ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 43
Offentligt

23. oktober 2020

Samlenotat vedrørende uformel videokonference

økonomi- og finansministre den 4. november 2020.

for

EU's

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Konklusioner om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Rådskonklusioner vedr. strategien for bæredygtig vækst samt Revisionsrettens rapport

om det Europæiske Semester

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Opfølgning på IMF- og G20-møder 14.-16. oktober 2020 og orientering om udvikling i

den internationale drøftelse af beskatning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

–

forslag til et EU-genopretningspro-

spekt

KOM(2020)281

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

–

forslag om ændring af regler for secu-

ritisering

KOM(2020)283

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

–

forslag om ændring af direktiv om

markeder for finansielle instrumenter (MiFID)

KOM(2020)280

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

9) Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 2 af 59

Dagsordenspunkt 1:

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL) –

status

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Rådet vedtog på ECOFIN 11. juli 2017 en handlingsplan for at nedbringe misligholdte lån

(NPL) i EU’s kreditinstitutter (banker mv.). Siden er der i EU iværksat en

række initiativer

som opfølgning herpå.

En høj mængde NPL i banker kan være et problem, bl.a. fordi det kan presse bankernes kapi-

talgrundlag og begrænse mulighederne for nye udlån, samt medføre tvivl om bankernes generelle

sundhedstilstand og derved den finansielle stabilitet. Tiltag til at håndtere NPL er særligt aktuelle

i lyset af Covid-19-krisen, der potentielt kan føre til en stor stigning i antallet af misligholdte lån.

Kommissionen ventes på ECOFIN 4. november 2020 at give en status på implementeringen af

handlingsplanen fra 2017 samt en orientering om en ny strategi for håndtering af NPL, der ventes

præsenteret senere på efteråret. Regeringen støtter handlingsplanen og gennemførelsen heraf og støtter

arbejdet med at reducere NPL og risici generelt i europæiske banker.

2. Baggrund

Rådet vedtog på ECOFIN 11. juli 2017 en handlingsplan for at nedbringe mislig-

holdte lån (NPL

– ”Non-Performing Loans”). Et lån er misligholdt,

når låntager

ikke har vedligeholdt sin låneaftale i mindst 90 dage (fx betaling af renter og afdrag)

eller når det vurderes usandsynligt, at låntager vil tilbagebetale lånet.

Handlingsplanen har haft til formål at sikre redskaber til at nedbringe NPL, der

voksede markant efter finanskrisen. Andelen af NPL i EU-landenes banker er dog

væsentligt nedbragt de senere år, men i lyset af Covid-19-krisen forventes NPL igen

at stige, hvilket allerede er set i første kvartal af 2020,

jf. figur 1.

En høj mængde NPL kan bl.a. presse bankers kapitalgrundlag og lægge en dæmper

på nye sunde udlån til virksomheder og husholdninger (både nationalt og internati-

onalt) samt medføre tvivl om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den

finansielle stabilitet. Høje andele af NPL kan derved øge sandsynligheden for behov

for intervention i banksektoren, fx afvikling af nødlidende banker.

Desuden kan høje andele af NPL gøre det sværere for centralbanker at styre pris-

udviklingen (inflationen) med deres pengepolitiske instrumenter, fordi svækkede

banker i mindre grad reagerer på centralbankers renteændringer gennem ændringer

i kreditgivningen. Derudover er den europæiske banksektor generelt integreret på

tværs af hele EU. En stor mængde NPL er derfor både en national udfordring og

en udfordring for hele EU.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 3 af 59

Figur 1

Misligholdte lån i EU-banker, gennemsnit (pct. af bankernes samlede udlån og kreditter)

Pct.

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Pct.

2020

EU-gennemsnit

Anm.: Mellem 2008K1 og 2014K4 er andelen af NPL kun opgjort på hel- og halvårligt basis. De kvartalslige

værdier derfor beregnet vha. linear interpolartion.

Kilde: Den Europæiske Centralbank

Selvom den samlede andel NPL i EU er væsentligt nedbragt, er banker i flere EU-

lande dog fortsat tynget af en høj andel af NPL ud af deres samlede udlån og kre-

ditter,

jf. figur 2.

Figur 2

Misligholdte lån og kreditter i EU-landes

(pct. af bankernes samlede udlån og kreditter)

banker,

indlanske

samt

udenlandske

Pct

Pct.

Anm.: *For Slovakiet er tallet for 4. kvartal 2015 og ikke for 1. kvartal 2016.

Kilde: Den Europæiske Centralbank

SK*

Euro

2020K1

2016K1

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 4 af 59

ECOFIN vedtog 11. juli 2017 en handlingsplan for håndtering af udfordringer med

NPL. Siden er der i EU iværksat en lang række initiativer som opfølgning på hand-

lingsplanen. ECOFIN har senest 5. december 2019 fulgt op på handlingsplanen.

3. Formål og indhold

Kommissionen vil på ECOFIN 4. november 2020 give en status for implemente-

ringen af Rådets NPL-handlingsplan fra 2017 og orientere om en ny strategi for

håndtering af NPL, der forventes præsenteret senere på efteråret. Handlingsplanen

fra 2017 indebærer en indsats, som både skal nedbringe mængden af eksisterende

NPL og forebygge opbygningen af nye NPL.

Siden ECOFIN’s seneste status for NPL-handlingsplanen

på rådsmødet 5. decem-

ber 2019, har Rådet opnået enighed om det foreslåede direktiv om realisering af

sikkerhedsstillelse (AECE

– ”Accelerated

Extrajudicial Collateral Enforcement”),

der har til formål at give kreditinstitutter bedre muligheder for at videresælge NPL

med formål om inddrivelse. Europa-Parlamentet har dog endnu ikke påbegyndt

behandlingen af forslaget samt et relateret forslag, der fastsætter krav og rammer

for tredjepartvirksomheder, der har til formål at opkøbe og inddrive misligholdt

gæld, og som Rådet godkendte i marts 2019.

Bilag 1

giver et overblik over de specifikke tiltag i handlingsplanen fra 2017, samt

den foreløbige opfølgning herpå.

Den nye strategi ventes at berøre flere af de samme områder som handlingsplanen

fra 2017, herunder følgende ventede fokusområder:



Styrket arbejde med reformer af nationale insolvensregimer, herunder mhp. at

sikre effektive og hurtige processer i tilfælde af konkurser, som fx kan under-

støtte adgangen til den underliggende sikkerhed til dækning af NPL.



Styrkede sekundære markeder for NPL, således at banker har mulighed for at

videresælge NPL til andre banker/investorer. Dette skal bl.a. opnås ved, at sikre

at investorer får tilstrækkelig og ensartede informationer om NPL, herunder ved

brug af standardiserede oplysningsskemaer godkendt af det europæiske banktil-

syn (EBA) og ved en mulig oprettelsen af en EU-informationsudvekslings-

/handelsplatform for NPL. Derudover skal banker og investorer have bedre

mulighed for at benytte securitisering. Securitisering af NPL foregår typisk ved,

at fx banken, der har udstedt de nu misligholdte lån (NPL), sælger og dermed

overfører lånene til en særlig juridisk enhed.

Denne enhed sælger derefter obli-

gationer med sikkerhed i de underliggende NPL til investorer. Derudover be-

nyttes ofte et eksternt administrationsselskab, som har til formål at inddrive den

resterende gæld. For banker kan det være en fordel at afhænde NPL til et andet

selskab, fx gennem securitisering, så den kapital, der vedrører de misligholdte

lån, kan frigives og anvendes til at yde nye, sunde udlån.

SSPE (”Securitization Special Purpose Entity”) er en såkaldt ”securitiseringsenhed med særligt formål” og har

til formål at eje securitiseringens underliggende eksponeringer, for at adskille disse fra det eksponeringsleve-

rende instituts balance og derved

beskytte dem i tilfælde af SSPE’ens konkurs.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 5 af 59



Undersøgelse af hvorvidt brugen af nationalt ejede virksomheder til aktivhånd-

tering (asset management companies

–

AMC),

kan udbredes i EU. AMC’er, eller

såkaldte ”bad banks”,

har til formål at opkøbe NPL fra banker og inddrive den

resterende gæld.

AMC’er kan derved tjene som et statsligt værktøj til at håndtere

en situation, hvor mange virksomheder ikke kan tilbagebetale banklån udstedt

under COVID-19-krisen. Undersøgelsen skal bl.a. belyse i hvilket omfang klare

fælleseuropæiske principper kan understøtte udbredelse af AMC’er (fx klarlægge

hvilke lån, der kan opkøbes, samt fordeling ved evt. tab) samt værdien af tvær-

nationale netværk for AMC’er, der potentielt kan gøre det lettere at finde inve-

storer til NPL.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Statusorienteringen har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

En reduktion af de udestående mængder NPL og en forebyggelse af opbygning af

nye høje NPL-niveauer kan medvirke til at mindske usikkerheden ift. den finansielle

stabilitet, øge kreditgivningen til sunde formål og dermed bidrage til at understøtte

en stærkere og mere stabil økonomisk aktivitet, primært i de lande med store andele

af misligholdte lån, men også i mindre grad i andre EU-lande.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

En reduktion af de udestående NPL kan medvirke til at sikre, at de enkelte banker

er mere robust overfor økonomiske kriser og herunder kan sikre uhindret adgang

til kredit, primært i de lande som er hårdest ramt af NPL-problemer, men også i

nogen grad i andre EU-lande.

8. Høring

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 6 af 59

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage statusorienteringen til efterretning. EU-landene støtter

generelt arbejdet med handlingsplanen og nedbringelse af NPL.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage statusorienteringen til efterretning. Regeringen støtter generelt

Rådets handlingsplan og forventer at kunne støtte den nye strategi for håndtering

af NPL. Regeringen støtter således relevante initiativer på EU-plan, der kan bidrage

til at sikre, at der i hele EU er gode rammer for at håndtere de nuværende NPL-

problemer, samt forebygge en eventuel fremtidig ophobning af NPL. Regeringen

vil tage stilling til konkrete forslag i forbindelse med den nye strategi, når de måtte

blive fremsat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Rådets NPL-handlingsplan blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for vedtagelsen ifm. ECOFIN 11. juli 2017. Efterfølgende er der

løbende blevet gjort status på arbejdet med handlingsplanen, senest i forbindelse

med ECOFIN 5. december 2019.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 7 af 59

Bilag 1

Opfølgning på de specifikke elementer i Rådets NPL-handlingsplan fra juli 2017, status oktober 2020

Rådets handlingsplan, juli 2017

Tilsyn

Kommissionen opfordres til i sommeren 2017 at give

sin fortolkning af den relevante EU-lovgivning, bl.a.

kapitalkravsdirektivet (CRD IV), fsva. tilsynsmyndig-

hedernes beføjelser til at stille krav til bankers hen-

sættelser på NPL (da der er uklarhed herom).

Kommissionen opfordres til, i regi af revisionen af

CRD IV og kapitalkravsforordningen (CRR), at over-

veje at stille forslag til lovgivningsmæssige mini-

mumskrav til hensættelser på nye NPL.

SSM opfordres til, sammen med de nationale tilsyns-

myndigheder, fra udgangen af 2018, at implementere

en tilpasset version af de offentliggjorte NPL-vejled-

ninger (for de største banker

(SI’er) under SSM’s di-

rekte tilsyn) også for mindre banker (LSI) i bankunio-

nen.

EBA opfordres til, senest i sommeren 2018, at ud-

sende vejledninger fsva. bankers håndtering af NPL

samt deres udlånsstandarder, vedr. fx vurderinger af

kreditværdighed, bankernes interne processer og

transparens ifm. långivning osv.

EBA’s vejledning vil

svare til SSM’s (jf. ovenfor), men skal gælde

for

alle

banker i hele EU.

Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) opfor-

dres til, inden udgangen af 2018, at udvikle makrop-

rudentielle tiltag til at forebygge systemisk opbygning

af NPL i EU-landes banker.

Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2017

at offentliggøre detaljerede resultater af den igang-

værende benchmarking øvelse af EU-landenes insol-

vens-regimer, samt at styrke fokus på insolvens-re-

former i det europæiske semester.

Kommissionen opfordres til at analysere muligheden

for at forbedre beskyttelsen af sikrede kreditorer, dvs.

kreditorer der har udstedt lån med sikkerhed.

Kommissionen opfordres til senest i sommeren 2018

at udvikle en EU-tilgang til, hvordan man kan fjerne

barrierer for at banker kan skille sig af med deres

NPL, samt fjerne barrierer for at andre banker og

ikke-banker (fx specialiserede investeringsfonde)

derefter kan købe og eje disse NPL.

EU-landene opfordres til inden udgangen af 2018, at

foretage gensidige evalueringer (’peer-review’) af

hinandens insolvens-regimer.

EBA opfordres til, inden udgangen af 2017, at ved-

tage vejledninger om, hvilke informationer, banker

bør have til rådighed om deres lån, dvs. vejledninger

om data-kvalitet internt i bankerne.

EBA og andre kompetente myndigheder opfordres til,

inden udgangen af 2018, at implementere styrkede

offentliggørelseskrav til banker ift. information om

kvaliteten af deres aktiver, herunder deres mislig-

holdte lån.

Kommissionen offentliggjorde 11. oktober 2017 en rapport

om den foreløbige implementering af den fælles tilsynsme-

kanisme (SSM

–

Single Supervisory Mechanism), hvori

Kommissionen giver sin fortolkning af den relevante EU-

lovgivning for tilsynsmyndighederne, herunder lovgivning

vedr. NPL.

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til en forord-

ning, der indfører minimumskrav til den mængde kapital,

som banker skal afsætte til at dække mulige tab vedr. NPL.

Der blev opnået politisk enighed mellem Rådet og Europa-

Parlamentet (EP) i februar 2019. Forordningen trådte i kraft

medio april 2019.

SSM har samarbejdet med det europæiske banktilsyn

(EBA) om færdiggørelse af retningslinjer vedr. NPL offent-

liggjort 31. oktober 2018 (se pkt. herunder). Retningslin-

jerne vil proportionalt også finde anvendelse for LSI’er.

Status, oktober 2020

EBA har 31. oktober 2018 offentliggjort vejledning til alle

banker i EU fsva. håndteringen af NPL.

En rådgivende ekspertkomité til ESRB offentliggjorde 1. ok-

tober 2018 en teknisk rapport om en makroprudentiel til-

gang til NPL. ESRB offentliggjorde i januar 2019 en rapport

om makroprudentiel tilgang til NPL.

Insolvens

Der pågår en benchmarking-øvelse af EU-landenes insol-

vens-regimer. Resultaterne er ikke blevet offentliggjort

endnu.

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til et direktiv

om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere samt realise-

ring af sikkerhedsstillelse (AECE), der handler om at skabe

bedre vilkår for, at pengeinstitutter kan sælge misligholdte

lån til tredjeparter mhp. servicering samt etablering af et

værktøj til hurtigere at realisere sikkerhedsstillelser. Der er i

marts 2019 opnået en aftale i Rådet fsva. kreditservicevirk-

somheder mv.,og Rådet har ligeledes tiltrådt forslaget om

realisering af sikkerhedsstillelse (AECE). Begge forslag af-

venter fortsat godkendelse i Europa-Parlamentet, inden tri-

logforhandlinger kan indledes.

Der pågår gensidige evalueringer af EU-landenes insol-

vensregimer.

Sekundære markeder for NPL

EBA offentliggjorde 14. december 2017 vejledninger og

skabeloner vedr. bankernes interne datakvalitet. EBA of-

fentliggjorde en revideret version af vejledningerne i sep-

tember 2018.

EBA offentliggjorde i december 2018 vejledning om styrkede

krav til offentliggørelse af information vedr. NPL.

EBA, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kom-

missionen opfordres til, inden udgangen af 2017, at

foreslå tiltag, der kan styrke data-infrastrukturen for

sekundære markeder for NPL, herunder at overveje

oprettelsen af såkaldte platforme, hvor der kan købes

og sælges NPL.

EBA offentliggjorde 14. december 2017 en skabelon til

bankerne, som de kan bruge til at redegøre for deres NPL

til investorer mv. Det er et frivilligt redskab, som skal blive

en markedsstandard for ensartet rapportering om NPL.

EBA opdaterede skabelonen 12. september 2018. EBA,

ECB og Kommissionen har iværksat et arbejde med at se

på mulighederne for at udvikle NPL-handelsplatforme.

Arbejdet er fortsat igangværende, herunder også ift. en re-

videring af EBAs skabeloner, således at disse blev stan-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 8 af 59

dardiseret og i højere grad tilpasset sektorens behov. Se-

nest blev der afholdt ekspertgruppemøde 5. oktober 2020

herom.

ECB har siden 2011 arbejdet på et stort projekt ”Anacredit”,

om et datasæt, der skal indeholde detaljeret information

om individuelle banklån i euroområdet. Dataindsamlingen

er begyndt i september 2018.

Kommissionen opfordres til, sammen med andre re-

levante EU-institutioner, inden udgangen af 2017, at

udarbejde en

skabelon med principper for ”asset ma-

nagement companies” (AMC’er),

i overensstem-

melse med statsstøttereglerne og med den EU-lov-

givningsmæssige ramme på området, herunder

BRRD

som, for at beskytte skatteborgerne, bl.a. be-

grænser myndighedernes muligheder for at indskyde

offentlige midler i banker, som ikke er under afvikling,

herunder gennem køb af dårlige lån.

Kommissionen offentliggjorde 14. marts 2018 en skabelon

for, hvordan EU-landene

kan indrette nationale AMC’er i

overensstemmelse med BRRD og statsstøttereglerne.

Anm.: Grøn: Opnået, orange: pågår. SSM: Den fælles tilsynsmekanisme i bankunionen, EBA: Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed, ECB: Den Europæiske Centralbank.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

BRRD

(bankkrisedirektivet) foreskriver, at private kreditorer/aktionærer tager eventuelle tab, før der kan gives

offentlig støtte (”bail-in”).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 9 af 59

Dagsordenspunkt 2:

Konklusioner om nye EU-tiltag på

hvidvaskområdet

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN 4. november 2020 ventes at behandle konklusioner om nye EU-tiltag på hvidvask-

området, herunder vedrørende en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede regler.

Konklusionerne bygger bl.a. på tidligere rådskonklusioner fra december 2019 og en handlingsplan

fra Kommissionen fra maj 2020. Lovforslag fra Kommissionen til nye tiltag ventes fremlagt i 1.

kvartal 2021. Rådkonklusionerne vedtages i skriftlig procedure snarest. De vil herefter afhængig

af EU-retlig hjemmel skulle behandles af Rådet og Europa-Parlamentet iht. den almindelige EU-

procedure.

Regeringen har et meget stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Det er afgø-

rende, at der også over for disse typer kriminalitet bliver slået hårdt ned. Regeringen støtter udkastet

til rådskonklusioner, som generelt imødekommer danske prioriteter og ønsker til videre arbejde,

herunder ift. en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede EU-hvidvaskregler, hvor

der skal sikres en klar merværdi og samspil med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder. Der tages

nærmere stilling til forslag fra Kommissionen til nye tiltag, når de fremsættes.

2. Baggrund

EU-landene arbejder aktuelt på forberedelsen af nye tiltag til at bekæmpe hvidvask

og finansiering af terrorisme i EU-landene

(”Anti-Money

Laundering and Counte-

ring Financing Terrorism”

– AML/CFT, herefter ’hvidvask’). Tiltag er bl.a. en ny

EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede EU-regler på hvidvaskom-

rådet. Det bemærkes, at hvidvasktilsyn i dag er et nationalt ansvar for EU-landene.

Kommissionen offentliggjorde primo maj 2020 en handlingsplan for nye EU-tiltag

til hvidvaskbekæmpelse. Konkrete lovforslag fra Kommissionen til nye tiltag på

hvidvaskområdet ventes fremlagt 1. kvartal 2021,

jf. bilag 1.

Handlingsplanen indgår

i en ny EU-strategi på hvidvaskområdet, som også indeholder et forslag fra Kom-

missionen til en ny metode til at identificere lande uden for EU (tredjelande) med

høj risiko for hvidvask.

For uddybning af handlingsplanen henvises til samlenotat

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 19. maj 2020. Notat om

tredjelandelisten er oversendt til Folketingets Europaudvalg 29. maj 2020.

På det finansielle område er det iht. hvidvaskdirektivet den nationale kompetente hvidvasktilsynsmyndighed

i et værtsland, dvs. et land hvor en filial eller datterselskab af en udenlandsk finansiel virksomhed er hjemme-

hørende, der er rette kompetente tilsynsmyndighed fsva. overholdelse af hvidvaskdirektivet, uanset at den på-

gældende finansielle virksomhed i øvrigt er underlagt tilsyn fra sit hjemlands prudentielle tilsynsmyndighed.

Hjemlandets hvidvasktilsynsmyndighed, dvs. det land hvor modervirksomheden er hjemmehørende, er der-

imod ansvarlig for tilsynet med de koncernpolitikker mv., som kræves i henhold til hvidvaskreglerne.

Link til handlingsplan og ny metode vedr. højrisikotredjelande, maj 2020:

https://ec.europa.eu/info/publica-

tions/200507-anti-money-laundering-terrorism-financing-action-plan_en.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 10 af 59

Kommissionen fulgte med sin handlingsplan op på konklusioner besluttet på ECO-

FIN 5. december 2019

om EU’s strategiske prioriteter for nye tiltag på hvidvask-

området.

EU-landene anmodede i konklusionerne bl.a. Kommissionen om at se på

mulighederne for yderligere at styrke EU’s hvidvaskregler samt om at iværksætte en

undersøgelse af mulighederne, fordele og ulemper ved at tildele visse ansvarsområ-

der og kompetencer på hvidvasktilsynsområdet til en EU-myndighed. For uddyb-

ning af konklusionerne henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN 5. december 2019.

Arbejdet med nye EU-tiltag til at bekæmpe hvidvask skal ses i lyset af en række

hvidvaskskandaler de senere år involverende kreditinstitutter i EU-landene. Kom-

missionen offentliggjorde i juli 2019 som en del af en større hvidvaskpakke en ana-

lyse (såkaldt post-mortem analyse) af nogle af de seneste hvidvasksager involve-

rende europæiske kreditinstitutter. Kommissionen konkluderer i rapporten bl.a., at

der i de konkrete sager var lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige svagheder, at en

sammenhængende og effektiv gennemførelse af fælles regler endnu ikke er sikret i

EU og at der ikke er tilstrækkelig klarhed over tilsynsforpligtelser, særligt i grænse-

overskridende situationer.

Ifølge Kommissionen kan de identificerede udfordrin-

ger bl.a. håndteres ved at lave ensartede regler gennem en EU-forordning, samt ved

at etablere et EU-organ med kompetencer på hvidvaskområdet.

Arbejdet med nye tiltag på hvidvaskområdet bygger på allerede besluttede EU-ini-

tiativer de senere år. Det gælder særligt 4. og 5. hvidvaskdirektiv (”Anti-Money

Laundering

Directive” –

AMLD),

jf. bilag 2.

Hvidvaskdirektivet er et minimumshar-

moniseringsdirektiv, der gør det muligt for EU-landene at have strammere regler

nationalt.

Derudover har Rådet og Europa-Parlamentet i 2019 vedtaget en revision af forord-

ningen om de

europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (”European Supervisory

Authorities” –

ESA). Med revisionen blev den europæiske banktilsynsmyndighed

(”European Banking Authority” –

EBA) givet en række specifikke nye kompetencer

på hvidvaskområdet.

ECOFIN har derudover i december 2018 besluttet en handlingsplan til at bekæmpe

hvidvask. Der er tale om initiativer, der skal gennemføres i perioden 2019-20.

Link til ECOFIN’s konklusioner, december 2019:

https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-relea-

ses/2019/12/05/money-laundering-council-sets-strategic-priorities-for-further-reforms/.

Link til post-mortem analyse:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/report_assessing_recent_alle-

ged_money-laundering_cases_involving_eu_credit_institutions.pdf.

Bl.a. blev EBA’s hvidvaskudvalg styrket og gjort permanent. Udvalget skal stå for centraliseret indsamling af

data, ligesom det skal overvåge og analysere nationale hvidvaskmyndigheders indsats. EBA er en uafhængig

EU-myndighed, som arbejder på at sikre en effektivt og konsekvent regulering og tilsyn med EU-landenes

kreditinstitutter, og hvor de nationale tilsynsmyndigheder er repræsenteret (fra Danmark Finanstilsynet).

Der er tale om en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag 2019-20, som primært skal gennemføres af de nationale

finanstilsyn hhv. hvidvasktilsynsmyndigheder samt de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne, herunder især

EBA for bankområdet), men som også involverer Kommissionen, ECB og EU-landene. Der henvises for ud-

dybning af disse tiltag til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 10. oktober

2019 samt til svar af 6. februar 2020 på Erhvervsudvalgsspørgsmål nr. 76 (Alm. del).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 11 af 59

EU-arbejdet med nye tiltag suppleres af de nationale tiltag på hvidvaskområdet,

som EU-landene måtte have besluttet.

3. Formål og indhold

ECOFIN 4. november 2020 ventes at behandle konklusioner om EU-landenes pri-

oriteter for arbejdet med nye tiltag til at bekæmpe hvidvask. Rådkonklusionerne

vedtages i skriftlig procedure snarest. Udkastet til rådskonklusionerne udtrykker

bl.a. følgende (prioriteret uddrag):

Generelt



Gennemførelse og håndhævelse:

Rådet opfordrer alle EU-lande til hurtigt

at gennemgøre al relevant EU-lovgivning på hvidvaskområdet, herunder 5.

hvidvaskdirektiv, og at styrke håndhævelsen af reglerne.



Overvågning:

Rådet støtter Kommissionens tilsagn om løbende at overvåge

gennemførelsen og håndhævelsen af EU-lovgivningen på hvidvaskområdet.



Hvidvaskhandlingsplan:

Rådet støtter allerede gjorte fremskridt med at

gennemføre væsentlige dele af Rådets hvidvaskhandlingsplan fra 2018 og op-

fordrer til at færdiggøre udestående dele så hurtigt som muligt.



Nye lovforslag:

Rådet støtter Kommissionens hensigt om at fremsætte lov-

forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet tidligt i 2021 og understreger,

at reformer skal være omfattende og baseres på en grundig konsekvensana-

lyse, der tager højde for alle elementer af de lovgivningsmæssige rammer samt

ikke-lovgivningsmæssige tiltag i hvidvaskhandlingsplanen fra 2018. Lov-

forslag skal være konsistente med EU-landenes konstitutionelle og juridiske

systemer.



Prioriteter:

Rådet opfordrer Kommissionen til at prioritere arbejde på at har-

monisere EU-regler

på hvidvaskområdet (”EU single rule book”), etablerin-

gen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed

(herefter ”hvidvasktilsynsmyndig-

hed”)

en støtte- og samarbejdsmekanisme for finansielle

efterretningsenheder

(”Financial Intelligence Units” –

FIUs). Der anmodes

om, at forslag om harmonisering af regler og hvidvasktilsynsmyndigheden

præsenteres på samme tid, givet deres gensidige forbundenhed.

Etablere harmoniserede EU-regler (”EU single rule book”) på hvidvaskområdet



Hvidvaskforordning:

Rådet støtter Kommissionens hensigt om at overføre

dele af hvidvaskdirektivet til en forordning, som vil være direkte gældende og

sikre ens regler og anvendelse på tværs af EU, hvor end det er nødvendigt for

at reducere nationale afvigelser, som underminerer en effektiv implemente-

ring af hvidvaskreglerne. Det skal sikres, at høje standarder opnået af EU-

lande i deres nationale gennemførelse af reglerne overordnet fastholdes.

I Danmark er FIU’en

Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 12 af 59



Områder for harmonisering:

Rådet opfordrer Kommissionen til at foreslå

en forordning baseret på en vurdering af risici og konsekvenser og mhp. yder-

ligere harmonisering af lovgivning, særligt inden for følgende områder: typer

virksomheder omfattet af hvidvaskreglerne (forpligtede enheder, ”obliged

entities”), krav til kundekendskabsprocedurer, herunder elektronisk identifi-

kation, opbevaring af oplysninger, interne kontroller, krav gældende på kon-

cernniveau, brug af tredjeparter og outcourcing, rapporteringsforpligtigelser,

herunder om mistænkelige transaktioner, bestemmelser til identifikation af

reelle ejere af selskaber, bestemmelser om samarbejde og udveksling af infor-

mation, tilsynsmæssige tiltag og sanktioner under hensyntagen til nationale

systemer, tilsynsmyndigheders ansvar, generelle opgaver og kompetencer på

både EU- og nationalt niveau.

Virtuelle aktiver:

Rådet opfordrer Kommissionen til

–

i forlængelse af an-

befaling fra Financial Action Task Force (FATF)

–

at lade udbydere af virtu-

elle aktiver blive omfattet af de forpligtede enheder.

Virtuelle aktiver kan fx

være Facebooks Libra.

Evaluering af forpligtede enheder:

Rådet opfordrer Kommissionen til at

evaluere typer af forpligtede enheder med fokus på hvidvaskrisici med oprin-

delse i virksomheder, som leverer tjenester i lighed med finansielle tjenester.

Substantielle krav i lovgivning:

Rådet opfordrer Kommissionen til at in-

kludere substantielle krav i et lovforslag, så kun tekniske elementer overlades

til efterfølgende fastlæggelse af Kommissionen i delegerede retsakter.

Prioriteter i harmonisering af regler:

Rådet opfordrer Kommissionen til

særligt at prioritere arbejdet med at opnå en ens og høj standard vedr. kunde-

kendskabsprocedurer, særligt vedr. kunders identitet, karakteren og formålet

med et kundeforhold, selskabskunders reelle ejere og den løbende overvåg-

ning af kundeforhold. Sådanne områder er afgørende for at forhindre krimi-

nelle penge i at opnå adgang til det indre marked.

Anvendelse af data til hvidvaskbekæmpelse:

Rådet anmoder Kommissi-

onen om at udvide mulighederne for anvendelsen af data, inden for ram-

merne af databeskyttelsesregler, herunder gennem bedre brug af digitalise-

ring. Det kan indebære udvidet brug af informationsdeling.

Konsistens med databeskyttelsesregler:

Rådet opfordrer Kommissionen

og det europæiske databeskyttelsesråd

(”European Data Protection Board” –

EDPB) til at klargøre, hvordan hvidvaskregler skal spille sammen med gæl-

dende regler om databeskyttelse, herunder vedr. informationsudveksling mel-

lem forpligtede enheder og mellem forpligtede enheder og hvidvasktilsyns-

myndigheder, samt til at sikre et højt niveau af databeskyttelse.

Sammenhæng med anden relevant EU-lovgivning:

Rådet opfordrer

Kommissionen til at vurdere behovet for ændring af anden relevant EU-lov-

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a. bekæmpelse af hvid-

vask. Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og 14 andre EU-

lande medlemmer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 13 af 59

givning, særligt vedr. den finansielle sektor, mhp. at sikre konsistente lovgiv-

ningsmæssige rammer og fremme samarbejde og informationsudveksling

mellem myndigheder.

Etablere en fælles EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet



Hidtidige hvidvasksager og en EU-hvidvasktilsynsmyndighed:

Rådet

pointerer, at Kommissionens undersøgelse af hidtidige hvidvasksager (post-

morten-analyse) bemærker, at sagerne kan udspringe af fejl i organisering og

beslutningsstrukturer (governance) hos forpligtede enheder samt fra organi-

satoriske og tilsynsmæssige mangler hos nationale myndigheder, og anerken-

der derfor merværdien ved en hvidvasktilsynsmyndighed.



Mandat:

Rådet støtter Kommissionens hensigt om at foreslå en EU-hvid-

vasktilsynsmyndighed med et klart mandat og en klar uddelegering af opgaver

og ansvar, under hensyn til nærhedsprincippet i EU-lovgivningen. Anvendel-

sesområdet for en hvidvasktilsynsmyndighed skal udformes og give merværdi

i relation til nationale hvidvaskmyndigheder, som fortsat har en stærk rolle i

EU's tilsynssystem baseret på tæt samarbejde mellem nationalt og EU-tilsyn.



Kompetencer og nationale hvidvasktilsynsmyndigheder:

Rådet anmo-

der Kommissionen om at udstyre en hvidvasktilsynsmyndighed med kompe-

tencer baseret på en risikobaseret tilgang. Hvidvasktilsynsmyndigheden skal

føre tilsyn med et antal forpligtede enheder med høj risiko for hvidvask og

udvalgt efter fastlagte risikokriterier. Tilsynsmyndigheden skal kunne træde

ind og overtage et tilsyn fra nationale tilsynsmyndigheder i klart definerede

og exceptionelle situationer baseret på objektive og gennemsigtige kriterier,

når nationale myndigheder ikke er i stand til at sikre håndhævelsen af reglerne

eller ikke kan sikre et passende tilsyn. Nationale hvidvaskmyndigheder skal

endvidere tilsvarende kunne anmode hvidvasktilsynsmyndigheden om støtte

eller indgriben for forpligtede enheder under deres tilsyn.



Anvendelsesområde (finansielle sektor):

Rådet opfordrer Kommissionen

til, at anvendelsesområdet for en hvidvasktilsynsmyndighed på dette stadie

bl.a. bliver kreditinstitutter, betalingsinstitutter, E-pengeinstitutter

, veksel-

bureauer, og udbydere af virtuelle valutaer på linje med FATF-anbefalinger.

Det skal ses i lyset af de finansielle virksomheders ensartede karakter (sam-

menlignet med andre typer af forpligtede enheder) og den høje grad af har-

monisering af lovgivning på det finansielle område sammenlignet med den

ikke-finansielle sektor, idet anvendelsesområdet i fremtiden kan blive udvidet

Kommissionen nævner i den forbindelse i sin hvidvaskhandlingsplan fra maj 2020 direktiv om genopretning

og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (”Bank Recovery and Resolution Directive” –

BRRD), direktivet

om nationale indskydergarantiordninger (”Deposit Guarantee Schemes Directive” –

DGSD), betalingstjene-

stedirektivet (”Payment Accounts Directive” – PAD) og kapitalkravsdirektivet (”Capital Requirements Regu-

lation” –

CRD).

Et e-pengeinstitut er en virksomhed, der har tilladelse til at udstede e-penge eller udbyde andre betalingstje-

nester, jf. lov om betalinger i Danmark. Lov om betalinger gennemfører e-pengedirektivet (direktiv

2009/110/EF) og betalingstjenestedirektivet (Direktiv (EU) 2015/2366) I Danmark er det bedst kendte ek-

sempel på et e-pengeinstitut MobilePay.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 14 af 59



til andre risikable forpligtede enheder. Kommissionen opfordres til

–

for at

styrke effektiviteten af hvidvasktiltag i den ikke-finansielle sektor

–

at over-

veje, om hvidvasktilsynsmyndigheden skal have en koordinerede og rådgi-

vende rolle for andre typer af forpligtede enheder for at assistere nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder og fremme tilsynskonvergens.

Ikke-finansielle sektor:

Rådet opfordrer Kommissionen til at overveje

yderligere styrkelse af hvidvasktilsynet af den ikke-finansielle sektor, og sam-

tidig være sig bevidst om, at den ikke-finansielle sektor består af et bredt spek-

trum af professioner, hvor regler ikke er harmoniserede.

Gradvis tilgang til overtagelse af ansvarsområde:

Rådet opfordrer Kom-

missionen til at foreslå en gradvis tilgang til hvidvasktilsynsmyndighedens

givne ansvarsområde. Myndigheden skal i første omgang omfatte en relativt

begrænset gruppe af højrisiko forpligtede enheder, som gradvist udvides til

andre grupper af forpligtede enheder under dens ansvarsområde ud fra en

risikobaseret tilgang, så hvidvasktilsynsmyndigheden ikke overbebyrdes.

Specifikke kompetencer:

Rådet opfordrer Kommissionen til at give en

hvidvasktilsynsmyndighed kompetencer, hvormed den vil kunne udføre di-

rekte tilsyn. Kompetencer skal inkludere ret til generelle tilsynsinspektioner,

herunder anmodning om information, undersøgelse af oplysninger, tilsyn på

stedet (on-site) og udenfor (off-site), tilsynstiltag og administrative sanktio-

ner, under hensyn til udformningen af nationale systemer, samt beføjelse til

at give direkte instruktioner til forpligtede enheder vedr. styrkede kundekend-

skabsprocedurer og højrisikotransaktioner. Der skal etableres en proces for

juridisk kontrol med hvidvasktilsynsmyndighedens beslutninger for at sikre

legitimitet. Kommissionen opfordres til at give hvidvasktilsynsmyndigheden

de rette beføjelser til at identificere sager, hvor indgriben er nødvendig.

Risikokriterier:

Rådet anmoder Kommissionen om at overveje risikokrite-

rier i vurderingen af hvidvaskrisici som grundlag for at beslutte, om en risi-

kobaseret tilgang mere effektivt kan udføres på EU-niveau i stedet for natio-

nalt niveau. Kriterierne skal tage højde for, at hvidvaskrisici ikke altid er pro-

portionale med størrelsen af enheder under tilsyn. Kriterierne er hvidvaskri-

sici fra forpligtede enheders forretningsmodel, særligt deres kundebase, pro-

dukter, formidlingskanaler og geografiske eksponeringer, hvor grænseover-

skridende aspekter overvejes, samt risici forbundet med nye metoder til for-

midling i den finansielle sektor, særligt udfordringer relateret til digitalisering.

De udvalgte forpligtede enheder under hvidvasktilsynsmyndighedens tilsyn

skal evalueres regelmæssigt, eller når der opstår ekstraordinære og alvorlige

situationer, også mhp. at kunne vurdere om et tilsynsansvar skal overføres

fra/til hvidvasktilsynsmyndigheden til/fra nationale myndigheder i overens-

stemmelse med udviklingen i risici.

Integration i eksisterende samarbejde:

Rådet opfordrer Kommissionen til

at sikre, at en hvidvasktilsynsmyndighed integreres fuldt i eksisterende sam-

Andre typer af forpligtede enheder end finansielle virksomheder er fx revisorer, advokater og spillevirksom-

heder.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 15 af 59



arbejdsstrukturer mellem alle relevante myndigheder på både EU- og natio-

nalt niveau. Det omfatter fx nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, finan-

sielle efterretningsenheder (FIUs), en støtte- og samarbejdsmekanisme for

FIUs, strafferetlige myndigheder samt andre relevante myndigheder, herun-

der bankunionens fælles tilsyn (”Single Supervisory Mechanism” –

SSM), de

europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (ESA’er), den europæiske

anklage-

myndighed (EPPO) og Europol. Hvidvasktilsynsmyndigheden bør i tilfælde

af konflikter mellem myndigheder i hjemlande og i værtslande om udveksling

af information agere mægler.

Struktur (governance):

Rådet opfordrer Kommissionen til at sikre en uaf-

hængig struktur for en hvidvasktilsynsmyndighed, herunder beslutningsstruk-

tur (governance).

Samle beføjelser i én myndighed:

Rådet opfordrer Kommissionen til at

sikre, at hvis de ovennævnte beføjelser overføres til en ny hvidvasktilsyns-

myndighed, samles alle beføjelser vedrørende hvidvasktilsyn på EU-niveau i

denne myndighed.

Konsekvensanalyse:

Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde en

grundig konsekvensanalyse med særlig fokus på egnethed, effektivitet, nær-

hedsprincippet, proportionalitet og implikationer af at overføre tilsynsopga-

ver til enten en eksisterende myndighed eller en ny myndighed, herunder bud-

getmæssige implikationer og implikationer for samarbejde med nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder.

Andre aspekter vedr. samarbejde mellem hvidvaskmyndigheder



Støtte- og samarbejdsmekanisme for finansielle efterretningsenheder

(FIUs).

Rådet anmoder Kommissionen om at foreslå etableringen af en

støtte- og samarbejdsmekanisme for FIUs. Udformningen bør afhænge af

dens funktioner og bygge på de aktiviteter,

som aktuelt udføres af EU’s FIU-

platform (etableret i regi af Europol).



Opgaver for FIU-mekanismen:

Rådet finder, at FIU-mekanismen særligt

skal være en central kapacitet for at styrke fælles analyser mellem FIUs, un-

derstøtte FIUs risikobaserede tilgang, analysere EU-relevante risici samt

fremme samarbejde mellem FIUs og med andre EU-myndigheder. Kommis-

sionen opfordres til at sikre, at FIU-mekanismen har en beslutningsstruktur

(governance), som fuldt involverer FIUs og deres rolle, ansvar og uafhængig-

hed.



Kompetencer:

Rådet opfordrer Kommissionen til at foreslå, at FIU-meka-

nismen tildeles kompetencer til at give anbefalinger og retningslinjer, fast-

lægge procedurer og vedtage bindende standarder, efter behov, i samarbejde

med EU-landenes FIUs.



Databeskyttelse:

Rådet opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed og

sikre et højt niveau af databeskyttelse i udveksling af information mellem

FIUs i EU-landene og med FIUs i tredjelande.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 16 af 59



Tredjelande:

Rådet opfordrer Kommissionen til udføre hvidvaskrisikovur-

deringen af tredjelande på en måde, som sikrer høj kvalitet, gennemsigtighed

og tillader parterne at blive hørt, og under hensyn til arbejdet i FATF.

Offentlige-private partnerskaber:

Rådet støtter Kommissionens intention

om at komme med retningslinjer vedr. informationsudveksling og deling af

data inden for rammerne af offentlige-private partnerskaber med deltagelse

af forpligtede enheder, nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, strafferetlige

myndigheder og FIUs.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om konklusionerne.

Europa-Parlamentet vedtog 19. september 2019 en beslutning om nye EU-tiltag til

bekæmpelse af hvidvask.

Europa-Parlamentet støtter generelt nye tiltag.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov. Nye tiltag til

hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have konsekvenser for gældende

dansk ret. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, herunder også

forslagets sammenhæng med det danske retsforbehold.

7. Økonomiske

konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Nye tiltag til hvid-

vaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have statsfinansielle konsekvenser.

De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, herunder på baggrund af

konsekvensanalyser fra Kommissionen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Nye tiltag

til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have samfundsøkonomiske

konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, herunder på

baggrund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

Tiltag til hvidvaskbekæmpelse må generelt forventes at have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet og styrke til-

liden og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder.

Link til beslutning:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2019-0022_EN.html.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 17 af 59

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. Nye tiltag til

hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, herunder på bag-

grund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte konklusionerne om nye tiltag på hvidvaskom-

rådet. EU-landene har i forberedelsen af konklusionerne i et vist omfang udtrykt

forskellige ønsker til, hvorledes et styrket samarbejde på hvidvaskområdet konkret

indrettes, herunder en EU-tilsynsmyndighed, og i hvilket omfang man bør afvente

effekten af allerede vedtagne tiltag.

Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Nederlandene og Letland har i en fælles erklæ-

ring medio november 2019 støttet, at der etableres en central tilsynsmyndighed på

hvidvaskområdet for EU-landene, enten via en styrkelse af EBA eller en ny EU-

myndighed, samt at centrale dele af hvidvaskdirektivet ændres til en forordning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner, som generelt imødekommer dan-

ske prioriteter og ønsker til videre arbejde, herunder arbejdet med en EU-hvidvask-

tilsynsmyndighed på grundlag af mere harmoniserede EU-hvidvaskregler. Der tages

stilling til konkrete forslag, når de fremsættes.

Regeringen har meget stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er afgørende, at der bliver slået hårdt ned også over for disse typer kriminalitet.

En styrket indsats skal både ske på nationalt og EU-niveau i lyset af den ofte græn-

seoverskridende karakter af hvidvask og terrorfinansiering. Regeringen støtter ge-

nerelt nye EU-initiativer til en mere effektiv bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-

nansiering, herunder et styrket samarbejde mellem relevante myndigheder på tværs

af EU-lande. Det ligger i forlængelse af den seneste række af danske initiativer til at

bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er en prioritet for regeringen, at nye EU-initiativer på hvidvaskområdet får den

tiltænkte merværdi, generelt styrker indsatsen på området og indeholder en klar an-

svarsfordeling og rolle til nationale myndigheder.

Regeringen støtter, at nye tiltag omfatter alle EU-lande, idet et tæt EU-samarbejde

og en tæt koordinering på området er nødvendig for at opnå en effektiv forebyg-

gelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Dette er særdeles vigtigt for

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 18 af 59

at bekæmpe den bagvedliggende (ofte alvorlige) kriminalitet. Hvidvask og terrorfi-

nansiering udgør desuden en trussel mod tilliden til samt integriteten og stabiliteten

i det finansielle system på tværs af hele EU.

Regeringen er åben for skabe en mere ensartet regulering på området for bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering ved at omdanne relevante dele af hvidvask-

direktivet til en forordning, hvor det kan give merværdi, idet det naturligvis generelt

ikke må medføre lempeligere danske regler på området. Det er generelt på linje med

konklusionerne.

Regeringen ser positivt på analyse og drøftelse af en mulig EU-hvidvasktilsynsmyn-

dighed, som kan understøtte og skabe merværdi ift. det eksisterende samarbejde og

allerede vedtagne og gennemførte initiativer på området, herunder styrke samar-

bejde og koordination i den grænseoverskridende indsats mod hvidvask og terror-

finansiering.

En EU-hvidvasktilsynsmyndighed skal efter regeringens opfattelse udformes på en

måde, så forslaget ikke vil være omfattet af det danske retsforbehold.

Regeringen ser også gerne, at EU understøtter de finansielle virksomheders og an-

dre forpligtede enheders mulighed for i høj grad at anvende teknologi og dele rele-

vant viden med hinanden i forhold til deres hvidvaskforpligtelser, herunder gennem

fjernelse af eventuelle lovgivningsbarrierer herfor, for derved at effektivisere ind-

satsen på området.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om konklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet er fo-

relagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2019.

Samlenotat om Kommissionens handlingsplan på hvidvaskområdet fra maj 2020 er

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 19. maj 2020. Grund- og

nærhedsnotat om handlingsplanen er oversendt 9. juni 2020.

Samlenotat om EU-liste over tredjelande fsva. rammerne for bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinansiering er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 10. oktober 2019. Notat om tredjelandelisten er oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg 29. maj 2020.

Samlenotat om hvidvaskhandlingsplanen fra 2018 er forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 4. december 2018.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 19 af 59

Bilag 1: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tabel 1

Kommissionenens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tiltag

Instrument

Åbningsskrivelser til EU-lande vedr. implementering

af hvidvaslovgivning

1. Sikre effektiv implementering af

eksisterende

EU-lovgivning

på

hvidvaskområdet

Analyse af anvendelse af 4. hvidvaskdirektiv

Arbejde på forbundethed af registre for reelle ejere

af selskaber mv.

Landespecifkke anbefalinger vedr. hvidvask som led

i det europæiske semester

Lovgivningsforslag der skal:

Identificere områder af reglerne der skal

omdannes fra et direktiv til en forordning (og

udgøre reglerne sammen med et revideret

direktiv)

Opstille nye områder der skal reguleres på EU-

niveau

Identificere områder med behov for ændring i

lyset af anden EU-lovgivning

Lovgivningsforslag

Overførsel til Kommissionen af teknisk håndtering af

samarbejdsnetværket FIU.net

Etablere i regi af Europol europæisk center for

kriminalitetsbekæmpelse (”European

Economic and

Financial Crimes Centre”

–

EFECC)

Retningslinjer om offentlige og private partnerskaber

5. Gennemføre EU-lovgivning

strafferetlige

sanktioner

informationsudveksling

Overvåge EU-landenes transponering af EU-

lovgivning og implementering af strafferetlige

sanktioner og samarbejde om

kriminalitetsefterforskning

Muligheder for at styrke hjemlig og

grænseoverskridende informationsudveksling

mellem kompetente myndigheder

1. kvartal 2021

(metode vedr.

tredjelande)

6. Styrke den internationale dimension

EU’s

rammer

for

hvidvaskbekæmpelse

Revideret metode fra Kommissionen for at

identificere højrisikotredjelande vedr. hvidvask

Delegerede

retsakter,

Delegerede retsakter

tentativt

planlagt til 2., 3.

og 4. kvartal

2020

2. kvartal 2020

(EFECC)

1. kvartal 2021

(lovforslag)

Alle tiltag pågår

Timing

2. Etablere harmoniserede EU-regler

(”EU

single

rule

book”)

på

hvidvaskområdet

1. kvartal 2021

Etablere

fælles

EU-

tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet

Etablere

støtte-

samarbejdsmekanisme for finansielle

efterretningsenheder (FIUs)

1. kvartal 2021

(lovforslag)

4. kvartal 2020

(FIU.net)

Kilde: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan af 7. maj 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 20 af 59

Bilag 2: 4. og 5. hvidvaskdirektiv

Med

4. hvidvaskdirektiv

har man:



Gjort tilgangen til bekæmpelsen af hvidvask mere

risikobaseret,

dvs. at myn-

digheder og virksomheder prioriteter ressourcer og tilsyn, hvor risikoen for

hvidvask anses for at være størst.

Formaliseret adgangen til, at man på tværs af EU-landene udveksler oplys-

ninger og samarbejder om bekæmpelsen af hvidvask. Det kan fx ske gennem

oprettelse af såkaldte

hvidvasktilsynskollegier

for finansielle virksomheder.

Her kan bl.a. de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder for finansielle virk-

somheder med aktiviteter i tre eller flere lande og EBA udveksle oplysninger

og dele erfaringer om den pågældende virksomhed. Det er som udgangspunkt

frivilligt for hvidvasktilsynsmyndigheden i EU-landet, hvor virksomheden

har hovedsæde, om man vil etablere et hvidvasktilsynskollegium.

Etableret en forpligtelse til at udarbejde en

EU-sortliste

over højrisikotred-

jelande, ligesom der bliver stillet krav om et nationalt register med oplysninger

om reelle ejere af selskaber.



Med

5. hvidvaskdirektiv

styrkes hvidvaskreglerne på følgende områder:



Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte

forudbetalte (ano-

nyme) betalingskort.

Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte udbydere af

virtuelle valutaer

(fx Bitcoins) samt kunsthandlere.

Minimumsharmonisering af

skærpede kundekendskabsprocedurer,

som

banker mv. skal udføre over for kunder fra højrisikojurisdiktioner.

Krav om at EU-landene hver især skal have et

og betalingskonti

og krav om at informationen i disse registre udveksles

med andre EU-lande.

Styrkelse af EU-landenes

nationale finansielle efterretningsmyndigheder

(FIU’er),

herunder give dem mulighed for at hente informationer direkte fra

banker mv.

Udveksling af information og offentlighed om reelle ejere

af selskaber,

fonde (trusts) mv.

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog 4. hvidvaskdirektiv i 2015, hvor der var frist

for national implementering i midten af 2017. Der blev opnået enighed om 5. hvid-

vaskdirektiv i 2018, som er trådt i kraft 10. januar 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 21 af 59

Dagsordenspunkt 6

Genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

–

forslag til revision af prospektforordningen

KOM(2020) 281

1. Resume

Kommissionen præsenterede 24.

juli 2020 en genopretningspakke med fokus på EU’s kapital-

markeder som reaktion på COVID-19-krisens økonomiske konsekvenser. Formålet med pak-

ken er at understøtte investeringer i realøkonomien og hurtig rekapitalisering af virksomheder.

En del af pakken udgøres af et forslag til justering af

EU’s

prospektforordning. Forordningen

specificerer regler og procedurer for de prospekter med information om fx aktier og obligationer,

som virksomheder offentliggør, når de udbyder sådanne værdipapirer til salg i offentligheden.

Formålet med forslaget er at understøtte virksomheder i at sikre fortsat adgang til finansiering

samt at understøtte kreditinstitutter i fortsat at låne ud til virksomheder og privatpersoner under

COVID-19-krisen og den følgende genopretning af europæisk økonomi. Kommissionen foreslår

at foretage målrettede justeringer af hvilke oplysninger, som virksomheder skal offentliggøre ifm.

udbud af værdipapirer, ved at oprette et midlertidigt EU-genopretningsprospekt, som er kortere og

mere fokuseret end et almindeligt prospekt. Kommissionen foreslår også at lette nogle procedurer

hos myndighederne og for finansielle formidlere (fx banker, værdipapirhandlere, mv.) i deres kon-

takt med investorer. Endelig foreslår Kommissionen at øge tærsklen for hvornår kreditinstitutter

må udstede værdipapirer, der ikke er såkaldte kapitalandele, fx obligationer, uden offentliggørelse

af et prospekt.

Kompromisforslaget fastholder i vid udstrækning Kommissionens forslag. Kompromisforslaget fast-

sætter et loft for hvor meget aktiekapital, der kan udstedes ved anvendelse af EU-genopretnings-

prospektet, og der tilføjes enkelte yderligere oplysninger, som skal medtages i genopretningsprospek-

tet. Derudover indebærer kompromisforslaget, at EU-landene får mulighed for at udskyde, hvor-

når en rapporteringsstandard ved navn European Single Electronic Format (ESEF), der stiller

krav til ensartethed af virksomhedernes finansielle rapporter, skal træde i kraft, fra 2021 til

2022.

Regeringen støtter generelt kompromisforslaget. Regeringen lægger vægt på, at investorerne fortsat har

adgang til den nødvendige og relevante information, som danner grundlag for deres investeringsbeslut-

ninger. Regeringen foretrækker, at man ikke udskyder anvendelsestidspunktet for ESEF, idet det vil

kunne resultere i ulige vilkår for markedsaktørerne. Regeringen vil dog støtte kompromisforslaget, eller

en løsning på linje hermed, som en samlet pakke.

Rådet opnåede efter hurtige forhandlinger enighed om kompromisforslaget på teknisk niveau 21.

oktober 2020, idet enkelte lande tog parlamentarisk forbehold, herunder Danmark. Efter enighed

i Rådet skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet. Sagen er ikke på dagsordenen for

ECOFIN 4. november 2020.

Der henvises generelt til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaud-

valg 30. september 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 22 af 59

2. Baggrund

Den globale sundhedskrise forårsaget af COVID-19 har ført til et voldsomt globalt

økonomisk tilbageslag, der også har ramt EU. Kapitalmarkederne i EU kan spille

en vigtig rolle i at håndtere de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen, bl.a.

ved at sikre virksomheder fortsat adgang til forskellige kilder til finansiering og der-

med undgå et endnu større fald i økonomisk aktivitet og beskæftigelse.

Kommissionen præsenterede 24. juli 2020 en genopretningspakke med fokus på

kapitalmarkederne med henblik på at understøtte, at virksomheder fortsat kan rejse

kapital i den økonomiske genopretning efter COVID-19-krisen. Ud over forslaget

om at ændre EU's prospektforordning, indeholder pakken forslag til ændringer af

direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MIFID II) og EU’s securitise-

ringsramme i hhv. forordning for simple, transparente og standardiserede securiti-

seringer (STS-forordningen) og kapitalkravsforordningen (CRR), som beskrevet i

separate samlenotater.

EU’s prospektforordning

fastsætter reglerne om det prospekt, der skal offentliggø-

res, inden værdipapirer (fx aktier og obligationer) udbydes til salg i offentligheden

eller optages til handel på et reguleret marked (fx børser). Forordningen trådte i

kraft i 2017, og den fastlægger en række krav til dels indhold og dels formen af

information om virksomheden og de udbudte værdipapirer, som udstedere og ud-

bydere af værdipapirer skal gøre tilgængelig for investorer, så disse kan træffe en

informeret investeringsbeslutning. Dertil indeholder forordningen krav om, at in-

vestorerne skal oplyses ved væsentlige ændringer i prospektmaterialet gennem et

såkaldt tillægsprospekt. Dog er der en række undtagelser til kravet om at offentlig-

gøre et prospekt, hvor det er vurderet, at udstedelserne er rettet mod professionelle

investorer (fx banker) eller at allerede tilgængelig information vil være tilstrækkelig

for at danne sig et retvisende billede.

Prospektforordningen indebærer, at virksomheder skal offentliggøre et prospekt ef-

ter kravene i prospektforordningen i forbindelse med et offentligt udbud af værdi-

papirer hhv. optag på et reguleret marked (fx børser) for over 8 mio. EUR over en

periode på 12 måneder. EU-landene kan derudover valgfrit indføre nationale regler

om, at virksomheder skal offentliggøre et prospekt efter kravene i prospektforord-

ningen ved udbud af værdipapirer hhv. optagelse til handel på et reguleret marked

for beløb mellem 1 mio. EUR og 8 mio. EUR. For udbud under 1 mio. EUR, kan

EU-landene opstille mere lempelige nationale oplysningskrav.

Danmark har valgt den højeste grænse på 8 mio. EUR (ca. 60 mio. DKK) for hvor-

når en virksomhed skal udarbejde et prospekt. Danmark har dermed ikke krav om

prospekter efter prospektforordningen for udbud mellem 1 og 8 mio. EUR. Der-

udover er der ikke nationale oplysningskrav for udbud under 1 mio. EUR i Dan-

mark. Den høje prospektgrænse muliggør, at de fleste små og mellemstore danske

virksomheder (SMV'er) kan foretage aktieemissioner gennem et udbud til offentlig-

heden hhv. optag på et reguleret marked uden at skulle udarbejde et prospekt.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions funk-

tionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer be-

slutning med kvalificeret flertal.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 23 af 59

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at gøre det muligt for virksomheder hurtigt at rejse ny

aktiekapital. Dermed kan virksomhederne lettere øge deres modstandsdygtighed.

For kreditinstitutter sikres øget adgang til udstedelse af obligationer for at under-

støtte, at kreditinstitutterne fortsat kan låne ud til private. Kommissionens forslag

består af i alt tre dele, mens kompromisforslaget tilføjer endnu en komponent.

3.1 EU-genopretningsprospekt for sekundære udstedelser

Kommissionen foreslår etablering af et 18-måneders midlertidigt regime kaldet

”EU-genopretningsprospektet”. Med genopretningsprospektet kan udstedere af

værdipapirer gøre brug af et væsentligt forkortet prospekt i forbindelse med yderli-

gere aktiekapitalrejsning (såkaldte sekundære udstedelser). Det vil alene være tilgæn-

geligt for udstedere, der allerede har været optaget til handel på et reguleret marked

eller et SMV-vækstmarked i 18 måneder.

Det foreslåede genopretningsprospekt

ændrer ikke på, at virksomheder kun skal offentliggøre et prospekt ved udstedelser,

der overstiger den nationalt fastsatte prospektgrænse (i Danmark 8 mio. EUR, ca.

60 mio. DKK).

Baggrunden er, at der allerede er offentligt tilgængeligt information om virksomhe-

den som følge af en række offentliggørelsesforpligtelser, som udstederne har efter-

levet i mindst 18 måneder. Disse oplysninger vedrører blandt andet regnskaber,

kursrelevant information om udstederens virksomhed m.v., hvorfor den generelle

investorbeskyttelse ifølge Kommissionen er varetaget. Kommissionens forslag vil

medføre, at en udsteder i forbindelse med nye udstedelser og udbud af aktier kan

fokusere på at offentliggøre et EU-genopretningsprospekt, der indeholder informa-

tion, som er relevant for udstederens aktuelle situation og udstedelse.

Indholdet af EU-genopretningsprospektet skal ifølge forslaget begrænses til kerne-

information, der blandt andet vedrører en række oplysninger om virksomhedens

ledelse, produkter eller service, markeder, risikofaktorer om virksomheden og virk-

somhedens aktier, regnskabsoplysninger, trendoplysninger

, årsager til udbuddet

og anvendelse af provenuet samt en erklæring om at kapitalen i virksomheden (ar-

bejdskapitalen) er tilstrækkelig til at dække udsteders nuværende behov for at køre

virksomheden videre indenfor de næste 12 måneder. Oplysningskravene til EU-

genopretningsprospektet er derfor mindre omfangsrige end oplysningskravene for

andre typer prospekter, som bl.a. også skal indeholde udvidede oplysninger om

virksomheden og dens aktiviteter hhv. produkter, resultatforventninger, væsentlige

Markedspladserne skal sikre, at investorer kan købe og sælge værdipapirer som fx aktier.

Regulerede marke-

der (børser mv.) er typisk præget af

store selskaber, der ønsker adgang til en bred investorkreds, når der skal

rejses aktiekapital. SMV-vækstmarkeder har særligt fokus på små- og mellemstore virksomheder, hvor disse er

underlagt færre oplysningskrav og et mere lempeligt regime end selskaber på regulerede markeder. Det er for

at tage højde for at SMV’er ofte er yngre selskaber, der skal vænnes til at være optaget til handel på en markeds-

plads. I Danmark opererer Nasdaq Copenhagen A/S som et reguleret marked og Nasdaq First North Growth

Market som et SMV-vækstmarked.

Trendoplysninger omfatter de væsentligste nyere tendenser inden for produktion, salg og lagerbeholdninger

samt udgifter og salgspriser.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 24 af 59

kontrakter, oplysninger om transaktioner med nærtstående parter, evt. igangvæ-

rende retssager samt detaljerede oplysninger om de udbudte værdipapirer.

Forslaget fremhæver, at genopretningsprospektets oplysninger skal fremlægges i en

let analyserbar, præcis og forståelig form, ligesom EU-genopretningsprospektet skal

være kortfattet og derfor højst må være på 30 sider. Til sammenligning varierer et

almindeligt prospekt for virksomheder, der har udstedt værdipapirer offentligt

mindst en gang, ofte mellem 50 og 200 sider.

Kommissionen foreslår, at godkendelsesfristen for de finansielle tilsynsmyndighe-

der (i Danmark Finanstilsynet) skal være fem arbejdsdage for EU-genopretnings-

prospekter, i modsætning til 10 arbejdsdage for øvrige prospekter, for at understøtte

en hurtigere adgang til markederne.

Kommissionen foreslår også, at den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed (ESMA) skal indsamle data om anvendelsen og omkostninger ifm. ud-

arbejdelse og godkendelse af genopretningsprospekter for at sikre data om brugen

af det midlertidige regime. Den eksisterende database for prospekter forventes ju-

steret til dette formål.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag med mindre re-

daktionelle ændringer. Der tilføjes enkelte yderligere obligatoriske oplysningspunk-

ter, som EU-genopretningsprospektet skal indeholde, herunder et resumé og en

erklæring om virksomhedens kapitalisering og gældssituation

. Derudover forlæn-

ges fristen for tilsynsmyndigheders godkendelse fra fem til syv arbejdsdage.

Kompromisforslaget indfører en øvre grænse for udstedelse af aktier, så udstedere

alene kan benytte genopretningsprospektet til udstedelse af nye aktier for maksimalt

90 pct. af den eksisterende aktiekapital. Yderligere udstedelser kræver et fuldt pro-

spekt efter de eksisterende regler. Loftet skal sikre, at genopretningsprospektet an-

vendes med henblik på hurtig og fokuseret kapitalrejsning i lyset af krisen. De meget

store aktieemissioner giver anledning til andre overvejelser ift. selve virksomheden

og kræver derved udarbejdelse af udvidet information i form af et fuldt prospekt

under de almindelige regler.

3.2 Meddelelse om tillæg til prospekter

Kommissionen foreslår desuden permanente ændringer af finansielle formidleres

forpligtelse til at orientere investorer, hvis et prospekt opdateres med et tillægspro-

spekt. Tillægsprospekter bliver lavet af den, der har ansvaret for selve prospektet

og bliver offentliggjort efter offentliggørelsen af et prospekt, såfremt der efterføl-

Kapitalisering og gældssituation er en beskrivelse af virksomhedens finansieringskilder, herunder garanterede

og ugaranterede finansieringskilder samt oplysninger om udsteders gældsituation på en dato, der ikke må ligge

senere end 90 dage fra prospektdatoen.

Finansielle formidlere er en enhed eller en person, der har tilladelse til at rådgive og facilitere handel med vær-

dipapirer. Finansielle formildere kan fx være banker eller værdipapirhandlere, der tilbyder tjenesteydelser til

investorer for så vidt angår køb og tegning af værdipapirer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 25 af 59

gende er fremkommet væsentlige oplysninger (fx fejl i prospektet eller nye omstæn-

digheder), der skal inkluderes i prospektet. Ved offentliggørelse af et tillægspro-

spekt, kan en investor, der har købt eller forpligtet sig til at købe værdipapirerne,

udnytte retten til at trække sin investering tilbage (en såkaldt tilbagetrækningsret),

såfremt udbudsperioden ikke er afsluttet eller investoren endnu ikke har modtaget

værdipapirerne.

Forslaget præciserer, at ved offentliggørelse af et tillægsprospekt, skal den finansielle

formidler kun kontakte de klienter, der har handlet direkte med formidleren i for-

bindelse med det pågældende prospekt og derfor vil kunne udnytte retten til at til-

bagekalde deres investeringstilsagn.

Kommissionen foreslår derudover at forlænge det tidsrum, hvori den finansielle

formidler skal orientere deres klienter om offentliggørelsen af et tillæg til en fuld

arbejdsdag frem for øjeblikkeligt efter, at en udsteder har offentliggjort et tillæg,

dvs. typisk inden for et par timer. For at sikre at ændringen ikke sænker investorbe-

skyttelsen, foreslår Kommissionen, at investorer kan udnytte tilbagetrækningsretten

i op til tre dage efter offentliggørelsen af tillægsprospektet, frem for de nuværende

to dage.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag og præciserer, at

den finansielle formidlers pligt til at orientere investorer om offentliggørelsen af et

tillægsprospekt gælder i den periode, der strækker fra at det oprindelige prospekt er

blevet godkendt og til datoen for udløbet af udbudsperioden. Præciseringen gør det

klart, at formidleren alene har pligt til at bistå deres kunder frem til afslutningen af

den første udbudsperiode og ikke eventuelle efterfølgende udbudsperioder for fx

sekundære udbud af værdipapirer, der anvender det samme prospekt. Med præci-

seringen kan finansielle formidlere i højere grad afgrænse den periode, hvor de skal

holde øje med offentliggørelsen af et prospekttillæg.

3.3 Værdipapirudstedelser af kreditinstitutter

Derudover foreslår Kommissionen at øge grænsen for, hvornår kreditinstitutter må

udstede værdipapirer, der ikke er kapitalandele, fx obligationer, uden offentliggø-

relse af et prospekt. Grænsen foreslås fordoblet fra 75 mio. EUR årligt (ca. DKK

560 mio.) til 150 mio. EUR årligt (ca. DKK 1,12 mia.). Forslaget gælder kun værdi-

papirer som et kreditinstitut udsteder gentagende gange med jævne mellemrum, ty-

pisk obligationer. Denne højere tærskel vil gælde i en periode på 18 måneder, hvor-

efter grænsen igen vil være 75 mio. EUR årligt. Formålet er at understøtte kreditin-

stitutternes rolle i fortsat at kunne yde lån til deres kunder, der i lyset af krisen har

haft et øget likviditetsbehov. Den forhøjede tærskel vedrører almindelige kreditin-

stitutters udstedelse af obligationer, og derfor ikke relateret til det foreslåede EU-

genopretningsprospekt.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag og præciserer, at

den forhøjede grænse også vil gælde, når disse værdipapirer optages til handel på et

reguleret marked (børser mv.), hvilket var uklart i det oprindelige forslag.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 26 af 59

4. Udskydelse af initiativ vedr. bedre datakvalitet i finansielle rapporter mv. (ESEF)

Kompromisforslaget indeholder en ændring til transparensdirektivet

. Ændringen

giver EU-landene mulighed for at udskyde ikrafttrædelsen af det såkaldte ESEF-

regime et år, så udstedere skal overholde kravene i 2022 fremfor 2021. ESEF står

for European Single Electronic Format og er et initiativ, der skal sikre bedre data-

kvalitet for blandt andet finansielle rapporter (fx årsrapporter) ved at stille krav om,

at regnskabsoplysninger på sigt skal være maskinlæsbare. Dette sikres blandt andet

ved, at regnskabstal i årsrapporten bliver opmærket med såkaldte ”tags”, der følger

en forudsat taksonomi, hvilket gør at regnskabet bliver maskinlæsbart i modsætning

til fx en pdf-fil.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår alene ændringer af eksisterende EU-regulering. Kommissi-

onen anfører, at formålet om at styrke udsteders hurtigere udnyttelse af markeds-

forhold til kapitalrejsning, lette finansielle formidleres kommunikation med inve-

storer og styrke kreditinstitutters kapacitet til at låne ud under COVID-19-krisen

bedre kan opnås på EU-niveau fremfor af EU-landene enkeltvis, idet ændringerne

vedrører tilpasning af en EU-forordning, der er direkte gældende i EU-landene og

angår et væsentligt

redskab til integrering af EU’s kapitalmarkeder, navnlig et pro-

spekt, der kræver ens tilgang og informationskrav på tværs af EU. Slutteligt adres-

serer forslaget udfordringer, der er de samme på tværs af EU-landene.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer på den baggrund, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om ændringer i gældende forordning, der er direkte gældende i EU-

landene. Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark.

Der forventes ikke at være lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennem-

sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-

leret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF. Direktivet stiller blandet andet krav til periodisk offent-

liggørelse af regnskabsoplysninger, herunder årsrapporter og halvårsrapporter. Med hjemmel i direktivet har

Kommissionen vedtaget delegeret forordning nr. 2018/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder

til præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat (ESEF

–

European Single Electronic Format). ESEF

medfører, at udstedere skal offentliggøre visse regnskabsoplysninger i XBRL-format, der er et maskinlæsbart

dataformat, der skal bedre investorer og interessenters adgang til regnskabsoplysninger.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 27 af 59

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan generelt have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang

at det understøtter den fortsatte finansiering af virksomheder og husholdninger i Dan-

mark såvel som i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes samlet set at kunne have positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i den nuværende situation.

Effekten af EU-genopretningsprospektet forventes at være større blandt kreditin-

stitutter og større udstedere

end SMV'er. SMV’er vil i mange tilfælde ikke skulle

offentliggøre et prospekt, fordi deres kapitalbehov ikke overstiger prospektgrænsen

i Danmark på 60 mio. DKK (8 mio. EUR). Omvendt vil større udstedere og kre-

ditinstitutter ofte have et større kapitalbehov end prospektgrænsen, og dermed vil

de kunne udnytte det foreslåede EU-genopretningsprospekt.

Det er forventningen, at udstedernes omkostninger til udarbejdelse af et genopret-

ningsprospekt vil være væsentligt lavere end for udarbejdelsen af et fuldt prospekt,

idet færre oplysninger skal indhentes og medtages og dermed også medfører færre

udgifter til rådgivere. Ligeledes forventes den kortere godkendelsesfrist på fem ar-

bejdsdage at være gavnlig for udstederne, idet det fx kan betyde, at udstedere hur-

tigere kan effektuere og gennemføre en aktieemission på kapitalmarkedet, hvis for-

holdene er gunstige.

Det er usikkert, hvorvidt den øgede tærskel for kreditinstitutters udstedelse af vær-

dipapirer, der ikke er kapitalandele, vil have en væsentlig erhvervsøkonomisk effekt.

I Danmark vil det primært være realkreditinstitutter, der udbyder på denne måde

men de vil som oftest have et udlånsbehov, der overstiger EUR 150 mio. indenfor

en periode på 12 måneder. Det kan dog ikke udelukkes, at mindre kreditinstitutter

vil have en økonomisk gavnlig effekt af den højere tærskel på 150 mio. EUR.

8. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sek-

tor med frist for bemærkninger den 17. august 2020. Der henvises til det relaterede

grund- og nærhedsnotat for en redegørelse af de indkomne høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene udtrykker generel støtte til formålet med forslaget og indholdet.

EU-landene forventes generelt at kunne støtte kompromisforslaget for at kunne

tage højde for COVID-19-krisens økonomiske konsekvenser.

Andre aktører kunne være banker, men prospektreglerne kræver, at værdipapirerne ikke må være efterstillet,

hvilket ikke harmonerer med anden lovgivningskrav om, at nedskrivningsegnede passiver og gældsbufferinstru-

menter (som værdipapirer) skal være efterstillede.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 28 af 59

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslag, der kan fremme en hurtig genopretning efter

den økonomiske krise som følge af COVID-19-pandemien og støtter i den forbin-

delse målrettede, transparente og overvejende midlertidige forslag, der er direkte

relateret til den økonomiske genopretning.

Regeringen støtter forslaget, fordi det understøtter den økonomiske genopretning,

at kreditinstitutterne kan holde hånden under udlån til sunde husholdninger og virk-

somheder, og at virksomheder hurtigt kan rejse kapital på kapitalmarkederne.

Regeringen lægger vægt på, at der som i forslaget er tale om en midlertidig ordning

på 18 måneder for EU-genopretningsprospektet og tærskelforhøjelsen for udste-

delse af obligationer. Derudover vil et EU-genopretningsprospekt kun kunne be-

nyttes af virksomheder, der tidligere har udstedt værdipapirer offentligt. Regeringen

vurderer derfor, at forslaget kan bidrage til den økonomiske genopretning uden

væsentlige forringelser af investorbeskyttelsen, herunder for detailinvestorer. Kom-

promisforslaget imødekommer disse hensyn, ligesom det sikres, at genopretnings-

prospektet ikke kan benyttes ved aktieemissioner på over 90 pct. af den eksisterende

aktiekapital, og at meget store aktieemissioner foregår på et udvidet informations-

grundlag.

Regeringen lægger vægt på, at EU-genopretningsprospektet afspejler informationer,

der er nødvendige for at investorer kan foretage et informeret valg om en investe-

ring. Regeringen er åben overfor eventuelle justeringer af bl.a. indhold og længde af

genopretningsprospektet, så længe udstedere kan medtage den information, som de

mener er relevant, og samtidigt sikrer et fortsat højt investorbeskyttelsesniveau.

Kompromisforslaget fastholder indholdskravene fra det oprindelige forslag og til-

føjer derudover enkelte yderligere krav. Kompromisforslaget sikrer derfor et fortsat

højt niveau for investorbeskyttelsen.

Regeringen støtter forslag om at øge grænsen for kreditinstitutters udstedelser af

værdipapirer, der ikke er kapitalandele, da det potentielt vil kunne afhjælpe mindre

kreditinstitutter i EU. Kompromisforslaget imødekommer dette og derudover gø-

res det klart, at værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked (fx børser)

også er omfattet, og dermed ikke kun værdipapirer udbudt offentligt.

Regeringen støtter den generelle tilgang i forslagene om at tilpasse byrder for de

finansielle formidlere, hvor det anses for gavnligt, uden at det svækker investorbe-

skyttelsen. Kompromisforslaget imødekommer dette.

Regeringen er uforstående over for, at kompromisforslaget vil gøre det muligt at

udskyde anvendelsen af ESEF. Udskydelsen vil potentielt give ulige vilkår for aktø-

rerne på det finansielle marked, fordi aktørerne i nogle EU-lande potentielt vil skulle

efterleve kravene før aktører i EU-lande, der benytter udskydelsen. Derudover vil

mange EU-lande være klar til den nuværende implementeringsfrist.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 29 af 59

Regeringen støtter kompromisforslaget eller en løsning på linje hermed, som der

måtte kunne opnås enighed om, som en samlet pakke.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om forslaget under punktet "Siden sidst"

ved forelæggelse den 10. september 2020. Forslaget er beskrevet i grund- og nær-

hedsnotat oversendt 30. september 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 30 af 59

Dagsordenspunkt 7

Genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

–

forslag om ændring af regler for securitisering

KOM(2020) 283

1. Resume

Kommissionen præsenterede den 24. juli 2020 et forslag til en genopretningspakke med fokus på

EU’s kapitalmarkeder som reaktion på COVID-19-pandemiens

økonomiske konsekvenser.

To af forslagene i pakken vedrører ændringer af

EU’s

securitiseringsregler, som dels består af en

EU-ramme for særligt simple, transparente og standardiserede securitiseringer (STS-securitiserin-

ger), dels kapitalkrav forbundet med disse securitiseringer.

Securitisering er et redskab anvendt af finansielle formidlere, fx et kreditinstitut, til at finansiere

(sælge) deres eksponeringer, typisk udlån, og går generelt ud på at udstede obligationer med sik-

kerhed i underliggende aktiver, fx udlån.

Formålet med forslagene er at gennemføre målrettede ændringer af reglerne, der har til hensigt at

fremme brugen af balanceførte syntetiske securitiseringer (dvs. securitiseringer, hvor eksponerin-

gerne, fx udlån, forbliver på balancen hos et kreditinstitut) inden for rammerne af STS-securitise-

ringer samt fremme securitiseringer af misligholdte eksponeringer (dvs. securitisering af eksponerin-

ger, hvor det er konstateret, at låntager har misligholdt sin betalingsforpligtigelse over for kreditin-

stituttet).

Forslaget kan understøtte fortsat udlån og finansiering til realøkonomien ved at åbne for en ekstra

finansieringskilde for europæiske kreditinstitutter, hvilket også kan betyde bedre adgang til finan-

siering for virksomhederne, under fortsat hensyn til den finansielle stabilitet i EU-landene.

Forslaget bygger i vidt omfang på analytisk arbejde og anbefalinger fra Den Europæiske Bank-

tilsynsmyndighed (EBA) offentliggjort i oktober 2019.

Tidligere undersøgelser har vist, at brugen af securitiseringer i Danmark er begrænset, og der er fx

aktuelt ikke udstedt STS-securitiseringer i Danmark.

Regeringen er generelt åben for målrettede ændringer af lovgivningen, der kan understøtte økono-

misk genopretning efter COVID-19-pandemien og samtidig sikre en fortsat robust finansiel sek-

tor, og støtter formandskabets kompromisforslag eller en løsning på linje med dette.

Rådet opnåede efter hurtige forhandlinger enighed om kompromisforslaget på teknisk niveau 21.

oktober 2020, idet enkelte lande tog parlamentarisk forbehold, herunder Danmark. Efter enighed

i Rådet skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet. Sagen er ikke på dagsordenen for

ECOFIN 4. november 2020.

Der henvises generelt til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaud-

valg 30. september 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 31 af 59

2. Baggrund

Den globale sundhedskrise forårsaget af COVID-19 har ført til et økonomisk tilba-

geslag

–

både globalt og i EU-landene.

Som led i at håndtere de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen præsen-

terede Kommissionen den 24. juli 2020 en genopretningspakke med fokus på EU's

kapitalmarkeder. Formålet er at gennemføre målrettede ændringer af eksisterende

lovgivning for at understøtte fortsat finansiering af virksomheder efter COVID-19-

krisen. Kapitalmarkederne i EU kan spille en vigtig rolle i at håndtere de økonomi-

ske konsekvenser af COVID-19-krisen, bl.a. ved at sikre fortsat adgang til diversi-

ficerede finansieringskilder for virksomheder med henblik på at undgå endnu større

fald i økonomisk aktivitet og beskæftigelse. Der ventes i 2021-22 gennemført en

generel evaluering af EU’s securitiseringsregler. Evt. forslag fra Kommissionen i

opfølgning herpå skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

I EU består reglerne for securitiseringer af en forordning om en generel ramme for

securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og stan-

dardiseret securitisering, såkaldte STS-securitiseringer

, og kapitalkravsforordnin-

gen (Capital Requirements Regulation

–

CRR).

STS-forordningen indeholder krav om rettidig omhu, risikotilbageholdelse og trans-

parens, kriterier for ydelse af lån og krav til salg af securitiseringer til detailkunder

mv. CRR fastlægger de kapitalkrav, der gælder for investorer i securitiseringer (fx

kreditinstitutter og andre institutionelle investorer). STS-securitiseringer behandles

hvad angår kapitalkrav mere lempeligt end andre securitiseringer. Det skyldes netop,

at der er tale om simple, transparente og standardiserede securitiseringer, som gør

det nemmere at gennemskue, hvilken risiko der er forbundet med securitiseringen.

Genopretningspakken indeholder, udover forslaget om ændring af STS-forordnin-

gen og CRR, forslag om ændringer af direktivet om markeder for finansielle instru-

menter og prospektforordningen. Disse forslag behandles i separate samlenotater.

Traditionel securitisering

er et redskab som finansielle formidlere, fx kreditinstitutter,

kan benytte til at finansiere deres eksponeringer, typisk udlån,

jf. bilag 1.

Traditionel

securitisering foregår ved, at fx et kreditinstitut

(”det eksponeringsleverende insti-

tut”)

sælger og dermed overfører puljer af dets eksponeringer til en særlig juridisk

Regulation laying down a general framework for securitisation and creating a specific framework for simple,

transparent and standardised securitisation

–

STS-forordningen. STS-forordningen er trådt i kraft 17. januar

2018 og har fundet anvendelse fra 1. januar 2019.

Det eksponeringsleverende institut, fx et kreditinstitut, investeringsselskab eller en anden finansiel virksom-

hed, er den enhed, der oprindeligt har indgået aftale med låntager, fx en virksomhed, som giver ophav til den

risiko, der securitiseres, eller som har overtaget tredjemands eksponeringer for selv at securitisere disse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 32 af 59

enhed.

Denne juridiske enhed (udstederen af en securitisering) udsteder obligati-

oner med sikkerhed i disse eksponeringer for at skaffe penge til at betale kreditin-

stituttet for købet af eksponeringerne.

Obligationerne i en securitisering deles op i såkaldte trancher med forskellig rang-

ordning (senioritet) ift. tilbagebetaling og dermed risiko for tab (hvor seniortran-

chen bliver betalt først, derefter de mellemliggende trancher og til sidst juniortran-

chen) og sælges til institutionelle investorer, fx kreditinstitutter, pensionskasser, livs-

forsikringsselskaber og private investeringsfonde.

Syntetiske securitiseringer

et redskab til risikostyring, hvor der ikke sker et salg af de

faktiske eksponeringer, til forskel fra traditionel securitisering. Syntetiske securiti-

seringer kan blandt andet være såkaldte balanceførte syntetiske securitiseringer,

jf.

bilag 2.

Ved balanceførte syntetiske securitiseringer ejer et kreditinstitut fortsat de

underliggende eksponeringer (fx erhvervsudlån).

Når der er tale om balanceførte syntetiske securitiseringer forbliver eksponerin-

gerne på kreditinstituttets balance, modsat traditionelle securitiseringer. Der sker

således ikke et salg til en særlig juridisk enhed. Kreditrisikoen for securitiserede ek-

sponeringer overføres derimod fra kreditinstituttet til investorer via en finansiel

kontrakt. Den finansielle kontrakt indebærer, at investorerne forpligter sig til at

godtgøre kreditinstituttet i tilfælde af misligholdelse i de underliggende eksponerin-

ger. Til gengæld for den garanti, som investorerne stiller, modtager de løbende be-

talinger (kreditrisikoafdækningspræmier) for at påtage sig risikoen.

Endelig kan også misligholdte eksponeringer securitiseres (såkaldte NPE-securiti-

seringer, ”Non Performing Exposures”),

jf. bilag 3.

NPE’er er eksponeringer som

for eksempel udlån, hvor låntager ikke honorerer sine forpligtigelser under låneaf-

talen. NPE-securitiseringer foregår generelt på lignende vis som securitisering af

andre typer af eksponeringer. Udstederen af en NPE-securitisering kan være kre-

ditinstituttet, der har NPE’erne på sin balance, eller det selskab,

som administrerer

de underliggende NPE’er (administrationsselskabet), dvs. det selskab, der står for

inddrivelsen af de misligholdte lån.

For kreditinstitutter kan det være en fordel at afhænde misligholdte eksponeringer

til et andet selskab, fx gennem securitisering, så den kapital, som kreditinstituttet

holder for at modstå tab på de misligholdte eksponeringer, kan frigives og anvendes

til at yde nye, sunde lån. En securitisering kan frigøre kapital for et kreditinstitut,

fordi der er et kapitalkrav forbundet med at have en eksponering, fx et udlån til en

virksomhed. Når eksponeringen sælges, skal instituttet ikke længere efterleve kapi-

talkravet, og instituttet vil alt andet lige få frigjort kapital til nye udlån.

SSPE (”Securitization Special Purpose Entity”) er en såkaldt ”securitiseringsenhed

med særligt formål”

har til formål at eje securitiseringens underliggende eksponeringer, for at adskille disse fra det eksponeringsle-

verende instituts balance og derved beskytte

dem i tilfælde af SSPE’ens konkurs.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 33 af 59

Det kan være attraktivt for en investor at investere i NPE-securitiseringer, fordi

NPE’er ikke sælges til fuld pris, idet de allerede har vist sig tabsgivende.

Næsten alle

aktivtyper kan som udgangspunkt indgå i en securitisering, fx forbrugslån eller er-

hvervslån. En mulig fordel for investorer er, at der kan investeres i en større, ens-

artet pulje af aktiver, med mulighed for en tilpasset risikoprofil og et afkast af inve-

steringen, mens finansielle formidlere, fx et kreditinstitut, får frigjort kapital, som

vil kunne danne grundlag for nye udlån. Det kan give ikke-finansielle virksomheder

bedre adgang til kapital end de ellers ville have.

Tidligere undersøgelser har vist, at brugen af securitiseringer i Danmark er begræn-

set, og der er fx aktuelt ikke udstedt STS-securitiseringer i Danmark.

Retsgrundlaget for forslagene til ændring af STS-forordningen og CRR er artikel 114 i

Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og

Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til ændring af securitiseringsforordningen (STS-forordnin-

gen) er at udvide brugen af securitisering i EU på en gennemskuelig måde og med

hensigtsmæssig styring af finansielle risici. Derved skal kreditinstitutterne få bedre

mulighed for at frigøre kapital, uden at det svækker institutternes egen robusthed

og derved den finansielle stabilitet. Den frigjorte kapital skal være med til at give

kreditinstitutter de bedste forudsætninger for fortsat at låne ud til sunde virksom-

heder og husholdninger, og derved bidrage til en hurtigere økonomisk genopretning

efter COVID-19-krisen.

Kommissionen foreslår dels at udvide brugen af EU's ramme for simpel, transpa-

rent og standardiseret securitisering (ændring af STS-forordningen), som gælder for

traditionelle securitiseringer, til også at omfatte balanceførte syntetiske securitise-

ringer, og at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for securitisering af misligholdte

eksponeringer, dels at justere kapitalkrav forbundet med begge disse typer af secu-

ritiseringer (ændring af CRR).

Forslaget bygger i vidt omfang på analytisk arbejde og anbefalinger fra Den Euro-

pæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) offentliggjort i oktober 2019.

Internationale

standarder for NPE-securitiseringer er også under udarbejdelse i Basel-komitéen,

og forslaget ventes at tage højde herfor.

Link til rapport fra EBA:

https://eba.europa.eu/sites/default/documents/files/document_library//Opi-

nion%20on%20the%20regulatory%20treatment%20of%20NPE%20securitisations.pdf.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 34 af 59

A. Forslag om ændring af forordning om simpel, transparent og standardiseret

securitisering (STS-forordningen)

Udvidelse af STS-prædikatet til at omfatte balanceførte syntetiske securitiseringer

Kommissionen foreslår at udvide anvendelsesområdet for simpel, transparent og

standardiseret securitisering (STS) til også at omfatte balanceførte syntetiske secu-

ritiseringer, således at disse også kan kvalificere sig til STS-prædikatet.

Balanceførte syntetiske securitiseringer er ikke en del af det nuværende STS-ram-

meværk, idet et af simpelhedskravene for STS-securitiseringer er, at securitiserin-

gens underliggende eksponeringer overdrages fra kreditinstituttet til en særlig juri-

disk enhed ved et egentligt salg.

Når et institut ifm. en securitisering overdrager ejerskabet af en eksponering, over-

drages også kreditrisikoen til den særlige juridiske enhed.

Balanceførte syntetiske securitiseringer medfører, at kreditinstituttet fortsat selv

holder eksponeringen på sin balance, men overfører kreditrisikoen til en investor

via en finansiel kontrakt. Da investor muligvis ikke vil være i stand til at opfylde

sine forpligtigelser til at levere godtgørelse til kreditinstituttet i tilfælde af mislighol-

delse i de underliggende eksponeringer, selv om investoren i kraft af kontrakten har

påtaget sig kreditrisikoen, opstår der en modpartsrisiko for kreditinstituttet over for

investoren.

Kommissionens forslag indeholder bestemmelser, der adresserer denne modparts-

risiko for instituttet. Med forslaget kræves det således, at investor stiller sikkerhed

for sine forpligtigelser eller at investor ultimativt er garanteret af en statslignende

enhed, og at kreditinstituttets eksponering mod investor kvalificerer sig til, at der

ikke stilles et kapitalkrav til eksponeringen (0 pct. risikovægtning efter CRR).

Kommissionens forslag indeholder desuden et nyudviklet sæt af STS-kriterier for

balanceførte syntetiske securitiseringer. Disse afspejler i høj grad de eksisterende

STS-kriterier for traditionelle securitiseringer, men er tilpasset de særlige karakteri-

stika ved balanceførte syntetiske securitiseringer. Et af STS-kriterierne for balance-

førte syntetiske securitiseringer er ensartethed af securitiseringens underliggende

eksponeringer, ligesom et tilsvarende STS-krav til traditionelle securitiseringer.

Kommissionen foreslår, at de nærmere detaljer skal uddybes i en delegeret retsakt.

Ligesom for det eksisterende rammeværk for STS-securitiseringer, vil en udsteder

af en balanceført syntetisk securitisering med STS-prædikatet, fx et kreditinstitut,

også skulle rapportere til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og

Markeder (ESMA) og foretage underretning til den relevante kompetente myndig-

hed (i Danmark Finanstilsynet). Dette skal ske via særlige rapporteringsskemaer,

som for balanceførte syntetiske securitiseringer skal uddybes i kommende delege-

rede retsakter og gennemførelsesretsakter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 35 af 59

Formandskabets kompromisforslag indeholder ikke væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

Fjernelse af lovgivningsmæssige hindringer til NPE-securitiseringer

Kommissionen foreslår at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for securitiseringen

af misligholdte

eksponeringer, fx misligholdte lån (NPE’er). Der er ikke tale om

særlige regler for NPE-securitiseringer, men en ændring af de eksisterende regler,

som vurderes at hindre securitiseringen af NPE’er.

Som reglerne er i dag skal en af de primære aktører bag en securitisering, fx det

eksponeringsleverende institut, selv eje en andel af securitiseringen, et såkaldt risi-

kotilbageholdelseskrav på mindst 5 pct. af securitiseringen.

Kravet gælder for alle

typer af securitiseringer, herunder traditionelle, balanceførte syntetiske og NPE-se-

curitiseringer.

Dermed har en primær aktør selv en interesse i, at securitiseringen gennemføres på

en gennemskuelig måde og med hensigtsmæssig styring af finansielle risici, og at de

underliggende eksponeringer er af god kvalitet. Dette krav gælder også for NPE-

securitiseringer. Særligt for NPE-securitiseringer er, at det på tidspunktet for secu-

ritiseringens oprettelse allerede er kendt, at de underliggende eksponeringer er tabs-

givende. Således bliver det i højere grad vigtigt at sikre en effektiv inddrivelse af de

underliggende misligholdte eksponeringer.

Kommissionen foreslår, at risikotilbageholdelseskravet udvides til at kunne opfyl-

des af administrationsselskabet (der står for administration og inddrivelse af

NPE’erne), hvor det

for en ikke-NPE-securitisering efter gældende regler alene kan

opfyldes af en af de primære aktører, fx kreditinstituttet. Administrationsselskaber

kan for eksempel være den oprindelige långiver (fx et kreditinstitut), men kan også

være en tredjepart specialiseret i NPE-inddrivelse.

Det er endvidere en barriere for NPE-securitiseringer, at risikotilbageholdelseskra-

vet beregnes på baggrund af de securitiserede eksponeringers nominelle værdi

–

lånets oprindelig størrelse (hovedstolen)

–

ikke dets faktiske værdi på salgstidspunk-

tet. Dette betyder, at kravet bliver uproportionelt stort for NPE-securitiseringer i

og med, at NPE’er allerede har vist sig tabsgivende og derfor ikke kan ”sælges” til

fuld pris. Kommissionen foreslår, at beregningen af risikotilbageholdelseskravet for

NPE-securitiseringer skal tage højde for dette ved at beregne risikotilbageholdel-

seskravet på baggrund af den nedsatte ”salgspris”, hvortil eksponeringen overdra-

ges til den særlige juridiske enhed ved en traditionel securitisering.

NPE-securitiseringer kan ikke opnå STS-prædikatet, da et af STS-kriterierne er, at NPE ikke indgår, når en

securitisering oprettes.

En primær aktør i en securitisering er det eksponeringsleverende institut, det organiserende/udstedende in-

stitut eller den oprindelige långiver.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 36 af 59

Endelig foreslår Kommissionen, at det eksponeringsleverende instituts forpligti-

gelse til at kontrollere, at de securitiserede eksponeringer oprindeligt har været ud-

stedt på baggrund af velfunderede og veldefinerede kreditgivningskriterier fjernes

for NPE’er

købt fra tredjepart med henblik på securitisering. Forpligtigelsens for-

mål er ligesom for risikotilbageholdelseskravet at sikre god kvalitet i de eksponerin-

ger, som securitiseres, men dette vurderes ifølge Kommissionen ikke centralt for

NPE-securitiseringer, fordi eksponeringerne allerede har materialiseret sig som af

en dårligere kvalitet, og at investor er bekendt med dette på overdragelsestidspunk-

tet. Et kreditinstitut der foretager securitisering er underlagt samme transparenskrav

for NPE-securitiseringer og ikke-NPE-securitiseringer.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

B. Forslag til justering af kapitalkrav til securitisering (CRR)

Forslaget sigter på at fremme balanceførte syntetiske securitiseringer inden for ram-

merne om simple, transparente og standardiserede securitiseringer (STS-securitise-

ringer). Kommissionen foreslår, at balanceførte syntetiske securitiseringer, som le-

ver op til STS-kriterierne, fremover får et lavere kapitalkrav på ca. 2/3 af det kapi-

talkrav, der gælder for ikke-STS balanceførte syntetiske securitiseringer.

Det er investoren i en securitisering, som skal efterleve et kapitalkrav. Kapitalkravet

vil afhænge af, hvilke udlån der securitiseres. Investoren kan fx være et kreditinsti-

tut, forsikringsselskab og pensionsselskab. Kapitalkravet skal sikre, at investoren

kan modstå eventuelle tab, som måtte materialisere sig på de securitiserede udlån.

Der indføres dermed en mere risikofølsom reguleringsmæssig behandling for ba-

lanceførte syntetiske securitiseringer, der lever op til STS-kriterierne. Tilsvarende

regler om lavere kapitalkrav gælder i dag for traditionelle securitiseringer, som lever

op til STS-kriterierne.

Kommissionen vurderer, at et lavere kapitalkrav er nødvendigt for at tilskynde til,

at balanceførte syntetiske securitiseringer anvender de standardiserede STS-krav,

hvilket vil give investorer bedre mulighed for at forstå risikoen forbundet med en

balanceført syntetisk securitisering.

Kommissionen vurderer derudover, at den gældende kapitalbehandling af NPE-

securitiseringer ikke afspejler den reelle risiko, da fastsættelsen af kapitalkravet til en

securitisering ikke forholder sig til misligholdte eksponeringer. Kommissionen læg-

ger derfor op til en specifik risikovægt for NPE-securitiseringer, som i højere grad

afspejler andre usikre aktiver, fx aktiebesiddelser eller lån uden sikkerhed.

Forslaget indebærer, at NPE-securitiseringer i beregningen af kapitalkravet vægtes med 100 pct. af de risiko-

vægtede aktiver (dvs. selve NPE-securitiseringen) for den del af securitiseringen, som tager eventuelle tab til

sidst (seniortranche). Den øvrige del af NPE-securitiseringen vægtes med mindst 100 pct. af de risikovægtede

aktiver. Kapitalkravet i kroner og ører er derefter kapitalkravet i pct. * risikovægtede aktiver.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 37 af 59

De nuværende kapitalkrav har ikke i tilstrækkelig grad taget højde for de karakteri-

stika, som gælder for NPE’er, herunder at eksponeringerne er misligholdte på det

tidspunkt, hvor securitiseringen finder sted og derfor købes med en ”rabat”. Det

har betydet ekstra høje kapitalkrav.

Kapitalkrav til NPE-securitiseringer tager under de gældende regler generelt ud-

gangspunkt i lånets bogførte værdi (bruttoværdien), dvs. uden at tage højde for tab

som følge af låntagers misligholdelse. Tabet vil resultere i en ”rabat”, når det sælges

af et kreditinstitut, fx mhp. securitisering. Med forslaget tager kapitalkravet generelt

udgangspunkt i lånets faktiske værdi (nettoværdien), dvs. der tages også højde for

tab og rabat som følge af låntagers misligholdelse. Idet bruttoværdien vil være hø-

jere end nettoværdien, vil forslaget alt andet lige indebære kunne lavere kapitalkrav

til NPE-securitiseringer end under gældende regler.

Kommissionen foreslår, at Kommissionen får bemyndigelse til at ændre kapital-

kravsforordningens bestemmelser om NPE-securitiseringer, så der tages højde for

eventuelle justeringer i reguleringen på baggrund af et arbejde i Basel-Komiteen.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, idet der dog fo-

retages præciseringer vedrørende kapitalkravet til balanceførte syntetiske securitise-

ringer, der lever op til STS-kriterierne. Det præciseres, at den lempeligere kapitalbe-

handling for balanceførte syntetiske securitiseringer, der lever op til STS-kriterierne,

også skal gælde en særlig type af balanceførte syntetiske securitiseringer, hvor det er

instituttet og ikke en investor, som tager de første tab op til en aftalt grænse, hvis et

udlån, der anvendes til securitisering, misligholdes. Dette element i en securitisering

kaldes for ”syntetisk excess spread” (SES). Instituttet pålægges ifølge kompromis-

forslaget et kapitalkrav for at afdække denne risiko for tab. Risikotilbageholdelses-

kravet på 5 pct. af risikoen på securitiseringen vil fortsat skulle opfyldes.

Kompromisforslaget indebærer, at balanceførte syntetiske securitiseringer med

SES, ligesom andre balanceførte syntetiske securitiseringer, som opfylder STS-kri-

terierne, vil være omfattet af en lempeligere kapitalbehandling end andre securitise-

ringer af denne type, henset til at de er særligt simple, transparente og standardise-

rede securitiseringer. Der lægges i kompromisforslaget op til at bemyndige EBA til

at udarbejde det tekniske forslag herom, som Kommissionen får bemyndigelse til

at gennemføre med en delegeret retsakt.

Kompromisforslaget om NPE-securitiseringer fastholder Kommissionens forslag

til kapitalkrav, indtil Basel-komitéen har færdiggjort sit arbejde (forventes færdig-

gjort november 2020). Det er hensigten at bringe aftaleteksten i overensstemmelse

med Basel-anbefalingen i løbet af forhandlingerne om forslaget med Europa-Parla-

mentet. Denne tilgang betyder, at kompromisforslaget ikke indeholder en delega-

tion til Kommissionen til via en delegeret retsakt at ændre kapitalkravsforordnin-

gens bestemmelser om NPE-securitiseringer.

De beskrevne securitiseringer og regler er sammenfattet i tabel 1.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 38 af 59

Tabel 1

Sammenligning af forskellige typer af securitiseringer

Traditionel securitisering

Balanceført syntetisk

securitisering

Kreditinstitutter beholder

udlån på deres ”bøger”

(balancer), men overfører

risikoen på lånene til

investorer via en finansiel

kontrakt (derivat-

/garantiaftaler)

Kreditinstitut modtager

pengestrømme fra

tilbagebetaling af

securitiserede udlån

Investorer modtager

kreditrisikoafdæknings-

præmier fra instituttet.

Investorer stiller sikkerhed for

deres forpligtigelse overfor

instituttet

Investorer kan have forskellig

risiko for tab gennem

inddeling i klasser (senior-,

mellem- og juniortranche)

Kreditinstitutter overfører

risiko på udlån og frigør

kapital til nye udlån. Kan

styrke finansiering til

virksomheder og

husholdninger og derved

realøkonomien

Securitisering af

misligholdte lån (NPE)

Eksponeringsleverende

institut (fx et kreditinstitu)

sælger misligholdte udlån

(NPE) til en særlig juridisk

enhed, som udsteder

obligationer med sikkerhed i

lånene. Misligholdelse/tab på

udlån er er kendt på

tidspunktet for

securitiseringen og dermed

indregnet i salgsprisen

Obligationer købes af

investorer, som modtager

pengestrømme fra

tilbagebetaling af

securitiserede misliholdte

udlån

Obligationer kan inddeles i

klasser (trancher) med

forskellig risiko for tab

(senior-, mellem- og

juniortranche)

Eksponeringsleverende

institut sælger misligholdte

udlån og frigør kapital til nye

udlån. Kan mindske

usikkerhed om institutternes

balancer og styrke

finansiering til virksomheder

og husholdninger og derved

realøkonomien

Eksponeringsleverende institut

(fx et kreditinstitut) sælger udlån

til en særlig juridisk enhed, som

udsteder obligationer med

sikkerhed i lånene

Beskrivelse

Obligationer købes af

investorer, som modtager

pengestrømme fra tilbage-

betaling af securitiserede udlån

Obligationer kan inddeles i

klasser (trancher) med forskellig

risiko for tab (senior-, mellem-

og juniortranche)

Økonomisk

rationale

Eksponeringsleverende institut

sælger udlån og frigør kapital til

nye udlån. Kan styrke

finansiering til virksomheder og

husholdninger og derved

realøkonomien

Kan

opnå

Ja, hvis kriterier opfyldes. STS-

prædikat som

kriterier er bl.a. rettidig omhu,

særligt simpel,

risikotilbageholdelse, trans-

transparent og

parens, kriterier for ydelse af lån

standardiseret

og krav til salg af

securitisering

securitiseringer til detailkunder

(STS)?

Særlig juridisk

enhed (SSPE) til

securitisering?

Ja, hvis STS-kriterier for

balanceførte syntetiske

securitiseringer opfyldes

Nej

Risikotilbageho

ldelse

Eksponeringsleverende institut

skal holde mindst 5 pct. af

securitiseringen

Investor skal efterleve

kapitalkrav til at modstå tab på

securitisering

Kreditinstitut skal holde

mindst 5 pct. af risikoen på

securitiseringen

Investor skal efterleve

kapitalkrav til at modstå tab

på securitisering

Krav afhænger af risikoen

på securitiserede udlån

Lavere krav for STS-

securitiseringer

sammenlinget med ikke-

STS-securitiseringer for

tilsvarende eksponeringer

Udsteder af securitisering,

fx et kreditinstitut,

rapporterer til national

kompetent

tilsynsmyndighed og ESMA

Ja. Kan være det selskab,

som står for administration

og inddrivelse af de

misligholdte lån

(administrationsselskabet)

Eksponeringsleverende

institut skal holde mindst 5

pct. af securitiseringen efter

nedskrivning af forventet tab

Kapitalkrav

Krav afhænger af risikoen på

securitiserede udlån

Lavere krav for STS-

securitiseringer sammenlinget

med ikke-STS-securitiseringer

for tilsvarende eksponeringer

Udsteder af securitisering, fx et

kreditinstitut, rapporterer til

national kompetent

tilsynsmyndighed (i DK

Finanstilsynet) og Den

Europæiske Tilsynsmyndighed

Investor skal efterleve

kapitalkrav til at modstå

tab på securitisering

Krav afhænger af risikoen

på securitiserede udlån

Rapportering

Udsteder af securitisering,

fx et kreditinstitut,

rapporterer til national

kompetent

tilsynsmyndighed og

ESMA

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 39 af 59

Tabel 1

Sammenligning af forskellige typer af securitiseringer

for Værdipapirer og Markeder

(ESMA)

Anm.: De med forslaget justede eller nye elementer er fremhævet i tabellen.

Kilde: Formandskabes kompromisforslag og egen tilvirkning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-reguleringen.

Kommissionen anfører, at formålet om at styrke kreditinstitutters kapacitet til at låne

ud under COVID-19-krisen, bedre kan opnås på EU-niveau fremfor af EU-landene

enkeltvis, idet udfordringerne, som forslaget adresserer, er de samme på tværs af EU-

lande. Kommissionen anfører videre, at afskaffelse af fælles regler vil føre til frag-

mentering og ulige konkurrencevilkår for finansielle virksomheder i EU, hvilket

ville underminere det indre marked for finansielle tjenester.

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene vil, idet det er forordninger, være direkte gældende i Danmark.

Udover en ændring af lov om finansiel virksomhed (FIL) til at omfatte de nye STS-

krav for balanceførte syntetiske securitiseringer, forventes der ikke at være lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Såfremt ændringerne fører til øget brug af securitiseringer i Danmark (som aktuelt er

begrænset) kan det potentielt føre til øget ressourcebehov ifm. tilsyn med udstedelsen

af disse securitiseringer. Tilsynet med finansielle virksomheder finansieres af afgifter

betalt af virksomhederne under tilsyn.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang mar-

kedsaktørerne gør brug af de udvidede muligheder for securitisering, idet ændrin-

gerne kan frigøre kapital i bankerne gennem bedre muligheder for risikoafdækning

og et ekstra værktøj til at afhænde misligholdte eksponeringer, hvilket øger banker-

nes evne til at låne ud til sunde virksomheder og derved bidrage til en hurtigere

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 40 af 59

økonomisk genopretning efter COVID-19-krisen, under fortsat hensyn til den fi-

nansielle stabilitet.

Forslaget vurderes fsva. NPE-securitiseringer ikke at ville forvride incitaments-

strukturer i kreditgivningen, da långiver pr. definition selv har ejet securitiseringen

indtil denne har vist sig tabsgivende, og derfor selv har taget det økonomiske tab i

denne henseende. Investorerne som køber NPE-securitiseringer er derfor ikke ek-

sponeret over for den misligholdelse og tab på de underliggende eksponeringer,

som allerede er konstateret på tidspunktet for securitiseringen, men i stedet mod

den gældsudredningsproces, som finder sted efter en misligholdelse.

Som følge af forslagets hastende karakter har Kommissionen ikke udarbejdet en

konsekvensanalyse af forslaget, hvorfor det er forbundet med usikkerhed fx i hvor

stor grad og hvor hurtigt disse tiltag vil kunne bidrage til den økonomiske genop-

retning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Både forslaget om at udvide STS-rammen og fjerne barrierer for NPE-securitise-

ringer kan potentielt frigøre kapital i bankerne, hvilket vil øge bankernes kapacitet

til at finansiere erhvervslivet og således have positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang markedsaktørerne gør brug af de udvidede muligheder for

securitisering.

8. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sek-

tor med frist for bemærkninger den 17. august 2020. Der henvises til grund- og

nærhedsnotat for høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med forslaget, om end enkelte EU-lande fin-

der, at ændringerne skulle indgå i den kommende revision af securitiseringsreglerne

frem for i genopretningspakken. Mange lande støtter dog Kommissionens forslag

og finder,

at ændringerne i betydelig grad kunne bidrage til genopretningen af EU’s

økonomi efter COVID-19.

Der ventes generel støtte til kompromisforslaget blandt EU-landene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget, der kan bidrage til en hurtigere økonomisk

genopretning efter COVID-19-sundhedskrisen, idet der samtidig skal sikres en ro-

bust og stabil finansiel sektor.

Regeringen støtter forslaget om at udvide forordningen om simpel, transparent og

standardiseret securitisering (STS-forordningen) til at omfatte balanceførte synteti-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 41 af 59

ske securitiseringer, således at disse securitiseringer kan fremmes inden for ram-

merne af STS-securitiseringer. Det vil kunne bidrage til at frigive kapital i de euro-

pæiske kreditinstitutter, til fordel for bl.a. sunde virksomheders lånemuligheder.

Regeringen finder, at de foreslåede STS-kriterier for balanceførte syntetiske securi-

tiseringer generelt er velfunderede og i høj grad afbøder den modpartsrisiko, som

balanceførte syntetiske securitiseringer indebærer, idet investorer ifølge forslaget

skal stille sikkerhed for sine forpligtigelser overfor det eksponeringsleverende insti-

tut eller have disse garanteret af en statslignende enhed.

Regeringen støtter også, at der med forslaget fjernes barrierer for securitiseringer af

misligholdte eksponeringer (NPE’er). Det vil alt andet lige gøre det lettere for kre-

ditinstitutter at lade andre finansielle aktører (fx specialister i håndtering af mislig-

holdte eksponeringer og/eller mere risikovillige investorer) overtage kreditrisikoen

og opkrævningen forbundet med NPE’er. Det vil kunne fremme en mere effektiv

håndtering af NPE’er, og kreditinstitutterne vil kunne nedbringe NPE’er og frigøre

kapital til brug for udlån til sunde virksomheder.

Regeringen støtter den generelle tilgang til at gøre securitiseringsrammen bedre eg-

net til at håndtere NPE-securitiseringer. Regeringen støtter forslaget, der bibehol-

delser sunde incitamentsstrukturer, som understøtter den finansielle stabilitet, her-

under et proportionalt krav om risikotilbageholdelse, hvor det eksponeringsleve-

rende institut selv investerer i securitiseringen. Det sikrer en vis grad af ensretning

af interesser imellem investor og securitiseringens andre parter.

Regeringen støtter at ændre kapitalkravene for balanceførte syntetiske securitiserin-

ger, som lever op til STS-kriterierne, så de afspejler den øgede gennemsigtighed og

de strukturelle værn som STS-kriterierne påbyder, herunder også balanceførte syn-

tetiske securitiseringer, hvor det er instituttet og ikke en investor, som tager de før-

ste tab op til en aftalt grænse (SES), som lever op til STS-kriterierne, og at kapital-

kravene tilpasses de særlige forhold vedrørende NPE-securitiseringer.

Regeringen støtter kompromisforslaget om at afvente Basel-komitéens anbefalinger

om NPE-securitiseringer i stedet for at bemyndige Kommissionen til at ændre ka-

pitalkravsforordningen for at tage højde for eventuelle justeringer på baggrund af

anbefalingerne. Regeringen lægger vægt på, at væsentlige dele af reguleringen fast-

lægges i selve forordningen efter almindelig forhandlingsproces.

Regeringen kan tilslutte sig formandskabets kompromisforslag eller en løsning på

linje hermed.

Regeringen finder fraværet af en konsekvensanalyse uhensigtsmæssig og vil opfor-

dre Kommissionen til

–

så vidt muligt

–

altid at offentliggøre grundige konsekvens-

analyser sammen med forslag med betydelige konsekvenser, idet regeringen samti-

dig har forståelse for, at det ikke har været muligt givet forslagets hastende karakter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 42 af 59

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om forslaget under punktet "Siden sidst"

ved forelæggelse den 10. september 2020.

Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg

30. september 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 43 af 59

Bilag 1

–

Illustration af traditionel securitisering

Figur 1

Illustration af traditionel securitisering

Kilde: Egen tilvirkning

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 44 af 59

Bilag 2

–

Illustration af syntetisk balanceført securitisering

Figur 2

Illustration af syntetisk balanceført securitisering

Anm.: Under den foreslåede STS-ramme for syntetiske balanceførte securitiseringer, vil investorerne skulle stille

sikkerhed for den kreditbeskyttelse, de har garanteret, hvis låntagerne misligholder deres lån. Uden

sikkerhedsstillelse, vil den illusterede syntetiske balanceførte securitiseting fortsat kunne gennemføres, men

den vil dermed ikke kunne leve op til STS-rammen samt give kreditinsituttet et lavere kapitalkrav.

Kilde: Egen tilvirkning

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 45 af 59

Bilag 3

–

Illustration af securitisering af misligholdte lån (NPE)

Figur 3

Illustration af securitisering af misligholdte lån (NPE)

Kilde: Egen tilvirkning

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 46 af 59

Dagsordenspunkt 8

Genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

–

forslag om ændring af direktiv om markeder for

finansielle instrumenter (MiFID)

KOM(2020) 280

1. Resume

Kommissionen præsenterede den 24. juli 2020 forslag til en genopretningspakke med fokus på

EU’s kapitalmarkeder som reaktion på

COVID-19-krisens økonomiske konsekvenser. For-

målet med pakken er at understøtte investeringer i realøkonomien og ny kapital til virksomheder.

Et element i pakken er et forslag til justering til

EU’s

direktiv om markeder for finansielle in-

strumenter (MiFID). Kommissionen foreslår at lette processer ifm. investeringsrådgivning og rap-

porteringskrav, lempe informationskrav til navnlig professionelle investorer og foretage justeringer

på markedet for råvarederivater.

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag mhp. enighed i Rådet. Generelt vurderes kom-

promisforslaget ikke at sænke investorbeskyttelsesniveauet unødigt, herunder fastholder forslaget

generelt beskyttelsen af ikke-professionelle investorer (detailinvestorer), dog med undtagelse af om-

rådet for produktgodkendelse. Kompromisforslaget indebærer, at alle kunder (både detail- og pro-

fessionelle kunder), der investerer i simple obligationer o.l., vil blive undtaget fra produktgodken-

delsesprocedurer, når der handles uden nogen forudgående rådgivning (handel

på såkaldt ”execution

only” basis).

Dvs. at disse simple produkter kan handles af kunder uden forudgående vurdering

af, om produktet er egnet til dem. Dermed vil kunderne ikke længere være omfattet af samme

investorbeskyttelse, som da disse simple obligationer o.l. var omfattet af reglerne om produktgod-

kendelse. Forslaget om undtagelsen fra produktgodkendelsesprocedurer skal ses i lyset af formålet

om at fremme finansiering til virksomheder m.fl.

Regeringen støtter generelt forslag, der kan sikre en hurtig økonomisk genopretning efter COVID-

19-krisen, herunder ved at justere regler, der skaber bedre balance mellem investorbeskyttelsen og

målet om at målrette informationsmængden og omkostningstunge administrative byrder, idet reg-

lerne fortsat vil skulle understøtte et højt niveau af investorbeskyttelse, særligt overfor detailkunder,

og den finansielle stabilitet.

Regeringen støtter forslagets elementer om øget brug af elektronisk kommunikation, lempelse af

regler for rapportering og information til professionelle kunder samt justering af reglerne på mar-

kedet for råvarederivater, så de bedre afspejler de faktiske forhold og undtager ikke-finansielle

aktører fra at søge tilladelser under de finansielle regler til aktiviteter, der ligger ud over aktørernes

hovederhverv (accessorisk virksomhed).

Regeringen støtter, at omfanget af undtagelser fra produktgodkendelsesreglerne begrænses mest mu-

ligt, særligt ift. detailkunder.

Regeringen finder forslag om udskydelse af ikrafttræden af regler for fondsmæglerselskaber for

uhensigtsmæssig, idet det ikke bidrager til juridisk klarhed for sektoren.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november, fra finansministeren

Side 47 af 59

Regeringen kan støtte kompromisforslaget som en samlet pakke, som kan bidrage til at lette visse

investeringsprocesser og reducere administrative byrder uden væsentligt at svække investorbeskyttel-

sen. Det kan bidrage til at fremme finansiering til virksomheder og understøtte økonomisk genop-

retning efter COVID-19-krisen.

Regeringen støtter, at det i et kommende generelt eftersyn af MiFID-/MiFIR-reglerne i 2021

evalueres, om forslagets ændringer er passende, herunder regler vedr. investorbeskyttelse.

Rådet opnåede efter hurtige forhandlinger enighed om kompromisforslaget på teknisk niveau 21.

oktober 2020, idet enkelte lande tog parlamentarisk forbehold, herunder Danmark. Efter enighed

i Rådet skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet. Sagen er ikke på dagsordenen for

ECOFIN 4. november 2020.

Der henvises generelt til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg 30. september 2020.