ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU, KOM (2020) 0592, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 64
Offentligt

5. november 2020

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU

(KOM(2020) 592)

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 24. september 2020 en pakke på området

for digital finans. Pakken består bl.a. af en meddelelse om en

detailbetalingsstrategi for EU. I meddelelsen skitserer Kommissionen de

områder, hvor der forventes igangsat nye initiativer og lovforslag i løbet af

de kommende år, herunder en øget brug af straksbetalinger i EU, mere

konkurrencedygtige betalingsmarkeder, interoperable betalingssystemer og

billigere internationale betalingsoverførsler.

Hensigten med strategien er overordnet at bidrage til at skabe et hurtigere,

mere innovativt og integreret betalingsområde i EU, som skal gøre det

lettere, billigere og mere effektivt for både forbrugere og virksomheder at

udføre betalinger.

Strategiens tiltag falder indenfor fire områder: 1) udbredelse af digitale

betalinger og straksbetalinger, herunder med fokus på mærkning for

paneuropæiske betalingsløsninger, tværeuropæisk digital identitet og

digitale centralbanksvalutaer; 2) et innovativt og konkurrencedygtigt marked

for detailbetalinger, herunder om flere virksomheder skal omfattes af

allerede eksisterende EU-regler på betalingsområdet; 3) effektive systemer

for detailbetalinger, herunder hvordan forskellige betalingsinfrastrukturer

kan fungere i sammenhæng med hinanden; og 4) effektive internationale

betalinger og overførsler, herunder bedre muligheder for at lave

pengeoverførsler til lavindkomsttredjelande.

Regeringen støtter generelt op om strategien og arbejdet med at sikre en høj

og fremtidssikret forbrugerbeskyttelse på betalingsområdet, ligesom effektive

og velfungerende nationale løsninger også bør beskyttes. Regeringen vil tage

stilling til konkrete forslag i takt med, at de fremsættes.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 24. september en meddelelse om en

detailbetalingsstrategi for EU.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU, KOM (2020) 0592, fra erhvervsministeren

2/10

Strategien skal ses i lyset af den stigende digitalisering og ændrede

forbrugerpræferencer på betalingsområdet, som påvirker måden,

betalinger foretages på, herunder gennem en øget mængde af kontantløse

betalinger i EU. COVID-19-pandemien har yderligere styrket overgangen

til digitale betalingstjenester. I EU som helhed er kontanter dog fortsat det

mest udbredte betalingsmiddel.

Flere centralbanker over hele verden, herunder Den Europæiske

Centralbank (ECB), undersøger muligheden for at udstede digitale

centralbankvalutaer (Central Bank Digital Currency, CBDC) som et

elektronisk alternativ til kontanter.

Fokus for mange nye tiltag på betalingsområdet har været at forbedre

brugergrænseflader (fx mobilapps). Samtidig baserer de fleste nye digitale

betalingsløsninger sig stadig på traditionelle kort- eller bankoverførsler,

som tilbydes af etablerede banker, kortselskaber, fintech-virksomheder

eller store teknologivirksomheder.

I denne sammenhæng er Danmark et af de lande, der i EU og globalt er

længst fremme på en række områder. Størstedelen af detailbetalingerne i

Danmark er allerede digitale, idet kontantbetalinger ifølge Nationalbanken

udgør ca. 16 pct. af betalingerne i den danske detailhandel. Derudover har

Danmark en infrastruktur til straksbetalinger med velfungerende

betalingsløsninger ovenpå i form af fx kontooverførsler via bankerne og

flere af MobilePay's betalingsløsninger.

Som følge af udviklingen af det fælles eurobetalingsområde (SEPA) og

harmoniseringen af lovgivningen om detailbetalinger (bl.a. det andet

betalingstjenestedirektiv, PSD2

), er der sket en væsentlig modernisering

af rammevilkårene for udbud af betalingstjenester i det indre marked. Det

indre marked for betalinger er dog stadig præget af fragmentering,

eftersom de fleste betalingsløsninger ikke fungerer på tværs af

landegrænser. Det er udelukkende store globale aktører som Visa og

MasterCard, der har erobret markedet for grænseoverskridende

kortbetalinger inden for EU. Med undtagelse af disse store globale aktører

samt kreditoverførsler gennem banker via SEPA-standarderne er der

praktisk taget ingen digital betalingsløsning, som kan anvendes på tværs af

EU. Det ønsker Kommissionen med handlingsplanen at adressere.

Handlingsplanen skal endvidere understøtte en række initiativer, som er på

vej i Europa, hvor erhvervslivet på eget initiativ, med opfordring fra

Kommissionen og ECB, søger at fremme udviklingen på området. 16

banker fra Central- Sydeuropa er fx gået sammen om at skabe et

betalingsinitiativ, der sigter efter at tilbyde en paneuropæisk

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om

betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF

og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv

2007/64/EF

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU, KOM (2020) 0592, fra erhvervsministeren

3/10

betalingsløsning inden 2022, hvilket Kommissionen og ECB bakker op

om. Der er også andre markedsbaserede initiativer, herunder P27, som er

en fælles betalingsinfrastruktur i de nordiske lande og et styrket

samarbejde om interoperabilitet mellem mobilbetalingsløsninger, som

bl.a. MobilePay er en del af.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens strategi er at sikre, at borgere og

virksomheder i EU opnår de fulde fordele af et konkurrencedygtigt og

innovativt betalingsmarked, der er baseret på sikre, effektive og

tilgængelige infrastrukturer. Strategien skal sikre, at der udvikles

konkurrencedygtige paneuropæiske betalingsløsninger, som understøtter

EU’s

økonomiske og finansielle suverænitet og styrker euroens

internationale rolle. På den baggrund har Kommissionen fire fokusområder

i strategien:

1) Flere digitale løsninger og straksbetalingsløsninger med

paneuropæisk tilgængelighed

2) Innovative og konkurrencedygtige detailbetalingsmarkeder

3) Effektive og interoperable detailbetalingssystemer og andre

støtteinfrastrukturer

4) Effektive internationale betalingstjenester, herunder

pengeoverførsler.

3.1 Flere digitale løsninger og straksbetalingsløsninger med paneuropæisk

tilgængelighed

Kommissionen ønsker, at straksbetalinger skal være det "nye normale" i

EU. Kommissionen vil derfor vurdere, om der er behov for

lovgivningsinitiativer for at sikre, at straksbetalinger er udbredte i EU ved

udgangen af 2021.

Kommissionen vil undersøge, om bankerne lovgivningsmæssigt skal

pålægges at udbyde straksbetalinger i euro, herunder om de skal

understøtte funktioner såsom QR-koder, der skal gøre det muligt i langt

højere grad at foretage straksbetalinger i detailhandlen.

I forlængelse heraf vil Kommissionen undersøge, om de eksisterende

forbrugerbeskyttende regler og mekanismer til at forebygge hvidvask og

svindel er tilstrækkelige til at håndtere en sådan bred anvendelse af

straksbetalinger.

Kommissionen vil derudover have fokus på at sikre, at straksbetalinger kan

anvendes på tværs af EU-landene. Konkret vil Kommissionen bl.a.

undersøge mulighederne for at udvikle et såkaldt europæisk

”betalingsmærke”,

der er et synligt logo tilgængeligt for paneuropæiske

betalingsløsninger, ligesom Kommissionen vil understøtte modernisering

af forretningsdrivendes betalingstjenester, der f.eks. gør det muligt for

kasseapparater at udstede e-kvitteringer. Derudover skal muligheden for at

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU, KOM (2020) 0592, fra erhvervsministeren

4/10

udvikle en europæisk standard for kontaktløse betalinger undersøges via

funding-programmer såsom InvestEU.

Kommissionen vil endvidere undersøge, hvordan man kan fremme brugen

af elektroniske identiteter (eID), såsom det danske NemID/MitID, på tværs

af EU-landenes grænser samt undersøge muligheden for et egentligt

fælleseuropæisk eID.

Kommissionen skal undersøge, hvordan det kan sikres, at kontanter fortsat

er tilgængelige samt at alle borgere i EU fortsat har mulighed for at betale

med kontanter. Kommissionen vil i slutningen af 2021 tage stilling til

eventuelle initiativer til at beskytte tilgængelighed samt modtagelse af

kontanter. I forlængelse heraf vil Kommissionen støtte arbejdet i bl.a. ECB

om evt. at udstede digitale centralbankpenge. ECB undersøger aktuelt

muligheden for at udstede en digital euro, der i grundtræk vil give

forbrugere og virksomheder adgang til at holde digitale fordringer direkte

på centralbanken samt foretage digitale betalinger med disse.

3.2 Innovative og konkurrencedygtige detailbetalingsmarkeder

Kommissionen vil ved udgangen af 2021 iværksætte en omfattende

undersøgelse af anvendelsen og effekten af det andet

betalingstjenestedirektiv (PSD2), som blev vedtaget i 2015. Direktivet

fastsætter rammerne for udbuddet af betalingstjenester i EU.

Det skal bl.a. undersøges, hvorvidt tiltag til at forbedre sikkerheden ved

elektroniske betalinger, fx ved at indføre krav om stærk

kundeautentifikation

, har været tilstrækkelige. I den forbindelse skal det

bl.a. undersøges, om de beløbsgrænser, der gælder for kontaktløse

kortbetalinger uden brug af pinkode (i Danmark 350 kr.), skal ændres.

Derudover skal PSD2 gennemgås for at sikre, at forbrugerbeskyttelsen er

tilstrækkelig i en stadig mere digitaliseret betalingsverden.

PSD2 introducerede som noget nyt de såkaldte tredjepartsudbydere. En

tredjepartsudbyder er en udbyder af betalingstjenester, der kan indhente

betalingsdata eller iværksætte betalingsordrer på vegne af en bruger fra

dennes konto hos en anden udbyder. Det vil typisk være brugerens egen

bank. Dette skal tredjepartsudbyderen kunne gøre via et såkaldt åbent API

(Application Programming Interface), der er en software-grænseflade, der

muliggør, at hhv. pengeinstituttets og tredjepartens software kan

kommunikere og udveksle oplysninger ud fra nogle klart definerede regler.

En bank skal stille et API gratis til rådighed for tredjepartsudbydere, så

disse udbydere kan indhente betalingsdata og foretage betalinger på vegne

af brugerne.

Stærk kundeautentifikation betyder i henhold til PSD2, at man som kunde bliver bedt

om at udføre en såkaldt to-faktor-autentifikation for at identificere sig i

betalingsprocessen. Faktorerne kan være noget kunden

er,

fx fingeraftryk eller

ansigtsgenkendelse, noget kunden

har,

fx mobiletelefon, der kan modtage en kode, eller

noget kunden

ved,

fx et kodeord.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU, KOM (2020) 0592, fra erhvervsministeren

5/10

Med gennemgangen af PSD2 skal det undersøges,

om åbne API’er skal

udbredes til andre områder end betalingsområdet, så man fx kan indhente

andre finansielle data såsom aktiebeholdninger, lån m.m. via en

tredjepartsudbyder

(såkaldt ”open finance”).

Endvidere vil Kommissionen som led i gennemgangen af PSD2 undersøge,

om der er behov for at adressere potentielle risici i forbindelse med

uregulerede tjenesteydelser. Det omfatter eksempelvis digitale platforme,

der udbydes af store teknologivirksomheder, som drager fordel af deres

omfattende kundebase til at tilbyde smarte brugervendte løsninger i form

af fx apps, mens det fortsat er betalingstjenesteudbydere, der tilbyder den

underliggende regulerede betalingstjeneste. Kontrol og tilsyn med

relevante aktører i betalingskæden er løbende blevet stadigt mere

komplekst på grund af de mange nye forretningsmodeller. Kommissionen

vil derfor undersøge, om disse tekniske leverandører også bør omfattes af

PSD2 for at sikre, at "samme branche, samme risici, samme regler" fortsat

gælder.

3.3 Effektive og interoperable detailbetalingssystemer og andre

støtteinfrastrukturer

Kommissionen fremfører, at paneuropæiske betalingsløsninger

forudsætter, at der effektivt kan flyttes midler mellem

betalingstjenesteudbydere på tværs af grænser. Det gælder særligt for

euroen, hvor det ikke er alle betalingstjenesteudbydere, der har tilsluttet sig

kreditoverførselsordningen for straksbetalinger i SEPA (denne ordning

hedder SCT Inst.

), og som tilbyder det både nationalt og på tværs af

grænser. Det gælder også for andre EU-valutaer, hvor der ikke altid

effektivt, billigt og hurtigt kan flyttes midler på tværs af EU-landene.

Kommissionen

opfordrer

derfor

til,

operatører

detailbetalingssystemer sikrer en effektiv interoperabilitet mellem

systemerne. En række nordiske bankers projekt om en fælles nordisk

betalingsinfrastruktur, P27, nævnes i denne henseende som et positivt

eksempel på europæiske infrastrukturprojekter.

Adgangen til betalingsinfrastrukturen i form af clearing og

afviklingssystemer i de europæiske centralbanker er i dag reguleret af

direktivet

endelig

afregning

betalingssystemer

værdipapirafviklingssystemer (direktiv

98/26/EF, kaldet ”SFD”

). SFD

sætter grænser for, hvilke typer af virksomheder der kan få adgang til

infrastrukturen af hensyn til at sikre stabiliteten. I praksis betyder det, at

det reelt kun er banker, der kan få adgang til de centrale betalings- og

værdipapirafviklingssystemer

. Det kan imidlertid hæmme konkurrencen,

www.europeanpaymentscouncil.eu/what-we-do/sepa-instant-credit-transfer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig

afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer

Ud over pengeinstitutter har også en række aktører uden nærmere betydning for

detailbetalingsområdet, såsom realkreditinstitutter, offentlige myndigheder og

fondsmæglere også adgang til infrastrukturen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU, KOM (2020) 0592, fra erhvervsministeren

6/10

da betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, der konkurrerer med bankerne

på betalingsområdet, i udgangspunktet ikke kan få adgang. Kommissionen

vil påbegynde en revision af SFD i 4. kvartal 2020 og vil i den forbindelse

derfor overveje at udvide typen af virksomheder, som direktivet tillader

kan deltage i de omfattede betalingssystemer, til at inkludere betalings- og

e-pengeinstitutter, som er underlagt passende tilsyn og regulering.

Kommissionen vil endvidere undersøge, hvorvidt det er passende at foreslå

lovgivning, der har til formål at sikre ret til adgang til tekniske

infrastrukturer på fair, rimelige og ikke-diskriminerende betingelser, der

anses for nødvendige for at understøtte leveringen af betalingstjenester. En

sådan teknisk infrastruktur omfatter eksempelvis hardware og software,

som er integreret i smartphone operativsystemer (inklusive Near Field

Communication-antenner

(NFC)),

biometriske

læsere,

såsom

fingeraftryks- eller ansigtsgenkendelsesscannere, og SIM-kort. Formålet

med dette er at sikre, at producenter af smartphones ikke kan holde

udbydere af konkurrerende betalingsløsninger ude af deres apparater. Et

eksempel på en sådan teknisk infrastruktur er Apple Pay.

3.4 Effektive internationale betalingstjenester, herunder pengeoverførsler.

Betalinger til lande uden for EU indebærer fortsat væsentlige

omkostninger. Særligt pengeoverførsler (kaldet remitter) til lav- og

mellemindkomstlande har ikke oplevet samme reduktion i omkostningerne

som f.eks. mellem EU-landene.

Kommissionen vil med detailbetalingsstrategien arbejde for, at

grænseoverskridende betalinger i euro, der involverer tredjelande, skal ske

hurtigere, være billigere, mere tilgængelige, gennemsigtige og praktiske.

Dette skal også medvirke til at styrke euroens position som global valuta.

Kommissionen vil bl.a. udbrede europæiske løsninger, såsom SEPA, til

andre lande, eksempelvis på Balkan, samt generelt at arbejde for mere

standardisering og interoperabilitet af betalingsområdet på globalt plan.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens

meddelelse, men har tidligere støttet arbejdet på betalingsområdet,

herunder fx ændringerne i PSD2, mindske fragmentering og forbedre

mulighederne for innovation.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant, da der er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen konsekvenser for gældende

dansk ret. Konsekvenserne af forslag, der måtte blive fremsat som led i

strategien, vil skulle vurderes selvstændigt, når sådanne forslag fremsættes.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU, KOM (2020) 0592, fra erhvervsministeren

7/10

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi har ikke

konsekvenser for gældende dansk ret. Konsekvenserne af de enkelte

forslag, der måtte blive fremsat som led i strategien, vil skulle vurderes

selvstændigt, når sådanne måtte blive fremsat.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen statsfinansielle

konsekvenser. Konsekvenserne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat

som led i strategien, vil skulle vurderes selvstændigt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen samfundsøkonomiske

konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som led

i strategien, vil skulle vurderes selvstændigt.

I det omfang arbejdet med detailbetalingsstrategien er medvirkende til at

skabe et mere innovativt og konkurrencedygtigt betalingsmarked i EU, må

det forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Eventuelle konsekvenser for nationale løsninger, såsom Dankortet og

MobilePay, vil afhænge af, hvilke konkrete forslag der fremsættes som led i

strategien.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som

led i strategien, vil skulle vurderes selvstændigt.

Strategiens overordnede hensyn om at bidrage til innovation og

konkurrence

kan

som

udgangspunkt

indebære

positive

erhvervsøkonomiske konksekvenser.

I strategien lægger Kommissionen op til, at der skal ske en betydelig

investering i videreudvikling af betalingsinfrastrukturen, som afhængig af

den nærmere udmøntning kan medføre erhvervsøkonomiske

omkostninger. Det vedrører primært udbredelse af straksbetalinger i euro i

EU. Særligt i lande, der ikke har euro som valuta, kan det medføre

betydelige omkostninger.

8. Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor med høringsfrist den 8. oktober 2020. Der er

modtaget høringssvar fra Finans Danmark (FIDA), Dansk Industri (DI),

Forbrugerrådet Tænk og Nationalbanken. Derudover er der modtaget et

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU, KOM (2020) 0592, fra erhvervsministeren

8/10

uopfordret høringssvar fra Dansk Fintech Alliance (DAFINA). Nedenfor

er indholdet af de indkomne høringssvar sammenfattet.

FIDA, DI, Tænk, Nationalbanken og DAFINA byder alle Kommissionens

detailbetalingsstrategi velkommen.

FIDA anfører, at nye EU-tiltag på området bør være efterspørgselsdrevne,

sikre interoperabilitet baseret på standarder, være teknologineutrale og

sikre, at reguleringen generelt understøtter markedet. FIDA gør ligeledes

opmærksom på, at Danmark har stor erfaring med digitaliserede

betalingstjenester og understreger, at elementer som forbrugerbeskyttelse

og tiltag til bekæmpelse af hvidvask

–

såsom større brug af digitale

identiteter, harmonisering i tilgangen til on-boarding og øget brug af

teknologi

–

er vigtige i den fremtidige udmøntning af strategien.

DI gør opmærksom på, at der i udmøntningen af strategien bør være et

tilstrækkeligt fokus på at sikre et integreret betalingsmarked i EU med lave

omkostninger og ens konkurrencevilkår, og at digitale løsninger kan

fungere sammen på tværs af grænserne.

Tænk understreger, at forbrugerbeskyttelse er et vigtigt element, hvis

betydning kun er blevet forstærket pga. COVID-19. Nye

betalingsløsninger inden for straksbetalinger bør derfor følges ad med

tilstrækkelig beskyttelse af forbrugeren.

Nationalbanken understreger, at det væsentlige fokus bør være på effektive

betalingsløsninger. Nationalbanken støtter derfor ikke Kommissionens

ønske om at beskytte fortsat brug af kontanter i EU, da det bør følge

forbrugernes brug heraf eller mangel på samme. Nationalbanken anfører

endvidere, at en eventuel udstedelse af digitale centralbankvalutaer

(CBDC) bør analyseres grundigt forinden.

DAFINA gør opmærksom på, at det er positivt, at Kommissionens strategi

har teknologineutralitet, level playing field og devisen ”samme aktiviteter,

samme regulering” i fokus. DAFINA opfordrer herudover regeringen og

Kommissionen til at sikre samme rammevilkår for tredjepartsaktører,

såsom betalingsinitieringstjenester, som for de traditionelle aktører i den

finansielle sektor.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning blandt andre EU-lande til nye initiativer på

betalingsområdet, bl.a. med henblik på at øge udbredelsen af digitale

betalingsløsninger i EU. Herudover forventes ligeledes generel støtte til

strategien, da betalingsområdet

–

og den bredere digitale dagsorden

–

må

forventes at indgå i arbejdet med genopretningen af europæisk økonomi

efter COVID-19-pandemien.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU, KOM (2020) 0592, fra erhvervsministeren

9/10

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med at sikre en god og fremtidssikret udvikling

på betalingsområdet i EU, herunder i forhold til forbrugerbeskyttelse. Fra

dansk side lægges der vægt på at sikre en lige så høj forbrugerbeskyttelse,

som vi i dag kender fra etablerede betalingsløsninger, såsom betalingskort,

når der skal udvikles nye betalingsløsninger fremover.

Regeringen vil tage stilling til de konkrete forslag i takt med, at de

fremsættes. Regeringen lægger vægt på, at nye initiativer har merværdi, er

udviklet på baggrund af reel efterspørgsel fra EU-borgere og -

virksomheder og er baseret på fyldestgørende konsekvensanalyser.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at det videre arbejde og kommende

forslag baserer sig på og kan rumme velfungerende, nationale systemer og

modeller.

Regeringen har fokus på at sikre, at arbejdet med straksbetalinger i euro

tager hensyn til det eksisterende, veludviklede og bredt udbredte danske

system for straksbetalinger. Regeringen er overvejende enige i, at en

udbredelse af straksbetalinger i euro kan medvirke til billigere og mere

effektive betalinger på det indre marked, ligesom det har været tilfældet

med straksbetalinger i danske kroner, som Danmark har haft siden 2014.

Regeringen vil arbejde for, at de danske erfaringer inddrages i det videre

arbejde i EU.

Regeringen støtter de foreslåede revisioner af både PSD2 og SFD med

henblik på at sikre, at forbrugerbeskyttelsen er tilstrækkelig, og at der er

passende muligheder for fremtidig innovation. Regeringen støtter, at det i

forbindelse med en revision af SFD bør undersøges, om betalings- og e-

pengeinstitutter, som er underlagt passende tilsyn og regulering, kan gives

adgang til betalingsinfrastrukturen.

Regeringen støtter ligeledes arbejdet med at videreudvikle eID’er.

Det vil

kunne styrke det indre marked, hvis nationale eID'er kan bruges

grænseoverskridende. Regeringen vil have fokus på at sikre, at arbejdet

med et fælleseuropæisk eID sker under hensyntagen til velfungerende

nationale eID som NemID/MitID i Danmark.

Regeringen støtter formålet med strategien om at sikre et

konkurrencedygtigt betalingsmarked til gavn for alle EU-lande, uanset

hvilken valuta de anvender. Det bemærkes, at elementer i strategien har

særligt fokus på forhold, der vedrører euroen og euro-landene. Fra dansk

side vil der derfor være opmærksomhed på at sikre, at udmøntningen af

strategien omfatter alle EU-lande og også tager hensyn til andre EU-

valutaer, såsom danske kroner, til lande, der allerede har

straksbetalingsløsninger, og til velfungerende nationale løsninger, såsom

Dankortet og MobilePay.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU, KOM (2020) 0592, fra erhvervsministeren

10/10

Regeringen støtter generelt, at borgere i EU stadig bør have mulighed for

at betale med kontanter. Regeringen vil arbejde for, at arbejdet tager højde

for, at der er store forskelle i, hvordan borgerne i de enkelte EU-lande

ønsker at betale, med en høj udbredelse af elektroniske betalinger i

Danmark. I forlængelse heraf har regeringen noteret sig, at Kommissionen

og ECB vil arbejde videre med at undersøge mulighederne for en digital

centralbankvaluta (CBDC). Regeringen mener, at der i forbindelse med

dette arbejde bør foretages grundige analyser af konsekvenserne for

finansiel stabilitet og betalinger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.