NOTAT
16. oktober 2020
Orienteringsnotat til ERU vedr. konkurrenceevnerådsmøde (KKE)
den 19. november 2020
Torsdag den 12. november vil Erhvervsministeren orientere Folketingets Eu-
ropaudvalg om møde i konkurrenceevnerådet, der finder sted den 19. novem-
ber 2020. Udover at orientere om en dagsordenen for rådsmødet, hvor der er
én ikke lovgivningssager til drøftelse, vil Erhvervsministeren tage et revideret
forhandlingsoplag om land-for-land-rapportering.
Forhandlingsoplæg
Forslag til direktiv om offentlig land-for-land-rapportering
Kommissionens forslag om offentlig land-for-land rapportering blev offent-
liggjort den 12. april 2016. Formålet med forslaget er at skabe mere åbenhed
om, i hvilke lande virksomhederne har tjent deres overskud, og i hvilke
lande, de har betalt skat.
Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg i FEU den 3. februar 2017 og revi-
deret forhandlingsoplæg den 8. februar 2019.
Rådets seneste kompromisforslag var til afstemning på rådsmøde den 28. no-
vember 2019. Forslaget blev ikke vedtaget, da der var et blokerende mindre-
tal imod forslaget. På trods af situationen i Rådet er der ikke indikationer på,
at Kommissionen vil trække forslaget tilbage, og meldinger går på, at det blo-
kerende mindretal måske vil være brudt ved en eventuel ny afstemning.
Ansvarlighed hos store virksomheder og gennemsigtighed med skattebeta-
linger og placering af overskud er en central europapolitisk prioritet for rege-
ringen, og regeringen ønsker derfor mandat til at arbejde for, at flere koncer-
ner omfattes af forslaget, så der skabes yderligere gennemsigtighed om store
koncerners skatteforhold. Regeringen ønsker et fleksibelt mandat, så regerin-
gen i sidste ende kan stemme for et forslag, der indeholder den omsætnings-
tærskel, der nu engang kan opnås tilslutning til i Rådet.
Ikke lovgivningssag på rådsmødedagsordenen
Rådskonklusioner om industripolitik
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om industripo-
litik, der ventes drøftet med henblik på vedtagelse på rådsmødet den 19.
november 2020. Rådskonklusionerne lægger vægt på, at EU skal stå sammen
om at genoprette den europæiske økonomi, ved at udvikle fremtidssikrede
rammevilkår samt sikre de nødvendige investeringer i den grønne og digitale