NOTAT
7. september 2021
2021 - 10936
otfruh
Orienteringsnotat til ERU vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 29.
september 2021
Sag til forhandlingsoplæg:
Forslag til Data Governance Act (DGA)
Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 25. november
2020 ”Data Governance Act” (datastyringsforordningen). Forordningen
lanceres som den første retsakt på baggrund af Kommissionens datastra-
tegi, der blev fremsat i februar 2020. Forslaget har til formål at øge tilgæn-
geligheden af data ved dels at styrke tilliden til datadelingstjenester og dels
at indføre nye datadelingsmekanismer på tværs af EU. Forslagets hoved-
elementer er 1) Adgang til offentlige data, som er underlagt tredjeparters
rettigheder 2) Regler for dataformidlingstjenester (datamellemmænd) 3)
Rammer for såkaldt dataaltruisme 4) Etablering af en ekspertgruppe for da-
tainnovation (”Data Innovation Board”).
Forslaget vedr. adgang til offentlige data, som er underlagt restriktioner,
indebærer ikke, at der skabes en generel ret til at anvende disse data, men
at der etableres en ramme for, hvordan fx forskere og virksomheder kan få
adgang til disse data hos offentlige myndigheder i medlemsstaterne. En så-
dan ramme indebærer bl.a., at der skal etableres et adgangspunkt for infor-
mation om tilgængelige offentlige data, og at medlemsstaterne teknisk og
juridisk skal understøtte sikker brug af disse tilgængelige data.
Reglerne for de såkaldte datamellemmænd har til formål at øge datadeling
samt tilliden til disse aktører. Datamellemmænd skal fremover notificeres
og monitoreres i medlemsstaterne. Datamellemmænd må kun viderefor-
midle data uden at anvende disse data til andre formål.
Forslaget rummer også bestemmelser vedr. organisationer, som faciliterer
donation af data til altruistiske formål. Disse organisationer kan vælge at
blive certificeret som anerkendte dataaltruismeorganisationer i EU, og det
er ligeledes medlemsstaterne, som skal føre tilsyn med dem. Dertil er der