27. maj 2015 om genopretningsplaner for pen-

geinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I (herefter genopretningsbekendtgørel-

sen), bekendtgørelse nr. 921 af 26. juni 2017 om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere (her-

efter bekendtgørelse om organisatoriske krav) og bekendtgørelse nr. 922 af 29. juni 2017 om pro-

duktgodkendelsesprocedurer (herefter produktgodkendelsesbekendtgørelsen). Hertil kommer Kom-

missionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene

for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (her-

efter delegeret forordning om organisatoriske krav).

Ledelsesbekendtgørelsen udspringer bl.a. af kravene til forsvarlig ledelse og virksomhedsstyring i

MiFID II og CRD IV og fastlægger for fondsmæglerselskaber m.fl. bl.a. ansvars- og arbejdsdelingen

mellem bestyrelsen og direktionen i forhold til fastlæggelse af strategier, politikker, retningslinjer,

forretningsgange, organisering, herunder interessekonflikter og funktionsadskillelse, administrativ og

regnskabsmæssig praksis, håndtering af nye tjenesteydelser og produkter samt intern kontrol og rap-

portering. Ledelsesbekendtgørelsen er udstedt i medfør af og er en udmøntning af de overordnede

krav til forsvarlig virksomhedsstyring i §§ 70 og 71 i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Outsourcingsbekendtgørelsen udspringer ligeledes af CRD IV og fastsætter nærmere regler for fonds-

mæglerselskabers m.fl. outsourcing, der ikke finder anvendelse på outsourcing, der er reguleret af

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

andre regler på det finansielle område. Outsourcingsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 72 a i

den gældende lov om finansiel virksomhed.

Bekendtgørelse om organisatoriske krav udspringer af MiFID II og omhandler organisatoriske krav

til og vilkårene for drift af værdipapirhandlere. Det vil bl.a. sige fondsmæglerselskaber og pengein-

stitutter. Med værdipapirhandelsaktiviteter menes investeringsservice og -aktiviteter som fastsat i bi-

lag 4, afsnit A, i om finansiel virksomhed, jf. lovens § 9, stk. 1 og 2. Bekendtgørelsen fastsætter krav

til beskyttelse af kundeaktiver, krav til håndtering af interessekonflikter ved ydelsen eller udførelsen

af investeringsservice og -aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, krav til dokumentation for ud-

førte tjenesteydelser, aktiviteter og transaktioner m.m. og er udstedt i medfør af og udmønter de over-

ordnede organisatoriske krav i § 72 i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Bekendtgørelsen om organisatoriske krav supplerer den delegerede forordning om organisatoriske

krav til værdipapirhandlere. Det vil bl.a. sige fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter, der bl.a. in-

deholder generelle organisatoriske krav samt krav til compliance og risikostyring for så vidt angår

værdipapirhandelsaktiviteter, og som finder direkte anvendelse i dansk ret.

Produktgodkendelsesbekendtgørelsen udspringer ligeledes af MiFID II og omhandler krav til værdi-

papirhandleres, det vil bl.a. sige fondsmæglerselskabers og pengeinstitutters, produktgodkendelses-

procedurer, der afhænger af, om værdipapirhandleren er udvikler eller distributør af produkter, hvor-

med menes finansielle instrumenter og strukturerede indlån eller en tjenesteydelse. Bekendtgørelsen

er udstedt i medfør af § 71 i den gældende lov om finansiel virksomhed og er en udmøntning af det

overordnede produktgodkendelseskrav i bestemmelsens stk. 3.

Genopretningsbekendtgørelsen udspringer af BRRD og omhandler bl.a. krav til genopretningspla-

nens indhold og forenklede genopretningsplaner for visse virksomheder, herunder for fondsmægler-

selskaber, og er udstedt i medfør af og er en udmøntning af de overordnede organisatoriske krav i §§

71 a-71 b i den gældende lov om finansiel virksomhed, der indeholder de overordnede krav til hen-

holdsvis genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner, mens lovens § 71 c indeholder forplig-

telser i relation til planerne.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Af § 75 a i den gældende lov om finansiel virksomhed fremgår det, at et fondsmæglerselskab skal

have en whistleblowerordning, der giver personer mulighed for gennem en særlig og anonym kanal

at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af

fondsmæglerselskabet. Af lovens § 75 b fremgår regler om beskyttelse af personer, der har foretaget

indberetninger om overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finans-

tilsynet eller til en whistleblowerordning i fondsmæglerselskabet. Reglerne udspringer af CRD IV.

Den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder i § 75 en forpligtelse for et fondsmæglersel-

skab samt det enkelte medlem af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion til straks at meddele

Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for fondsmæglerselskabets fort-

satte drift.

Af § 80 c i den gældende lov om finansiel virksomhed fremgår det, at et fondsmæglerselskab, der har

en hjemmeside, skal offentliggøre oplysninger om, hvordan fondsmæglerselskabet lever op til sine

forpligtelser i forhold til politik for mangfoldighed i bestyrelsen, bestyrelsens kollektive viden, faglig

kompetence og erfaring, personalemæssige og økonomiske ressourcer i relation til introduktions- og

efteruddannelseskurser til bestyrelses- og direktionsmedlemmer og visse forpligtelser i relation til

aflønningsreglerne samt i tilfælde af et børsnoteret fondsmæglerselskab visse forpligtelser i relation

til nominerings- og risikoudvalg. Reglerne udspringer af CRD IV.

3.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II), Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD)

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-

ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter BRRD), der bl.a. indeholder

regler i relation til styring og indretning af fondsmæglerselskaber.

MiFID II regulerer bl.a. meddelelse af tilladelse til fondsmæglerselskaber samt organisatoriske krav

til og vilkårene for drift af fondsmæglerselskaber. Med fondsmæglerselskabers drift forstås deres

ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

som skal ske under iagttagelse af en række organisatoriske krav og investorbeskyttende regler i MI-

FID II og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter (herefter MiFIR) samt tilhørende delegerede retsakter. Sigtet med MiFID

II og MiFIR er således i høj grad sikring af investorbeskyttelsen og markedernes ordentlige funktion.

MiFID II-reguleringen omfatter bl.a. organisatoriske krav, der særligt er målrettet ydelsen og udfø-

relsen af investeringsservice og -aktiviteter, herunder bl.a. krav i relation til forebyggelse og imøde-

gåelse af interessekonflikter mellem fondsmæglerselskabet og kunderne bl.a. i forbindelse med trans-

aktioner med finansielle instrumenter, beskyttelse af kunders rettighederne til deres midler og finan-

sielle instrumenter samt procedurer for godkendelse af nye produkter til beskyttelse af kunders inte-

resser. MiFID II-reguleringen omfatter også krav i relation til whistleblowerordninger.

Hvor MiFID II og tilhørende delegerede retsakter regulerer fondsmæglerselskabers tilladelse samt

organisatoriske krav til og vilkårene for drift af fondsmæglerselskaber, regulerer IFD og tilhørende

delegerede retsakter i højere grad fondsmæglerselskabers ledelse, styring og indretning i forhold til

at identificere, styre, overvåge og rapportere på de risici, som fondsmæglerselskabet er eller kan blive

eksponeret imod, eller risici som de udgør eller kan udgøre for andre.

Mens der er et vist sammenfald mellem de organisatoriske krav i MiFID II-reguleringen og kravene

i IFD, skelner IFD i modsætning til MiFID II mellem fondsmæglerselskaber, der henholdsvis opfyl-

der og ikke opfylder betingelserne for at kunne anses som værende små og ikke indbyrdes forbundne

fondsmæglerselskaber, og fastsætter skærpede krav til de fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder

betingelserne. Fondsmæglerselskaber anses som små og indbyrdes forbundne, når de ikke yder eller

udfører investeringsservice og -aktiviteter, der indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller sig

selv, og hvis størrelse betyder, at det er mindre sandsynligt, at de medfører betydelige negative virk-

ninger for kunder og markeder, hvis de risici, der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller

hvis de går konkurs.

De finansielle markeder i Europa er integrerede og forbundne via mange finansielle virksomheder,

herunder kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der opererer på tværs af nationale grænser. Et

svigt i eksempelvis én finansiel virksomhed kan derfor påvirke stabiliteten på de finansielle markeder

i de andre lande i Den Europæiske Union, hvor fondsmæglerselskaber opererer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

BRRD udgør et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og visse investeringssel-

skaber, der giver Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet en række beføjelser og kompetencer med det

formål at kunne gribe ind tilstrækkelig effektivt over for nødlidende eller forventeligt nødlidende

kreditinstitutter eller visse investeringsselskaber for derigennem at sikre kontinuiteten i virksomhe-

dens kritiske finansielle og økonomiske funktioner og samtidig undgå destabiliserende finansielle

markeder og i videst muligt omfang undgå omkostninger for skatteyderne i forbindelse med håndte-

ringen af nødlidende kreditinstitutter og visse investeringsselskaber. Reglerne skal desuden sikre en

øget harmonisering inden for afviklingen af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber i tilfælde

af afvikling eller konkurs af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber.

BRRD stiller bl.a. krav om udarbejdelse af genopretnings- og koncerngenopretningsplaner, der er et

ledelsesværktøj, som skal understøtte, at kreditinstituttet eller investeringsselskabet i en sådan situa-

tion reagerer hurtigt, da dette øger sandsynligheden for en holdbar genopretning med henblik på at

sikre kreditinstituttets eller investeringsselskabets levedygtighed på sigt.

Med vedtagelsen af IFD er der vedtaget en ændring til BRRD, hvorefter BRRD finder anvendelse på

fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A,

nr. 3 og 6, i MiFID II nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som omfatter handel for egen regning

samt afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på

grundlag af en fast forpligtelse. Ændringen indebærer, at kravene til genopretnings- og koncerngen-

opretningsplaner finder anvendelse på en anden gruppe af fondsmæglerselskaber.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at reglerne om styring og indretning, som fremgår af den gæl-

dende lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, bidrager til en or-

dentlig og forsvarlig drift af fondsmæglerselskaber med henblik på at beskytte kunder og markeder,

der samtidig sikrer en korrekt gennemførelse af MiFID II, IFD og BRRD. Erhvervsministeriet vur-

derer derfor, at reglerne skal videreføres uændret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og -aktiviteter med de ændringer, der følger af implementeringen af IFD.

IFD indebærer enkelte ændringer af reglerne i relation til identificering, styring, overvågning og rap-

portering på de risici, herunder at reglerne med enkelte undtagelser alene skal finde anvendelse på

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for at kunne anses for at være små og ikke

indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber. Dvs. fondsmæglerselskaber, som yder eller udfører in-

vesteringsservice og -aktiviteter, der indebærer en højere risiko for kunder, markeder eller sig selv,

og hvis størrelse betyder, at det er mere sandsynligt, at de medfører betydelige negative virkninger

for kunder og markeder, hvis de risici, der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de

går konkurs.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at fondsmæglerselskaber underlæg-

ges tilsynsmæssige krav og rammer, herunder for så vidt angår krav til identificering og styring m.v.

af risici, der er målrettet og afstemt med fondsmæglerselskabernes forskellige forretningsmodeller og

risikoprofiler samt størrelse, og som ikke pålægger det enkelte fondsmæglerselskab uforholdsmæs-

sige administrative byrder i forhold til de risici, det udgør for kunder, markeder og sig selv.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt og i tråd med dansk tradition, at de overordnede krav

til fondsmæglerselskabers identificering og styring m.v. af risici som foreslået gennemføres på lov-

niveau, mens de nærmere krav til identificering og styring af risici m.v. for fondsmæglerselskaber,

der henholdsvis opfylder og ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes

forbundne fondsmæglerselskaber, som foreslået gennemføres på bekendtgørelsesniveau, så der kan

tages højde for og skabes klarhed om fortolkning og god praksis, herunder som fastsat ved retnings-

linjer m.v. udstedt af bl.a. Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed.

Erhvervsministeriet finder endvidere, at dette giver de bedste muligheder for at udøve et risikobaseret

og proportionelt tilsyn med de danske fondsmæglerselskaber, der giver samme vilkår for at etablere

og drive fondsmæglervirksomhed i Danmark som i resten af Den Europæiske Union til gavn for det

danske kapitalmarked og de danske investorer, og som samtidig sikrer en korrekt gennemførelse af

EU-reguleringen.

Erhvervsministeriet finder det ligeledes hensigtsmæssigt med en implementering af kravene til gen-

opretnings- og koncerngenopretningsplaner i tråd med BRRD, der bidrager til øget harmonisering på

områder, der kan påvirke stabiliteten på de finansielle markeder i Den Europæiske Union, og finder

derfor, at kravene til genopretnings- og koncerngenopretningsplaner skal videreføres uændret for den

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

nye gruppe af fondsmæglerselskaber, som BRRD finder anvendelse på efter ændringen af anvendel-

sesområdet for BRRD vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af IFD.

Endvidere er det Erhvervsministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at øvrige værdipapirhand-

leres, herunder bl.a. pengeinstitutters, tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter

fortsat er reguleret af lov om finansiel og med henvisning til de bestemmelser i lov om fondsmægler-

selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der finder anvendelse på ydelsen og udførelsen af

investeringsservice og -aktiviteter, herunder regler om organisatoriske krav til værdipapirhandlere.

Det er således Erhvervsministeriets opfattelse, at dette understøtter regelforenkling for såvel de fi-

nansielle virksomheder som for kunder, som er formålet med udskillelsen af bestemmelser om fonds-

mæglerselskaber og ydelse og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter fra lov om finansiel

virksomhed.

3.10.3. Lovforslagets indhold

Reglerne i kapitel 8 i den gældende lov om finansiel virksomhed, der omhandler styring og indretning,

foreslås videreført uændret for fondsmæglerselskaber i lovforslagets kapitel 10 bortset fra de ændrin-

ger, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om

tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD), samt en ændring, hvorefter det gældende krav til

produktgodkendelsesprocedure udskilles i særskilt bestemmelse. Bortset fra ændringerne som følge

af IFD indebærer videreførelsen alene redaktionelle og sproglige ændringer uden materiel betydning.

For videreførelse af reglerne i kapitel 8 i den gældende lov om finansiel virksomhed, der omhandler

henholdsvis ledelse og aflønning, henvises til henholdsvis lovforslagets kapitel 9 og 11.

Det foreslås i lovforslagets § 94 at videreføre den gældende bestemmelse om krav om effektive for-

mer for virksomhedsstyring samt Finanstilsynets beføjelse til at fastsætte nærmere regler herom.

I lovforslagets § 95 foreslås det at videreføre de gældende bestemmelser om organisatoriske krav til

fondsmæglerselskaber som værdipapirhandlere, herunder bl.a. kravet om, at et fondsmæglerselskab

som værdipapirhandler skal træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre sammenhæng og regel-

mæssighed i sin virksomhed som værdipapirhandler og anvende ressourcer, systemer og procedurer,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

der er hensigtsmæssige hertil, samt Finanstilsynets beføjelse til at fastsætte nærmere regler om de

forhold, der er nævnt i bestemmelsen.

De gældende bestemmelser om krav til fondsmæglerselskabers produktgodkendelsesprocedurer, her-

under Finanstilsynets beføjelse til at fastsætte nærmere regler herom, foreslås videreført i ny særskilt

bestemmelse i lovforslagets § 96.

I lovforslagets § 97 foreslås det at videreføre de gældende bestemmelser om erhvervsministerens

beføjelse til at fastsætte nærmere regler for outsourcing for fondsmæglerselskaber med henblik på at

gennemføre retningslinjer udstedt af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed eller Den Europæiske

Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i medfør af IFD.

De gældende bestemmelser om fondsmæglerselskabers genopretnings- og koncerngenopretningspla-

ner og om Finanstilsynets vurdering heraf foreslås videreført i lovforslagets §§ 98-100.

Den gældende bestemmelse om fondsmæglerselskabers forpligtelse til at have en whistleblowerord-

ning foreslås videreført i lovforslagets §§ 101 og 102. Et fondsmæglerselskab skal etablere en whist-

leblowerordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal anonymt kan ind-

berette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af fondsmæg-

lerselskabet. Fondsmæglerselskabet skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne

dokumentere, hvordan fondsmæglerselskabet har fulgt op på indberetningerne.

Indgår en ansat eller en tidligere ansat og et fondsmæglerselskab en aftale om en tavshedsklausul,

skal det fremgå af denne, at vedkommende ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtræ-

delser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder, da reg-

len herom er præceptiv, hvilket foreslås videreført i lovforslagets § 103.

I lovforslagets § 104 foreslås det at videreføre den gældende bestemmelse om forpligtelsen for et

fondsmæglerselskab samt det enkelte medlem af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion til

straks at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for fonds-

mæglerselskabets fortsatte drift.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Med lovforslagets § 104 a foreslås et nyt offentliggørelseskrav vedrørende fondsmæglerselskabers

filialer i udlandet.

Det foreslås i lovforslagets § 105 at videreføre den gældende bestemmelse om, at et fondsmæglersel-

skab, der har en hjemmeside, skal offentliggøre oplysninger om, hvordan fondsmæglerselskabet lever

op til visse af lovens krav til bestyrelser og de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Fondsmæglerselskabet

skal således offentliggøre oplysninger om, hvordan fondsmæglerselskabet lever op til kravene om

fastlæggelse af en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, kravet om afsættelse af de nødvendige

ressourcer til introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen,

kravene om variabel løn, kravene om variabel løn tildelt af fondsmæglerselskaber, der modtager eller

har fået tilsagn om statsstøtte, kravene om nedsættelse af et aflønningsudvalg og kravene om nedsæt-

telse af et nomineringsudvalg og om dettes fastlæggelse af en politik for mangfoldighed i bestyrelsen.

Fondsmæglerselskabet skal endvidere offentliggøre oplysninger om, hvordan fondsmæglerselskabet

fastlægger, gennemfører og fører tilsyn med fondsmæglerselskabets ledelsesordninger, som sikrer

effektiv og forsigtig ledelse af fondsmæglerselskabet, herunder adskillelse af opgaver i organisatio-

nen og forebyggelse af interessekonflikter.

Der henvises til lovforslagets §§ 94-105 samt bemærkningerne hertil.

3.11. Aflønning

3.11.1. Gældende ret

De gældende regler om aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har

væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, såkaldte ”væsentlige risikotagere”, for fonds-

mæglerselskaber findes i kapitel 8 i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Hertil kommer nærmere krav for fondsmæglerselskabers lønpolitik og aflønning fastsat i bekendtgø-

relse nr. 1582 af 13. december 2016 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,

fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og inve-

steringsforeninger som ændret ved bekendtgørelse nr. 1337 af 29. november 2017, som er udstedt i

medfør af bemyndigelse i den gældende lov om finansiel virksomhed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

De gældende aflønningsregler, der har til hensigt at undgå interessekonflikter samt fremme ansvarlig

forretningsførelse og tilskynde til risikobevidsthed og forsigtig risikotagning, er en implementering

af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning direktiv 2013/36/EU af 26. juni

2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og

investeringsselskaber (herefter CRD IV) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af

15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II). Aflønningsreglerne er

endvidere en udmøntning af den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sek-

tor af 31. august 2010 mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Al-

liance og den politiske aftale om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt

krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet af 10. oktober

2013 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-

parti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkepart. Det følger af de

poliske aftaler, at aflønningsreglerne finder anvendelse for hele den finansielle sektor.

De gældende aflønningsregler indeholder krav om, at et fondsmæglerselskab skal have en kønsneutral

lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, og som skal

godkendes af selskabets generalforsamling. Bestyrelsesformanden skal i sin formandsberetning for

generelforsamlingen redegøre for aflønningen af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion.

Fondsmæglerselskabet skal i øvrigt offentliggøre det samlede vederlag for hvert medlem af bestyrel-

sen og direktionen i sin årsrapport. Det følger af § 77 d i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere i fondsmæglerselskaber er underlagt en

række regler om udbetalingsbegrænsninger af variable løndele, eksempelvis et forholdsmæssigt loft

for den variable løndels størrelse set i forhold til den faste løndel. Det følger således af de gældende

regler, at de variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direktionen højst må udgøre 50 pct. af

vedkommendes faste løndel. Fondsmæglerselskabets væsentlige risikotagere må modtage op til 100

pct. af sin faste løn i variabel løn, dog kan fondsmæglerselskabets øverste organ beslutte, at dette loft

hæves til 200 pct., hvis visse betingelser er opfyldt. Det følger af § 77 a, stk. 1, nr. 1-3, i den gældende

lov om finansiel virksomhed. For fondsmæglerselskaber, der modtager statsstøtte, må en variabel

løndel til bestyrelsen og direktionen imidlertid alene udgøre 20 pct. af medlemmets faste løn, jf. § 77

b, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed. Fondsmæglerselskabet kan undlade at udbetale

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

en variabel løndel helt eller delvist, hvis fondsmæglerselskabet ikke på udbetalingstidspunktet over-

holder kravene til kapitalgrundlag og solvens, eller hvis Finanstilsynet har givet fondsmæglerselska-

bet en frist for overholdelse af solvenskravet, som aftalen om den variable løndel vedrører. Dette

følger af § 77 a, stk. 1, nr. 6 og 7, i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Aflønningen af fondsmæglerselskabets ansatte må i henhold til § 77 e, stk. 1, i den gældende lov om

finansiel virksomhed ikke være i strid med fondsmæglerselskabets forpligtelse til at handle i kundens

bedste interesse, herunder fondsmæglerselskabets forpligtelser i medfør af § 43 i den gældende lov

om finansiel virksomhed om god skik og god praksis på området for investeringsservice og -aktivi-

teter samt regler udstedt i medfør heraf.

Endvidere indeholder de gældende regler krav om, at en andel af de variable løndele består af en

balance af finansielle instrumenter, og at udbetalingen sker over en periode på 4-5 år med påbegyn-

delse et år efter beregningstidspunktet. Det følger af § 77 a, stk. 1, nr. 4 og 5, i den gældende lov om

finansiel virksomhed. Anvendelsen af aktieoptioner er for bestyrelsen og direktionen begrænset såle-

des, at andelen heraf højst må udgøre 12,5 pct. af vedkommendes faste løndel, jf. § 77 a, stk. 2, i den

gældende lov om finansiel virksomhed.

Overdragelsen af finansielle instrumenter, der tildeles bestyrelsen, direktionen eller andre væsentlige

risikotagere som en del af en variabel løndel, skal tilbageholdes af fondsmæglerselskabet i en pas-

sende periode. Dette følger af § 77 a, stk. 3, i den gældende lov om finansiel virksomhed. Derudover

er udbetalingen af en udskudt variabel løndel betinget af, at fondsmæglerselskabets og vedkommen-

des personlige forhold ikke har ændret sig væsentligt i forhold til beregningstidspunktet af den vari-

able løndel. Er fondsmæglerselskabets økonomiske situation eksempelvis væsentligt forringet i ud-

skydelsesperioden, skal den variable løndel reduceres herefter. Uanset udskydelsesperiode kan en

variabel løndel kræves tilbagebetalt, hvis denne er udbetalt til et medlem af bestyrelsen eller direkti-

onen eller en væsentlig risikotager på grundlag af fejlagtige oplysninger og modtageren er i ond tro

herom. Kravene om reduktion og tilbagebetaling af en variabel løndel følger af § 77 a, stk. 4 og 5, i

den gældende lov om finansiel virksomhed.

Det følger endvidere af de gældende regler, at hvis et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en

væsentlig risikotager, der modtager en variabel pensionsydelse, forlader fondsmæglerselskabet inden

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

pensionstidspunktet, skal fondsmæglerselskabet tilbageholde denne del på pensionsydelsen i fem år

i form af finansielle instrumenter. Både kravet om betinget udbetaling af den variable pensionsydelse

og muligheden for at kræve tilbagebetaling af en allerede udbetalt pensionsydelse finder anvendelse

i et sådant tilfælde. Hvis modtageren derimod er medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomheden

ved pensionsalderen, skal fondsmæglerselskabet udbetale den variable del af pensionsydelsen til

modtageren i form af finansielle instrumenter uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en 5-

årig periode. I et sådant tilfælde finder muligheden for at kræve tilbagebetaling af allerede en udbetalt

pensionsydelse anvendelse. Det følger af § 77 a, stk. 6, i den gældende lov om finansiel virksomhed.

I henhold til § 77 c i den gældende lov om finansiel virksomhed skal et fondsmæglerselskab, hvis

kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, eller som de seneste 2 regnskabsår på ba-

lancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 ansatte eller flere fuldtidsansatte, nedsætte et aflønnings-

udvalg, der skal forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning.

3.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II) og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD),

der bl.a. fastlægger krav til aflønning af fondsmæglerselskabers ledelse og ansatte.

Det følger af MiFID II, at et investeringsselskab, der yder eller udfører investeringsservice og

–akti-

viteter til kunder, skal sikre, at det ikke honorerer eller vurderer sine medarbejderes indsats på en

måde, der strider mod dets forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse. Det må navnlig ikke

indføre aflønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger, som kunne give en tilskyndelse for dets

ansatte til at anbefale et bestemt finansielt instrument til en detailkunde, når investeringsselskabet

kunne tilbyde et andet finansielt instrument, der ville dække den pågældende kundes behov bedre.

IFD indeholder krav til investeringsselskabers lønpolitik samt anvendelsen af variabel løn for den

øverste ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en

samlet løn, der mindst svarer til den laveste løn til den øverste ledelse eller risikotager, hvis arbejde

har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

En videreførelse af de gældende aflønningsregler for fondsmæglerselskaber, jf. de politiske aftaler på

aflønningsområdet, gennemfører aflønningsreglerne i MiFID II og IFD, men går på flere områder

videre end IFD, jf. nedenfor.

Som følge af videreførelsen af de politiske aftaler om aflønning vil den gældende forholdsmæssige

grænse mellem fast og variabel løn til medlemmer af bestyrelsen eller direktionen eller andre væsent-

lige risikotagere fortsat finde anvendelse i fondsmæglerselskaber, selvom IFD ikke forholder sig til

en nærmere fastsat grænse.

Videreførelsen af de politiske aftaler medfører derudover, at ingen fondsmæglerselskaber vil være

undtaget fra nogle af aflønningsreglerne, uanset om selskabets værdi af balanceførte og ikkebalance-

førte aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro eller derunder i en fireårsperiode, som ligger umid-

delbart forud for det pågældende regnskabsår eller at fondsmæglerselskabet opfylder alle betingel-

serne, som nævnt i artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af

27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (herefter IFR).

Heller ikke personer, hvis årlige variable aflønning ikke overstiger 50.000 euro og ikke udgør mere

end en fjerdedel af vedkommendes samlede årlige aflønning, vil kunne undtages fra nogle af afløn-

ningsreglerne. Det gælder imidlertid fortsat, at hvor bestyrelsen og direktionen har vurderet det for-

svarligt, kan en optjent variabel løndel, der maksimalt udgør 100.000 kr. om året, undtages fra kra-

vene om tildeling i finansielle instrumenter og udskydelsesperioden.

Gennemførelsen af MiFID II og IFD har primært medført videreførelse af de gældende aflønnings-

regler, men enkelte steder har gennemførelsen ført til tilpasninger.

Der er således tilpasset i forhold til hvilke finansielle instrumenter, et fondsmæglerselskab kan an-

vende til opfyldelsen af kravet om tildeling af en variabel løndel i en balance af finansielle instru-

menter. Fondsmæglerselskaber kan således få godkendt alternative ordninger af Finanstilsynet, som

opfylder samme formål, hvis virksomheden ikke udsteder de i bestemmelsen nævnte instrumenttyper.

Endvidere er kravet om anvendelsen af variabel løn, hvor et fondsmæglerselskab modtager statsstøtte

eller har modtaget tilsagn om statsstøtte skærpet, således at fondsmæglerselskabet ikke må udbetale

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

variabel løn til bestyrelsen og direktionen, hvis selskabet modtager statsstøtte eller har modtaget til-

sagn om statsstøtte. Et fondsmæglerselskab skal i sådanne tilfælde i øvrigt begrænse anvendelsen af

variabel løn til andre ansatte end ledelsen til en del af nettoindtægterne, hvis udbetalingen heraf er

uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag og rettidigt ophør af statsstøtte.

Erhvervsministeriet er af den opfattelse, at ens aflønningsregler i den finansielle sektor, der fremmer

en forsvarlig og effektiv risikostyring og ikke tilskynder til overdreven risikotagning, er vigtig for

sikring af investorbeskyttelsen samt tilliden til den finansielle sektor og dermed til den finansielle

stabilitet. Erhvervsministeriet finder derfor, at det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at videreføre de

nationale særregler, der følger af den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspo-

litik i den finansielle sektor og den politiske aftale af 10. oktober 2013, med de ændringer, der følger

af IFD.

3.11.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås i lovforslagets kapitel 11 at videreføre de gældende politiske aftaler på aflønningsområ-

det. Det medfører, at aflønningsreglerne i den gældende lov om finansiel virksomhed videreføres for

fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder i det omfang, det ikke er nødvendigt at

tilpasse bestemmelserne henset til virksomhedstypen. En videreførelse af de gældende aflønnings-

regler vil ligeledes gennemføre aflønningsreglerne i MiFID II og IFD.

Lovforslagets § 106 gennemfører artikel 26, stk. 1, litra d, og stk. 1, 2. afsnit, samt artikel 30, stk. 1-

3, i IFD fastsætter, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal have en skrift-

lig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv lønpolitik.

I lovforslagets § 107 gennemføres artikel 24, stk. 10, i MiFID II, der viderefører forbud mod, at

investeringsselskaber opstiller aflønningsordninger eller lignende, der kan give en medarbejder inci-

tament til ikke at handle i kundens bedste interesse. Den foreslåede bestemmelse viderefører dele af

§ 77 e i den gældende lov om finansiel virksomhed for fondsmæglerselskaber, men der er foretaget

en mere direktivnær implementering af MiFID II.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§ 108 i lovforslaget gennemfører artikel 32, stk. 1, litra j-m, og stk. 2-3, i IFD om nærmere udbeta-

lingsbegrænsninger af variabel løn til bestyrelse, direktion og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-

sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter i

fondsmæglerselskaber eller fondsmæglerholdingvirksomheder. Den foreslåede bestemmelse videre-

fører § 77 a i den gældende lov om finansiel virksomhed, som omhandler begrænsninger for brug af

variabel løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere med de nødvendige tilpasninger

i instrumenttyper, der er nødvendig henset til virksomhedstypen.

Lovforslagets § 109 gennemfører artikel 31 i IFD og fastsætter nærmere krav til fondsmæglerselska-

bers brug af variabel løn i de tilfælde, hvor investeringsselskabet modtager ekstraordinær finansiel

støtte fra det offentlige. Den foreslåede bestemmelse viderefører dele af § 77 b i den gældende lov

om finansiel virksomhed, der vedrører anvendelsen af variabel løn i de tilfælde, hvor en finansiel

virksomhed modtager statsstøtte eller har modtaget tilsagn om statsstøtte. Den foreslåede bestem-

melse skærper imidlertid muligheden for at anvende variabel løn i fondsmæglerselskaber som følge

af kravene hertil i artikel 31 i IFD.

Lovforslagets§ 110 gennemfører artikel 33 i IFD, der fastsætter regler om nedsættelse af ansættelses-

udvalg samt regler om udvalgets sammensætning og opgaver.

Lovforslagets § 111 indeholder en bemyndigelse til erhvervsministeren til at fastsætte nærmere af-

lønningsregler i bekendtgørelsesform. Den foreslåede bestemmelse svarer til bemyndigelsen i § 77 h

i den gældende lov om finansiel virksomhed, der danner grundlag for udstedelsen af bekendtgørelse

om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-

ringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger.

Der henvises til lovforslagets §§ 106-111 samt bemærkningerne hertil.

3.12. Videregivelse af fortrolige oplysninger

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3.12.1. Gældende ret

Kapitel 9 i den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder regler om finansielle virksomhe-

ders, herunder fondsmæglerselskabers, videregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger. Databe-

skyttelsesforordningen fastlægger de grundlæggende regler for behandlingen af oplysninger om fysi-

ske personer, som foretages af offentlige myndigheder og private virksomheder m.fl.

§ 117 i den gældende lov om finansiel virksomhed angiver, at ansatte og andre personer tilknyttet

finansielle virksomheder ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de

bliver bekendt med under udøvelsen af deres hverv. Bestemmelsen omhandler alle former for kunde-

oplysninger, dvs. såvel juridiske personers oplysninger som fysiske personers oplysninger. Reglen

skal for det første beskytte mod udlevering af fortrolige oplysninger om virksomhederne selv, herun-

der forretnings- og driftshemmeligheder. En bestyrelse kan dog beslutte, at oplysninger, der alene

vedrører den finansielle virksomhed og ikke dens kunder, kan videregives.

§§ 117 a-122 i den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder en række undtagelser til § 117,

stk. 1, hvor det således efter disse bestemmelser er berettiget for finansielle virksomheder at videre-

give fortrolige oplysninger om deres kunder.

I medfør af § 118, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed kan sædvanlige oplysninger

om kundeforhold videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver.

Efter § 119 i den gældende lov om finansiel virksomhed må oplysninger om rent private forhold ikke

videregives uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 117, stk. 1, eller

§ 118, stk. 2. Oplysninger om rent private forhold omfatter bl.a. oplysninger om strafbare forhold,

racemæssig eller etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning.

Efter § 120 i den gældende lov om finansiel virksomhed kan fortrolige oplysninger videregives til

den finansielle virksomheds modervirksomhed til brug for risikostyring.

Øvrige regler for videregivelse af oplysninger om en privatkunde er at finde i § 121 i den gældende

lov om finansiel virksomhed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger, som

fremgår af den gældende lov om finansiel virksomhed, bidrager til beskyttelse af fortrolige oplysnin-

ger for både virksomheder, kunder m.v. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at reglerne skal videre-

føres uændret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

3.12.3. Lovforslagets indhold

Reglerne i kapitel 9 i den gældende lov om finansiel virksomhed om videregivelse af fortrolige op-

lysninger, der er relevante for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, foreslås

videreført uændret for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder i lovforslagets

kapitel 12.

Det foreslås i lovforslagets § 112 at videreføre, at bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsen-

tantskabet, direktører samt øvrige ansatte i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirk-

somhed ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen

af deres hverv er blevet bekendt med. Det samme gælder for revisorer og granskningsmænd samt

deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd og likvidatorer.

Endvidere foreslås i § 113 at videreføre, at et fondsmæglerselskab kan videregive sædvanlige oplys-

ninger om kundeforhold til brug for varetagelse af administrative opgaver.

I lovforslagets § 114 foreslås det at videreføre, at et fondsmæglerselskab ikke må videregive oplys-

ninger om rent private forhold uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen er berettiget ef-

ter § 112, stk. 1, 1. pkt., eller § 113, stk. 2.

Det foreslås i lovforslagets § 115, at et fondsmæglerselskab kan videregive fortrolige oplysninger til

fondsmæglerselskabets modervirksomhed til brug for risikostyring, hvis modervirksomheden er et

fondsmæglerselskab eller fondsmæglerholdingvirksomhed. Det gælder dog ikke oplysninger om

rent private forhold. Oplysninger om kunder, der er fysiske personer, kan dog ikke videregives til

brug for risikostyring bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om kunden vedrører for-

pligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Videregivelse i markedsføringsøjemed kan ikke ske, medmindre kunden har givet samtykke hertil.

Dette foreslås videreført i lovforslagets § 116.

I lovforslagets § 117 foreslås det, at et fondsmæglerselskab skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket

omfang oplysninger videregives fra fondsmæglerselskabet. Retningslinjerne skal være frit tilgænge-

lige.

Der henvises til lovforslagets §§ 112-117 samt bemærkningerne hertil.

3.13. Solvens og likviditet

3.13.1. Gældende ret

Fondsmæglerselskaber er i dag underlagt kapitalgrundlagskrav og likviditetskrav i kapitel 3, 10 og

11 i den gældende lov om finansiel virksomhed, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

forordning direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinsti-

tut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRD IV) og Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-

institutter og investeringsselskaber (herefter CRR).

Hvor pengeinstitutter og realkreditinstitutter har tilladelse efter CRD IV, har fondsmæglerselskaber

tilladelse efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter (herefter MiFID II). Definitionen af institut i CRD IV og CRR omfatter pen-

geinstitutter og fondsmæglerselskaber samt en afgrænset gruppe af fondsmæglerselskaber, som er

omfattet af krav i relation til kapitalgrundlag som pengeinstitutter og realkreditinstitutter, mens der

er fastsat særskilte krav for øvrige fondsmæglerselskaber.

Da den gældende lov om finansiel virksomhed gennemfører såvel CRD IV som MiFID II, indeholder

loven i § 5, stk. 1, nr. 35, en definition af de fondsmæglerselskaber, der er omfattet af regler i CRD

IV som gennemført i loven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, såvel som regler i CRR. Denne

gruppe af fondsmæglerselskaber er defineret som ”fondsmæglerselskaber I” og består af de mere

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

risikofyldte fondsmæglerselskaber, herunder bl.a. fondsmæglerselskaber, der handler for egen reg-

ning, og fondsmæglerselskaber, som opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder,

og som kan komme i gældsforhold til deres kunder.

Hensynet bag kapitalgrundlagskravene er at sikre, at fondsmæglerselskaberne holder tilstrækkelig

kapital i forhold til de risici, de påtager sig, med henblik på at beskytte særligt kunderne i tilfælde af

fondsmæglerselskabets konkurs, herunder at sikre at fondsmæglerselskaberne kan lukke ned i god ro

og orden, hvis dette måtte blive nødvendigt.

Efter de gældende regler er fondsmæglerselskaber underlagt op til fire forskellige kapitalgrundlags-

krav afhængig af fondsmæglerselskabets tilladte investeringsservice og -aktiviteter og om fondsmæg-

lerselskabet opbevarer kunders midler og værdipapirer eller ej: et minimumskapitalkrav (startkapital-

krav), et krav om, at kapitalgrundlaget skal udgøre mindst en fjerdedel af det foregående års faste

omkostninger (omkostningskravet), et krav om, at kapitalgrundlaget skal udgøre mindst 8 pct. af

fondsmæglerselskabets samlede risikoeksponering (8 pct.-kravet) og et krav om, at kapitalgrundlaget

skal være af en størrelse, type og fordeling, som fondsmæglerselskabet anser for passende til at dække

arten og omfanget af de risici, som fondsmæglerselskabet er eller vil kunne blive eksponeret for (det

individuelle solvensbehov). Et fondsmæglerselskab skal overholde samtlige de kapitalgrundlagskrav,

som det er underlagt. Det indebærer, at det kapitalgrundlagskrav, som udgør det højeste beløb, er

udtryk for det kapitalgrundlag, som fondsmæglerselskabet skal holde. Startkapitalkravet er fastsat i §

9, stk. 8, i den gældende lov om finansiel virksomhed, mens det individuelle solvensbehovskrav er

fastsat i lovens § 125, stk. 1 og 2. Omkostningskravet og 8 pct.-kravet er fastsat i CRR.

Det er alene de mere risikofyldte fondsmæglerselskaber, dvs. de fondsmæglerselskaber, der er defi-

neret som ”fondsmæglerselskaber I”, der er omfattet af det individuelle solvensbehov, jf. § 125, stk.

1 og 2 i den gældende lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet er bemyndiget til at fastsætte

nærmere regler for opgørelse af det individuelle solvensbehov, jf. § 143, stk. 1, nr. 2, i den gældende

lov om finansiel virksomhed. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 295 af 27. marts 2014

om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov.

Finanstilsynet kan endvidere for ”fondsmæglerselskaber I” individuelt fastsætte et højere kapital-

grundlagskrav i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet (det individuelle solvenskrav), ligesom

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet kan fastsatte yderligere kapitalgrundlagskrav for grupper af ”fondsmæglerselskaber I”

med lignende risikoprofiler, der tager højde for gruppens specielle risici, jf. § 125, stk. 3 og 4, i den

gældende lov om finansiel virksomhed.

Visse ”fondsmæglerselskaber I”, der opfylder visse størrelseskriterier, er endvidere omfattet af et

kombineret kapitalbufferkrav, jf. § 125 a-125 d i den gældende lov om finansiel virksomhed. Endelig

kan Finanstilsynet påbyde et fondsmæglerselskab at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug

for opgørelsen af kapitalgrundlaget, jf. § 125, stk. 5, i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Endvidere er det efter de gældende regler alene ”fondsmæglerselskaber I”, som har tilladelse til han-

del for egen regning og til at yde afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placere finan-

sielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse, der er underlagt likviditetskrav som fastsat i

CRR, undtagen dog CRR-kravet

til likviditetsdækningsratio. Finanstilsynet kan derudover for ”fonds-

mæglerselskaber I” eller en gruppe af ”fondsmæglerselskaber I” med lignende risikoprofiler fastsætte

et specifikt likviditetskrav, der tager højde for specielle likviditetsrisici og for systemiske likviditets-

risici, jf. § 156 i den gældende lov om finansiel virksomhed.

3.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27.

november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD), der bl.a. fastlægger krav til

fondsmæglerselskabers solvens og likviditet.

IFD skelner mellem fondsmæglerselskaber, der henholdsvis opfylder og ikke opfylder betingelserne

for at kunne anses som værende små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, jf. artikel

12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om

tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (herefter IFR), og fastsætter skærpede krav til de fonds-

mæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne. Fondsmæglerselskaber anses som små og indbyr-

des forbundne, når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter, der indebærer en høj

risiko for kunder, markeder eller sig selv, og hvis størrelse betyder, at det er mindre sandsynligt, at

de medfører betydelige negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici, der er forbundet

med deres virksomhed, opstår, eller hvis de går konkurs.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Fondsmæglerselskaber er i IFD underlagt op til fire forskellige kapitalgrundlagskrav: et minimums-

kapitalkrav (startkapitalkravet), der er fastsat i artikel 9 i IFD, jf. artikel 14 i IFR, et omkostningskrav,

jf. artikel 13 i IFR, et nyt kapitalkrav, K-faktorkravet, jf. artikel 15 i IFR, der erstatter 8 pct.-kravet,

samt et individuelt solvensbehovskrav, jf. artikel 24, stk. 1, i IFD.

Alle fondsmæglerselskaber er underlagt minimumskapitalkravet og omkostningskravet, mens det

alene er fondsmæglerselskaber, der ikke anses for at være små og ikke indbyrdes forbundne fonds-

mæglerselskaber, der er underlagt det nye K-faktorkrav, som fastsætter kapitalgrundlagskravet i for-

hold til de risici, det enkelte fondsmæglerselskab udgør for kunderne, markeder og sig selv.

Tilsvarende er det alene fondsmæglerselskaber, der ikke anses for at være små og ikke indbyrdes

forbundne fondsmæglerselskaber, der er underlagt krav om at vurdere og opgøre fondsmæglerselska-

bets individuelle solvensbehov. De kompetente tilsynsmyndigheder kan dog bestemme, at fondsmæg-

lerselskaber, der anses for at være små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, også

underlægges det individuelle solvensbehovskrav, jf. artikel 24, stk. 2, i IFD.

De kompetente tilsynsmyndigheder har endvidere i situationer omhandlet i artikel 40 i IFD mulighed

for at fastsætte et individuelt solvenskrav til alle fondsmæglerselskaber, jf. artikel 39, stk. 2, litra a, i

IFD. Dette individuelle solvenskrav er udtryk for de kompetente tilsynsmyndigheders vurdering af

det kapitalgrundlag, der er tilstrækkeligt til at dække de risici, som det enkelte fondsmæglerselskab

kan udgøre for andre, og som fondsmæglerselskabet selv er eller kan blive eksponeret imod.

Som noget nyt har de kompetente tilsynsmyndigheder for fondsmæglerselskaber, der ikke anses for

at være små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, endvidere i overensstemmelse med

artikel 41, stk. 1, i IFD mulighed for at fastlægge et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag,

som sikrer, at kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt meget større end kapitalgrundlagskravene og det

individuelle solvenskrav til at sikre, at konjunkturudsving ikke fører til manglende opfyldelse af ka-

pitalgrundlagskrav eller bringer fondsmæglerselskabets mulighed for at afvikle eller indstille sin virk-

somhed på en velordnet måde i fare. De kompetente tilsynsmyndigheder skal meddele fondsmægler-

selskabet eventuelle forventninger om sådan tilpasning af det individuelle solvensbehov samt en frist

for, hvornår fondsmæglerselskabet skal have foretaget tilpasningen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Alle fondsmæglerselskaber er underlagt krav om at have interne procedurer til overvågning og styring

af likviditetskrav samt som noget nyt krav om at holde likvide aktiver svarende til mindst en tredjedel

af ”omkostningskravet”, men med mulighed for de kompetente tilsynsmyndigheder til at undtage

fondsmæglerselskaber, der anses for at være små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber,

jf. artikel 43 i IFR.

Derudover har de kompetente tilsynsmyndigheder i situationer omhandlet i artikel 44 i IFD mulighed

for at fastsætte et specifikt likviditetskrav for fondsmæglerselskaber, der ikke kan ses for at være små

og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, jf. artikel 39, stk. 2, litra k, i IFD.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at fondsmæglerselskaber underlægges tilsynsmæs-

sige krav og rammer, herunder for så vidt angår solvens og likviditet, der er målrettet og afstemt med

fondsmæglerselskabernes forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler samt størrelse, og som

ikke pålægger det enkelte fondsmæglerselskab uforholdsmæssige administrative byrder i forhold til

de risici, det udgør for kunder, markeder og sig selv.

Endvidere finder Erhvervsministeriet, at det er hensigtsmæssigt, at det som foreslået i udgangspunktet

kun er fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for at kunne anses for at være små og

ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, der underlægges krav om løbende at vurdere og

opgøre det kapitalgrundlag, der er tilstrækkeligt til at dække fondsmæglerselskabets risici for kunder

og markeder og sig selv, og at det som foreslået er forsvarligt, at Finanstilsynet på baggrund af en

konkret vurdering kan bestemme, at kravet skal finde anvendelse på et fondsmæglerselskab, der op-

fylder betingelserne for at kunne anses for at være små og ikke indbyrdes forbundne fondsmægler-

selskaber.

Endvidere finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt, at kravene til solvens og likviditet fast-

sættes i overensstemmelse med IFD for derved at understøtte lige vilkår for fondsmæglerselskaber i

Den Europæiske Union. Erhvervsministeriet vurderer, at forslaget vil ensarte vilkårene for at etablere

og drive nye fondsmæglerselskaber i Danmark med vilkårene i resten af Unionen til gavn for det

danske kapitalmarked og de danske investorer samt give de danske fondsmæglerselskaber de bedste

muligheder for at konkurrere i Unionen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3.13.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås i lovforslagets kapitel 13 at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskabers (herefter IFD) regler om det

individuelle solvensbehov og solvenskrav, der dækker over henholdsvis fondsmæglerselskabets og

Finanstilsynets vurdering af det kapitalgrundlag, der er tilstrækkelig til at dække fondsmæglerselska-

bets risici, samt IFD’s regler om et vejledende niveau af yderligere

kapitalgrundlag til dækning af

relevante konjunkturudsving for det enkelte fondsmæglerselskab. Endvidere foreslås det at imple-

mentere IFD’s regler om nedskrivning af aktiver i forbindelse med opgørelse af kapitalgrundlaget

samt IFD’s regler om særlige

likviditetskrav. Implementeringen af IFD indebærer både redaktionelle

og sproglige samt materielle ændringer af de gældende regler.

I lovforslagets § 118 foreslås det at implementere reglerne i artikel 24 i IFD om det individuelle

solvensbehov. Kravet svarer i det store hele til det gældende krav i § 125, stk. 1 og 2, i den gældende

lov om finansiel virksomhed med den forskel, at kravet implementeres for fondsmæglerselskaber, der

opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (herefter IFR) for

at kunne anses som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber. Derudover gives Fi-

nanstilsynet beføjelse til at bestemme, at kravet skal finde anvendelse for et fondsmæglerselskab, der

opfylder betingelser at kunne anses som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.

Det foreslås desuden at videreføre Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte nærmere regler for vurde-

ring og opgørelse af det individuelle solvensbehov.

Det foreslås i lovforslagets § 119 at implementere reglerne i IFD artikel 40, stk. 4, jf. artikel 39, stk.

2, litra a, om det individuelle solvenskrav. Kravet svarer til det gældende krav i § 125, stk. 3, i den

gældende lov om finansiel virksomhed med den forskel, at Finanstilsynet har beføjelse til at fastsætte

kravet for alle fondsmæglerselskaber. Derudover er det fastsat, hvilken type kapital kravet skal op-

fyldes med.

De nye regler i artikel 41 i IFD om vejledning om yderligere kapitalgrundlag foreslås implementeret

i lovforslagets § 120.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

I lovforslagets § 121 foreslås det at implementere reglerne i artikel 39, stk. 2, litra d, i IFD om ned-

skrivning af aktiver i forbindelse med opgørelse af kapitalgrundlag. Reglerne svarer i det store hele

til reglerne i den gældende lov om finansiel virksomhed § 125, stk. 1.

Det foreslås i lovforslagets § 122 at implementere reglerne i artikel 39, stk. 2, litra k, i IFD om særlige

likviditetskrav, der i det store hele svarer til kravet i § 156 i den gældende lov om finansiel virksom-

hed.

Der henvises til lovforslagets §§ 118-122 samt bemærkningerne hertil.

3.14. Midlernes anbringelse

3.14.1. Gældende ret

Kapitel 11 i den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder regler for fondsmæglerselskabers

placering af egne midler, der er nationalt fastsatte krav.

Bestemmelserne omhandler i §§ 146 og 147 i den gældende lov om finansiel virksomhed begræns-

ning af fondsmæglerselskabers beholdning af kapitalandele i andre virksomheder og begrænsning af

fondsmæglerselskabers eksponering mod fast ejendom. Bestemmelserne skal ses i lyset af fondsmæg-

lerselskabers begrænsede virksomhedsområde og har således til formål at understøtte, at et fonds-

mæglerselskab ikke gennem investering i andre virksomheder, herunder i ejendomsselskaber, driver

anden virksomhed i strid med fondsmæglerselskabers begrænsede virksomhedsområde. Bestemmel-

serne har samtidig til formål at understøtte, at fondsmæglerselskaber ikke ved placeringen af egne

midler i aktiver med potentielt store værdiudsving og illikviditet påtager sig uforholdsmæssig høj

risiko uden for fondsmæglerselskabets tilsynsbelagte virksomhedsområde med risiko for, at fonds-

mæglerselskabet ikke kan opfylde sine løbende forpligtelser eller kravet til sit kapitalgrundlag og i

værste fald risikerer ikke at kunne lukke sine forretninger med kunder og andre eksterne parter ned i

god ro og orden.

Ovenstående bestemmelser suppleres i § 157, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed

med en bestemmelse for fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at handle for egen regning.

Efter bestemmelsen kan et fondsmæglerselskab, der ikke har tilladelse til handel for egen regning,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

placere sit kapitalgrundlag i de i bilag 5 nævnte instrumenter forudsat, at der er tale om en langsigtet

og ikke-spekulativ placering. Det er således ikke inden for bestemmelsen muligt at foretage hyppige

handler med instrumenter nævnt i bilag 5. Formålet med bestemmelsen er at give fondsmæglersel-

skaber, der ikke har tilladelse til handel for egen regning, et alternativ til indskud i pengeinstitutter.

Bestemmelsen i § 157, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed udspringer af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-

somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, hvoraf det

fremgår, at fondsmæglerselskabers besiddelse af positioner i finansielle instrumenter, der ikke indgår

i handelsbeholdningen med henblik på at investere kapitalgrundlaget, ikke betragtes som handel for

egen regning. Med handelsbeholdningen menes positioner i finansielle instrumenter, der besiddes

med henblik på videresalg eller for at afdække andre positioner, der besiddes med henblik på videre-

salg. Det vil sige, at også fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til handel for egen regning,

kan placere kapitalgrundlaget i finansielle instrumenter.

3.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med inve-

steringsselskaber (herefter IFD) indeholder ikke som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med

kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRD IV) regler for fondsmæglerselskabers place-

ring af egne midler, men lovforslaget er i tråd med, at de tilsynsmæssige krav og rammer i IFD og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige

krav til fondsmæglerselskaber indeholder lempeligere kapitalgrundlagskrav m.v. til fondsmæglersel-

skaber, der ikke har tilladelse til handel for egen regning med finansielle instrumenter

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at reglerne for fondsmæglerselskabers placering af egne mid-

ler, som i dag fremgår af den gældende lov om finansiel virksomhed, understøtter opretholdelse af et

forsvarligt kapitalgrundlag og dermed en forsvarlig drift af fondsmæglerselskaber og samtidig sikrer

fondsmæglerselskaber et alternativ til indskud i pengeinstitutter. Erhvervsministeriet vurderer derfor,

at reglerne skal videreføres uændret for fondsmæglerselskaber i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3.14.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås i lovforslagets kapitel 14 at videreføre de gældende regler for fondsmæglerselskabers

placering af egne midler.

Videreførelsen indebærer alene redaktionelle og sproglige tilpasninger af de gældende regler uden

materiel betydning.

I lovforslagets § 123 foreslås det at videreføre de gældende begrænsninger af fondsmæglerselskabers

investering i andre virksomheder, herunder Finanstilsynets adgang til at dispensere fra kravet om, at

kapitalandele i andre virksomheder ikke må overstige 100 pct. af kapitalgrundlaget.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 124 at videreføre de gældende begrænsninger af fondsmæg-

lerselskabers eksponering mod fast ejendom, herunder Finanstilsynets adgang til at dispensere fra

kravet om, at værdien af fast ejendom eller kapitalandele i ejendomsselskaber ikke må overstige 20

pct. af kapitalgrundlaget.

Formålet med de ovenfor foreslåede bestemmelser er at begrænse den samlede risiko på investeringer

i andre virksomheder og i ejendomme og samtidig sikre, at fondsmæglerselskaber ikke gennem inve-

stering driver anden virksomhed i strid med fondsmæglerselskabers tilsynsbelagte virksomhedsom-

råde.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 125 at videreføre, at fondsmæglerselskaber, der ikke har tilla-

delse til handel for egen regning, kan placere sit kapitalgrundlag i de i lovforslagets bilag 2 nævnte

instrumenter forudsat, at der er tale om en langsigtet og ikke-spekulativ placering. Instrumenterne

omfatter værdipapirer så som aktier og obligationer samt derivater. Bestemmelsen indebærer således,

at også fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til handel for egen regning, har et alternativ til

indskud i pengeinstitutter.

Der henvises til lovforslagets §§ 123-125 samt bemærkningerne hertil.

3.15. Koncernregler og konsolidering m.v.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3.15.1. Gældende ret

Kapitel 12 i den gældende lov om finansiel virksomhed fastlægger koncernregler og regler om kon-

solidering m.v. for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der er nationalt fast-

satte krav, der har nedenstående formål.

Reglerne i § 170, stk. 2, 3 og 5, i den gældende lov om finansiel virksomhed fastsætter, at 8 pct.-

kapitalgrundlagskravet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni

2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRR) i koncerner,

hvor det øverste moderselskab i Danmark er et fondsmæglerholdingselskab eller et fondsmæglersel-

skab, der ikke er omfattet af CRR, finder anvendelse på både den øverste fondsmæglerholdingvirk-

somhed eller fondsmæglerselskab og på koncernen. Bestemmelserne indebærer, at der fastsættes krav

til kapitalgrundlaget for koncerner, der ikke er omfattet af CRR, samt regler for om kapitalgrundlaget

på selskabsniveau også for fondsmæglerholdingvirksomheder, hvilket ikke følger af CRR. Hensigten

med bestemmelserne er at sikre, at kapitalgrundlagskravet bliver det samme, uanset hvordan koncer-

nen er struktureret, og skal således modvirke, at der sker udhuling af kapitalgrundlagskravet ved, at

aktiviteter placeres i andre koncernselskaber, der ikke skal opfylde kapitalgrundlagskravet.

Hertil kommer reglerne i § 173 i den gældende lov om finansiel virksomhed, der fastsætter, at reglerne

om solvenskrav i § 125, stk. 1-4, om midlernes anbringelse i §§ 146 og 147, om likviditetskrav i §

156 og om koncerninterne eksponeringer i § 182 finder anvendelse for alle fondsmæglerselskabskon-

cerner. Reglerne om solvenskrav og likviditetskrav finder kun anvendelse på koncerner, hvor moder-

virksomheden er et fondsmæglerselskab I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, eller en fondsmæglerholdingvirksom-

hed med mindst én dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab I. Bestemmelsen bidrager til op-

retholdelse af forsvarlige kapitalgrundlag også på fondsmæglerselskabskoncernniveau.

§ 176 i den gældende lov om finansiel virksomhed fastsætter, at der i visse tilfælde skal ske pro-rata

konsolidering sted i de koncerner, hvor konsolidering ikke er påkrævet i henhold til CRR. En forud-

sætning for pro-rata konsolidering er, at den virksomhed, der konsolideres ind i koncernen, er ejet i

fællesskab med andre virksomheder uden for koncernen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Reglerne i §§ 177 a og 177 b i den gældende lov om finansiel virksomhed fastsætter, at reglerne om

tidlig indgriben tillige finder anvendelse på koncernniveau for koncernerne, hvor den øverste moder-

virksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab, der er omfattet af reglerne om tidlig indgriben, eller

en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst ét fondsmæglerdatterselskab, der er omfattet af reg-

lerne om tidlig indgriben.

Hertil kommer reglerne i §§ 182 b-182 f i den gældende lov om finansiel virksomhed om koncernin-

tern støtte og tidlig indgriben, der har til hensigt, at der inden for en koncern kan indgås aftale om

gensidig støtte for det tilfælde, at et af koncernselskaberne kommer i en situation, hvor Finanstilsynet

kan foretage tidlig indgriben efter reglerne i lovens kapitel 15 a. Bestemmelserne finder således an-

vendelse for fondsmæglerselskaber, der er omfattet af reglerne om tidlig indgriben, og fondsmægler-

holdingvirksomheder med mindst ét datterfondsmæglerselskab, der er omfattet af reglerne om tidlig

indgriben.

Reglerne om koncernintern finansiel støtte i den gældende lov om finansiel virksomhed supplerer

lovens regler i § 181 om koncerninterne transaktioner, og fastsætter hvilke betingelser, der skal være

opfyldt, for at der kan indgås en aftale om koncernintern finansiel støtte, hvorved der kan overføres

finansielle midler mellem virksomhederne i en koncern med henblik på at sikre den finansielle stabi-

litet i koncernen som helhed, men uden at true likviditeten eller solvensen i den koncernvirksomhed

som yder støtten. Den koncerninterne finansielle støtte mellem virksomheder skal være frivillig og

være omfattet af passende sikkerhedstiltag

I § 181 i den gældende lov om finansiel virksomhed er det fastsat, at Finanstilsynet kan fastsætte

nærmere regler for koncerninterne transaktioner, samt at koncerninterne transaktioner foretaget i strid

med de af Finanstilsynet fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres

og udbetalinger, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de fast-

satte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet. Bemyndigesen er udnyttet i be-

kendtgørelse nr. 904 af 1. september 2004 om koncerninterne transaktioner som ændret ved bekendt-

gørelse nr. 1736 af 12. december 2017. Af reglerne følger det, at koncerninterne transaktioner som

udgangspunkt skal foretages til markedsværdi og undtagelsesvist på omkostningsdækket basis. Dette

med henblik på at sikre, at der ikke overføres midler mellem koncernselskaber på bekostning af kun-

der og investorer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Det er i § 182 i den gældende lov om finansiel virksomhed fastsat, at koncerninterne eksponeringer

kræver tilladelse fra Finanstilsynet, og at der er forbud mod eksponeringer mod virksomheder eller

personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på den finansielle virksomhed, eller

som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse. Finanstilsynet kan und-

tage fra forbuddet. Reglerne har til hensigt at hindre, at en dominerende stilling i forhold til en finan-

siel virksomhed misbruges til skade for den finansielle virksomheds interessenter, herunder bl.a. kun-

der og investorer, samt forhindre, at økonomiske problemer i et koncernselskab breder sig til den

finansielle virksomhed og dermed medfører risiko for den finansielle virksomheds interessenter.

3.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget supplerer kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.

november 2019 (herefter IFR) om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, der i artikel 5 fast-

sætter, at fondsmæglerselskaber skal opfylde kravene i anden til syvende del på individuelt niveau,

mens artikel 7 fastsætter, at moderfondsmæglerselskaber, moderfondsmæglerholdingvirksomheder

og blandede finansielle moderholdingvirksomheder skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i an-

den, tredje, fjerde, sjette og syvende del, der omhandler kapitalgrundlag, kapitalkrav, koncentrations-

risiko, offentliggørelse af oplysninger og indberetninger, på basis af deres konsoliderede situation.

Forpligtelser, der er fastsat i femte del, skal ligeledes opfyldes på basis af den konsoliderede situation,

men den kompetente myndighed kan fritage modervirksomheden fra at overholde femte del, der om-

handler likviditet, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af fondsmæglerselskabs-

koncernen.

IFR fastsætter i artikel 8, at de kompetente myndigheder uanset konsolideringskravet i artikel 7 i

tilfælde af koncernstrukturer, der anses for at være tilstrækkeligt enkle, forudsat at der ikke er bety-

delige risici for kunder eller for markedet, der stammer fra fondsmæglerselskabskoncernen som hel-

hed, kan tillade, at moderfondsmæglersselskaber, moderfondsmæglerholdingvirksomheder, blandede

finansielle moderholdingvirksomheder m.fl. besidder tilstrækkelige kapitalgrundlagsinstrumenter,

der mindst dækker summen af a) den fulde bogførte værdi af alle deres besiddelser, efterstillede for-

dringer og instrumenter som omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra i), artikel 56, litra d), og artikel 66,

litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRR) i selskaber m.v. i fonds-

mæglerselskabskoncernen og b) det samlede beløb af alle deres eventualforpligtelser i forhold til

selskaber m.v. i fondsmæglerselskabskoncernen.

Lovforslaget supplerer tilsvarende kravene i IFD, der i artikel 25 fastsætter, at direktivets krav til

ledelse og styring samt aflønning i artikel 25-34, finder anvendelse på individuelt og konsolideret

niveau.

Derudover gennemfører lovforslaget dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af

15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber

(herefter BRRD), der vedrører tidlig indgriben på koncernniveau samt koncernintern støtte og tidlig

indgriben.

Med vedtagelsen af IFD er der vedtaget en ændring til BRRD, hvorefter BRRD finder anvendelse på

fondsmæglerselskaber, der har tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II) til at yde

eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i, nævnte investeringsservice og -

aktiviteter, som omfatter handel for egen regning samt afsætningsgaranti for finansielle instrumenter

eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse. Ændringen indebærer,

at kravene til tidlig indgriben på koncernniveau samt koncern intern støtte og tidlig indgriben finder

anvendelse på en anden gruppe af fondsmæglerselskaber.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at koncernreglerne og reglerne om konsolidering m.v., som i

dag fremgår af den gældende lov om finansiel virksomhed, bidrager til at sikre, at også fondsmæg-

lerselskabskoncerner opretholder et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i forhold til de risici, som koncer-

nen påfører sig selv samt kunder og markeder, samt sikrer, at reglerne om Finanstilsynets tidlige

indgriben også finder anvendelse på relevante fondsmæglerselskabskoncerner, og at der inden for

koncerner kan indgås aftale om gensidig støtte for det tilfælde, at et af koncernselskaberne kommer i

en situation, hvor Finanstilsynet kan foretage tidlig indgriben. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at

reglerne skal videreføres uændret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

teter bortset fra de ændringer, der følger af vedtagelsen af IFR, der bl.a. fastsætter krav om konsoli-

dering for alle moderfondsmæglerselskaber, moderfondsmæglerholdingvirksomheder og blandede fi-

nansielle moderholdingvirksomheder.

Tilsvarende er det Erhvervsministeriets opfattelse, at reglerne om henholdsvis koncerninterne trans-

aktioner og koncerninterne eksponeringer bidrager til at sikre, at der ikke overføres midler mellem

koncernselskaber på bekostning af kunder og investorer, samt medvirker til at forhindre, at en domi-

nerende stilling i forhold til et fondsmæglerselskab misbruges til skade for fondsmæglerselskabets

kunder og investorer, og tillige medvirker til at forhindre, at økonomiske problemer i et koncernsel-

skab breder sig til fondsmæglerselskabet og dermed medfører risiko for fondsmæglerselskabets kun-

der og investorer. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at reglerne skal videreføres uændret i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

3.15.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås i lovforslagets kapitel 15 at videreføre de for fondsmæglerselskaber gældende koncern-

regler og regler om konsolidering m.v. med de ændringer, der følger af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter

IFD).

Det foreslås i lovforslagets § 126 at videreføre, at reglerne om kapitalgrundlagskrav i artikel 11, stk.

1, litra a og c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019

om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR) finder anvendelse på selskabsniveau for

fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i Danmark. Den foreslåede

bestemmelse indebærer, at fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed

i Danmark, ud over at skulle opfylde kapitalgrundlagskrav på konsolideret niveau, jf. artikel 7 i IFR,

skal opfylde kapitalgrundlagskrav på selskabsniveau. Kapitalgrundlagskravet, der skal opfyldes på

selskabsniveau, er enten omkostningskrav, jf. artikel 13 i IFR, eller K-faktorkravet, jf. artikel 15 i

IFR, hvor K-faktorkravet alene skal opfyldes på selskabsniveau af fondsmæglerholdingvirksomhe-

der, der har mindst én fondsmæglerdattervirksomhed, som er underlagt K-faktorkravet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

I lovforslagets § 127 foreslås det at videreføre, at reglerne om det individuelle solvensbehov, det

individuelle solvenskrav, jf. lovforslagets §§ 118 og 119, reglerne om midlernes anbringelse, jf. lov-

forslagets §§ 123 og 124, reglerne om det særlige likviditetskrav i lovforslagets § 122, og reglerne

om koncerninterne eksponeringer, jf. lovforslagets § 135, finder anvendelse på koncernen, såfremt

mindst én dattervirksomhed er omfattet af bestemmelsen.

I lovforslagets § 128 foreslås det at videreføre reglerne om pro rata-konsolidering, når et fondsmæg-

lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har kapitalinteresser i et kredit- eller finansie-

ringsinstitut.

Det foreslås i lovforslagets §§ 129 og 130 at videreføre, at reglerne om tidlig indgriben også finder

anvendelse på koncerner, hvor det konsoliderede tilsyn henholdsvis påhviler og ikke påhviler Finans-

tilsynet.

Med lovforslagets § 131 og 132 foreslås det at videreføre, at Finanstilsynet kan påbyde henholdsvis

udskillelse af kapitalandele i fondsmæglerselskaber i en delkoncern og afhændelse af kapitalandele i

et fondsmæglerselskab. Reglerne om udskillelse af kapitalandele har til formål at give Finanstilsynets

beføjelse til at gribe ind over for etablering af en koncernstruktur med det formål at undgå, at moder-

virksomheden bliver omfattet kravene til fondsmæglerholdingvirksomheder, herunder kapitalgrund-

lagskrav samt egnethedskrav til ledelsesmedlemmer. Reglerne om afhændelse af kapitalandele har til

formål at give Finanstilsynet beføjelse til at gribe ind over for fondsmæglerholdingvirksomheder, der

ikke opfylder de krav, virksomhederne er underlagt i forhold til bl.a. kapitalgrundlagskrav samt eg-

netheds og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer.

Det foreslås i lovforslagets § 133 at videreføre, at et fondsmæglerselskab skal udpege en fælles mel-

lemliggende modervirksomhed inden for Den Europæiske Union, hvis visse betingelser er opfyldt.

Med lovforslagets §134 foreslås det at videreføre reglerne for koncerninterne transaktioner, der har

til formål at sikre, at der ikke overføres midler mellem koncernselskaber på bekostning af kunder og

investorer. I lovforslagets § 135 foreslås det at videreføre reglerne for koncerninterne eksponeringer,

der har baggrund i det forhold, at der opstår nye risici for et fondsmæglerselskab, som indgår som

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

dattervirksomhed i en koncern, i tillæg til de risici, der allerede er ved at drive fondsmæglervirksom-

hed.

Reglerne for koncern intern støtte foreslås videreført i lovforslagets § 136-140. Reglerne giver mu-

lighed for, at der inden for en koncern kan indgås aftale om gensidig støtte for det tilfælde, at et af

koncernselskaberne kommer i en situation, hvor Finanstilsynet kan gribe ind efter reglerne for tidlig

indgriben, jf. lovforslagets kapitel 18.

Der henvises til lovforslagets §§ 126-140 samt bemærkningerne hertil.

3.16. Årsrapport og revision

3.16.1. Gældende ret

Regler om aflæggelse af årsrapport samt revision fremgår af kapitel 13 i den gældende lov om finan-

siel virksomhed og udspringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregn-

skaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv

78/660/EØF og 83/349/EØF (herefter regnskabsdirektivet).

Reglerne fastsætter de overordnede krav, som er gældende for fondsmæglerselskaber og fondsmæg-

lerholdingvirksomheders udarbejdelse og aflæggelse af årsrapporter samt krav til revision og reviso-

rer og har til formål at sikre, at specielt ejere og kunder får et fornødent indblik i de økonomiske

forhold, som en uafhængig part, revisionen, har revideret og udtalt sig om.

Regler i kapitel 13 i den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder, ud over de overordnede

krav til virksomhedernes årsrapporter, en bemyndigelse i § 196 til Finanstilsynet til at fastsætte mere

detaljerede regler for udarbejdelsen af årsrapporter. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr.

281. af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.,

som er ændret ved bekendtgørelse nr. 1441 af 3. december 2018 om ændring af bekendtgørelse om

finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Reglerne om udarbejdelse, aflæggelse og underskrift af årsrapporten er fastsat i §§ 183-185 i den

gældende lov om finansiel virksomhed. Det fremgår bl.a. af reglerne, hvad årsrapporten skal inde-

holde, og at det er bestyrelsen og direktionen, som underskriver og aflægger årsrapporten. Derudover

fremgår regler om anvendelsen af de internationale regnskabsstandarder frem for reglerne fast i den

gældende lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør af loven.

De overordnede krav og retningslinjer i forhold til indhold og opstilling af årsrapporten er fastsat i §§

186-193 i den gældende lov om finansiel virksomhed. Heraf fremgår det bl.a., at årsregnskabet skal

give et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat, samt at

årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regn-

skabsbrugerne. Herudover fremgår det, at regnskabsåret skal følge kalenderåret, at aktiver og forplig-

telser som udgangspunkt skal måles til dagsværdi, at monetære enheder skal anføres i danske kroner

eller euro, og at årsrapporten skal revideres af virksomhedens eksterne revisor.

Regler for indsendelse af årsrapporten til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynets befø-

jelse til at fastsætte nærmere regler for årsrapporten samt krav om regelmæssige regnskabsindberet-

ninger til Finanstilsynet er fastsat i §§ 194-198 i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Krav til de revisorer, som skal revidere årsrapporten, er fastsat i § 199 i den gældende lov om finansiel

virksomhed. Det fremgår bl.a., at mindst en revisor i et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerhol-

dingvirksomhed skal være statsautoriseret.

§ 200 i den gældende lov om finansiel virksomhed fastsætter krav om, at ekstern og intern revision

straks skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for virk-

somheds fortsatte drift.

3.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregn-

skaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv

78/660/EØF og 83/349/EØF (herefter regnskabsdirektivet).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

For børsnoterede fondsmæglerselskaber finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1606/2002

af 19. juli 2002 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 297/2008 af 11. marts

2008 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IAS-forordningen) anvendelse, idet IAS-

forordningen kræver, at virksomheder, hvis værdipapirer omsættes på et reguleret marked i en med-

lemsstat, skal aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS).

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelserne om årsrapport og revision, som fremgår af

den gældende lov om finansiel virksomhed, er gennemskuelige bestemmelser, der virker efter hen-

sigten og sikrer en korrekt gennemførelse af regnskabsdirektivet. Erhvervsministeriet vurderer derfor,

at bestemmelserne skal videreføres uændret for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirk-

somheder i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Dog vurderer Er-

hvervsministeriet, at det er hensigtsmæssigt at foretage mindre ændringer i fordelingen af reglerne

mellem lov og bekendtgørelse samt sproglige ændringer med henblik på en tilpasning til tilsvarende

bestemmelser i årsregnskabsloven.

3.16.3. Lovforslagets indhold

Reglerne i kapitel 13 i den gældende lov om finansiel virksomhed om årsrapport og revision foreslås

videreført for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder i lovforslagets kapitel 16,

bortset fra lovens §§ 189, 191 og 192, som samtidig med lovens ikrafttræden indsættes i bekendtgø-

relse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Derudover foreslås

visse sproglige ændringer uden materiel betydning med henblik på en tilpasning til tilsvarende be-

stemmelser i årsregnskabsloven

De foreslåede ændringer i fordelingen af reglerne mellem lov og bekendtgørelse indebærer, at de mest

regnskabstekniske bestemmelser vil blive overført til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kre-

ditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., hvor de detaljerede regler om udarbejdelse af årsrappor-

ten i forvejen findes. Bestemmelserne, der foreslås overført til bekendtgørelsen, vedrører den gæl-

dende lov om finansiel virksomhed § 189 om måling til dagsværdi, § 191 om at regnskabsåret skal

følge kalenderåret samt § 192 om at indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal

foretages i danske kroner eller euro. Desuden foreslås ændringer til den gældende § 188 i lov om

finansiel virksomhed om de grundlæggende forudsætninger for årsrapporten med det formål at sikre,

at bestemmelsen kommer i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i årsregnskabsloven.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

I lovforslagets § 141 og §§ 144-145 foreslås det at videreføre de gældende regler om fondsmægler-

selskabers udarbejdelse, aflæggelse og underskrift af årsrapporten. Det fremgår bl.a. af reglerne, hvad

årsrapporten skal indeholde, og at det er bestyrelsen og direktionen, som underskriver og aflægger

årsrapporten. Samtidig foreslås det dog at tilpasse formuleringerne i den foreslåede § 145, stk. 1 og

2, til den tilsvarende bestemmelse i § 2, stk. 1-3, i årsregnskabsloven. De gældende regler om anven-

delse af regnskabsregler foreslås videreført i lovforslagets §§ 142-143, som svarer til § 137 i årsregn-

skabsloven.

Det foreslås i lovforslagets §§ 146-149 at videreføre de gældende regler om de overordnede krav og

retningslinjer i forhold til indhold og opstilling af årsrapporten. Heraf fremgår det bl.a., at årsregn-

skabet skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resul-

tat, samt at årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante

for regnskabsbrugerne. Herudover fremgår det, at regnskabsåret skal følge kalenderåret, at aktiver og

forpligtelser som udgangspunkt skal måles til dagsværdi, at monetære enheder skal anføres i danske

kroner eller euro, og at årsrapporten skal revideres af virksomhedens eksterne revisor. Den foreslåede

§ 148, stk. 1, nr. 5, er dog ændret i overensstemmelse mellem de grundlæggende forudsætninger i

årsregnskabsloven § 13. Ændringen

indfører begrebet ”forsigtighed”, som også er indført i årsregn-

skabsloven.

I lovforslagets §§ 151-152 foreslås at videreføre de gældende regler om indsendelse af årsrapporten

til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, der ikke kommer til at indgå i bekendtgørelsen om finansielle

rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Det er bl.a. bestemmelserne om, at Finanstil-

synet kan fastsætte nærmere regler for årsrapporten, samt krav til regelmæssige regnskabsindberet-

ninger til Finanstilsynet.

§ 153 i lovforslaget indeholder Finanstilsynets beføjelser til at fastsætte nærmere regler om årsrap-

porten, ligesom der i §§ 154-155 er regler om Finanstilsynets beføjelser med henblik på at sikre, at

fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders årsrapporter er i overensstemmelse

med reglerne.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

I lovforslagets § 155 foreslås, at Finanstilsynet kan kræve, at fondsmæglerselskaber og fondsmæg-

lerholdingvirksomheder skal foretage regelmæssige indberetninger af regnskabsdata på skemaer, der

er udformet af Finanstilsynet.

Det foreslås i § 156 i lovforslaget at videreføre de gældende regler om kravene til de revisorer, som

skal revidere årsrapporten. Det fremgår bl.a., at mindst en revisor i et fondsmæglerselskab og i en

fondsmæglerholdingvirksomhed skal være statsautoriseret.

I lovforslagets § 157 foreslås det at videreføre de gældende regler, der fastsætter krav om, at ekstern

og intern revision straks skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende

betydning for fondsmæglerselskabers fortsatte drift.

Der henvises til lovforslagets §§ 141-157 samt bemærkningerne hertil.

3.17. Sammenlægning og ophør

3.17.1. Gældende ret

Kapitel 14 i den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder regler om sammenlægning af

finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber, og finder således anvendelse, hvis en fi-

nansiel virksomhed skal sammenlægges med en anden finansiel virksomhed, der er nationalt fastsatte

med det formål at sikre, at ingen kunder stilles ringere som følge af sammenlægningen.

Kapitel 15 i den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder regler om ophør af finansiel virk-

somhed, herunder fondsmæglervirksomhed. Kapitlet finder anvendelse, når Finanstilsynet inddrager

en finansiel virksomheds, herunder et fondsmæglerselskabs, tilladelse eller virksomheden træder i

likvidation eller tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling. Reglerne udspringer af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-

strumenter (herefter MiFID II) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj

2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (her-

efter BRRD).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Reglerne i kapitel 14 og 15 i den gældende lov om finansiel virksomhed suppleres i et vist omfang af

de almindelige selskabsretlige regler.

§ 204 i den gældende lov om finansiel virksomhed fastsætter, at en finansiel virksomhed ikke uden

erhvervsministerens tilladelse må sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt

forretningsdel af en anden finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder, hvis den fortsættende virksom-

hed er en udenlandsk virksomhed. Det er fastsat, at tilladelse bl.a. kan nægtes, hvis sammenlægningen

strider mod væsentlige samfundshensyn. Det er Finanstilsynet, der i medfør af delegation fra er-

hvervsministeren tager stilling til ansøgninger om sammenlægning.

Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse til at drive virksomhed som finansiel virksom-

hed, hvis virksomheden anmoder herom i henhold til § 223 i den gældende lov om finansiel virksom-

hed.

Endvidere kan Finanstilsynet i medfør af § 224 i den gældende lov om finansiel virksomhed inddrage

tilladelsen, hvis den finansielle virksomhed gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af

loven eller en række nærmere angivne love og EU-retsakter, hvis virksomheden ikke opfylder kra-

vene til at få en tilladelse, hvis virksomheden ikke påbegyndes senest 12 måneder efter, at tilladelse

til finansiel virksomhed er meddelt, eller hvis der ikke udøves finansiel virksomhed i en periode på

over 6 måneder.

I henhold til § 224 a i den gældende lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet træffe afgørelse

om, at visse finansielle virksomheder anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis nogle

nærmere angivne kriterier er opfyldt.

Det er i § 225 i den gældende lov om finansiel virksomhed fastsat, at Finanstilsynet skal inddrage

finansielle virksomheders tilladelse, hvis virksomheden ikke opfylder kapitalgrundlagskravet eller,

hvis relevant, det individuelle solvensbehov, og virksomheden ikke har tilvejebragt den foreskrevne

kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, samt undtagelse hertil for pengeinstitutter og real-

kreditinstitutter, men ikke fondsmæglerselskaber.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

§§ 226-228 i den gældende lov om finansiel virksomhed fastsætter regler for afvikling af finansielle

virksomheder. Bl.a. er det fastsat, at inddrager Finanstilsynet en tilladelse, skal virksomheden afvik-

les, og anden virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet. Afvikling sker ved likvi-

dation, konkurs eller ved sammenlægning. Finanstilsynet kan dog godkende, at afviklingen sker på

anden måde. Finanstilsynet kan fastsætte frist for vedtagelse af beslutning om likvidation og beslutte,

at virksomheden skal træde i likvidation, hvis fristen overskrides.

Der er i §§ 231-237 i den gældende lov om finansiel virksomhed fastsat særlige regler om likvidation

og konkurs. Reglerne supplerer de regler om likvidation, der følger af selskabsloven, ligesom reglerne

om konkurs supplerer de regler, der følger af konkursloven. Det følger bl.a. af de særlige regler i §

231, at erhvervsministeren kan udnævne en eller flere likvidatorer til at forestå likvidationen af en

finansiel virksomhed. Af § 232 følger det, at Finanstilsynet kan vælge at suspendere en finansiel

virksomheds vedtægter under likvidationen. Videre følger det af § 233, at en begæring om konkurs

af en finansiel virksomhed, der er under likvidation, kun kan indgives af likvidatorerne eller Finans-

tilsynet.

Det er i § 234 i den gældende lov om finansiel virksomhed fastsat, at Finanstilsynet kan indgive

konkursbegæring, når en finansiel virksomhed bliver insolvent, og at en sådan beslutning ikke kan

påklages, samt regler for beskikkelse af kuratorer. Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i kredi-

torudvalg og i skiftesamlinger, jf. § 235.

§§ 238 og 240 i den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder særlige regler om rekonstruk-

tionsbehandling og supplerer de regler om rekonstruktionsbehandling, der følger af konkursloven.

Erhvervsministeren er i medfør af § 242 i den gældende lov om finansiel virksomhed bemyndiget til

at fastsætte nærmere regler med henblik på opfyldelse af EU-retlige regler om sanering og likvidation

af blandt andre fondsmæglerselskaber.

3.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II) og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

og investeringsselskaber (herefter BRRD), der bl.a. regulerer henholdsvis inddragelse af tilladelse

som fondsmæglerselskab og nødlidende fondsmæglerselskaber.

Betingelserne for meddelelse af tilladelse og inddragelse af tilladelse som fondsmæglerselskab er

fastsat i MiFID II, afsnit II. Betingelserne for meddelelse har til hensigt at sikre investorbeskyttelsen

gennem bl.a. startkapitalkrav, krav til fondsmæglerselskabers ledelse og kvalificerede ejere, krav til

fondsmæglerselskabers indretning og drift samt investorbeskyttende krav og krav til god skik såvel

som krav om løbende tilsyn fra kompetente tilsynsmyndigheder. Konstaterer de kompetente tilsyns-

myndighederne bl.a., at betingelserne for meddelelse af tilladelse ikke længere er opfyldte, kan til-

synsmyndighederne inddrage en tidligere meddelt tilladelse.

Reglerne i MiFID II om inddragelse af tilladelse som fondsmæglerselskab suppleres af BRRD, der

bl.a. indeholder regler til brug for vurdering af, om et fondsmæglerselskab er nødlidende eller for-

venteligt nødlidende. Vurderingen er relevant i tilfælde af inddragelse af en tilladelse som fondsmæg-

lerselskab i forbindelse med en afvikling eller restrukturering i henhold til lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder.

Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019

om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD) er der vedtaget en ændring til BRRD, hvorefter

BRRD finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller

begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i MiFID II nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som

omfatter handel for egen regning samt afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering

af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse. Ændringen indebærer, at kravene til

genopretnings- og koncerngenopretningsplaner finder anvendelse på en anden gruppe af fondsmæg-

lerselskabers.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at de gældende regler om sammenlægning, der involverer

fondsmæglerselskaber, bidrager til at sikre, at kunders forhold ikke forringes ved, at den overtagne

virksomhed ikke kan overholde sine forpligtelser. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at reglerne

skal videreføres uændret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Tilsvarende er det Erhvervsministeriets opfattelse, at de gældende regler om fondsmæglerselskabers

ophør, herunder Finanstilsynets inddragelse af en tilladelse som fondsmæglerselskab, bidrager til at

beskytte kunder og markeder samt bevare tilliden til fondsmæglerselskaber og den finansielle sektor

generelt. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at reglerne skal videreføres uændret i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med de ændrede henvisninger, der følger af

IFD og BRRD.

3.17.3. Lovforslagets indhold

Reglerne i kapitel 15 og 16 i den gældende lov om finansiel virksomhed, der omhandler sammenlæg-

ning og ophør, foreslås videreført uændret for fondsmæglerselskaber i lovforslagets kapitel 17 med

konsekvensændringer som følge af implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD). Bortset

fra konsekvensændringer som følge af IFD indebærer videreførelsen alene redaktionelle og sproglige

ændringer uden materiel betydning.

Det foreslås i lovforslagets § 158 at videreføre regler om sammenlægning af fondsmæglerselskaber

eller sammenlægning af et fondsmæglerselskab med en finansiel virksomhed i henhold til lov om

finansiel virksomhed, herunder at tilladelse bl.a. kan nægtes, hvis sammenlægningen strider mod væ-

sentlige samfundshensyn.

I lovforslagets § 159 foreslås det at videreføre, at Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs

tilladelse, hvis fondsmæglerselskabet anmoder herom.

Med lovforslagets § 160 foreslås det at videreføre, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis

fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af loven en række nærmere

angivne love og EU-retsakter, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravene til at få en tilladelse,

hvis fondsmæglerselskab ikke påbegynder sin virksomhed senest 12 måneder efter, at tilladelse er

meddelt, eller hvis der ikke udøves virksomhed i en periode på over 6 måneder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Det foreslås i lovforslagets § 161 at videreføre, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at fonds-

mæglerselskaber, der er omfattet af reglerne for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-

vesteringsselskaber, dvs. de mest risikofyldte fondsmæglerselskaber, kan anses for nødlidende eller

forventeligt nødlidende, hvis nogle nærmere angivne kriterier er opfyldt.

I lovforslagets § 162 foreslås det at videreføre, at Finanstilsynet skal inddrage fondsmæglerselskabets

tilladelse, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder kapitalgrundlagskravet eller, hvis relevant, det

individuelle solvensbehov, og fondsmæglerselskabet ikke har tilvejebragt den foreskrevne kapital in-

den for en af Finanstilsynet fastsat frist.

Med lovforslagets §§ 163 og 164 foreslås det at videreføre reglerne for afvikling af fondsmæglersel-

skaber, herunder bl.a. at afvikling sker ved likvidation, konkurs, sammenlægning eller på anden måde,

der er godkendt af Finanstilsynet, og at beslutning om likvidation uden unødigt ophold skal meddeles

til Finanstilsynet.

Det foreslås i lovforslagets §§ 165-169 at videreføre de særlige regler om likvidation og konkurs, der

supplerer de regler om likvidation, der følger af henholdsvis selskabsloven og konkursloven. Det

følger bl.a. af lovforslagets § 165, at erhvervsministeren kan udnævne en eller flere likvidatorer til at

forestå likvidationen af en finansiel virksomhed, og at mindst én af likvidatorerne skal være jurist. I

lovforslagets § 166 foreslås det, at Finanstilsynet kan vælge at suspendere en finansiel virksomheds

vedtægter under likvidationen, og at regnskaber, der udarbejdes i forbindelse med likvidation, skal

indsendes til Finanstilsynet. Videre foreslås det i lovforslagets § 167, at en begæring om konkurs af

et fondsmæglerselskab, der er under likvidation, kun kan indgives af likvidatorerne eller Finanstilsy-

net

I lovforslagets § 168 foreslås det at videreføre, at Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, når et

fondsmæglerselskab bliver insolvent, og at en sådan beslutning ikke kan påklages, ligesom reglerne

for beskikkelse af kuratorer foreslås videreført. Finanstilsynets ret til at deltage i møder i kreditorud-

valg og i skiftesamlinger samt Finanstilsynets ret til at udtale sig om udkast til endeligt regnskab og

slutudlodning i konkursboet foreslås videreført i lovforslagets § 169.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Med lovforslagets §§ 170 og 171 foreslås de særlige regler om rekonstruktionsbehandling, der sup-

plerer de regler om rekonstruktionsbehandling, der følger af konkursloven, videreført. Det foreslås

bl.a. viderefør, at Finanstilsynet kan indgive begæring om rekonstruktionsbehandling af et fonds-

mæglerselskab, når hensynet til investorernes interesser tilsiger det.

Det foreslås i § 172 at videreføre erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler

med henblik på opfyldelse af EU-retlige regler om sanering og likvidation af fondsmæglerselskaber.

Der henvises til lovforslagets §§ 158-172 samt bemærkningerne hertil.

3.18. Tidlig indgriben

3.18.1. Gældende ret

Kapitel 15 a i den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder regler om Finanstilsynets befø-

jelser til at gribe ind over for visse finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber I, der

er eller inden for en nær fremtid forventes at få vanskeligt ved at overholde krav, som virksomheden

er underlagt i henhold til den finansielle lovgivning, herunder krav til virksomhedens tilladelse samt

krav til solvens og likviditet. Reglerne udspringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-

vesteringsselskaber (herefter BRRD).

Et fondsmæglerselskab I omfatter i henhold til § 5, stk. 1, nr. 35, i den gældende lov om finansiel

virksomhed fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -

aktiviteter som fastsat i lovens bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-10, eller som opbevarer kunders midler

eller værdipapirer.

Vurderer Finanstilsynet, at virksomhedens finansielle situation er i hastig forværring, kan Finanstil-

synet i henhold til de gældende regler om tidlig indgriben i § 243 a i den gældende lov om finansiel

virksomhed eksempelvis påbyde virksomheden at iværksætte eller opdatere sin genopretningsplan

eller at ændre sin forretningsstrategi. Finanstilsynet har også mulighed for at anvende de mere ind-

gribende beføjelser og eksempelvis indsætte en midlertidig administrator for virksomheden, jf. § 243

c i den gældende lov om finansiel virksomhed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

De gældende regler om Finanstilsynets beføjelser til tidlig indgriben suppleres af reglerne i §§ 344 b

og 350 i den gældende lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet i tilfælde af risiko for,

at virksomheden ikke lever op til visse krav i den finansielle lovgivning, herunder krav til kapital og

likviditet, kan påbyde virksomheden at foretage de nødvendige tiltag og i sidste instans inddrage

virksomhedens tilladelse. Det kan være risiko for, at virksomheden på kortere eller længere sigt ikke

opfylder kravene til kapital og likviditet eller risiko for, at virksomheden vil miste sin tilladelse til at

drive virksomhed.

Hensigten med de gældende regler om tidlig indgriben er, at Finanstilsynet skal reagere tidligt, da

hurtig indgriben øger sandsynligheden for at få løst eventuelle problemer på sigt. Det er op til Finans-

tilsynet at vurdere, hvilke bestemmelser og beføjelser der skal finde anvendelse i en konkret situation.

Finanstilsynet skal anvende beføjelserne ud fra et proportionalitetsprincip, og såfremt et mindre ind-

gribende tiltag vurderes at være tilstrækkelig, skal dette tiltag anvendes.

3.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj

2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (her-

efter BRRD), der bl.a. fastlægger regler for tidlig indgriben.

Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019

om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD) er der vedtaget en ændring til BRRD, hvorefter

BRRD finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, der har tilladelse i henhold til Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (heref-

ter MiFID II) til at yde eller udføre en eller begge af de i direktivets bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,

nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som omfatter handel for egen regning samt afsætningsga-

ranti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast

forpligtelse. Ændringen indebærer, at reglerne for tidlig indgriben finder anvendelse på en anden

gruppe af fondsmæglerselskaber.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at reglerne om tidlig indgriben, som i dag fremgår af den gæl-

dende lov om finansiel virksomhed, giver Finanstilsynet mulighed for at reagere tidligt og dermed

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

imødegå eventuelle problemer på sigt. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at reglerne skal viderefø-

res uændret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter for den gruppe af

fondsmæglerselskaber, som BRRD finder anvendelse på efter ændringen af anvendelsesområdet for

BRRD for så vidt angår fondsmæglerselskaber vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af IFD. Herved

opnås der samtidig en korrekt gennemførelse af BRRD.

3.18.3. Lovforslagets indhold

Reglerne i kapitel 15 a i den gældende lov om finansiel virksomhed om tidlig indgriben foreslås

videreført for fondsmæglerselskaber i lovforslagets kapitel 18. Det foreslås i overensstemmelse med

anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et

regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter BRRD),

at reglerne videreføres for de fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til handel for egen regning

samt afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på

grundlag af en fast forpligtelse. Videreførelsen indebærer redaktionelle og sproglige tilpasninger af

de gældende regler uden materiel betydning bortset fra ændringen vedrørende den omfattede gruppe

af fondsmæglerselskaber.

Det foreslås i lovforslagets § 173 at videreføre de gældende regler om Finanstilsynets beføjelse til at

påbyde fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i lovforsla-

gets bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og aktiviteter, at foretage en af flere

nævnte tiltag inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis en betydelig eller hastig forværring af

fondsmæglerselskabets finansielle situation i nær fremtid vil overtræde den foreslåede lov eller regler

udstedt i medfør heraf samt krav til bl.a. fondsmæglerselskabets tilladelse samt kapital og likviditet

som fastsat i EU-direktiver gældende for fondsmæglerselskaber. Tiltagene, der foreslås videreført,

går fra at iværksætte eller opdatere fondsmæglerselskabets genopretningsplan og til at kontakte po-

tentielle købere med henblik på at forberede en afvikling af selskabet.

I lovforslagets § 174 foreslås det endvidere at videreføre de gældende regler om Finanstilsynets be-

føjelse til at påbyde et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen for et fondsmæglersel-

skab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i lovforslagets bilag 1, afsnit A, nr.

3 og 6, nævnte investeringsservice og aktiviteter, at nedlægge hvervet, hvis fondsmæglerselskabets

finansielle situation forværres betydeligt, eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

den finansielle lovgivning. Det foreslås at videreføre, at Finanstilsynet kan anvende beføjelsen, hvis

påbud givet i medfør af lovforslagets § 173 ikke vurderes tilstrækkelige til at genoprette fondsmæg-

lerselskabets finansielle situation. Endvidere foreslås det at videreføre, at udpegelse af en ny direk-

tion, bestyrelse eller medlemmer heraf, skal ske i overensstemmelse med relevant lovgivning.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 175 at videreføre de gældende regler om Finanstilsynets befø-

jelse til for fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i lov-

forslagets bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og aktiviteter, at indsætte en eller

flere midlertidige administratorer, hvis fondsmæglerselskabets finansielle situation forværres betyde-

ligt, eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning og det

vurderes, at et påbud efter lovforslagets § 174 ikke er tilstrækkeligt til at genoprette fondsmæglersel-

skabets finansielle situation. Det foreslås desuden at videreføre, at en midlertidig administrator kan

bistå eller træde i bestyrelsens sted og kan udpeges for op til et år ad gangen. Endvidere foreslås det

at videreføre, at lovforslagets bestemmelser om fondsmæglerselskabers bestyrelse med de fornødne

tilpasninger finder anvendelse på en midlertidig administrator, der træder i bestyrelsens sted. Det

foreslås endeligt i lovforslagets § 176 videreføre, at det er Finanstilsynet, der fastsætter rammerne for

den midlertidige administrators rammer.

Det foreslås i lovforslagets § 177 at videreføre, at påbud meddelt i henhold til §§ 173-175 ikke i sig

ikke i sig selv er en fyldestgørelsesgrund eller insolvensbehandling som defineret i § 5, stk. 1, nr. 6,

i lov om kapitalmarkeder, såfremt fondsmæglerselskabet fortsat opfylder kontraktens væsentlige ma-

terielle forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillelse m.v.

Der henvises til lovforslagets §§ 173-177 samt bemærkningerne hertil.

3.19. Krisehåndtering

3.19.1. Gældende ret

Kapitel 16 i den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder regler om krisehåndtering for

visse finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber, og visse finansielle holdingvirksom-

heder, herunder fondsmæglerholdingvirksomheder med mindst én dattervirksomhed, der er fonds-

mæglerselskab I. Reglerne udspringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber

(herefter BRRD).

Et fondsmæglerselskab I omfatter i henhold til § 5, stk. 1, nr. 35, i den gældende lov om finansiel

virksomhed fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -

aktiviteter som fastsat i lovens bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-10, eller som opbevarer kunders midler

eller værdipapirer.

Efter de gældende regler om krisehåndtering i § 245 a i den gældende lov om finansiel virksomhed

skal et fondsmæglerselskab I have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at det enkelte fonds-

mæglerselskab er forberedt og inden for 24 timer kan tilvejebringe nødvendige oversigter og oplys-

ninger om fondsmæglerselskabets udførte tjenesteydelser, finansielle kontrakter og transaktioner, om

kunders ejerforhold til registrerede finansielle instrumenter m.v., når Finanstilsynet har fastsat en frist

for fondsmæglerselskabet efter den gældende § 225, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed. Kravet

understøtter, at et fondsmæglerselskab I kan afvikles efter den gældende lov om finansiel stabilitet,

og er udtryk for en mere generel håndtering af nødlidende fondsmæglerselskaber I og dermed en form

for generel afviklingsplan, som et fondsmæglerselskab I kan vælge som et alternativ til konkurs.

Finanstilsynet skal efter § 245 b i den gældende lov om finansiel virksomhed modtage meddelelse

om visse oplysninger, som indgår i Finanstilsynets konsoliderede tilsyn med koncernen.

3.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj

2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (her-

efter BRRD), der bl.a. fastlægger regler for krisehåndtering.

Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019

om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD) er der vedtaget en ændring til BRRD, hvorefter

BRRD finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, der har tilladelse i henhold til Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (heref-

ter MiFID II) til at yde eller udføre en eller begge af de i direktivets bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som omfatter handel for egen regning samt afsætningsga-

ranti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast

forpligtelse. Ændringen indebærer, at kravene til krisehåndtering finder anvendelse på en anden

gruppe af fondsmæglerselskaber.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at reglerne om krisehåndtering, som i dag fremgår af den gæl-

dende lov om finansiel virksomhed, bidrager til at forberede en hensigtsmæssig afvikling af et fonds-

mæglerselskab. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at reglerne skal videreføres uændret i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter for den gruppe af fondsmæglerselskaber,

som BRRD finder anvendelse på efter ændringen af anvendelsesområdet for BRRD for så vidt angår

fondsmæglerselskaber vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af IFD. Herved opnås der samtidig en

korrekt gennemførelse af BRRD.

3.19.3. Lovforslagets indhold

Reglerne i kapitel 16 i den gældende lov om finansiel virksomhed om krisehåndtering foreslås vide-

reført for fondsmæglerselskaber i forslagets kapitel 19. Det foreslås i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og

afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter BRRD), at reglerne videreføres for de

fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til handel for egen regning samt afsætningsgaranti for finan-

sielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse. Vi-

dereførelsen indebærer redaktionelle og sproglige tilpasninger af de gældende regler uden materiel

betydning bortset fra ændringen vedrørende den omfattede gruppe af fondsmæglerselskaber.

I lovforslagets § 178 foreslås det at videreføre de gældende regler om, at fondsmæglerselskaber, der

har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i lovforslagets bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,

nævnte investeringsservice og aktiviteter, samt finansielle holdingvirksomheder med mindst én dat-

tervirksomhed, der er et sådant fondsmæglerselskab, har effektive systemer og forretningsgange til

inden for 24 timer at tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger til brug for vurdering af,

om fondsmæglerselskabet eller koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende, eller om be-

tingelserne for nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter er opfyldt. Endvidere foreslås det

at videreføre de gældende regler om, at Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskaberne at udar-

bejde et register over indgåede finansielle kontrakter samt de gældende regler om, at Finanstilsynet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

efter høring af Finansiel Stabilitet kan fastsætte nærmere regler om krav til bl.a. oversigter og oplys-

ninger, der skal kunne tilvejebringes.

Det foreslås i lovforslagets § 179 at videreføre de gældende regler om, at fondsmæglerselskaber, , der

har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i lovforslagets bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,

nævnte investeringsservice og -aktiviteter, samt fondsmæglerholdingvirksomheder med mindst én

dattervirksomhed, der er et sådant fondsmæglerselskab, skal give Finanstilsynets meddelelse om

visse oplysninger om dattervirksomheder, som indgår i Finanstilsynets konsoliderede tilsyn med kon-

cernen.

Der henvises til lovforslagets §§ 178-179 samt bemærkningerne hertil.

3.20. Afviklingsplanlægning

3.20.1. Gældende ret

Kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om afviklingsplanlægning. Reglerne om

afvikling omfatter en række finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber I og finan-

sielle holdingvirksomheder med mindst én dattervirksomhed, der er fondsmæglerselskab I. Reglerne

gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et re-

gelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter BRRD)

som er ændret ved dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019

om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabs-

absorberings- og rekapitaliseringskapacitet (herefter BRRD II).

Et fondsmæglerselskab I er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre investe-

ringsservice og -aktiviteter som fastsat i lovens bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-10, eller som opbevarer

kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed.

Hensigten med reglerne om afviklingsplanlægning er at sikre, at der på forhånd er taget stilling til,

hvordan problemer i visse finansielle virksomheder skal håndteres, hvis virksomheden bliver nødli-

dende eller forventeligt nødlidende og skal krisehåndteres.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Det følger af §§ 259-261 og § 271 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal udarbejde,

vedtage og vedligeholde en afviklingsplan eller koncernafviklingsplan for visse finansielle virksom-

heder. Afviklingsplanen og koncernafviklingsplanen vedtages efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Afviklingsplanen skal bl.a. indeholde de afviklingstiltag, som afviklingsmyndigheden forventer at

foretage (afviklingsstrategien), hvis virksomheden opfylder betingelserne for afvikling.

Det følger af §§ 262-265 c i lov om finansiel virksomhed, at i forbindelse med udarbejdelsen og

vedligeholdelsen af afviklingsplanerne, skal Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurdere, hvorvidt

der er væsentlige hindringer for afviklingen af virksomheden eller koncernen. Eventuelle hindringer

skal fjernes, så Finansiel Stabilitet vil kunne restrukturere eller afvikle virksomheden eller koncernen

i tilfælde af, at den bliver nødlidende. Finanstilsynet har derfor beføjelse til at afhjælpe eller fjerne

disse afviklingshindringer ved at udstede et eller flere påbud i medfør af §§ 264 og 264 a i lov om

finansiel virksomhed.

§§ 266-267 h, 269, 269 b-269 d og 271 i lov om finansiel virksomhed omhandler krav om nedskriv-

ningsegnede passiver. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskriv-

ningsegnede passiver (det såkaldte NEP-krav) for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Fi-

nanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte krav om, at en andel af kravet om ned-

skrivningsegnede passiver skal opfyldes med forpligtelser, der er efterstillet simple krav, dvs. stille

krav om subordination af forpligtelser til opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver. Kra-

vet kan fastsættes op til en maksimumsgrænse.

3.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget viderefører de gældende regler om afviklingsplanlægning som er en gennemførelse af

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for gen-

opretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter BRRD) som er ændret

ved dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af

direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings-

og rekapitaliseringskapacitet (herefter BRRD II), der bl.a. fastlægger regler for afviklingsplanlæg-

ning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019

om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD) er der vedtaget en ændring til BRRD, hvorefter

BRRD finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, der har tilladelse i henhold til Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (heref-

ter MiFID II) til at yde eller udføre en eller begge af de i direktivets bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,

nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som omfatter handel for egen regning samt afsætningsga-

ranti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast

forpligtelse. Ændringen indebærer, at reglerne for afviklingsplanlægning finder anvendelse på en af-

grænset gruppe af fondsmæglerselskaber.

Reglerne om afviklingsplanlægning er med til at styrke den finansielle stabilitet og tilliden til det

finansielle system. Reglerne er med til at sikre, at afviklingsmyndigheden kan gribe tilstrækkeligt

effektivt ind over for et nødlidende eller forventeligt nødlidende fondsmæglerselskab I for derigen-

nem at sikre kontinuiteten i virksomhedens kritiske finansielle og økonomiske funktioner og mini-

mere konsekvenserne af virksomhedens sammenbrud for økonomien og det finansielle system. Det

samtidig med, at der i videst muligt omfang ikke indgår statslige midler ved håndteringen af den

nødlidende eller forventeligt nødlidende virksomhed.

Afviklingsmyndighedens beføjelser er i Danmark delt mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

Finanstilsynet har beføjelserne, så længe en virksomhed er i going concern. Det vil sige, at Finanstil-

synet er kompetent afviklingsmyndighed, indtil virksomheden er nødlidende eller potentielt forven-

teligt nødlidende og skal krisehåndteres. Selve krisehåndteringen, herunder restrukturering eller af-

vikling af virksomheden, vil ske i regi af Finansiel Stabilitet i medfør af lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder, og det er således Finansiel Stabilitet der i denne fase er

den kompetente afviklingsmyndighed.

Formålet med reglerne om afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner er at sikre, at der på forhånd

er taget stilling til, hvordan problemer skal håndteres, hvis en virksomhed bliver nødlidende eller

forventeligt nødlidende og skal krisehåndteres. Afviklingsplanerne vil også sikre, at der er bedre tid

til at forberede en eventuel afvikling af virksomheden, hvis det skulle blive aktuelt. Det er endvidere

vigtigt at eventuelle hindringer for afvikling identificeres og fjernes, så Finansiel Stabilitet vil kunne

afvikle eller restrukturere virksomheden, hvis den bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at reglerne om afviklingsplanlægning, som i dag fremgår af

den gældende lov om finansiel virksomhed, bidrager til at forberede en hensigtsmæssig afvikling af

et fondsmæglerselskab. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at reglerne skal videreføres uændret i

lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter for den gruppe af fondsmægler-

selskaber, som BRRD finder anvendelse på efter ændringen af anvendelsesområdet for BRRD for så

vidt angår fondsmæglerselskaber vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af IFD. Herved opnås der

samtidig en korrekt gennemførelse af BRRD.

3.20.3. Lovforslagets indhold

Reglerne i kapitel 17 i den gældende lov om finansiel virksomhed om afviklingsplanlægning foreslås

videreført for fondsmæglerselskaber i lovforslagets kapitel 20. Det foreslås i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning

og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter BRRD), at reglerne videreføres for

de fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til handel for egen regning samt afsætningsgaranti for

finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.

Videreførelsen indebærer redaktionelle og sproglige tilpasninger af de gældende regler uden materiel

betydning bortset fra ændringen vedrørende den omfattede gruppe af fondsmæglerselskaber.

Det foreslås at videreføre reglerne om afviklingsplaner i lovforslagets §§ 180-184. Finanstilsynet kan

påbyde et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at handel for egen regning samt afsætningsgaranti

for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forplig-

telse, eller en modervirksomhed at bistå med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af fondsmæglersel-

skabets eller koncernens afviklingsplan, jf. §§ 180 og 182, herunder påbyde fondsmæglerselskabet

eller modervirksomheden at indsende alle relevante oplysninger, jf. lovforslagets § 184.

Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets vurdering af hindringer for afvikling af henholdsvis et fonds-

mæglerselskab eller en koncern er foreslået videreført i lovforslagets §§ 186-187. Beføjelserne til at

fjerne disse hindringer foreslås videreført i lovforslagets §§ 188-193.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

I lovforslagets §§ 194-208 foreslås videreført krav om nedskrivningsegnede passiver, herunder for

afviklingsenheder. Endvidere videreføres procedurerne for fastsættelse af kravet om nedskrivning-

segnede passiver, når der er oprettet et afviklingskollegium. Der er fastsat tilsyn med overholdelse

af kravet om nedskrivningsegnede passiver i lovforslagets § 205, ligesom indberetning til Finanstil-

synet skal ske efter lovforslagets § 206.

I lovforslagets § 209 er det foreslået, at Finanstilsynet opretter afviklingskollegier for at gennemføre

opgaver for en koncern, som er nævnt i lovforlagets§§ 182, 184, 187, 190, 191, 194, 202, hvor den

øverste modervirksomhed er i Danmark.

Der henvises til lovforslagets §§ 180-209 samt bemærkningerne hertil.

3.21. Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter

3.21.1. Gældende ret

Kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om nedskrivning eller konvertering af

relevante kapitalinstrumenter. Reglerne omfatter en række finansielle virksomheder, herunder fonds-

mæglerselskaber I og finansielle holdingvirksomheder med mindst én dattervirksomhed, der er fonds-

mæglerselskab I. Reglerne gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU

af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-

skaber (herefter BRRD) som er ændret ved dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og

investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (herefter BRRD II).

Et fondsmæglerselskab I omfatter i henhold til § 5, stk. 1, nr. 35, i den gældende lov om finansiel

virksomhed fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -

aktiviteter som fastsat i lovens bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-10, eller som opbevarer kunders midler

eller værdipapirer.

Det følger af §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal nedskrive eller

konvertere visse nedskrivningsegnede forpligtelser i en virksomhed, hvis Finanstilsynet vurderer, at

virksomheden ikke vil være levedygtig, medmindre beføjelsen anvendes.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Endvidere er der i §§ 274-276 i lov om finansiel virksomhed regler om, at virksomheder skal sikre,

at kontrakter, som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder bestemmelser, hvorefter

modparten anerkender Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at nedskrive og konver-

tere, samt at kontrakten kan gøres til genstand for Finansiel Stabilitets beføjelse til at suspendere eller

begrænse rettigheder og forpligtelser.

3.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget viderefører de gældende regler om nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter

og nedskrivningsegnde forpligtelser som er en gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-

tutter og investeringsselskaber (herefter BRRD) som er ændret ved dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår

kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (herefter

BRRD II).

Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019

om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD) er der vedtaget en ændring til BRRD, hvorefter

BRRD og dermed også BRRD II finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, der har tilladelse i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter (herefter MiFID II) til at yde eller udføre en eller begge af de i direktivets

bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som omfatter handel for egen

regning samt afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter

på grundlag af en fast forpligtelse. Ændringen indebærer, at reglerne for nedskrivningsegnede passi-

ver finder anvendelse på en anden gruppe af fondsmæglerselskaber.

Kravet til nedskrivningsegnede passiver har til formål at sikre, at en virksomhed har tilstrækkelige

passiver til tabsabsorbering og rekapitalisering, hvis virksomheden bliver nødlidende eller forvente-

ligt nødlidende og skal afvikles eller restruktureres. Formålet med et krav om subordination er at

skabe en højere grad af gennemsigtighed for kreditorerne og understøtte en troværdig og gennemfør-

lig afvikling. Hvis der skulle opstå en afviklingssituation, hvor der er behov for passiver, der kan

nedskrives og konverteres, vil de subordinerede instrumenter absorbere tab først. Det understøtter en

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

troværdig og gennemførlig afvikling og reducerer risikoen for manglende overholdelse af no-credi-

tor-worse-off-princippet, dvs. princippet om at ingen kreditorer eller aktionærer må stilles økonomisk

værre i afvikling, end hvis der var tale om en konkurssituation. Den øgede transparens i forhold til

kreditorernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling bør også lede til en passende prissætning af den

subordinerede gæld.

Finanstilsynets pligt til at nedskrive eller konvertere visse nedskrivningsegnede forpligtelser i en virk-

somhed, hvis Finanstilsynet vurderer, at virksomheden ikke vil være levedygtigt, medmindre befø-

jelsen anvendes, har til hensigt for så vidt muligt at undgå, at en virksomhed bliver nødlidende eller

forventeligt nødlidende og skal afvikles eller restruktureres.

Parter, der indgår kontrakter, der er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, vil ikke nødvendigvis

være opmærksomme på Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at nedskrive og konver-

tere samt Finansiel Stabilitets beføjelser til at suspendere eller begrænse en række rettigheder og for-

pligtelser. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der i sådanne kontrakter indgår en kontraktbestemmelse

om, at forpligtelser og rettigheder, som kontrakten omhandler, kan gøres til genstand for Finansiel

Stabilitets beføjelser m.v.

Reglerne om nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter bør videreføres for

fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, som

omfatter handel for egen regning samt afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering

af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse, i lov om fondsmæglerselskaber og in-

vesteringsservice og -aktiviteter.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at reglerne om nedskrivningsegnede passiver, som i dag frem-

går af lov om finansiel virksomhed, bidrager til at forberede en hensigtsmæssig afvikling af et fonds-

mæglerselskab. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at reglerne skal videreføres uændret i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter for den gruppe af fondsmæglerselskaber,

som BRRD finder anvendelse på efter ændringen af anvendelsesområdet for BRRD for så vidt angår

fondsmæglerselskaber vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af IFD.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3.21.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at reglerne om afviklingsplanlægning videreføres for fondsmæglerselskaber, der har til-

ladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, som omfatter handel for egen regning

samt afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på

grundlag af en fast forpligtelse.

Finanstilsynet nedskrivning- og konverteringsbeføjelser foreslås videreført i lovforslagets §§ 210-

211.

I lovforslagets §§ 212-213 foreslås at videreføre, at der for fondsmæglerselskaber, der har tilladelse

til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, som omfatter handel for egen regning samt

afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag

af en fast forpligtelse, i kontrakter, som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder be-

stemmelser, hvorefter modparten anerkender Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at

nedskrive og konvertere, samt at kontrakten kan gøres til genstand for Finansiel Stabilitets beføjelse

til at suspendere eller begrænse rettigheder og forpligtelser.

Der henvises til lovforslagets §§ 210-214 samt bemærkningerne hertil.

3.22. Tilsyn m.v.

3.22.1. Gældende ret

Kapitel 21 i den gældende lov om finansiel virksomhed regulerer Finanstilsynets tilsynsvirksomhed,

herunder tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden samt beføjelser og indgrebsmuligheder. Reglerne

udspringer dels af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter (herefter MiFID II) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD), der vedrører de

kompetente tilsynsmyndigheders tilsyn med fondsmæglerselskaber.

Det er i § 344 i den gældende lov om finansiel virksomhed fastlagt, at Finanstilsynet skal tilrettelægge

sin tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle

virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber, og de finansielle markeder. Finanstilsynet skal i sin

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forretnings-

model, og tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den

tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. Herunder skal Fi-

nanstilsynet overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande inden for

Den Europæiske Union eller lande, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finan-

sielle område (EU/EØS). Dette indebærer bl.a., at Finanstilsynet skal samarbejde med andre kompe-

tente tilsynsmyndigheder inden for EU/EØS, herunder overvåge filialer her i landet af EU/EØS-virk-

somheder samt bistå i tilsynet med filialerne.

Som led i sin tilsynsvirksomhed skal Finanstilsynet i medfør af § 346 i den gældende lov om finansiel

virksomhed undersøge de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, såsom fonds-

mæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, herunder ved gennemgang af løbende indbe-

retninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed. Det er fastlagt, at Finanstilsynet efter en

inspektion skal afholde et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direktion, ekstern revi-

sor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområ-

der i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen

og skal herefter fremsende væsentlige konklusioner i form af en skriftlig rapport til virksomhedens

bestyrelse og direktion samt eksterne revisor og eventuelle interne revisionschef.

Finanstilsynet har i sin tilsynsvirksomhed mulighed for i særlige tilfælde at anvende fremmed bistand,

jf. § 344 i den gældende lov om finansiel virksomhed, ligesom Finanstilsynet kan påbyde en finansiel

virksomhed, herunder et fondsmæglerselskab, at afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af

forhold af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for finans-

tilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse, jf. § 347 b i den gældende lov om finansiel virk-

somhed. Finanstilsynet kan desuden påbyde en finansiel virksomhed, herunder et fondsmæglersel-

skab, at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en periode på op til seks måneder

med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsent-

lige forhold, som giver anledning hertil, jf. § 347 c i den gældende lov om finansiel virksomhed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet kan desuden som led i sin tilsynsvirksomhed selvstændigt eller i samarbejde med andre

myndigheder foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på det finan-

sielle marked, samt offentliggøre resultaterne af disse, jf. § 352 i den gældende lov om finansiel virk-

somhed.

Det følger af § 344 d i den gældende lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal udføre op-

gaver i relation til afviklingsplanlægning hos visse fondsmæglerselskaber med en passende operatio-

nel uafhængighed.

For at sikre, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med de finansielle virksomheder, deres for-

retningsmodeller og risikoprofiler samt deres overholdelse af lov om finansiel virksomhed, regler

udstedt i medfør af loven samt EU-retsakter, er Finanstilsynet i medfør af § 347 i den gældende lov

om finansiel virksomhed bemyndiget til at indhente alle oplysninger hos finansielle virksomheder,

herunder fondsmæglerselskaber, og finansielle holdingvirksomheder, herunder fondsmæglerholding-

virksomheder, der er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Det er vigtigt, at virksomhe-

derne kan videregive oplysninger i sikker forvisning om, at disse ikke bliver videregivet. Finanstil-

synets ansatte er derfor underlagt skærpet tavshedspligt som fastsat i § 354 i den gældende lov om

finansiel virksomhed. Tavshedspligten finder dog ikke anvendelse i samme udstrækning i sager om

god skik. Finanstilsynet er endvidere bemyndiget til uden retskendelse at få adgang til de finansielle

virksomheders forretningssteder m.v., jf. § 347 i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet kan i medfør af § 347 e i den gældende lov om finansiel virksomhed stille yderligere

oplysningskrav til finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber.

De indgrebsmuligheder, Finanstilsynet er tillagt i sin tilsynsvirksomhed i den gældende lov om fi-

nansiel virksomhed, omfatter påbud og påtaler vedrørende overtrædelse af den finansielle lovgivning

og i form af risikooplysninger i tilfælde, hvor Finanstilsynet konstaterer en væsentlig forøget risiko

på et område eller uholdbare elementer i forretningsmodellen, og hvor Finanstilsynet vurderer, at

virksomheden bør ændre adfærd, men hvor der ikke er tale om overtrædelse af gældende lovgivning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet kan endvidere i visse tilfælde medfør af § 347 d i den gældende lov om finansiel virk-

somhed træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs medlemskab eller

deltagelse på en markedsplads.

Af øvrige indgrebsmuligheder tillagt Finanstilsynet i den gældende lov om finansiel virksomhed er

en række særlige indgrebsmuligheder, herunder i forhold til tidlig indgriben i tilfælde af væsentlig

forringelse af den finansielle virksomheds økonomiske forhold, som udgør en risiko for holdbarheden

af virksomhedens forretningsmodel m.v., jf. bl.a. lovens §§ 344 b, 349 og 350, samt muligheden for

at gribe ind over for en finansiel virksomheds ledelse, jf. lovens § 351.

Finanstilsynet skal efter § 352 a i tilfælde af et fondsmæglerselskabs konkurs m.v. udarbejde og of-

fentliggøre en redegørelse for årsagerne hertil.

Efter § 344 c i den gældende lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet påse overholdelsen af

kravene til anvendelse af interne metoder i forbindelse med opgørelsen af kapitalgrundlagskrav.

Den gældende § 345 i lov om finansiel virksomhed regulerer erhvervsministerens udpegning af Fi-

nanstilsynets bestyrelse og direktion samt fastsætter kravene til Finanstilsynets bestyrelse, hvilke op-

gaver bestyrelsen varetager, hvorledes bestyrelsen træffer afgørelse m.v.

Den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder desuden i §§ 348 og 348 a bestemmelser om

Forbrugerombudsmandens beføjelser over for finansielle virksomheder, herunder fondsmæglersel-

skaber, i relation til handlinger hos virksomhederne, der strider mod god skik m.v. Reglerne omhand-

ler desuden samarbejdet mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet i sådanne sager.

Finanstilsynets tilsynsvirksomhed omfatter også udenlandske finansielle virksomheders aktiviteter

her i landet, herunder samarbejdet med de udenlandske kompetente tilsynsmyndigheder herom. I for-

hold til EU/EØS-investeringsselskaber, der udøver grænseoverskridende virksomhed gennem filial

eller tilknyttet agent etableret her i landet, fører Finanstilsynet værtslandstilsyn med visse investor-

beskyttende regler, herunder god skik-reglerne, jf. § 1, stk. 4, i den gældende lov om finansiel virk-

somhed. Finanstilsynet er i medfør af § 351 a i den gældende lov om finansiel virksomhed tillagt

beføjelse til efter involvering af det EU/EØS-investeringsselskabets kompetente tilsynsmyndighed at

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

gribe ind over for EU/EØS-investeringsselskabet, der efter Finanstilsynets vurdering udgør en risiko

for kunderne samt den finansielle stabilitet og markedernes ordentlige funktion.

3.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II) og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD),

der vedrører de kompetente tilsynsmyndigheders tilsyn med fondsmæglerselskaber.

Finanstilsynet er udpeget som kompetent tilsynsmyndighed til at håndhæve MiFID II og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle

instrumenter (herefter MiFIR) som gennemført ved den gældende lov om finansiel virksomhed og

regler udstedt i medfør af loven, og er i medfør af loven tillagt de tilsyns- og sanktionsbeføjelser, der

er tillagt de kompetente tilsynsmyndigheder i MiFID II, og som bl.a. omfatter undersøgelsesbeføjel-

ser og beføjelse til at påbyde afhjælpende foranstaltninger samt administrative sanktioner ved over-

trædelse af lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør af loven samt MiFID II-regule-

ringen i øvrigt. Foranstaltninger og sanktioner skal være effektive og stå i rimeligt forhold til over-

trædelsen og have afskrækkende virkning.

Finanstilsynet er på samme vis som under MiFID II udpeget som kompetent tilsynsmyndighed i for-

hold til IFD og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om

tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (herefter IFR), herunder tillagt undersøgelsesbeføjelser

og beføjelser til at gribe ind og påbyde foranstaltninger i relation til håndhævelsen af IFD og IFR. De

kompetente tilsynsmyndigheder er bl.a. tillagt beføjelse til at påbyde foranstaltninger i relation til at

styrke kapitalgrundlaget, styrke risikostyringsprocedurer, reducere risici, herunder operationelle ri-

sici, m.m. De kompetente tilsynsmyndigheder er bl.a. tillagt beføjelse til at fastsætte et individuelt

solvenskrav eller et særligt likviditetskrav i tilfælde, hvor et fondsmæglerselskabs risici ikke er til-

strækkeligt dækket af kravene hertil i IFD. De kompetente tilsynsmyndigheder er desuden tillagt

skønsmæssig beføjelse til at påbyde et fondsmæglerselskab af en vis størrelse, som udfører banklig-

nende aktiviteter, at opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (herefter CRR) i stedet for IFR med den

følge, at investeringsselskabet skal underlægges de tilsynsmæssige rammer i Europa-Parlamentets og

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut

og om tilsyn med kreditinstitutter (herefter CRD IV) i stedet for IFD. De kompetente tilsynsmyndig-

heder er desuden pålagt at føre kontrol med fondsmæglerselskabers anvendelse af interne metoder i

forbindelse med opgørelsen af kapitalgrundlagskrav i IFR (K-faktorkravet).

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at reglerne om Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, som i dag

fremgår af den gældende lov om finansiel virksomhed, bidrager til at sikre et effektivt tilsyn samt

sikrer en korrekt gennemførelse af MiFID II og IFD. Det er endvidere Erhvervsministeriets opfattelse,

at tilsynsordningerne, der fremgår af IFD, der implementeres med lovforslaget, understøtter Finans-

tilsynets risikobaserede tilgang til tilsynsvirksomheden. Erhvervsministeriet finder det desuden hen-

sigtsmæssigt med en direktivnær implementering af tilsynsordningerne, da det medvirker til skabe

lige vilkår for investeringsselskaber i Unionen til gavn for de danske fondsmæglerselskaber og deres

kunder.

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at de gældende regler om Finanstilsynets tilsynsvirksomhed skal

videreføres uændret for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med de ændringer, der følger af implemente-

ringen af IFD.

3.22.3. Lovforslaget indhold

De gældende regler om Finanstilsynets tilsynsvirksomhed af relevans for fondsmæglerselskaber og

fondsmæglerholdingvirksomheder samt investeringsselskaber foreslås videreført uændret i lovforsla-

gets kapitel 22-24 med de ændringer, der følger af en direktivnær implementering af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselska-

ber (herefter IFD). Desuden foreslås af hensyn til reglernes overskuelighed en opsplitning af enkelte

af bestemmelserne, der indebærer redaktionelle og sproglige ændringer uden materiel betydning.

I lovforslagets § 215 foreslås det videreført, at Finanstilsynet påser fondsmæglerselskabers, fonds-

mæglerholdingvirksomheders og blandede holdingvirksomheders overholdelse af loven og regler ud-

stedt i medfør af loven samt øvrige for fondsmæglerselskaber relevante delegerede EU-retsakter. Fi-

nanstilsynets mulighed for i visse tilfælde at fravige bestemmelser for koncerner fastsat i loven eller

regler udstedt i medfør af loven foreslås videreført i lovforslagets § 219. I lovforslagets § 215 foreslås

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

det at videreføre en bestemmelse om, at Erhvervsstyrelsen påser overholdelsen af bestemte bestem-

melser.

Lovforslaget indebærer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber,

der yder investeringsservice og -aktiviteter, vil være underlagt den foreslåede lov fsva. den yde og

udførte investeringsservice. Med lovforslagets § 215 a foreslås det, at Finanstilsynet kan bestemme,

at tilsynet med et pengeinstituts, et realkreditinstituts eller investeringsforvaltningsselskabs ydelse

eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser om-

fattet af bilag 1 kan ske i henhold til reglerne herfor i lov om finansiel virksomhed på samme vis som

Finanstilsynets øvrige tilsyn med pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller investeringsforvaltnings-

selskabet.

De øvrige gældende generelle regler om tilsyn af relevans for fondsmæglerselskaber og fondsmæg-

lerholdingvirksomheder foreslås videreført i lovforslagets § 216, herunder de gældende bestemmelser

om Finanstilsynets tilrettelæggelse af den sædvanlige tilsynsvirksomhed samt mulighed for i særlige

tilfælde at anvende fremmed bistand.

Finanstilsynets forpligtelse til at udføre opgaver i relation til afviklingsplanlægning hos visse fonds-

mæglerselskaber med en passende operationel uafhængighed foreslås videreført i lovforslagets § 217.

Det foreslås i lovforslagets § 218, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med fondsmæglersel-

skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør

af den gældende lov om finansiel virksomhed.

I lovforslagets § 220 foreslås det videreført, at Finanstilsynet skal undersøge fondsmæglerselskabers,

og fondsmæglerholdingvirksomheders forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger

og inspektioner, og i lovforslagets §§ 221foreslås de gældende regler for gennemførelse af inspekti-

oner videreført. Det foreslås i lovforslagets §222 at videreføre reglerne om undersøgelser vedrørende

gennemsigtighed på det finansielle marked.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Finanstilsynets muligheder for at påbyde fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomhe-

der forpligtelser i relation til tilsynsvirksomheden, herunder i forhold til uvildige undersøgelser og

adgang for sagkyndige personer foreslås videreført i lovforslagets §§ 223-224.

I lovforslagets §§ 225-226 foreslås Finanstilsynets forpligtelse til at gennemføre regnskabskontrol og

kontrol af anvendelsen af interne metoder i forbindelse med opgørelsen af kapitalgrundlagskrav vi-

dereført.

Fondsmæglerselskabernes og fondsmæglerholdingvirksomhedernes m.fl. forpligtelser til at give Fi-

nanstilsynets oplysninger og adgang til forretningssteder i forbindelse med Finanstilsynets tilsyns-

virksomhed foreslås videreført i lovforslagets §§ 227-229.

Det foreslås i lovforslagets § 230 at implementere Finanstilsynets skønsmæssige beføjelse i medfør

af artikel 5 i IFD til over for et fondsmæglerselskab af en vis størrelse, som udfører banklignende

aktiviteter, at træffe afgørelse om, at fondsmæglerselskabet skal anvende kravene i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kredit-

institut og om tilsyn med kreditinstitutter i stedet for kravene i IFD.

I lovforslagets 231-232 foreslås det at videreføre Finanstilsynets tilsynsbeføjelser til at påbyde udar-

bejdelse af en redegørelse og plan for et fondsmæglerselskabs økonomiske stilling og fremtidsudsig-

ter og påbyde at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af væsentlig forringelse af fonds-

mæglerselskabets økonomiske situation.

Finanstilsynets beføjelse til at fastsætte supplerende eller hyppigere indberetningskrav til fondsmæg-

lerselskaber samt yderligere oplysninger foreslås videreført i lovforslagets § 233-234.

Med lovforslagets § 236 foreslås Finanstilsynets beføjelse vedrørende midlertidigt forbud mod et

fondsmæglerselskabs medlemskab eller deltagelse på en markedsplads videreført.

Finanstilsynets beføjelser i relation til afsættelse af ledelsesmedlemmer og et berørt ledelsesmedlems

eller et berørt fondsmæglerselskabs rettigheder i sådant tilfælde foreslås videreført i lovforslagets §

235.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

I lovforslagets § 238 foreslås Finanstilsynets beføjelse i relation til reglerne om tidlig indgriben i

tilfælde, hvor der er risiko for, at et fondsmæglerselskab ikke kan opretholde sin tilladelse, til at føre

drøftelser med interessererede parter og interessenter med henblik på at finde en løsning på fonds-

mæglerselskabets situation, videreført, herunder Finanstilsynets forpligtelser over for Finansiel Sta-

bilitet i en sådan situation.

Finanstilsynets forpligtelse til i tilfælde af et fondsmæglerselskabs konkurs m.v. at udarbejde rede-

gørelse for årsagerne hertil foreslås videreført i lovforslagets § 239.

Det foreslås i lovforslagets § 237 at videreføre Finanstilsynets beføjelse til at påbyde et børsnoteret

fondsmæglerselskab, der ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til de internationale regnskabs-

standarder, at berigtige forholdet og evt. offentliggøre ændrede eller supplerende oplysninger.

Forbrugerombudsmandens beføjelser over for fondsmæglerselskaber i sager vedrørende god skik

samt arbejdsdelingen mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet i sådanne sager foreslås

videreført i lovforslagets § 240-241.

Finanstilsynets tilsynsforpligtelser og -beføjelser over for investeringsselskaber, herunder samar-

bejdsforpligtelser med de udenlandske kompetente tilsynsmyndigheder, foreslås videreført i lov-

forslagets §§ 242-246.

Der henvises til lovforslagets §§ 215-246 samt bemærkningerne hertil.

3.23. Tavshedspligt og offentliggørelse

3.23.1. Gældende ret

Efter § 354, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed er Finanstilsynets ansatte under ansvar

efter straffelovens § 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får

kendskab til gennem tilsyns- og afviklingsvirksomheden, fortrolige oplysninger, som de får kendskab

til fra Finansiel Stabilitet, samt oplysninger modtaget fra udenlandske myndigheder m.v. Det samme

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der hand-

ler på Finanstilsynets vegne. Tavshedspligten gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets

ophør. Tilsvarende gælder bestemmelsen også for Erhvervsstyrelsens ansatte for så vidt angår oplys-

ninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 213, stk. 1-5 og 8, i den gældende

lov om kapitalmarkeder.

Bestemmelsen om tavshedspligt, der udspringer af EU-reguleringen, herunder Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter

MiFID II) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at

udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (her-

efter CRD IV), bidrager til sikring af et effektivt tilsyn derved, at tavshedspligten bidrager til sikker-

hed for, at fortrolige oplysninger kun anvendes til brug for Finanstilsynets tilsyns- og afviklingsvirk-

somhed.

Finanstilsynet kan

–

uanset tavshedspligten efter § 354, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virk-

somhed

–

offentliggøre afgørelser, tilsynsreaktioner og politianmeldelser. Det følger således af § 354

a i den gældende lov om finansiel virksomhed, at afgørelser om tilsynsreaktioner til virksomheder

under tilsyn, der træffes af Finanstilsynets bestyrelse, offentliggøres med angivelse af virksomhedens

navn. Det samme gælder tilsynsreaktioner over for virksomheder, der ikke er under tilsyn.

Det følger desuden af § 354 e i den gældende lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet på sin

hjemmeside offentliggør påtaler, påbud eller tvangsbøder for overtrædelse af en række af lovens be-

stemmelser. Offentliggørelsen omfatter også navnet på virksomheden eller personen. Det samme gæl-

der for påtaler, påbud og tvangsbøder truffet af Finanstilsynets bestyrelse.

Der sker dog ikke offentliggørelse, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomhe-

den, det vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare, eller efterforskningsmæssige hensyn taler

imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må desuden heller ikke indeholde fortrolige oplysninger om

kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i den gældende lov om offentlighed i forvaltningen.

For fysiske personer vil der desuden ikke ske offentliggørelse, hvis samfundsmæssige hensyn til of-

fentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD), der bl.a. regulerer

de kompetente tilsynsmyndigheders tavshedspligt og offentliggørelsespligt.

Det følger af artikel 15 i IFD, at medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder og alle

personer, der arbejder for eller har arbejdet for disse kompetente myndigheder, herunder de personer,

der er omhandlet i artikel 76, stk. 1, i MiFID II, er underlagt tavshedspligt med henblik på IFD og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige

krav til investeringsselskaber (herefter IFR). Fortrolige oplysninger, som sådanne kompetente myn-

digheder og personer modtager i forbindelse med deres hverv, må kun videregives i summarisk eller

i samlet form, forudsat at enkeltstående fondsmæglerselskaber eller personer ikke kan identificeres,

medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af strafferet. Hvis et fondsmæglerselskab er erklæ-

ret konkurs eller er genstand for tvangslikvidation, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedrører tred-

jemand, videregives under en civil retssag eller handelsretssag, hvis sådan videregivelse er nødvendig

for at gennemføre denne retssag.

Artikel 76 i MiFID II, som der er refereret til ovenfor, omhandler samme tavshedspligt med henblik

på MiFID II og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om

markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFIR).

Det følger desuden af artikel 16 i IFD, at de kompetente myndigheder samt Europæiske Værdipapir-

og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i overensstemmelse med

artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om

oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed)eller artikel

33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om opret-

telse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig-

hed), alt efter hvad der er relevant, med henblik på at udføre deres tilsynsopgaver i henhold til IFD

og IFR og for at udveksle oplysninger kan indgå samarbejdsaftaler med tilsynsmyndighederne i tred-

jelande samt med myndigheder eller organer i tredjelande med ansvar for en række nærmere angivne

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

opgaver, forudsat at de videregivne oplysninger er omfattet af en tavshedspligt, der mindst svarer til

den tavshedspligt, som er fastsat i artikel 15 i IFD.

Samme mulighed for de kompetente myndigheder og ESMA til samarbejdsaftaler med tilsynsmyn-

dighederne i tredjelande med henblik på at udføre deres tilsynsopgaver i henhold til MiFID II og

MiFIR følger af artikel 88 i MiFID II.

Efter artikel 20 i IFD skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder på deres officielle

websted uden ugrundet ophold offentliggør alle administrative sanktioner og andre administrative

foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som ikke er blevet appelleret eller ikke

længere kan appelleres. Denne offentliggørelse skal omfatte oplysninger om typen og arten af over-

trædelsen og navnet på den fysiske eller juridiske person, som sanktionen pålægges, eller over for

hvem foranstaltningen træffes. Oplysningerne offentliggøres først, efter at nævnte person er blevet

underrettet om sanktionerne eller foranstaltningerne og kun i det omfang, at offentliggørelsen er nød-

vendig og forholdsmæssig. Oplysningerne vil dog skulle offentliggøres i anonymiseret form, hvis i)

offentliggørelse af personoplysninger, såfremt sanktionen eller foranstaltningen er pålagt en fysisk

person, anses for at være uforholdsmæssig ii) offentliggørelse ville skade en igangværende straffe-

retlig efterforskning eller stabiliteten på de finansielle markeder iii) offentliggørelse ville påføre de

pågældende investeringsselskaber eller fysiske personer uforholdsmæssig stor skade. Der vil efter

artikel 20 i IFD tillige kunne ske offentliggørelse af tilsynsreaktioner, der er appelleret. I sådanne

tilfælde skal tilsynsmyndigheden offentliggøre oplysninger om appelstatus og resultatet af appellen

på deres officielle websted.

Samme offentliggørelsespligt med henblik på MiFID II og MiFIR følger af artikel 71 i MiFID II.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at fortrolige oplysninger om fondsmæglerselskaber,

som Finanstilsynet modtager som led i tilsyns- eller afviklingsvirksomheden eller fra Finansiel Sta-

bilitet, fortsat omfattes af en tilsvarende tavshedspligt som den, der følger af den gældende lov om

finansiel virksomhed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet vurderer således, at det er centralt for en effektiv tilsynsvirksomhed, at de virk-

somheder, der er underlagt tilsyn efter lovforslaget, og deres kunder kan nære tillid til, at Finanstil-

synet ikke videregiver fortrolige oplysninger.

Samtidigt er det Erhvervsministeriets vurdering, at det er væsentligt for tilliden til den finansielle

sektor, at der er mest mulig gennemsigtighed, når Finanstilsynet pålægger tilsynsreaktioner eller fo-

retager politianmeldelse. Derfor bør offentligheden kunne få kendskab til Finanstilsynets afgørelser

m.v., herunder navnet på den person eller virksomhed, som afgørelsen retter sig mod. På den bag-

grund finder Erhvervsministeriet, at der bør være den samme åbenhed om Finanstilsynets praksis og

tilsynsreaktioner i forhold til virksomheder, der er under tilsyn, som den der i dag følger af den gæl-

dende lov om finansiel virksomhed.

3.23.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås på den baggrund at videreføre bestemmelserne om tavshedspligt og offentliggørelse i

den gældende lov om finansiel virksomhed. Tilsyns- og afviklingssager omfattet af lovforslaget vil

således være underlagt den samme tavshedspligt som i dag gælder efter den gældende lov om finan-

siel virksomhed, og som ligeledes er indeholdt i artikel 15 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD)

samt artikel 76 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om

markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFIR).

Ligeledes vil Finanstilsynet i samme omfang som det i dag gælder efter den gældende lov om finan-

siel virksomhed skulle offentliggøre afgørelser, tilsynsreaktioner og politianmeldelser i overensstem-

melse med artikel 20 i IFD samt artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af

15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II). Den offentliggørelses-

ordning, der videreføres med lovforslaget, svarer således bl.a. til § 354 e i den gældende lov om

finansiel virksomhed, der henvises til punkt 2.9.1.3 i lovforslag nr. L 133 om ændring af lov om

finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdi-

rektiv Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve

virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter

CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning Europa-Parlamentets og Rådets for-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) fra folketingsåret 2013-14.

Ordningen inde-

bærer, at der sker en fravigelse af databeskyttelseslovgivningens regler, jf. databeskyttelsesloven § 1,

stk. 3, om behandling af personoplysninger i anden lovgivning inden for databeskyttelsesforordnin-

gens rammer for særregler om behandling af personoplysninger, der går forud for reglerne i databe-

skyttelsesloven.

Der henvises til lovforslagets §§ 247 a–247 d samt bemærkningerne hertil.

3.24. Parter, frister og kommunikation

3.24.1. Gældende ret

Den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder bestemmelser om, hvem der anses som parter

i forhold til Finanstilsynet. Lovens partsbegreb afviger fra forvaltningslovens udgangspunkt. Som

parter anses den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-

somheden, den blandede holdingvirksomhed, den udenlandske finansielle virksomhed eller den uden-

landske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over

for i medfør af loven eller en række EU-retsakter, jf. lovens § 355. Partsbegrebet efter loven omfatter

således som udgangspunkt kun adressaten for afgørelsen. Bestemmelsen indeholder desuden en

række undtagelser til udgangspunktet, bl.a. i forhold til afgørelser om egnethed og hæderlighed, hvor

både virksomheden og den pågældende person anses som parter.

Det følger af § 357 i den gældende lov om finansiel virksomhed, at de frister, der er fastsat i eller i

henhold til loven, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser

fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dags- som uge-, måneds- og årsfrister. Er

fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste

fristen, fandt sted. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen på månedsdagen for den dag, hvor den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes,

udløber fristen altid på den sidste dag i måneden, uanset dens længde. Er fristen angivet i år, udløber

fristen på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Udløber en frist

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes

fristen til den førstkommende hverdag.

I kapitel 2 a i den gældende lov om finansiel virksomhed er fastsat regler om digital kommunikation.

I kapitlet er regler om skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet, erhvervsministeren og Er-

hvervsstyrelsen. Bl.a. bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte regler om, at skriftlig kommu-

nikation med myndighederne skal foregå digitalt.

3.24.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II) og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD).

IFD indeholder ikke bestemmelser om parter, beregning af frister eller kommunikation med myndig-

heder fastsat i medfør af direktivet.

Erhvervsministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at frister, der fastsættes i lovforslaget

beregnes på sammen måde som efter den gældende lov om finansiel virksomhed, således at finansielle

virksomheder, der omfattes af mere end ét regelsæt på det finansielle område, ikke skal beregne frister

på forskellige måder afhængigt af det enkelte regelsæt.

Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at kapitlets regler om parter, beregning af frister og

kommunikation med myndigheder bør videreføres uden ændringer i lovforslaget.

3.24.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås i lovforslagets at videreføre alle bestemmelser i den gældende lov om finansiel virksom-

hed om partsstatus, frister og kommunikation.

Der henvises til lovforslagets §§ 248-253 samt bemærkningerne hertil.

3.25. Straffebestemmelser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

3.25.1. Gældende ret

Efter § 373 i den gældende lov om finansiel virksomhed straffes overtrædelser af en række af lovens

bestemmelser med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. I regler

udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af de udstedte be-

stemmelser samt for ikke at efterkomme påbud givet i henhold til forskrifterne. Der kan pålægges

juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Undlader et medlem af bestyrelsen eller direktionen for en virksomhed omfattet af den gældende lov

om finansiel virksomhed, herunder fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingselskaber, at træffe

nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, kan

vedkommende straffes med bøde eller fængsel indtil to år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt

efter den øvrige lovgivning, jf. lovens § 373, stk. 6. Endvidere kan virksomheder eller personer, der

er knyttet til en finansiel virksomhed, herunder et fondsmæglerselskab, og som giver urigtige eller

vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder, til offent-

ligheden, til noget selskabsorgan eller til investorer m.fl., eller som gør sig skyldig i grov eller oftere

gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for den finansielle virksomhed eller

investorer m.fl., straffes med bøde eller fængsel indtil to år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt

efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning, jf. § 373, stk. 7.

Der er i § 373, stk. 8, i den gældende lov om finansiel virksomhed fastsat en forældelsesfrist på fem

år. Der gælder dog efter bestemmelsens stk. 9 en forlænget forældelsesfrist på 10 år for overtrædelser

af visse af lovens bestemmelsens.

Principperne for udmåling af bødestraffe for overtrædelser af den gældende lov om finansiel virk-

somhed eller overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven er fastsat i lovens § 373, stk. 11 og 12.

Erhvervsministeren kan efter § 373 a i den gældende lov om finansiel virksomhed fastsætte regler

om, at Finanstilsynet i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den,

der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en

nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Bemyndigelse efter den gæl-

dende § 373 a er begrænset til nærmere angivne sager om overtrædelser af loven og regler udstedt i

medfør af loven, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde. Bestemmelsen er anvendt til at

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

udstede bekendtgørelse nr. 186 af 8. marts 2011 om anvendelse af administrative bødeforelæg på det

finansielle område.

Efter § 374 i den gældende lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen som

tvangsmiddel pålægge en finansiel virksomheds, herunder et fondsmæglerselskabs, bestyrelse, direk-

tion, eksterne revisor, interne revisionschef, likvidator, filialbestyrer eller repræsentantskab daglige

eller ugentlige bøder, hvis de pågældende undlader i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven

eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen.

Som tvangsmiddel kan Finanstilsynet pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for den ju-

ridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.

3.25.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II) og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD),

der bl.a. regulerer administrative sanktioner m.v. over for fondsmæglerselskaber.

Det følger af artikel 18 i IFD, at medlemsstaterne fastsætter regler om administrative sanktioner og

andre administrative foranstaltninger og sikrer, at deres kompetente myndigheder har beføjelse til at

pålægge sådanne sanktioner og foranstaltninger ved overtrædelser af nationale bestemmelser, der

gennemfører IFD, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november

2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (herefter IFR). Medlemsstaterne er ikke for-

pligtet til at fastætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af

national strafferet.

Tilsvarende bemyndigelse følger af artikel 70 i MiFID II for så vidt angår overtrædelser af nationale

bestemmelser, der gennemfører MiFID II, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFIR).

Det følger desuden af artikel 54 i IFD, at medlemsstaterne skal sikre, at administrative sanktioner

eller andre administrative foranstaltninger, der har til formål at bringe overtrædelser af de love og

administrative bestemmelser, der gennemfører IFD, til ophør eller at afhjælpe eller at gøre noget ved

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

årsagerne til sådanne overtrædelser, kan pålægges fondsmæglerholdingselskaber, blandede finan-

sielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber eller deres reelle ledelser.

For at sikre et effektivt tilsyn skal Finanstilsynet påse, at bestemmelserne i lovforslaget efterleves,

herunder undersøge mulige overtrædelser af loven. Bliver Finanstilsynet bekendt med, at der kan

være sket en strafbar overtrædelse af loven, vil Finanstilsynet kunne anmelde dette til politiet, med-

mindre det vurderes, at det vil være mere hensigtsmæssigt med en tilsynsreaktion såsom eksempelvis

påbud eller påtale.

Erhvervsministeriet finder, at de gældende strafbestemmelser i §§ 372-374 fastsætter et strafansvar,

herunder strafferamme, der er passende for den finansielle branches, herunder fondsmæglerselska-

bers, betydning for samfundet. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at bestemmelserne bør viderefø-

res i lovforslaget. Erhvervsministeriet finder dog samtidig, at der bør ske en forenkling af strukturen

i kapitlet med henblik på, at det bliver nemmere at identificere de relevante bestemmelser om straf-

ansvar mv. for den part, der skal anvende loven.

3.25.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås i lovforslagets at videreføre alle gældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Med henblik at skabe bedre overblik og en mere enkel struktur foreslås det at opsplitte en række af

de nuværende bestemmelser på flere pargraffer. Samtidig foreslås en øget anvendelse af underover-

skrifter.

Der henvises til lovforslagets §§ 254-262 samt bemærkningerne hertil.

3.26. Delegations- og klagebestemmelser

3.26.1. Gældende ret

Det følger af § 371 i den gældende lov om finansiel virksomhed, at hvis erhvervsministeren henlæg-

ger sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, her-

under at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Det følger af § 372 i den gældende lov om finansiel virksomhed, at afgørelser truffet af Finanstilsynet

eller Erhvervsstyrelsen i henhold til loven og regler udstedt i medfør af loven samt i henhold til visse

EU-forordninger og -direktiver kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsan-

kenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Det følger af den generelle bemyndigelsesbestemmelse i § 372 a i den gældende lov om finansiel

virksomhed, at erhvervsministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gen-

nemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen efter en række forord-

ninger og direktiver.

3.26.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II) og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter IFD),

der bl.a. regulerer klageretten i relation til de kompetente myndigheders afgørelser.

Det følger af artikel 23 i IFD, at medlemsstaterne skal sikre, at afgørelser og foranstaltninger, der

træffes i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019

om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (herefter IFR) eller i medfør af love og administra-

tive bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med IFD, kan påklages. IFD indeholder ikke bestem-

melser om beregning af frister eller kommunikation med myndigheder fastsat i medfør af direktivet.

Tilsvarende følger af artikel 74 i MiFID II i relation til afgørelser, der træffes i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle

instrumenter eller i medfør af love og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med

MiFID II.

Erhvervsministeriet finder det væsentligt, at fondsmæglerselskaber, der vil være underlagt tilsyn efter

lovforslaget, fortsat vil være tillagt de samme rettigheder som gjaldt for fondsmæglerselskaber efter

den gældende lov om finansiel virksomhed. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der også frem-

over vil være behov for at kunne henlægge nogle af erhvervsministerens beføjelser til Finanstilsynet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

og eventuelt i den forbindelse afskære klageadgang til erhvervsministeren. Det er derfor Erhvervsmi-

nisteriets vurdering, at kapitlets regler om delegations- og klagebestemmelser bør videreføres uden

ændringer i lovforslaget.

3.26.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås i lovforslagets at videreføre alle bestemmelser i den gældende lov om finansiel virksom-

hed om delegations- og klagebestemmelser.

Der henvises til lovforslagets §§ 263-265 samt bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner,

kommuner eller staten.

Lovforslaget vurderes at efterleve de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Herudover

vurderes lovforslaget at efterleve principperne for agil lovgivning.

Lovforslaget muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, idet lovforslaget ikke forventes at

opstille hindringer for eksempelvis brug af nye teknologier m.v. Lovforslaget er enkelt og for-

målsbestemt, idet lovforslaget ikke forventes at opstille deltaljerede krav, der gør det vanskeligt

for fondsmæglerselskaberne at anvende nye teknologier og forretningsmodeller. Lovforslaget er

desuden teknologineutral, idet lovforslaget ikke forventes at opstille krav om anvendelse af spe-

cifikke teknologier eller løsninger som en forudsætning for at overholde lovens formål. Lov-

forslaget er også helhedstænkende, idet fondsmæglerselskaberne forventes at kunne anvende al-

lerede eksisterende systemer.

Princippet om brugervenlig digitalisering er ikke relevant for lovforslaget, da lovforslaget ikke

retter sig mod det offentliges implementering af regulering gennem erhvervsrettede digitale løs-

ninger.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Lovforslaget bidrager til en forenklet offentlig administration ved at samle alle relevante bestem-

melser for fondsmæglerselskaber og ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter i

én særskilt sektorlov.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter har til formål at

gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november

2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD), der skal være implementeret i national ret med

virkning fra den 26. juni 2021. Hertil kommer gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-

ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD), dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så

vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorbering- og rekapitaliseringskapa-

citet (BRRD II), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2007/36 om udøvelse af visse ak-

tionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet) samt Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende

beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og

83/349/EØF (herefter regnskabsdirektivet).

IFD of IFR erstatter tilsynsordningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn

med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV) og Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-

steringsselskaber (CRR) og udgør tilsynsordninger, der i modsætning til CRD IV og CRR er

målrettet og afstemt med fondsmæglerselskabers forskellige forretningsmodeller og risikoprofi-

ler.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Med lovforslaget er der desuden efter anbefaling fra arbejdsgruppen med eftersynet af den finan-

sielle regulering lagt op til at imødekomme branchens ønske om klarhed og overblik over regu-

leringen, uden at der ændres på de regler og det beskyttelsesniveau, som reglerne i dag sikrer for

kunder, der efterspørger investeringsservice og -aktiviteter. Lovforslaget har derfor også til for-

mål at udskille regler for fondsmæglerselskaber samt de særlige regler, der gælder ydelse og ud-

førelse af investeringsservice og -aktiviteter, fra lov om finansiel virksomhed, så kunder og virk-

somheder lettere kan få et overblik over den regulering, der er specifik for fondsmæglerselskaber

og ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter.

Med lovforslaget foreslås bestemmelser fra

den gældende

lov om finansiel virksomhed, der ved-

rører fondsmæglerselskaber og ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter, videre-

ført uden indholdsmæssige ændringer i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter bortset fra de bestemmelser, der berøres af implementeringen af IFD. Disse bestem-

melser fra

den gældende

lov om finansiel virksomhed foreslås ændret i overensstemmelse med en

direktivnær implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27.

november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber med sigte på at skabe lige vilkår, herunder

økonomiske, for opstart og drift af fondsmæglerselskaber her i landet og i resten af Den Europæ-

iske Union.

Bestemmelser i

den gældende

lov om finansiel virksomhed for fondsmæglerselskaber og for

ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter, der ikke er berørt af implementeringen

af IFD og implementeringen af ændringer til andre EU-direktiver vedtaget i forbindelse med ved-

tagelsen af IFD, foreslås hovedsageligt videreført uden materielle ændringer. Videreførelsen af

gældende regler indebærer redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger, der hovedsageligt

vedrører tilpasning til, at reglerne alene skal finde anvendelse på fondsmæglerselskaber.

En videreførelse af de gældende regler for fondsmæglerselskaber indebærer også, at de gældende

nationale særregler videreføres i den nye lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Lovforslaget forventes at have positive økonomiske og administrative konsekvenser for de dan-

ske fondsmæglerselskaber derved, at IFD og IFR har til hensigt at reducere såvel kapitalgrund-

lagskravene som de administrative byrder for størstedelen af fondsmæglerselskaberne.

Der må forventes mindre omstillingsbyrder, som dog kan være vanskelige at opgøre, særligt da

flere krav, herunder rapporteringskrav, fastsættes af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i

konsultation eller samarbejde med Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i dele-

gerede retsakter (RTS). Omstillingsbyrderne forventes størst for de fondsmæglerselskaber, der

udøver de mest risikofyldte aktiviteter.

Generelt må der for alle fondsmæglerselskaber forventes engangsomkostninger i forbindelse med

tilpasningen til den nye EU-regulering, der ikke vurderes at være væsentlige.

Dertil kommer, at der må forventes mindre løbende administrative omkostninger for fondsmæg-

lerselskaberne i forbindelse med den løbende efterlevelse af den nye regulering. De løbende ad-

ministrative omkostninger forventes størst for de fondsmæglerselskaber, der udøver de mest risi-

kofyldte aktiviteter. Dog forventes disse omkostninger opvejet af generelt færre administrative

byrder for fondsmæglerselskaberne.

Vedtagelsen af en særskilt sektorlov for fondsmæglerselskaber og ydelse og udførelse af investe-

ringsservice og -aktiviteter forventes desuden at bidrage til klarhed og overblik over reguleringen,

der på sigt også vil resultere i positive administrative og deraf positive økonomiske konsekvenser

for fondsmæglerselskaberne.

Der forventes ikke øvrige positive eller negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, og

lovforslaget forventes ikke at have væsentlige adfærdsvirkninger.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke nye administrative konsekvenser for borgerne.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter har til formål at

gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november

2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD), der skal være implementeret i national ret med

virkning fra den 26. juni 2021. IFD udgør sammen med Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.

november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR) nye tilsynsordninger for

fondsmæglerselskaber, der er målrettet og afstemt med fondsmæglerselskabers forskellige forret-

ningsmodeller og risikoprofiler.

Derudover har forslaget til formål at videreføre gældende regler for fondsmæglerselskaber og

ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter, der implementerer Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter

(MiFID II), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt

for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD), dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring af direktiv

2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorbering- og re-

kapitaliseringskapacitet (BRRD II), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2007/36 om

udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet)

samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regn-

skaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamen-

tets og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv

78/660/EØF og 83/349/EØF (herefter regnskabsdirektivet).

Forslaget indeholder endvidere en gennemførelse af følgende EU-regulering for så vidt angår

tilsynet med fondsmæglerselskaber: 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og forordnin-

ger udstedt i medfør heraf, 2) forordninger og regler udstedt i medfør af direktiv Europa-Parla-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

mentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investerings-

selskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU

af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investerings-

selskaber, 3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om

markeder for finansielle instrumenter, 4) Kommissionens delegerede forordning 2017/565/EU af

25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for

så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt defi-

nitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv, 5) Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sam-

mensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er), 6) Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme

for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret

securitisering, 7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om

et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt), 8) Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sek-

toren for finansielle tjenesteydelse og 9) Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. august 2017 om

restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

Betegnelsen investeringsselskab bruges i den gældende lov om finansiel virksomhed og regler

udstedt i medfør heraf om udenlandske virksomheder, der har tilladelse til at yde og udføre inve-

steringsservice og -aktiviteter et andet land inden eller uden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område (EU/EØS), mens betegnelsen

fondsmæglerselskaber bruges om danske investeringsselskaber.

I gennemførelsen lægges der vægt på en implementering i tråd med EU-reguleringen, der tager

hensyn til sikring af ens konkurrencevilkår mellem danske fondsmæglerselskaber og investe-

ringsselskaber i sammenlignelige EU-lande uden at sætte hensynet til investorbeskyttelsen samt

den samlede finansielle sektor og dermed den finansielle stabilitet over styr. Fleksibilitet og und-

tagelsesmuligheder vil således blive udnyttet, i det omfang dette er foreneligt med et såvel risi-

kobaseret og forsvarligt tilsyn med fondsmæglerselskaber. I implementeringen og gennemførel-

sen af de omhandlede EU-retsakter vil indgå overvejelser om mulige alternativer til regulering

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

under hensyntagen til sikring af et risikobaseret og effektivt tilsyn med fondsmæglerselskaber.

Tilsvarende gælder for så vidt angår muligheder for senere ikrafttrædelsestidspunkter.

Bindende tekniske standarder samt delegerede retsakter, som Kommissionen udsteder som for-

ordninger, gælder umiddelbart og direkte i Danmark og vil derfor ikke skulle gennemføres i dansk

ret. I det omfang, det er tilladt eller krævet i henhold til EU-retten, kan supplerende regulering

vise sig at være nødvendig for disse direkte gældende retsakter.

EU-retten stiller ikke krav om, hvorvidt gennemførelsen af direktiver gennem bekendtgørelser

eller lov. Som en følge af, at de europæiske tilsynsmyndigheder har mulighed for at udstede bin-

dende tekniske standarder eller retningslinjer, vil der på en række områder være behov for at

kunne tilpasse de mere detaljerede og tekniske dele af reguleringen hurtigere og mere smidigt.

Det foreslås derfor, at en række områder bliver reguleret på bekendtgørelsesniveau og ikke di-

rekte i loven.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. november 2020 til den 11. december 2020 væ-

ret sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Børsmæglerforeningen Danmark

Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA)

Danmarks Nationalbank

Dansk Aktionærforening

Dansk Investor Relations Forening - DIRF

Danske Advokater

Den Danske Finansanalytikerforening

Den danske Fondsmæglerforening

FinansDanmark

Forbrugerrådet Tænk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Foreningen af Interne Revisorer

Foreningen Danske Revisorer

Forsikring og Pension

FSR

–

Danske Revisorer

Investering Danmark

Landsdækkende banker

Lokale Pengeinstitutter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

NASDAQ Copenhagen A/S

VP Securities A/S

Erhvervsministeriet

Forbrugerombudsmanden

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merud-

gifter

Ingen

Administrative konsekvenser

Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Det skønnes, at lovforslaget

ikke vil medføre erhvervsøko-

nomiske konsekvenser for er-

hvervslivet, som ligger over

bagatelgrænsen på 10 mio. kr.

Det er vurderingen, at de admi-

nistrative konsekvenser af lov-

forslaget ikke overstiger 4 mio.

kr. årligt, hvorfor konsekven-

serne ikke er blevet kvantifice-

ret nærmere.

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.

maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID

II), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 014/59/EU af

15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling

af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD), dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af

20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt

angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsor-

bering- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II), Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2007/36 om udøvelse

af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (akti-

onærrettighedsdirektivet) samt Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede

regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksom-

hedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om

ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF

(herefter regnskabsdirektivet).

NEJ

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt x)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den gældende § 1 i lov om finansiel virksomhed fastlægger lovens anvendelsesområde, der bl.a.

finder anvendelse på finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Bestemmelsen foreslås videreført for de virksomheder, som lovforslaget skal finde anvendelse på,

herunder fondsmæglerselskaber.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven finder anvendelse på fondsmæglerselskaber samt virksomhed omfattet

af §§ 2-9, jf. dog stk. 2-3.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondsmæglerselskaber samt virksomhed omfattet af lov-

forslagets §§ 2-9 er undergivet lovens bestemmelser, jf. dog stk. 2-3, som er modifikationer hertil.

Virksomheder, der som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder eller udfører investe-

ringsservice og -aktiviteter omfattet af lovforslagets bilag 1, afsnit A, med finansielle instrumenter

omfattet af lovforslagets bilag 2, er værdipapirhandlere og skal have tilladelse som værdipapirhand-

ler, medmindre virksomheden allerede har tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, eller § 10, stk.

2, i lov om finansiel virksomhed. Dvs. tilladelse som henholdsvis pengeinstitut, realkreditinstitut og

investeringsforvaltningsselskab.

Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed, er fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber må kun yde eller udføre in-

vesteringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af lovforslagets

bilag 1.

Fondsmæglerselskaber er i udgangspunktet omfattet af alle lovens bestemmelser, jf. dog det foreslå-

ede stk. 1 og 2. Derudover er små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, j. lovforslagets

§ 10, stk. 1, undtaget fra eller kan af Finanstilsynet undtages fra visse af lovens bestemmelser, hvilket

fremgår eksplicit af de omhandlede bestemmelser.

Det foreslås i

stk. 2,

at bestemmelser, der gennemfører afsnit IV og V i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2019/2034 om tilsyn med investeringsselskaber ikke finder anvendelse på fonds-

mæglerselskaber omfattet af § 230 og på fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne i artikel

1, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om

tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondsmæglerselskaber omfattet af lovforslagets § 230 er

undtaget de bestemmelser, der er oplistet.

I medfør af lovforslagets § 230 kan Finanstilsynet ved afgørelse beslutte at anvende kravene i CRR

på et fondsmæglerselskab med tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter om-

fattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 eller 6, som ikke er en råvare- og emissionskvotehandler, en kollektiv

investeringsordning eller et forsikringsselskab, hvis visse betingelser er opfyldt. Bestemmelsen gen-

nemfører artikel 5 i IFD, og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 230.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter endvidere, at fondsmæglerselskaber, der opfylder betingel-

serne i artikel 1, stk. 2 og 5, i IFR er undtaget de bestemmelser, der er oplistet. Denne afgrænsede

gruppe af fondsmæglerselskaber vil i stedet være omfattet af CRR og bestemmelserne i lov om finan-

siel virksomhed, som gennemfører afsnit VII og VIII i CRD, jf. lovforslagets § 278.

Lovforslaget skal bl.a. udskille fondsmæglerselskaber samt de særlige regler, der gælder ved ydelse

eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter, fra lov om finansiel virksomhed, hvorefter fonds-

mæglerselskaber med undtagelserne i den foreslåede bestemmelse ikke længere vil være omfattet af

lov om finansiel virksomhed. Dog kan de største og mest indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber

have forretningsmodeller og risikoprofiler, der svarer til bankers. Disse fondsmæglerselskaber leverer

»banklignende« tjenesteydelser og vil kunne påtage sig risici i betydeligt omfang, hvormed de udgør

en trussel mod stabile og velfungerende finansielle markeder på linje med signifikante banker. Det er

derfor hensigtsmæssigt, at disse fondsmæglerselskaber fortsat er underlagt reglerne i CRR og CRD.

Efter artikel 1, stk. 2, i IFR skal et fondsmæglerselskab for at være omfattet af CRR og bestemmel-

serne i lov om finansiel virksomhed, som gennemfører afsnit VII og VIII i CRD, som minimum have

tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3

eller 6, og må ikke være en råvare- og emissionskvotehandler, en kollektiv investeringsordning eller

et forsikringsselskab. Endvidere skal en af følgende betingelser være opfyldt: i) den samlede værdi

af fondsmæglerselskabets konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 15 mia. euro, beregnet som et

gennemsnit af de foregående 12 måneder, eksklusive værdien af enkeltaktiverne i dattervirksomheder

etableret uden for Den Europæiske Union, der yder eller udføre investeringsservice og -aktiviteter

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 eller 6, ii) den samlede værdi af fondsmæglerselskabets konsolide-

rede aktiver er mindre end 15 mia. euro, og fondsmæglerselskabet er en del af en koncern, hvor den

samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle de virksomheder i koncernen, der enkeltvis har sam-

lede aktiver på mindre end 15 mia. euro, og som yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter

omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 eller 6, udgør eller overstiger 15 mia. euro, alle beregnet som et

gennemsnit af de foregående 12 måneder, eksklusive værdien af enkeltaktiverne i dattervirksomheder

etableret uden for Den Europæiske Union, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter

omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 eller 6, eller iii) fondsmæglerselskabet er omfattet af en afgørelse

truffet af Finanstilsynet i overensstemmelse med lovforslagets § 230.

Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter handel for egen regning samt afsætningsgaranti for finansielle

instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.

CRR ophører med at finde anvendelse, hvis et fondsmæglerselskab ikke længere overholder en eller

flere en af de tærskler, der er gengivet i nr. i)-ii) ovenfor beregnet over en periode på 12 på hinanden

følgende måneder, eller hvis Finanstilsynet træffer beslutning herom i overensstemmelse med lov-

forslagets § 230. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til uden unødig forsinkelse at underrette Finans-

tilsynet om enhver overskridelse af en tærskel i denne periode.

I medfør af artikel 1, stk. 5, i IFR skal et fondsmæglerselskab for at være omfattet af CRR og bestem-

melserne i lov om finansiel virksomhed, som gennemfører afsnit VII og VIII i CRD, som minimum

have tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A,

nr. 3 eller 6, og må ikke være en råvare- og emissionskvotehandler, en kollektiv investeringsordning

eller et forsikringsselskab. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselskabet omfattes af kravene i

CRR, hvis i) fondsmæglerselskabet er en dattervirksomhed og indgår i tilsynet på konsolideret niveau

med et kreditinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i overens-

stemmelse med bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, i CRR, ii) fondsmæglerselskabet un-

derretter Finanstilsynet i henhold til IFR og, hvis det er relevant, den konsoliderende tilsynsmyndig-

hed og iii) Finanstilsynet konkret vurderer, at anvendelsen af kapitalgrundlagskravene i CRR på in-

dividuelt niveau på investeringsselskabet og på konsolideret niveau på koncernen, alt efter hvad der

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

er relevant, er tilsynsmæssigt forsvarlig, ikke medfører en reduktion af fondsmæglerselskabets kapi-

talgrundlagskrav i henhold til IFR og ikke foretages med henblik på regelarbitrage. Der er tale om

kumulative betingelser.

Det foreslås i

stk. 3,

at kapitel 18-21 kun finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, der har tilla-

delse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 eller 6, nævnte investerings-

service og -aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at lovforslagets kapitel 18-21 alene gælder for fondsmægler-

selskaber, som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt

for genopretning

og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter ”BRRD”) finder

anvendelse på. Dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af

de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 eller 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter.

Lovforslagets kapitel 18-21 omhandler regler om tidlig indgriben, krisehåndtering, afviklingsplan-

lægning samt nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter, som gennemfører BRRD.

Fondsmæglerselskaber, som ikke har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,

afsnit A, nr. 3 eller 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter vil således ikke være omfattet af

lovforslagets kapitel 18-21.

Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter handel for egen regning samt afsætningsgaranti for finansielle

instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.

Til § 2

Den gældende § 1 i lov om finansiel virksomhed fastlægger lovens anvendelsesområde, der bl.a.

finder anvendelse på finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber.

Det foreslås i

§ 2,

at for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber,

der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

omfattet af bilag 1, finder § 28, § 30, stk. 4, §§ 45, 46, 47, 48, 67, 94, § 95, stk. 1-5, og 7, §§ 96, 107,

236 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 anvendelse.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskabers tilladelse til at yde og ud-

fører investeringsservice og -aktiviteter omfattet af lovforslaget bilag 1 følger af henholdsvis § 7, stk.

1, § 8, stk. 1, og § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og meddeles således i medfør af lov om

finansiel virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at investorbeskyttende regler fastsat i loven og i regler udstedt

i medfør af loven, der gennemfører MiFID II, finder anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinsti-

tutter og investeringsforvaltningsselskaber, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter

omfattet af lovforslaget bilag 1.

Dette indebærer eksempelvis, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningssel-

skaber, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, skal opfylde kra-

vene til produktgodkendelsesprocedurer som fastsat i lovforslagets § 96 og bekendtgørelse udstedt i

medfør heraf.

Derudover fastsætter bestemmelsen, at Finanstilsynet fører tilsyn med pengeinstitutters, realkreditin-

stitutters og investeringsforvaltningsselskabers ydelse eller udførelse af investeringsservice og -akti-

viteter omfattet af bilag 1 i henhold til relevante bestemmelser i lovforslagets kapitel 22-27.

Dette indebærer bl.a., at Finanstilsynet påser pengeinstitutters, realkreditinstitutters og investerings-

forvaltningsselskabers overholdelse af dels investorbeskyttende regler fastsat i loven og i regler ud-

stedt i medfør af loven dels de europæiske retsakter og regler udstedt i medfør heraf, der er angivet i

lovforslagets § 215, stk. 2, nr. 4-6, og 8-9, og som har relation til ydelsen og udførelsen af investe-

ringsservice og aktiviteter omfattet af bilag 1.

De angivne retsakter i lovforslagets § 215, stk. 2, nr. 4-6, og 8-9 er: Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, Kommissi-

onens delegerede forordning 2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv, Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med

central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(PRIIP'er), Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneu-

ropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finan-

sielle tjenesteydelse.

Bestemmelsen indebærer eksempelvis, at Finanstilsynet påser pengeinstitutters, realkreditinstitutters

og investeringsforvaltningsselskabers opfyldelse af kravene til eksempelvis produktgodkendelsespro-

cedurer som fastsat i lovforslagets § 96 og bekendtgørelse udstedt i medfør heraf, herunder eksem-

pelvis ved inspektioner, jf. lovforslagets § 220. En sådan inspektion vil blive planlagt, gennemført og

afviklet i overensstemmelse med de relevante tilsynsbestemmelser i lovforslagets kapitel 22, ligesom

relevante bestemmelser i lovforslagets kapitel 23 om Finanstilsynets tavshedspligt, lovforslagets ka-

pitel 24 om parter, frister og kommunikation, lovforslagets kapitel 25 om strafbestemmelser, lov-

forslagets kapitel 26 om delegations- og klagebestemmelser og lovforslagets kapitel 27 om offentlig-

gørelse vil finde anvendelse.

Finanstilsynet kan dog efter lovforslagets § 215 a bestemme, at Finanstilsynets tilsyn med pengein-

stitutters, realkreditinstitutters og investeringsforvaltningsselskabers ydelse eller udførelse af investe-

ringsservice og -aktiviteteromfattet af bilag 1 sker i henhold til reglerne herfor i lov om finansiel

virksomhed på samme vis som Finanstilsynets øvrige tilsyn med pengeinstitutter, realkreditinstitutter

og investeringsforvaltningsselskaber. Beføjelsen påtænkes udnyttet, hvis dette efter Finanstilsynets

vurdering er nødvendigt for at kunne gennemføre et forsvarligt tilsyn med et pengeinstituts, realkre-

ditinstituts eller investeringsforvaltningsselskabs ydelse eller udførelse af investeringsservice og -

aktiviteter omfattet af bilag 1 på grund af de særlige forhold, som gør sig gældende for disse virk-

somhedstyper i forhold til fondsmæglerselskaber, herunder at pengeinstitutter og realkreditinstitutter

kan være udpeget som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI).

Til § 3

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Den gældende § 1 i lov om finansiel virksomhed fastlægger i stk. 4, i hvilket omfang loven finder

anvendelse på tilknyttede agenter af bl.a. kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt

tilladelse til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter i et andet land inden for

Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslås i

stk. 1,

at for tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, og som er udpeget af

fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter finder § 28 og § 30, stk. 1 og 2, nr. 1

og 2, og stk. 3-4, anvendelse.

En tilknyttet agent er i lovforslagets § 10, nr. 12, defineret som en fysisk eller juridisk person, som

på kun ét fondsmæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts, ét investeringsselskabs eller

ét kreditinstituts betingelsesløse ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder eller potentielle

kunder, markedsfører investeringsservice og -aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager

og formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende investeringsservice og -aktiviteter eller finan-

sielle instrumenter, placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller potentielle kunder om

sådanne finansielle instrumenter eller tjenesteydelser.

Benævnelsen investeringsselskab og kreditinstitut anvendes om virksomheder, der har tilladelse til at

yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter som fastsat i bilag 1 i et andet EU/EØS-land, mens

benævnelsen henholdsvis fondsmæglerselskab og pengeinstitut og realkreditinstitut anvendes om de

tilsvarende danske virksomheder, der er under Finanstilsynets tilsyn.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at tilknyttede agenter, der er udpeget af et fondsmæglersel-

skab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan udføre de aktiviteter, der følger af lovforslagets §

28. Tilsynet med en tilknyttet agents virksomhed, herunder den tilknyttede agents overholdelse af de

af lovforslagets bestemmelser, der finder anvendelse på tilknyttede agenter, påhviler det fondsmæg-

lerselskab, det pengeinstitut eller det realkreditinstitut, der har udpeget den tilknyttede agenter til at

varetage visse opgaver på vegne af fondsmæglerselskabet, pengeinstituttet eller realkreditinstituttet,

jf. lovforslagets § 29. En tilknyttet agent etableret her i landet og udpeget af et fondsmæglerselskab,

et pengeinstitut eller et realkreditinstitut anses som en integreret del af den virksomhed, der har ud-

peget den tilknyttede agent, idet virksomheden bevarer det fulde og ubetingede ansvar for alle hand-

linger eller undladelser fra den tilknyttede agents side, når denne agerer på virksomhedens vegne.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Virksomhed skal også sikre, at en tilknyttet agent oplyser alle kunder eller potentielle kunder om, i

hvilken egenskab den tilknyttede agent agerer, og hvilken virksomhed, den tilknyttede agent repræ-

senterer, når der tages kontakt, eller inden forretninger indgås med disse kunder eller potentielle kun-

der.

Bestemmelsen fastsætter desuden, at lovforslagets § 30 om Finanstilsynets forpligtelse til at registrere

tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, finder anvendelse på tilknyttede agenter her i landet,

der er udpeget af fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Undtaget er lov-

forslagets § 30, stk. 2, nr. 3, der vedrører en forpligtelse for virksomheden, der har udpeget den til-

knyttede agent.

Tilknyttede agenter er nærmere reguleret i lovforslagets §§ 28-30, og der henvises til disse bestem-

melser samt bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

stk. 2,

at for tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, og som er udpeget af

investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investerings-

service eller -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Union har

indgået aftale med på det finansielle område, finder § 30, stk. 1 og 2, nr. 1 og 2, og stk. 3, §§ 38, 40,

45, 46, 47, 48, § 95, stk. 2, nr. 5, og stk. 7, §§ 107, 215, 216, 218, 227, § 228, stk. 1 og 3, §§ 229, 240,

242, 243, 244, 245, 251, 252, 253, 266 og regler udstedt i medfør heraf anvendelse

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at investorbeskyttende regler fastsat i loven og i regler udstedt

i medfør af loven, der gennemfører MiFID II, finder anvendelse på tilknyttede agenter etableret her i

landet af investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-land.

Benævnelsen investeringsselskab og kreditinstitut anvendes om virksomheder, der har tilladelse til at

yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter som fastsat i bilag 1 i et andet EU/EØS-land, mens

benævnelsen henholdsvis fondsmæglerselskab og pengeinstitut og realkreditinstitut anvendes om de

tilsvarende danske virksomheder, der er under Finanstilsynets tilsyn.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Derudover fastsætter bestemmelsen, at Finanstilsynet fører tilsyn med de tilknyttede agenters over-

holdelse af reglerne, jf. også lovforslagets § 243 om værtslandstilsyn med filialer og tilknyttede agen-

ter etableret her i landet. Finanstilsynet skal eksempelvis føre tilsyn med bl.a. den tilknyttede agents

overholdelse af krav om god forretningsskik og god skik, jf. lovforslagets § 45 og bekendtgørelser

udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at der inden for EU/EØS gælder et princip

om gensidig anerkendelse af tilladelser, så en tilladelse til at drive finansiel virksomhed i ét EU/EØS-

land giver ret til at udøve de pågældende aktiviteter i hele Unionen. Etablering af filialer eller påbe-

gyndelse af grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, herunder ved anvendelse af tilknyttede

agenter, i et medlemsland kræver heller ikke særskilt tilladelse eller godkendelse fra værtslandets

myndigheder. Den gensidige anerkendelse af tilladelser modsvares af et krav om notifikation, dvs. en

meddelelse fra hjemlandets tilsynsmyndigheder om, at en finansiel virksomhed ønsker at udøve græn-

seoverskridende virksomhed på et andet medlemslands område.

Som udgangspunkt gælder der tillige et princip om hjemlandstilsyn for grænseoverskridende virk-

somhed med investeringsservice og -aktiviteter udøvet af virksomheder, der er meddelt tilladelse til

at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for EU/EØS. Det indebærer, at

det som udgangspunkt er hjemlandets tilsynsmyndigheder, der skal føre tilsyn med den grænseover-

skridende virksomhed med investeringsservice og -aktiviteter her i landet. Undtaget er tilsynet med

investorbeskyttende regler, der gennemfører MiFID II, hvor der er værtslandstilsyn, når investerings-

service og -aktiviteterne ydes eller udføres gennem en filial eller en tilknyttet agent etableret her i

landet, jf. lovforslagets § 243.

Tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, og som agerer her i landet på vegne af investerings-

selskaber og kreditinstitutter, jf. lovforslagets § 38, sidestilles således med filialer, som investerings-

selskaber og kreditinstitutter etablerer her i landet. Dette indebærer, at de tilknyttede agenter er un-

derlagt samme bestemmelser som en filial etableret her i landet, og at Finanstilsynet skal føre samme

tilsyn med de tilknyttede agenter som med filialer. Tilknyttede agenter kan anvendes i tilknytning til

en filial her i landet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Et hjemland er i lovforslagets § 10, nr. 33, defineret som et land inden for Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den pågældende

virksomhed har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted.

Et værtsland er i lovforslagets § 10 nr. 34, defineret som et land inden for Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor et investeringssel-

skab har en filial og yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter, eller en medlemsstat, hvor

et reguleret marked stiller de nødvendige faciliteter til rådighed for at lette adgangen for fjernmed-

lemmer eller deltagere, der er etableret i den medlemsstat, til at handle i virksomhedens system.

Til § 4

Den gældende § 1 i lov om finansiel virksomhed fastlægger i stk. 2, i hvilket omfang loven finder

anvendelse på bl.a. finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder.

Det foreslås i

stk. 1,

at for fondsmæglerholdingvirksomheder finder § 45, stk. 1, kapitel 8, §§ 67, 71,

§ 75, stk. 4, §§ 67, 94, 99, 104, 106, 108, 109, 110, 112, 126, 127, 128, 129, 130, 131, 132, 134, 136,

137, 138, 139, 140, kapitel 16, § 178, stk. 3, § 182, § 194, stk. 1, §§ 209, 212, 215, 217, 218, 220,

221, 223, 224, 227, 228, 229, § 232, stk. 3, §§ 234, 236, 240, 241, 242, 246, 248, 249, 250, 251, 252,

253, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 260, 261, 262, 263, 264, 276 og regler udstedt i medfør heraf

anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter de af lovforslagets bestemmelser, der finder anvendelse for

fondsmæglerholdingvirksomheder. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at medlemmer af bestyrelsen og

direktionen for fondsmæglerholdingvirksomheder skal overholde egnet- og hæderlighedskravene i

lovforslagets § 75, og at Finanstilsynet påser fondsmæglerholdingvirksomhedernes overholdelse af

de af lovens regler og regler udstedt i medfør heraf, som finder anvendelse, jf. lovforslagets § 215,

og at fondsmæglerholdingvirksomhederne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige

for Finanstilsynets virksomhed, jf. lovforslagets § 227.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

En fondsmæglerholdingvirksomhed er i lovforslagets § 10, nr. 19, defineret som et finansieringsin-

stitut, hvis dattervirksomheder udelukkende eller hovedsageligt er fondsmæglerselskaber eller finan-

sieringsinstitutter, hvoraf mindst et af sådanne dattervirksomheder er et fondsmæglerselskab, og som

ikke er et finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20, i forordning (EU) nr.

575/2013.

Det foreslås i

stk. 2,

at for blandede holdingvirksomheder finder § 188, stk. 5, nr. 13, § 215, § 227,

stk. 1, og §§ 248, 254, 255, 256, 257, 258 og 264 anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter de af lovforslagets bestemmelser, der finder anvendelse for

blandede holdingvirksomheder. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at en blandet holdingvirksomhed er

underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. lovforslagets § 215, og skal give Finanstilsynet de oplysninger,

der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, jf. lovforslagets § 227.

En blandet holdingvirksomhed er i lovforslagets § 10, nr. 20, defineret som en modervirksomhed,

bortset fra et finansielt holdingselskab, et fondsmæglerholdingselskab, et kreditinstitut, et fondsmæg-

lerselskab eller en blandet finansiel holdingvirksomhed, hvis dattervirksomheder omfatter mindst ét

fondsmæglerselskab.

Til § 5

Den gældende § 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed fastlægger, i hvilket omfang loven finder

anvendelse på filialer her i landet af investeringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselska-

ber.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at for filialer af investeringsselskaber, kreditinstitutter og administrati-

onsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et

land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, finder §§ 40, 45, 46, 47, 48, § 95, stk. 2, nr. 5, og stk. 7, §§ 107, 215, 218, 224,

227, § 228, stk. 1 og 3, §§ 229, 240, 242, 243, 244, 245, 254, 255, 256, 259, 260, 262, 266, 276 og

regler udstedt i medfør heraf anvendelse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at investorbeskyttende regler fastsat i loven og i regler udstedt

i medfør af loven, der gennemfører MiFID II, finder anvendelse på filialer etableret her i landet af

investeringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet

EU/EØS-land.

Benævnelsen investeringsselskab og kreditinstitut anvendes om virksomheder, der har tilladelse til at

yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter som fastsat i bilag 1 i et andet EU/EØS-land, mens

benævnelsen henholdsvis fondsmæglerselskab og pengeinstitut og realkreditinstitut anvendes om de

tilsvarende danske virksomheder, der er under Finanstilsynets tilsyn. Benævnelsen administrations-

selskab anvendes om en virksomhed, som kan administrere en UCITS (dvs. bl.a. investeringsforenin-

ger), mens benævnelsen investeringsforvaltningsselskab anvendes om de tisvarende danske virksom-

heder, der er under Finanstilsynets tilsyn.

Det bemærkes, at ud over de oplistede bestemmelser finder selskabslovens bestemmelser om filialer

af udenlandske kapitalselskaber anvendelse på de filialer, der er omfattet af det foreslåede 1.pkt.

Derudover fastsætter bestemmelsen, at Finanstilsynet fører tilsyn med filialernes overholdelse af reg-

lerne, jf. også lovforslagets § 243 om værtslandstilsyn med filialer og tilknyttede agenter etableret

her i landet. Finanstilsynet skal eksempelvis føre tilsyn med bl.a. den tilknyttede agents overholdelse

af krav om god forretningsskik og god skik, jf. lovforslagets § 45 og bekendtgørelser udstedt i medfør

heraf.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der inden for EU/EØS gælder et princip om gensidig

anerkendelse af tilladelser, så en tilladelse til at drive finansiel virksomhed i ét EU/EØS-land giver

ret til at udøve de pågældende aktiviteter i hele Unionen. Etablering af filialer eller påbegyndelse af

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, herunder ved anvendelse af tilknyttede agenter, i et

medlemsland kræver heller ikke særskilt tilladelse eller godkendelse fra værtslandets myndigheder.

Den gensidige anerkendelse af tilladelser modsvares af et krav om notifikation, dvs. en meddelelse

fra hjemlandets tilsynsmyndigheder om, at en finansiel virksomhed ønsker at udøve grænseoverskri-

dende virksomhed på et andet medlemslands område.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Lovudkast - Høring af forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fra erhvervsministeren

Som udgangspunkt gælder der tillige et princip om hjemlandstilsyn for grænseoverskridende virk-

somhed med investeringsservice og -aktiviteter udøvet af virksomheder, der er meddelt tilladelse til

at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for EU/EØS. Det indebærer, at

det som udgangspunkt er hjemlandets tilsynsmyndigheder, der skal føre tilsyn med den grænseover-

skridende virksomhed med investeringsservice og -aktiviteter her i landet. Undtaget er tilsynet med

investorbeskyttende regler, der gennemfører MiFID II, hvor der er værtslandstilsyn, når investerings-

service og -aktiviteterne ydes eller udføres gennem en filial eller en tilknyttet agent etableret her i

landet, jf. lovforslagets § 243.

Det bemærkes, at muligheden for at anvende tilknyttede agenter alene finder anvendelse på investe-

ringsselskaber og kreditinstitutter.