ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 60
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

20. oktober 2020

2020 - 3927

phhani

Indhold

Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse

virksomheder og filialer (land-for-land rapportering), KOM(2016)

198.............................................................................................................. 2

EU’s industripolitik: en mere dynamisk, resilient og

konkurrencedygtig europæisk industri gennem investeringer i den

grønne omstilling ..................................................................................... 22

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

2/28

Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse

virksomheder og filialer (land-for-land rapportering), KOM(2016)

198

Revideret notat

Resumé

Kommissionen fremsatte den 12. april 2016 et forslag til ændring af direktiv

2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Forslaget indeholder krav om, at multina-

tionale koncerner med aktiviteter inden for EU skal offentliggøre en land-for-

land rapport med oplysning om bl.a. overskud og betalt skat i hvert af de

lande, hvor de har aktiviteter. Dette gælder for aktiviteter i lande inden for

EU samt for de lande uden for EU, der opføres på en fælles EU-liste over

ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner. For øvrige lande uden for EU kan

oplysningerne gives på aggregeret niveau. Forslaget omfatter koncerner med

en omsætning over 5,6 mia. kr.

Formålet med forslaget er at skabe mere åbenhed om, i hvilke lande virksom-

hederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande de har betalt skat. Forsla-

get skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt virksomhe-

derne.

Forslaget ligger i forlængelse af et direktiv, som tilsiger, at multinationale

koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr. skal indsende fortrolige land-

for-land rapporter til skattemyndighederne. De oplysninger, der kræves i

henhold til det nu fremsatte forslag om offentliggørelse af land-for-land rap-

porter, skal allerede indberettes til myndighederne i henhold til ovenstående

direktiv.

Forslaget har været behandlet under syv formandskaber. Der er generelt

støtte i Rådet til forslagets overordnede formål om øget transparens om

skatteforhold for store multinationale koncerner med aktiviteter i EU. En

række medlemslande har dog siden forhandlingernes begyndelse tilkende-

givet, at de mener, at forslaget er fremsat med henvisning til den forkerte

hjemmel i traktaten. Forslaget er fremsat som et selskabsretligt forslag,

men disse medlemslande mener, at forslaget skulle være fremsat med hjem-

mel i bestemmelsen vedrørende skatteforhold.

Det daværende finske formandskab satte Rådets generelle indstilling til af-

stemning på Konkurrenceevnerådsmødet den 28. november 2019, og af-

stemningen resulterede i, at et blokerende mindretal stemte imod forslaget.

Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg den 3. februar 2017. Den 8. fe-

bruar 2019 blev et revideret forhandlingsoplæg forelagt med henblik på at

støtte Europa-Parlamentets ændringsforslag, hvorefter land-for-land op-

lysninger skal gives separat pr. land for samtlige lande uden for EU, idet

forslaget vil medvirke til øget transparens.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

3/28

Regeringen forelægger sagen til revideret forhandlingsoplæg, idet regerin-

gen ønsker at arbejde for, at flere koncerner omfattes af forslaget, og at

der dermed opnås transparens om skatteforholdene i flere koncerner med

aktiviteter i EU.

Det er fortsat vigtigt for regeringen, at virksomheder har mulighed for at

undlade at give oplysninger i deres offentligt tilgængelige land-for-land

rapport, hvis oplysningerne er til skade for deres konkurrenceevne.

Baggrund

OECD indledte i 2013 i samarbejde med G20-landene et projekt, der har til

formål at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Arbej-

det resulterede i oktober 2015 i lanceringen af en pakke med initiativer til

bekæmpelse af BEPS

. Pakken indeholder 15 anbefalinger (Actions), og i no-

vember 2015 tilsluttede G20-lederne sig anbefalingerne og udtrykte støtte til

implementering af pakkens tiltag.

I maj 2016 blev Rådets direktiv 2016/881/EU for så vidt angår obligatorisk

automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet vedtaget. Med

direktivet indføres krav om, at multinationale virksomheder med en samlet

omsætning i koncernen over 750 mio. EUR skal indberette en række skatte-

relaterede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder. Omsætnings-

grænsen svarer til den, der anvendes i OECD´s BEPS-anbefalinger. Det er

OECD´s vurdering, at man med den valgte omsætningstærskel omfatter 10–

15 % af alle multinationale selskaber, men helt op til 90 % af den samlede

omsætning genereret af samtlige multinationale koncerner. Oplysningerne

skal gives pr. skattejurisdiktion. Det betyder, at virksomhederne skal indbe-

rette oplysninger pr. skattejurisdiktion for alle skattejurisdiktioner både in-

den for EU og uden for EU. Reglerne indebærer samtidig, at de nationale

skattemyndigheder har pligt til at udveksle oplysningerne på tværs. Direktivet

er en implementering af Action 13 i OECD’s og G20´s BEPS pakke og indgår

samtidig i Kommissionens Anti-Tax Avoidance Package fra januar 2016.

OECD’s standard vedrørende land-for-land

rapportering til skattemyndighe-

der blev gennemført i dansk ret i december 2015. På baggrund heraf blev be-

kendtgørelsen om land-for-land rapportering udstedt i august 2016. Derved

blev de største, danske multinationale virksomheder forpligtet til at indberette

en række skatterelaterede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder.

BEPS står for Base Erosion and Profit Shifting og pakken indeholder anbefalinger, der, hvis de

implementeres, vil være med til at sikre, at overskud bliver beskattet dér, hvor en virksomhed udøver

økonomisk aktivitet, der skaber værdi, så virksomheder ikke kunstigt kan flytte overskud til jurisdik-

tioner, hvor der kun udføres begrænset eller ingen økonomisk aktivitet, men hvor skatten er lav, eller

hvor der slet ikke er skattepligt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

4/28

Den omsætningsgrænse, der fastlægger hvilke virksomheder, der omfattes

af forslaget om offentlig land-for-land rapportering er den samme, som den

omsætningsgrænse, der anvendes i ovennævnte direktiv samt i skattekon-

trolloven.

Nærværende forslag er en ændring til EU´s regnskabsdirektiv, som omfat-

ter aktie- og anpartsselskaber samt visse interessent- og kommanditselska-

ber.

Forslaget om offentlig land-for-land rapportering indebærer, at en række af

de oplysninger, som skal indberettes til skattemyndighederne, ligeledes gø-

res tilgængelige for offentligheden. Reglerne om land-for-land rapporte-

ring til myndighederne indeholder dog følgende yderligere oplysningskrav:

oplysning om selskabskapital og omsætningsaktiver samt en liste over

samtlige datterselskaber.

Formål og indhold

Direktivforslaget har til formål at fremme et fair og effektivt skattesystem,

der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at virk-

somheder betaler skat i det land, hvor deres indtægter genereres. Aggressiv

skatteplanlægning og skatteundgåelse underminerer dette princip og skaber

konkurrenceforvridning. Kommissionen foreslår derfor at skabe større

åbenhed om store multinationale selskabers skatteforhold ved at indføre

krav om, at virksomheder skal offentliggøre oplysninger om bl.a. indtæg-

ter, overskud og skattebetalinger for hvert land, hvor de opererer, såkaldt

”land-for-land rapportering” til offentligheden, og derigennem fremme sel-

skabers ansvarlighed og styrke offentlighedens tillid til medlemsstaternes

skattesystemer.

Forslaget indebærer krav om større åbenhed om skatteforhold for koncer-

ner, der har aktivitet i EU, og forslaget pålægger derfor koncerner med en

omsætning, der overstiger 5,6 mia. kr. årligt at offentliggøre en land-for-

land rapport, hvis koncernen har aktiviteter i EU, uanset om den øverste

modervirksomhed for koncernen ligger i eller uden for EU.

Det bemærkes, at Kommissionen efterfølgende har præciseret, at formålet

med forslaget er at skabe mere offentlig bevågenhed om, i hvilke lande

virksomhederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande, de har betalt

skat. Forslaget skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt

virksomhederne, fremme fair skattekonkurrence i EU gennem en mere vel-

funderet offentlig debat og genoprette den offentlige tillid til medlemssta-

ternes skattesystemer, jf. nedenstående afsnit om generelle forventninger

til andre landes holdninger.

Nedenstående beskrivelse tager udgangspunkt i Kommissionens forslag.

De syv formandskaber, der har behandlet forslaget, har udarbejdet en række

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

5/28

kompromisforslag på baggrund af drøftelserne i rådsarbejdsgruppen. Det

seneste kompromisforslag er udarbejdet af det rumænske formandskab i

januar 2019. Kompromisforslag, som indebærer væsentlige ændringer i

forhold til Kommissionens forslag er omtalt i afsnittet om generelle for-

ventninger til andre landes holdninger.

Anvendelsesområde

Følgende virksomheder og filialer er omfattet af forslaget:



Den øverste modervirksomhed i en koncern beliggende inden for EU,

hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning overstiger 750 mio.

EUR (ca. 5,6 mia. kr.), skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport

om skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen.



Virksomheder beliggende inden for EU, der ikke indgår i en koncern

(stand-alone virksomheder), og hvor virksomhedens årlige nettoomsæt-

ning overstiger 750 mio. EUR skal årligt offentliggøre en land-for-land

rapport om virksomhedens skatteforhold.



Mellemstore og store dattervirksomheder

beliggende inden for EU,

hvis øverste modervirksomhed er hjemmehørende uden for EU, og

hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning overstiger 750 mio.

EUR, skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om skattefor-

hold for samtlige virksomheder i koncernen.



Filialer, der er oprettet i EU af et hovedselskab, der er hjemmehørende

uden for EU, og hvor filialens årlige nettoomsætning overstiger 89 mio.

kr., og hvor følgende kriterier i øvrigt er opfyldt:

nettoomsætningen for filialens hovedselskab eller for den øver-

ste modervirksomhed i den koncern uden for EU som hovedsel-

skabet indgår i, overstiger årligt 750 mio. EUR og

den øverste modervirksomhed, jf. pkt. a, ikke samtidig har en

mellemstor eller stor dattervirksomhed inden for EU, idet det i

så fald vil være dattervirksomheden, der skal udarbejde rappor-

ten, jf. pkt. 3.

Filialen skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om

skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen. Oplysnin-

gerne gives pr. land for lande inden for EU og for lande uden

for EU, som er opført på en fælles liste over ikke samarbejdende

skattejurisdiktioner, mens oplysningerne for øvrige lande uden

for EU kan gives samlet.



Dattervirksomheder eller filialer, der ikke er omfattet af pkt. 3 og 4,

men som er oprettet med det formål at undgå forslagets krav.

Mellemstore og store virksomheder er defineret i regnskabsdirektivet blandt andet på grundlag af

et omsætningskriterie, hvor mellemstore virksomheder er virksomheder med en nettoomsætning

mellem 60 mio. kr. og 300 mio. kr., og store virksomheder er virksomheder med en omsætning over

300 mio. kr. Medlemslandene kan nationalt bestemme, at mellemstore virksomheder defineres som

virksomheder med en omsætning mellem ca. 90 mio. og 300 mio. kr. Forenklet set er mellemstore

virksomheder i Danmark, virksomheder med en årlig nettoomsætning mellem 89 og 313 mio. kr.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

6/28

Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget vil den valgte om-

sætningstærskel på 750 mio. EUR betyde, at 10–15 % af multinationale

selskaber med aktiviteter i EU vil være omfattet, mens de omfattede virk-

somheder vil repræsentere op til 90 % af den samlede omsætning genereret

af samtlige multinationale koncerner med aktiviteter i EU.

Kreditinstitutter, der ville være omfattet under pkt. 1 og 2, er undtaget, hvis

de allerede opfylder krav om land-for-land rapportering i medfør af direktiv

2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om

tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Land-for-land rapportens indhold

I henhold til forslaget skal land-for-land rapporten indeholde følgende in-

formation for hvert land inden for EU samt for hver skattejurisdiktion i

tredjelande, der er optaget på den fælles EU-liste over ikke-samarbejdende

skattejurisdiktioner:



En kort beskrivelse af aktiviteterne



Antal ansatte



Nettoomsætning, inkl. omsætning med nærtstående parter



Overskud/underskud før skat



Beregnet skat



Betalt skat betalt i regnskabsåret



Akkumuleret resultat

For øvrige skattejurisdiktioner uden for EU kan informationen ifølge for-

slaget aggregeres, således at informationen ikke opdeles på lande/skatteju-

risdiktioner, men gives som et samlet billede af aktiviteterne uden for EU.

Land-for-land rapporten skal affattes på mindst et af de officielle sprog i

EU.

Offentliggørelse

Land-for-land-rapporterne skal ifølge forslaget offentliggøres på de omfat-

tede virksomheders/filialers hjemmeside og være tilgængelige i minimum

fem sammenhængende år. Herudover stiller forslaget krav om, at land-for-

land rapporten indsendes til de nationale selskabsregistre, dvs. i Danmark

Erhvervsstyrelsen, der også offentliggør rapporten.

Ansvar for udarbejdelse og offentliggørelse

I henhold til forslaget har ledelsen i de omfattede øverste modervirksom-

heder inden for EU ansvar for at sikre, at der udarbejdes en land-for-land

Nærtstående parter er fx andre virksomheder inden for samme koncern.

Den skat virksomheden har beregnet at skulle betale på baggrund af aktiviteten i det indeværende

regnskabsår.

Den skat virksomheden har betalt i indeværende regnskabsår på baggrund af aktiviteter i tidligere

regnskabsår samt eventuelt betalt aconto skat.

Det samlede resultat for indeværende regnskabsår og alle foregående regnskabsår.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

7/28

rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den gøres offentligt

tilgængelig.

For så vidt angår de omfattede dattervirksomheder/filialer i EU har ledel-

sen/filialbestyreren tilsvarende ansvar for at sikre, at der udarbejdes en

land-for-land rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den gø-

res offentlig tilgængelig. Særligt gælder dog, at det skal ske efter ledel-

sens/filialbestyrerens bedste viden og evne.

Revisors ansvar

I tilfælde, hvor årsregnskabet for en koncernvirksomhed bliver revideret af

en statsautoriseret revisor eller en revisionsvirksomhed, skal revisoren kon-

trollere, om virksomheden er omfattet af kravene om land-for-land rappor-

tering. Hvis det er tilfældet, skal revisoren kontrollere, at rapporten er ud-

arbejdet og gjort tilgængelig. Revisor har pligt til at oplyse det i sin påteg-

ning på virksomhedens årsregnskab, hvis virksomheden ikke lever op til

kravene.

Liste over skattelylande

Kommissionens forslag indeholder en bemyndigelse til Kommissionen til

at vedtage delegerede retsakter. Kommissionen skal således udarbejde og

løbende revurdere en fælles liste over skattejurisdiktioner, som ikke lever

op til en række kriterier om eksempelvis transparens og udveksling af in-

formation, og som derfor i forslagets forstand skal betragtes som skattely-

lande.

Virkningstidspunkt

Kravene om offentlighed af land-for-land rapportering skal have virkning

for det regnskabsår, der begynder, efter at forslaget er implementeret i med-

lemslandenes nationale lovgivning. Ifølge forslaget skal direktivets regler

gennemføres i national ret senest et år efter direktivet er trådt i kraft. Hvis

forslaget vedtages og træder i kraft fx december 2020, betyder det, at di-

rektivets regler skal være implementeret i dansk ret senest december 2021.

I det eksempel vil virksomhederne første gang skulle udarbejde land-for-

land rapporter vedrørende regnskabsåret 2022. De første rapporter vil såle-

des blive offentliggjort i 2023.

Sanktioner

Den eksisterende bestemmelse i regnskabsdirektivet om sanktioner vil også

finde anvendelse ved overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om udar-

bejdelse og offentliggørelse af land-for-land rapporter. Det vil sige, at med-

lemsstaterne skal sikre, at der fastsættes sanktioner for overtrædelse af de

foreslåede regler. Sanktionerne skal være effektive, proportionale og have

en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal endvidere træffe alle nød-

vendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne håndhæves.

Evaluering

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

8/28

Kommissionen skal senest fem år efter vedtagelsen af forslaget om land-

for-land rapporteringen fremlægge en evaluering af reglerne, herunder om

overholdelse af og effekten af reglerne.

Implementering i national lov

Medlemslandene skal ifølge Kommissionens forslag implementere kra-

vene i direktivet i deres nationale lovgivning, så disse træder i kraft senest

et år efter, at direktivet er trådt i kraft.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Europa-Parlamentet vedtog den 4. juli 2017

deres ændringsforslag til Kommissionens forslag. Ordførere på forslaget

har været Evelyn Regner (S&D), JURI og Hugues Bayet (S&D), ECON.

Ændringsforslagene fra Europa-Parlamentet indebærer:



at land-for-land rapporten skal indeholde to yderligere oplysninger: op-

lysninger om selskabets omsætningsaktiver (bortset fra kontantbehold-

ning) og oplysning om selskabskapitalen for samtlige selskaber i kon-

cernen,



at et selskab

–

efter national tilladelse hertil

–

kan udelade enkelte op-

lysninger af land-for-land rapporten, hvis offentliggørelsen vil volde

betydelig skade for selskabet. Der lægges op til, at Kommissionen skal

have vetoret for så vidt angår de meddelte tilladelser,



at koncerner skal give de krævede oplysninger pr. land for samtlige

lande. Oplysninger om fx omsætning, overskud og skat for lande uden

for EU kan ikke gives samlet som efter Kommissionens forslag, men

skal gives separat for hvert land,



at medlemslandene skal kunne straffe manglende overholdelse af for-

slagets krav, og



at der skal være en fælles skabelon for rapportering, så det bliver muligt

at sammenligne oplysninger i land-for-land rapporterne.

Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende skat-

teundgåelse og aggressiv skatteplanlægning har grænseoverskridende di-

mensioner. Talrige af de konstruktioner, der anvendes til at undgå eller mi-

nimere skattebetalinger har netop grænseoverskridende karakter. Virksom-

heder kan i dag relativt nemt indrette sig således, at en indtægt af skatte-

mæssige hensyn placeres i en bestemt medlemsstat

–

eller uden for EU.

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, da formålet med forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang kan op-

nås ved national regulering i medlemsstaterne, men derimod bedre kan op-

nås på unionsniveau.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

9/28

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, idet regeringen deler Kommissionens vurdering af, at de tilsigtede

mål nødvendiggør et fælleseuropæisk initiativ. Skatteundgåelse og aggres-

siv skatteplanlægning er et globalt problem, idet blandt andet forskelle mel-

lem skattesystemerne i de enkelte skattejurisdiktioner er en nødvendig for-

udsætning for, at det er opportunt at flytte indtægter og udgifter mellem

forskellige skattejurisdiktioner.

Kommissionen har, i forbindelse med drøftelserne i Rådet om hjemmels-

grundlaget for Kommissionens forslag, præciseret, hvad formålet med forsla-

get er. Regeringen vurderer fortsat på dette grundlag, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet de tilsigtede mål fortsat vurderes

at nødvendiggøre et fælleseuropæisk initiativ. En øget offentlig bevågenhed

om multinationale selskabers skattebetalinger gennem offentliggørelse af

skattebetalinger på tværs af Unionens område kan alene opnås gennem et fæl-

les krav om offentliggørelse på EU-plan.

Gældende dansk ret

Der er ikke i gældende dansk ret regler svarende til reglerne i Kommissionens

forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter for alle brancher. Der

er imidlertid regler om offentliggørelse af land-for-land rapporter for enkelte

virksomhedstyper/brancher; henholdsvis finansielle virksomheder og udvin-

dings- og skovningsvirksomheder:

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæg-

lerselskaber m.fl.

Reglerne i CRD IV (kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet) om land-for-

land rapportering for finansielle virksomheder er i marts 2014 gennemført i

dansk ret ved en ændring af ovennævnte bekendtgørelse. Ifølge kravene i be-

kendtgørelsen skal finansielle virksomheder årligt for hvert land, hvori virk-

somheden er etableret ved en filial eller en dattervirksomhed, oplyse navn på

filialen eller virksomheden, geografisk beliggenhed, aktiviteternes art, om-

sætning, antal ansatte, resultat før skat, skat af årets resultat og modtagne of-

fentlige tilskud. Reglerne fandt anvendelse for regnskabsåret 2014 og frem.

Årsregnskabsloven

–

udvindings- og skovningsvirksomheder

Årsregnskabsloven indeholder regler om, at store virksomheder og børsnote-

rede virksomheder i udvindings- og skovningsindustrien skal offentliggøre

oplysninger om visse betalinger foretaget til myndigheder, herunder blandt

andet skattebetalinger. Oplysningerne skal offentliggøres enten i virksomhe-

dens årsrapport eller på virksomhedens hjemmeside. Kravene gælder kun

virksomheder, der har udvindings- eller skovningsaktiviteter, hvilket betyder,

at kun op mod 20 danske virksomheder er vurderet at være omfattet af reg-

lerne.

Bekendtgørelse nr. 281 af 26/3 2014 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1043 af 5/9 2017.

Som bekendtgjort ved lov nr. 1580 af 10/12 2015 med senere ændringer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

10/28

Reglerne blev vedtaget i juni 2015 som en gennemførelse af reglerne i direk-

tiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Reglerne fandt anvendelse første gang

for 2016, og de første rapporter om betalinger til myndigheder blev derfor

offentliggjort i 2017.

Skattekontrolloven

Skattekontrolloven indeholder krav om at store multinationale koncerner med

aktiviteter i EU skal indsende fortrolige land-for-land rapporter til skattemyn-

dighederne. Disse rapporter offentliggøres ikke af myndighederne.

Reglerne blev vedtaget i december 2015 som en ændring til skattekontrollo-

ven

, hvorved OECD-standarden for land-for-land rapportering til myndig-

heder blev implementeret i Danmark. Det betyder, at store multinationale

koncerner forpligtes til at indgive en land-for-land rapport til skattemyndig-

hederne med en række oplysninger. Skatteministeren blev i loven bemyndiget

til at fastsætte nærmere krav til land-for-land rapportens indhold. Skattemini-

steriet udstedte i august 2016 en bekendtgørelse, der indeholdt de nærmere

krav til land-for-land rapporteringen. Bekendtgørelse blev i 2018 erstattet af

en ny bekendtgørelse

Kommissionen fremsatte i januar 2016 det såkaldte DAC4-forslag om land-

for-land rapportering til de nationale skattemyndigheder. Kommissionens

forslag var baseret på OECD’s standard for land-for-land

rapportering. For-

slaget blev vedtaget som direktiv 2016/881/EU af den 25. maj 2016.

OECD’s

standard blev dog allerede gennemført i dansk ret ved den ovennævnte æn-

dring af skattekontrolloven og den tilhørende bekendtgørelse. Anvendelses-

området er blandt andet defineret på baggrund af nettoomsætningen og græn-

sen for nettoomsætningen for de omfattede virksomheder er den samme (750

mio. EUR årligt) i direktiv 2016/881/EU som i Kommissionens forslag om

land-for-land rapportering til offentligheden.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende forslag vil kræve lovændringer. Et naturligt

sted at gennemføre reglerne vil være i årsregnskabsloven, der i forvejen im-

plementerer EU´s regnskabsdirektiv, direktiv 2013/34/EU, herunder reglerne

om land-for-land rapportering for bl.a. udvindingsvirksomheder, jf. ovenfor.

Økonomiske konsekvenser

I forhold til statsfinansielle konsekvenser er det forventningen, at forslaget

ikke i sig selv vil indebære en direkte effekt på skatteprovenuet. De af Kom-

missionens forslag omfattede virksomheder skal allerede efter gældende

regler rapportere tilsvarende oplysninger til skattemyndighederne. Det

Lov nr. 1884 af 29. december 2016.

Bekendtgørelse nr. 1304 af 14/11 2018.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

11/28

fremgik af lovændringen

vedrørende indførelse af land-for-land rappor-

tering til skattemyndighederne (i henhold til DAC4), at disse regler skønnes

at ville styrke skattemyndighedernes kontrolindsats, og at forslaget i et vist

omfang kunne medføre et merprovenu, der dog ikke lod sig nærmere kvan-

tificere. Det forhold, at tilsvarende oplysninger med dette forslag vil skulle

gøres tilgængelige for offentligheden, vil potentielt kunne medføre en be-

grænset positiv effekt på de statsfinansielle konsekvenser. Et sådant potentielt

merprovenu skønnes ikke at kunne kvantificeres.

På baggrund af forslaget forventer Erhvervsstyrelsen at ville gennemføre en

kontrol af, om de omfattede virksomheder har udarbejdet og offentliggjort en

land-for-land rapport i henhold til forslaget. Kontrollen vil tage udgangspunkt

i regnskaber, der indeholder en udtalelse fra revisor om, at kravene ikke er

overholdt. Merudgifter til kontrol vil kunne rummes inden for styrelsens nu-

værende ressourcer.

Forslaget vil endvidere indebære en tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-syste-

mer til brug for indberetning og offentliggørelse af land-for-land rapporter.

Udgifterne hertil vurderes at kunne afholdes inden for Erhvervsstyrelsens

egne rammer.

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser er vurderingen, at op til

1.500 danske virksomheder og filialer i alt vil blive omfattet af forslaget.

Forslagets anvendelsesområde omfatter dels danske modervirksomheder,

dels danske dattervirksomheder og danske filialer, hvor den øverste moder-

virksomhed er beliggende uden for EU. Mens forslaget forventes at omfatte

ca. 100 danske modervirksomheder, er vurderingen af antallet af de omfat-

tede danske dattervirksomheder og filialer forbundet med en vis usikker-

hed. Dette skyldes primært, at forslaget kun omfatter mellemstore og store

dattervirksomheder og filialer, der indgår i koncerner med en ultimativ mo-

dervirksomhed beliggende uden for EU, hvor den samlede konsoliderede

omsætning overstiger 5,6 mia. kr. Der findes ikke tilgængelige data vedrø-

rende omsætningen for koncerner med modervirksomheder uden for Dan-

mark.

Af Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget fremgår det, at

mindst 6.500 multinationale koncerner vil blive omfattet af forslaget, heraf

4.600 koncerner med modervirksomhed uden for EU. Kommissionen tager

forbehold for, at tallet kan vise sig at være væsentlig højere.

L 46 2015/16 Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskattelo-

ven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land rapportering for store

multinationale koncerner, gennemførelse af direktiv om administrativt samarbejde på beskatnings-

området m.v.).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

12/28

Forslaget indebærer administrative byrder for de omfattede virksomheder,

idet de skal udarbejde og offentliggøre en rapport med en række oplysnin-

ger af finansiel karakter. Herudover vil virksomheden have udgifter til re-

visor, der skal kontrollere, at rapporten er udarbejdet og offentliggjort.

Ved vurderingen af de administrative konsekvenser er der foretaget en

skønnet vægtning således, at 1/3 af de omfattede virksomheder vurderes at

have mindre komplekse forhold (koncerner med få koncernvirksomheder),

hvorfor tidsforbruget er skønnet lavere for denne gruppe end for de øvrige

2/3 (koncerner med mange koncernvirksomheder). I vurderingen af tids-

forbruget/omkostningerne er der taget højde for virksomhedens egen tids-

anvendelse samt omkostninger til revisor.

Endelig er der indlagt en væsentlig forudsætning om, at de omfattede virk-

somheder allerede i medfør af lov nr. 1884 af 29/12 2015 og bekendtgørelse

nr. 1304 af 14/11 2018 om land-for-land rapportering allerede er forpligtet til

at indberette tilsvarende skatterelaterede oplysninger til deres nationale skat-

temyndigheder. Det vil sige, at virksomhederne i høj grad vil kunne genbruge

oplysningerne til brug for den land-for-land rapport, der skal offentliggøres.

Virksomhederne skal indberette oplysninger pr. skattejurisdiktion for alle

skattejurisdiktioner både inden for EU og uden for EU til skattemyndighe-

derne. Ifølge nærværende forslag fra Kommissionen skal de krævede op-

lysninger gives pr. land for lande inden for EU og pr. land for lande uden

for EU, der betragtes som skattelylande, mens oplysningerne for resten af

verden kan gives samlet.

På baggrund af ovenstående forudsætninger er de årlige administrative om-

kostninger beregnet til 3,75 mio. kr., hvilket er under grænsen på 4 mio. kr.

for, hvornår der er tale om væsentlige byrder. Det er således vurderingen,

at forslaget ikke medfører væsentlige administrative byrder for erhvervsli-

vet.

De årlige administrative konsekvenser forbundet med forslaget vil blive

forøget, hvis flere virksomheder omfattes af forslaget. Størrelsen af de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser afhænger af den præcise definition af an-

vendelsesområdet, herunder omsætningstærsklen. Det bemærkes, at en ud-

videlse af anvendelsesområdet indebærer, at virksomheder, der ikke i dag

har pligt til at indsende en land-for-land rapport til skattemyndighederne,

vil skulle offentliggøre en land-for-land rapport.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

13/28

Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkurren-

ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 12. april 2016 med frist for hø-

ringssvar den 26. april 2016.

Dansk Byggeri

kan ikke støtte Kommissionens forslag. Dansk Byggeri

finder det afgørende, at de involverede landes skattemyndigheder har ad-

gang til koncernernes land-for-land skatte- og regnskabsoplysninger, men

mener ikke, at fordelene ved et fælles offentligt tilgængeligt selskabsregi-

ster/åben skatteliste i EU opvejer ulemperne. Dansk Byggeri finder eksem-

pelvis, at land-for-land oplysninger om omsætning kan betragtes som en

forretningsmæssig følsom oplysning, som ikke vedkommer den pågæl-

dende koncerns konkurrenter, men rettelig bør være et anliggende mellem

virksomhed og skattemyndigheder.

Dansk Erhverv

er overordnet set positiv over for, at skattemyndighederne

i alle EU-lande har fuld adgang til alle oplysninger vedrørende selskabers

skatteforhold. Dette sikrer gennemsigtighed for myndighederne, lige be-

handling af selskaber og i tilfælde af fælles EU-regler en ensartet skatte-

mæssig behandling af selskaber på tværs af grænserne i EU. Dansk Erhverv

mener imidlertid, at det er problematisk, at man vælger at gøre visse af

disse oplysninger offentlige for kun nogle typer af selskaber.

For det første er det svært at se den samfundsmæssige merværdi ved en

delvis offentliggørelse, idet det giver et ufuldstændigt billede i utrænede

skatteøjne, der ikke giver mere klarhed. For det andet er det problematisk,

at en gruppe af selskaber pålægges administrative omkostninger ved at lave

en skatteregnskabsmæssig opdeling, som ikke foretages i dag alene med

henblik på offentliggørelse. For det tredje skaber man en uhensigtsmæssig

konkurrencesituation ved at bede nogle selskaber

–

men ikke alle

–

om at

fremlægge oplysninger.

Dansk Erhverv finder det positivt, at man med direktivet vil udvikle en liste

over skattelylande, da det kan medvirke til at gøre det tydeligere, hvilke

lande, man i EU mener, kan være problematiske at investere i.

Dansk Erhverv bemærker endvidere, at et bærende princip i direktivforsla-

get er, at virksomheder skal betale skat i det land, hvor overskuddet skabes.

Princippet forklares dog ikke nærmere, og det er uklart, om der henvises til

fx de almindelige bestemmelser i retningslinjerne for Transfer Pricing

–

eller om Kommissionen ønsker, at skatten skal betales ud fra en bestemt

fordelingsnøgle, som fx kendes fra forslaget om et fælles konsolideret sel-

skabsskattegrundlag (CCCTB-forslaget).

Specifikt til forslagets præambel bemærker Dansk Erhverv, at henvisnin-

gen til, at problemet med selskabers skatteundgåelse er blevet stadig større,

er en grov anklage, der ikke underbygges med fakta. Påstanden er i dansk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

14/28

kontekst ikke rigtig, og udsagnet indeholder en generel mistænkeliggørelse

af europæisk erhvervsliv, der ikke hører hjemme i en lovtekst.

Dansk Erhverv bemærker, at der i forslagets artikel 48g om Kommissio-

nens bemyndigelse til at udarbejde en liste over skattelylande indgår et for

bredt og upræcist kriterium om ”fair skattekonkurrence”. Lovgivnings-

mæssigt ville det være at foretrække, hvis det var klarere afgrænset, hvad

man vurderede som fair skattekonkurrence. Med formuleringen indbygges

der desuden en retsusikkerhed i systemet, da man let fremadrettet vil kunne

dømme yderligere skattejurisdiktioner ude med henvisning til det uklare

begreb ”fair skattekonkurrence”.

Danmarks Rederiforening

anfører, at det generelt er vigtigt, at forslag om

offentliggørelse af selskabsoplysninger om enkeltvirksomheder balancerer

hensynet til beskyttelse af virksomheders konkurrencefølsomme oplysnin-

ger med hensynet til offentlige interesser. Samtidig anfører Danmarks Re-

deriforening, at man bør være varsom med at pålægge virksomheder yder-

ligere administrative byrder. Det må derfor understreges, at der ikke bør

kræves yderligere offentliggørelse end det fremlagte, da det nuværende for-

slag går til grænsen for det acceptable.

Danmarks Rederiforening finder, at EU-enegang potentielt kan skade kon-

kurrenceevnen, idet oplysningerne kan indeholde konkurrencefølsomme

elementer. Endvidere bør reglerne ligge så tæt op ad OECD’s land-for-land

rapporteringsprincipper som muligt af hensyn til de væsentlige meromkost-

ninger, der opstår, såfremt rapporten skal udarbejdes efter andre principper.

Danmarks Rederiforening peger på, at konkurrenceeffekten og de admini-

strative omkostninger afhænger af den fremtidige afgrænsning af skattely-

lande. Yderligere er det vigtigt, at EU sikrer, at kravet om oplysning af

aktiviteter mv. i disse lande også kommer til at gælde konkurrenter med

hovedkontor i tredjelande.

Henset til skibsfartens grundlæggende grænseoverskridende natur peger

Danmarks

Rederiforening på, at det er afgørende, at EU følger OECD’s

principper for opgørelse af skibsfartsindkomst (modeloverenskomstens ar-

tikel 8), som betyder, at indkomst fra international skibsfart allokeres til

landet, hvor virksomheden har skattemæssigt hjemsted og ikke alle hav-

nestater, der anløbes.

Dansk Industri

(DI) finder, at Danmark ikke bør støtte vedtagelsen af reg-

ler om offentlig land-for-land rapportering. DI vurderer, at forslaget ikke

vil have nogen væsentlig effekt på omfanget af virksomhedernes skattebe-

talinger. Det er DI´s opfattelse at land-for-land rapportering til skattemyn-

digheder, som der er opnået politisk enighed om i EU, og som allerede er

indført i dansk ret, er en mere målrettet og effektiv tilgang til at kontrollere

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

15/28

virksomhedernes internationale skatteforhold. Derfor bør forslaget ikke på-

føre virksomhederne øgede byrder eller pålægge dem at offentliggøre op-

lysninger, der kan skade deres konkurrenceevne.

DI henviser til, at Implementeringsrådet anbefaler, at Danmark ikke støtter

vedtagelsen af regler om offentlig land-for-land rapportering.

DI anfører endvidere, at offentliggørelse af de af direktivet omfattede op-

lysninger kan føre til, at lande uden for EU vil være tilbageholdende med

at udveksle skatteoplysninger med skattemyndighederne i EU. Det skyldes,

at de enkelte lande har mulighed for at betinge udlevering af oplysninger

af, at de også modtager oplysninger.

DI anfører herudover, at forslaget vil kunne give lande uden for EU et

grundlag for at kræve en større andel af skatteindtægterne og kan dermed

medvirke til, at EU-landene generelt, og Danmark og andre (små) ekspor-

terende lande i særdeleshed, mister skatteprovenu.

DI mener ikke, at der med det nuværende hjemmelsgrundlag i direktivet er

grundlag for at opretholde kravet om, at dattervirksomheder og filialer i EU

skal rapportere om modervirksomheder beliggende uden for EU. Hvis dette

krav fastholdes, henstiller DI til, at problemstillingen adresseres i forhand-

lingerne. Hvis det viser sig, at EU ikke kan håndhæve reglerne vedrørende

koncernaktiviteter uden for EU, kan forslaget i endnu højere grad skade

europæiske virksomheder.

Afslutningsvis har DI en række mere konkrete bemærkninger til forslagets

enkelte dele, herunder påpeger de blandt andet, at rapporteringskravene bør

følge OECD’s principper, da de administrative omkostninger

ellers vil

stige betragteligt, og at forslaget bør indeholde en undtagelse, således, at

der ikke skal gives oplysninger, hvis der er tale om beløb under en vis

grænse, eller hvis der er tale om oplysninger, der vil muliggøre identifika-

tion af enkeltstående kontrakter.

Finansrådet

(FSR) har noteret sig, at kreditinstitutkoncerner, der i forvejen

er omfattet af kravet om at give land-for-land rapportering i henhold til ar-

tikel 89 i Capital Requirements Directive (CRD), ikke omfattes af kravene

og dermed ikke vil skulle foretage dobbeltrapportering. Denne undtagelse

er efter FSR’s opfattelse hensigtsmæssigt og bør opretholdes.

FSR anerkender, at der kan være et politisk behov for at regulere på områ-

det, herunder brug for bedre offentlig adgang til oplysninger om virksom-

hedernes skatteforhold.

FSR understreger, at der ved fastsættelse af oplysningspligter skal tages

hensyn til de administrative byrder, som kravene påfører virksomhederne

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

16/28

og til de eventuelle effekter på virksomhedernes konkurrenceevne ved of-

fentliggørelse af følsomme virksomhedsoplysninger.

FSR har som følge af den korte tidsfrist ikke haft mulighed for at foretage

en nøjere gennemgang af forslaget, herunder at vurdere omfanget af de ad-

ministrative byrder i forhold til den potentielle positive effekt af forslaget.

FSR vurderer dog, at der er tale om en markant udvidelse i forhold til de

regler om land-for-land rapportering, som blev vedtaget med regnskabsdi-

rektivet i 2013, og som sidste år blev indført i årsregnskabsloven. Der er

også tale om en udvidelse i forhold til de segmentoplysninger, som skal

gives i henhold til internationalt anerkendte regnskabsstandarder. Nogle af

de krævede oplysninger vil givetvis blive anset for konkurrencefølsomme.

FSR anfører, at de ikke er bekendt med, hvor mange danske virksomheder,

der vil blive omfattet af forslaget, men formoder umiddelbart, at der kan

være tale om et ikke uvæsentligt antal dattervirksomheder i Danmark af

multinationale koncerner.

FSR anfører, at det for nogle koncerner kan blive relativt byrdefuldt at op-

fylde kravene, især da oplysningerne skal gives land-for-land. FSR frem-

hæver endvidere, at der i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed

blot fungerer som et holdingselskab, kan være mindre relevant at få de på-

gældende oplysninger, og at man derfor kunne overveje at fastsætte rap-

porteringskravene på et lavere niveau i koncernstrukturen.

FSR påpeger endvidere en række tekniske uklarheder, herunder hvordan

omsætningen skal fordeles på lande, og hvordan betalt skat skal defineres.

Endelig finder FSR det uklart, hvilken opgave revisor har. Af hensyn til

årsrapportens overskuelighed og relevans forventer FSR, at de fleste virk-

somheder vil give de krævede land-for-land oplysninger uden for årsrap-

porten.

IBIS

mener, at Kommissionens forslag bør forbedres på afgørende punkter

for at kunne opnå sine målsætninger. Forslaget bør ifølge IBIS pålægge

virksomhederne krav om fuld, offentlig land-for-land rapportering for alle

de lande, hvor den enkelte virksomhed er aktiv. Rapporteringen bør omfatte

alle relevante nøgletal, som det også gælder for den finansielle sektor i EU

efter Kapitalkravsdirektivet IV. På den måde undgås det, at virksomheder

blot ændrer strukturen, så profitten flyttes fra et skattely på listen til et skat-

tely uden for listen.

IBIS udtrykker bekymring for, at den liste over skattelylande, som Kom-

missionen vil udarbejde, ikke vil indeholde lande med stor politisk- og øko-

nomisk betydning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

17/28

IBIS foreslår, at der fastsættes en lavere omsætningsgrænse for, hvornår

virksomheder er underlagt rapporteringskrav. Konkret foreslår IBIS, at for-

slaget skal gælde for alle store virksomheder, som disse defineres i EU´s

regnskabsdirektiv. Det vil sige selskaber med mere end 250 medarbejdere

og en omsætning på mindst 43 mio. EUR om året. IBIS anfører, at Kom-

missionens forslag ekskluderer 85-90 pct. af alle multinationale selskaber

ifølge OECD. En for høj beløbsgrænse kan ifølge IBIS skabe et incitament

til at splitte strukturen op, og forslaget vil derfor ikke udjævne fair skatte-

konkurrence mellem SMV’er og større multinationale virksomheder.

Yderligere mener IBIS, at rapporteringskravene i forslaget mangler afgø-

rende elementer og derfor i sin nuværende udformning ikke vil kunne give

et fyldestgørende billede og sætte skattebetalingerne i den rette kontekst.

IBIS foreslår derfor, at der i rapporteringen også skal gives oplysninger om

dattervirksomheder, aktiver og modtagne subsidier.

Endelig henviser IBIS til, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang tilgode-

ser udviklingslandenes interesser, idet oplysninger om skat m.v. for lande

uden for EU-lande, som ikke er skattelylande, alene skal gives på aggrege-

ret niveau. Udviklingslandene får hermed ikke indsigt i virksomhedernes

aktiviteter og kan ikke tage effektivt del i bekæmpelsen af aggressiv skat-

teplanlægning og øge deres skatteindtægter, der ellers kunne finansiere vig-

tige udviklingsfremmende sektorer. IBIS slår fast, at EU ifølge EU-Trak-

tatens artikel 208 har pligt til at sikre politikkohærens for udvikling. Der-

udover lancerede Danmark i 2014 en handlingsplan for området, der netop

havde skat som et af hovedemnerne, hvor der skulle tages særligt højde for

politikkohærens.

Landbrug & Fødevarer

(L&F) støtter generelt de igangværende projekter

i både EU og OECD til bekæmpelse af skatteundgåelse.

L&F

mener imid-

lertid, at det

er vigtigt, at EU lægger sig op ad OECD’s udførlige anbefa-

linger på området og ikke går videre end nødvendigt for at sikre formålet

om bekæmpelse af skatteundgåelse. L&F er ikke enige i, at der er behov

for offentliggørelse, og finder det uhensigtsmæssigt, at Kommissionens

forslag går videre end anbefalingerne fra OECD.

L&F er imod offentliggørelse af skatteoplysninger, fordi EU-enegang ska-

der konkurrenceevnen. Oplysningerne kan indeholde konkurrenceføl-

somme oplysninger, og omkostningerne til udarbejdelse og offentliggø-

relse af oplysningerne er en administrativ byrde. Dertil har offentliggørelse

af oplysningerne en tvivlsom merværdi set i forhold til de allerede eksiste-

rende rapporteringskrav til skattemyndighederne, og muligheden for at

skattemyndighederne kan dele informationerne med hinanden. Endelig kan

offentliggørelse føre til ubegrundet mistænkeliggørelse af virksomheder,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

18/28

da journalister og interesseorganisationer uden ekspertviden på skatteom-

rådet kan have vanskeligt ved at gennemskue skatteoplysninger baseret på

komplekse forhold.

finder, at forslaget kan bidrage til at bekæmpe skatteundgåelse og ag-

gressiv skatteplanlægning. LO opfordrer regeringen til at støtte Kommissi-

onens forslag og arbejde for, at forslaget også kommer til at indeholde en

mere omfattende land-for-land rapportering. Ifølge LO bør EU indføre

strammere sanktioner over for de lande, der fungerer som skattely. EU bør

endvidere ikke afvente global lovgivning om gennemsigtighed, før der gen-

nemføres de nødvendige tiltag på europæisk plan. Større åbenhed i sel-

skabsbeskatning kan dog ikke stå alene, hvorfor LO også støtter udviklin-

gen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB).

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemslande har fra forhandlingernes begyndelse udtrykt uenighed

i forslagets hjemmelsgrundlag, idet de mener, at Kommissionens forslag

skulle være hjemlet i traktatens bestemmelse vedrørende skatteforhold og

ikke i traktatbestemmelsen vedr. selskabsretlige forhold. Se nærmere

herom nedenfor.

Ud over spørgsmålet om forslagets hjemmel er de største udeståender i Rå-

dets drøftelser spørgsmålet om hvorvidt der skal gives oplysninger separat

pr. land for samtlige lande uden for EU eller kun for lande, der er opført på

”sortlisten” og spørgsmålet om udformningen af sikkerhedsklausulen.

For så vidt angår Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at land-for-

land oplysninger skal gives separat pr. land for samtlige lande uden for EU

synes Rådet at være nogenlunde ligelig delt.

For så vidt angår spørgsmålet om udformningen af den såkaldte sikker-

hedsklausul, der gør det muligt for en virksomhed at undlade at offentlig-

gøre enkelte oplysninger i sin land-for-land rapport, hvis offentliggørelsen

vil volde betydelig skade for virksomheden, har ingen lande i Rådet udtrykt

støtte til Europa-Parlamentets ændringsforslag. Ifølge forslaget skal en

virksomhed ansøge om national tilladelse til at udelade oplysninger fra sin

land-for-land rapport, og Kommissionen have veto-ret for så vidt en sådan

tilladelse. Det synes endvidere uklart, om der i Rådet er opbakning til ud-

formningen af sikkerhedsklausulen i det seneste rådskompromis, hvorefter

udeladte oplysninger skal offentliggøres senest 4 år senere.

Forslagets hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i traktatens (TEUF) artikel

50 om gennemførelse af etableringsfrihed og særligt om koordination af

værn som, for at beskytte selskabsdeltagere og andre, skal kræves af med-

lemslandene mhp. at ensarte disse værn i hele EU. Behandlingen af forslag

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

19/28

med hjemmel i artikel 50 foregår efter den almindelige beslutningsproce-

dure, med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Flere lande har tilkende-

givet, at forslaget burde være udstedt med hjemmel i artikel 115, hvilket

blandt andet vil indebære, at forslaget vil skulle vedtages med enstemmig-

hed i Rådet, og at Europa-Parlamentet ikke er medlovgiver, men alene skal

høres. Argumentet herfor var, at forslaget oprindeligt primært var begrun-

det i hensyn til inddrivelsen af skatter og til skattemyndighedernes effekti-

vitet.

Rådets Juridiske Tjeneste fremlagde den 11. november 2016 en vurdering

af forslagets hjemmelsgrundlag. I udtalelsen konkluderer Rådets Juridiske

Tjeneste, at Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i en forkert

bestemmelse. Rådets Juridiske Tjeneste udtalte, at forslaget skulle have

været udstedt med hjemmel i traktatens artikel 115, idet både forslagets

formål og indhold relaterer sig til fiskale bestemmelser.

Flere lande har herefter angivet, at man er enige i vurderingen fra Rådets

Juridiske Tjeneste, mens en række andre lande tilkendegav, at de ikke var

overbevist af Rådets Juridiske Tjenestes vurdering. Det slovakiske for-

mandskabs foreslog en ændring af Kommissionens forslag, idet det er præ-

ciseret, at forslagets formål er at opnå en mere oplyst offentlig debat og

genopretning af den offentlige tillid til medlemsstaternes skattesystemer.

Kommissionen har udarbejdet en udtalelse vedrørende forslagets hjem-

melsgrundlag i form af et non-paper af den 5. december 2016. I dette non-

paper fastholder Kommissionen, at artikel 50 er det korrekte hjemmels-

grundlag. Det skyldes ifølge Kommissionen, at der ikke er tale om materiel

skatteret (fastlæggelse af skattepligtige personer, skattepligtige transaktio-

ner, skattepligtig indkomst, fradragsberettigede udgifter og lignende), lige-

som forslaget ifølge Kommissionen heller ikke er af proceduremæssig ka-

rakter på skatteområdet (som fx aftaler om udveksling af skatteinformatio-

ner, gensidig assistance eller administrativt samarbejde på skatteområdet).

Hvis hjemmelsgrundlaget skal ændres, skal der være enstemmig opbakning

til dette i Rådet.

Rådets nuværende kompromisforslag fastholder tærsklen på ca. 5,6 mia.

kr., og blev under finsk formandskab blokeret på konkurrenceevnerådsmø-

det den 28. november 2019 af et mindretal, der mener, at forslaget burde

være fremsat med en skattehjemmel i stedet for den nuværende selskabs-

retlige hjemmel. Det blokerende mindretal er imidlertid snævert og vil ikke

længere være tilstede, hvis blot ét yderligere land stemmer for, og meldin-

ger går på, at ét land har skiftet position og nu vil stemme for, såfremt for-

slaget kommer til afstemning.

10.

Regeringens generelle holdning

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

20/28

Der skal være åbenhed om multinationale virksomheders skatteforhold. Der-

for ønsker regeringen et højt ambitionsniveau for offentlig land-for-land rap-

portering. Alle bør have adgang til relevante skatteoplysninger for de virk-

somheder, der har ressourcerne til at foretage aggressiv skatteplanlægning.

Regeringen støtter derfor initiativer, der kan bidrage til gennemsigtighed, og

som dermed skaber incitament til, at virksomheder betaler den retmæssige

skat og bidrager til fællesskabet i det samfund, de indgår i. Det gælder både

nationalt og i EU, hvor regeringen arbejder for en ambitiøs tilgang til bekæm-

pelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Regeringen ønsker at sætte hårdt ind over for virksomheder, der anvender

skadelig skattepraksis. Land-for-land rapportering til offentligheden skaber

transparens og kan være med til at skabe opmærksomhed om virksomheder-

nes placering af overskud og betaling af skat.

Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget og forventer, at øget

transparens vil have en præventiv effekt i forhold til at reducere skatteundgå-

else og aggressiv skatteplanlægning. Samtidig understreger regeringen, at det

er vigtigt, at der fortsat arbejdes på at styrke åbenheden om multinationale

selskabers skatteforhold på internationalt plan. Regeringen støtter derfor

blandt andet det internationale arbejde i OECD regi.

Regeringen mener, at der bør være en lavere omsætningstærskel i forslaget,

så flere koncerner med aktiviteter i EU omfattes af rapporteringskravet, og

der dermed skabes øget transparens.

De virksomheder, der allerede rapporterer til skattemyndighederne, bør så

vidt muligt kunne genbruge en række af de oplysninger, de rapporterer til

skattemyndighederne efter allerede gældende regler med henblik på at undgå

unødige byrder. I det seneste ændringsforslag fra Rådet er der skabt en sådan

mulighed, idet virksomhederne kan anvende de samme opgørelsesmetoder i

de to rapporter og dermed genbruge oplysninger. Regeringen vil arbejde for

at bevare en sådan fleksibilitet i forslaget.

Regeringen lægger vægt på, at medlemslandene skal kunne tillade, at en virk-

somhed undlader enkelte informationer i land-for-land rapporten, hvis offent-

liggørelse af disse oplysninger vil have væsentlig skadevirkning for virksom-

heden, men det er samtidig væsentligt for regeringen, at undtagelsesmulighe-

den ikke bliver et smuthul, der reelt udhuler målet om øget transparens. Re-

geringen vil for at begrænse risikoen for misbrug arbejde for, at virksomhe-

der, der undlader oplysninger med henvisning til undtagelsesbestemmelsen,

skal oplyse herom og angive begrundelsen herfor i rapporten. Det senest fo-

religgende kompromis fra Rådet indeholder en sådan mulighed for at udelade

oplysninger fra land-for-land rapporten, hvis offentliggørelse heraf vil volde

betydelig skade for virksomheden. Virksomheden skal i rapporten oplyse, at

der er udeladt oplysninger samt en begrundelse herfor. Udeladte oplysninger

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

21/28

skal senest 4 år senere offentliggøres. Oplysninger vedrørende aktiviteter i

lande, der er opført på sortlisten, må aldrig udelades.

Regeringen støtter Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at land-for-

land oplysninger skal gives separat pr. land for samtlige lande uden for EU,

idet forslaget vil medvirke til øget transparens.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3. februar 2017 til

forhandlingsoplæg. Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg igen

den 8. februar 2019 til revideret forhandlingsoplæg.

Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13.

juni 2016.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

22/28

EU’s industripolitik: en mere dynamisk, resilient og konkurrence-

dygtig europæisk industri gennem investeringer i den grønne omstil-

ling

Nyt notat

Resumé

Formandskabet har

lagt op til en politisk drøftelse af EU’s industripolitik.

Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i det udkast til rådskonklusioner om

industripolitik, som formandskabet havde lagt op til at vedtagepå rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 19. november 2020. Disse ventes i stedet vedtaget ef-

terfølgende i skriftlig procedure. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, men udlægger Rådets sam-

lede visioner for industripolitikken i kølvandet på COVID-19.

Udkastet til rådskonklusionerne lægger vægt på, at EU sammen skal genop-

rette økonomien. Derudover skal der være fokus på at udvikle fremtidssikrede

rammevilkår samt sikre de nødvendige investeringer i den grønne og digitale

omstilling. Udkastet understreger yderligere, at

EU’s evner indenfor nøgle-

teknologier skal styrkes, og at den energiintensive industris udfordringer skal

adresseres. Endelig opfordrer udkastet til fælles handling på tværs af EU med

henblik på en hurtig genopretning og omstilling af industrien.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner om industripolitikken. Rege-

ringen mener, at industripolitikken fortsat skal bygges op omkring et fair og

konkurrencepræget indre marked, der tilskynder til innovation og konkurren-

cedygtige virksomheder. Som supplement hertil anerkender regeringen, at

der kan være behov for yderligere målrettede indsatser for at fremme den

grønne omstilling og udviklingen af strategiske teknologier, så EU kan blive

mere uafhængig af teknologi fra tredjelande og bedre konkurrere globalt i

fremtiden. I den forbindelse lægger regeringen vægt på behovet for at styrke

strategiske teknologier og sektorer for på den måde at mindske afhængighe-

den af tredje lande. Regeringen arbejder for, at arbejdet med udvælgelse af

værdikæder og oprettelse af industrialliancer sker gennem en åben og inklu-

derende proces, hvor fokus er på at styrke de generelle rammevilkår inden

for de udvalgte teknologiområder, der bredt set kan bidrage til at understøtte

den grønne og digitale omstilling. Endelig lægger regeringen vægt på, at ind-

satser med at adressere unfair konkurrence og afhængighed af tredjelande

indenfor udvalgte nøgleteknologier ikke går på kompromis med princip-

perne om åbenhed, transparens og lige konkurrencevilkår på globalt plan

såvel som i det indre marked.

Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede i deres konklusioner fra marts 2019

(EUCO 1/19) Kommissionen til at præsentere en langsigtet industristrategi

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

23/28

for at styrke europæisk konkurrenceevne. Konkurrenceevnerådet gentog

denne opfordring i deres konklusioner fra maj 2019 (9706/19).

På baggrund af disse opfordringer lancerede Kommissionen den 10. marts

2020 meddelelsen ”En ny industristrategi for Europa”

(KOM (2020) 102).

I strategien lancerer Kommissionen en række konkrete handlingsplaner og

initiativer, der tilsammen skal understøtte den grønne og digitale omstilling

samt styrke EU's industri og erhvervsliv i den globale konkurrence. Strate-

gien sætter herudover fokus på Europas industrielle og strategiske auto-

nomi samt en overordnet tilgang til industripolitikken, der bygger på of-

fentlig-private partnerskaber. Den 16. september 2020 meddelte Kommis-

sionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand, at

Kommissionen som følge af COVID-19 vil opdatere industristrategien i

løbet af det første halvår af 2021.

Rådskonklusionerne for industripolitikken tager afsæt i industristrategien

samt arbejdet med genopretningen af den europæiske økonomi efter CO-

VID-19, herunder Kommissionens genopretningsstrategi i form af medde-

lelsen ”Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den

næste generation” (KOM (2020) 456), der adresserer, hvilke initiativer EU

skal tage for at genoprette økonomien. Dertil kommer, at konklusionerne

henviser til relevante meddelelser udgivet af Kommissionen såsom ”Den

Europæiske Grønne Pagt” (KOM (2019) 640), ”En ny handlingsplan for

den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa”

(KOM (2020)

98, ”Europas digitale fremtid i støbeskeen” (KOM (2019)

67) samt ”Hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenland-

ske subsidier” (KOM (2020) 253).

Formål og indhold

Rådskonklusionerne indeholder Rådets prioriteter for Kommissionens og Rå-

dets arbejde med industripolitikken. Udkastet til rådskonklusionerne fokuse-

rer på en bred vifte af budskaber og indsatser, og er inddelt i seks overordnede

sektioner:



Sammen om Europas genopretning. De fælleseuropæiske genopret-

ningsinitiativer hilses velkommen og det understreges, at den økono-

miske krise kalder på en stærkere industripolitisk indsats, navnlig i

forhold til at styrke konkurrenceevnen og accelerere den grønne og

digitale omstilling.

Understøttende rammevilkår. Vigtigheden af styrkede og fremtidssik-

rede rammevilkår understreges blandt andet med henvisning til beho-

vet for et styrket indre marked, sikring af lige konkurrencevilkår glo-

balt, en aktiv handelspolitik, fokus på opkvalificering af arbejdskraf-

ten og adgang til kritiske råstoffer.



ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

24/28



Investeringer for genopretning og for fremtiden. Behovet for investe-

ringer i forbindelse med genopretningen af økonomien og indfrielsen

af ambitionerne om den grønne og digitale omstilling understreges.

Konkurrenceevne og suverænitet gennem teknologisk lederskab. Der

opfordres til en styrkelse af EU’s evner indenfor strategisk vigtige

sektorer og teknologier gennem øget brug af industripolitiske initiati-

ver, heriblandt etableringen af såkaldte industrialliancer og brugen af

statsstøtteværktøjet

vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse

(IPCEIs).

Den energiintensive industri. Det understreges, at der er behov for et

særligt fokus på at sikre den energiintensive industris omstilling til

klimaneutralitet.

Fælles handling for en hurtig omstilling og genopretning af indu-

strien. Der opfordres til sammentænkning af indsatser på tværs af Eu-

ropa gennem fælles initiativer faciliteret blandt andet af Kommissio-

nen. Det gælder det kommende industriforum såvel som i forbindelse

med de nationale genopretningsplaner.



Derudover fremhæver konklusionerne, at den grønne og digitale omstilling

skal drive den europæiske genopretning efter COVID-19. Endelig er det et

gennemgående tema i konklusionerne, at der opfordres til en styrkelse af

EU’s resiliens og strategiske

autonomi inden for nøgleteknologier, strate-

giske værdikæder og industrielle økosystemer.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske

eller statsfinansielle konsekvenser og medfører ikke i sig selv økonomiske

konsekvenser for dansk erhvervsliv.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

25/28

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Udkastet til rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-specialud-

valget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 21. septem-

ber 2020. Der er modtaget høringssvar fra Danske Maritime, Dansk Er-

hverv og Dansk Industri (DI). De indkomne bemærkninger sammenfattes

nedenfor.

Danske Maritime

finder, at der er mange gode elementer i udkastet. Dan-

ske Maritime støtter helt overordnet både ambitionsniveauet i EU's Green

Deal, EU's digitale strategi og den nye industripolitiske strategi, herunder

de skitserede handlingsplaner og politiktiltag, der fremgår af initiativerne.

Da den maritime industri er et yderst eksportorienteret erhverv, havde Dan-

ske Maritime gerne set, at betydningen af åbne markeder globalt og fri og

fair konkurrence på disse markeder var fremhævet lidt mere eksplicit i råds-

konklusionerne i tråd med fx den nye industripolitiske strategi. Danske Ma-

ritime ser gerne, at der etableres et nyt IPCEI med fokus på udvikling af

det første CO2-neutrale skib. Den europæiske, herunder den danske, mari-

time industri besidder mange af de kompetencer og den knowhow, der skal

til for at udvikle og bygge et sådant skib. Etablering af et tæt samarbejde i

regi af et nyt IPCEI, hvor også shipping og de maritime tekniske universi-

teter inddrages samt tilførsel af tilstrækkelige midler fra EU og de involve-

rede medlemsstater, vil ikke kun sikre udviklingen af et sådant skib, men

også at Europa bevarer sin status som førende maritim industri og shipping

region globalt.

Dansk Erhverv

finder, at der i udkastet er et meget ensidigt fokus på in-

dustrielle forhold og meget lidt om, hvad der i øvrigt bør ske for at genrejse

den europæiske økonomi. Dansk Erhverv finder det grundlæggende ikke

passende at arbejde med et så ensidigt og specifikt fokus på denne sektor

frem for en generel forbedring af de europæiske vilkår, og fremhæver, at

der eksempelvis er et massivt potentiale i en forbedring af det indre marked

for services. Med reference til, at der ligges op til en fuldtonet opbakning

og udvidelse af brugen af statsstøtte igennem de særlige IPCEI-projekter

(Important Projects of Common European Interest), er Dansk Erhverv be-

kymrede for, at en sådan brug af statsstøtte vil ende i et uhensigtsmæssigt

statsstøtteræs både internt i EU og i forhold til tredjelande. Det er ifølge

Dansk Erhverv ikke i Danmarks interesse, da det ville ramme både forbru-

gerne og virksomheder uhensigtsmæssigt og for øvrigt sandsynligvis ende

i et ringere incitament til at innovere. Dansk Erhverv er af den holdning, at

europæiske virksomheder bliver konkurrencedygtige ved at sikre et velfun-

gerende indre marked og ved at bruge de almindelige handelsdefensive in-

strumenter, FDI-screening og det nye konkurrenceinitiativ (hvidbogen om

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

26/28

fremmede subsidier) til at beskytte os mod unfair konkurrence fra tredje-

lande. Dansk Erhverv finder, at hvis europæiske virksomheder skal blive

succesfulde og også gerne store, så skal der være et stort barrierefrit hjem-

memarked og mulighed for at ”scale up”. EU skal ikke efterligne Kina og

forsøge at statsstøtte sig til succes eller tillade enorme industrimonopoler

–

bedre rammevilkår og konkurrence er nøglen.

finder, at europæisk industri spiller en afgørende rolle for Europas økono-

miske genopretning. For DI er det imidlertid afgørende, at et velfungerende

indre marked fortsat forbliver hjørnestenen i EU’s industripolitik. EU’s indu-

stripolitik skal derudover tage afsæt i, at dansk og europæiske industriproduk-

tion i stigende grad indgår i globale værdikæder. For DI er det derfor afgø-

rende, at Europe forbliver åben for omverdenen, herunder at EU aktivt frem-

mer europæiske virksomheders adgang til globale markeder. DI finder videre,

at et styrket fokus på at Europa skal stå på egne ’ben” i forhold til strategisk

vigtig teknologi ikke må realiseres ved at afskære Europa fra omverdenen,

men derimod ved at styrke samarbejdet om teknologiudvikling i Europa. DI

hilser fokusset på industrialliancer velkommen, og ser et stort potentiale i øget

koordination og samarbejde på tværs af medlemslande om store udviklings-

projekter. For DI er det afgørende, at industrialliancer understøtter den grønne

og digitale transformation af Europa. Det er ligeledes afgørende for DI, at den

nye industripolitiske "værktøjskasse” forankres i en transparent governance

struktur, herunder det kommende industriforum. Dette med henblik på at

sikre, at mindre EU-lande også får en stemme i de strategiske overvejelser og

beslutninger. Derudover finder DI det vigtigt at understrege, at de særlige

lempelige regler for statsstøtte til IPCEI-projekter (Important Projects of

Common European Interest) kun bør tages i brug, når der reelt er tale om

markedsfejl. I modsat fald risikerer man, at statsstøtte bliver styrende for in-

dustriudviklingen i Europa, dvs. en industriudvikling, der drives dels af de

stærkeste erhvervsinteresser i Europa og dels af de EU-medlemslande, der har

de dybeste statskasser. En sådan udvikling vil ikke være en fordel for danske

virksomheder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for kon-

kurrenceevne og vækst.

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionerne

overordnede formål om at sikre det rette erhvervsklima for europæisk indu-

stri, ligesom der er enighed om behovet for at styrke konkurrenceevne oven

på COVID-19-krisen. Der eksisterer samtidig modsatrettede holdninger til,

hvordan dette understøttes bedst. På den ene side står de klassiske industri-

tunge medlemsstater, der lægger vægt på sektorspecifikke tiltag, lempelse

af konkurrencevilkårene og øget anvendelse af statsstøtte, mens særligt

mindre medlemsstater argumenterer for fremme af de generelle erhvervs-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

27/28

vilkår og betoner vigtigheden af ikke at opgive grundprincipperne i det in-

dre marked, herunder lige konkurrencevilkår og kontrol med statsstøtte. I

forlængelse heraf betoner en række medlemsstater behovet for at tage en

række industripolitiske værktøjer i brug for at adressere unfair konkurrence

fra tredjelande og EU’s afhængighed af tredjelande, herunder navnlig i for-

hold til strategisk vigtige teknologier. Heroverfor opfordrer en række med-

lemsstater til, at sådanne indsatser ikke må lede til protektionisme og at

principperne for en åben økonomi skal fastholdes.

Derudover betoner en række lande behovet for en større pragmatisme i ind-

satserne mod at opnå målsætningerne i EU’s grønne pagt, således

at indu-

strien og arbejdspladserne kan følge med. Omvendt betoner en række

lande, at EU’s høje klimaambitioner skal fastholdes, idet de ses som en

betingelse for vækst og beskæftigelse på længere sigt.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet udkastet til rådskonklusioner om industripo-

litik.

Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret indre marked

udgør fundamentet for at styrke EU’s konkurrenceevne og genoprette den

europæiske økonomi. Regeringen finder, at et effektivt indre marked i Eu-

ropa er det primære redskab til at sikre danske jobs, vækst og konkurren-

ceevne. Derfor mener regeringen, at industripolitikken fortsat skal bygges

op omkring et fair og konkurrencepræget indre marked, der tilskynder til

innovation og konkurrencedygtige virksomheder. Som supplement hertil

anerkender regeringen, at der kan være behov for yderligere målrettede ind-

satser, der fremmer udviklingen af strategisk vigtige teknologier og sekto-

rer i Europa, og er derfor positiv over for Kommissionens intention om at

oprette et industriforum. Regeringen lægger stor vægt på at der i oprettelsen

af industrialliancer og anvendelsen af IPCEI-instrumentet til at fremme af

strategisk vigtige værdikæder, sikres transparens og åbenhed. Herudover

lægger regeringen vægt på, at særlig målrettet støtte til udvalgte sektorer

eller teknologier er til gavn for den grønne omstilling samt styrker Europas

digitale og teknologiske kapaciteter.

Regeringen lægger vægt på, at industripolitikken får et grønt og bæredyg-

tigt sigte, og at udviklingen mod et klimaneutralt og cirkulært samfund går

hånd i hånd med en konkurrencedygtig økonomi, der understøtter grønne

løsninger, produkter og forretningsmodeller som en europæisk styrkeposi-

tion. Regeringen ser således industripolitikken som et væsentligt instru-

ment til at indfri EU’s klimaambitioner i den europæiske grønne pagt og

styrke genopretningen af den europæiske økonomi. Regeringen finder det

centralt, at industrien også bidrager til den grønne omstilling herunder gen-

nem en styrkelse af EU’s kvotehandelssystem.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren

28/28

Regeringen er enig i, at EU skal have stærke teknologiske kapaciteter på

det digitale område for at kunne høste fordelene ved digitaliseringen og

mindske afhængighed af tredjelande på visse nøgleteknologier. Regeringen

støtter i den forbindelse Kommissionens ambitioner om at forme en digital

fremtid, der tjener befolkningens og samfundets interesser, og som er for-

ankret i europæiske værdier.

I forlængelse heraf lægger regeringen stor vægt på, at statsstøtte kun er ét

blandt flere instrumenter til at fremme særlige værdikæder og arbejder der-

for for, at arbejde med særlige værdikæder og udvalgte industrialliancer

fokuserer på at styrke de generelle rammevilkår inden for de udvalgte tek-

nologiområder. I den forbindelse arbejder regeringen for, at brugen af stats-

støtte fortsat begrænses til at afhjælpe markedsfejl eller til at overkomme

store samfundsmæssige udfordringer såsom den grønne omstilling, herun-

der med særligt fokus på udviklingen af nye teknologier. For regeringen er

det en prioritet, at ambitionen om at sikre strategisk autonomi ikke fører til

en statsstøttedrevet konkurrenceevnepolitik til skade for konkurrencedyg-

tige industrier og ikke mindst den fair og lige konkurrence i det indre mar-

ked. Regeringen lægger derfor vægt på, at der ikke udmøntes statsstøtte

indenfor velfungerende og konkurrencedygtige industrier, der ikke er ken-

detegnet ved markedsfejl.

Regeringen anerkender behovet for nye instrumenter, der kan håndtere

konkurrenceforvridende effekter som følge af, at virksomheder med en ure-

guleret dominerende markedsposition eller statsstøttede virksomheder fra

tredjelandes agerer på det indre marked. Regeringen lægger samtidig vægt

på, at indsatserne ikke går på kompromis med principperne om åbenhed,

transparens og lige konkurrencevilkår, hvorfor regeringen ønsker at EU

fastholder principperne for en åben økonomi med regelbaseret handel, men

samtidig kan forsvare sig imod unfair handelspraksis.

Regeringen støtter et fokus på at skabe og opretholde lige konkurrencevil-

kår på globalt plan, herunder gennem en modernisering af WTO og multi-

lateral regulering af offentlig finansiering af handel mhp. at sikre og hånd-

hæve globale handelsregler, så ulige handelsvilkår adresseres, samt sikre

bedre vilkår for bæredygtig handel. Regeringen finder i den forbindelse, at

et europæisk fokus på at sikre større forsyningssikkerhed ikke må lede til

protektionisme, og lægger vægt på, at EU's industrielle resiliens blandt an-

det sikres gennem en diversificering af globale forsynings- og værdikæder

og ikke en afvikling heraf.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.