ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Grund- og nærhedsnotat om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 442
Offentligt

28. september 2021

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse om en strategi for finansiering af omstil-

lingen til en bæredygtig økonomi, KOM (2021) 390

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 6. juli 2021 en meddelelse om en strategi

for finansiering af den bæredygtige omstilling.

Formålet med meddelelsen er at følge op på Kommissionens handlingsplan

fra 2018 samt videreudvikle initiativer og udvide området for finansierin-

gen af den bæredygtige omstilling.

I strategien identificeres en række områder, hvor der ses potentiale for at

iværksætte initiativer for at den finansielle sektor i højere grad kan bidrage

til den bæredygtige omstilling og klimamålene og beskytte den finansielle

sektor mod klima- og miljørelaterede risici. Kommissionen opdeler initia-

tiverne i to dele: dem der skal afhjælpe risici og støtte omstillingen i hele

samfundet og realøkonomien, og dem der skal afhjælpe risici og støtte om-

stillingen i sektoren selv samt sektorens eget aftryk på klima og miljø.

Initiativerne rettet mod hele samfundet fokuserer på hvordan forbrugere

og små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan inkluderes i bæredyg-

tig finansiering gennem øget rapportering og proportionalitet i rapporte-

ring. Samtidigt skal der iværksættes en række initiativer, der øger udbud-

det af bæredygtige finansielle produkter rettet mod forbrugere samt syn-

lighed og viden om bæredygtighed for forbrugere. Endvidere vil Kommis-

sionen ifølge strategien overveje at udvide EU-taksonomien for bæredyg-

tige investeringer, så flere aktiviteter i realøkonomien kan finansieres bæ-

redygtigt.

Initiativerne rettet mod den finansielle sektor handler om at identificere

hvor og hvordan finansielle aktører kan understøtte den bæredygtige om-

stilling. Det betyder, at finansielle aktører opfordres til at opstille kli-

mamål for dem selv, som de aktivt skal forfølge, samt at identificere og

adressere bæredygtighedsrisici i hele eller dele af sektoren.

Regeringen hilser strategien velkommen og støtter generelt indholdet, her-

under Kommissionens høje ambitioner for bæredygtigheden i den finan-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Grund- og nærhedsnotat om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, fra erhvervsministeren

2/13

sielle sektor. Regeringen mener, som Kommissionen, at bæredygtig finan-

siering er et nøgleelement til at nå EU’s klimamål, da offentlig finansiering

ikke alene kan dække behovet for finansiering til at nå målene.

Regeringen vil arbejde for, at eventuelt kommende udvidelser af taksono-

miforordningen understøtter en fortsat troværdig EU-taksonomi for bære-

dygtige investeringer. Regeringen vil arbejde for, at de foreslåede initiati-

ver til rapportering og inklusion af SMV’er bliver proportionale

og giver

merværdi. Desuden vil regeringen arbejde for, at nye kapitalkrav til finan-

sielle virksomheder vedrørende bæredygtighed afspejler de faktiske risici.

Endelig vil regeringen arbejde for at sikre, at mulige kommende tiltag ved-

rørende sociale forhold respekterer velfungerende nationale arbejdsmar-

kedsmodeller som den danske.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 6. juli 2021 en pakke af initiativer ved-

rørende bæredygtig finansiering, herunder en fornyet strategi for bæredyg-

tig finansiering og forslag til etablering af en EU-standard for grønne obli-

gationer (KOM (2021) 391), jf. separat grund- og nærhedsnotat.

Bæredygtig finansiering omhandler arbejdet med, at investeringer via den

finansielle sektor tager højde for miljø, sociale forhold og governance, så-

kaldte ESG-faktorer

(”Environment, Social and Governance”).

Kommissionen præsenterede i 2018 en første handlingsplan for finansie-

ring af bæredygtig vækst (KOM (2018) 97). Handlingsplanen omfattede

bl.a. tre lovgivningsmæssige forslag, som alle er blevet vedtaget af Rådet

og Europa-Parlamentet:

1. Vedtagelse af en oplysningspligt om bæredygtighed for finansielle

virksomheder (forordning (EU) 2019/2088, offentliggørelsesforordnin-

gen). Dermed skal finansielle virksomheder bl.a. redegøre for, hvordan

de integrerer hensyn til ESG-faktorer i investerings- og rådgivnings-

processer, samt offentliggøre oplysninger om finansielle produkter, der

markedsføres som værende bæredygtige investeringer.

2. En såkaldt taksonomi (klassifikationssystem), der etablerer EU--

definitioner af, hvilke økonomiske aktiviteter, der er klima- og miljø-

mæssigt bæredygtige (forordning (EU) 2020/852), taksonomiforord-

ningen). Kommissionen er med taksonomiforordningen bemyndiget til

at vedtage delegerede retsakter med såkaldte tekniske screeningskrite-

rier for, hvilke økonomiske aktiviteter, der bidrager væsentligt til

mindst et af seks fastlagte miljømål, uden at gøre væsentlig skade på de

øvrige miljømål. De tekniske screeningskriterier fastlægges med ud-

gangspunkt i krav i taksonomiforordningen. Kommissionen vedtog 4.

juni 2021 en delegeret forordning med tekniske screeningskriterier

fsva. de to miljømål om modvirkning af og tilpasning til klimaændrin-

ger. Kommissionen skal inden udgangen af 2021 vedtage delegerede

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Grund- og nærhedsnotat om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, fra erhvervsministeren

3/13

forordninger for de fire øvrige miljømål; anvendelse og beskyttelse af

vand- og havressourcer, omstillingen til en cirkulær økonomi, forebyg-

gelse og bekæmpelse af forurening, beskyttelse og genopretning af bio-

diversitet og økosystemer.

3. Etableringen af såkaldte finansielle benchmarks knyttet til CO

udledning, hvor de underliggende aktiver er knyttet til virksomheder

med lav CO

-udledning (forordning (EU) 2019/2089 om ændring af

benchmarkforordningen). De to benchmarks fungerer ligesom traditio-

nelle benchmarks, men måler på CO

og ikke finansielle indikatorer.

De to benchmarks, hhv. EU-benchmark for klimaovergang og Paristil-

passede benchmark, indføres således også i benchmarkforordningen.

Den fornyede strategi blev annonceret i meddelelsen fra Kommissionen

om den europæiske grønne aftale (KOM (2019) 640) med henblik på at

sikre kapital til bæredygtige investeringer og undgå såkaldte strandede ak-

tiver, dvs. investeringer der må afskrives pga. udvikling i fx teknologi eller

lovkrav, bl.a. ifm. miljøet.

3. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at følge op på Kommissionens handlingsplan

fra 2018 og udvide initiativer og området for finansieringen af den bære-

dygtige omstilling. Initiativerne i strategien skal understøtte og kompli-

mentere de kritiske

ændringer, der skal til for at nå EU’s klimamål og Pa-

ris-aftalen.

Kommissionen vurderer, at der hvert år frem til 2030 kræves investeringer

på yderligere 350 mia. euro for at nå EU's klimamål om en 55 pct. reduk-

tion af CO

-udledning i 2030 ift. niveauet i 1990. Herudover er der behov

for investeringer for 130 mia. euro til at nå andre miljømål. Det kan ikke

alene ske ved hjælp af offentlige midler, men kræver, at de private kapital-

strømme flyttes til bæredygtige og grønne investeringer.

Strategien fokuserer ikke alene på den finansielle sektor, men inkluderer

også

SMV’er

og forbrugere som vigtige aktører i finansieringen af den bæ-

redygtige omstilling.

Kommissionen identificerer i strategien fire områder for bæredygtig finan-

siering, hvor yderligere initiativer er nødvendige:

1. Finansiering af omstillingen til bæredygtighed.

2. Sikre inklusion i bæredygtig finansiering.

3. Øge den finansielle sektors egen bæredygtige omstilling og ro-

busthed over for klimaforandringer.

4. Udbredelse af en ambitiøs global dagsorden for bæredygtig finan-

siering.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Grund- og nærhedsnotat om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, fra erhvervsministeren

4/13

For at adressere udfordringerne på hvert område deler Kommissionen stra-

tegien op i 6 overordnede initiativer inden for de fire områder, som gen-

nemgås nedenfor.

Kommission vil senest i 2023 gøre status over implementeringen af strate-

giens initiativer.

3.1. Finansiering af omstillingen til bæredygtighed

Kommissionen finder, at der er behov for at skabe gunstigere rammer for

at finansiere omstillingsaktiviteter, som udgør mellemliggende trin hen

imod en fuldt ud bæredygtig økonomi. Sådanne aktiviteter med en middel-

påvirkning af klima og miljø kan ifølge Kommissionen reducere skadelige

klima- og miljøpåvirkninger, så længe de ikke fører til fastlåsning af kul-

stofintensive teknologier.

Kommissionen vil også arbejde videre med den eksisterende taksonomi og

med de aktiviteter, hvor der endnu ikke er vedtaget tekniske screeningskri-

terier i følge af taksonomiforordningen.

Desuden skal der ifølge Kommissionen også skabes gennemsigtighed, in-

formation og faste rammer for investeringer i omstillings- og bæredygtig-

hedsrelaterede obligationer via fælles standarder og mærker. Dette arbejde

skal understøtte investeringer til omstillingsaktiviteter og forhindre såkaldt

”greenwashing”,

dvs. at et produkt gives ud for at være mere miljømæssigt

bæredygtigt end det faktisk er.

Kommissionen iværksætter konkret

det første initiativ

”om

at udvikle et

mere omfattende rammeværk og understøtte finansieringen af de mellem-

liggende skridt mod bæredygtighed”

med følgende arbejde:

a. Overveje at fremsætte yderligere regulering som kan hjælpe til fi-

nansieringen af reduktion af CO

-udledning, hovedsagligt i energi-

sektoren.

b. Overveje en udvidelse af taksonomiforordningen til at omfatte ak-

tiviteter med en middel miljø- og klimaeffekt.

c. Vedtage yderligere tekniske screeningskriterier under taksonomi-

forordningen for landbrugs- og visse energiaktiviteter, herunder

muligvis naturgas og atomkraft.

d. Vedtage resterende delegerede retsakter under taksonomiforord-

ningen.

e. Overveje en generel ramme for mærker for finansielle instrumenter

og arbejde med andre mærker, herunder omstillings- og bæredyg-

tighedsrelaterede obligationer, ESG benchmarks, minimumskrite-

rier for produkter der fremmer miljømæssige eller sociale karakte-

ristika og introducere yderligere gennemsigtighed i prospektmate-

riale.

3.2. Sikre inklusion i bæredygtig finansiering

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Grund- og nærhedsnotat om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, fra erhvervsministeren

5/13

Kommissionen fremhæver, at forbrugere

og SMV’er

spiller en nøglerolle

i den bæredygtige omstilling. Kommissionen vil, som led i strategien,

iværksætte en række initiativer som muliggør, at forbrugerne

og SMV’er

højere grad kan bidrage til at finansiere omstillingen til en bæredygtig øko-

nomi. Disse initiativer skal give forbrugerne flere grønne finansielle pro-

dukter at vælge imellem, som fx grønne billån eller finansiering til energi-

renoveringer, samt øge forbrugernes kendskab til bæredygtighed i finan-

sielle produkter.

Kommissionen vil iværksætte arbejde for at forenkle rapportering om bæ-

redygtighed, så SMV’er har

bedre mulighed for at opnå bæredygtig finan-

siering ved at oplyse om bæredygtige aktiviteter i et simplere og mere

proportionelt format.

Kommissionen fremhæver, at adgang til data via internet i højere grad kan

bringe viden om bæredygtighed tættere på investorer og gør det lettere for

forbrugere at investere bæredygtigt. Samtidigt ser Kommissionen behov

for at adressere, at digitalisering også kan være forbundet med store øgede

udledninger af CO

fra fx datacentre og teknologier relateret til kryptoak-

tiver, med henblik på at nå målet om klimaneutral infrastruktur i 2030.

Kommissionen finder, at en øget dækning af forsikring mod klimarelate-

rede begivenheder og naturkatastrofer kan beskytte økonomien og samfun-

det bedre mod klimarelaterede risici. En mindre udvidelse af dækning vil

ifølge Kommissionen spare borgere og stater for mange omkostninger for-

bundet med klimaforandringer. Samtidig kan en højere grad af informati-

ons- og erfaringsudveksling blandt forsikringsselskaber, genforsikringssel-

skaber og myndigheder på tværs af EU udfylde huller i dækning.

Kommissionen ser i højere grad et behov for at adressere sociale- og men-

neskerettigheder i lyset af genopretning efter COVID-19-pandemien. Sam-

tidigt udbyder flere finansielle virksomheder produkter, der kan bidrage til

forbedring af sociale forhold eller sikring af menneskerettigheder.

Kommissionen vil med strategien inddrage offentlige institutioner, både

europæiske og nationale, i finansieringen af den bæredygtige omstilling.

Kommission vil udarbejde metodologier til at måle midlerne brugt på

klima og biodiversitet i EU's flerårige finansielle ramme og sikre, at bud-

gettet flugter med EU’s ambition

på de to områder. Kommissionen vil ar-

bejde tæt sammen med EU-landene for også at gøre de nationale budgetter

”grønne”,

bl.a. gennem et fælles rammeværk og årlige undersøgelser af

budgetterne.

Kommissionen iværksætter konkret det

andet initiativ

”forbedring

af in-

klusion i bæredygtig finansiering”

med følgende arbejde:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Grund- og nærhedsnotat om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, fra erhvervsministeren

6/13

a. Anmode Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) om senest

i 2022 at undersøge hvordan grønne detaillån og grønne realkredit-

lån

kan defineres, samt udvide forbrugernes og SMV’ernes

viden

om og adgang til bæredygtig finansiering.

b. Integrere bæredygtig finansiering i området for data og understøtte

digitale løsninger, som kan bringe forbrugere og SMV’er mere i

spil. Det være sig både gennem en fælleseuropæisk indgangsvinkel

til virksomhedsdata (”European

Single Access Point”

(ESAP) og

”Open Finance Framework”, som er initiativer der har til formål at

understøtte SMV’er.

c. Bede Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Ar-

bejdsmarkedspensioner (EIOPA) om at identificere huller eller

manglende dækning i forbindelse med klimaforandringer og natur-

katastrofer senest i 2022. Samtidigt vil Kommissionen gå i dialog

med relevante aktører, bl.a. forsikrings- og genforsikringsselska-

ber, om udfordringerne med robusthed over for klimaforandringer.

d. Kommissionen vil fremsætte et forslag om bæredygtig selskabsle-

delse i efteråret 2021, hvor det forventes, at der bl.a. vil indgå krav

om lovpligtig rettidig omhu ("due dilligence") for både finansielle

og ikke-finansielle virksomheder.

e. Offentliggøre en rapport om en eventuel taksonomi om sociale for-

hold, som krævet ifølge taksonomiforordningen.

f. Styrke arbejdet med at måle og følge offentlige midler brugt på

både klima og biodiversitet og hjælpe EU-landene til at gøre de na-

tionale budgetter

”grønne”.

Dertil vil Kommissionen organisere et

”Sustainable investment Summit”

forud for COP26.

3.3. Øge den finansielle sektors egen bæredygtige omstilling og robusthed

over for klimaforandringer

I meddelelsen fremhæver Kommissionen, at det er afgørende, at det så-

kaldte "dobbelte væsentlighedsperspektiv" integreres for at den finansielle

sektor kan bidrage fuldt ud til den europæiske grønne aftale. Det dobbelte

væsentlighedsperspektiv udgør to hensyn. Det ene er at klimaforandrin-

gerne og forringelser af miljøet påvirker sektoren (eksterne faktorer), fx

som følge af nedskrivninger af aktiver eller højere udbetalinger fra forsik-

ringsselskaber efter naturkatastrofer. Det andet er at de finansielle virk-

somheder kan være med til at påvirke klima og miljø (interne faktorer), fx

ved investeringer i bæredygtige løsninger og gennem virksomhedens ener-

giforbrug.

Både klimaforandringer og tab af biodiversitet kan lede til store systemiske

risici, som kan være svære at måle individuelt, men også manifesterer sig

pludseligt til enkelte områder eller aktiver. Derfor ser Kommissionen et

behov for at adressere disse risici yderligere og skabe mere robusthed i den

finansielle sektor, bl.a. gennem integration af bæredygtighedsrisici i eksi-

sterende rapporteringer, så de finansielle aktører eksplicit kan indregne bæ-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Grund- og nærhedsnotat om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, fra erhvervsministeren

7/13

redygtighed i deres beslutninger. Dette gælder også for kreditvurderings-

bureauer, som i deres metoder og vurderinger skal indregne bæredygtighed

og ESG-faktorer, samt have åbenhed om metoderne.

Især banker og forsikringsselskaber kan blive udfordret på deres soliditet,

hvis deres aktiver falder pludseligt og markant i værdi som følge af klima-

forandringer, tab af biodiversitet, forurening eller udtømning af naturres-

sourcer, hvis ikke sektoren er robust nok eller tager højde for forandringer.

Disse udfordringer kan også medføre forstyrrelser i hele den finansielle

sektorer, såfremt risici forplanter sig systemisk. Kommissionen vil på den

baggrund iværksætte arbejde for at imødegå disse risici, både for banker

og forsikrings- og genforsikringsselskaber specifikt og for den finansielle

sektor som helhed. Sidstnævnte understreger Kommissionen også gælder

makroprudentielle rammeværk.

Kommissionen iværksætter konkret det

tredje initiativ

”øget

økonomisk

og finansiel robusthed over for bæredygtighedsrisici”

med følgende ar-

bejde:

a) Kommissionen vil, sammen med Den Europæiske Værdipapir- og

Markedstilsynsmyndighed (ESMA) samt forskellige råd og fora for

rapportering, såsom European Financial Reporting Advisory

Group (EFRAG) og the International Accounting Standards Board

(IASB), arbejde med inklusion af bæredygtighedsrisici i rapporte-

ringsstandarder.

b) Kommissionen vil arbejde for, at ESG-faktorer systematisk bliver

inkluderet i kreditvurderingsbureauernes arbejde på gennemsigtig

vis

–

med støtte fra ESMA, senest i 2023.

c) Foreslå ændringer til kapitalkravsreglerne for banker mhp. at ind-

føre klima-stresstest og sikre integration af bæredygtighedsrisici i

risikostyringen i banker.

d) Foreslå ændringer til kapitalkravene til forsikringsselskaber for at

indføre scenarieanalyser for klimaforandringer samt inklusion af

bæredygtighed i risikostyringen.

e) Styrke den langsigtede finansielle stabilitet over for klimaforan-

dringerne gennem flere stresstest fra ECB, støttet

af ESA’erne,

vur-

dering af makroprudentielle værktøjer, yderligere risikovurdering i

lyset af miljøforringelse eller tab af biodiversitet samt analysere

yderligere bæredygtighedsfaktorer som kan udgøre risici for den

finansielle sektor.

Ud over at tage højde for og opbygge robusthed over for bæredygtigheds-

risici fremhæver Kommission også, de finansielle institutioner selv skal

bidrage til omstillingen til en bæredygtig økonomi ved at mindske deres

eget aftryk på klima og miljø.

Kommissionen mener, at de finansielle institutioner selv bør opgøre og of-

fentliggøre deres aftryk på klima og miljø. Dette arbejde er allerede påbe-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Grund- og nærhedsnotat om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, fra erhvervsministeren

8/13

gyndt gennem offentliggørelsesforordningen og forslag til forordning virk-

somheders bæredygtighedsrapportering (KOM (2021) 189 - CSRD). Kom-

missionen vil videreføre dette arbejde samt undersøge og styrke andre ini-

tiativer, som kan være med til at mindske den finansielle sektors aftryk,

herunder internationale klimaalliancer og lignende. Kommissionen mener,

at ESG-ratings, dvs. en bedømmelse af ESG-faktorerne, bør styrkes på

samme måde, da informationen der opgør aftryk på klima og miljø skal

være pålidelig, sammenlignelig og gennemskuelig.

Kommissionen fremhæver i strategien, at man har udsendt en række rets-

akter, som pålægger aktører, primært på kapitalmarkedet, at forholde sig

til, hvordan bæredygtighed påvirker deres investeringsstrategi og investo-

rernes beslutninger. Kommissionen mener også, at pensionsselskaber bør

forholde sig til bæredygtighed som en del af ansvaret over for pensionsta-

gerne.

Kommissionen iværksætter konkret det

fjerde initiativ

”øge

den finan-

sielle sektors bidrag til bæredygtighed”

med følgende arbejde:

a) Forbedre de finansielle institutioners offentliggørelse af bæredyg-

tighedsmål og planer for overgang til en bæredygtig økonomi samt

undersøge hvordan dette arbejde kan understøttes gennem fx frivil-

lige initiativer.

b) Bede EIOPA om at undersøge behovet for at udvide pensionssel-

skabers og investorers forpligtelse til at varetage kundens interesse

bedste muligt, herunder sikre størst muligt afkast (såkaldte

”fidu-

ciary

duty”)

til at indbefatte bæredygtighed, senest i 2022.

c) Iværksætte initiativer til at øge pålideligheden og sammenlignelig-

heden af ESG-ratings og undersøge behov for evt. indgriben.

I EU er der de sidste år indført en række initiativer for øge finansiering af

EU’s klimamål og samtidigt

forhindre greenwashing. Kommission finder,

at EU-landene og deres tilsynsmyndigheder også har et ansvar for at lykkes

med finansiering af klimamålene. Kommissionen ønsker derfor sammen

med Platformen for bæredygtig finansiering at understøtte og styrke EU-

landenes arbejde med tilsyn og identificere mangler i indsatsen for at nå

EU’s klimamål. Dette arbejde vil bl.a. bestå

i at opsætte mål for den finan-

sielle sektor, følge udvikling og øge videndeling samt forskning på euro-

pæisk niveau.

Kommissionen iværksætter konkret det

femte initiativ

”monitorere

en or-

dentlig omstilling og sikre integriteten i EU’s finansielle system”

med føl-

gende arbejde:

a) Kommissionen vil monitorere risiciene ved greenwashing i EU,

vurdere de nuværende tilsynsregimer og hvorvidt tilsynsmyndighe-

derne i EU har passende værktøjer til at håndhæve regler med

hjælpe fra de fælles europæiske tilsynsmyndigheder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Grund- og nærhedsnotat om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, fra erhvervsministeren

9/13

b) Udvikle et rammeværk til at måle kapitalstrømme der allokeres til

bæredygtige formål og understøtte EU-landene i selv at måle og

vurdere disse kapitalstrømme, senest i 2023.

c) Styrke samarbejde mellem offentlige myndigheder, herunder imel-

lem EU-landene, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske

Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), de fælles europæiske til-

synsmyndigheder

og Det Europæiske Miljøagentur for at sikre en

ordentlig og hensigtsmæssig omstilling.

d) Etablere et forum for forskning i bæredygtig finansiering, der skal

have til formål at udveksle viden mellem forskning og den finan-

sielle sektor.

3.4. Udbredelse af en ambitiøs global dagsorden for bæredygtig finansie-

ring

Ifølge Kommissionen er manglen på bæredygtig finansiering og omstillin-

gen til en bæredygtig økonomi globale udfordringer, som bør adresseres

globalt. EU er allerede en frontløber inden for bæredygtig finansiering,

hvorfor EU skal vise globalt lederskab ved at etablere sig som et globalt

centrum for bæredygtig finansiering.

I strategien opfordrer Kommissionen en række internationale institutioner

og fora til at udvide arbejdet med bæredygtig finansiering, bl.a. G20, Fi-

nancial Stability Board (FSB) og Task Force on Climate-Related Financial

Disclosures (TCFD). Desuden opfordrer Kommissionen andre lande til at

deltage i den internationale platform for bæredygtig finansiering, som er

startet af EU.

Kommissionen iværksætter konkret det

sjette initiativ

”sætte

en høj stan-

dard i udviklingen af internationale initiativer om bæredygtig finansie-

ring”

med følgende arbejde:

a) Søge at fremme en ambitiøs konsensus i internationale fora

b) Foreslå at i den internationale platform for bæredygtig finansiering

styrkes og at arbejdet udvides til at omfatte flere emner.

c) Støtte middel- og lavindkomstlande i at udvide adgangen til bære-

dygtig finansiering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA),

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for

Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

(EIOPA) og

Den Europæiske Værdi-

papir- og Markedstilsynsmyndighed

(ESMA).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Grund- og nærhedsnotat om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, fra erhvervsministeren

10/13

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkono-

miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete tiltag i med-

delelsen kan have økonomiske konsekvenser afhængig af den konkrete ud-

formning.

8. Høring

Meddelelsen har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den fi-

nansielle sektor med frist for bemærkninger d. 20. august 2021.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Finans Danmark (FIDA), Forsikring & Pension (F&P) og Nationalbanken.

Generelle bemærkninger

FIDA

F&P

hilser begge Kommissionens strategi velkommen og støtter

ambitionen i strategien. Begge mener, at strategien tager fat på vigtige em-

ner for at udbrede og understøtte bæredygtig finansiering yderligere

–

her-

under at kigge på hvorvidt der er sammenhæng med eller om eksisterende

regulering står i vejen for finansieringen af omstillingen til en bæredygtig

økonomi.

Nationalbanken

er positivt indstillet over for strategien.

Nationalbanken

finder det især positivt, at strategien også har fokus på bæredygtigheds- og

klimarelaterede risici i den finansielle sektor, herunder anvendelsen af

stresstests til at afdække disse risici

Nationalbanken

mener, at det er vig-

tigt, at der samarbejdes internationalt mellem myndigheder og relevante

fora.

Nationalbanken

støtter derfor også Kommissionens bestræbelser på

at arbejde for international harmonisering af tiltag for bæredygtig finansie-

ring.

Nationalbanken

bemærker, at det er vigtigt, at ændringer i den fi-

nansielle regulering tager udgangspunkt i fastholdelsen af en risikobaseret

tilgang, og finansiel regulering bør ikke bruges til at føre industripolitik.

Både

FIDA og F&P

er også positive over for en videreudvikling af takso-

nomien, således, at flere aktiviteter kan modtage bæredygtig finansiering,

Det kan også gøre det er nemmere for de finansielle virksomheder at iden-

tificere aktiviteter via taksonomien.

FIDA og F&P

fremhæver, at omstil-

lingsaktiviteter og landbruget bør være fokus for udvidelse af taksonomien,

og man i udvidelsen bør tage et holistisk syn på hvordan aktiviteter skal

inkluderes i taksonomien. Dog skal man fortsat sikre troværdighed i takso-

nomien.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Grund- og nærhedsnotat om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, fra erhvervsministeren

11/13

FIDA

er positive over inklusion af SMV’er i strategien, som

FIDA

også

selv har fremhævet i deres egne anbefalinger fra 2020, idet SMV'er tit er

underleverandører til større virksomheder og udgør en vigtig del af den

bæredygtige omstilling. Desuden bemærker

FIDA,

at taksonomiens tekni-

ske kriterier er meget omfattende og kræver stor ekspertise samt datatil-

gængelighed, hvis det skal dokumenteres, at en aktivitet er bæredygtig. For

bedre at kunne understøtte den grønne omstilling af

f.eks. SMV’er er der

derfor behov for klare metoder og retningslinjer for, hvordan taksonomien

gøres anvendelig, og hvordan bæredygtigheden af en aktivitet skal opgøres

i praksis.

F&P og FIDA

er begge positive over nye initiativer for mærkninger og

standarder, som kan hjælpe især forbrugere med aktivt at støtte bæredygtig

finansiering.

F&P

anfører dog, at både virksomheder, der skal rapportere,

og forbrugere, der skal læse indholdet, kan blive overbebyrdet med infor-

mation.

FIDA

er enige i dette og henviser til, at det kan være vanskeligt at

rådgive kunder om produkter med udgangspunkt i information direkte fra

taksonomien eller disclosureforordningen, da reglerne er komplekse og for

omfattende til forbrugere.

F&P

deler Kommissionens forståelse af, at den bæredygtige omstilling

ikke kan finansieres alene gennem private eller offentlig midler, og der skal

ske et samarbejde mellem offentlige og private aktører. Desuden bakker

F&P

overordnet op om Kommissions mål om at reducere mangler i dæk-

ning af forsikringer i forbindelse med klimaforandringer.

F&P

henviser til

offentlige-private partnerskaber (OPP), fx stormflodsordningen, som i for-

sikringssektoren kan være med til at øge dækningen. Dog bør man i samme

ombæring kigge på regler, herunder Solvens-II, som kan stå i vejen for, at

forsikringsselskaber kan tilbyde mere dækning.

FIDA og F&P

anfører begge støtte til inklusion af bæredygtigrisici i risi-

kostyring for både banker og forsikringsselskaber. Dog støtter

FIDA

ensartet tilgang, hvor

F&P

ikke ser værdien i standardisering.

F&P

opfor-

drer kraftigt til en balance mellem afkast og bæredygtighed i ”prudent per-

son princippet”, således at den ene ikke overskygger den anden. Derfor

skal Solvens-II også afspejle dette og give mulighed for, at pensionsselska-

ber kan tilbyde kunderne de grønneste produkter.

FIDA

understreger i sit høringssvar vigtigheden af, at man bibeholder gæl-

dende regnskabsstandarder, som er globalt gældende. Endvidere støtter

FIDA

det foreslåede arbejde med opgørelse af CO

-udledning, som kan

indgå i ESAP. Slutteligt støtter

FIDA

også, at bæredygtighed bliver foran-

kret i selskabsledelse, så længe man undgår dobbeltregulering, unødven-

dige byrder og uklarheder.

Både

FIDA og F&P

støtter Kommissionen i arbejdet for at mellem- og

lavindkomst lande også tager del i den grønne omstilling.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Grund- og nærhedsnotat om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, fra erhvervsministeren

12/13

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med meddelelsen, der fastlægger be-

hovet for yderligere tiltag, for at den finansielle sektor fuldt ud kan under-

støtte omstilling en bæredygtig økonomi.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens strategi velkommen og støtter generelt

indholdet, herunder Kommissionens høje ambitioner for bæredygtigheden

i den finansielle sektor. Regeringen mener, som Kommissionen, at bære-

dygtig finansiering er centralt for

at nå EU’s klimamål, da offentlig finan-

siering ikke alene kan dække behovet for finansiering til målene. Regerin-

gen støtter, at både den finansielle sektor, ikke-finansielle virksomheder og

forbrugere tænkes ind i strategien.

Regeringen støtter, at Kommissionen overvejer at udvide taksonomifor-

ordningen. Regeringen vil arbejde for, at eventuelt kommende udvidelser

understøtter en fortsat troværdig taksonomi.

Regeringen byder en rapport om en eventuel taksonomi om sociale forhold

velkommen, da arbejdstager- og menneskerettigheder er centrale priorite-

ter. Regeringen finder, at rapporten kan bidrage til nøje overvejelser af be-

hovet for og omfanget af en social taksonomi. Det er for regeringen af af-

gørende betydning, at arbejdet med en social taksonomi respekterer vel-

fungerende nationale modeller og forskelle, fx indretningen af de nationale

arbejdsmarkeder, herunder særligt arbejdsmarkedets parters autonomi og

ansvar for at fastsætte løn og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskom-

ster.

Regeringen støtter den proportionale tilgang til initiativer særligt for

SMV’er, som

er den største gruppe virksomheder i EU. Det er vigtigt at

sikre, at kravene til alle virksomheder er proportionale og står mål med de

fordele, som rapporteringen må forventes at kunne afføde.

Regeringen støtter Kommissionens fokus på data og teknologi i strategien,

som har stor betydning for at realisere den bæredygtige omstilling i både

den finansielle sektor og i realøkonomien. Tilgangen bør være baseret på

proportionalitet og merværdi, hvor potentielle byrder står mål med værdien

af data. I forlængelse heraf støtter regeringen, at Kommissionen inddrager

internationale institutioner i arbejdet med rapportering og data, så standar-

der så vidt muligt kan gælde internationalt.

Regeringen støtter, at der arbejdes på at udvikle og styrke de redskaber,

som offentlige myndigheder har til at klassificere klimarelaterede offent-

lige udgifter samt deres effekt på den bæredygtige omstilling. Regeringen

finder det i den forbindelse vigtigt med et øget fokus på monitorering af

klimaeffekt og konkrete resultater, der understøtter grøn omstilling.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Grund- og nærhedsnotat om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, fra erhvervsministeren

13/13

Regeringen finder det vigtigt at initiativer i strategien fungerer i samspil

med hinanden, fx det kommende forslag om bæredygtig selskabsledelse og

overvejelser om en eventuel social taksonomi, for at undgå dobbelt rappor-

tering. Det er vigtigt, at virksomheder får den nødvendige vejledning og

støtte til at omstille deres rapporteringssystemer.

Ift. ændringer i kapitalkravene til både banker og forsikringsselskaber læg-

ger regeringen vægt på, at kravene afspejler de reelle risici. Regeringen

finder endvidere, at foreslåede stresstest og scenarieanalyse skal være til-

passet den specifikke kontekst, så de er relevante for de enkelte aktører.

Regeringen stiller sig positiv over for en begyndende integration af bære-

dygtighed i de makroprudentielle værktøjer for at understøtte den langsig-

tede finansielle stabilitet ved at imødegå, at bæredygtighedsrisici forplan-

ter sig utilsigtet systemisk.

Regeringen støtter Kommissionens fokus på også at inkludere de finan-

sielle virksomheders eget aftryk på klima og miljø, idet det skaber trovær-

dighed og synlighed for sektoren selv.

Regeringen vil arbejde for, at pensionstagere og investorer i højere grad

præsenteres for bæredygtige hensyn af pensionsselskaber og fondsmæg-

lere, men at krav om højest mulige afkast ikke kompromitteres.

Regeringen støtter et frivilligt rammeværk for at måle, hvorvidt kapital-

strømmene understøtter den bæredygtige omstilling. Det er samtidigt posi-

tivt, hvis et styrket samarbejde mellem myndigheder, som foreslået af

Kommissionen, kan hjælpe til, at kapitalstrømmene flyder mod bæredyg-

tige aktiviteter. Regeringen støtter ligeledes etableringen af et forum for at

udveksle viden mellem den akademiske verden og den finansielle sektor.

Regeringen støtter et øget internationalt samarbejde, herunder i regi af den

internationale platform for bæredygtig finansiering.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg i samlenotat af

30. juni 2021 forud for ECOFIN rådsmøde den 13. juli 2021.