ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 433
Offentligt

23. september 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 5. oktober 2021

1) Kommissionens pakke på forsikringsområdet

–

præsentation af forslag

KOM(2021)580, KOM(2021)581, KOM(2021)582

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)584

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Europæisk semester 2021: Evaluering, vejen frem og kobling til genopretningsfaciliteten

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Status på gennemførelse af EU-instrument til understøttelse af nationale lønkompensati-

onsordninger (SURE)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Internationale møder: Forberedelse af G20- og IMF-møder, 12.-14. oktober 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rådskonklusioner om international klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Udskydelse af EU-regler om investorinformation for visse investeringsprodukter

(PRIIPS og UCITS Quick Fix)

KOM(2021)397, KOM(2021)399

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 2 af 21

Dagsordenspunkt 1:

Kommissionens pakke på forsikringsområdet

–

præsentation af forslag

KOM(2021)580

KOM(2021)581

KOM(2021)582

1. Resume

På ECOFIN 5. oktober 2021 ventes Kommissionen at præsentere sin nye pakke af forslag på

forsikringsområdet, som blev lanceret 22. september 2021. På baggrund af præsentationen ventes

landene at have en indledende drøftelse af pakken.

Pakken består af et forslag til en revision af Solvens II-direktivet om udøvelse af forsikringsvirk-

somhed, herunder en tilhørende delegeret forordning (samlet ’Solvens II-reglerne’), samt et forslag

til et nyt direktiv for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber. Pakken indeholder også en

meddelelse, hvori Kommissionen bl.a. redegør for sine overvejelser vedr. en evt. harmonisering af

reglerne for nationale forsikringsgarantiordninger.

Da en del pensionsselskaber er livsforsikringsselskaber og derfor skal være underlagt reglerne, er

stort set alle pensionsselskaber i Danmark underlagt Solvens II-reglerne, ud fra hensynet til at

sikre et ensartet beskyttelsesniveau for kunderne. Forslagene forventes derfor i deres vedtagne form

at finde anvendelse på både forsikrings- og pensionsselskaber i Danmark.

Forslaget til revision af Solvens II-reglerne indebærer en målrettet justering af de eksisterende regler.

Ændringerne skal bl.a. bidrage til, at forsikrings- og pensionsselskaber kan foretage flere langsig-

tede investeringer, fx i aktier, herunder for at understøtte den grønne omstilling. Derudover skal

det sikres, at selskaberne er robuste over for de potentielt store udsving i renterne (renterisiko), der

kan komme i perioder som den nuværende, hvor renterne er meget lave.

Det nye direktiv for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber har til formål at sikre en

harmoniseret ramme for at håndtere forsikringsselskaber, der bliver nødlidende. Direktivet skal

bl.a. sikre, at der i alle EU-lande er myndigheder, der kan foretage en kontrolleret afvikling, fx

gennem nedskrivning af virksomhedskapitalen eller videresalg af dele af selskaberne.

Regeringen støtter en revision af Solvens II, der målrettet udvikler de eksisterende regler, hvor

forsikrings- og pensionsselskaber i højere grad skal kunne understøtte langsigtede investeringer,

bl.a. mhp. at understøtte den grønne omstilling, ligesom det er vigtigt, at selskabernes kapitalkrav

fortsat afspejler de reelle risici.

Regeringen støtter, at der fastsættes harmoniserede rammer for genopretningen og afviklingen af

forsikringsselskaberne. Regeringen finder, at de nye rammer skal bidrage med merværdi og tage

højde for de eksisterende velfungerende danske regler på forsikrings- og pensionsområdet.

Forslagene i pakken skal nu behandles i EU’s almindelige lovgivningsprocedure, hvor Rådet og

Europa-Parlamentet er medlovgivere. Kommissionens pakke beskrives og vurderes nærmere i

grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 3 af 21

2. Baggrund

EU’s overordnede regelsæt for forsikringsselskaber udgøres af Solvens II-reglerne,

der består af Solvens II-direktivet (direktiv 2009/138/EF) og tilknyttede retsakter,

særligt Solvens II-forordningen (Kommissionens delegerede forordning 2015/35).

Solvens II-direktivet har fundet anvendelse siden 1. januar 2016.

Formålet med Solvens II-reglerne er at sikre beskyttelse af forsikringstagerne, at

understøtte den finansielle stabilitet, at give forsikringsselskaberne ensartede regler

inden for det indre marked og at øge europæiske forsikringsselskabers konkurren-

ceevne internationalt.

Solvens II-reglerne omfatter de fleste typer af forsikringsselskaber, herunder ska-

desforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber samt livsforsikringsselskaber. Livs-

forsikringsselskaber er selskaber med pensionsordninger, der indebærer udbetalin-

ger i tilfælde af dødsfald eller pensionsudbetalinger så længe den forsikrede fortsat

er i live (en såkaldt livrente). De fleste danske pensionsselskaber er også livsforsik-

ringsselskaber og er dermed underlagt Solvens II. Det er derudover besluttet, at de

fleste danske pensionsselskaber, der ikke er livsforsikringsselskaber, også skal være

underlagt Solvens II-reglerne, ud fra hensynet om kunderne i hele pensionssektoren

skal have en ensartet beskyttelse.

Solvens II-reglerne fastsætter bl.a. regler for tilsyn samt kapitalkrav for forsikrings-

og pensionsselskaber, der skal sikre, at de er solvente og kan imødekomme deres

fremtidige forpligtelser over for deres kunder (fx forsikrings- og pensionsudbeta-

linger). Solvens II-reglernes kapitalkrav er uddybet i bilag 1.

Solvens II-direktivet fastsætter, at der senest 1. januar 2021 skal foretages en evalu-

ering af de eksisterende regler.

Derudover offentliggjorde Kommissionen i september 2020 en handlingsplan for

at fremme kapitalmarkedsunionen (”Capital Markets Union” –

CMU), der er en

samlebetegnelse for tiltag, der skal fremme investeringer samt styrke kapitalmarke-

derne på tværs af EU og øge deres integration. Ét tiltag i handlingsplanen er en

målrettet revision af Solvens II mhp. at understøtte, at forsikringsvirksomheder kan

foretage flere langsigtede investeringer, dvs. investeringer som har en lang horisont.

En revision af Solvens II-reglerne blev støttet i Rådets konklusioner om handlings-

planen, der blev vedtaget på ECOFIN 1. december 2020. Rådet understreger i sine

konklusioner, at revisionen forsat skal understøtte finansiel stabilitet, investorbe-

skyttelse og en risikobaseret tilgang til selskabernes kapitalkrav.

Evaluering af Solvens II-reglerne

og EIOPA’s anbefalinger til ændringer af reglerne

ikke er underlagt Solvens II-reglerne, er de såkaldte firmapensionskasser,

der har sit eget lovgrundlag (lov om firmapensionskasser). De udgør ca. 1 pct. af markedet målt på alle selska-

bernes hensættelser til pension.

Den eneste type pensionsselskab, der

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 4 af 21

Kommissionen anmodede i februar 2019 Den Europæiske Tilsynsmyndighed for

Forsikrings og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) om at lave en forbere-

dende teknisk evaluering af Solvens II-reglerne og om at udarbejde en række anbe-

falinger til brug for Kommissionens forberedelse af forslag til revisionen.

EIOPA’s evaluering konkluderede, at Solvens II-reglerne

overordnet er velfunge-

rende, men at reguleringen på enkelte områder bør justeres, samt at der også er

plads til at udvikle regelsættet. EIOPA anbefaler en udvikling og justering af regel-

sættet frem for grundlæggende ændringer af de eksisterende regler (såkaldt ”evolu-

tion frem for en revolution”).

EIOPA’s

fremlagde 17. december 2020 sine anbefalinger til Kommissionen til ind-

holdet af revisionen af Solvens II-reglerne. Anbefalingerne falder under tre over-

ordnede områder:

En balanceret opdatering af de regulatoriske krav,

der afspejler, at Sol-

vens II-reglerne overordnet er velfungerende, men bør justeres. EIOPA an-

befaler bl.a. at justere, hvordan forsikring- og pensionsselskaber beregner

den aktuelle værdi af deres langsigtede forpligtelser, fx fremtidige pensions-

udbetalinger. EIOPA anbefaler, at denne beregning, der er baseret på den

langsigtede udvikling i renterne, ændres til i højere grad end de nuværende

regler at tage udgangspunkt i de markedsbaserede renter. I den nuværende

situation betyder det, at der i højere grad tages højde for, at de langsigtede

markedsrenter er meget lave. Ændringen vil ifølge EIOPA sikre mere retvi-

sende beregninger af selskabernes fremtidige forpligtelser og dermed hvor-

vidt de er faktisk er solvente. I den aktuelle situation med lave langsigtede

markedsrenter, medfører ændringen, at den beregnede værdi af selskaber-

nes langsigtede forpligtelser stiger, en såkaldt højere nutidsværdi (dvs. vær-

dien i dag af en forpligtigelse/betaling på et tidspunkt i fremtiden). Med

ændringen skal fx et pensionsselskab derfor hensætte flere penge til sine

forpligtede pensionsudbetalinger om 30-40 år. En stigning i de fremtidige

forpligtelser medfører, at nogle selskaber vil skulle anskaffe mere kapital for

at efterleve de gældende kapitalkrav for dermed at være solvente. EIOPA

anbefaler omvendt nogle lettelser i kapitalkravene, herunder bl.a. at sænke

kapitalkravene vedr. langsigtede investeringer i aktier, herunder til støtte for

den grønne omstilling.

Denne samlede gruppe af anbefalinger er ifølge EI-

OPA samlet set omkostningsneutrale for selskaberne på europæisk niveau.

En anerkendelse af den økonomiske situation med lave og negative

renter.

EIOPA anbefaler, at forsikrings- og pensionsselskabernes kapital-

krav skal tage bedre højde for den aktuelle situation med langvarigt lave og

endda negative renter. Forsikrings- og pensionsselskabers kapitalkrav er ri-

Link til EIOPA’s anbefalinger og analyser vedr. revision af Solvens

II-reglerne:

https://www.eiopa.eu-

ropa.eu/document-library/opinion/opinion-2020-review-of-solvency-ii_en.

Langsigtede investeringer i aktier defineres af EIOPA på baggrund af en række kriterier, der skal opfyldes for

at porteføljen kan få det lavere kapitalkrav, herunder bl.a. at aktieporteføljen holdes i en periode på mindst fem

år i gennemsnit og at porteføljen af langsigtede investeringer er tilstrækkelig spredt på flere aktier (diversificeret).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 5 af 21

sikobaserede, dvs. kapitalkravet afspejler de risici, som selskaberne har, her-

under ift. udsving i renterne. Reglerne for beregningen af kapitalkravene

tager i dag ikke højde for, at renterne kan være negative. Anbefalingen om

at kapitalkravene skal tage højde for negative renter vil isoleret set øge sel-

skabernes kapitalkrav, fordi det indebærer, at selskaberne skal være robuste

over for en større renterisiko, dvs. at større udsving i renterne er mulige, da

der skal tages højde for at renterne også kan blive negative. Større renteud-

sving betyder, at der kan være større potentielle udsving i værdien af selska-

bernes aktiver, fx medfører en rentestigning, at værdien af de obligationer

med fast rente, som et selskab har investeret i, vil falde i værdi og dermed

vil selskabet lide et tab. For at modsvare, at visse af selskabernes investerin-

ger med denne ændring bliver mere risikable og selskaberne mindre robuste,

skal selskaberne derfor tilsidesætte mere kapital.

Sikring af en komplet regulatorisk værktøjskasse med bedre forsik-

ringstagerbeskyttelse.

EIOPA anbefaler at det bør ske ved at udbygge

reglerne med såkaldte makroprudentielle værktøjer, dvs. hvordan forsik-

rings- og pensionsselskaberne pålægges at tage hensyn til, at deres investe-

ringer kan påvirke stabiliteten i samlede finansielle sektor og realøkono-

mien. Derudover bør man harmonisere reglerne for dels genopretning og

afvikling af forsikringsselskaber og dels nationale forsikringsgarantiordnin-

ger, dvs. ordninger, der yder erstatninger og dækninger til forsikringstagere

m.fl. i stedet for et konkursramt forsikringsselskab.

Da der er tale om an-

befalinger om at indføre nye regler, vil konsekvenserne afhænge af, hvordan

de nye regler udformes.

Kommissionen

er i sit forslag ikke forpligtet til af følge EIOPA’s anbefalinger.

Retsgrundlaget for forslagene er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionen har 22. september 2021 fremlagt en pakke af forslag på forsikrings-

området. Pakken består af et forslag til revision af Solvens II-reglerne samt et for-

slag til et nyt EU-direktiv for genopretning og afvikling af forsikrings- og pensions-

selskaber. Derudover indeholder pakken en meddelelse, hvori Kommissionen bl.a.

redegør for sine overvejelser i forhold til at harmonisere reglerne for nationale for-

sikringsgarantiordninger for forsikringstagere i EU.

Kommissionen har i sit forslag valgt at foretage nogle justeringer i forhold til EI-

OPA’s anbefalinger, bl.a. har Kommissionen valgt ikke at følge EIOPA’s anbefaling

om at harmonisere regler for garantifonde på forsikringsområdet på nuværende

tidspunkt. Pakkens overordnede elementer beskrives nedenfor.

I Danmark har vi Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber, der dækker forsikringstagere og andre be-

gunstigede i tilfælde af konkurser i skadesforsikringsselskaber.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 6 af 21

Kommissionen ventes på ECOFIN 5. oktober 2021 at præsentere sin pakke, hvor

landene ventes at have en indledende drøftelse. Herefter skal forslaget behandles af

Rådet og Europa-Parlamentet

i EU’s almindelige lovgivningsprocedure.

Forslag til revision af Solvens II-reglerne

Kommissionens forslag til revision af Solvens II-reglerne indeholder en række for-

mål og tiltag:



Langsigtet finansiering:

Forsikrings- og pensionsselskaber skal i højere grad

bidrage med langsigtet finansiering til virksomheder, fx investeringer i aktier,

herunder mhp. at understøtte den grønne omstilling. Kommissionen foreslår

bl.a. at lempe af betingelserne for, at en investering kan klassificeres som lang-

sigtet og dermed opnå et lavere kapitalkrav. Langsigtede investeringer kan opnå

et lavere kapitalkrav i kraft af, at selskaberne ikke har behov for at afhænde

aktiverne på kort sigt, hvilket mindsker risikoen for, at selskaberne lider et tab.

Et lavere kapitalkrav kan frigøre mere kapital til at foretage yderligere investe-

ringer, herunder i den grønne omstilling.



Risikofølsomhed:

En bedre refleksion af, at forsikrings- og pensionsselskaber-

nes kapitalkrav skal afspejle den reelle risiko ved selskabernes aktiver og forplig-

telser, herunder at situationer som den nuværende med meget lave renter med-

fører en øget risiko for store udsving i renterne. Samtidig skal der tages højde

for, at der kan forekomme kortvarige udsving i aktivpriser, fx aktiekurser.



Proportionalitet:

Reglerne skal i højere grad være proportionale og reducere

unødige byrder for særligt små og mindre risikofyldte forsikrings- og pensions-

selskaber. Det foreslås bl.a. at indføre højere grænseværdier for, hvornår små og

mindre risikofyldte selskaber skal være omfattet af Solvens II-reglerne. Flere

små selskaber vil med forslaget kunne undtages fra reglerne og blive såkaldte

gruppe 2-forsikringsselskaber. Det er op til EU-landene selv at fastsætte regler

for gruppe 2-selskaberne.



Tilsyn:

Kvaliteten af tilsynet med forsikringsvirksomheder skal styrkes på tværs

af EU. Herunder foreslås nye regler, der skal sikre, at koordinationen mellem

tilsynsmyndighederne i EU forbedres, fx ift. at udveksle informationer om for-

sikrings- og pensionsselskaber, der opererer i flere EU-lande.



Systemisk risiko:

Det skal modvirkes, at der i forsikringssektoren opbygges

såkaldt systemisk risiko, dvs. risikoen for at problemer, fx konkurser, i enkelte

forsikrings- og pensionsselskaber eller dele af forsikringssektoren kan ramme

sektoren bredt samt evt. den øvrige finansielle sektor og realøkonomien. Det

indebærer bl.a. krav om, at forsikrings- og pensionsselskabernes investerings-

strategier og egen risikostyring tager højde for makroøkonomiske faktorer og

udviklingen på de finansielle markeder, og forsikrings- og pensionsselskaberne

skal vurdere, i hvilket omfang deres investeringer kan påvirke stabiliteten i den

samlede forsikringssektor (systemisk risiko).



Bæredygtighed:

Forsikrings- og pensionsselskaber skal i højere grad være ro-

buste over for konsekvenserne af klimaforandringer og de risici, som disse for-

andringer indebærer. Det foreslås bl.a., at forsikrings- og pensionsselskaber skal

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 7 af 21

analysere, hvordan risici fra klimaforandringer påvirker deres forretning, herun-

der risikoen på deres investeringer. Derudover gives EIOPA mandat til inden

2023 at undersøge mulighederne for særlige kapitalkrav til investeringer, der be-

rører klimamæssige eller sociale mål.



Kapitalkrav:

Kommissionen bemærker, at en betydelig stigning i kapitalkrav til

forsikrings- og pensionsselskaber vil begrænse selskabernes mulighed for at bi-

drage til en grøn og bæredygtig genopretning, og omvendt, at en betydelig re-

duktion vil indebære risici for selskabernes kunder og finansiel stabilitet. Dele

af Kommissions forslag bidrager isoleret set til lavere kapitalkrav, herunder for-

slaget om at flere investeringer kategoriseres som langsigtede. På linje med EI-

OPA’s anbefaling, foreslår Kommissionen på den anden side, at selskabernes

beregninger af deres langsigtede forpligtelser i højere grad skal være baseret på

markedsrenterne, hvilket i den nuværende situation medfører, at der tages højde

for de lave langsigtede markedsrenter. Denne ændring indebærer, at værdien af

selskabernes fremtidige forpligtelser stiger, hvilket medfører at nogle selskaber

vil skulle anskaffe mere kapital for fortsat at være solvente. De tiltag, som vil

øge selskabernes kapitalkrav, foreslår Kommissionen at indfase over en længere

årrække. Kommissionen skønner derfor, at de samlede forslag på kort sigt vil

indebære en reduktion i kapitalkravet på op til 90 mia. euro for forsikrings- og

pensionssektoren for EU-landene som helhed. Kommissionen skønner, at ka-

pitalkravene, når endeligt indfaset, vil være omtrent det samme som kravene i

dag eller mindre.

Forslag til direktiv for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber

Kommissionens forslag indebærer en harmoniseret EU-ramme for nationale regi-

mer for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber. Formålet er at gøre sel-

skaberne og myndigheder bedre forberedt på situationer, hvor selskaberne kommer

i økonomisk uføre og bliver nødlidende, fx fordi de ikke opfylder minimumskapi-

talkravene.

Det foreslås bl.a. at indføre krav om, at forsikringsselskaberne skal udarbejde gen-

opretningsplaner, der kan aktiveres, hvis nødvendigt. Planerne skal godkendes af

myndighederne, der ligeledes skal udarbejde planer for deres afvikling af nødlidende

selskaber. Det foreslås, at kravene skal være proportionale, herunder at små og min-

dre komplekse forsikringsselskaber kan undtages fra at udarbejde en genopretnings-

plan.

Det bemærkes, at alle danske forsikrings- og pensionsselskaber allerede i henhold

til danske særregler skal udarbejde en såkaldt ”kapitalnødplan”, der minder om kra-

vene til de foreslåede genopretningsplaner.

Derudover vil de nye regler kræve, at EU-landene opretter en afviklingsmyndighed

eller udpeger en eksisterende myndighed til at være det. Afviklingsmyndigheden vil

få beføjelser og hjemmel til at sikre, at forsikringsselskaber under afvikling kan be-

vare nødvendige funktioner og at der sker en ordentlig afvikling.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 8 af 21

Det

foreslås at afviklingsmyndigheden får en række såkaldte ”afviklingsværktøjer”

til at håndtere afviklingen af nødlidende forsikringsselskaber mhp. at sikre værdien

af selskabets aktiver og finansiel stabilitet.

Afviklingsmyndigheden vil bl.a. kunne ophæve et selskabs tilladelse og begrænse

aktiviteterne til at ”færdigadministrere” eksisterende forsikringsbestand (men ikke

tegne nye forsikringer), at videresælge dele af selskabets forsikringsbestand (kun-

dernes forsikringer vil blive administreret af det opkøbende selskab) eller at oprette

et offentligt ejet broselskab, der kan overtage og administrere aktiviteterne fra det

nødlidende selskab, evt. i perioden frem mod et videresalg.

Afviklingsmyndigheden skal derudover kunne nedskrive eller konvertere aktionæ-

rer og kreditorers tilgodehavender, så den tilbageværende kapital er tilstrækkelig til

at dække kapitalkrav og selskabets forpligtelser over for sine kunder. Det vil være

op til den nationale afviklingsmyndighed i det pågældende land at beslutte i den

konkrete afviklingssituation, præcist i hvilket omfang aktionærer og kreditorer skal

nedskrives og konverteres. Omfanget af nedskrivningen eller konverteringen af ak-

tionærer og kreditorer skal besluttes af afviklingsmyndigheden på basis af en værdi-

ansættelse af selskabets aktiver og passiver og under hensyn til selskabets kapitalbe-

hov. Nedskrivning af aktionærer og kreditorer står først og før forsikrings- og pen-

sionskunder til at bære tab i afviklingssituationer, ligesom nedskrivning af aktionæ-

rer og kreditorer skal ske, førend et land evt. måtte beslutte at yde et nødlidende

selskab statsstøtte i form af egne statslige midler. Brugen af evt. statsstøtte ifm.

genopretningen eller afvikling af et selskab skal være i overensstemmelse med EU’s

statsstøtteregler.

Det bemærkes, at forslaget vedrører alene fælles EU-rammer for nationale regimer

for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber. Det indebærer ikke tiltag til

håndtering af forsikringsselskaber på fælleseuropæisk niveau, herunder fælles tiltag

til byrdefordeling i form af afviklingsfonde o.l. finansieret af selskaberne.

Kommissionens meddelelse

Kommissionen har fremsat en meddelelse, hvor den bl.a. redegør for sine overve-

jelser i forhold til en revision af den primære delegerede retsakt under Solvens II-

direktivet (Solvens II-forordningen), samt mulighederne for evt. at harmonisere

reglerne for nationale forsikringsgarantiordninger for forsikringstagere i EU.

En revision af Solvens II-direktivet indebærer ligeledes en ændring af den tilhørende

Solvens II-forordning, der bl.a. indeholder de tekniske beregningsregler for kapital-

kravene i Solvens II-reglerne. I sin meddelelse redegør Kommissionen bl.a. for kon-

krete tekniske justeringer, der kan styrke forsikrings- og pensionsselskabers langsig-

tede investeringer, fx i aktier, samt de tekniske aspekter af reglerne for, hvordan

Det bemærkes, at der findes lignende regler for kreditinstitutter, hvor direktivet om genopretning og afvikling

af kreditinstitutter (”Bank Recovery and Resolution Directive” –

BRRD) udgør rammerne for håndtering af

kreditinstitutter, som bliver nødlidende, herunder krav om at aktionærer og kreditorer bærer tab ifm. afvikling

og om etablering af sektorfinansierede afviklingsfonde.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 9 af 21

forsikrings- og pensionsselskaberne skal tage højde for risici ved langvarigt lave og

negative renter.

For forsikringsgarantiordninger fremgår det af meddelelsen, at Kommissionen ikke

på nuværende tidspunkt planlægger at fremlægge et forslag om harmonisering af

reglerne i EU. Kommissionens begrundelse er, at det vil være omkostningstungt for

nogle lande at indføre forsikringsgarantiordninger, at der er store forskelle mellem

eksisterende nationale ordninger og at fokus ovenpå COVID-19 pandemien bør

rettes mod økonomisk genopretning. Kommissionen ventes at genbesøge spørgs-

målet på et senere tidspunkt.

Indholdet af Kommissionens forslag til en ny forsikringspakke i form af revision af

Solvens II-direktivet, forslag til direktiv for genopretning og afvikling af forsikrings-

selskaber samt meddelelse beskrives nærmere i grund- og nærhedsnotat.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om drøftelsen af pakken ifm. ECO-

FIN 5. oktober 2021.

Europa-Parlamentet er medlovgiver om Kommissionens pakke af forslag.

5. Nærhedsprincippet

Der tages stilling til nærhedsprincippet i grund- og nærhedsnotat om pakken.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive vurderet

nærmere i grund- og nærhedsnotat om Kommissionens pakke.

Solvens II-direktivet er primært implementeret i dansk ret i lov om finansiel virk-

somhed og med en række tilhørende bekendtgørelser.

I relation til forslaget om et direktiv for genopretning og afvikling af forsikringssel-

skaber følger Særlige regler for forsikringsselskaber om genoprettelse og foranstalt-

ninger af §§ 248-252 i lov om finansiel virksomhed, hvor de eksisterende danske

krav om kapitalnødplaner er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1723 af

16/12/2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. Hertil findes de ek-

sisterende danske regler om Finanstilsynets overtagelse og administration af en livs-

forsikringsbestand ved konkurs i §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed.

De danske regler vedr. genopretning af nødlidende forsikringsselskaber indebærer,

at hvis et selskab bliver økonomisk nødlidende, så påbyder Finanstilsynet selskabet

at udarbejde en redegørelse for selskabets økonomiske stilling. Hvis selskabet ikke

lever op til kapitalkravet, skal selskabet udarbejde en genopretningsplan inden for

Der henvises til Finanstilsynets hjemmeside for oversigt over lovgivning og bekendtgørelser:

https://www.fi-

nanstilsynet.dk/Lovgivning/EU-lovsamling/Retsakter/Solvens-II.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 10 af 21

2 måneder. Et af elementerne i genopretningsplanen kan være, at selskabet, af-

hængig af forsikringsselskabets ejerstruktur, skal redegøre for, hvordan selskabet

sikrer genoprettelse af sit kapitalgrundlag. I genopretningsplanen kan selskabet fx

anvende bail-in lignende ordninger. Et gensidigt forsikringsselskab, som er ejet af

alle forsikringstagerne, kan fx indkalde restpræmie fra alle deres forsikringstagere

for at redde selskabet. Planen skal genoprette selskabet inden for 6 måneder og

fristen kan udsættes med 3 måneder af gangen af Finanstilsynet. Såfremt Finanstil-

synet vurderer det relevant, kan de påbyde selskaber et eller flere følgende redska-

ber. Det kan fx være et tegningsstop, øget krav om rapportering eller intensiveret

rapportering.

Afvikling af et forsikringsselskab sker overordnet enten ved at likvidere (hvis der er

nok aktiver i selskabet), ved fusion med et andet selskab eller ved konkurs (hvor

der ikke er nok aktiver i selskabet). Hvis et selskab ophører som forsikringsvirk-

somhed, vil Finanstilsynet tilbagekalde selskabets tilladelse til at udøve forsikrings-

virksomhed uanset formen for afvikling af selskabet. Hvis et forsikringsselskab går

konkurs, skal Finanstilsynet vurdere, hvorvidt forsikringsselskabet skal forsøge at

overdrage forsikringsbestanden til et eller flere forsikringsselskaber eller forsøge at

afvikle forsikringsbestanden på anden vis.

For skadesforsikringsselskaber vil selskabet ved afvikling i konkurs blive admini-

streret af en kurator som et konkursbo. De sikrede (dem som har ret til dækning fra

forsikringerne) har fortrinsstilling forud for de fleste andre kreditorer når der sker

udbetaling fra konkursboet i konkursordenen. Sikrede under visse forsikringer bli-

ver dog dækket via Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Den danske ga-

rantifond på skadesforsikringsselskaber er oprettet med lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber. Garantifonden indtræder i sikredes krav imod konkurs-

boet i det omfang den har ydet dækning og får samme fortrinsstilling som sikrede i

konkursordenen.

For livsforsikringsselskaber og pensionsselskaber gælder andre regler ifm. afvikling.

Livsforsikringsselskaber og pensionsselskaber, der driver livsforsikringsvirksom-

hed, skal føre et register over en gruppe af ubehæftede aktiver, hvis samlede værdi

til enhver tid mindst svarer til værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige

hensættelser, fx fremtidige pensionsudbetalinger. Finanstilsynet kan i tilfælde af

konkurs i et livsforsikringsselskab endvidere beslutte at overtage administrationen,

hvis ikke forsikringsbestanden overdrages til et eller flere andre selskaber.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene kan have statsfinansielle konsekvenser. Dette vil blive vurderet nærmere

i grund- og nærhedsnotater om Kommissionens pakke.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 11 af 21

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan have samfundsøkonomiske konsekvenser. Dette vil blive vurderet

nærmere i grund- og nærhedsnotater om Kommissionens pakke.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene pakke kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dette vil blive vur-

deret nærmere i grund- og nærhedsnotater om Kommissionens pakke.

8. Høring

Sagen har endnu ikke været i ekstern høring. Pakken vil blive sendt i høring i Spe-

cialudvalget for den finansielle sektor, og høringssvarene vil blive nærmere beskre-

vet i grund- og nærhedsnotat om sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte en revision af Solvens II-reglerne, og ventes at

tage en præsentation af pakken til efterretning. Landene ventes at fastlægge deres

nærmere holdning til Kommissionens konkrete forslag ifm. de efterfølgende for-

handlinger i Rådet.

Ift. revisionen af Solvens II-reglerne, ventes en række EU-lande at støtte, at reglerne

i højere grad skal understøtte forsikrings- og pensionsselskabernes rolle som lang-

sigtede investorer, herunder ift. den grønne omstilling, samt proportionale krav til

små og mindre komplekse selskaber. Nogle lande ventes at arbejde for, at revisio-

nen ikke medfører en stigning i det samlede kapitalkrav til selskaberne i de enkelte

EU-lande. Kommissionen vurderer, at ændringerne ikke medfører en stigning i ka-

pitalkravet på EU-niveau, men det er ikke analyseret, om ændringerne medfører

stigninger i kapitalkravene i enkelte lande.

Ift. forslaget til et nyt direktiv for genopretning og afvikling af forsikrings- og pen-

sionsselskaber, må der forventes at være opbakning til, at der skal indføres nogle

EU-regler, der sætter rammer for nationale genopretnings- og afviklingsordninger.

Det forventes, at der vil være forskellige holdninger til spørgsmålet om, hvor om-

kostningstunge nye regler må være, herunder i forhold til særligt administrative byr-

der fra genopretningsplaner m.v.

Trods Kommissionens meddelelse om, at det ikke er det rette tidspunkt for harmo-

nisering af regler om forsikringsgarantiordninger, så vil nogle lande muligvis allige-

vel fremsætte ønske om dette.

10. Regeringens generelle holdning

Solvens II-reglerne er vigtige for at sikre en forsikringssektor i EU, som er velfun-

gerende og robust. Regeringen finder, at Solvens II-reglerne generelt er velfunge-

rende og støtter en revision, der medfører en målrettet udvikling af de eksisterende

regler, så reglerne bliver mere tidssvarende.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 12 af 21

Regeringen lægger vægt på, at ændringer af reglerne skal understøtte Solvens II-

reglernes overordnede formål om at sikre beskyttelse af forsikringstagerne og at

understøtte den finansielle stabilitet. Regeringen lægger vægt på, at kapitalkravene i

Solvens II fortsat sikrer, at forsikrings- og pensionsselskaber er solvente og kan

imødekomme deres forpligtelser og at kapitalkravene er risikofølsomme, dvs. at de

afspejler de reelle risici. Regeringen støtter og vil arbejde for, at forsikrings- og pen-

sionsselskaber bidrager med langsigtede investeringer, herunder i den grønne om-

stilling. Regeringen vil arbejde for, at ændringer af Solvens II, herunder ændringer

der måtte indebære flere omkostninger for selskaberne, bidrager med merværdi for

forbrugerne og selskaberne. Ændringerne skal derudover sikre proportionalitet,

herunder hensyn til små og mindre forsikrings- og pensionsselskaber.

Regeringen støtter, at der etableres harmoniserede rammer for genopretning og af-

vikling af forsikringsselskaber i EU, hvilket kan bidrage til et styrket indre marked

og en mere robust forsikringssektor i EU som helhed. Regeringen lægger vægt på,

at der er regler, der af hensyn til forsikringstagerne kan sikre genopretning eller en

ordentlig og sikker afvikling i tilfælde af økonomisk uføre i et forsikringsselskab.

Lignende og velfungerende regler finder i dag anvendelse på området for kreditin-

stitutter. Regeringen finder, at de nye regler skal bidrage med merværdi, og tage

højde for de eksisterende og velfungerende danske regler på forsikringsområdet,

samt at reglerne skal have en høj grad af proportionalitet, således at der er balance

mellem eventuelle nye administrative byrder fra genopretningsplaner og størrelsen

og kompleksiteten af selskaberne. Der tages nærmere stilling til, hvordan forslaget

spiller sammen med de eksisterende danske regler.

Regeringen lægger vægt på, at eventuelt harmonisering af garantiordninger på for-

sikringsområdet tager hensyn til velfungerende nationale ordninger, såsom Garan-

tifonden for skadesforsikringsselskaber i Danmark

, samt at der skal sikres reel mer-

værdi ved nye regler. Hvis der på et senere tidspunkt skal arbejdes videre med har-

monisering af regler for forsikringsgarantiordninger, vil regeringen derfor arbejde

for, at reglerne tager højde for de danske regler. Der er stor forskel mellem EU-

landene på området og regeringen mener overordnet, at det er for tidligt at arbejde

videre med en harmonisering af reglerne og støtter, at revisionen af Solvens II-

reglerne ikke inkorporerer regler på området.

Der tages nærmere stilling til Kommissionens forslag og meddelelse, herunder øko-

nomiske konsekvenser, i kommende grund- og nærhedsnotater om pakken.

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

er en garantiordning oprettet ved lov, der ved konkurser i

skadesforsikringsselskaber yder erstatninger og dækninger til de sikrede, dvs. dem der har ret til erstatninger

mv. fra forsikringsselskabet. Garantifonden er oprettet med lov om en garantifond for skadesforsikringsselska-

ber og finansieres ved bidrag opkrævet på forbrugernes forsikringspolicer, dvs. den finansieres af forbrugerne

selv. Bidraget fastsættes årligt af Finanstilsynet ud fra hensynet til at sikre, at der er en formue i fonden til

dækning af konkurser.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 13 af 21

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens pakke fremsat 22. september 2021 er ikke tidligere blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, herunder det foreslåede

tiltag om revision af Solvens II, samt Rådets tilhørende konklusioner er blevet fo-

relagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN hhv. 6. oktober 2020 og 1.

december 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 14 af 21

Bilag 1: Solvens II-reglernes kapitalkrav

Solvens II-reglerne indeholder to kapitalkrav, Minimumskapitalkravet (MCR) og

Solvenskapitalkravet (SCR). Forsikrings- og pensionsselskaber skal opfylde både

SCR og MCR.

Minimumskapitalkravet (MCR)

MCR fastsætter det absolutte minimum af kapital, som forsikrings- og pensionssel-

skaber skal have i reserve. Ifølge Solvens II-direktivet er MCR fastsat som det hø-

jeste af følgende to kapitalkrav:

1. et absolut minimumsbeløb fastsat i euro,

2. et minimumskapitalkrav beregnet iht. Solvens II-reglerne på baggrund af

bl.a. selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præmier og selska-

bets administrationsomkostninger. Det beregnede minimumskapitalkrav

skal mindst udgøre 25 pct. og højest 45 pct. af SCR. Et brud på MCR vil

typisk blive fortolket som om, at de forsikredes interesser er i risiko for ikke

at kunne indfries.

Solvenskapitalkravet (SCR)

Solvenskapitalkravet (SCR) er et risikobaseret kapitalkrav, der skal sikre, at forsik-

rings- og pensionsselskaber har tilstrækkelig kapital til at dække den risiko, de påta-

ger sig. Jo mere risiko, der er forbundet med et selskabs forretningsmodel, desto

mere kapital skal det holde i reserve.

SCR fastlægges overordnet på et niveau, der giver forsikringstagerne en rimelig sik-

kerhed for, at selskabet kan leve op til sine forpligtelser. SCR afspejler både risici på

aktiv- og passivsiden for et forsikrings- og pensionsselskab. På passivsiden tager et

forsikringsselskab bl.a. risici ”på sig”, når det tegner en kontrakt (police) med kun-

derne. Risikoen for selskabet afhænger fx af risikoen for (hvor længe) selskabet skal

udbetale dækning (for skadesforsikringsselskaber

udbetales dækning, når ”skaden

sker”, for livsforsikringsselskaber

udbetales garanterede pensionsydelser fra pensi-

onering og frem til forsikringstagerens død), samt af hvor stor dækning/ydelse for-

sikringsselskabet har forpligtet sig til at udbetale i policen. Forsikringsselskaberne

skal derfor have kapital (hensættelser) til at dække de forpligtigelser, som et selskab

har over for sine forsikringstagere. Forsikringsselskaberne tager på aktivsiden risici

på sig, hvis der fx laves egenkapitalinvesteringer, der er risikable fordi værdien af

aktivet kan svinge i værdi ved udsving i markedet.

Solvens II-reglernes mulige tilsynsreaktioner afspejler, at selskabet vil være i tilta-

gende større problemer, hvis der først sker et brud på SCR og senere et brud på

MCR. De mulige tilsynsreaktioner er derfor opbygget som en ”tilsynstrappe” med

mulighed for tiltagende mere indgribende tilsynsreaktioner over for selskaberne.

Tilsynsreaktioner vil typisk igangsættes ved et potentielt brud på SCR (fx ved krav

om en såkaldt genopretningsplan) og skærpes ved et potentielt (eller reelt) brud på

MCR, hvor tilsynsmyndighederne i yderste konsekvens kan sætte selskabet i likvi-

dation og opløse selskabet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 15 af 21

Kapitalgrundlag til opfyldelse af SCR og MCR

SCR og MCR opfyldes ved, at forsikrings- og pensionsselskaberne skal have et sam-

let kapitalgrundlag, der er stort nok til at dække deres kapitalkrav, og som holdes i

”reserve”.

Kapitalgrundlaget består af et basiskapitalgrundlag og et supplerende ka-

pitalgrundlag. Kapitalgrundlaget kan dække SCR, mens basiskapitalgrundlaget skal

dække MCR. Der er højere krav til kvaliteten af den kapital, der kan indgå i basis-

kapitalgrundlaget til opfyldelse af MCR, end til den kapital, som generelt kan indgå

i kapitalgrundlaget til dækning af SCR.

Basiskapitalgrundlaget består af det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger

værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af egne aktier med tillæg af værdien af

efterstillet gæld. Forventet fremtidig indtjening på den bestående portefølje af poli-

cer indgår som en del af basiskapitalgrundlaget.

Det supplerende kapitalgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i basiskapi-

talgrundlaget, og som kan benyttes til dækning af tab.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 16 af 21

Dagsordenspunkt 7:

Udskydelse af EU-regler om investorinformation

for visse investeringsprodukter (PRIIPS og

UCITS Quick Fix)

KOM(2021)397 og KOM(2021)399

1. Resume

Kommissionen fremsatte 15. juli 2021 forslag om yderligere at udskyde tidspunktet for kollektive

investeringsinstitutters (UCITS

–

I Danmark typisk investeringsforeninger) anvendelse af et krav

i forordning vedr. investeringsprodukter (PRIIPs-forordningen) fra 31. december 2021 til 30. juni

2022, hvor der er overlap til direktiv vedr. kollektive investeringsinstitutter (UCITS-direktivet).

Overlappet og udskydelsen angår et krav i PRIIPs-forordningen om de informationsdokumenter,

som detailinvestorer skal modtage i forbindelse med sammensatte og forsikringsbaserede investe-

ringsprodukter (PRIIPs-KID), hvor der gælder et lignende krav i UCITS-direktivet.

Kommissionen har i sammenhæng hermed fremsat et forslag til ændring af UCITS-direktivet, som

medfører, at investeringsinstitutterne fritages fra at udarbejde et dokument med central investorin-

formation (et såkaldt UCITS-KIID), når reglerne for et PRIIPs-KID træder i kraft, og når

institutterne derfor i medfør heraf udarbejder PRIIPs-KID.

Med forslagene skal UCITS dermed kun udarbejde et PRIIPs-KID til detailinvestorer og ikke

også et UCITS-KIID. Det undgås dermed, at investorerne to gange skal modtage næsten samme

informationer om samme investeringsinstitut. Det vurderes, at PRIIPS-KID giver detailinvestorer

bedre og mere brugbare informationer om et investeringsprodukt end UCITS-KIID.

Kommissionen forslår endvidere, at udkast til de nationale implementeringer af direktivændringen

skal fremsendes til Kommissionen til mulig kommentering forud for national vedtagelse.

Regeringen støtter forslaget til at ændre UCITS-direktivet og forslaget til at ændre PRIIPs-for-

ordningen for dermed at udskyde tidspunktet for, hvornår UCITS skal udarbejde PRIIPs-KID.

Regeringen kan også støtte et ønske fra andre EU-lande om, at udskydelsen forlænges til 12

fremfor 6 måneder som foreslået af Kommissionen for at sikre tilstrækkelig tid til at sektoren kan

tilpasse sig regelsættet. Regeringen støtter, at der ikke stilles krav om at indsende udkast til nati-

onal implementerende lovgivning til Kommissionens kommentering. Regeringen støtter formand-

skabets kompromisforslag, som imødekommer disse prioriteter.

Der ventes generel støtte til forslaget fra EU-landene og Europa-Parlamentet. Forslaget forventes

færdigforhandlet i en hurtig proces mhp. enighed på teknisk niveau.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 5. oktober 2021.

2. Baggrund

EU (Rådet og Europa-Parlamentet) vedtog 26. november 2014 PRIIPs-forordnin-

gen (1286/2014), der indeholder krav om dokumenter med central information om

sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(PRIIP'er

– ”Packaged retail investment and insurance products”).

PRIIP’er er en fællesbetegnelse for investeringsprodukter, hvis afkast er baseret på

et eller flere underliggende aktiver, fx aktier og obligationer, og som er udformet

med henblik på at opnå et afkast over en mellemlang eller lang investeringsperiode.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 17 af 21

Eksempler er investeringsforeningsbeviser, forsikringsbaserede investeringspro-

dukter (fx livsforsikringer), strukturerede investeringsprodukter (dvs. investerings-

produkter sammensat af andre aktivtyper, fx aktier og obligationer) og strukturerede

indlån (dvs. indlån, hvis forrentning afhænger af et andet underliggende finansielt

produkt).

PRIIPs-forordningen var en del af en lovgivningspakke, som også bestod af en re-

vision af UCITS-direktivet, der sætter fælleseuropæiske rammer for kollektive inve-

steringsinstitutter, og en revision af forsikringsformidlingsdirektivet (IMD

– ”Insu-

rance Mediation Directive”).

PRIIPs-forordningens formål er at hjælpe investorer med at forstå og sammenligne

de vigtigste aspekter og risici ved sammensatte og forsikringsbaserede investerings-

produkter, som sælges til private. Forordningen indeholder bl.a. krav om, at for-

midlere af investeringsprodukter skal udarbejde et dokument med central informa-

tion (KID

– ”Key Information Document”) for de omfattede produkter, også

kal-

det et PRIIPs-KID. Et KID skal generelt indeholde de væsentligste oplysninger om

produktets karakteristika, risici og omkostninger.

Format og indhold af et PRIIPs-KID er fastlagt i en delegeret retsakt 2017/653

udarbejdet af Kommissionen.

Kommissionen har tilkendegivet, at denne retsakt

vil blive justeret i løbet af 2021 på baggrund af bidrag fra de europæiske tilsynsmyn-

digheder (ESA’erne – ”European Supervisory Authorities”) for at mindske overlap

og forenkle indholdet, herunder nye beregningsmetoder, reviderede oplysninger om

omkostninger og disses påvirkning på produkt og afkastpotentiale, hidtidige resul-

tater mv. Ændringsforslaget forventes fremsat i efteråret 2021.

Reglerne om PRIIPs-KID anvendes på en lang række investeringsprodukter for at

give investorer mulighed for at sammenligne produkter på tværs. Forordningen

trådte i kraft 29. december 2014. Det har som udgangspunkt været hensigten, at

PRIIPs-KID’et

også skulle anvendes på UCITS-produkter

(i Danmark typisk inve-

steringsforeninger). UCITS-direktivet indeholdt imidlertid allerede forud for

PRIIPs-reglerne krav om et dokument med central investorinformation (et UCITS-

KIID

–

Key Investor Information Document) med det formål at give investorerne

mulighed for at forstå de risici, der er forbundet med et investeringsprodukt. Derfor

blev UCITS undtaget fra PRIIPs-reglerne i en overgangsperiode.

Det vurderes, at PRIIPS-KID’et

giver detailinvestorer bedre og mere brugbar in-

formationer om et investeringsprodukt, end det eksisterende UCITS-KIID. Hertil

kommer den fordel ved PRIIPS-KID’et,

at det harmoniserede opstillingsformat gør

det muligt at sammenligne med langt flere investeringsprodukter end det er tilfældet

med det eksisterende UCITS-KIID, som kun anvendes til UCITS og detailinvestor-

rettede alternative investeringsfonde.

Tidspunktet for, hvornår UCITS skal overgå til at anvende KID efter PRIIPs-for-

ordningen, har fra start været udskudt, og denne overgangsordning er forlænget

Rådet kan gøre indsigelse imod en delegeret retsakt fra Kommissionen, hvis det støttes af et kvalificeret flertal

af lande. Europa-Parlamentet kan gøre indsigelse, hvis det støttes af et simpelt flertal.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 18 af 21

flere gange

–

senest til udløb 31. december 2021. Udskydelserne skyldes blandt an-

det, at det var nødvendigt at tilpasse den delegerede forordning (EU) 2017/653 og

give de finansielle aktører tilstrækkelig tid til at indrette sig på de justerede regler.

PRIIPs-forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) artikel 114 og UCITS-forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF art. 53, stk. 1, og begge skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag af 15. juli 2021 udskyder anvendelsesdatoen for PRIIPs-

forordningen for kollektive investeringsinstitutter under UCITS-direktivet med

seks måneder fra 31. december 2021 til 1. juli 2022, så tidspunktet hvor UCITS skal

anvende PRIIPs-KID falder sammen med anvendelsen af ændringerne af UCITS-

direktivet (som medfører, at UCITS kan ophøre med at udarbejde UCITS-KIID til

detailinvestorer, hvis de udarbejder et PRIIPs-KID) og justeringer til den delege-

rede forordning 2017/653 (som justerer indholdet vedr. PRIIPs-KID),

jf. tabel 1.

Den tidsmæssige sammenhæng mellem ændring af forordning og direktiv sikrer, at

detailinvestorerne på intet tidspunkt kommer til at mangle et dokument med central

investorinformation. Tilsvarende sikrer forslagene, at UCITS ikke vil skulle udar-

bejde to forskellige dokumenter om samme emne.

Formandsskabets kompromisforslag af 15. september 2021 udvider perioden for

forlængelse til 12 måneder, dvs. PRIIPs-forordningens anvendelsesdato for inve-

steringsinstitutter under UCITS udskydes med kompromisforslaget fra 31. decem-

ber 2021 til 31. december 2022.

Tabel 1

Udskydelse af UCITS anvendelse af PRIIPs-KID og ændring af UCITS-direktivet

EU-lovgivning

Forordning vedr. sammensatte og

forsikringsbaserede

investeringsprodukter (PRIIPs-

forordningen), herunder dokument

med central investorinformation

(PRIIPs-KID)

Kommissionens forslag

Tidspunkt for UCITS anvendelse

af PRIIPs-KID udskydes fra 31.

december 2021 til 1. juli 2022

UCITS fritages fra 1. juli 2022 fra

at udarbejde et dokument med

central investorinformation

(UCITS-KIID), når de pr. 1. juli

2022 omfattes af reglerne om

udarbejdelse af et PRIIPs-KID

EU-landene skal indsende udkast

til Kommissionen til national

implementering af

direktivændringen

Justeres i separat spor i de

europæiske tilsynsmyndigheder

(ESA’erne).

Retsakt besluttes af

Kommissionen efter inddragelse

af Rådet og Europa-Parlamentet

Formandskabets kompromisforslag

Tidspunkt for UCITS anvendelse af

PRIIPs-KID udskydes fra 31.

december 2021 til 31. december 2022

Direktiv vedr. kollektive

investeringsinstitutter (UCITS-

direktivet)

UCITS fritages fra 1. januar 2023 fra

at udarbejde UCITS-KIID, når de efter

31. december 2022 omfattes af

reglerne om udarbejdelse af et

PRIIPs-KID

EU-landene skal ikke indsende udkast

til Kommissionen til national

implementering af direktivændringen

Delegeret retsakt 2017/653 vedr.

form og indhold af PRIIPs-KID

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 19 af 21

Formandskabets kompromisforslag af 15. september 2021 fastholder denne sam-

menhæng mellem ikrafttræden af PRIIPs-reglerne pr 31. december 2022 og bortfald

af pligten til at udarbejde UCITS-KIID efter af UCITS-reglerne fra 1. januar 2023.

Med forslagene sikres det, at investorer i PRIIPs og i UCITS fortsat vil få en til-

strækkelig og brugbar investorinformation.

Justering af indholdet af den delegerede forordning (EU) 2017/653 vedr. PRIIPs-

KID kører i et separat, parallelt spor, i de europæiske tilsynsmyndigheder

(ESA’erne) og indgår ikke i

forslaget fra Kommissionen.

Kommissionens forslag lægger op til, at EU-landene skal indsende udkast til den

nationale implementering af ændringen af UCITS-direktivet forud for vedtagelse,

så Kommissionen vil kunne fremsætte evt. kommentarer til det.

Formandskabets kompromisforslag af 15. september 2021 sletter dette krav.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forordningen og direktivet. Europa-Parla-

mentet ventes at støtte en udskydelse af anvendelsesdatoerne og afløsningen af det

nuværende UCITS-KIID med det nye PRIIPs-KID.

5. Nærhedsprincippet

Forslagene vedr. ændring af PRIIPs-forordningen og UCITS-direktivet er ændrin-

ger af allerede vedtagne EU-regler.

Regeringen finder, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

PRIIPs-forordningen er en forordning, hvor ændringerne vil være direkte gældende

uden behov for implementering i dansk ret. UCITS-direktivet er implementeret i

lov om investeringsforeninger m.v.

og lov om finansiel virksomhed for så vidt an-

går administrationsselskaber

. Ændringerne af UCITS-direktivet vil skulle gennem-

føres i denne lovgivning, som derfor vil skulle ændres.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget til udskydelse af anvendelsesdato for PRIIPs-forordningen og ophør af

pligt til at producere UCITS-KIID efter UCITS direktivet har i sig selv ingen sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Det er vurderingen, at PRIIPS-KID’et

giver de-

tailinvestorerne en bedre forståelse af fordele og risici ved investeringsproduktet

Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v., LBK nr. 1718 af 27/11/2020

Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed, LBK nr. 1447 af 11/09/2020

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 20 af 21

end det eksisterende UCITS-KIID. PRIIPs-KID vil kunne have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser, hvis det understøtter en bedre investorinformation og

bedre investeringsbeslutninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det må forventes, at forslaget kan have positive erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, da de finansielle aktører får bedre tid til at indrette sig på de nye regler og de vil

undgå byrder ved udarbejdelse af flere dokumenter om samme emne.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger 2. august 2021. Der henvises til grund- og nær-

hedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 24. august 2021 for

en nærmere gennemgang af høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med Kommissionens forslag og ventes gene-

relt at støtte formandskabets kompromisforslag eller en løsning på linje hermed.

Langt størstedelen af EU-landene ønsker at udvide udskydelsen til 12 måneder frem

for seks måneder for at sikre tilstrækkelig omstillingsperiode for sektoren, ligesom

der henvises til, at indholdet af den delegerede retsakt vedr. PRIIPs-KID først for-

ventes på plads ved udgangen 2021.

En række lande støtter fjernelse af et krav om indsendelse af udkast til national

implementerende lovgivning til Kommissionens kommentering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det centralt, at investorer gives en tilstrækkelig og brugbar infor-

mation om investeringsprodukter. Det understøtter beskyttelse af forbrugere og

bedre investeringsbeslutninger, som er i overensstemmelse med investorernes risi-

koprofil og investeringsforventninger.

Regeringen støtter forslaget til at ændre PRIIPs-forordningen for dermed at ud-

skyde tidspunktet for, hvornår UCITS skal udarbejde PRIIPs-KID, og forslaget til

at ændre UCITS-direktivet for dermed at ophæve pligt til UCITS-KIID, når der

udarbejdes PRIIPs-KID, herunder for at give de finansielle aktører mere tid til at

indrette sig på og efterleve de nye regler vedr. PRIIPs-KID’et.

Regeringen kan på

den baggrund også støtte, at udskydelsen forlænges med 12 frem for 6 måneder for

at sikre tilstrækkelig tid til, at sektoren til at tilpasse sig regelsættet.

Regeringen støtter, at der ikke stilles krav om indsendelse af udkast til national im-

plementerende lovgivning til Kommissionens kommentering.

Regeringen støtter kompromisforslaget, som imødekommer disse prioriteter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, fra finansministeren

Side 21 af 21

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 24. august 2021.