Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 60
Offentligt
2273394_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
20. oktober 2020
2020 - 3927
phhani
Indhold
Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse
virksomheder og filialer (land-for-land rapportering), KOM(2016)
198.............................................................................................................. 2
EU’s industripolitik: en mere dynamisk, resilient og
konkurrencedygtig europæisk industri gennem investeringer i den
grønne omstilling ..................................................................................... 22
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0002.png
2/28
Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse
virksomheder og filialer (land-for-land rapportering), KOM(2016)
198
Revideret notat
1.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 12. april 2016 et forslag til ændring af direktiv
2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Forslaget indeholder krav om, at multina-
tionale koncerner med aktiviteter inden for EU skal offentliggøre en land-for-
land rapport med oplysning om bl.a. overskud og betalt skat i hvert af de
lande, hvor de har aktiviteter. Dette gælder for aktiviteter i lande inden for
EU samt for de lande uden for EU, der opføres på en fælles EU-liste over
ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner. For øvrige lande uden for EU kan
oplysningerne gives på aggregeret niveau. Forslaget omfatter koncerner med
en omsætning over 5,6 mia. kr.
Formålet med forslaget er at skabe mere åbenhed om, i hvilke lande virksom-
hederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande de har betalt skat. Forsla-
get skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt virksomhe-
derne.
Forslaget ligger i forlængelse af et direktiv, som tilsiger, at multinationale
koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr. skal indsende fortrolige land-
for-land rapporter til skattemyndighederne. De oplysninger, der kræves i
henhold til det nu fremsatte forslag om offentliggørelse af land-for-land rap-
porter, skal allerede indberettes til myndighederne i henhold til ovenstående
direktiv.
Forslaget har været behandlet under syv formandskaber. Der er generelt
støtte i Rådet til forslagets overordnede formål om øget transparens om
skatteforhold for store multinationale koncerner med aktiviteter i EU. En
række medlemslande har dog siden forhandlingernes begyndelse tilkende-
givet, at de mener, at forslaget er fremsat med henvisning til den forkerte
hjemmel i traktaten. Forslaget er fremsat som et selskabsretligt forslag,
men disse medlemslande mener, at forslaget skulle være fremsat med hjem-
mel i bestemmelsen vedrørende skatteforhold.
Det daværende finske formandskab satte Rådets generelle indstilling til af-
stemning på Konkurrenceevnerådsmødet den 28. november 2019, og af-
stemningen resulterede i, at et blokerende mindretal stemte imod forslaget.
Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg den 3. februar 2017. Den 8. fe-
bruar 2019 blev et revideret forhandlingsoplæg forelagt med henblik på at
støtte Europa-Parlamentets ændringsforslag, hvorefter land-for-land op-
lysninger skal gives separat pr. land for samtlige lande uden for EU, idet
forslaget vil medvirke til øget transparens.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0003.png
3/28
Regeringen forelægger sagen til revideret forhandlingsoplæg, idet regerin-
gen ønsker at arbejde for, at flere koncerner omfattes af forslaget, og at
der dermed opnås transparens om skatteforholdene i flere koncerner med
aktiviteter i EU.
Det er fortsat vigtigt for regeringen, at virksomheder har mulighed for at
undlade at give oplysninger i deres offentligt tilgængelige land-for-land
rapport, hvis oplysningerne er til skade for deres konkurrenceevne.
2.
Baggrund
OECD indledte i 2013 i samarbejde med G20-landene et projekt, der har til
formål at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Arbej-
det resulterede i oktober 2015 i lanceringen af en pakke med initiativer til
bekæmpelse af BEPS
1
. Pakken indeholder 15 anbefalinger (Actions), og i no-
vember 2015 tilsluttede G20-lederne sig anbefalingerne og udtrykte støtte til
implementering af pakkens tiltag.
I maj 2016 blev Rådets direktiv 2016/881/EU for så vidt angår obligatorisk
automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet vedtaget. Med
direktivet indføres krav om, at multinationale virksomheder med en samlet
omsætning i koncernen over 750 mio. EUR skal indberette en række skatte-
relaterede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder. Omsætnings-
grænsen svarer til den, der anvendes i OECD´s BEPS-anbefalinger. Det er
OECD´s vurdering, at man med den valgte omsætningstærskel omfatter 10–
15 % af alle multinationale selskaber, men helt op til 90 % af den samlede
omsætning genereret af samtlige multinationale koncerner. Oplysningerne
skal gives pr. skattejurisdiktion. Det betyder, at virksomhederne skal indbe-
rette oplysninger pr. skattejurisdiktion for alle skattejurisdiktioner både in-
den for EU og uden for EU. Reglerne indebærer samtidig, at de nationale
skattemyndigheder har pligt til at udveksle oplysningerne på tværs. Direktivet
er en implementering af Action 13 i OECD’s og G20´s BEPS pakke og indgår
samtidig i Kommissionens Anti-Tax Avoidance Package fra januar 2016.
OECD’s standard vedrørende land-for-land
rapportering til skattemyndighe-
der blev gennemført i dansk ret i december 2015. På baggrund heraf blev be-
kendtgørelsen om land-for-land rapportering udstedt i august 2016. Derved
blev de største, danske multinationale virksomheder forpligtet til at indberette
en række skatterelaterede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder.
BEPS står for Base Erosion and Profit Shifting og pakken indeholder anbefalinger, der, hvis de
implementeres, vil være med til at sikre, at overskud bliver beskattet dér, hvor en virksomhed udøver
økonomisk aktivitet, der skaber værdi, så virksomheder ikke kunstigt kan flytte overskud til jurisdik-
tioner, hvor der kun udføres begrænset eller ingen økonomisk aktivitet, men hvor skatten er lav, eller
hvor der slet ikke er skattepligt.
1
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0004.png
4/28
Den omsætningsgrænse, der fastlægger hvilke virksomheder, der omfattes
af forslaget om offentlig land-for-land rapportering er den samme, som den
omsætningsgrænse, der anvendes i ovennævnte direktiv samt i skattekon-
trolloven.
Nærværende forslag er en ændring til EU´s regnskabsdirektiv, som omfat-
ter aktie- og anpartsselskaber samt visse interessent- og kommanditselska-
ber.
Forslaget om offentlig land-for-land rapportering indebærer, at en række af
de oplysninger, som skal indberettes til skattemyndighederne, ligeledes gø-
res tilgængelige for offentligheden. Reglerne om land-for-land rapporte-
ring til myndighederne indeholder dog følgende yderligere oplysningskrav:
oplysning om selskabskapital og omsætningsaktiver samt en liste over
samtlige datterselskaber.
3.
Formål og indhold
Direktivforslaget har til formål at fremme et fair og effektivt skattesystem,
der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at virk-
somheder betaler skat i det land, hvor deres indtægter genereres. Aggressiv
skatteplanlægning og skatteundgåelse underminerer dette princip og skaber
konkurrenceforvridning. Kommissionen foreslår derfor at skabe større
åbenhed om store multinationale selskabers skatteforhold ved at indføre
krav om, at virksomheder skal offentliggøre oplysninger om bl.a. indtæg-
ter, overskud og skattebetalinger for hvert land, hvor de opererer, såkaldt
”land-for-land rapportering” til offentligheden, og derigennem fremme sel-
skabers ansvarlighed og styrke offentlighedens tillid til medlemsstaternes
skattesystemer.
Forslaget indebærer krav om større åbenhed om skatteforhold for koncer-
ner, der har aktivitet i EU, og forslaget pålægger derfor koncerner med en
omsætning, der overstiger 5,6 mia. kr. årligt at offentliggøre en land-for-
land rapport, hvis koncernen har aktiviteter i EU, uanset om den øverste
modervirksomhed for koncernen ligger i eller uden for EU.
Det bemærkes, at Kommissionen efterfølgende har præciseret, at formålet
med forslaget er at skabe mere offentlig bevågenhed om, i hvilke lande
virksomhederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande, de har betalt
skat. Forslaget skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt
virksomhederne, fremme fair skattekonkurrence i EU gennem en mere vel-
funderet offentlig debat og genoprette den offentlige tillid til medlemssta-
ternes skattesystemer, jf. nedenstående afsnit om generelle forventninger
til andre landes holdninger.
Nedenstående beskrivelse tager udgangspunkt i Kommissionens forslag.
De syv formandskaber, der har behandlet forslaget, har udarbejdet en række
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0005.png
5/28
kompromisforslag på baggrund af drøftelserne i rådsarbejdsgruppen. Det
seneste kompromisforslag er udarbejdet af det rumænske formandskab i
januar 2019. Kompromisforslag, som indebærer væsentlige ændringer i
forhold til Kommissionens forslag er omtalt i afsnittet om generelle for-
ventninger til andre landes holdninger.
Anvendelsesområde
Følgende virksomheder og filialer er omfattet af forslaget:
Den øverste modervirksomhed i en koncern beliggende inden for EU,
hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning overstiger 750 mio.
EUR (ca. 5,6 mia. kr.), skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport
om skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen.
Virksomheder beliggende inden for EU, der ikke indgår i en koncern
(stand-alone virksomheder), og hvor virksomhedens årlige nettoomsæt-
ning overstiger 750 mio. EUR skal årligt offentliggøre en land-for-land
rapport om virksomhedens skatteforhold.
Mellemstore og store dattervirksomheder
2
beliggende inden for EU,
hvis øverste modervirksomhed er hjemmehørende uden for EU, og
hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning overstiger 750 mio.
EUR, skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om skattefor-
hold for samtlige virksomheder i koncernen.
Filialer, der er oprettet i EU af et hovedselskab, der er hjemmehørende
uden for EU, og hvor filialens årlige nettoomsætning overstiger 89 mio.
kr., og hvor følgende kriterier i øvrigt er opfyldt:
o
nettoomsætningen for filialens hovedselskab eller for den øver-
ste modervirksomhed i den koncern uden for EU som hovedsel-
skabet indgår i, overstiger årligt 750 mio. EUR og
o
den øverste modervirksomhed, jf. pkt. a, ikke samtidig har en
mellemstor eller stor dattervirksomhed inden for EU, idet det i
så fald vil være dattervirksomheden, der skal udarbejde rappor-
ten, jf. pkt. 3.
o
Filialen skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om
skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen. Oplysnin-
gerne gives pr. land for lande inden for EU og for lande uden
for EU, som er opført på en fælles liste over ikke samarbejdende
skattejurisdiktioner, mens oplysningerne for øvrige lande uden
for EU kan gives samlet.
Dattervirksomheder eller filialer, der ikke er omfattet af pkt. 3 og 4,
men som er oprettet med det formål at undgå forslagets krav.
2
Mellemstore og store virksomheder er defineret i regnskabsdirektivet blandt andet på grundlag af
et omsætningskriterie, hvor mellemstore virksomheder er virksomheder med en nettoomsætning
mellem 60 mio. kr. og 300 mio. kr., og store virksomheder er virksomheder med en omsætning over
300 mio. kr. Medlemslandene kan nationalt bestemme, at mellemstore virksomheder defineres som
virksomheder med en omsætning mellem ca. 90 mio. og 300 mio. kr. Forenklet set er mellemstore
virksomheder i Danmark, virksomheder med en årlig nettoomsætning mellem 89 og 313 mio. kr.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0006.png
6/28
Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget vil den valgte om-
sætningstærskel på 750 mio. EUR betyde, at 10–15 % af multinationale
selskaber med aktiviteter i EU vil være omfattet, mens de omfattede virk-
somheder vil repræsentere op til 90 % af den samlede omsætning genereret
af samtlige multinationale koncerner med aktiviteter i EU.
Kreditinstitutter, der ville være omfattet under pkt. 1 og 2, er undtaget, hvis
de allerede opfylder krav om land-for-land rapportering i medfør af direktiv
2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Land-for-land rapportens indhold
I henhold til forslaget skal land-for-land rapporten indeholde følgende in-
formation for hvert land inden for EU samt for hver skattejurisdiktion i
tredjelande, der er optaget på den fælles EU-liste over ikke-samarbejdende
skattejurisdiktioner:
En kort beskrivelse af aktiviteterne
Antal ansatte
Nettoomsætning, inkl. omsætning med nærtstående parter
3
Overskud/underskud før skat
Beregnet skat
4
Betalt skat betalt i regnskabsåret
5
Akkumuleret resultat
6
For øvrige skattejurisdiktioner uden for EU kan informationen ifølge for-
slaget aggregeres, således at informationen ikke opdeles på lande/skatteju-
risdiktioner, men gives som et samlet billede af aktiviteterne uden for EU.
Land-for-land rapporten skal affattes på mindst et af de officielle sprog i
EU.
Offentliggørelse
Land-for-land-rapporterne skal ifølge forslaget offentliggøres på de omfat-
tede virksomheders/filialers hjemmeside og være tilgængelige i minimum
fem sammenhængende år. Herudover stiller forslaget krav om, at land-for-
land rapporten indsendes til de nationale selskabsregistre, dvs. i Danmark
Erhvervsstyrelsen, der også offentliggør rapporten.
Ansvar for udarbejdelse og offentliggørelse
I henhold til forslaget har ledelsen i de omfattede øverste modervirksom-
heder inden for EU ansvar for at sikre, at der udarbejdes en land-for-land
3
4
Nærtstående parter er fx andre virksomheder inden for samme koncern.
Den skat virksomheden har beregnet at skulle betale på baggrund af aktiviteten i det indeværende
regnskabsår.
5
Den skat virksomheden har betalt i indeværende regnskabsår på baggrund af aktiviteter i tidligere
regnskabsår samt eventuelt betalt aconto skat.
6
Det samlede resultat for indeværende regnskabsår og alle foregående regnskabsår.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0007.png
7/28
rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den gøres offentligt
tilgængelig.
For så vidt angår de omfattede dattervirksomheder/filialer i EU har ledel-
sen/filialbestyreren tilsvarende ansvar for at sikre, at der udarbejdes en
land-for-land rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den gø-
res offentlig tilgængelig. Særligt gælder dog, at det skal ske efter ledel-
sens/filialbestyrerens bedste viden og evne.
Revisors ansvar
I tilfælde, hvor årsregnskabet for en koncernvirksomhed bliver revideret af
en statsautoriseret revisor eller en revisionsvirksomhed, skal revisoren kon-
trollere, om virksomheden er omfattet af kravene om land-for-land rappor-
tering. Hvis det er tilfældet, skal revisoren kontrollere, at rapporten er ud-
arbejdet og gjort tilgængelig. Revisor har pligt til at oplyse det i sin påteg-
ning på virksomhedens årsregnskab, hvis virksomheden ikke lever op til
kravene.
Liste over skattelylande
Kommissionens forslag indeholder en bemyndigelse til Kommissionen til
at vedtage delegerede retsakter. Kommissionen skal således udarbejde og
løbende revurdere en fælles liste over skattejurisdiktioner, som ikke lever
op til en række kriterier om eksempelvis transparens og udveksling af in-
formation, og som derfor i forslagets forstand skal betragtes som skattely-
lande.
Virkningstidspunkt
Kravene om offentlighed af land-for-land rapportering skal have virkning
for det regnskabsår, der begynder, efter at forslaget er implementeret i med-
lemslandenes nationale lovgivning. Ifølge forslaget skal direktivets regler
gennemføres i national ret senest et år efter direktivet er trådt i kraft. Hvis
forslaget vedtages og træder i kraft fx december 2020, betyder det, at di-
rektivets regler skal være implementeret i dansk ret senest december 2021.
I det eksempel vil virksomhederne første gang skulle udarbejde land-for-
land rapporter vedrørende regnskabsåret 2022. De første rapporter vil såle-
des blive offentliggjort i 2023.
Sanktioner
Den eksisterende bestemmelse i regnskabsdirektivet om sanktioner vil også
finde anvendelse ved overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om udar-
bejdelse og offentliggørelse af land-for-land rapporter. Det vil sige, at med-
lemsstaterne skal sikre, at der fastsættes sanktioner for overtrædelse af de
foreslåede regler. Sanktionerne skal være effektive, proportionale og have
en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal endvidere træffe alle nød-
vendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne håndhæves.
Evaluering
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0008.png
8/28
Kommissionen skal senest fem år efter vedtagelsen af forslaget om land-
for-land rapporteringen fremlægge en evaluering af reglerne, herunder om
overholdelse af og effekten af reglerne.
Implementering i national lov
Medlemslandene skal ifølge Kommissionens forslag implementere kra-
vene i direktivet i deres nationale lovgivning, så disse træder i kraft senest
et år efter, at direktivet er trådt i kraft.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Europa-Parlamentet vedtog den 4. juli 2017
deres ændringsforslag til Kommissionens forslag. Ordførere på forslaget
har været Evelyn Regner (S&D), JURI og Hugues Bayet (S&D), ECON.
Ændringsforslagene fra Europa-Parlamentet indebærer:
at land-for-land rapporten skal indeholde to yderligere oplysninger: op-
lysninger om selskabets omsætningsaktiver (bortset fra kontantbehold-
ning) og oplysning om selskabskapitalen for samtlige selskaber i kon-
cernen,
at et selskab
efter national tilladelse hertil
kan udelade enkelte op-
lysninger af land-for-land rapporten, hvis offentliggørelsen vil volde
betydelig skade for selskabet. Der lægges op til, at Kommissionen skal
have vetoret for så vidt angår de meddelte tilladelser,
at koncerner skal give de krævede oplysninger pr. land for samtlige
lande. Oplysninger om fx omsætning, overskud og skat for lande uden
for EU kan ikke gives samlet som efter Kommissionens forslag, men
skal gives separat for hvert land,
at medlemslandene skal kunne straffe manglende overholdelse af for-
slagets krav, og
at der skal være en fælles skabelon for rapportering, så det bliver muligt
at sammenligne oplysninger i land-for-land rapporterne.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende skat-
teundgåelse og aggressiv skatteplanlægning har grænseoverskridende di-
mensioner. Talrige af de konstruktioner, der anvendes til at undgå eller mi-
nimere skattebetalinger har netop grænseoverskridende karakter. Virksom-
heder kan i dag relativt nemt indrette sig således, at en indtægt af skatte-
mæssige hensyn placeres i en bestemt medlemsstat
eller uden for EU.
Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet, da formålet med forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang kan op-
nås ved national regulering i medlemsstaterne, men derimod bedre kan op-
nås på unionsniveau.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0009.png
9/28
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet, idet regeringen deler Kommissionens vurdering af, at de tilsigtede
mål nødvendiggør et fælleseuropæisk initiativ. Skatteundgåelse og aggres-
siv skatteplanlægning er et globalt problem, idet blandt andet forskelle mel-
lem skattesystemerne i de enkelte skattejurisdiktioner er en nødvendig for-
udsætning for, at det er opportunt at flytte indtægter og udgifter mellem
forskellige skattejurisdiktioner.
Kommissionen har, i forbindelse med drøftelserne i Rådet om hjemmels-
grundlaget for Kommissionens forslag, præciseret, hvad formålet med forsla-
get er. Regeringen vurderer fortsat på dette grundlag, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet de tilsigtede mål fortsat vurderes
at nødvendiggøre et fælleseuropæisk initiativ. En øget offentlig bevågenhed
om multinationale selskabers skattebetalinger gennem offentliggørelse af
skattebetalinger på tværs af Unionens område kan alene opnås gennem et fæl-
les krav om offentliggørelse på EU-plan.
6.
Gældende dansk ret
Der er ikke i gældende dansk ret regler svarende til reglerne i Kommissionens
forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter for alle brancher. Der
er imidlertid regler om offentliggørelse af land-for-land rapporter for enkelte
virksomhedstyper/brancher; henholdsvis finansielle virksomheder og udvin-
dings- og skovningsvirksomheder:
Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber m.fl.
7
Reglerne i CRD IV (kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet) om land-for-
land rapportering for finansielle virksomheder er i marts 2014 gennemført i
dansk ret ved en ændring af ovennævnte bekendtgørelse. Ifølge kravene i be-
kendtgørelsen skal finansielle virksomheder årligt for hvert land, hvori virk-
somheden er etableret ved en filial eller en dattervirksomhed, oplyse navn på
filialen eller virksomheden, geografisk beliggenhed, aktiviteternes art, om-
sætning, antal ansatte, resultat før skat, skat af årets resultat og modtagne of-
fentlige tilskud. Reglerne fandt anvendelse for regnskabsåret 2014 og frem.
Årsregnskabsloven
8
udvindings- og skovningsvirksomheder
Årsregnskabsloven indeholder regler om, at store virksomheder og børsnote-
rede virksomheder i udvindings- og skovningsindustrien skal offentliggøre
oplysninger om visse betalinger foretaget til myndigheder, herunder blandt
andet skattebetalinger. Oplysningerne skal offentliggøres enten i virksomhe-
dens årsrapport eller på virksomhedens hjemmeside. Kravene gælder kun
virksomheder, der har udvindings- eller skovningsaktiviteter, hvilket betyder,
at kun op mod 20 danske virksomheder er vurderet at være omfattet af reg-
lerne.
7
8
Bekendtgørelse nr. 281 af 26/3 2014 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1043 af 5/9 2017.
Som bekendtgjort ved lov nr. 1580 af 10/12 2015 med senere ændringer.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0010.png
10/28
Reglerne blev vedtaget i juni 2015 som en gennemførelse af reglerne i direk-
tiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Reglerne fandt anvendelse første gang
for 2016, og de første rapporter om betalinger til myndigheder blev derfor
offentliggjort i 2017.
Skattekontrolloven
Skattekontrolloven indeholder krav om at store multinationale koncerner med
aktiviteter i EU skal indsende fortrolige land-for-land rapporter til skattemyn-
dighederne. Disse rapporter offentliggøres ikke af myndighederne.
Reglerne blev vedtaget i december 2015 som en ændring til skattekontrollo-
ven
9
, hvorved OECD-standarden for land-for-land rapportering til myndig-
heder blev implementeret i Danmark. Det betyder, at store multinationale
koncerner forpligtes til at indgive en land-for-land rapport til skattemyndig-
hederne med en række oplysninger. Skatteministeren blev i loven bemyndiget
til at fastsætte nærmere krav til land-for-land rapportens indhold. Skattemini-
steriet udstedte i august 2016 en bekendtgørelse, der indeholdt de nærmere
krav til land-for-land rapporteringen. Bekendtgørelse blev i 2018 erstattet af
en ny bekendtgørelse
10
.
Kommissionen fremsatte i januar 2016 det såkaldte DAC4-forslag om land-
for-land rapportering til de nationale skattemyndigheder. Kommissionens
forslag var baseret på OECD’s standard for land-for-land
rapportering. For-
slaget blev vedtaget som direktiv 2016/881/EU af den 25. maj 2016.
OECD’s
standard blev dog allerede gennemført i dansk ret ved den ovennævnte æn-
dring af skattekontrolloven og den tilhørende bekendtgørelse. Anvendelses-
området er blandt andet defineret på baggrund af nettoomsætningen og græn-
sen for nettoomsætningen for de omfattede virksomheder er den samme (750
mio. EUR årligt) i direktiv 2016/881/EU som i Kommissionens forslag om
land-for-land rapportering til offentligheden.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af det foreliggende forslag vil kræve lovændringer. Et naturligt
sted at gennemføre reglerne vil være i årsregnskabsloven, der i forvejen im-
plementerer EU´s regnskabsdirektiv, direktiv 2013/34/EU, herunder reglerne
om land-for-land rapportering for bl.a. udvindingsvirksomheder, jf. ovenfor.
Økonomiske konsekvenser
I forhold til statsfinansielle konsekvenser er det forventningen, at forslaget
ikke i sig selv vil indebære en direkte effekt på skatteprovenuet. De af Kom-
missionens forslag omfattede virksomheder skal allerede efter gældende
regler rapportere tilsvarende oplysninger til skattemyndighederne. Det
9
10
Lov nr. 1884 af 29. december 2016.
Bekendtgørelse nr. 1304 af 14/11 2018.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0011.png
11/28
fremgik af lovændringen
11
vedrørende indførelse af land-for-land rappor-
tering til skattemyndighederne (i henhold til DAC4), at disse regler skønnes
at ville styrke skattemyndighedernes kontrolindsats, og at forslaget i et vist
omfang kunne medføre et merprovenu, der dog ikke lod sig nærmere kvan-
tificere. Det forhold, at tilsvarende oplysninger med dette forslag vil skulle
gøres tilgængelige for offentligheden, vil potentielt kunne medføre en be-
grænset positiv effekt på de statsfinansielle konsekvenser. Et sådant potentielt
merprovenu skønnes ikke at kunne kvantificeres.
På baggrund af forslaget forventer Erhvervsstyrelsen at ville gennemføre en
kontrol af, om de omfattede virksomheder har udarbejdet og offentliggjort en
land-for-land rapport i henhold til forslaget. Kontrollen vil tage udgangspunkt
i regnskaber, der indeholder en udtalelse fra revisor om, at kravene ikke er
overholdt. Merudgifter til kontrol vil kunne rummes inden for styrelsens nu-
værende ressourcer.
Forslaget vil endvidere indebære en tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-syste-
mer til brug for indberetning og offentliggørelse af land-for-land rapporter.
Udgifterne hertil vurderes at kunne afholdes inden for Erhvervsstyrelsens
egne rammer.
I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser er vurderingen, at op til
1.500 danske virksomheder og filialer i alt vil blive omfattet af forslaget.
Forslagets anvendelsesområde omfatter dels danske modervirksomheder,
dels danske dattervirksomheder og danske filialer, hvor den øverste moder-
virksomhed er beliggende uden for EU. Mens forslaget forventes at omfatte
ca. 100 danske modervirksomheder, er vurderingen af antallet af de omfat-
tede danske dattervirksomheder og filialer forbundet med en vis usikker-
hed. Dette skyldes primært, at forslaget kun omfatter mellemstore og store
dattervirksomheder og filialer, der indgår i koncerner med en ultimativ mo-
dervirksomhed beliggende uden for EU, hvor den samlede konsoliderede
omsætning overstiger 5,6 mia. kr. Der findes ikke tilgængelige data vedrø-
rende omsætningen for koncerner med modervirksomheder uden for Dan-
mark.
Af Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget fremgår det, at
mindst 6.500 multinationale koncerner vil blive omfattet af forslaget, heraf
4.600 koncerner med modervirksomhed uden for EU. Kommissionen tager
forbehold for, at tallet kan vise sig at være væsentlig højere.
11
L 46 2015/16 Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskattelo-
ven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land rapportering for store
multinationale koncerner, gennemførelse af direktiv om administrativt samarbejde på beskatnings-
området m.v.).
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0012.png
12/28
Forslaget indebærer administrative byrder for de omfattede virksomheder,
idet de skal udarbejde og offentliggøre en rapport med en række oplysnin-
ger af finansiel karakter. Herudover vil virksomheden have udgifter til re-
visor, der skal kontrollere, at rapporten er udarbejdet og offentliggjort.
Ved vurderingen af de administrative konsekvenser er der foretaget en
skønnet vægtning således, at 1/3 af de omfattede virksomheder vurderes at
have mindre komplekse forhold (koncerner med få koncernvirksomheder),
hvorfor tidsforbruget er skønnet lavere for denne gruppe end for de øvrige
2/3 (koncerner med mange koncernvirksomheder). I vurderingen af tids-
forbruget/omkostningerne er der taget højde for virksomhedens egen tids-
anvendelse samt omkostninger til revisor.
Endelig er der indlagt en væsentlig forudsætning om, at de omfattede virk-
somheder allerede i medfør af lov nr. 1884 af 29/12 2015 og bekendtgørelse
nr. 1304 af 14/11 2018 om land-for-land rapportering allerede er forpligtet til
at indberette tilsvarende skatterelaterede oplysninger til deres nationale skat-
temyndigheder. Det vil sige, at virksomhederne i høj grad vil kunne genbruge
oplysningerne til brug for den land-for-land rapport, der skal offentliggøres.
Virksomhederne skal indberette oplysninger pr. skattejurisdiktion for alle
skattejurisdiktioner både inden for EU og uden for EU til skattemyndighe-
derne. Ifølge nærværende forslag fra Kommissionen skal de krævede op-
lysninger gives pr. land for lande inden for EU og pr. land for lande uden
for EU, der betragtes som skattelylande, mens oplysningerne for resten af
verden kan gives samlet.
På baggrund af ovenstående forudsætninger er de årlige administrative om-
kostninger beregnet til 3,75 mio. kr., hvilket er under grænsen på 4 mio. kr.
for, hvornår der er tale om væsentlige byrder. Det er således vurderingen,
at forslaget ikke medfører væsentlige administrative byrder for erhvervsli-
vet.
De årlige administrative konsekvenser forbundet med forslaget vil blive
forøget, hvis flere virksomheder omfattes af forslaget. Størrelsen af de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser afhænger af den præcise definition af an-
vendelsesområdet, herunder omsætningstærsklen. Det bemærkes, at en ud-
videlse af anvendelsesområdet indebærer, at virksomheder, der ikke i dag
har pligt til at indsende en land-for-land rapport til skattemyndighederne,
vil skulle offentliggøre en land-for-land rapport.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8.
Høring
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0013.png
13/28
Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkurren-
ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 12. april 2016 med frist for hø-
ringssvar den 26. april 2016.
Dansk Byggeri
kan ikke støtte Kommissionens forslag. Dansk Byggeri
finder det afgørende, at de involverede landes skattemyndigheder har ad-
gang til koncernernes land-for-land skatte- og regnskabsoplysninger, men
mener ikke, at fordelene ved et fælles offentligt tilgængeligt selskabsregi-
ster/åben skatteliste i EU opvejer ulemperne. Dansk Byggeri finder eksem-
pelvis, at land-for-land oplysninger om omsætning kan betragtes som en
forretningsmæssig følsom oplysning, som ikke vedkommer den pågæl-
dende koncerns konkurrenter, men rettelig bør være et anliggende mellem
virksomhed og skattemyndigheder.
Dansk Erhverv
er overordnet set positiv over for, at skattemyndighederne
i alle EU-lande har fuld adgang til alle oplysninger vedrørende selskabers
skatteforhold. Dette sikrer gennemsigtighed for myndighederne, lige be-
handling af selskaber og i tilfælde af fælles EU-regler en ensartet skatte-
mæssig behandling af selskaber på tværs af grænserne i EU. Dansk Erhverv
mener imidlertid, at det er problematisk, at man vælger at gøre visse af
disse oplysninger offentlige for kun nogle typer af selskaber.
For det første er det svært at se den samfundsmæssige merværdi ved en
delvis offentliggørelse, idet det giver et ufuldstændigt billede i utrænede
skatteøjne, der ikke giver mere klarhed. For det andet er det problematisk,
at en gruppe af selskaber pålægges administrative omkostninger ved at lave
en skatteregnskabsmæssig opdeling, som ikke foretages i dag alene med
henblik på offentliggørelse. For det tredje skaber man en uhensigtsmæssig
konkurrencesituation ved at bede nogle selskaber
men ikke alle
om at
fremlægge oplysninger.
Dansk Erhverv finder det positivt, at man med direktivet vil udvikle en liste
over skattelylande, da det kan medvirke til at gøre det tydeligere, hvilke
lande, man i EU mener, kan være problematiske at investere i.
Dansk Erhverv bemærker endvidere, at et bærende princip i direktivforsla-
get er, at virksomheder skal betale skat i det land, hvor overskuddet skabes.
Princippet forklares dog ikke nærmere, og det er uklart, om der henvises til
fx de almindelige bestemmelser i retningslinjerne for Transfer Pricing
eller om Kommissionen ønsker, at skatten skal betales ud fra en bestemt
fordelingsnøgle, som fx kendes fra forslaget om et fælles konsolideret sel-
skabsskattegrundlag (CCCTB-forslaget).
Specifikt til forslagets præambel bemærker Dansk Erhverv, at henvisnin-
gen til, at problemet med selskabers skatteundgåelse er blevet stadig større,
er en grov anklage, der ikke underbygges med fakta. Påstanden er i dansk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
14/28
kontekst ikke rigtig, og udsagnet indeholder en generel mistænkeliggørelse
af europæisk erhvervsliv, der ikke hører hjemme i en lovtekst.
Dansk Erhverv bemærker, at der i forslagets artikel 48g om Kommissio-
nens bemyndigelse til at udarbejde en liste over skattelylande indgår et for
bredt og upræcist kriterium om ”fair skattekonkurrence”. Lovgivnings-
mæssigt ville det være at foretrække, hvis det var klarere afgrænset, hvad
man vurderede som fair skattekonkurrence. Med formuleringen indbygges
der desuden en retsusikkerhed i systemet, da man let fremadrettet vil kunne
dømme yderligere skattejurisdiktioner ude med henvisning til det uklare
begreb ”fair skattekonkurrence”.
Danmarks Rederiforening
anfører, at det generelt er vigtigt, at forslag om
offentliggørelse af selskabsoplysninger om enkeltvirksomheder balancerer
hensynet til beskyttelse af virksomheders konkurrencefølsomme oplysnin-
ger med hensynet til offentlige interesser. Samtidig anfører Danmarks Re-
deriforening, at man bør være varsom med at pålægge virksomheder yder-
ligere administrative byrder. Det må derfor understreges, at der ikke bør
kræves yderligere offentliggørelse end det fremlagte, da det nuværende for-
slag går til grænsen for det acceptable.
Danmarks Rederiforening finder, at EU-enegang potentielt kan skade kon-
kurrenceevnen, idet oplysningerne kan indeholde konkurrencefølsomme
elementer. Endvidere bør reglerne ligge så tæt op ad OECD’s land-for-land
rapporteringsprincipper som muligt af hensyn til de væsentlige meromkost-
ninger, der opstår, såfremt rapporten skal udarbejdes efter andre principper.
Danmarks Rederiforening peger på, at konkurrenceeffekten og de admini-
strative omkostninger afhænger af den fremtidige afgrænsning af skattely-
lande. Yderligere er det vigtigt, at EU sikrer, at kravet om oplysning af
aktiviteter mv. i disse lande også kommer til at gælde konkurrenter med
hovedkontor i tredjelande.
Henset til skibsfartens grundlæggende grænseoverskridende natur peger
Danmarks
Rederiforening på, at det er afgørende, at EU følger OECD’s
principper for opgørelse af skibsfartsindkomst (modeloverenskomstens ar-
tikel 8), som betyder, at indkomst fra international skibsfart allokeres til
landet, hvor virksomheden har skattemæssigt hjemsted og ikke alle hav-
nestater, der anløbes.
Dansk Industri
(DI) finder, at Danmark ikke bør støtte vedtagelsen af reg-
ler om offentlig land-for-land rapportering. DI vurderer, at forslaget ikke
vil have nogen væsentlig effekt på omfanget af virksomhedernes skattebe-
talinger. Det er DI´s opfattelse at land-for-land rapportering til skattemyn-
digheder, som der er opnået politisk enighed om i EU, og som allerede er
indført i dansk ret, er en mere målrettet og effektiv tilgang til at kontrollere
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0015.png
15/28
virksomhedernes internationale skatteforhold. Derfor bør forslaget ikke på-
føre virksomhederne øgede byrder eller pålægge dem at offentliggøre op-
lysninger, der kan skade deres konkurrenceevne.
DI henviser til, at Implementeringsrådet anbefaler, at Danmark ikke støtter
vedtagelsen af regler om offentlig land-for-land rapportering.
DI anfører endvidere, at offentliggørelse af de af direktivet omfattede op-
lysninger kan føre til, at lande uden for EU vil være tilbageholdende med
at udveksle skatteoplysninger med skattemyndighederne i EU. Det skyldes,
at de enkelte lande har mulighed for at betinge udlevering af oplysninger
af, at de også modtager oplysninger.
DI anfører herudover, at forslaget vil kunne give lande uden for EU et
grundlag for at kræve en større andel af skatteindtægterne og kan dermed
medvirke til, at EU-landene generelt, og Danmark og andre (små) ekspor-
terende lande i særdeleshed, mister skatteprovenu.
DI mener ikke, at der med det nuværende hjemmelsgrundlag i direktivet er
grundlag for at opretholde kravet om, at dattervirksomheder og filialer i EU
skal rapportere om modervirksomheder beliggende uden for EU. Hvis dette
krav fastholdes, henstiller DI til, at problemstillingen adresseres i forhand-
lingerne. Hvis det viser sig, at EU ikke kan håndhæve reglerne vedrørende
koncernaktiviteter uden for EU, kan forslaget i endnu højere grad skade
europæiske virksomheder.
Afslutningsvis har DI en række mere konkrete bemærkninger til forslagets
enkelte dele, herunder påpeger de blandt andet, at rapporteringskravene bør
følge OECD’s principper, da de administrative omkostninger
ellers vil
stige betragteligt, og at forslaget bør indeholde en undtagelse, således, at
der ikke skal gives oplysninger, hvis der er tale om beløb under en vis
grænse, eller hvis der er tale om oplysninger, der vil muliggøre identifika-
tion af enkeltstående kontrakter.
Finansrådet
(FSR) har noteret sig, at kreditinstitutkoncerner, der i forvejen
er omfattet af kravet om at give land-for-land rapportering i henhold til ar-
tikel 89 i Capital Requirements Directive (CRD), ikke omfattes af kravene
og dermed ikke vil skulle foretage dobbeltrapportering. Denne undtagelse
er efter FSR’s opfattelse hensigtsmæssigt og bør opretholdes.
FSR anerkender, at der kan være et politisk behov for at regulere på områ-
det, herunder brug for bedre offentlig adgang til oplysninger om virksom-
hedernes skatteforhold.
FSR understreger, at der ved fastsættelse af oplysningspligter skal tages
hensyn til de administrative byrder, som kravene påfører virksomhederne
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
16/28
og til de eventuelle effekter på virksomhedernes konkurrenceevne ved of-
fentliggørelse af følsomme virksomhedsoplysninger.
FSR har som følge af den korte tidsfrist ikke haft mulighed for at foretage
en nøjere gennemgang af forslaget, herunder at vurdere omfanget af de ad-
ministrative byrder i forhold til den potentielle positive effekt af forslaget.
FSR vurderer dog, at der er tale om en markant udvidelse i forhold til de
regler om land-for-land rapportering, som blev vedtaget med regnskabsdi-
rektivet i 2013, og som sidste år blev indført i årsregnskabsloven. Der er
også tale om en udvidelse i forhold til de segmentoplysninger, som skal
gives i henhold til internationalt anerkendte regnskabsstandarder. Nogle af
de krævede oplysninger vil givetvis blive anset for konkurrencefølsomme.
FSR anfører, at de ikke er bekendt med, hvor mange danske virksomheder,
der vil blive omfattet af forslaget, men formoder umiddelbart, at der kan
være tale om et ikke uvæsentligt antal dattervirksomheder i Danmark af
multinationale koncerner.
FSR anfører, at det for nogle koncerner kan blive relativt byrdefuldt at op-
fylde kravene, især da oplysningerne skal gives land-for-land. FSR frem-
hæver endvidere, at der i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed
blot fungerer som et holdingselskab, kan være mindre relevant at få de på-
gældende oplysninger, og at man derfor kunne overveje at fastsætte rap-
porteringskravene på et lavere niveau i koncernstrukturen.
FSR påpeger endvidere en række tekniske uklarheder, herunder hvordan
omsætningen skal fordeles på lande, og hvordan betalt skat skal defineres.
Endelig finder FSR det uklart, hvilken opgave revisor har. Af hensyn til
årsrapportens overskuelighed og relevans forventer FSR, at de fleste virk-
somheder vil give de krævede land-for-land oplysninger uden for årsrap-
porten.
IBIS
mener, at Kommissionens forslag bør forbedres på afgørende punkter
for at kunne opnå sine målsætninger. Forslaget bør ifølge IBIS pålægge
virksomhederne krav om fuld, offentlig land-for-land rapportering for alle
de lande, hvor den enkelte virksomhed er aktiv. Rapporteringen bør omfatte
alle relevante nøgletal, som det også gælder for den finansielle sektor i EU
efter Kapitalkravsdirektivet IV. På den måde undgås det, at virksomheder
blot ændrer strukturen, så profitten flyttes fra et skattely på listen til et skat-
tely uden for listen.
IBIS udtrykker bekymring for, at den liste over skattelylande, som Kom-
missionen vil udarbejde, ikke vil indeholde lande med stor politisk- og øko-
nomisk betydning.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
17/28
IBIS foreslår, at der fastsættes en lavere omsætningsgrænse for, hvornår
virksomheder er underlagt rapporteringskrav. Konkret foreslår IBIS, at for-
slaget skal gælde for alle store virksomheder, som disse defineres i EU´s
regnskabsdirektiv. Det vil sige selskaber med mere end 250 medarbejdere
og en omsætning på mindst 43 mio. EUR om året. IBIS anfører, at Kom-
missionens forslag ekskluderer 85-90 pct. af alle multinationale selskaber
ifølge OECD. En for høj beløbsgrænse kan ifølge IBIS skabe et incitament
til at splitte strukturen op, og forslaget vil derfor ikke udjævne fair skatte-
konkurrence mellem SMV’er og større multinationale virksomheder.
Yderligere mener IBIS, at rapporteringskravene i forslaget mangler afgø-
rende elementer og derfor i sin nuværende udformning ikke vil kunne give
et fyldestgørende billede og sætte skattebetalingerne i den rette kontekst.
IBIS foreslår derfor, at der i rapporteringen også skal gives oplysninger om
dattervirksomheder, aktiver og modtagne subsidier.
Endelig henviser IBIS til, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang tilgode-
ser udviklingslandenes interesser, idet oplysninger om skat m.v. for lande
uden for EU-lande, som ikke er skattelylande, alene skal gives på aggrege-
ret niveau. Udviklingslandene får hermed ikke indsigt i virksomhedernes
aktiviteter og kan ikke tage effektivt del i bekæmpelsen af aggressiv skat-
teplanlægning og øge deres skatteindtægter, der ellers kunne finansiere vig-
tige udviklingsfremmende sektorer. IBIS slår fast, at EU ifølge EU-Trak-
tatens artikel 208 har pligt til at sikre politikkohærens for udvikling. Der-
udover lancerede Danmark i 2014 en handlingsplan for området, der netop
havde skat som et af hovedemnerne, hvor der skulle tages særligt højde for
politikkohærens.
Landbrug & Fødevarer
(L&F) støtter generelt de igangværende projekter
i både EU og OECD til bekæmpelse af skatteundgåelse.
L&F
mener imid-
lertid, at det
er vigtigt, at EU lægger sig op ad OECD’s udførlige anbefa-
linger på området og ikke går videre end nødvendigt for at sikre formålet
om bekæmpelse af skatteundgåelse. L&F er ikke enige i, at der er behov
for offentliggørelse, og finder det uhensigtsmæssigt, at Kommissionens
forslag går videre end anbefalingerne fra OECD.
L&F er imod offentliggørelse af skatteoplysninger, fordi EU-enegang ska-
der konkurrenceevnen. Oplysningerne kan indeholde konkurrenceføl-
somme oplysninger, og omkostningerne til udarbejdelse og offentliggø-
relse af oplysningerne er en administrativ byrde. Dertil har offentliggørelse
af oplysningerne en tvivlsom merværdi set i forhold til de allerede eksiste-
rende rapporteringskrav til skattemyndighederne, og muligheden for at
skattemyndighederne kan dele informationerne med hinanden. Endelig kan
offentliggørelse føre til ubegrundet mistænkeliggørelse af virksomheder,
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0018.png
18/28
da journalister og interesseorganisationer uden ekspertviden på skatteom-
rådet kan have vanskeligt ved at gennemskue skatteoplysninger baseret på
komplekse forhold.
LO
finder, at forslaget kan bidrage til at bekæmpe skatteundgåelse og ag-
gressiv skatteplanlægning. LO opfordrer regeringen til at støtte Kommissi-
onens forslag og arbejde for, at forslaget også kommer til at indeholde en
mere omfattende land-for-land rapportering. Ifølge LO bør EU indføre
strammere sanktioner over for de lande, der fungerer som skattely. EU bør
endvidere ikke afvente global lovgivning om gennemsigtighed, før der gen-
nemføres de nødvendige tiltag på europæisk plan. Større åbenhed i sel-
skabsbeskatning kan dog ikke stå alene, hvorfor LO også støtter udviklin-
gen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB).
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Flere medlemslande har fra forhandlingernes begyndelse udtrykt uenighed
i forslagets hjemmelsgrundlag, idet de mener, at Kommissionens forslag
skulle være hjemlet i traktatens bestemmelse vedrørende skatteforhold og
ikke i traktatbestemmelsen vedr. selskabsretlige forhold. Se nærmere
herom nedenfor.
Ud over spørgsmålet om forslagets hjemmel er de største udeståender i Rå-
dets drøftelser spørgsmålet om hvorvidt der skal gives oplysninger separat
pr. land for samtlige lande uden for EU eller kun for lande, der er opført på
”sortlisten” og spørgsmålet om udformningen af sikkerhedsklausulen.
For så vidt angår Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at land-for-
land oplysninger skal gives separat pr. land for samtlige lande uden for EU
synes Rådet at være nogenlunde ligelig delt.
For så vidt angår spørgsmålet om udformningen af den såkaldte sikker-
hedsklausul, der gør det muligt for en virksomhed at undlade at offentlig-
gøre enkelte oplysninger i sin land-for-land rapport, hvis offentliggørelsen
vil volde betydelig skade for virksomheden, har ingen lande i Rådet udtrykt
støtte til Europa-Parlamentets ændringsforslag. Ifølge forslaget skal en
virksomhed ansøge om national tilladelse til at udelade oplysninger fra sin
land-for-land rapport, og Kommissionen have veto-ret for så vidt en sådan
tilladelse. Det synes endvidere uklart, om der i Rådet er opbakning til ud-
formningen af sikkerhedsklausulen i det seneste rådskompromis, hvorefter
udeladte oplysninger skal offentliggøres senest 4 år senere.
Forslagets hjemmelsgrundlag
Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i traktatens (TEUF) artikel
50 om gennemførelse af etableringsfrihed og særligt om koordination af
værn som, for at beskytte selskabsdeltagere og andre, skal kræves af med-
lemslandene mhp. at ensarte disse værn i hele EU. Behandlingen af forslag
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0019.png
19/28
med hjemmel i artikel 50 foregår efter den almindelige beslutningsproce-
dure, med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Flere lande har tilkende-
givet, at forslaget burde være udstedt med hjemmel i artikel 115, hvilket
blandt andet vil indebære, at forslaget vil skulle vedtages med enstemmig-
hed i Rådet, og at Europa-Parlamentet ikke er medlovgiver, men alene skal
høres. Argumentet herfor var, at forslaget oprindeligt primært var begrun-
det i hensyn til inddrivelsen af skatter og til skattemyndighedernes effekti-
vitet.
Rådets Juridiske Tjeneste fremlagde den 11. november 2016 en vurdering
af forslagets hjemmelsgrundlag. I udtalelsen konkluderer Rådets Juridiske
Tjeneste, at Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i en forkert
bestemmelse. Rådets Juridiske Tjeneste udtalte, at forslaget skulle have
været udstedt med hjemmel i traktatens artikel 115, idet både forslagets
formål og indhold relaterer sig til fiskale bestemmelser.
Flere lande har herefter angivet, at man er enige i vurderingen fra Rådets
Juridiske Tjeneste, mens en række andre lande tilkendegav, at de ikke var
overbevist af Rådets Juridiske Tjenestes vurdering. Det slovakiske for-
mandskabs foreslog en ændring af Kommissionens forslag, idet det er præ-
ciseret, at forslagets formål er at opnå en mere oplyst offentlig debat og
genopretning af den offentlige tillid til medlemsstaternes skattesystemer.
Kommissionen har udarbejdet en udtalelse vedrørende forslagets hjem-
melsgrundlag i form af et non-paper af den 5. december 2016. I dette non-
paper fastholder Kommissionen, at artikel 50 er det korrekte hjemmels-
grundlag. Det skyldes ifølge Kommissionen, at der ikke er tale om materiel
skatteret (fastlæggelse af skattepligtige personer, skattepligtige transaktio-
ner, skattepligtig indkomst, fradragsberettigede udgifter og lignende), lige-
som forslaget ifølge Kommissionen heller ikke er af proceduremæssig ka-
rakter på skatteområdet (som fx aftaler om udveksling af skatteinformatio-
ner, gensidig assistance eller administrativt samarbejde på skatteområdet).
Hvis hjemmelsgrundlaget skal ændres, skal der være enstemmig opbakning
til dette i Rådet.
Rådets nuværende kompromisforslag fastholder tærsklen på ca. 5,6 mia.
kr., og blev under finsk formandskab blokeret på konkurrenceevnerådsmø-
det den 28. november 2019 af et mindretal, der mener, at forslaget burde
være fremsat med en skattehjemmel i stedet for den nuværende selskabs-
retlige hjemmel. Det blokerende mindretal er imidlertid snævert og vil ikke
længere være tilstede, hvis blot ét yderligere land stemmer for, og meldin-
ger går på, at ét land har skiftet position og nu vil stemme for, såfremt for-
slaget kommer til afstemning.
10.
Regeringens generelle holdning
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0020.png
20/28
Der skal være åbenhed om multinationale virksomheders skatteforhold. Der-
for ønsker regeringen et højt ambitionsniveau for offentlig land-for-land rap-
portering. Alle bør have adgang til relevante skatteoplysninger for de virk-
somheder, der har ressourcerne til at foretage aggressiv skatteplanlægning.
Regeringen støtter derfor initiativer, der kan bidrage til gennemsigtighed, og
som dermed skaber incitament til, at virksomheder betaler den retmæssige
skat og bidrager til fællesskabet i det samfund, de indgår i. Det gælder både
nationalt og i EU, hvor regeringen arbejder for en ambitiøs tilgang til bekæm-
pelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.
Regeringen ønsker at sætte hårdt ind over for virksomheder, der anvender
skadelig skattepraksis. Land-for-land rapportering til offentligheden skaber
transparens og kan være med til at skabe opmærksomhed om virksomheder-
nes placering af overskud og betaling af skat.
Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget og forventer, at øget
transparens vil have en præventiv effekt i forhold til at reducere skatteundgå-
else og aggressiv skatteplanlægning. Samtidig understreger regeringen, at det
er vigtigt, at der fortsat arbejdes på at styrke åbenheden om multinationale
selskabers skatteforhold på internationalt plan. Regeringen støtter derfor
blandt andet det internationale arbejde i OECD regi.
Regeringen mener, at der bør være en lavere omsætningstærskel i forslaget,
så flere koncerner med aktiviteter i EU omfattes af rapporteringskravet, og
der dermed skabes øget transparens.
De virksomheder, der allerede rapporterer til skattemyndighederne, bør så
vidt muligt kunne genbruge en række af de oplysninger, de rapporterer til
skattemyndighederne efter allerede gældende regler med henblik på at undgå
unødige byrder. I det seneste ændringsforslag fra Rådet er der skabt en sådan
mulighed, idet virksomhederne kan anvende de samme opgørelsesmetoder i
de to rapporter og dermed genbruge oplysninger. Regeringen vil arbejde for
at bevare en sådan fleksibilitet i forslaget.
Regeringen lægger vægt på, at medlemslandene skal kunne tillade, at en virk-
somhed undlader enkelte informationer i land-for-land rapporten, hvis offent-
liggørelse af disse oplysninger vil have væsentlig skadevirkning for virksom-
heden, men det er samtidig væsentligt for regeringen, at undtagelsesmulighe-
den ikke bliver et smuthul, der reelt udhuler målet om øget transparens. Re-
geringen vil for at begrænse risikoen for misbrug arbejde for, at virksomhe-
der, der undlader oplysninger med henvisning til undtagelsesbestemmelsen,
skal oplyse herom og angive begrundelsen herfor i rapporten. Det senest fo-
religgende kompromis fra Rådet indeholder en sådan mulighed for at udelade
oplysninger fra land-for-land rapporten, hvis offentliggørelse heraf vil volde
betydelig skade for virksomheden. Virksomheden skal i rapporten oplyse, at
der er udeladt oplysninger samt en begrundelse herfor. Udeladte oplysninger
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0021.png
21/28
skal senest 4 år senere offentliggøres. Oplysninger vedrørende aktiviteter i
lande, der er opført på sortlisten, må aldrig udelades.
Regeringen støtter Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at land-for-
land oplysninger skal gives separat pr. land for samtlige lande uden for EU,
idet forslaget vil medvirke til øget transparens.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3. februar 2017 til
forhandlingsoplæg. Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg igen
den 8. februar 2019 til revideret forhandlingsoplæg.
Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13.
juni 2016.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0022.png
22/28
EU’s industripolitik: en mere dynamisk, resilient og konkurrence-
dygtig europæisk industri gennem investeringer i den grønne omstil-
ling
Nyt notat
1.
Resumé
Formandskabet har
lagt op til en politisk drøftelse af EU’s industripolitik.
Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i det udkast til rådskonklusioner om
industripolitik, som formandskabet havde lagt op til at vedtagepå rådsmødet
(Konkurrenceevne) den 19. november 2020. Disse ventes i stedet vedtaget ef-
terfølgende i skriftlig procedure. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lov-
givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, men udlægger Rådets sam-
lede visioner for industripolitikken i kølvandet på COVID-19.
Udkastet til rådskonklusionerne lægger vægt på, at EU sammen skal genop-
rette økonomien. Derudover skal der være fokus på at udvikle fremtidssikrede
rammevilkår samt sikre de nødvendige investeringer i den grønne og digitale
omstilling. Udkastet understreger yderligere, at
EU’s evner indenfor nøgle-
teknologier skal styrkes, og at den energiintensive industris udfordringer skal
adresseres. Endelig opfordrer udkastet til fælles handling på tværs af EU med
henblik på en hurtig genopretning og omstilling af industrien.
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner om industripolitikken. Rege-
ringen mener, at industripolitikken fortsat skal bygges op omkring et fair og
konkurrencepræget indre marked, der tilskynder til innovation og konkurren-
cedygtige virksomheder. Som supplement hertil anerkender regeringen, at
der kan være behov for yderligere målrettede indsatser for at fremme den
grønne omstilling og udviklingen af strategiske teknologier, så EU kan blive
mere uafhængig af teknologi fra tredjelande og bedre konkurrere globalt i
fremtiden. I den forbindelse lægger regeringen vægt på behovet for at styrke
strategiske teknologier og sektorer for på den måde at mindske afhængighe-
den af tredje lande. Regeringen arbejder for, at arbejdet med udvælgelse af
værdikæder og oprettelse af industrialliancer sker gennem en åben og inklu-
derende proces, hvor fokus er på at styrke de generelle rammevilkår inden
for de udvalgte teknologiområder, der bredt set kan bidrage til at understøtte
den grønne og digitale omstilling. Endelig lægger regeringen vægt på, at ind-
satser med at adressere unfair konkurrence og afhængighed af tredjelande
indenfor udvalgte nøgleteknologier ikke går på kompromis med princip-
perne om åbenhed, transparens og lige konkurrencevilkår på globalt plan
såvel som i det indre marked.
2.
Baggrund
Det Europæiske Råd opfordrede i deres konklusioner fra marts 2019
(EUCO 1/19) Kommissionen til at præsentere en langsigtet industristrategi
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0023.png
23/28
for at styrke europæisk konkurrenceevne. Konkurrenceevnerådet gentog
denne opfordring i deres konklusioner fra maj 2019 (9706/19).
På baggrund af disse opfordringer lancerede Kommissionen den 10. marts
2020 meddelelsen ”En ny industristrategi for Europa”
(KOM (2020) 102).
I strategien lancerer Kommissionen en række konkrete handlingsplaner og
initiativer, der tilsammen skal understøtte den grønne og digitale omstilling
samt styrke EU's industri og erhvervsliv i den globale konkurrence. Strate-
gien sætter herudover fokus på Europas industrielle og strategiske auto-
nomi samt en overordnet tilgang til industripolitikken, der bygger på of-
fentlig-private partnerskaber. Den 16. september 2020 meddelte Kommis-
sionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand, at
Kommissionen som følge af COVID-19 vil opdatere industristrategien i
løbet af det første halvår af 2021.
Rådskonklusionerne for industripolitikken tager afsæt i industristrategien
samt arbejdet med genopretningen af den europæiske økonomi efter CO-
VID-19, herunder Kommissionens genopretningsstrategi i form af medde-
lelsen ”Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den
næste generation” (KOM (2020) 456), der adresserer, hvilke initiativer EU
skal tage for at genoprette økonomien. Dertil kommer, at konklusionerne
henviser til relevante meddelelser udgivet af Kommissionen såsom ”Den
Europæiske Grønne Pagt” (KOM (2019) 640), ”En ny handlingsplan for
den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa”
(KOM (2020)
98, ”Europas digitale fremtid i støbeskeen” (KOM (2019)
67) samt ”Hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenland-
ske subsidier” (KOM (2020) 253).
3.
Formål og indhold
Rådskonklusionerne indeholder Rådets prioriteter for Kommissionens og Rå-
dets arbejde med industripolitikken. Udkastet til rådskonklusionerne fokuse-
rer på en bred vifte af budskaber og indsatser, og er inddelt i seks overordnede
sektioner:
Sammen om Europas genopretning. De fælleseuropæiske genopret-
ningsinitiativer hilses velkommen og det understreges, at den økono-
miske krise kalder på en stærkere industripolitisk indsats, navnlig i
forhold til at styrke konkurrenceevnen og accelerere den grønne og
digitale omstilling.
Understøttende rammevilkår. Vigtigheden af styrkede og fremtidssik-
rede rammevilkår understreges blandt andet med henvisning til beho-
vet for et styrket indre marked, sikring af lige konkurrencevilkår glo-
balt, en aktiv handelspolitik, fokus på opkvalificering af arbejdskraf-
ten og adgang til kritiske råstoffer.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0024.png
24/28
Investeringer for genopretning og for fremtiden. Behovet for investe-
ringer i forbindelse med genopretningen af økonomien og indfrielsen
af ambitionerne om den grønne og digitale omstilling understreges.
Konkurrenceevne og suverænitet gennem teknologisk lederskab. Der
opfordres til en styrkelse af EU’s evner indenfor strategisk vigtige
sektorer og teknologier gennem øget brug af industripolitiske initiati-
ver, heriblandt etableringen af såkaldte industrialliancer og brugen af
statsstøtteværktøjet
vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse
(IPCEIs).
Den energiintensive industri. Det understreges, at der er behov for et
særligt fokus på at sikre den energiintensive industris omstilling til
klimaneutralitet.
Fælles handling for en hurtig omstilling og genopretning af indu-
strien. Der opfordres til sammentænkning af indsatser på tværs af Eu-
ropa gennem fælles initiativer faciliteret blandt andet af Kommissio-
nen. Det gælder det kommende industriforum såvel som i forbindelse
med de nationale genopretningsplaner.
Derudover fremhæver konklusionerne, at den grønne og digitale omstilling
skal drive den europæiske genopretning efter COVID-19. Endelig er det et
gennemgående tema i konklusionerne, at der opfordres til en styrkelse af
EU’s resiliens og strategiske
autonomi inden for nøgleteknologier, strate-
giske værdikæder og industrielle økosystemer.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Drøftelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Drøftelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske
eller statsfinansielle konsekvenser og medfører ikke i sig selv økonomiske
konsekvenser for dansk erhvervsliv.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0025.png
25/28
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Drøftelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser eller
konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Udkastet til rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-specialud-
valget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 21. septem-
ber 2020. Der er modtaget høringssvar fra Danske Maritime, Dansk Er-
hverv og Dansk Industri (DI). De indkomne bemærkninger sammenfattes
nedenfor.
Danske Maritime
finder, at der er mange gode elementer i udkastet. Dan-
ske Maritime støtter helt overordnet både ambitionsniveauet i EU's Green
Deal, EU's digitale strategi og den nye industripolitiske strategi, herunder
de skitserede handlingsplaner og politiktiltag, der fremgår af initiativerne.
Da den maritime industri er et yderst eksportorienteret erhverv, havde Dan-
ske Maritime gerne set, at betydningen af åbne markeder globalt og fri og
fair konkurrence på disse markeder var fremhævet lidt mere eksplicit i råds-
konklusionerne i tråd med fx den nye industripolitiske strategi. Danske Ma-
ritime ser gerne, at der etableres et nyt IPCEI med fokus på udvikling af
det første CO2-neutrale skib. Den europæiske, herunder den danske, mari-
time industri besidder mange af de kompetencer og den knowhow, der skal
til for at udvikle og bygge et sådant skib. Etablering af et tæt samarbejde i
regi af et nyt IPCEI, hvor også shipping og de maritime tekniske universi-
teter inddrages samt tilførsel af tilstrækkelige midler fra EU og de involve-
rede medlemsstater, vil ikke kun sikre udviklingen af et sådant skib, men
også at Europa bevarer sin status som førende maritim industri og shipping
region globalt.
Dansk Erhverv
finder, at der i udkastet er et meget ensidigt fokus på in-
dustrielle forhold og meget lidt om, hvad der i øvrigt bør ske for at genrejse
den europæiske økonomi. Dansk Erhverv finder det grundlæggende ikke
passende at arbejde med et så ensidigt og specifikt fokus på denne sektor
frem for en generel forbedring af de europæiske vilkår, og fremhæver, at
der eksempelvis er et massivt potentiale i en forbedring af det indre marked
for services. Med reference til, at der ligges op til en fuldtonet opbakning
og udvidelse af brugen af statsstøtte igennem de særlige IPCEI-projekter
(Important Projects of Common European Interest), er Dansk Erhverv be-
kymrede for, at en sådan brug af statsstøtte vil ende i et uhensigtsmæssigt
statsstøtteræs både internt i EU og i forhold til tredjelande. Det er ifølge
Dansk Erhverv ikke i Danmarks interesse, da det ville ramme både forbru-
gerne og virksomheder uhensigtsmæssigt og for øvrigt sandsynligvis ende
i et ringere incitament til at innovere. Dansk Erhverv er af den holdning, at
europæiske virksomheder bliver konkurrencedygtige ved at sikre et velfun-
gerende indre marked og ved at bruge de almindelige handelsdefensive in-
strumenter, FDI-screening og det nye konkurrenceinitiativ (hvidbogen om
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0026.png
26/28
fremmede subsidier) til at beskytte os mod unfair konkurrence fra tredje-
lande. Dansk Erhverv finder, at hvis europæiske virksomheder skal blive
succesfulde og også gerne store, så skal der være et stort barrierefrit hjem-
memarked og mulighed for at ”scale up”. EU skal ikke efterligne Kina og
forsøge at statsstøtte sig til succes eller tillade enorme industrimonopoler
bedre rammevilkår og konkurrence er nøglen.
DI
finder, at europæisk industri spiller en afgørende rolle for Europas økono-
miske genopretning. For DI er det imidlertid afgørende, at et velfungerende
indre marked fortsat forbliver hjørnestenen i EU’s industripolitik. EU’s indu-
stripolitik skal derudover tage afsæt i, at dansk og europæiske industriproduk-
tion i stigende grad indgår i globale værdikæder. For DI er det derfor afgø-
rende, at Europe forbliver åben for omverdenen, herunder at EU aktivt frem-
mer europæiske virksomheders adgang til globale markeder. DI finder videre,
at et styrket fokus på at Europa skal stå på egne ’ben” i forhold til strategisk
vigtig teknologi ikke må realiseres ved at afskære Europa fra omverdenen,
men derimod ved at styrke samarbejdet om teknologiudvikling i Europa. DI
hilser fokusset på industrialliancer velkommen, og ser et stort potentiale i øget
koordination og samarbejde på tværs af medlemslande om store udviklings-
projekter. For DI er det afgørende, at industrialliancer understøtter den grønne
og digitale transformation af Europa. Det er ligeledes afgørende for DI, at den
nye industripolitiske "værktøjskasse” forankres i en transparent governance
struktur, herunder det kommende industriforum. Dette med henblik på at
sikre, at mindre EU-lande også får en stemme i de strategiske overvejelser og
beslutninger. Derudover finder DI det vigtigt at understrege, at de særlige
lempelige regler for statsstøtte til IPCEI-projekter (Important Projects of
Common European Interest) kun bør tages i brug, når der reelt er tale om
markedsfejl. I modsat fald risikerer man, at statsstøtte bliver styrende for in-
dustriudviklingen i Europa, dvs. en industriudvikling, der drives dels af de
stærkeste erhvervsinteresser i Europa og dels af de EU-medlemslande, der har
de dybeste statskasser. En sådan udvikling vil ikke være en fordel for danske
virksomheder.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for kon-
kurrenceevne og vækst.
Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionerne
overordnede formål om at sikre det rette erhvervsklima for europæisk indu-
stri, ligesom der er enighed om behovet for at styrke konkurrenceevne oven
på COVID-19-krisen. Der eksisterer samtidig modsatrettede holdninger til,
hvordan dette understøttes bedst. På den ene side står de klassiske industri-
tunge medlemsstater, der lægger vægt på sektorspecifikke tiltag, lempelse
af konkurrencevilkårene og øget anvendelse af statsstøtte, mens særligt
mindre medlemsstater argumenterer for fremme af de generelle erhvervs-
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0027.png
27/28
vilkår og betoner vigtigheden af ikke at opgive grundprincipperne i det in-
dre marked, herunder lige konkurrencevilkår og kontrol med statsstøtte. I
forlængelse heraf betoner en række medlemsstater behovet for at tage en
række industripolitiske værktøjer i brug for at adressere unfair konkurrence
fra tredjelande og EU’s afhængighed af tredjelande, herunder navnlig i for-
hold til strategisk vigtige teknologier. Heroverfor opfordrer en række med-
lemsstater til, at sådanne indsatser ikke må lede til protektionisme og at
principperne for en åben økonomi skal fastholdes.
Derudover betoner en række lande behovet for en større pragmatisme i ind-
satserne mod at opnå målsætningerne i EU’s grønne pagt, således
at indu-
strien og arbejdspladserne kan følge med. Omvendt betoner en række
lande, at EU’s høje klimaambitioner skal fastholdes, idet de ses som en
betingelse for vækst og beskæftigelse på længere sigt.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet udkastet til rådskonklusioner om industripo-
litik.
Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret indre marked
udgør fundamentet for at styrke EU’s konkurrenceevne og genoprette den
europæiske økonomi. Regeringen finder, at et effektivt indre marked i Eu-
ropa er det primære redskab til at sikre danske jobs, vækst og konkurren-
ceevne. Derfor mener regeringen, at industripolitikken fortsat skal bygges
op omkring et fair og konkurrencepræget indre marked, der tilskynder til
innovation og konkurrencedygtige virksomheder. Som supplement hertil
anerkender regeringen, at der kan være behov for yderligere målrettede ind-
satser, der fremmer udviklingen af strategisk vigtige teknologier og sekto-
rer i Europa, og er derfor positiv over for Kommissionens intention om at
oprette et industriforum. Regeringen lægger stor vægt på at der i oprettelsen
af industrialliancer og anvendelsen af IPCEI-instrumentet til at fremme af
strategisk vigtige værdikæder, sikres transparens og åbenhed. Herudover
lægger regeringen vægt på, at særlig målrettet støtte til udvalgte sektorer
eller teknologier er til gavn for den grønne omstilling samt styrker Europas
digitale og teknologiske kapaciteter.
Regeringen lægger vægt på, at industripolitikken får et grønt og bæredyg-
tigt sigte, og at udviklingen mod et klimaneutralt og cirkulært samfund går
hånd i hånd med en konkurrencedygtig økonomi, der understøtter grønne
løsninger, produkter og forretningsmodeller som en europæisk styrkeposi-
tion. Regeringen ser således industripolitikken som et væsentligt instru-
ment til at indfri EU’s klimaambitioner i den europæiske grønne pagt og
styrke genopretningen af den europæiske økonomi. Regeringen finder det
centralt, at industrien også bidrager til den grønne omstilling herunder gen-
nem en styrkelse af EU’s kvotehandelssystem.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Samlenotat for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. november, fra erhvervsministeren
2273394_0028.png
28/28
Regeringen er enig i, at EU skal have stærke teknologiske kapaciteter på
det digitale område for at kunne høste fordelene ved digitaliseringen og
mindske afhængighed af tredjelande på visse nøgleteknologier. Regeringen
støtter i den forbindelse Kommissionens ambitioner om at forme en digital
fremtid, der tjener befolkningens og samfundets interesser, og som er for-
ankret i europæiske værdier.
I forlængelse heraf lægger regeringen stor vægt på, at statsstøtte kun er ét
blandt flere instrumenter til at fremme særlige værdikæder og arbejder der-
for for, at arbejde med særlige værdikæder og udvalgte industrialliancer
fokuserer på at styrke de generelle rammevilkår inden for de udvalgte tek-
nologiområder. I den forbindelse arbejder regeringen for, at brugen af stats-
støtte fortsat begrænses til at afhjælpe markedsfejl eller til at overkomme
store samfundsmæssige udfordringer såsom den grønne omstilling, herun-
der med særligt fokus på udviklingen af nye teknologier. For regeringen er
det en prioritet, at ambitionen om at sikre strategisk autonomi ikke fører til
en statsstøttedrevet konkurrenceevnepolitik til skade for konkurrencedyg-
tige industrier og ikke mindst den fair og lige konkurrence i det indre mar-
ked. Regeringen lægger derfor vægt på, at der ikke udmøntes statsstøtte
indenfor velfungerende og konkurrencedygtige industrier, der ikke er ken-
detegnet ved markedsfejl.
Regeringen anerkender behovet for nye instrumenter, der kan håndtere
konkurrenceforvridende effekter som følge af, at virksomheder med en ure-
guleret dominerende markedsposition eller statsstøttede virksomheder fra
tredjelandes agerer på det indre marked. Regeringen lægger samtidig vægt
på, at indsatserne ikke går på kompromis med principperne om åbenhed,
transparens og lige konkurrencevilkår, hvorfor regeringen ønsker at EU
fastholder principperne for en åben økonomi med regelbaseret handel, men
samtidig kan forsvare sig imod unfair handelspraksis.
Regeringen støtter et fokus på at skabe og opretholde lige konkurrencevil-
kår på globalt plan, herunder gennem en modernisering af WTO og multi-
lateral regulering af offentlig finansiering af handel mhp. at sikre og hånd-
hæve globale handelsregler, så ulige handelsvilkår adresseres, samt sikre
bedre vilkår for bæredygtig handel. Regeringen finder i den forbindelse, at
et europæisk fokus på at sikre større forsyningssikkerhed ikke må lede til
protektionisme, og lægger vægt på, at EU's industrielle resiliens blandt an-
det sikres gennem en diversificering af globale forsynings- og værdikæder
og ikke en afvikling heraf.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.