Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 73
Offentligt
2282984_0001.png
Fra:
René Lundsgaard <[email protected]>
Dato:
16. november 2020 kl. 16.13.15 CET
Emne: Vedr.: SV: SV: Coronaisolation i kolonihaveområder
Kære Medlemmer af erhvervsudvalget.
Jeg kunne godt tænke mig, at erhvervsudvalget, kunne se på mit forslag om at tillade kommunerne,
at der i denne vinter, eller indtil der er en tilgængelig vaccine, kan åbnes op for, at
kolonihaveområderne kunne bruges til, at kolonisterne kan selvisolere sig, hvis man måtte ønske
det.
Ordningen er tænkt som en midlertidig tidsbegrænset ordning, i denne vanskelige situation med højt
smittetryk.
Det skal naturligvis være op til kommunerne selv, om de vil tillade kolonisterne i deres egen
kommune, at benytte denne ordning.
Infrastrukturen i foreningerne skal naturligvis være være i orden, med adgangsveje for
udrykningskøretøjer og lign.
Kommunerne kan også vælge en differencieret tilgang til ordningen, således at nogle foreninger kan
få tilladelse og andre ( hvor forholdende ikke er optimale) ikke kan få tilladelse.
Flere borgmestre bla i Ballerup og Brøndby, ville på forespørgsel fra kolonisterne gerne se på det,
men de vil først have en opfordring/anbefaling fra Christiansborg.
Mange deklarationer tillader ikke, at man kan bruge sin kolonihave på denne måde i vinterhalvåret,
hvorfor jeg foreslår denne landsdækkende midlertidige ordning.
Mange kolonister bor i etageejendomme, hvor det alt andet lige, er sværere at overholde
afstandskravet, end det er i kolonihaveområderne.
Familier kan splitte sig op, hvis et familiemedlem er i risikogruppen, eller hvis et familiemedlem er
blevet smittet.
Det kan også blot være, hvis man er nervøs for at blive smittet, at man burde kunne få denne
mulighed.
Der ligger en kæmperessource i disse områder og venter på at blive taget i brug i disse coronatider.
Jeg håber at erhvervsudvalget vil se velvilligt på dette forslag.
Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger.
Mvh.
René Lundsgaard
Kbh. N