ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske grønne obligationer, KOM (2021) 0391, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 439
Offentligt

24. september 2021

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om europæiske grønne obligationer, KOM (2021) 391

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 6. juli 2021 forslag til forordning om eu-

ropæiske grønne obligationer. Grønne obligationer er obligationer, hvor

provenuet fra udstedelsen finansierer aktiviteter, der er klima- og miljø-

mæssigt bæredygtige.

Forslaget introducerer en ny EU-standard for grønne obligationer, som

har til formål at bidrage til at nå Paris-målene for at reducere udledningen

af drivhusgasser. Forslaget bidrager til dette mål ved at udvikle

marke-

derne

for grønne obligationer af høj kvalitet som led i finansieringen af

den bæredygtige omstilling og ved at skabe rammer for, at investorer kan

have tillid til europæiske grønne obligationer.

Forslaget består overordnet af fire elementer:

1) En sammenkædning til EU taksonomien mhp. at sikre, at hele pro-

venuet fra en europæisk grøn obligation går til grønne aktiviteter.

2) Krav til rapportering og gennemsigtighed med provenuet.

3) Obligatorisk ekstern kontrol med, hvorvidt obligationens provenu

er anvendt til tilstrækkeligt grønne aktiviteter, både før og efter al-

lokering af midler.

4) Tilsyn med eksterne kontrollanter, der verificerer, at obligationens

provenu er anvendt grønt.

De fire elementer skal sikre, at standarden giver en høj sikkerhed for, at

de underliggende aktiver reelt understøtter den grønne omstilling, en ens-

artet struktur og rapportering for både udstedere og investorer samt lavere

omkostninger i forbindelse med udstedelse af grønne obligationer.

Regeringen støtter generelt et ambitiøst forslag, der kan understøtte såvel

europæiske tiltag (herunder Den europæiske grønne pagt) som nationale

tiltag (herunder klimaloven) ved at øge adgang til grøn finansiering for

både realøkonomien og den finansielle sektor gennem en fælles standard.

Forslaget vil skabe et større marked for grønne obligationer med mere

gennemsigtighed og forhåbentligt lidt lavere omkostninger, hvilket rege-

ringen finder positivt. Regeringen vil arbejde for, at forslaget kan fungere

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske grønne obligationer, KOM (2021) 0391, fra erhvervsministeren

2/10

sammen med eksisterende forhold på de finansielle markeder, herunder

med det danske marked for realkreditobligationer, og dermed hurtigt kan

finde optag i markederne. Herunder vil regeringen lægge vægt på, at EU-

standarden udarbejdes, så investorer kan være sikre på, at grønne obliga-

tioner vil bevare deres status som grønne, selvom definitionen af grønne

udgifter kan ændre sig over tid. Endvidere vil regeringen arbejde for et

proportionalt og effektivt tilsyn, som også kan understøtte eksterne kon-

trollanter, der skal verificere grønne obligationer. Regeringen vil ligeledes

arbejde for, at standarden fungerer sammen med anden lovgivning vedr.

bæredygtig finansiering, herunder disclosureforordningen og EU-

taksonomien. Slutteligt vil regeringen arbejde for, at der er de rette ram-

mer for afrapportering, og at validering baseres på valide data for private

såvel som offentlige udstedere.

2. Baggrund

Kommissionen har den 6. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parlamen-

tet og Rådet om en forordning, der skal etablere en frivillig EU-standard

for grønne obligationer. Forslaget er en del af pakke for bæredygtig finan-

siering fra Kommission, der også indeholder en ny strategi for bæredygtig

finansiering

(jf. separat Grund- og Nærhedsnotat herom). Pakken har til

formål at understøtte finansieringen af bæredygtige økonomiske aktiviteter

og muliggøre omstillingen til en CO2-neutral økonomi inden 2050.

Arbejdet med grønne obligationer i EU udspringer af Kommissionens

Handlingsplan for bæredygtig finansiering fra 2018

, hvori det foreslås at

fremsætte et forslag til en EU-standard for grønne obligationer.

Forslaget til en EU-standard hænger sammen med, at Kommissionen i sin

handlingsplan fra 2018 også foreslog en såkaldt EU-taksonomi (klassifika-

tionssystem), mhp. at etablere EU-fælles definitioner af, hvilke økonomi-

ske aktiviteter, fx typer af energiproduktion, der er miljømæssigt bæredyg-

tige (taksonomiforordningen). EU-taksonomien kan dermed danne grund-

lag for tekniske produktstandarder, såsom grønne obligationer. Takso-

nomi-forordningen blev vedtaget i november 2019, og implementeres gen-

nem delegerede retsakter fra Kommissionen. Den første delegerede retsakt

blev vedtaget i juni 2021 og har virkning fra 2022, hvis der ikke bliver gjort

indsigelse af Rådet eller Europa-Parlamentet. Retsakten indeholder de kon-

krete tekniske kriterier, som økonomiske aktiviteter i en række sektorer

(energiproduktion, byggeri, mv.) skal efterleve for at bidrage væsentligt til

et af de to klimarelaterede mål, hhv. modvirkning af klimaændringer og

tilpasning til klimaændringer.

Grønne obligationer er obligationer, hvor midlerne er øremærket økono-

miske aktiviteter, der bidrager væsentligt til klima- og miljømæssige for-

mål. Princippet er, at når der udstedes en grøn obligation, skal der afholdes

grønne udgifter svarende til obligationsudstedelsens provenu. Det gælder

Meddelelse fra Kommissionen om Strategi for bæredygtig finansiering, COM/

KOM/2018/097 final

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske grønne obligationer, KOM (2021) 0391, fra erhvervsministeren

3/10

både for private og offentlige udstedere af grønne obligationer. Grønne ob-

ligationer kan dermed spille en vigtig rolle i finansieringen af den bære-

dygtige omstilling.

Markedet for grønne obligationer er hastigt voksende. Der er imidlertid to

overordnede problemstillinger, som risikerer at hæmme markedets bidrag

til finansieringen af den grønne omstilling. For det første er det nuværende

marked for grønne obligationer præget af forskellige standarder, som stiller

forskellige krav til opgørelse, dokumentation og kontrol med anvendelse

af provenuet fra grønne obligationsudstedelser. For det andet er markedet

aktuelt kendetegnet ved dets mangel på klare og harmoniserede definitio-

ner af, hvad der er klima- og miljømæssigt bæredygtigt. Fraværet af en

ensartet juridisk definition og et tilsyn med ensartede oplysningsforpligtel-

ser medfører en mangel på gennemsigtighed. Det kan forhindre markedet

i at opnå sit fulde potentiale, da fragmenteringen af markeder føre til større

omkostninger for investorer og risiko for såkaldt greenwashing.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget til en EU-standard for grønne obli-

gationer er at udnytte det indre marked til at bidrage til opfyldelse af

EU’s

klima- og miljømål i overensstemmelse med Parisaftalens

målsætning om

at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C og Den europæiske

grønne aftales

ambition om at omdanne EU til en ressourceeffektiv og

klimaneutral økonomi. Desuden forsøger Kommissionen også med forsla-

get at etablere en global standard for grønne obligationer, idet man er først

med en både ambitiøs og lovfæstet standard. Det skal ses i lyset af sam-

menhængen med EU-taksonomien, som allerede har global interesse og

tegner til at blive brugt uden for EU.

Forslaget er forankret i taksonomiforordningen

, som er EU’s definition af,

hvad der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Standar-

den for grønne obligationer skal endvidere indføre en række krav til at sikre

en høj investorbeskyttelse, herunder standardiserede oplysningsforpligtel-

ser for udstedere samt krav om ekstern kontrol af EU-registrerede virksom-

heder.

Med forslaget til forordning vil de udstedere, som ønsker at udstede grønne

obligationer i henhold til den juridisk bindende standard, få ret til at an-

vende betegnelsen ”European green bond” eller ”EuGB”.

Betegnelsen vil

kunne anvendes af både private og offentlige samt europæiske og ikke-

europæiske aktører, forudsat at de overholder alle kravene i forordningen.

Greenwashing betyder, at en aktivitet eller vare gives ud for at være mere klima- eller

miljømæssigt bæredygtig end det faktisk er. Tilfælde med greenwashing kan underminere

tilliden til et marked, et mærke eller en standard og have negative effekter på den grønne

omstilling.

Meddelelse fra Kommissionen om Den europæiske grønne aftale, COM/2019/640 final

Forordning (EU) 2020/852

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske grønne obligationer, KOM (2021) 0391, fra erhvervsministeren

4/10

Dvs. at såvel finansielle som ikke-finansielle virksomheder eller en stater

vil kunne udstede grønne obligationer via standarden, uagtet om de er pla-

ceret i eller uden for EU. Initiativet sigter således efter at øge tilliden til

grønne obligationer og dermed bidrage til, at der mobiliseres flere offent-

lige og private midler til miljømæssigt bæredygtige investeringer, hvor in-

vestorer kan vide sig sikre på, at hele provenuet fra en grøn obligation an-

vendes til miljø- og klimamæssigt bæredygtige investeringer.

Da der er tale om en frivillig standard, vil ingen aktører i markedet være

bundet til at udstede grønne obligationer, uagtet om de har grønne aktivi-

teter eller ej. Først i det øjeblik en virksomhed eller en stat vælger at ud-

stede en obligation under betegnelsen

”European green bond” eller

”EuGB”,

er det obligatorisk at opfylde kravene i forordningen. Dvs. at en

virksomhed stadig må anvende andre standarder eller udstede traditionelle

ikke-grønne obligationer selvom hele produktionen er grøn.

Den specifikke målsætning med initiativet er ifølge Kommissionen tredelt.

For det første skal standarden ved hjælp af EU-taksonomien opstille klare

linjer for, hvad der kan defineres som grønt på obligationsmarkedet. Det

vil gøre det lettere for investorer at identificere grønne obligationer, sam-

menligne dem med hinanden og reducere risikoen for at blive udsat for

greenwashing. Det vil også gøre det lettere for udstedere at identificere

grønne aktiviteter på deres balance og dermed understøtte udstedelsespro-

cessen.

For det andet skal standarden harmonisere oplysninger og øge gennemsig-

tigheden på markedet for grønne obligationer. Målet er i den forbindelse

særligt at øge kvaliteten af og tilliden til de eksterne kontrollanter, som

bekræfter rigtigheden af obligationsudstederes oplysninger om klima- og

miljømæssige forhold. Der anvendes allerede i vid udstrækning tredje-

partsvurderinger til sådanne verificeringer i dag, men de beror på forskel-

lige metoder. Igennem krav til eksterne kontrollanter om registrering og

effektiv implementering af politikker og procedurer skal standarden tilføje

et ekstra lag af sikkerhed, som sikrer kvalitet, uafhængighed og integritet

af tredjepartsvurderingerne af klima- og miljømæssige forhold. Det vil ad-

skille EU-standarden fra øvrige markedsstandarder og ifølge Kommissio-

nen understøtte hensigten om at etablere en ”guldstandard” for grønne ob-

ligationer.

For det tredje muliggør standarden også, at stater i højere grad kan udstede

grønne obligationer, da forhold der kan stå i vejen for grønne statsobliga-

tioner er indtænkt i forslaget. Fx opgørelse og særegner ved statslige

grønne udgifter og statsrevision.

Forslaget skal ses i sammenhæng med og i forlængelse af Kommissionens

øvrige initiativer inden for bæredygtig finansiering, særligt taksonomifor-

ordningen. Forslaget hænger også sammen med Kommissionens forslag

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske grønne obligationer, KOM (2021) 0391, fra erhvervsministeren

5/10

om bæredygtighedsrapportering

, som indebærer, at store virksomheder

samt de fleste børsnoterede virksomheder, og dermed mange obligations-

udstedere, skal rapportere om bæredygtighedsoplysninger.

Forslagets fire kerneelementer

Det foreslåede rammeværk indeholder fire kerneelementer:

For det første

er forslaget forankret i taksonomiforordningen,

som er EU’s

definition af, hvad der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige eller

grønne aktiviteter. Forslaget lægger således op til, at alle midlerne fra en

grøn obligationsudstedelse skal anvendes i overensstemmelse med EU-

taksonomien for at kunne kvalificere som EuGB. Dette skal sikre, at obli-

gationen er klima- og miljømæssigt bæredygtigt og samtidig lever op til

sociale minimumsstandarder.

For det andet

indebærer standarden høje krav til gennemsigtighed med

provenuanvendelsen. Udstedere af EuGB skal offentliggøre detaljerede

oplysninger om, hvilke projekter midlerne finansierer, samt opgørelser

over udstedelsens indvirkningen på klima- og miljømæssig bæredygtighed.

For det tredje

lægger forslaget op til, at alle EuGB-udstedelser skal un-

dergå kontroltjek af eksterne kontrollanter for at sikre overholdelsen af for-

ordningens krav til bæredygtighed.

For det fjerde

skal de eksterne kontrollanter underlægges tilsyn af Den

Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Alle

virksomheder, der ønsker at være ekstern kontrollant af EuGB, skal regi-

streres hos ESMA. Det fælleseuropæiske tilsyn med kontrollanterne skal

bidrage til at sikre, at investorer kan have tillid til kvaliteten og integriteten

af tredjepartsvurderingerne.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere.

Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at markedet for grønne obligationer i sin natur er

grænseoverskridende og internationalt og derfor er bedst reguleret på eu-

ropæisk niveau. En ny standard vil kræve ensartede definitioner og rammer

for ikke at fragmentere markedet, og på den baggrund vurderer Kommis-

sionen, at et forslag til forordning er bedst egnet.

Forslag til direktiv, (KOM) 2021/189 final

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske grønne obligationer, KOM (2021) 0391, fra erhvervsministeren

6/10

Endvidere angiver Kommissionen, at tredjepartsvirksomheder, som kon-

trollerer grønne obligationer, ligeledes opererer på et grænseoverskridende

niveau, og at disse aktører mest hensigtsmæssigt reguleres på fælleseuro-

pæisk niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder på den baggrund,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det vurderes

væsentligt at sikre, at tilsynet med de eksterne kontrollanter er indrettet, så

det tager højde for de faktiske aktører og aktiviteter.

6. Gældende dansk ret

Der er for nærværende ingen dansk lov for grønne obligationer.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark.

Udover en udvidelse af prospektforordningen

til at indbefatte nye oplys-

ningsforpligtelser for de udstedere af grønne obligationer, som er omfattet af

nævnte forordning, forventes der ikke at være lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Så-

fremt regeringen skulle beslutte at udstede grønne statsobligationer, vil for-

slaget ikke påføre yderligere omkostninger ift. selve obligationsudstedelsen,

idet ekstern kontrol allerede er markedsstandard. Dog kan den øgede efter-

spørgsel efter grønne statsobligationer forhåbentligt reducere finansie-

ringsomkostningerne for staten og potentielt opveje omkostninger forbun-

det med en grøn udstedelse.

Hvis staten vælger at anvende EU-standarden til at udstede grønne statsobli-

gationer, kan der være omkostninger forbundet med den obligatoriske anven-

delse af EU-taksonomien på statens udgifter, hvilket forudsætter ressourcer

til identificering af økonomiske aktiviteter, som stemmer overens med takso-

nomien. Denne udgift vil dog også gøre sig gældende ved brug af andre stan-

darder for grønne obligationer.

Det er uvist, hvorvidt grønne danske statsobligationer baseret på EuGB-stan-

darden vil gøre det muligt for staten at låne penge billigere end ved konventi-

onelle obligationer. Grønne statsobligationer baseret på standarden ventes dog

at kunne bidrage til, at investorerne i danske statsobligationer bliver mere di-

versificerede, hvilket kan sikre mere stabile låneomkostninger for staten.

For så vidt angår det foreslåede tilsynsregime med eksterne kontrollanter, vil

der ikke være direkte statsfinansielle konsekvenser, da ESMAs tilsyn med

Forordning (EU) 2017/1129

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske grønne obligationer, KOM (2021) 0391, fra erhvervsministeren

7/10

disse foreslås finansieret gennem afgifter pålagt de pågældende virksomhe-

der.

Der kan som følge af forslaget forudses et nationalt tilsyn med udstedervirk-

somheder, som vil kræve flere ressourcer i de nationale tilsynsmyndigheder,

hvilket i Danmark er Finanstilsynet. Omfanget heraf vil være afhængig af

udstedelsesfrekvens og -volumen i de enkelte EU-lande. Finanstilsynet fi-

nansieres gennem gebyrer pålagt de finansielle virksomheder under tilsyn,

og det vil derfor ikke have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,

idet en ambitiøs EU-standard for grønne obligationer kan understøtte om-

stillingen af den danske økonomi i overensstemmelse med klimaloven.

Såfremt danske udstedere skulle beslutte at anvende EU-standarden, kan

det ikke udelukkes, at det på kort sigt kan påvirke likviditetsforholdene,

dvs. hvor let det er på kort tid at sælge eller videresælge obligationerne til

den gældende markedspris. Det skyldes, at grønne obligationsudstedelser,

i hvert fald på kort sigt, formentlig ikke kan opnå samme volumen som

konventionelle udstedelser. Det kan korrigere sig i takt med den hastige

grønne

omstilling, som den danske klimalov såvel som EU’s klimamålsæt-

ning forudsætter, som vil resultere i større volumener.

Derudover vil EU-standardens krav til høj gennemsigtighed og sikkerhed

for, at obligationsprovenuet reelt anvendes til grønne formål, kunne for-

ventes at øge efterspørgslen efter europæiske grønne obligationer sammen-

lignet med andre grønne obligationsudstedelser. Såfremt der er større ef-

terspørgsel vil det betyde, at flere grønne investeringer vil kunne realiseres,

fordi omkostninger til finansiering for udsteder er lavere

–

både for virk-

somheder og for stater. Den øgede efterspørgsel vil således kunne reducere

finansieringsomkostningerne for udstedere. Lavere finansieringsomkost-

ninger vil, i det omfang de realiseres, alt andet lige bidrage til at øge inci-

tamentet for at investere i grønne projekter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Idet standarden er frivillig at benytte, vil forordningen ikke påføre obliga-

tionsudstedere uomgængelige administrative byrder. De virksomheder,

som finder det attraktivt at udstede obligationer i henhold til EU-

standarden, vil skulle indregne ressourcer til identificering, opgørelse og

kontroltjek af grønne udgifter. Disse omkostninger forventes ikke at ad-

skille sig markant fra udgifterne forbundet med en udstedelse på det nuvæ-

rende marked for grønne obligationer.

Derudover skal udgifterne til anvendelse af EU-taksonomien ses i forhold

til omkostningerne ved fraværet af en fælles standard for opgørelse af

grønne udgifter. Disse vurderes at være større, idet et fragmenteret marked

Lov om klima, LOV nr. 965 af 26/06/2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske grønne obligationer, KOM (2021) 0391, fra erhvervsministeren

8/10

med forskellige standarder trækker større veksler på virksomheders tid og

ressourcer.

I det omfang at efterspørgslen er større for grønne obligationer end kon-

ventionelle obligationer, vil standarden potentielt kunne sikre virksomhe-

der lavere renteomkostninger. Både renteomkostninger og omkostninger

til grønne rammeværk og kontrol kan variere meget afhængigt af den en-

kelte udstedelse.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger d. 20. august 2021.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Finans Danmark (FIDA), FSR

–

danske revisorer (FSR), Forsikring & Pen-

sion (F&P), Nationalbanken og Danske Rederier.

Finans Danmark og FSR

støtter generelt Kommissionens forslag, så

længe denne etableres på en måde, som fremmer, ikke begrænser, mulig-

heden for at give flere bæredygtige lån til boligejerne og erhvervslivet. De

bemærker, at man med forslaget risikerer at begrænse finanssektorens mu-

lighed for at udstede grønne obligationer og gsive grønne lån og dermed

understøtte den grønne omstilling, idet forslaget lægger op til en løbende

opdatering af kravene til grønhed. Det kan betyde, at kun udlån med kort

løbetid vil kunne finansieres gennem grønne obligationer, da de vil kunne

følge opdateringerne.

Forsikring & Pension

finder Kommissionens forslag positivt, idet forsla-

get kan bidrage til troværdighed og gennemsigtighed for investorerne. De

vurderer, at en sådan standard vil øge tilgængeligheden og troværdigheden

af og interessen for bæredygtige og grønne obligationer

–

både blandt in-

stitutionelle investorer og detailinvestorer.

Nationalbanken

bemærker, at ændringer til tekniske screeningskriterier i

EU-taksonomien vil påvirke allerede udestedte grønne obligationer. Nati-

onalbanken finder det uhensigtsmæssigt, hvis en grøn obligation kan miste

sin grønne status, da det vil skabe usikkerhed for markedsdeltagere, inve-

storer mv. samt være en væsentlig administrativ byrde for udstedere og

investorer.

Finans Danmark og FSR

foreslår ligeledes, at obligationer bevarer deres

status som grønne i hele obligationens løbetid uanset ændringer i taksono-

mien for aktiviteter, som de underliggende lån finansierer. De bemærker

herudover, at det vil være nyttigt at præcisere, at ”debt”, som angivet i ar-

tikel 5, bl.a. kan være realkreditlån.

Nationalbanken

mener, at det er uklart, hvordan udstedere skal håndtere

ændringer til de tekniske screeningskriterier (TSC) i taksonomien i praksis,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske grønne obligationer, KOM (2021) 0391, fra erhvervsministeren

9/10

idet provenuet fra udstedelsen af de grønne obligationer allerede vil være

allokeret. De bemærker endvidere, at det i praksis ikke er muligt at udpege,

hvilken specifik investor, der har investeret i de grønne udgiftsposter ifm.

grønne statsobligationer, som måtte være berørt af ændringer til TSC i EU-

taksonomien. De mener derudover, at det er uklart, hvordan man i praksis

afgør, hvilke investorer i de grønne obligationer, der hhv. berøres og ikke

berøres. Såfremt hele udstedelsen ophører med at være grøn, vil det for-

venteligt øge risikoen ved grønne statsobligationer.

Finans Danmark og FSR

mener, at der, for at øge anvendeligheden af

standarden i praksis, bør være en vis fleksibilitet, der gør det muligt for

kunderne at leve op til kravene i taksonomien og dermed reelt mulighed

for opnå støtte til grønne initiativer. De forslår, at hvis virksomhedens ho-

vedaktivitet eller langt størstedelen af aktiviteterne lever op til EU-

taksonomien, bør virksomheden kunne få et grønt lån, som er finansieret

med en EuGB. Det samme bør gælde for boligejere, som optager et lån,

hvor størstedelen af lånet bruges til energirenovering. Da bør hele lånet

også kunne betragtes som grønt.

Forsikring og Pension

fremhæver, at hvis de grønne obligationer skal

blive attraktive for investorerne

–

institutionelle såvel som detailinvestorer

–

er det vigtigt at omkostningerne ved grønne obligationer ikke bliver hø-

jere end ved ikke-grønne obligationer, idet pensionsselskaberne er under-

lagt krav om at sikre det bedste risikojusterede afkast til deres medlemmer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes

holdninger til forslaget. EU-landene ventes dog generelt at støtte formålet

med forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslag, der kan bidrage til at fremme finansie-

ringen af den grønne omstilling og skabe gennemsigtighed på de finan-

sielle markeder. Således støtter regeringen formålet om at skabe en fælles

EU-standard for grønne obligationer med høje krav til gennemsigtighed,

kontroltjek af oplysninger og en klar definition af, hvad der kan kaldes

grønt.

Regeringen lægger vægt på, at EU standarden skal understøtte forudsige-

lighed og sikkerhed for grønne obligationer og de underliggende grønne

udgifter. Dvs. at investorer ved køb af grønne obligationer, der finansierer

længerevarende projekter og har lang løbetid, skal have vished for, at ob-

ligationen er grøn i hele løbetiden. Det indebærer, at en grøn obligations-

udstedelse, hvor provenuet er allokeret til formål, der opfylder de grønne

kriterier ved allokering, forbliver grøn i hele løbetiden på fx 20 år, også

selv om der efter fx 10 år sker justeringer i kravene til nye grønne obliga-

tioner, fx infrastrukturprojekter eller byggerier. Det inkluderer, at allerede-

allokeret provenu skal forblive grønt i hele obligations løbetid. Alternativt

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske grønne obligationer, KOM (2021) 0391, fra erhvervsministeren

10/10

kan det begrænse mulighederne for at finansiere større eller længereva-

rende projekter. Samtidig vil regeringen arbejde for, at der stilles krav om,

at aktiver, der finansieres med EuGB, inden for en kort periode efter ud-

stedelse skal være i overensstemmelse med den på udstedelsestidspunktet

gældende taksonomi, så investorer ved, at provenuet fra EuGB placeres i

miljømæssigt bæredygtige investeringer.

Regeringen støtter, at standarden fungerer sammen med anden lovgivning

vedr. bæredygtig finansiering, herunder disclosureforordningen og EU-

taksonomien, så reguleringen skaber gode rammer for at markedet for bæ-

redygtig finansiering styrkes.

Regeringen støtter, at statsgæld ligeledes skal kunne udstedes ved hjælp af

EU-standarden. Det vil kunne bidrage til den grønne omstilling og finan-

sieringen heraf, som også inkluderer offentlige midler.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at der føres et effektivt og proporti-

onalt tilsyn med såvel EuGB-udstedelser som eksterne kontrollanter. Til-

synsregimet bør således afspejle markedets karakteristika, være omkost-

ningseffektivt og proportionalt med størrelsen af markedet. Det er vurde-

ringen, at markedet for ydelser fra eksterne kontrollanter i høj grad vil fun-

gere på tværs af grænserne i EU og være placeret ved at begrænset antal

udbydere. Ud fra en faglig vurdering finder regeringen det på den baggrund

hensigtsmæssigt, at det foreslåede tilsyn med eksterne kontrollanter place-

res ved ESMA på dette område.

Regeringen vil arbejde for, at afrapportering og kontroltjek heraf i forbin-

delse med allokering af provenu mv. er baseret på valide data. I den for-

bindelse er det væsentlig, at kravene til tidspunkter for afrapportering og

kontroltjek fastlægges, så udsteder skal afrapportere inden for rimelig tid

og med en vis fleksibilitet, men samtidig har valide data tilgængeligt. Det

gælder både ift. private og offentlige udstedere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg i samlenotat af 30.

juni 2021 forud for ECOFIN rådsmøde den 13. juli 2021.