Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 50
Offentligt
2269119_0001.png
ENERGI20
Forskning giver
grobund for forandring
FORSKNING – UDVIKLING – DEMONSTRATION
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0002.png
– LEDER –
Forskning giver
grobund for forandring
Statens tre offentlige puljer har bidraget til at gøre det danske samfund til et af
verdens mest energieffektive. Danmark står på et grønt fundament, der kan sikre,
at de fossile brændsler stort set vil være ude af el- og varmeproduktionen i 2030.
Udfordringerne ligger i andre sektorer – industri, transport og landbrug – men
elsektoren kan hjælpe sammen med grønne gasser og fjernvarme.
De næste ti år bliver spændende for
alle os, der arbejder med forskning,
udvikling og demonstration af energi-
teknologier. Et bredt flertal i Folketin-
get har en ambition om, at Danmark
i 2030 har reduceret udledningen af
drivhusgasser med 70 procent, og det
giver os en vigtig opgave.
verdens mest energieffektive samfund.
Danmark står på et grønt fundament,
der kan sikre, at de fossile brændsler
stort set vil være ude af el- og varme-
produktionen i 2030.
Udfordringerne ligger primært i andre
sektorer – industri, transport og land-
brug – men elsektoren kan sammen med
grønne gasser og fjernvarme være med
til at hjælpe disse sektorer i en stadig
mere bæredygtig retning. At tænke på
tværs af forsyningsarter og at udvikle
nye grønne energiteknologiske løsninger
med en stærk grad af digitalisering bliver
afgørende for, at den grønne omstilling
kan blive gennemført til en rimelig pris.
Med klimaaftalen stepper Danmark op
ved bl.a. at satse på at etablere verdens
første energi-øer – en i Nordsøen og en
ved Bornholm – og ved at koble dem
sammen med ambitioner om Power-to-X.
Generelt dækker X’et over alle kemi-
ske forbindelser frembragt ved hjælp af
elektricitet – herunder brint og andre
grønne brændstoffer til brug for tung
transport til lands, vands og i luften. Vi
ved nogenlunde, hvad der skal til, men
der er næppe tvivl om, at der bliver
behov for både forskning, udvikling og
demonstration for at tvinge priserne
ned og anvendelsesmulighederne op.
Med en satsning på Power-to-X står det
klart, at vi for alvor melder en ny tek-
nologi ind på den internationale scene,
hvor vi allerede er en vigtig spiller
inden for vind/havvind, fjernvarme/
kraftvarme og en række energieffektive
teknologier.
At nå ambitionen om en reduceret ud-
ledning af drivhusgasser på 70 pro-
cent kræver større og mere langsigtet
samarbejde på tværs af sektorer. Det
er specielt tilfældet for Power-to-X,
der har potentiale til at kæde flere af
sektorerne med betydelig udledning af
drivhusgasser sammen, samt fangst og
lagring (CCS) samt udnyttelse (CCU)
af CO
2
fra kraftværker og industrier.
Lykkes vi med indsatsen de kommende
år, beriger vi Danmark med flere in-
dustrielle styrkepositioner. Vi skaber
vækst og beskæftigelse til tusindvis af
mennesker – og gøder jorden for et kli-
maneutralt samfund i 2050 i pagt med
målene fra FN’s klimaaftale fra Paris.
Vi ser frem til udfordringen og de
mange spændende projekter, som vi
skal støtte for, at vi kan nå vores fæl-
les klimamål.
ANNE GRETE
HOLMSGAARD
FORMAND,
EUDP’S BESTYRELSE
Lykkes vi med indsatsen
de kommende år, beriger
vi Danmark med flere
industrielle styrkepositioner
ANNE GRETE HOLMSGAARD, ANNEMARIE
MUNK RIIS OG JØRGEN S. CHRISTENSEN
Klimarådet vurderer, at de 60 procent
kan nås med kendt teknologi. At gå fra
60 til 70 procent kræver ny teknologi
og ændret adfærd. Den gode nyhed
er, at virksomheder og forskere – med
støtte fra Innovationsfonden, EUDP,
ELFORSK m.fl. – er i gang med at så
frø til de forandringer, der skal til.
Klimaaftalen fra den 22. juni 2020 be-
skriver nogle af de elementer, der skal i
spil. De store linjer handler om direkte
og indirekte elektrificering af store dele
af samfundet, energieffektiviseringer
samt mere grøn fjernvarme og grønne
gasser – altså emner, Innovationsfon-
den, EUDP og ELFORSK allerede har
arbejdet med i en del år.
Vores tre offentlige puljer har allerede
bidraget til at gøre Danmark til et af
ANNEMARIE
MUNK RIIS
VICEDIREKTØR,
INNOVATIONSFONDEN
JØRGEN S. 
CHRISTENSEN
FORSKNINGS- OG
UDVIKLINGSDIREKTØR,
ELFORSK, DANSK ENERGI
02 | ENERGI
20
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0003.png
– SYNERGI SKABER GENNEMBRUD –
Grøn søfart med bioolier
Skibsbrændstoffer fra biomasse:
MASH Energy og DTU Kemiteknik skal teste en
integreret pyrolyse- og forgasningsenhed med vilde perspektiver.
Om 10, 20 og 30 år sejler der stadig
skibe med store motorer under dæk
rundt på verdenshavene. Skibene sej-
ler på flydende biobrændsler, så der
slipper stadig CO
2
ud af skorstenene,
men det samlede klimaregnskab er
klimaneutralt eller måske endda kli-
mapositivt.
Ideer og visioner bobler ud af direktør
Jakob Andersen fra MASH Energy, der
finder overstående scenarie sandsyn-
ligt takket være et par næsten modne
teknologier. Med støtte fra EUDP vil
MASH Energy og DTU Kemiteknik i
løbet af de næste år forsøge at nå end-
nu nogle sømil i retning af bæredygtig
skibstransport.
Den løsning, der skal testes, kombine-
rer en pyrolyseenhed med en forgasser.
Begge teknologier har gennem årene
nydt betydelig støtte fra bl.a. Innovati-
onsfonden og EUDP, og begge har gjort
betydelige fremskridt – endnu uden
for alvor at slå igennem kommercielt.
MASH Energy, der har rederiet DFDS
blandt sine investorer, er ved at være
klar til at kunne producere bioolie på
et pyrolyseanlæg i den indiske storby
Ahmedabad lidt nord for Mumbai. Pro-
totypeanlægget kan producere bioolie
på basis af chashewnøddeskaller,
I fremtiden kan skibe måske sætte positive kli-
maaftryk, mens de sejler. Foto: DFDS.
tanke. Skibene kan sejle på normale
fossile brændsler tilsat stigende mæng-
der bioolie for til sidst – eller med det
samme, hvis der er bioolie nok – at
være oppe på 100 procent.
– Vi kan bruge affald, som de fleste ste-
der i verden fortsat ryger på losseplad-
ser, men vi kan også udnytte invasive
arter og dermed bidrage til en bedre
biodiversitet, siger Jakob Andersen.
Pyroloyse-enhederne kan suppleres
med en anden teknologi: Forgassere.
DTU Kemiteknik har mange års erfa-
ringer med at udvikle forgassere, og
med det nye EUDP-projekt skal de to
parter undersøge mulige synergier.
Inden nytår 2020 skal MASH Energy
og DTU Kemiteknik have designet
en pilotskalareaktor til produktion af
biobrændsel og bioelektricitet samt
udarbejde designdokumentation for
reaktoren.
– Vi skal teste, om det hænger sammen
i et laboratorium. Hvis det gør, så kan
vi tage næste skridt med et fuldskala-
anlæg med en integreret pyrolyse- og
forgasningsenhed på DTU Risø i star-
ten af 2021. Enheden vil blive drevet
på spildevandsslam og andre typer
affaldsprodukter/biomasse, fortæller
Jakob Andersen.
spildevandsslam, plastikaffald og
andre restprodukter. Dermed bliver
bioolien i runde tal klimaneutral, men
historien stopper ikke her.
Når olien er produceret, ligger der
en rest tilbage: Biokoks, der bl.a. kan
brugs til at forbedre jordkvalitet og der-
med danne grobund for flere afgrøder.
– Biokoks er der brug for rigtig mange
steder i verden. I biokoks er der bundet
CO
2
, der ikke bare frigives til atmosfæ-
ren, så en del af kulstoffet fra biomas-
sen kan blive lagret i jorden eller indgå
i beton, fortæller Jakob Andersen.
Bioolien kan produceres i Ahmedabad
eller decentralt overalt i verden, hvor
der findes biologiske ressourcer. Fra
disse produktionssteder kan den trans-
porteres til havne og fyldes på skibenes
OFFENTLIGE MIDLER TIL INNOVATIONSFONDEN, EUDP OG ELFORSK (MIO. KR.)
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
1035
970
912
795
409
457
519
539
I Danmark tildeles der hvert år offentlige midler til forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier. En del af midlerne går til
støtteprogrammerne Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK, der i 2019 fik bevilget i alt 539 mio. kr. Kilde: Finansloven.
ENERGI
20 | 03
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0004.png
– INNOVATIONSFONDEN –
Ny strategi med styrket fokus på store
strategiske investeringer i klima og energi
Innovationsfonden skaber de bedst mulige
rammer for landets iværksættere, forskere
og virksomheder, så de kan udvikle inno-
vative og levedygtige løsninger på samfun-
dets konkrete udfordringer. Løsninger, der
skaber værdi for Danmark – og ofte også
for resten af verden.
Det gælder særligt på energiområdet, som
er et af fondens væsentligste investerings-
områder. Innovationsfondens investerings-
strategi på energiområdet tager afsæt i, at
den grønne omstilling af energisektoren
giver omfattende muligheder for eksport
af klimavenlige og bæredygtige løsninger.
Innovationsfonden vil styrke den strate-
giske forskning på energiområdet, øge in-
novationskraften i den danske energisektor
og medvirke til udvikling af radikalt nye
løsninger til fremtidens klimaneutrale
energisystem.
Innovationsfondens indsats på energiområ-
det spiller derfor en central rolle i at nå de
politiske – og meget ambitiøse – klimamål.
Investeringer i energiforskning og -innova-
tion er afgørende for at lykkedes med at
udvikle de teknologier og løsninger, der
skal gøre det muligt at reducere Danmarks
samlede CO
2
-udledning med 70 procent
allerede i 2030 – og på længere sigt gøre
Danmark til et klimaneutralt samfund.
Regeringen og Folketinget har senest afsat
hele 800 mio. kr. ekstra, som Innovations-
fonden har fået til opgave at udmønte på
det grønne område.
Innovationsfondens bestyrelse har netop
vedtaget en ny overordnet strategi for fon-
den, som indebærer et styrket fokus på
store strategiske indsatser, som skal danne
rammerne om længerevarende platforme
og forskningsmiljøer, der – i samarbejde på
tværs af sektorer og forskningsområder i
ind- såvel som udland – kan bidrage til at
gøre Danmark til en endnu vigtigere spiller
på det globale energiområde.
Derudover indebærer Innovationsfondens
nye strategi også, at fonden ønsker at være
en samlende og koordinerende aktør i det
danske forsknings- og innovationssystem.
Det skal sikre, at alle aktører – både offent-
lige og private – arbejder endnu tættere sam-
men og på den måde kan skabe endnu bedre
betingelser for grøn forskning og iværksæt-
teri inden for energi, klima og miljø.
Innovationsfondens samlede portefølje på
energiområdet er på i alt ca. 130 projekter
svarende til ca. 1,9 mia. kr. I 2019 investe-
rede Innovationsfonden i alt mere end 170
mio. kr. i energiområdet fordelt på fondens
forskellige programmer – flere med interna-
tionalt sigte og med deltagelse af forskere
og virksomheder fra hele verden.
Siden Innovationsfondens etablering har
fonden investeret ca. 800 mio. kr. i 53
Grand Solutions projekter, der gennem
stærk forskning og innovation bidrager til
den grønne omstilling af energisektoren.
I 2019 var Power-to-X (hvor X’et værende
både kemikalier og brændsler) fondens
største investeringsområde på energi-
området med investeringer på ca. 70 mio.
kr. hovedsageligt inden for programmerne
Grand Solutions, Internationale Samarbej-
der og InnoBooster. Andre centrale temaer
er især energilagring, vindenergi, digitali-
sering/big data/ AI og systemintegration/
systemfleksibilitet.
Effektelektronik, bioenergi/biogas, solcel-
ler/solvarme, geotermi og grøn omstilling
af både tung industri og landbruget er an-
dre afgørende temaer i Innovationsfondens
gældende investeringsstrategi på energi-
området.
Læs mere på www.innovationsfonden.dk
04 | ENERGI
19
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0005.png
– CASE –
Simpel opskrift på ammoniak:
El, vand og luft
E-Ammonia,
der nyder bevågenhed fra Bill Gates-selskab, kan gøre gartnerier
og landbrug selvforsynende med ammoniak.
Planter som ærter og lucerne er ferme
til at hente kvælstof ud af luften og
trække det ned i deres rødder – og
dermed gøde jorden med ammoniak.
Vores luft rummer masser af kvælstof,
men det kræver sin fabrik at omsætte
kvælstof (N
2
) til ammoniak (NH
3
) i stor
skala.
Ammoniak til handelsgødning, og ke-
mikalier bliver produceret på ca. 150
centrale kæmpe fabrikker verden over.
Produktionen kræver højt tryk og varme,
og det kræver masser af fossil energi.
Spørgsmålet er, om de termiske proces-
ser kan erstattes af elektrokemiske:
– Med projektet E-Ammonia tester
vi, om man kan lave ammoniak på
en anden og mere decentral måde.
Lykkes det, kan det være med til at
gennemføre en grøn omstilling af den
kemiske industri, siger professor Ib
Chorkendorff fra DTU Fysik fra grænse-
landet mellem fysik og kemi.
E-Ammonia, der er støttet af Innovati-
onsfonden, bygger videre på mindst ti
års arbejde, hvor DTU Fysik har ledt
efter en katalysator, der kan bidrage til
produktionen af ammoniak. Brint kan
skaffes fra vand via elektrolyse, men
kvælstoffet skal lokkes ud af luften ved
hjælp af den rette katalysator. Ifølge Ib
Chorkendorff findes der hundredvis af
videnskabelige artikler med forslag til
dette hjælpestof, hvoraf langt de fleste
er ’rent vrøvl’.
– Nej, vi kan for eksempel ikke bruge
guld, men for et par år siden faldt vi
ved en ren tilfældighed over en ældre
japansk artikel om en metode, der be-
nytter lithium. Lithium aktiverer kvæl-
stof, og det var præcis det, vi ledte efter
til vores elektrokemiske proces, siger
Ib Chorkendorff.
Via kontakter på Stanford Universitet
hørte Bill Gates-selskabet Breakthrough
Energy Ventures om gennembruddet
med brug af lithium, og amerikanerne
var ifølge Ib Chorkendorff straks klar
til at opbygge et produktionsapparat.
trykket i processen fra 150-200 bar til
måske 10-20 bar, hvilket gør at man
kan lave processen decentralt. Succes
afhænger også af at skabe det rette flow
gennem den celle, der skal producere
ammoniakken.
I laboratoriet på DTU Fysik viser ph.d.
og post. doc. Suzanne Andersen en test-
celle, der i en senere version gerne skul-
le blive meget mindre. Et fuldt færdigt
anlæg vil minde om et brændselscel-
leanlæg og kan producere ammoniak på
gartnerier og landbrug – eventuelt med
el fra egne vindmøller og solceller. Det
sidste har store perspektiver i de dele af
verden, hvor ammoniak er meget dyrt
pga. dårlig infrastruktur.
’Vi har allerede haft store gennembrud, indsendt
en patentansøgning og haft et paper i Nature’,
fortæller Suzanne Andersen fra DTU Fysik, der
tror så meget på den nye ammoniak-teknologi,
at hun tør drømme om at starte et firma om et
par år. Foto: Jesper Tornbjerg.
– Vi har allerede haft store gennem-
brud, indsendt en patentansøgning
og haft et paper i det videnskabelige
magasin Nature, fortæller Suzanne
Andersen, der tror så meget på tek-
nologien, at hun tør drømme om at
starte et dedikeret firma om et par år.
Kommercielt vil det dog tage noget
længere tid, inden gartnerier og land-
brug kan blive selvforsynende med
ammoniak på bæredygtige anlæg. Cel-
lerne skal ned i størrelse og stakkes op
i skala, så der kan gennemføres test på
pilotanlæg og demonstrationsanlæg.
– Tidshorisonten ligger på 4-7 år, vur-
derer Ib Chorkendorff.
En opskrift med strøm, vand, luft
og lithium lyder fristende, men helt
simple er processerne ikke. Derfor er
Breakthrough Energy Ventures nu med
i E-Ammonia-projektet sammen med
DTU, Stanford Universitet og det lille
danske hightech-firma Spectro Inlets.
– E-Ammonia er et højrisiko-projekt.
Vi tror på teknologien, men et af de
store spørgsmål er, om vi – når den tid
kommer – kan producere ammoniak
til konkurrencedygtige priser. Ammo-
niakindustrien er bl.a. ved hjælp af
termiske katalysatorer fra Haldor Top-
søe også i gang med at effektivisere og
”grønne” deres processer, påpeger Ib
Chorkendorff.
Procestemperaturen skal være nær
stuetemperatur, så man kan reducere
E-Ammonia
Budget på 27,2 mio. kr.
Heraf støtter Innovationsfonden
med 19,5 mio. kr.
ENERGI
20 | 05
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0006.png
– CASE –
Forskning skal flytte
’økologiske’ flowbatterier
op i verdenseliten
ORBATS- og DanFlow-projekterne,
der støttes af Innovationsfonden, udvikler
lovende lagringsteknologi. Flowbatterier findes allerede i stor skala verden over,
men de kan blive meget billigere og mere miljøvenlige, vurderer forskere.
– En lille virksomhed som vores holder
aldrig op med at udvikle, men vi har
ikke et kæmpebudget til forskning og
udvikling, så det er vigtigt at kunne gå
sammen med universiteter og teste, om
der er noget nyt, der virker, eller ej, si-
ger direktør Søren Bødker fra VisBlue.
Vanadium i svovlsyre
Flowbatterier består i princippet blot af
to tanke fyldt med væske, hvori elek-
triciteten lagres. Når væsken oplades
eller aflades, bliver den pumpet ind
i en ’stak’. En stak består af omkring
40 elektrokemiske celler, som består
af elektroder. Stakkene adskiller de to
væsker med en ionledende membran.
Den ene tank indeholder væske med en
negativ elektrolyt – den anden væske
med en positiv. De to væsker/elektro-
lytter bliver pumpet forbi membranen,
hvor udvekslingen af ioner foregår, så
der kan ske opladning eller afladning.
For vanadium flowbatterier består væ-
sken af vanadium opløst i svovlsyre.
Zink, brom, jern og mange andre mate-
rialer kan også bruges som elektrolytter.
Med forsknings- og udviklingsprojek-
terne ORBATS (Organic Redox Flow
Battery Systems) og DanFlow forsøger
forskere og virksomheder med støtte
fra Innovationsfonden at trække en an-
den type elektrolyt op i verdenseliten
og optimere flowbatteri-teknologien.
– Vi skal finde en egnet slags ’rabar-
bersaft’, så vi kan gøre teknologien
billigere og grønnere – og slå litium
ion-batterier af pinden på nogle an-
vendelser, siger Søren Bødker.
Økologiske flowbatterier
Ambitionen er altså at erstatte vanadium
og andre metaller med biologiske/orga-
niske materialer, der findes i nærmest
ubegrænsede mængder. Ideen er altså
at fremstille grønne eller ’økologiske’
flowbatterier, så de er robuste over for
forventede prisstigninger på vanadium.
– Vanadium flowbatterier har millioner
af driftstimer bag sig og er tæt på at
være moden teknologi, men vanadium
findes kun i begrænset omfang i natu-
ren og skal også bruges eksempelvis i
stålindustrien. Det er en af grundene
til, at vi arbejder med andre materialer,
siger professor Johan Hjelm fra DTU.
Han påpeger, at det også er vigtigt at
tænke miljøpåvirkninger, genanven-
delsesmuligheder og sikkerhed ind i
batterierne fra starten. Også her kan de
organiske materialer give fordele, hvis
det kan lykkes at komme op i skala og
ned i pris.
Johan Hjelm er projektleder for OR-
BATS-projektet, hvor DTU samarbejder
med Aarhus Universitet, Harvard Uni-
versity (USA) samt VisBlue, Lithium
Balance, der er ekspert i batteristyre-
systemer, og vindmøllegiganten Vestas.
’En lille virksomhed som vores holder aldrig op
med at udvikle, men vi har ikke et kæmpebudget
til forskning og udvikling, så det er vigtigt at
kunne gå sammen med universiteter og teste,
om der er noget nyt, der virker, eller ej’, siger
direktør Søren Bødker fra VisBlue. Foto: VisBlue.
Lagring bliver afgørende i fremtidens
energisystemer, hvor der skal integre-
res enorme mængder el fra vind- og
solenergi. Flowbatterier kan blive en
af vinderne, når det handler om lagring
i stationære anlæg i bygninger og tæt
på elnettet.
Flowbatterier dækker over forskellige
løsninger. Længst fremme er batterier
bygget op om lagring af energi i væske
tilsat metallet vanadium (atomnummer
23). Vanadium flowbatterier findes i
megawatt-størrelse både i Japan, USA,
Tyskland og Kina. Kineserne er ved at
sætte trumf på med et anlæg på 200
MW, der fuld opladet kan levere 800
MWh tilbage til elnettet over fire timer.
I Danmark åbnede Aarhus-virksomhe-
den VisBlue i 2019 for kommercielt
salg af vanadium redox flowbatterier
på 5-10 kW og op. De virker og sælges
til bl.a. boligforeninger og øer – men
kan blive bedre på en række parametre.
ORBATS
Budget på 24,68 mio. kr.
Heraf støtter Innovationsfonden
med 18,46 mio. kr.
06 | ENERGI
20
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0007.png
– CASE –
Sammen bliver de løbende klogere på
teknologi og forretningsmuligheder, li-
gesom der er ved at være klar med en
’økologisk’ prototype på 1-2 kW.
Corona-krisen har forsinket prototy-
pen, men tiden er godt brugt til at
få en bedre forståelse af designet af
væskerne i de grønne flowbatterier, så
bl.a. opladning/afladning kan ske over
mange år. Små justeringer i molekyle-
sammensætningen har givet markante
forbedringer, og testresultaterne i labo-
ratorierne bliver bedre og bedre:
– Vi er nu oppe på en forventet levetid
på over fem år, og det er meget positivt.
Målet er 10-20 år, siger Johan Hjelm,
der vurderer, at forskerne nu har solid
viden om, hvad der ’på en nem og bil-
lig måde’ kan modvirke degradering
og øge levetiden, der for vanadium
nærmest er ubegrænset.
Om alt går vel, lykkes det i den nære
fremtid at fremstille organiske flowbat-
terier, der er billige at etablere og bil-
lige i drift. Flowbatterierne vil kunne
lagre elektricitet i minutter, timer og
halve dage – og kan dermed for eksem-
pel bruges i bygninger, på netstationer
for elnetselskaber, jernbaner og tele-
kommunikation samt ved vindmølle-
og solcelleparker og i forbindelse med
offgrid-anlæg.
ORBATS- og DanFlow-projekterne, der støttes af Innovationsfonden, udvikler lovende lagringstek-
nologi. Ambitionen er, at det snart lykkes at flytte erfaringer fra laboratorier ud i den kommercielle
verden. Kollage: Aarhus Universitet.
med DanFlow-projektet op med at op-
timere på komponenter, så den næste
generation flowbatterier kan blive et
økonomisk og miljømæssigt attraktivt
valg for kunderne.
Under titlen ‘DanFlow: High efficiency
membranes and stacks for flow batte-
ries’ sætter Aarhus Universitet, DTU,
VisBlue, Korea Institute of Science and
Technology (KIST) og Danish Power
Systems fokus på at forbedre stakkene
inklusive deres membraner og elektro-
der – altså anlæggets kerne mellem de
to væskefyldte sektioner.
– Vi tager udgangspunkt i anlæg med
vanadium, men den viden, vi får, kan
overføres til anlæg med organiske
materialer. Vi forventer, at den næste
generation af stakke flowbatterier kan
komme ned på omkring en tredjedel
i pris. Der er store potentialer for op-
timering af de enkelte komponenter,
siger projektleder Anders Bentien, der
er professor på Aarhus Universitet og
medstifter af VisBlue i 2014.
Prisen skal ned
Ifølge Anders Bentien har flowbatte-
rierne udviklet sig de seneste fem år,
men lige præcis i forhold til stakkene
har det været for lidt fart på. Stakke-
ne vejer 30 kg/kW, og det kræver for
mange materialer og for meget plads.
Med DanFlow forsøges der med et nyt
geometrisk design af ’mini-stakke’,
ligesom Danish Power Systems bidra-
ger med viden om brændselsceller om,
hvordan membranerne kan optimeres.
Også på elektroderne kan der være ef-
fektiviseringsgevinster at hente.
Anders Bentien vurderer, at prisen for
at lagre elektricitet i vanadium flow-
batterier i øjeblikket ligger på ca. 500
euro/kWh. Branchen udvikler sig lø-
bende, så det er sandsynligt, at prisen
på flowbatterier kan følge samme møn-
ster som litium ion-batterier, solceller
og mange andre teknologier.
– Hvis vi kan nå ned på 100-150 euro/
kWh, så er det et gennembrud for tekno-
logien. Med det prisniveau, der er rea-
listisk inden for 3-4 år, kan vi slå andre
former for lagring, siger Anders Bentien.
Energitætheden i flowbatterier er noget
mindre end i litium ion-batterier, så
de kræver plads og vil næppe vinde
indpas i mobiltelefoner og elbiler. Til
gengæld har flowbatterierne længere
levetid, materialerne er billigere, og
anlæggene uden fare for brand.
Vanadium flowbatterier har millioner af driftsti-
mer bag sig og er tæt på at være moden teknologi,
men vanadium findes kun i begrænset omfang i
naturen og skal også bruges eksempelvis i stål-
industrien. Illustration: Colourbox.
– Flowbatterier er en modulær tek-
nologi, så vi kan hurtigt komme op i
skala, vurderer Johan Hjelm.
Optimering af komponenter
Mens ORBATS nærmer sig afslutning,
så følger nogle af de samme partnere
Danflow
Budget på 14,92 mio. kr.
Heraf støtter Innovationsfonden
med 11,22 mio. kr.
ENERGI
20 | 07
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0008.png
EUDP
Tilskud til grøn innovation
af energiteknologi
Det Energiteknologiske Udviklings- og
Demonstrationsprogram (EUDP) støtter
hvert år virksomheder, videninstitutioner
og universiteters arbejde med udvikling og
demonstration af nye, grønne energitekno-
logier. Det sker i en række perspektivrige
projekter, der alle understøtter Danmarks
målsætning om 70 procent CO
2
-reduktion
i 2030 og klimaneutralitet i 2050.
Siden etableringen i 2007 har EUDP støttet
mere end 1.000 innovative projekter med
knap 5 mia. kr. Formålet er at bidrage med
at fastholde en høj forsyningssikkerhed og
reduktion i CO
2
-udledningen – en indsats,
der går hånd i hånd med øget vækst og
beskæftigelse i Danmark.
I 2019 støttede EUDP 83 projekter med i
alt 469 mio. kr. Det beløb blev suppleret
med 348 mio. kr. i egenfinansiering fra de
medvirkende virksomheder, videninstitu-
tioner og universiteter, der gennem deres
engagement er med til at sikre, at hvert
projekt gør en grøn forskel.
I 2019 har Damvad Analytics evalueret
EUDP’s effekt på de projekter, der mod-
tog støtte i perioden 2008-2018. Damvad
konkluderer blandt andet, at hver tilskuds-
krone fra EUDP tiltrækker yderligere 1,2
kr. til videreudvikling efter det enkelte
projekts afslutning. Virksomheder, der har
medvirket i EUDP-projekter, har 5 kroner
i meromsætning per tilskudskrone (i alt
12,2 mia. kr. i perioden) og har øget deres
netværk markant.
Det sidste gælder alle projektdeltagere i
EUDP-projekterne. Hovedkonklusionerne
er, at EUDP fremmer samarbejde mellem
virksomheder og videninstitutioner, at pro-
grammet er med til at fastholde danske
erhvervsmæssige styrkepositioner, og at
EUDP fastholder forsyningssikkerheden
og reducerer CO
2
-udledningen.
Netop afsluttede EUDP-projekter handler
blandt andet om energilagring i sten, bære-
dygtige skibsbrændstoffer fra biomasse og
en grønnere væksthusindustri gennem di-
gitalisering.
Alle projekter, der fik tilsagn om støtte i
2019, placerer sig inden for disse tekno-
logiområder: Vindkraft, energieffektivitet,
brint og brændselsceller, systemintegra-
tion, biomasse, internationalt samarbejde,
solenergi, fossile brændsler og bølgekraft.
EUDP hjælper også danske virksomheder
og universiteter internationalt. Det sker
blandt andet i samarbejder med Europa-
Kommissionens udbudsplatforme ERA-net
og Det Internationale Energiagentur (IEA).
I 2019 gav EUDP’s bestyrelse tilsagn til 25
IEA-projekter, der typisk er netværkspro-
jekter med fokus på videndeling på tværs
af lande.
EUDP er teknologineutral i sin prioritering
og bedømmer ansøgninger efter ni krite-
rier, der blandt andet omfatter innovati-
onshøjde, klimapolitiske målsætninger og
kommercialiseringspotentiale.
EUDP-sekretariatet står altid til rådighed
for virksomheder, forskere og myndighe-
der, der ønsker at høre om deres mulig-
heder for at søge tilskud til udvikling og
demonstration af nye, grønne energitek-
nologier.
Læs mere på www.energiforskning.dk
08 | ENERGI
20
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0009.png
CASE
Stenlager giver appetit på mere
Højtemperatur termisk energilagring
i stenlager fungerer. Energiselska-
bet Andel varmer nu op til en opskalering af teknologien.
Et stenlager på DTU Risø
kan gemme 1 MWh el.
Næste skridt kan være et
demonstrationsanlæg, der
er 10-20 gange større og
formentlig bliver placeret
ved siden af et kraftvarme-
værk på Sjælland eller Lol-
land-Falster. Læs mere på
www.energilager.nu
Et lille stenlager på DTU Risø viser
så gode resultater, at energiselskabet
Andel (tidligere SEAS-NVE) varmer
op til en opskalering af teknologien,
der kan bruges til at lagre elektricitet
– som varme ved 600 grader – over
døgn eller uger.
– Pilotanlægget har givet os blod på
tanden, siger udviklingschef Ole Alm
fra Andel.
Som projektleder for det EUDP-støt-
tede ’Højtemperatur termisk energi-
lagring (HT-TES)’ har Ole Alm netop
afsluttet projekt og rapportskrivning,
men hermed stopper sagen om sten-
lageret ikke.
Forskere bl.a. fra DTU fortsætter med
at gennemføre småforsøg på forsøgsan-
lægget, ligesom der er en ph.d.-opgave
i proces. Derudover er Andel sammen
med en række partnere i gang med at
overveje det næste skridt.
– Vi er optimistiske, for stenlageret
repræsenterer en billig og miljøvenlig
måde til lagring af elektricitet. De små
grå sten er billige, og de holder næsten
uendeligt, så det, der koster, det er den
del af anlægget, der omdanner strøm til
varme og varme tilbage til elektricitet,
fortæller Ole Alm.
Stenlageren på DTU Risø fylder 3�½
kubikmeter og rummer 5�½ tons sten
af typen (svensk) diabase. Denne sten-
type, der er udbredt over hele verden,
kan tåle opvarmning til 800 grader, vi-
ser forsøg gennemført af Aarhus Uni-
versitet. Der findes bedre og dyrere
typer sten, så hvad det optimale valg
på længere sigt vil være, vil fremgå af
fremtidige beregninger for en konkret
business-case.
Hvordan konverteringen fra el til var-
me og tilbage til varme skal fungere,
kræver også noget mere arbejde med
teknikken, selv om set-up’et på DTU
Risø fungerer.
– Men måske skal vi benytte varmepum-
per i fremtiden, vurderer Ole Alm, der
regner med, at Andel sammen med ud-
valgte partnere selv vil forsøge at fintune
teknikken. Samtidig er der ifølge Ole
Alm en lang række fordele ved at sam-
arbejde med universiteter – for eksem-
pel i forhold til ’tungere’ beregninger og
indhentning af international viden – så
han håber på fortsat tæt samarbejde.
Pilotanlægget på DTU Risø kan gemme
1 MWh el, og energiselskabet og dets
partnere analyserer nu på et demon-
strationsanlæg, der er 10-20 gange
større, som formentlig vil blive place-
ret ved siden af et kraftvarmeværk i
Andels forsyningsområde på Sjælland
eller Lolland-Falster.
Et fremtidigt fuldskala-stenbatteri, som
kan gemme og producere svarende til
1 time af det danske elforbrug, vil are-
almæssigt fylde, hvad der svarer til én
fodboldbane.
– Teknologien er endnu ikke helt mo-
den, men vi vil gerne vise samfunds-
sind og være med til at udvikle løsnin-
ger til den grønne omstilling. Vi regner
med at kunne bruge et stenlager til køb
af elektricitet, når priserne er lave, og
salg, når priserne stiger igen. Derimod
forventer jeg ikke, at det bliver os, der
bringer teknologien ud i verden. Det
vil vi overlade til kompetente samar-
bejdspartnere, siger Ole Alm.
I Danmark står vind- og solenergi for
omkring halvdelen af elproduktionen.
Andelen vil stige i de kommende år,
og med større mængder fluktuerende
elproduktion, vil elpriserne formentlig
svinge mere end hidtil. Her kan sten-
lagre – i samspil med fysiske elnet,
markedsmodeller, afgifter og andre
rammevilkår – være med til at stabi-
lisere priserne.
Udover Andel, DTU og Aarhus Uni-
versitet har også Rockwool, Energinet
og Dansk Energi deltaget i pilotpro-
jektet.
Højtemperatur termisk
energilagring (HT-TES)
Budget på 8,54 mio. kr.
Heraf støtter EUDP
med 6 mio. kr.
ENERGI
20 | 09
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0010.png
CASE
Platin fra bil-katalysatorer
kan blive guld værd
3R – Genanvendelse af materialer i brændsels- og elektrolyseceller
skal gøre
dansk producent af miljøvenlige brændselsceller selvforsynende med dyre og
kritiske ædelmetaller.
Platin udvindes fra miner bl.a. i Syd-
afrika og Rusland – og koster virkelig
mange penge. Iridium er et sjældent
jordmetal, der udvides i små mængder
af mineaffald. Også dette ædelmetal
koster dyrt i indkøb.
Begge er nødvendige for den grønne
omstilling af den globale energibran-
che: Platin indgår i brændselsceller og
iridium i elektrolyseceller.
Aktuelt bliver platin udvundet fra
udtjente katalysatorer fra biler ved
smeltning. Denne proces, hvor platin
skal skilles ud fra en smeltemasse, er
dyr, kræver meget energi og belaster
miljøet.
– Både platin og iridium er meget dyre
materialer, så genanvendelse er i høj
kurs. Vi har udviklet en miljøvenlig
og mere elegant metode. Den skal vi
teste af i et demonstrationsanlæg i en
fornuftig skala, siger forskningsinge-
niør Mikkel Juul Larsen fra Odense-
virksomheden IRD Fuel Cells.
Mikkel Juul Larsen er projektleder for
EUDP-projektet ’3R – Genanvendelse
af materialer i brændsels- og elektro-
lyseceller’, hvor de tre R’er står for
recycle, reuse og reduce.
Katalysatorer fra biler indeholder platin, der skal genanvendes på en miljøvenlig og mere elegant
metode. Foto: Colourbox.
Med 3R-projektet, der er startet i 2020,
vil IRD Fuel Cells sammen med CriMa-
Rec i Strib og Syddansk Universitet –
på baggrund af års forudgående arbejde
og et patent – udvikle og opskalere ’en
effektiv og bæredygtig metode’ til at
genanvende ædelmetaller som platin
og iridium.
CriMaRec har erfaringer med at skaffe
bilkatalysatorer og skille dem ad, så de
enkelte dele kan bevare en større del af
deres værdi. Metoden kan også bruges
på membran-elektrode-samlinger, der
er nøglekomponenter i polymerbrænd-
sels- og elektrolyseceller – altså den
type produkter, som IRD Fuel Cells
lever af at producere og sælge til ver-
densmarkedet.
En højere grad af genanvendelse
af ædelmetaller fra skrot vil gavne
Odense-virksomheden på flere fronter:
Selvforsyning af dyre, kritiske råstof-
fer, mere miljøvenlige produkter, der
kan recirkuleres, og større produktion/
markedsandel.
– Vi binder nye sløjfer på bæredygtig-
heden, siger Mikkel Juul Larsen, der
finder det ekstra interessant, hvis det
lykkes at genanvende platin fra kata-
lysatorer fra oliedrevne transportmid-
ler til brug for nogle af de vedvarende
alternativer, der skal erstatte de selv-
samme gamle teknologier.
IRD Fuel Cells producerer brændsels-
celler til køretøjer, kraftvarmeværker,
telekommunikationsudstyr og andre
produkter. Brændselscellerne kan bl.a.
drives af brint og methanol.
Både platin og iridium
er meget dyre materialer,
så genanvendelse
er i høj kurs
MIKKEL JUUL LARSEN,
IRD FUEL CELLS
3R – Genanvendelse af
materialer i brændsels-
og elektrolyseceller
Budget på 14,02 mio. kr.
Heraf støtter EUDP
med 9,45 mio. kr.
10 | ENERGI
20
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0011.png
CASE
Blomster får klimahjælp
af digitale tvillinger
Væksthusindustri 4.0
skal gøre danske gartnerier, der
årligt omsætter for 4 mia. kr., mere digitale og energieffektive.
Asters, margueritter, pelargonier og
brændende kærlighed er nogle af de
potteplanter og snitblomster, der dyr-
kes af danske gartnerier. Dyrkning af
blomster under nordlige himmelstrøg
kræver betydelige mængder energi, så
gartnerierne har i mange år arbejdet på
at øge energieffektiviteten og mindske
klimabelastningen.
Med et nyt EUDP-projekt, Væksthus-
industri 4.0, tager branchen repræsen-
teret ved partnerierne Hjortebjerg fra
Nordfyn, ByGrowers fra Odense og A/S
Knud Jepsen fra Hinnerup endnu et
skridt mod en grønnere blomsterdyrk-
ning.
– Med Væksthusindustri 4.0 bruger vi
de teknologier, der er kendt fra den
4. industrielle revolution – altså med
data opsamlet af sensorer, Internet of
Things, Big Data, Cloud Computing
og digitale tvillinger, siger faglig leder,
ph.d. Jesper Peter Mazanti Aaslyng fra
Teknologisk Institut.
Som projektleder skal Jesper Aaslyng
bl.a. være med til at koble praktisk
viden fra gartnerierne med teoretisk
kunnen fra universiteter og andre
vidensinstitutioner.
– Når det handler om at dyrke blomster,
er Nederlandene i en liga for sig selv,
men vi er gode til at arbejde sammen
og indføre ny teknologi i Danmark.
Teknologisk er vi foran Nederlande-
ne, vurderer Jesper Aaslyng, der ser
Væksthusindustri 4.0, hvor der bygges
videre på knap 25 års energiforskning,
som en befæstelse af denne position.
– Gartnerierne er allerede rimelig di-
gitale. De har halveret deres energi-
forbrug de seneste 10-15 år, men jeg
er sikker på, at der er mere at hente
samtidig med, at vi er skarpe på deres
produktivitet, siger Jesper Aaslyng.
Gartnerier kan fra efteråret 2020 – takket
være et andet og næsten afsluttet EUDP-
projekt – benytte en digital tvilling, der
modellerer klimaet inde i væksthusene.
Ved hjælp af dette software kan gartne-
rierne indtaste egne data og få bud på,
hvordan de kan energioptimere deres
forretning ved at investere i LED-belys-
ning, nye gardiner, regulere på tempe-
raturer dag/nat og andre tiltag.
– Den første klimatvilling, der kan sik-
re et mere effektivt energiforbrug inde
i væksthusene, vil være tilgængelig for
alle gartnerier, fastslår Jesper Aaslyng.
De to næste tvillinger skal udvikles i
regi af Væksthusindustri 4.0. Tvilling
2 drejer sig om at optimere gartnerier-
nes energiforsyning (inkl. lagre, varme-
pumper mm.) og samspillet med ener-
gisystemet – herunder mulighederne
for at spille fleksibelt sammen med
elnet og eventuelle fjernvarmesystemer.
Energipriser og vejrudsigter kan også
give digitale fingerpeg til driften af de
fysiske anlæg.
Med tvilling 2 trækkes der på tre vidt
forskellige erfaringer fra de deltagende
gartnerier. Hjortebjerg benytter natur-
gas til opvarmning og har et varmelager
i undergrunden, mens ByGrowers og
A/S Knud Jepsen har fjernvarme og
andre strenge at spille på. Alle er na-
turligvis koblet på de lokale elnet og
har mulighed for at tage højde for even-
tuelle tidsdifferentierede nettariffer og
tilbud fra deres elhandelsselskaber.
Med tvilling 3 kigger projektpartnerne
på den produktionsstyring, der nød-
vendigvis skal være knivskarp. Det
Digitale tvillinger, der er kopier af fysiske syste-
mer, kan gøre danske gartnerier mere miljø- og
klimavenlige. Foto: Colourbox.
nytter ikke, hvis påskeliljerne først er
klar til pinse, ligesom julestjerner ikke
er meget værd i januar. Op til mors
dag skal der selvfølgelig også være
blomster klar til salg i landets butikker.
For at benytte de digitale tvillinger skal
gartnerierne installere en datalogger,
der kan levere data til en central ser-
ver. Dermed kan der laves beregninger
og simuleringer – og leveres bud på,
hvordan det enkelte gartneri (den fy-
siske tvilling) kan optimere sin drift
energimæssigt og økonomisk.
– Globalt set er der et kæmpe marked for
denne slags løsninger. Senmatic, som er
med i EUDP-projektet, har en pæn mar-
kedsandel for it-løsninger til gartnerier i
Nordeuropa. Væksthusindustri 4.0 kan
både styrke eksporten af blomster og eks-
porten af teknologi, siger Jesper Aaslyng.
De digitale tvillinger vil blive installe-
ret og demonstreret hos de deltagende
væksthusgartnerier. Væksthusindustri
4.0’s digitale tvillingesoftware vil se-
nere blive stillet til rådighed, nationalt
og internationalt til andre gartnerier på
kommercielle vilkår.
Væksthusindustri 4.0
Budget på 16,11 mio. kr.
Heraf støtter EUDP
med 12,32 mio. kr.
ENERGI
20 | 11
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0012.png
ELFORSK
Energieffektiv el- og energianvendelse
bidrager til et CO
2
-neutralt samfund
Effektiv anvendelse af el og energi i bygnin-
ger og industri er et vigtigt led i at omstille
til et CO
2
-neutralt energisystem i 2050 med
et delmål på 70 procent i 2030.
Dansk Energis forsknings- og udviklings-
pulje, ELFORSK, har til formål at støtte
effektiv anvendelse af el og energi – herun-
der løsninger, der bidrager til fleksibilitet.
ELFORSK støtter projekter, som udvikler
nye energieffektive teknologier og løsnin-
ger inden for bygninger og industri. EL-
FORSK vægter også projekter, der skaber
omkostningseffektive løsninger fx i form
af billiggørelse eller brug af data.
I 2019 var der i alt 60 ansøgere inkl. ansø-
gere til en ELFORSK-særpulje. ELFORSK
støttede 25 projekter med 21 mio. kr. heraf
otte projekter under særpuljen. Særpulje-
projekter har et kortere forløb og er rettet
mod små og mellemstore virksomheder.
Et eksempel på et område, der fik særligt
fokus i 2019, var varmepumpeprojekter.
Varmepumper er en vigtig del af elektrifi-
ceringen af samfundet, og ELFORSK støtter
en nødvendig udvikling af mere effektive
og miljøvenlige varmepumper til bygninger
og industri.
ELFORSK prioriterer projekter med størst
muligt potentiale for effektiv el- og energi-
anvendelse og prioriterer i stadig større
udstrækning projekter, der udnytter brug
af data fremfor alene at fokusere på tek-
nologiske forbedringer.
Indsatsen virker. En evaluering udført af
DAMVAD Analytics, juli 2020, viser, at
stort set ingen projekter ville være gen-
nemført uden ELFORSK-støtte.
Samtidig viser evalueringen, at ELFORSK
spiller en vigtig rolle i fødekæden mel-
lem forskning, udvikling og demonstration:
Dels fordi ELFORSK støtter innovation in-
den for energieffektivisering, som ellers
ikke ville være blevet gennemført, og dels
fordi ELFORSK modner projektdeltagere
til at deltage i yderligere F&U-aktiviteter.
ELFORSK giver i gennemsnit 1 mio. kr. i
støtte pr. projekt med en egenfinansiering
på 50 procent.
Læs mere på www.elforsk.dk
12 | ENERGI
20
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0013.png
CASE
Data giver store gevinster
i intelligente bygninger
IoT-baseret dataopsamling i høj opløsning
giver bedre bygningsdrift og
-design, viser erfaringer fra to kontorbygninger i hovedstadsområdet.
Kontorbygningerne Flintholm Com-
pany House fra 2010 og Gladsaxe
Company House fra 2015 har begge
energimærke A og flotte certifikater,
men ved at udnytte internetbaseret
teknologi med data i høj opløsning
kan bygningerne blive endnu mere
energieffektive og deres kvadratmeter
kan blive udnyttet bedre.
man glip af masser af peaks og mini-
mummer, fordi det interessante ofte
sker på minutbasis eller måske endnu
med endnu mindre opløsning i tid,
påpeger han.
– Ved at installere sensorer og samle
data i ’skyen’ kan vi med vores model
bl.a. se detaljer om, hvordan ventila-
tionsanlægget virker, og hvor mange
mennesker, der er på kontorer og i
mødelokaler, og hvor meget strøm,
bygningen bruger per eltavle. Vi kan
hurtigt konstatere, om der er noget, der
ser forkert ud – og dermed afgøre, hvor
vi kan spare energi eller lave andre
forbedringer, siger Peter Weitzmann fra
NCC, der har været totalentreprenør på
begge de to company houses.
Kontorbygningen på Dirch Passers Vej
ved Flintholm Station ejes af PKA og
har ejendomsadministrationsselska-
bet DEAS som en af flere lejere, mens
bygningen i Gladsaxe har PensionDan-
mark som ejer og NCC som en af bebo-
erne. Begge pensionskasser og DEAS
har sammen med IT-Universitetet og
Gate 21 bidraget til ELFORSK-projek-
tet.
Peter Weitzmann påpeger, at de data,
der typisk er tilgængelige for driftsper-
sonalet, er dem der – sat på spidsen
– kan graves frem fra CTS-anlæggenes
dyb og lægges i excel-ark. Med IoT-
modellen kan teknikerne i bygningerne
få data præsenteret på en tablet, så de
er lettere at agere på baggrund af. I et
næste ELFORSK-projekt vil der endda
blive skruet endnu mere op for måden
data præsenteres på, så de gøres nem-
mere for driftspersonalet at handle på.
Udover at bruge data til at optimere
den daglige drift, kan IoT-data også
gøre gavn, når de næste bygninger
Med IoT-modellen kan
teknikerne i bygningerne
få data præsenteret på
en tablet, så de er lettere
at agere på baggrund af
PETER WEITZMANN, NCC
Gladsaxe Company House fra 2015 har energi-
mærke A, men ved at udnytte internetbaseret
teknologi med data i høj opløsning kan bygnin-
gen blive endnu mere energieffektiv. Foto: NCC.
Det viser et ELFORSK-støttet projekt,
hvor NCC og en række partnere har
udviklet en metode til smidig opsam-
ling af forbrugsdata tæt på realtid.
Projektet viser, at data fra bygninger-
nes drift (el, varme, vand, indeklima,
benyttelse mm.) kan optimere driften
af selvsamme bygning og bruges til
design af fremtidige bygninger.
– Alle, der arbejder med energiledelse,
vil sige ’og hvad så’, men vores me-
tode gør det muligt at sikre sig højt
opløste data, der er nemme at gå til.
Dataopsamlingen sker uafhængigt af
bygningernes CTS-anlæg og er neutrale
i forhold til leverandører af sensorer.
Denne fleksibilitet er en af grundene
til, at vi har lyst til at bruge modellen
igen på andre bygninger, forklarer pro-
jektleder, konceptudviklingschef Peter
Weitzmann fra NCC.
Energinets DataHub giver timemålin-
ger for elforbruget, men dermed går
skal designes. Erfaringerne fra de to
company-houses viser for eksempel, at
eltavlerne er overdimensioneret med
30-50 procent. Ved at ramme mere
rigtigt kan fremtidige bygningsejere se
frem til et mindre nettilslutningsgebyr
fra de lokale elnetselskaber og spare
på brugen af materialer. Også venti-
lationsanlæg og kølemaskiner ser ud
til at kunne blive mindre – med de
økonomiske besparelser, det kan give.
En ikke-energimæssig læring er, at
skriveborde i gennemsnit bliver brugt
25-30 procent af arbejdstiden – ræk-
kende fra 10-20 minutter om dagen til
6-7 timer. I dialog med brugerne vil det
altså i teorien kunne lade sig gøre at
optimere brugen af rum og skriveborde
til kloge kvadratmeter.
IoT-baseret data-
opsamling til bedre
bygningsdrift og -design
Budget på 2,42 mio. kr.
Heraf støtter ELFORSK
med 1,35 mio. kr.
ENERGI
20 | 13
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0014.png
– CASE –
Lille varmepumpe – stor effekt
Luft-vand-varmepumper med naturlige kølemidler
kan snart erstatte
traditionelle HFC-kølemidler, som er skadelige klimagasser. Dermed kan godt
isolerede huse med varmepumper blive endnu mere miljø- og klimavenlige.
Velisolerede familiehuse vil i fremtiden
kunne få energieffektiv gulvvarme ved
hjælp af luft-vand-varmepumper med
et naturligt kølemiddel. I et ELFORSK-
projekt er den stærke drivhusgas HFC
som kølemiddel erstattet med propan,
der er langt mere miljø- og klimavenlig.
– Testrapporten for en første prototype
viser, at anlægget kører fint. Virknings-
graden er endda lidt bedre end for til-
svarende HFC-anlæg, så energieffek-
tiviteten er i top, siger projektleder,
civilingeniør Per Henrik Pedersen fra
Teknologisk Institut.
– Projektet viser, at vi kan tackle de
sikkerhedsmæssige udfordringer, der
er ved at bruge et brandbart kølemid-
del, ved at placere varmepumpeenhe-
dens termodynamiske kredsproces i
en kasse uden for huset, fortæller Per
Henrik Pedersen.
For at nå så langt har projektparterne
foretaget en række matematiske be-
regninger for at få bud på den bedste
løsning. Propan har andre egenskaber
end HFC, så der har været nødvendigt
at finde en ny kompressor og fintune
rørføringen i anlægget.
Før ELFORSK-projektet slutter, skal
projektpartnerne justere teknikken til
endnu engang og opbygge en prototype
2 med en eller flere nye komponenter.
Når testresultaterne fra det nye anlæg
foreligger, kan Nilan tage stilling til,
om produktet skal sættes i produktion
og tilbydes varmepumpe-markedet for
nybyggede huse, hvor der ikke er plads
til – eller man ikke har lyst til – at grave
slanger ned i jorden. Luften leverer i
stedet energien til varmepumpen, der
ved hjælp af elektricitet hæver tempera-
turen til gulvvarmesystemet (ca. 35 oC).
Ambitionen for projektpartnerne er, at
produktet får forbedret sin energief-
fektivitet med 5-10 procent, så det kan
blive placeret i den bedste energiklasse
(A+++) og leve op til EU’s Ecodesign-
krav. Nilan tilbyder allerede produkter
(0,5-8,4 kW) med de tre plusser, men
med HFC.
– Propan er billigere end HFC, og jeg
forventer, at prisen på HFC vil stige
yderligere i takt med EU’s udfasning
af HFC. Nogle af de nye komponenter
er muligvis lidt dyrere end de gamle,
så jeg forventer anlæg til cirka samme
pris – måske marginalt dyrere, siger
Per Henrik Pedersen.
Prototype af luft-vand-varmepumpe med pro-
pan-kølemiddel bliver testet i klimakammer.
Foto: Teknologisk Institut.
Udviklingen af en luft-vand-varme-
pumpe med naturlige kølemidler følger
op på en mangeårig indsats på at for-
trænge HFC-kølemidler med høj driv-
huseffekt fra køleanlæg. Hvis Danmark
og det øvrige EU skal nå sine klimamål
for 2030 og klimaneutralitet i 2050, er
det vigtigt også at få udviklet klima-
venlige alternativer for varmepumper.
Foto: Jesper Tornbjerg
Virkningsgraden
er endda lidt bedre
end for tilsvarende
HFC-anlæg, så energi-
effektiviteten er i top
PER HENRIK PEDERSEN, PROJEKTLEDER,
TEKNOLOGISK INSTITUT
For at skifte fra HFC til propan (R290)
har projektgruppen, der også tæller
Danmarks største producent af varme-
pumper, Nilan, kølegrossisten H. Jes-
sen Jürgensen A/S, Vonsild Consulting
og ventilatorproducenten EBM-PAPST
Denmark, skulle løse en udfordring
med brandsikring. Vonsild Consulting
har her bidraget med nyttig viden om
brandbare kølemidler og standarder
for brandsikkerhed.
Luft-vand-varmepumpe
med naturlige kølemidler
Budget på 2,67 mio. kr.
Heraf støtter ELFORSK
med 1,3 mio. kr.
14 | ENERGI
20
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0015.png
– CASE –
Iværksættere sætter fleksibelt
elforbrug på formel
Minimering af CO
2
-aftryk ved intelligent styring af fleksibelt elforbrug
kan lade
sig gøre – automatisk. Det viser erfaringer fra Ento Labs, der har udviklet en
metode, der kan udnytte energifleksibilitet i kontorer, butikker og bygninger.
Fleksibelt elforbrug kan komme i høj
kurs i takt med, at vind- og solenergi
nu begynder at dominere det danske
el-miks og skabe større udsving i elpri-
serne. Derfor inddrager det lille soft-
warefirma Ento Labs nu planlægning
af fleksibelt elforbrug som en del af sin
virtuelle energirådgivning af banker,
butikskæder, bygninger mm.
– Hvis vores kunder kan blive mere
fleksible i deres elforbrug, kan de spare
penge og CO
2
. I dette projekt hand-
ler det altså ikke nødvendigvis om at
sænke elforbruget, men om at flytte
det, siger Bo Tranberg, der er en af stif-
terne af iværksætterfirmaet Ento Labs.
Projektet skal ses som en udvidelse
af Ento Labs’ platform til energiråd-
givning, der automatisk kan screene
bygninger for forbedringspotentialer.
API (application program interface) kan
sætte maskiner til at snakke med andre
maskiner for dermed at planlægge og
optimere deres elforbrug ud fra data for
CO
2
-intensitet op til otte dage frem i tid.
Ento Labs er nu i dialog med en række
kunder om at inddrage denne service,
der foregår via en egenudviklet plat-
form, der kan bruges på alle europæi-
ske elmarkeder.
– Vi tilbyder en ny tilgang til data, hvor
screeninger og benchmark giver mu-
lighed for at yde en målrettet energi-
rådgivning… inklusiv det nye fokus på
fleksibelt elforbrug, siger han.
En række elnetselskaber har indført
tidsdifferentierede nettariffer, og jo fle-
re af den slags incitamenter, desto mere
interessant bliver det for elkunder at
understøtte elnettet med at flytte for-
brug til grønne og billige tidspunkter.
– Vores demonstrationsprojekt har vist,
hvordan man automatisk kan udnytte
fleksibiliteten i elforbruget i Danmark
med minimale kapitalomkostninger
for slutbrugeren, hvis ressourcen kan
integreres via API, siger Bo Tranberg.
Fleksibelt elforbrug skal hjælpe elsystemet til
at være i balance – også når det ikke blæser.
Illustration: Dansk Energi.
med et kWh-forbrug for eksempel nu,
om tre timer eller i nat kl. 4.00.
De fire stiftere af Ento Labs foku-
serer på håndtering af vildt mange
elforbrugsdata bl.a. ved hjælp af ma-
chine learning, så de er i besiddelse
af betydelig datakraft. Med ELFORSK-
projektet tages udgangspunkt i sit eget
elforbrug til servere, der bruges rigtig
meget til tunge kørsler af simuleringer
mm. Disse kørsler behøver ikke nød-
vendigvis at ligge kl. 13, hvis elprisen
er særlig høj på det tidspunkt.
– For et ugentligt job med to dages
fleksibilitet og en varighed på seks
timer, har vi beregnet en 23 procent
CO
2
-besparelse sammenlignet med at
bruge strømmen på et tilfældigt tids-
punkt. Vores analyse viser også, at der
med fordel både kan optimeres efter
CO
2
-udledning og spotpris for strøm,
fortæller Bo Tranberg.
Ento Labs og mange andre virksomhe-
der kan flytte en del af deres elforbrug
til tidspunkter, hvor strømmen er grøn-
nere eller billigere, fastslår han.
– Vores simuleringer kan bruges på alle
typer fleksibilitet, siger Bo Tranberg fra
Ento Labs, hvis kunder via en såkaldt
Vores simuleringer
kan bruges på alle
typer fleksibilitet
BO TRANBERG, ENTO LABS
Med støtte fra en særpulje under EL-
FORSK har Ento Labs foretaget et studie
af, hvordan fleksibelt elforbrug kan ind-
gå i en datadreven rådgivning – og hvor
mange penge og CO
2
, der kan spares.
Som en del af et ph.d.-projekt har Bo
Tranberg tidligere udviklet en metode,
der tager udgangspunkt i spot- og en-
grospriser og nu er blevet udvidet med
to prognosemodeller for CO
2
-intensitet
i elforbruget time for time. Altså bud
på hvor meget CO
2
er der forbundet
Minimering af CO
2
-
aftryk ved intelligent
styring af fleksibelt
elforbrug
Budget på 440.000 kr.
Heraf støtter ELFORSK
med 220.000 kr.
ENERGI
20 | 15
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0016.png
– FAKTA OM FORSKNING –
Flere penge på vej
til energi- og klima-
forskning
Innovationsfonden, EUDP og EL-
FORSK har ydet støtte for 595 mio.
kr. i 2019 til forskning, udvikling og
demonstration af nye grønne løsninger.
Det vil være med til at fremme den
grønne omstilling i Danmark samtidig
med, at det skaber grundlag for vækst
og arbejdspladser i energisektoren i
hele landet og eksport af dansk energi-
teknologi.
Med 2018-energiaftalen blev alle Fol-
ketingets partier enige om at øge de
statslige midler til forskning, udvikling
og demonstration inden for energitek-
nologi og klima efter 2020.
Brintteknologien er et vigtigt indsatsområde
for forskning, udvikling og demonstration.
Foto: Colourbox
PROGRAMMERNES UDMØNTNINGER TIL TEKNOLOGIER OVER 10 ÅR (MIO. KR.)
1.200
Vind
Sol
Smart Grid og systemer
1.000
Energieffektivitet
Bølge
800
Brint og brændselsceller
Bio og affald
Andet
600
400
Kategorien Andet dæk-
ker bl.a. over: Bæredygtige
transportprojekter, geotermi,
forvaltningsmæssige og sam-
fundsfaglige analyser.
200
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
I 2019 blev der ifølge www.energiforskning.dk udmøntet midler til projekter for 595 mio. kr. Differencen mellem det bevilgede beløb på finansloven
(2019: 539 mio. kr.) og de udmøntede midler skyldes især, at Innovationsfonden har udmøntet en del midler fra ikke-øremærkede puljer. Data fra
energiforskning.dk omfatter ikke udmøntede midler til Innovationsfondens danske programmer Talent og Innobooster samt internationale programmer.
Tallene i grafikken angiver i et vist omfang bevillinger, som ikke i alle tilfælde udnyttes fuldt ud. De viste tal kan derfor indeholde genanvendelse af
ikke udnyttede bevillinger.
16 | ENERGI
20
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0017.png
533 aktuelle projekter
gør Danmark klogere
Gennem de seneste ti år er der bevilget knap 8 mia. kr.
til ca. 1500 projekter inden for forskning, udvikling og
demonstration af energiteknologier. Aktuelt er der 533
projekter i gang med offentlige bevillinger på 3,9 mia. kr.
Projektdeltagerne stiller typisk med egenfinansiering på
30-50 procent. De 3,9 mia. kr. er fordelt på:
Bio og affald
476
mio. kr.
446
mio. kr.
39
mio. kr.
773
mio. kr.
849
mio. kr.
181
mio. kr.
844
mio. kr.
302
mio. kr.
ENERGI
20 | 17
Brint og brændselsceller
Bølge
Energieffektivitet
Smart grid og systemer
Sol
Vind
Andet
Kilde: Energiforskning.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0018.png
– FAKTA OM FORSKNING –
Mere fokus på brint og
brændselsceller
I 2019 er der udmøntet ca. 595 mio. kr. til projekter, der skal
forske, udvikle og demonstrere energiteknologier. Bevillin-
gernes størrelse fordelt på emner svinger fra år til år bl.a. på
basis af indhold og omfang i de kvalificerede ansøgninger.
I 2019 blev der (i forhold til 2018) især sat ekstra midler
af til brint & brændselsceller.
PROGRAMMERNES UDMØNTNINGER FORDELT PÅ TEKNOLOGIER
2018 (MIO. KR.)
14
13
82,9
Bio og
affald
Brint og
brændsels-
celler
Bølge
1,1
20,8
49,9
37,6
Sol
Energi-
effektivitet
Smart Grid
og systemer
76,4
64,1
12,4
41,1
34,9
133,6
Andet
Vind
Bio
brint
bølge
energi
smart
sol
vind
andet
2019 (MIO. KR.)
14,7
21
48,6
63
90,2
Bølge
6,7
84,7
62,4
Sol
16,8
108
50,2
11,4
16,9
Bio og
affald
Brint og
brændsels-
celler
Energi-
effektivitet
Smart Grid
og systemer
Vind
Andet
Innovationsfonden
EUDP
ELFORSK
Kategorien Andet dækker bl.a. over: Bæredygtige transportprojekter, geotermi,
forvaltningsmæssige og samfundsfaglige analyser. Kilde: Energiforskning.dk
18 | ENERGI
20
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0019.png
Overblik over 2019
Bio og affald
Støtte i 2019:
63 mio. kr.
Brint og brændselsceller
Støtte i 2019:
139 mio. kr.
Bølge
Støtte i 2019:
7 mio. kr.
ANTAL PROJEKTER
Nye i 2019:
Afsluttet i 2019:
Igangværende:
ANTAL PROJEKTER
ANTAL PROJEKTER
11
15
58
Nye i 2019:
Afsluttet i 2019:
Igangværende:
8
6
36
Nye i 2019:
Afsluttet i 2019:
Igangværende:
2
1
13
Energieffektivitet
Støtte i 2019:
106 mio. kr.
Smart grid og systemer
Støtte i 2019:
74 mio. kr.
Sol
Støtte i 2019:
17 mio. kr.
ANTAL PROJEKTER
Nye i 2019:
Afsluttet i 2019:
Igangværende:
ANTAL PROJEKTER
Nye i 2019:
Afsluttet i 2019:
Igangværende:
ANTAL PROJEKTER
Nye i 2019:
Afsluttet i 2019:
Igangværende:
40
46
184
12
14
105
2
5
28
Vind
Støtte i 2019:
123 mio. kr.
Andet
Støtte i 2019:
67 mio. kr.
ANTAL PROJEKTER
Nye i 2019:
Afsluttet i 2019:
Igangværende:
ANTAL PROJEKTER
13
10
81
Nye i 2019:
Afsluttet i 2019:
Igangværende:
29
6
76
Kilde: Energiforskning.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Publikation: Forskning giver grobund for forandring, fra EUDP, Innovationsfonden og ELFORSK
2269119_0020.png
Få flere oplysninger
om alle danske energi-
projekter i databasen på
energiforskning.dk
Søg støtte til forskning, udvikling
og demonstration af fremtidens
grønne energiprojekter.
Energi20
Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi
(programmet ELFORSK), Energistyrelsen
(programmet EUDP) og Innovationsfonden.
Redaktion
Dorte Lindholm (Dansk Energi/ELFORSK)
Mads Lyngby Petersen (Energistyrelsen/EUDP)
Sune Dalgaard Ebbesen (Innovationsfonden)
Design og layout
Operate A/S
Tekst og ansvarshavende redaktør
Jesper Tornbjerg, Dansk Energi
Download denne publikation på
energiforskning.dk
Udgivet oktober 2020