ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 423
Offentligt

Forslag

til

Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Loven finder anvendelse på Kreditforeningen af kommuner og regi-

oner i Danmark (foreningen).

Definitioner

§ 2.

Kapitel 2 i lov om finansiel virksomhed om definitioner finder tilsva-

rende anvendelse i denne lov.

Stk. 2.

Artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og

investeringsselskaber om definitioner finder tilsvarende anvendelse i denne

lov.

Virksomhed

§ 3.

Foreningen har til formål at yde lån og finansiel leasing inden for

rammerne af de regler, som indenrigs- og boligministeren fastsætter om

kommunernes og regionernes låntagning. Foreningen kan herudover tilbyde

sine låntagere de hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i

foreningens vedtægter.

Stk. 2.

Foreningen er organiseret under navnet KommuneKredit.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 3.

Foreningen skal til enhver tid have et sæt vedtægter, der nærmere

regulerer foreningens forhold, og som er godkendt af Finanstilsynet.

§ 4.

Foreningen kan yde de ydelser, der er nævnt i § 3, stk. 1, til

1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber og

2) andre kommunale eller regionale formål, der opfylder betingelserne

efter stk. 2.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at yde lån og finansiel leasing til andre

kommunale og regionale formål efter stk. 1, nr. 2, at en eller flere kommu-

ner eller regioner stiller selvskyldnerkaution for lånet eller den finansielle

leasingkontrakt, eller at lånet ydes til eller at den finansielle leasingkontrakt

indgås med selskaber m.v., der har vedtægter, hvoraf det følger, at delta-

gerne hæfter solidarisk for de optagne lån eller de indgåede leasingkontrak-

ter, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er interessent eller del-

tager.

§ 5.

Enhver kommune og region, der har optaget lån hos eller indgået

finansiel leasingkontrakt med foreningen eller hæfter for lån eller en finan-

siel leasingkontrakt som anført i § 4, er medlem af foreningen.

§ 6.

Foreningen finansierer sig ved optagelse af lån på penge- og kapital-

markeder og indgåelse af finansielle instrumenter til afdækningsformål.

Foreningen kan optage efterstillet kapital med Finanstilsynets godkendelse.

§ 7.

Medlemmerne hæfter solidarisk og som selvskyldnerkautionister for

alle foreningens forpligtelser. Et medlem udtræder først af foreningen, når

skyldforholdet er afviklet og medlemmet er frigjort for det solidariske an-

svar i henhold til foreningens vedtægter.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Finanstilsynet god-

kende, at medlemmerne ikke hæfter for den efterstillede kapital, som for-

eningen optager, jf. § 6, 2. pkt.

§ 8.

Foreningen kan udøve virksomhed gennem datterselskaber efter for-

udgående godkendelse fra Finanstilsynet.

Stk. 2.

Foreningen kan fusionere med godkendte datterselskaber, jf. stk.

1, efter forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.

Kapitel 2

Ledelse og styring

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

§ 9.

Foreningens bestyrelse og direktion forestår ledelsen af foreningens

anliggender.

Stk. 2.

Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens

virksomhed. Blandt bestyrelsens medlemmer skal mindst to være uaf-

hængige.

Stk. 3.

Direktionen skal varetage den daglige ledelse af foreningen.

§ 10.

Reglerne i § 64, stk. 1-3, § 64 e, stk. 1, §§ 65, 70, 71 og 72 a, § 72

c, § 75, stk. 1 og 2, § 75 a, stk. 1 og 2 og § 75 b i lov om finansiel virksomhed

om ledelse og indretning af virksomheden finder tilsvarende anvendelse på

foreningen.

Kapitel 3

Kapitalforhold mv.

§ 11.

Foreningens egenkapital skal til enhver tid udgøre mindst 1 pct. af

foreningens samlede forpligtelser.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan pålægge foreningen at foretage nedskrivninger

af aktiver m.v.

Stk. 3

Hvis egenkapitalen bliver nedbragt under det krævede niveau, jf. stk.

1, skal foreningen indkræve det beløb, som behøves for at bringe egenkapi-

talen i overensstemmelse med egenkapitalkravet. Beløbet skal indkræves fra

foreningens medlemmer efter retningslinjer fastsat i foreningens vedtægter.

De indbetalende medlemmer skal godtgøres de indkrævede beløb med til-

læg af en rente, så snart dette kan ske, dog således at foreningen fortsat op-

fylder kravet i stk. 1.

Kapitel 4

Finansielle risici

§ 12.

Foreningen skal udarbejde en politik for styring af finansielle risici

og brug af finansielle instrumenter, som straks efter godkendelse af forenin-

gens bestyrelse skal sendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan pålægge

foreningen at ændre i denne politik.

Likviditet

§ 13.

Reglerne i artikel 411, artikel 412, stk. 1-3, artikel 413, stk. 1, artikel

414, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 416, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 417, 418 og

420, artikel 421, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423 og 424,

artikel 425, stk. 1-5 og 7-9, og artikel 427, artikel 428 og artikel 428 a

–

428

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

az i del 6 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af

26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber om likviditet finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Stk. 2.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. okto-

ber 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt

angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter finder tilsvarende anven-

delse på foreningen.

Stk. 3.

Reglerne i artiklerne 1, 2, 3, 4, 16, 17 og bilagene 12, 13, 24 og 25

i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af 17. decem-

ber 2020 finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Markeds- og modpartsrisiko

§ 14.

Foreningens bestyrelse skal fastsætte en politik for markeds- og mod-

partsrisici, som indeholder rammer for, hvilke typer af markeds- og mod-

partsrisici i og uden for handelsbeholdningen foreningen må påtage sig samt

niveauet for de enkelte risici.

Stk. 2.

Det skal fremgå af foreningens politik for markeds- og modpartsri-

sici, hvordan markeds- og modpartsrisici identificeres, opgøres og afrappor-

teres.

Stk. 3.

Væsentlige ændringer, der omfatter nye markeds- og modpartsri-

sici, væsentlige ændringer af de gældende rammer for markeds- og mod-

partsrisici, væsentlige ændringer til opgørelse af markedsrisici eller væsent-

lige ændringer til begrænsningen af modpartsrisici, i foreningens politik for

markeds- og modpartsrisici, jf. stk. 1, skal godkendes af Finanstilsynet.

§ 15.

Foreningens rammer for markedsrisici, jf. § 14, stk. 1, må ikke give

anledning til, at de samlede markedsrisici overstiger 25 pct. af egenkapita-

len.

Stk. 2.

Foreningen skal løbende sammenholde de opgjorte markedsrisici

med rammerne i foreningens politik for markeds- og modpartsrisici jf. § 14,

stk. 1, og den lovpligtige ramme, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Foreningen skal snarest nedbringe eller afdække markedsrisici,

hvis de samlede markedsrisici på noget tidspunkt overstiger 25 pct. af egen-

kapitalen, jf. stk. 1. Foreningen skal straks give Finanstilsynet meddelelse

om sådanne overskridelser.

§ 16.

Det skal fremgå af foreningens politik for markeds- og modpartsri-

sici, jf. § 14, stk. 1, hvilken kreditvurdering udstedere af finansielle instru-

menter, som foreningen ønsker at investere i, som minimum skal have på

erhvervelsestidspunktet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Det skal fremgå af foreningens politik for markeds- og modparts-

risici, jf. § 14, stk. 1, hvilken kreditvurdering modparter i handler med af-

ledte finansielle instrumenter, som foreningen ønsker at indgå aftale med,

som minimum skal have på indgåelsestidspunktet.

Kapitel 5

Videregivelse af fortrolige oplysninger

§ 17.

Reglerne i § 117 og § 118, stk. 1, 5 og 6, i lov om finansiel virk-

somhed om videregivelse af fortrolige oplysninger finder tilsvarende anven-

delse på foreningen.

Kapitel 6

Regnskab og revision

§ 18.

Reglerne i §§ 183-200 i lov om finansiel virksomhed om årsrapport

og revision finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Stk. 2.

Foreningen skal dog altid udarbejde årsrapport efter de af Kom-

missionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, uanset bestemmel-

serne i lov om finansiel virksomhed § 183, stk. 4.

Stk. 3.

Ud over den revision, der vælges i overensstemmelse med reglerne

i § 199 i lov om finansiel virksomhed, udpeger erhvervsministeren efter ind-

stilling fra foreningen yderligere en revisor. Den udpegede revisor påser

blandt andet, at foreningens långivning er i overensstemmelse med de gæl-

dende regler om kommunernes og regionernes låntagning, jf. § 3, stk. 1, 1.

pkt., og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i § 4.

Stk. 4.

Revisoren udpeget i henhold til stk. 3, 1. pkt., orienterer erhvervsmi-

nisteren samt Finanstilsynet om sine observationer og konklusioner.

Kapitel 7

Ophør

§ 19.

Vurderer Finanstilsynet, at kreditorernes sikkerhed væsentligt for-

ringes, og har foreningen ikke foretaget fornødne træk til at imødegå dette

inden for en frist, som fastsættes af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet

standse foreningens virksomhed eller foranstalte, at dens bo bliver taget un-

der skiftebehandling.

§ 20.

Såfremt foreningen ophører med at drive virksomhed, anvendes reser-

verne bortset fra hensættelser til pension, og efter at alle krav på foreningen

er afviklet, efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Kapitel 8

Tilsyn og kommunikation

§ 21.

Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er

udstedt i medfør af loven, bortset fra § 3, stk. 1, 1. pkt., § 4 og § 20.

§ 22.

Reglerne i § 346, stk. 1-3, § 347, stk. 1-6, og §§ 347 a, 354, 354 a,

354 g og 355, og § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed om tilsyn mv.

finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

§ 23.

Finanstilsynet kan på foreningens bekostning foranledige, at der fo-

retages en undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen.

§ 24.

Kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed om kommunikation finder

anvendelse på foreningen.

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 25.

Overtrædelse af § 3, stk. 1, 2. pkt., § 11 stk. 1 og 3 og § 15 i denne lov,

§ 64, stk. 2. jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 65, stk. 1, § 75, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §

117, § 118, stk. 5, § 194, § 195, stk. 1 og 2, og § 200, stk. 1 og 2, i lov om

finansiel virksomhed

straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-

mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2.

Overtrædelse af §§ 12, 14, og 16 i denne lov, samt § 64, e, stk. 1,

§ 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1 og 2, § 183 stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1,

§ 185, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, og stk. 2,

1. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198,

stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, i lov om finansiel virksomhed,

og artikel 412, stk.

1 og 2 og artikel 415, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-

institutter og investeringsselskaber

straffes med bøde.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller

regler udstedt i medfør af loven er 5 år, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Forældelsesfristen er dog 10 år for overtrædelse af § 70, stk. 1-4,

§ 71, stk. 1, 75, stk. 1, 1. pkt., § 183, stk. 5, §§ 186 og 187, § 188, stk. 1 og

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

2, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 199, stk. 2 og 6, og § 200, stk. 1 og 2, i lov om

finansiel virksomhed og artikel 412, stk. 1 og 2, og artikel 415, stk. 1 og 2,

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU om tilsyns-

mæssige krav til kreditinstitutter.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse

§ 26.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2.

Lov om nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner

og regioner i Danmark, som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017, op-

hæves.

Stk. 3.

§ 18 har virkning for regnskabsåret 2023. For regnskabsåret 2022

finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Kapitel 11

Ændringer i anden lovgivning

§ 27.

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11.

september 2020, som senest ændret ved lov nr. 1166 af 8. juni 2020, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 354, stk. 6,

indsættes efter nr. 45, som et nyt nr. 46:

»46) Indenrigs- og Boligministeriet vedrørende oplysninger om Kommu-

nekredits overholdelse af § 3, stk. 1, 1. pkt. i lov om kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark. «

§ 361

indsættes efter stk. 10, som nyt stykke:

»Stk.

11.

KommuneKredit betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet

på 850.000 kr.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.

§ 361, stk. 11,

der bliver stk. 12, ændres »1-10« til: »1-11«.

Kapitel 12

Territorialbestemmelser

§ 28.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning................................................................................................ 9

2. Lovforslagets baggrund ......................................................................... 12

2.1 KommuneKredit er undtaget fra EU reguleringen af kreditinstitutter

............................................................................................................... 12

2.2. KommuneKredit og de kommunale og regionale låneregler

......... 13

2.3. KommuneKredit og statsstøttereglerne

.......................................... 14

2.4. KommuneKredits virksomhed

........................................................ 14

2.5. KommuneKredit og finansielt tilsyn

............................................... 15

3. Lovforslagets hovedpunkter .................................................................. 18

3.1. KommuneKredits virksomhed ....................................................... 18

3.1.1. Gældende ret

............................................................................... 18

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

............................................... 21

3.1.3. Den foreslåede ordning

............................................................... 23

3.2. Ledelse og styring .......................................................................... 24

3.2.1. Gældende ret

............................................................................... 24

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

............................................... 25

3.2.3. Den foreslåede ordning

............................................................... 29

3.3. KommuneKredits kapitalforhold.................................................... 31

3.3.1. Gældende ret

............................................................................... 31

3.4. KommuneKredit og finansielle risici ............................................. 34

3.4.1. Gældende ret

............................................................................... 34

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

............................................... 36

3.4.3. Den foreslåede ordning

............................................................... 39

3.5. Videregivelse af fortrolige oplysninger .......................................... 42

3.5.1. Gældende ret

............................................................................... 42

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

............................................... 44

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

3.5.3. Den foreslåede ordning

............................................................... 44

3.6. Regnskabs- og revisionsregler ...................................................... 45

3.6.1. Gældende ret

............................................................................... 45

3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

............................................... 46

3.6.3. Den foreslåede ordning

............................................................... 49

3.7. Ophør .............................................................................................. 50

3.7.1. Gældende ret

............................................................................... 50

3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

............................................... 50

3.7.3. Den foreslåede ordning

............................................................... 51

3.8. Tilsyn og afgifter ............................................................................ 51

3.8.1. Gældende ret

............................................................................... 51

3.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

............................................... 53

3.9. Straffebestemmelser....................................................................... 56

3.9.1. Gældende ret

............................................................................... 56

3.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

............................................... 57

4. Økonomiske konsekvenser og implementerings konsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 61

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ... 63

6. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 63

7. Miljømæssige konsekvenser ................................................................. 63

8. Forholdet til EU-retten .......................................................................... 63

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ........................................... 64

10. Sammenfattende skema ....................................................................... 64

1. Indledning

I forbindelse med regeringsdannelsen i 2019 blev det ved kongelig resolu-

tion af 27. juni 2019 besluttet at overføre ressortansvaret for KommuneKre-

dit fra det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium til Erhvervsmini-

steriet. Erhvervsministeren har i forlængelse heraf besluttet, at Finanstilsy-

net skal forestå tilsynet med KommuneKredit.

Formålet med lovforslaget er derfor at opdatere de regulatoriske rammer for

KommuneKredit og fastsætte rammerne for det tilsyn, som Finanstilsynet

skal føre med KommuneKredit.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

I den forbindelse er det vurderet hensigtsmæssigt, at KommuneKredit un-

derlægges visse af de samme krav og tilsynsrammer, som gælder for øvrige

kreditinstitutter, dog således at disse rammer tilpasses KommuneKredits

særlige virksomhed og de afgrænsede risici, som KommuneKredit påtager

sig.

Med lovforslaget indføres derfor bl.a. opdaterede og mere detaljerede regler

om ledelse, end de regler som gælder for KommuneKredit i dag i medfør af

lov om en kreditforening af kommuner og regioner i Danmark. De nye reg-

ler udspringer af lov om finansiel virksomhed, som foreslås at finde tilsva-

rende anvendelse for KommuneKredit. Herudover gøres det fremadrettet til

et lovkrav, at bestyrelsen skal bestå af mindst to uafhængige medlemmer,

og reglen i lov om en kreditforening af kommuner og regioner i Danmark,

der vedrører tegningsret, foreslås videreført.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer til det kapitalkrav, som Kommune-

Kredit i dag skal opfylde. Der foreslås dog indført en mulighed for Finans-

tilsynet til at kræve nedskrivning på aktiver mv.

Med lovforslaget indføres tilsvarende krav til Kommunekredits likviditet,

som i dag gælder for kreditinstitutter. Konkret betyder det, at foreningen

fremover skal leve op til de såkaldte LCR- og NSFR- krav, som har til for-

mål at styre og begrænse både de kort- og langsigtede likviditetsrisici.

Endvidere indføres krav om, at foreningen skal vedtage en politik med spe-

cifikke regler om identificering, opgørelse, afrapportering og begrænsning

af de markeds- og modpartsrisici, som foreningen kan påtage sig. Der fore-

slås bl.a. også indsat en begrænsning i loven for Kommunkredits markeds-

risci.

Med lovforslaget indføres også regler fra lov om finansiel virksomhed om

videregivelse af fortrolige oplysninger, som ledelse og ansatte i Kommune-

Kredit modtager som led i udførelsen af deres hverv for KommuneKredit.

På regnskabsområdet foreslås det, at KommuneKredit fremover skal af-

lægge års- og delårsrapporter efter §§ 183-200 lov om finansiel virksomhed.

Der indføres dog en bestemmelse om, at KommuneKredit altid skal udar-

bejde årsrapport efter de af Kommissionen vedtagne internationale regn-

skabsstandarder, uanset bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed §

183, stk. 4. Det vil i praksis betyde, at KommuneKredit kan fortsætte med

at aflægge årsregnskab efter IFRS.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det betyder også at der fremover kun vil være et krav om mindst én stats-

autoriseret revisor mod det gældende krav om mindst to statsautoriserede

revisorer. KommuneKredit kan selv vælge at fortsætte med to revisorer.

Ordningen med en af ministeren udpeget revisor, der påser de kommunale

og regionale lånereglers overholdelse, foreslås i store træk videreført.

Som følge af at Finanstilsynet bliver tilsynsmyndighed for KommuneKredit

indføres der med lovforslaget en ny bestemmelse i lov om finansiel virk-

somhed, der fastsætter en pligt for KommuneKredit til at betale et årligt bi-

drag til Finanstilsynet, som svarer til omkostninger ved det tilsyn, som Fi-

nanstilsynet forventes at skulle føre med KommuneKredit. Tilsvarende gæl-

der for øvrige virksomheder under Finanstilsynets tilsyn.

Den gældende bestemmelse om tilsynsmyndighedens mulighed for at på-

lægge KommuneKredit tvangsbøder foreslås afløst af straffebestemmelser,

der svarer til dem, der gælder i lov om finansiel virksomhed.

Der foreslås en mindre ændring af lovens formulering af medlemmernes so-

lidariske hæftelse for alle foreningens forpligtelser, idet det fastslås at denne

fremadrettet er en selvskyldnerkaution. Med ændringen bringes lovens for-

mulering i overensstemmelse med den måde, bestemmelsen hidtil er blevet

forstået af KommuneKredit og medlemmerne. Endvidere indføres der en

mulighed for, at erhvervsministeren kan godkende, at Kommunekredit kan

optage efterstillet kapital som f. eks. hybrid kernekapital, som kommunerne

og regionerne ikke hæfter for.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer af foreningens rettigheder og for-

pligtelser, herunder allerede indgåede låneaftaler, der fortsætter uændret un-

der den nye lov. Ligeledes vil KommuneKredits virksomhedsområde fort-

sætte uændret.

Med lovforslaget vil det som hidtil være Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen under Erhvervsministeriet, der påser at statsstøttereglerne iagttages. Fi-

nanstilsynet skal således ikke føre tilsyn med, at statsstøttereglerne overhol-

des. Der sker ingen ændringer i forhold til ansvaret for overholdelse af stats-

støttereglerne som følge af lovforslaget.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

2. Lovforslagets baggrund

Ved lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening

af Kommuner i Danmark blev der skabt hjemmel til oprettelsen af en kre-

ditforening af kommuner i Danmark. Foreningen er i dag organiseret under

navnet KommuneKredit.

Lovgrundlaget for foreningen blev moderniseret ved lov nr. 383 af 3. maj

2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, således at

det på det tidspunkt gav et retvisende og mere detaljeret billede af forenin-

gens virksomhed.

I forbindelse med regeringsdannelsen i 2019 blev det ved kongelig resolu-

tion af 27. juni 2019 besluttet at overføre ressortansvaret for KommuneKre-

dit fra det hidtidige Økonomi- og Indenrigsministerium til Erhvervsministe-

riet. Erhvervsministeren har i forlængelse heraf besluttet, at Finanstilsynet

skal forestå tilsynet med KommuneKredit. Med den foreslåede lov for Kom-

muneKredit vil opgaven med at føre finansielt tilsyn med KommuneKredit

derfor fremover skulle påhvile Finanstilsynet.

I den forbindelse er der som nævnt ovenfor fundet behov for at opdatere de

regulatoriske rammer for og det afledte finansielle tilsyn med Kommune-

Kredit.

2.1 KommuneKredit er undtaget fra EU reguleringen af kreditinstitutter

Formelt set er KommuneKredit et kreditinstitut, således som dette er defi-

neret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013

om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-

ditinstitutter og investeringsselskaber. Det er dog i direktivets artikel 2, stk.

5, nr. 4, fastslået, at direktivet ikke finder anvendelse på blandt andet Kom-

muneKredit. Der er således fra

EU’s side taget stilling til, at KommuneKre-

dit er et særligt kreditinstitut, hvis virksomhed ikke gør det påkrævet, at

KommuneKredit automatisk omfattes EU-reguleringen af kreditinstitutter.

KommuneKredit har været på denne undtagelsesliste siden 2006. I 2006 var

kreditinstitutter reguleret af det såkaldte 2. bankharmoniseringsdirektiv (Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om ad-

gang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut). Det var ligeledes

i dette direktivs artikel 2, fastslået, at det ikke fandt anvendelse på blandt

andet KommuneKredit.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

KommuneKredit blev optaget på direktivets undtagelsesliste på baggrund af

en anmodning til EU-Kommissionen fra Økonomimisteriet og Indenrigsmi-

nisteriet.

I Danmark er også EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Skibskredit

A/S på undtagelseslisten.

Med lovforslaget ændres ikke ved den status KommuneKredit har på und-

tagelseslisten eller i forhold til EU-reguleringen. Lovforslaget indebærer

dog, at der indføres nationale regler for Kommunekredit, som fastsætter at

dele af EU-reguleringen for kreditinstitutter finder tilsvarende anvendelse

på KommuneKredit.

2.2. KommuneKredit og de kommunale og regionale låneregler

Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark danner

grundlag for foreningens virksomhed. Foreningen må kun yde lån til og

indgå finansielle leasingkontrakter med kommuner, regioner og kommunale

fællesskaber, eller mod at en eller flere kommuner eller regioner yder ga-

ranti for lånet eller den finansielle leasingkontrakt, eller at lånet ydes til eller

den finansielle leasingkontrakt indgås med selskaber m.v., ifølge hvis ved-

tægter deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån eller indgåede finan-

sielle leasingkontrakter, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er

interessent eller deltager. Der er således også mulighed for at yde lån til

datterselskaber af kommuner, regioner og kommunale fællesskaber mod ga-

ranti fra en eller flere kommuner eller regioner.

Lånene eller leasingen må kun ydes inden for rammerne af de regler, som

indenrigs- og boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes

låntagning.

Det foreslås at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed, ikke skal påse at Kom-

muneKredit kun yder lån eller finansiel leasing til kommuner og regioner,

og at dette kun sker inden for de kommunale og regionale lånerammer. Ord-

ningen med den udpegede revisor, der blandt andet påser overholdelse af de

kommunale og regionale lånerammer, foreslås dog videreført.

Der sker ingen ændringer i de kommunale og regionale låneregler som følge

af lovforslaget.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

2.3. KommuneKredit og statsstøttereglerne

KommuneKredit skal sikre, at udlån og leasing er i overensstemmelse med

EU’s statsstøtteregler og praksis. Der er tale om en selvstændig forpligtelse,

som på det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriums foranledning

blev skrevet ind i KommuneKredits vedtægter i 2015. KommuneKredit fo-

retager således en konkret statsstøtteretlig vurdering af anmodninger om lån

og leasing i lyset af den løbende udvikling i regler og praksis inden for dette

regelsæt.

KommuneKredit anses EU-retligt

for et ”særligt kreditinstitut”, jf. EU-

Kommissionens konkrete beslutninger om afgrænsningen af sådanne ”sær-

lige kreditinstitutters” virksomhed.

Det er alene EU-Kommissionen, der har kompetence til at afgøre, hvorvidt

der er tale om statsstøtte, som strider imod EU’s statsstøtteregler (TEUF art.

107). Eventuelle klager over overtrædelser af disse regler skal derfor rettes

til EU-Kommissionen. Kommissionens afgørelser kan indbringes for EU-

Domstolen. I relation til overholdelse af Konkurrencelovens § 11a er Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen rette klagemyndighed. Konkurrencelovens

§ 11a giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beføjelse til at udstede på-

bud om, at statsstøtte skal bringes til ophør eller tilbagebetales, når støtten

har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og ikke er lovlig i hen-

hold til offentlig regulering. Finanstilsynet skal således ikke føre tilsyn med,

at statsstøttereglerne overholdes.

Der sker ingen ændringer i forhold til ansvaret for overholdelse af statsstøt-

tereglerne som følge af lovforslaget.

2.4. KommuneKredits virksomhed

KommuneKredit må alene yde lån og finansiel leasing kommuner og regio-

ner samt visse andre kommunale og regionale formål jf. ovenfor punkt 2.2.

Kommuner og regioner, der har optaget lån hos eller indgået finansielle lea-

singkontrakter med foreningen eller hæfter for lån eller finansielle leasing-

kontrakter ydet af foreningen, er automatisk medlem af KommuneKredit.

For tiden er alle 98 kommuner og 5 regioner medlemmer af foreningen.

KommuneKredit er således tæt forbundet med den kommunale og regionale

sektor i Danmark.

Medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser. Sikkerheds-

grundlaget for foreningens virksomhed er således den samlede kommunale

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

og regionale sektors økonomi. Foreningen har i lyset af sikkerhedsgrundla-

get en meget høj kreditværdighed, som afspejles i de lånevilkår, der kan

tilbydes.

Med lovforslaget foreslås ikke ændringer i reglerne om KommuneKredits

virksomhed og medlemmer, ligesom der ikke foreslås væsentlige ændringer

i relation til medlemmernes solidariske hæftelse for foreningens forpligtel-

ser.

Foreningen er ikke et fælleskommunalt selskab i medfør af den kommunale

styrelseslov og varetager ikke på statens eller kommunernes vegne nogen

form for myndighedsudøvelse eller offentlig forvaltning.

Gældende ret forudsætter, at der for foreningen er fastlagt statutter, som

kræver indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse. Disse er nedfældet

i vedtægterne for foreningen, hvor foreningens forhold, herunder aktiviteter,

er nærmere reguleret. Fremadrettet vil det være Finanstilsynet, der skal god-

kende foreningens vedtægter. Finanstilsynet kan høre relevante parter her-

under Indenrigs- og Boligministeriet og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med

godkendelse af en vedtægtsændring.

2.5. KommuneKredit og finansielt tilsyn

I forbindelse med at Kommunekredit skal underlægges Finanstilsynets til-

syn vurderes det hensigtsmæssigt, at KommuneKredit omfattes af visse af

de samme krav og tilsynsrammer, som gælder for øvrige kreditinstitutter,

dog således at rammerne tilpasses KommuneKredits særlige virksomhed,

og de afgrænsede risici, som Kommunekredit påtager sig. Det er ikke me-

ningen, at KommuneKredit skal underlægges alle de regler, der gælder for

kreditinstitutter.

Det overordnede formål med Finanstilsynets tilsyn med de finansielle virk-

somheder er at beskytte indskyderne og investorerne. Finanstilsynet fører

traditionelt tilsyn med, at de finansielle virksomheder overholder den finan-

sielle lovgivning. Det finansielle tilsyn har fokus på egenkapital- og sol-

vensreglerne samt på de risikoområder, den enkelte virksomhed påtager sig,

og som normalt kan inddeles i kreditrisiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko

samt IT-sikkerhedsrisiko og andre operationelle risici.

Den finansielle lovgivning regulerer derfor blandt andet kapital- og solvens-

kravene samt søger at begrænse og styre de enkelte risici, som de finansielle

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

virksomheder påtager sig. Herudover findes en række regler om virksomhe-

dernes ledelsesmæssige struktur (governance regler), der går på tværs af de

enkelte risikoområder.

Flere af reglerne i den finansielle lovgivning er formuleret således, at de

indeholder et proportionalitetsprincip. Det vil sige, at kravene til virksom-

heden stiger i takt med blandt andet virksomhedens størrelse og kompleksi-

tet eller størrelsen af de risici, som virksomheden påtager sig. Et sådan pro-

portionalitetsprincip vil også gælde i relation til reglernes anvendelse på

KommuneKredit.

Med lovforslaget foreslås ingen ændringer i reglerne om KommuneKredits

egenkapital og solvens. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at medlem-

merne fortsætter med at hæfte solidarisk for foreningens forpligtelser, bort-

set fra muligheden for, at erhvervsministeren kan godkende, at medlem-

merne ikke skal hæfte for efterstillet kapital.

KommuneKredit yder alene lån og finansiel leasing til kommuner og regio-

ner samt visse andre kommunale og regionale formål. I den finansielle lov-

givning anses udlån til stater samt kommuner og regioner, som risikofri. Det

vil sige, at et udlån eller en finansiel leasing til en kommune eller region

anses for ikke at indebære nogen kreditrisiko. I lyset af, at KommuneKredit

alene yder lån og finansiel leasing til kommuner og regioner samt visse an-

dre kommunale og regionale formål, er det Erhvervsministeriets vurdering,

at der ikke er behov for at underlægge KommuneKredit de regler i den fi-

nansielle lovgivning, der vedrører begrænsning og styring af kreditrisici. Fi-

nanstilsynet vil derfor ikke føre tilsyn med KommuneKredits kreditrisiko.

KommuneKredit er i kraft af sin virksomhed udsat for markedsrisiko, likvi-

ditetsrisiko samt IT-sikkerheds risiko og andre operationelle risici. Kommu-

neKredit har allerede selv valgt i vidt omfang at følge centrale principper i

den finansielle regulering og indrettet sin virksomhed herefter, herunder for

markedsrisiko, modpartsrisiko, likviditetsrisiko, IT-sikkerhedsrisiko og an-

dre operationelle risici på governanceområdet.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte

de overordnede rammer for disse risici i reguleringen for KommuneKredit.

Med lovforslaget indføres således regulering af markedsrisiko, modpartsri-

siko, likviditetsrisiko samt IT-sikkerheds risiko og andre operationelle risici

på governanceområdet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

KommuneKredit har allerede fastsat en politik for finansielle risici, der in-

deholder konkrete rammer for, hvilken risiko foreningen må tage inden for

kategorierne af markedsrisici. KommuneKredits overordnede princip for

begrænsning af likviditetsrisikoen er fastlagt i politik for likviditet, mens de

specifikke likviditetsrammer fremgår af politik for finansielle risici.

For så vidt angår markeds- og likviditetsrisiko er det Finanstilsynets vurde-

ring, at KommuneKredit allerede i dag holder sig betryggende inden for de

grænser, som foreslås fastsat med lovforslaget.

KommuneKredit har endvidere allerede i dag en IT-strategi og IT-sikker-

hedspolitik, ligesom KommuneKredit har en politik for operationelle risici.

Ud fra gennemgangen af de nævnte dokumenter, er det Finanstilsynets vur-

dering, at KommuneKredit helt overordnet har en fornuftig og betryggende

IT-strategi og IT-sikkerhedspolitik samt politik for operationelle risici.

I forbindelse med det lovforberedende arbejde har Finanstilsynet modtaget

KommuneKredits beskrivelse af deres governance samt en række andre do-

kumenter,

herunder KommuneKredits ”Politik for

Risikofunktionen”

”Politik for ansvarsfordeling mellem bestyrelse og direktion på Kommune-

Kredits væsentligste aktivitetsområder”.

På baggrund heraf er det Finanstilsynets vurdering, at KommuneKredit helt

overordnet har en fornuftig og betryggende ledelsesmæssig struktur. Det er

endvidere Finanstilsynets vurdering, at KommuneKredit på det overordnede

plan opfylder de relevante krav, således som disse fremgår af bekendtgø-

relse nr. 1254 af 11. juni 2021 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

(ledelsesbekendtgørelsen) og med skyldig hensyntagen til KommuneKre-

dits størrelse og kompleksitet i forretningsmodellen. Det er hensigten, at de

relevante dele af ledelsesbekendtgørelsen efterfølgende skal sættes i kraft

for KommuneKredit.

Finanstilsynet forventer dog også, at der vil blive behov for mindre ændrin-

ger eller justeringer i KommuneKredits ledelsesmæssige struktur, politik-

ker, kontroller og processer, når Finanstilsynet gennemfører sine inspektio-

ner af KommuneKredit. Dette er ikke usædvanligt i forbindelse med inspek-

tioner i finansielle virksomheder. Finanstilsynet forventer, at disse mindre

ændringer eller justeringer i KommuneKredits ledelsesmæssige struktur,

ikke vil kræve store forandringer eller medføre væsentligt større byrder for

KommuneKredit.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. KommuneKredits virksomhed

3.1.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1 i lov om kreditforenin-

gen af kommuner og regioner i Danmark (lov nr. 383 af 3. maj 2006), at

KommuneKredit har til formål at yde lån og finansiel leasing inden for ram-

merne af de regler, som indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter om

kommunernes og regionernes låntagning, herunder de hertil knyttede finan-

sielle ydelser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.

Bestemmelsen i § 1, stk. 1, afgrænser foreningens forretningsområde til at

omfatte lån og finansiel leasing, herunder de hertil knyttede finansielle ydel-

ser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.

Det er forudsat i bemærkningerne til § 1, stk. 1, at de lån, som foreningen

yder, skal respektere de regler, som er fastlagt for kommunernes og regio-

nernes låntagning, jf. bekendtgørelse nr. 1102 af 12. december 2002 om

kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. med senere æn-

dringer (i dag bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 med senere

ændringer), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5065.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at finansiel

leasing anses som en finansiel transaktion, der kan sammenlignes med lån.

Ved finansiel leasing forstås en leasingaftale/lejeaftale, hvor alle væsentlige

risici og fordele, som er forbundet med ejendomsretten til et aktiv, er over-

ført fra leasingselskabet til leasingtager. Der foregår inden for leasingbran-

chen en løbende produktudvikling, der indebærer, at sondringen mellem for-

skellige leasingformer bliver mindre klare. Det er indholdet af leasingafta-

len, herunder særligt om den er indgået af finansieringsmæssige årsager, der

er afgørende for klassifikationen af leasingaftalen som finansiel leasing.

Med tilknyttede finansielle ydelser forstås ifølge bemærkningerne til be-

stemmelsen depotfunktion for foreningens egne obligationer, afdækning af

lån med finansielle instrumenter og rådgivning i forbindelse med lån, finan-

siel leasing eller afledte finansielle instrumenter til afdækning af lån.

Det følger af den gældende § 1, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommu-

ner og regioner i Danmark, at foreningen er organiseret under navnet Kom-

muneKredit.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen er indsat i loven med henblik på at præcisere, at foreningen,

som loven omhandler, er KommuneKredit.

Det følger af den gældende § 1, stk. 3, i lov om kreditforeningen af kommu-

ner og regioner i Danmark, at foreningen til enhver tid skal have et sæt ved-

tægter, der nærmere regulerer foreningens forhold, og som er godkendt af

indenrigs- og sundhedsministeren.

Bestemmelsen er en videreførelse af lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Be-

gunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark, hvor det for-

udsattes, er der var fastlagt statutter for foreningen, som krævede indenrigs-

ministerens godkendelse.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov om kreditforenin-

gen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningen kan yde lån og fi-

nansiel leasing samt de finansielle ydelser, som knytter sig hertil, til kom-

muner, regioner og kommunale fællesskaber samt til andre kommunale og

regionale formål, hvor betingelserne i § 2, stk. 2, er opfyldt. I den gældende

bestemmelse i § 2, stk. 2, angives betingelserne for, at foreningen kan yde

lån og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål ud over

lån og finansiel leasing til kommuner, regioner og kommunale fællesskaber.

Disse betingelser er, at én eller flere kommuner eller regioner yder garanti

for lånebeløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v., ifølge hvis vedtægter

deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og hvori én eller flere kom-

muner eller regioner er interessent eller deltager.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3 i lov om kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark, at foreningens medlemmer er enhver

kommune og region, der har modtaget lån hos eller indgået finansielle lea-

singkontrakter med foreningen eller hæfter for lån eller finansielle leasing-

kontrakter som anført under § 2. En kommune eller region bliver medlem af

foreningen, når den optager et lån hos eller indgår en finansiel leasingkon-

trakt med foreningen, garanterer for et lån optaget hos eller en finansiel lea-

singkontrakt indgået med foreningen eller deltager i et solidarisk hæftende

interessentselskab, der har optaget lån hos eller har indgået en finansiel lea-

singkontrakt med foreningen.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 4 i lov om kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark, at foreningen kan fremskaffe udlånsmid-

ler ved optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder med tilhørende finan-

sielle instrumenter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen indebærer, at udlånsmidler ikke kun kan tilvejebringes ved

obligationsudstedelse.

Foreningen finansierer i dag de traditionelle obligationslån ved udstedelse

af obligationer på Nasdaq Copenhagen, mens finansieringen af aftalelån til-

vejebringes på det danske kapitalmarked eller på udenlandske kapitalmar-

keder afhængig af, hvor foreningen kan opnå de bedste relative vilkår. Fi-

nansieringen her sker i form af udstedelse af kortfristede eller langfristede

værdipapirer, låneaftaler med individuel dokumentation og banklån. Derud-

over anvendes finansielle instrumenter, herunder swaps, til afdækning af ri-

sici. En swap er en aftale mellem to parter om at bytte betalinger, f.eks.

rente- eller afdragsbetalinger, på aftalte vilkår over en aftalt periode.

Formuleringen i bestemmelsen giver mulighed for visse tilpasninger i takt

med samfundsudviklingen og udviklingen på kapitalmarkederne. Det be-

mærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed kan på-

lægge foreningen at ændre foreningens brug af finansielle instrumenter, jf.

den gældende § 9, stk. 3, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner

i Danmark.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 5 i lov om kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark, at medlemmerne hæfter solidarisk for

alle foreningens forpligtelser. Sikkerhedsgrundlaget for foreningens virk-

somhed er således den samlede kommunale sektors økonomi, herunder

kommunernes selvstændige skatteudskrivningsret. Foreningen har i lyset af

sikkerhedsgrundlaget en meget høj kreditværdighed, som afspejles i de lå-

nevilkår, der kan tilbydes. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at med-

lemskab af foreningen ophører, når alle lån er tilbagebetalt, og medlemmet

på vedtægtsmæssig måde er frigjort for det solidariske ansvar.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6 i lov om kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark, at foreningen kan udøve virksomhed

gennem datterselskaber efter forudgående godkendelse fra indenrigs- og

sundhedsministeren som tilsynsmyndighed. Foreningen har tidligere udøvet

virksomhed gennem et datterselskab under navnet Kommune Leasing A/S,

som tilbød finansiel leasing til kommuner og kommunale fællesskaber i

overensstemmelse med reglerne, som er fastlagt for kommunernes låntag-

ning. KommuneLeasing blev i 2012 fusioneret ind i KommuneKredit. Kom-

muneKredit driver i dag ikke virksomhed i datterselskabsform. Begrebet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

datterselskab skal forstås i overensstemmelse med definitionen i selskabs-

lovens § 7. Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i § 6, stk.

2, at foreningen kan fusionere med datterselskaber som nævnt i § 6, stk. 1,

efter forudgående godkendelse fra indenrigs- og sundhedsministeren som

tilsynsmyndighed.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7 i lov om kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark, at foreningen, inden for rammer fastsat

af tilsynsmyndigheden, kan opkræve bidrag til administration. Det fremgår

af bemærkningerne til bestemmelsen, at der hermed er mulighed for at fo-

retage visse tilpasninger af foreningens bidragssatser i lyset af samfundsud-

viklingen. Således kan det bestemmes, at nogle typer af lån ikke skal pålæg-

ges et administrationsbidrag, såfremt dette ikke er normalt i forhold til den

pågældende type af lån uanset størrelsen af de konkrete administrationsom-

kostninger, der er forbundet med de pågældende lån.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at videreføre bestemmel-

serne i §§ 1-6 i den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og re-

gioner i Danmark, der regulerer foreningens formål og til hvem foreningen

kan tilbyde sine ydelser til, hvem der er medlem af foreningen, hvorledes

foreningen finansierer sine udlån, medlemmernes hæftelsesansvar for for-

eningens forpligtelser og foreningens muligheder for at udøve virksomhed

gennem et datterselskab. Med lovforslaget ønsker Erhvervsministeriet såle-

des ikke væsentlige materielle ændringer af KommuneKredits virksomhed,

struktur eller ydelser m.v.

Som en konsekvens af, at det fremover skal være Finanstilsynet, der fører

tilsyn med KommuneKredit, er det dog nødvendigt, at Finanstilsynet ind-

træder som kompetent myndighed til at godkende foreningens vedtægter i

stedet for indenrigs- og sundhedsministeren, der i dag har denne kompe-

tence, jf. § 1, stk. 3, i den gældende lov om kreditforeningen af kommuner

og regioner i Danmark.

Det er i den forbindelse hensigten, at Finanstilsynet i sin vurdering af en

vedtægtsændring bl.a. sammenligner med tilsvarende vedtægtsbestemmel-

ser og risici i sammenlignelige finansielle virksomheder. Er der tale om en

vedtægtsændring, der har relation til KommuneKredits udlånsvirksomhed

herunder særligt hvis ændringen har relation til de regler, som er fastlagt for

kommunernes og regionernes låntagning samt visse andre kommunale og

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

regionale formål, kan Finanstilsynet vælge at høre Indenrigs- og Boligmini-

steriet i sagen. Det kan også være relevant at høre Erhvervsstyrelsen, hvis

ændringen vedrører foreningsretlige spørgsmål.

Erhvervsministeriet finder det herudover hensigtsmæssigt at ændre lovens

formulering af medlemmernes solidariske hæftelse for alle foreningens for-

pligtelser, idet det foreslås fastsat, at denne er en selvskyldnerkaution. Hen-

sigten med ændringen er, at bringe lovens formulering i overensstemmelse

med den måde, bestemmelsen hidtil er blevet forstået af KommuneKredit

og dets medlemmer.

Endvidere indføres der en mulighed for, at erhvervsministeren kan god-

kende, at Kommunekredit kan optage efterstillet kapital som f. eks. hybrid

kernekapital, som kommunerne og regionerne ikke hæfter for. Baggrunden

herfor er, at KommuneKredit vurderer, at selve muligheden for at kunne

udstede efterstillet kapital uden medlemmernes hæftelse i sig selv understøt-

ter den højest mulige kreditvurdering og mindsker risikoen for en nedjuste-

ring af foreningens kreditvurdering.

KommuneKredit har i dag den højst mulige kreditvurdering (rating)

–

på

samme niveau som den danske stat. En høj kreditvurdering er en forudsæt-

ning for, at foreningen fortsat kan optage lån på kapitalmarkederne på favo-

rable vilkår og dermed sikre billigst mulig finansiering for kommuner og

regioner og andre låntagere med lånegaranti. Skulle der opstå et uventet be-

hov for ekstra kapital, f. eks. som følge af en ændret opfattelse af tilstræk-

kelig kapital hos ratingbureauerne, er et umiddelbart alternativ til at udstede

efterstillet kapital i dag at øge egenkapitalen via øget indtjening. Kommu-

neKredit vurderer, at selve muligheden for at kunne udstede efterstillet ka-

pital uden medlemmernes hæftelse i sig selv understøtter den højest mulige

kreditvurdering og mindsker risikoen for en nedjustering af foreningens kre-

ditvurdering.

Endelig finder Erhvervsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at videreføre

den eksisterende § 7 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i

Danmark, om at tilsynsmyndigheden skal godkende det administrationsbi-

drag foreningen opkræver af låntager. Foreningens medlemmer er repræ-

senteret i foreningens bestyrelse, og kan her igennem påvirke administrati-

onsbidragets størrelse. Derfor finder Erhvervsministeriet, at der ikke er

nogle tungtvejende grunde til, at fortsætte med en ordning, hvor tilsynsmyn-

digheden skal godkende administrationsbidragets størrelse. Den gældende §

7 foreslås derfor ikke videreført.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

3.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 1, foreslås det, at loven finder anvendelse på Kreditfor-

eningen af kommuner og regioner i Danmark (foreningen).

Bestemmelsen vil være ny og tydeliggøre lovens anvendelsesområde.

Det foreslås i lovforslagets § 2 at indsætte en ny bestemmelse om definitio-

ner, hvoraf det vil følge, at definitionerne i Kapitel 2 i lov om finansiel virk-

somhed og Artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og

investeringsselskaber (herefter CRR) skal finde tilsvarende anvendelse i

denne lov.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 2 om anvendelse af definitionerne i lov

om finansiel virksomhed og CRR foreslås indsat som en konsekvens af, at

det i flere af lovforslagets øvrige bestemmelser foreslås, at regler i lov om

finansiel virksomhed og i CRR skal finde tilsvarende anvendelse for Kom-

munekredit.

Med lovforslagets §§ 3-5 og 8 foreslås det at videreføre bestemmelserne i

de gældende §§ 1-3 og 6 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner

i Danmark.

Lovforslaget vil således ikke medføre væsentlige ændringer af de gældende

regler vedrørende foreningens formål, til hvem foreningen kan tilbyde sine

ydelser, hvem der er medlem af foreningen, hvorledes foreningen finansie-

rer sine udlån og foreningens muligheder for at udøve virksomhed gennem

et datterselskab.

Lovforslagets § 3, stk. 1, der er en videreførelse af den gældende § 1, stk. 1,

foreslås dog opdelt i to punktummer, for at tydeliggøre, at foreningens

ydelse af andre finansielle ydelser ikke er omfattet af de regler, som inden-

rigs- og boligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntag-

ning.

I lovforslagets § 3, stk. 3, der er en videreførelse af den gældende § 1, stk.

3, foreslås det desuden, at Finanstilsynet skal indtræde som kompetent myn-

dighed til at godkende KommuneKredits vedtægter i stedet for indenrigs-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

og sundhedsministeren. Forslaget vil ikke medføre ændringer af Kommune-

Kredits nuværende vedtægter, men foreslås som en konsekvens af, at det

fremover skal være Finanstilsynet, der fører tilsyn med KommuneKredit.

I lovforslagets § 4, stk. 2, præciseres det, at når KommuneKredit yder lån

og finansiel leasing til andre end kommuner og regioner, er det en betingelse

af en kommune eller region hæfter som selvskyldnerkautionist for lånet eller

den finansielle leasing aftale (eller at lånet ydes til eller at den finansielle

leasingkontrakt indgås med selskaber m.v., der har vedtægter, hvoraf det

følger, at deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån eller de indgåede

leasingkontrakter, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er inte-

ressent eller deltager). I forhold til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2,

fremgår af medlemmerne garanterer for lånet eller den finansielle leasing

aftale. Med lån og finansiel leasingkontrakt forstås alle forpligtelser under

disse kontrakter, herunder hovedstol, renter, leasingydelser og omkostnin-

ger.

I lovforslagets § 6 indsættes et nyt pkt. hvoraf fremgår, at foreningen kan

optage efterstillet kapital med Finanstilsynets godkendelse. Dette hænger

sammen med lovforslagets § 7, stk. 2, hvor det foreslås, at erhvervsministe-

ren efter indstilling fra Finanstilsynet kan godkende, at medlemmerne ikke

hæfter for den efterstillede kapital, som foreningen optager.

I lovforslagets § 7, stk. 1, ændres medlemmernes hæftelse for alle forenin-

gens forpligtelser fra ”direkte solidarisk” i den gældende § 5, til at medlem-

merne hæfter ”solidarisk og som selvskyldnerkautionister”.

Den gældende § 7, om at tilsynsmyndigheden skal godkende det admini-

strationsbidrag, som foreningen opkræver af låntager, foreslås ophævet.

Endelig foreslås enkelte sproglige justeringer og konsekvensændringer af

henvisninger i §§ 1-6 i den gældende lov om kreditforeningen af kommuner

og regioner i Danmark, der videreføres i lovforslagets §§ 3-8. Ændringerne

vil ikke få materiel betydning.

3.2. Ledelse og styring

3.2.1. Gældende ret

De gældende §§ 10-12 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner

i Danmark indeholder bestemmelser om foreningens ledelse, herunder fast-

sættelse af arbejdsdeling mellem bestyrelse og direktion, tegningsregler og

vederlag til bestyrelsesmedlemmer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger af § 10, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner

i Danmark, at ledelsen af foreningens anliggender forestås af foreningens

bestyrelse og direktion, og at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig orga-

nisation af foreningens virksomhed, mens direktionen skal varetage den

daglige ledelse af foreningen. Bestemmelser, der regulerer forhold vedrø-

rende valg til bestyrelsen, bestyrelsens sammensætning, beslutningsdygtig-

hed og mødefrekvens fremgår i dag af foreningens vedtægter. Derudover

regulerer vedtægterne forhold vedrørende direktionens ansættelse og ar-

bejdsopgaver.

Det bestemmes i § 10, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner og

regioner i Danmark, at foreningens bestyrelse skal udfærdige skriftlige ret-

ningslinjer for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsde-

lingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.

Det følger videre af § 10, stk. 3, i lov om kreditforeningen af kommuner og

regioner i Danmark, at foreningen skal sende et eksemplar af de skriftlige

retningslinjer, som skal udarbejdes i medfør af § 10, stk. 2, til Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, som også skal orienteres skriftligt om eventuelle æn-

dringer i disse retningslinjer. Bestemmelsen er med til at sikre et fyldestgø-

rende tilsyn med foreningen.

Af § 11 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark føl-

ger det, at foreningen tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand i

forening med en direktør eller af to direktører i forening. Foreningen tegnes

desuden af et medlem af direktionen i forening med en dertil af bestyrelsens

formand særlig bemyndiget medarbejder eller af to således bemyndigede

medarbejdere i forening. Formålet med bestemmelsen er at klarlægge, hvem

der kan forpligte foreningen udadtil, for eksempel i forbindelse med opta-

gelse af lån.

Det fremgår af § 12 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i

Danmark, at vederlag til bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af inden-

rigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed, og at disse vederlag

ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbej-

dets omfang.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at videreføre den gældende

bestemmelse i § 10, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regi-

oner i Danmark, der vedrører foreningens ledelse ved bestyrelsen og direk-

tionen.

Bestemmelser, der regulerer forhold vedrørende valg til bestyrelsen, besty-

relsens sammensætning, beslutningsdygtighed og mødefrekvens fremgår af

foreningens vedtægter. Bestyrelsen består i dag af 10 medlemmer, hvoraf 8

er medlemsvalgte medlemmer, heraf 6 kommunalbestyrelsesmedlemmer og

2 regionsrådsmedlemmer. Det fremgår af vedtægterne, at ud over de med-

lemsvalgte medlemmer af bestyrelsen, vælger bestyrelsen yderligere to

medlemmer, der er uafhængige af foreningen. Disse to medlemmer skal be-

sidde kvalifikationer inden for regnskabsvæsen, revision, økonomi- eller ri-

sikostyring. Det er i den forbindelse Erhvervsministeriets vurdering, at det

er et væsentligt karakteristikum ved foreningens bestyrelse, at den blandt

andet består af to uafhængige medlemmer. Det er derfor også Erhvervsmi-

nisteriets vurdering, at dette bør sikres, som et lovkrav for Kommunekredit.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at der indsættes et nyt punktum herom i

lovforslagets § 9, stk. 2, der viderefører den gældende § 10, stk. 1.

De krav, der følger af de gældende § 10, stk. 2 og 3, i lov om kreditforenin-

gen af kommuner og regioner i Danmark, og som fastsætter, at foreningens

bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinjer for foreningens væsentlig-

ste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion

fastlægges, og at et eksemplar af retningslinjerne skal sendes til Indenrigs-

og Sundhedsministeriet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventu-

elle ændringer, foreslås ikke videreført. Baggrunden herfor er, at tilsvarende

krav, følger af bestemmelsen i § 71 i lov om finansiel virksomhed og af

bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (herefter le-

delsesbekendtgørelsen), der bl.a. er udstedt med hjemmel i § 71, stk. 3, i lov

om finansiel virksomhed. KommuneKredit foreslås i stedet at skulle omfat-

tes af disse regler med dette lovforslag, jf. lovforslagets § 11.

Erhvervsministeriet finder det ikke nødvendigt at videreføre den gældende

§ 11 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, der

fastsætter, hvem der kan tegne foreningen. En tilsvarende bestemmelse

fremgår i dag af foreningens vedtægter, som fremover kun kan ændres med

Finanstilsynets godkendelse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Erhvervsministeriet vurderer, at den gældende bestemmelse i § 12 i lov om

kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, der fastsætter, at ve-

derlag til bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af indenrigs- og sundheds-

ministeren som tilsynsmyndighed, og at disse vederlag ikke må overstige,

hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, ikke

længere er hensigtsmæssig. Normalt er det bestyrelsen, der under ansvar

over for dem, der har valgt bestyrelsen, fastlægger honoraret til bestyrelsen.

Erhvervsministeriet vurderer i den forbindelse, at der ikke at er nogen tungt-

vejende grunde til, at fortsætte med en ordning, hvor bestyrelsens honorar

skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren eller andre tilsynsmyn-

digheder. Der eksisterer i øvrigt ikke tilsvarende regler i den finansielle re-

gulering for finansielle virksomheder.

Vigtigheden af god ledelse for finansielle virksomheder er blevet tydeligere

over de seneste mange år, og kravene i den finansielle lovgivning til god

selskabsledelse er blandt andet i lyset heraf løbende blevet præciseret, ud-

bygget og skærpet. For kreditinstitutter fremgår de væsentligste ledelsesbe-

stemmelser af kapitel 8 i lov om finansiel virksomhed og af ledelsesbekendt-

gørelsen, der er udstedt med hjemmel heri. I forbindelse med at tilsynsan-

svaret for KommuneKredit overgår fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet

til Finanstilsynet, finder Erhvervsministeriet det derfor også hensigtsmæs-

sigt, at udvalgte ledelsesmæssige bestemmelser i kapitel 8 i lov om finansiel

virksomhed finder tilsvarende anvendelse for KommuneKredit. Efterføl-

gende er det hensigten også at sætte udvalgte dele af ledelsesbekendtgørel-

sen og bekendtgørelse nr. 877 af 12. juni 2020 om outsourcing for kreditin-

stitutter (herefter outsourcingbekendtgørelsen) i kraft for KommuneKredit.

Dette forventes at ske ved en kommende ændring af disse bekendtgørelser.

Erhvervsministeriet vurderer konkret, at det er hensigtsmæssigt, at Kommu-

neKredit omfattes af bestemmelserne i § 64, stk. 1-3, § 64 e, §§ 65, 70, 71

og 72 a, § 72 c, § 75, stk. 1 og 2, § 75 a, stk. 1 og 2 og § 75 b i kapitel 8 i

lov om finansiel virksomhed. Bestemmelserne indeholder bl.a. krav til eg-

nethed og hæderlighed for medlemmerne af bestyrelse og direktion, krav til

bestyrelsens overordnede og strategiske funktion, krav om effektive former

for virksomhedsstyring, krav ved outsourcing af opgaver samt krav om at

have en whistleblowerordning og beskyttelse af whistleblowere. Endelig in-

deholder bestemmelserne bemyndigelse til at fastsætte de regler, der frem-

går af ledelsesbekendtgørelsen og outsourcingbekendtgørelsen.

Finanstilsynet har været i dialog med KommuneKredit om, hvilke dele af

ledelsesbekendtgørelsen, det er relevant at sætte i kraft for foreningen. Det

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

vurderes umiddelbart, at bestemmelserne i ledelsesbekendtgørelsen om fast-

sættelse af solvensbehov, om kreditpolitik, om gearingsrisiko, om godken-

delse af interne modeller til opgørelse af virksomhedens solvens, om com-

pliancefunktionen for virksomheder der er værdipapirhandlere, og om risici

forbundet med securitisering ikke er relevante at sætte i kraft for Kommu-

neKredit. Herudover vurderes bekendtgørelsens bilag om kreditområdet og

om risikoen for overdreven gearing heller ikke at være relevante at sætte i

kraft for foreningen.

Fordelen ved at sætte de omtalte udvalgte bestemmelser i kraft for forenin-

gen er, at der er tale om et veludviklet regelsæt, som allerede anvendes i

praksis, og som løbende tilpasses udviklingen. Både KommuneKredit og

Finanstilsynet kender regelsættet, hvilket har betydning for foreningens

retssikkerhed og for Finanstilsynets mulighed for at udføre den bedst mulige

forvaltning af tilsynsopgaven.

Det er i øvrigt et grundlæggende princip i ledelsesbekendtgørelsen, at virk-

somhederne skal træffe foranstaltninger til en betryggende ledelse, der er

proportionale i forhold til virksomhedens konkrete forhold. Det gælder bl.a.

i forhold til virksomhedens forretningsmodel, størrelse, struktur og ydelser.

Dette proportionalitetsprincip vil også skulle gælde for KommuneKredit.

For KommuneKredit er der således en række områder, hvor foreningen ad-

skiller sig fra traditionelle kreditinstitutter, og derfor ikke nødvendigvis be-

høver leve op til helt samme standard som andre kreditinstitutter på disse

områder. Det skyldes, at KommuneKredit er en forening, der fungerer som

indkøbsforening for medlemmerne, at medlemmerne alene er danske kom-

muner og regioner, at foreningen ikke indgår aftaler med forbrugere, at med-

lemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser bortset fra mulig-

heden for, at erhvervsministeren kan godkende, at medlemmerne ikke hæf-

ter for efterstillet kapital jf. lovforslagets § 7, stk. 2, at foreningen ikke skal

udbetale udbytte eller lignende til medlemmerne, at foreningen reelt ikke

påtager sig kreditrisici og at foreningen har et relativt begrænset virksom-

hedsområde.

I forbindelse med det lovforberedende arbejde, har Finanstilsynet været i tæt

dialog med KommuneKredit og også gennemgået KommuneKredits væ-

sentlige politikker på governance-området. Det er på den baggrund Finans-

tilsynets vurdering, at KommuneKredit helt overordnet har en fornuftig og

betryggende ledelsesmæssig struktur. Det er endvidere Finanstilsynets vur-

dering, at KommuneKredit på det overordnede plan opfylder de relevante

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

krav i ledelsesbekendtgørelsen, som KommuneKredit forventes at blive om-

fattet af. Finanstilsynet forventer dog, at der vil opstå behov for mindre æn-

dringer eller justeringer i KommuneKredits ledelsesmæssige struktur, poli-

tikker, kontroller og processer, når Finanstilsynet gennemfører sine inspek-

tioner af KommuneKredit. Dette er ikke usædvanligt i forbindelse med in-

spektioner i finansielle virksomheder.

Det er Finanstilsynets forventning, at sådanne mindre ændringer eller juste-

ringer i KommuneKredits ledelsesmæssige struktur ikke vil kræve store for-

andringer eller medføre væsentlig større byrder for KommuneKredit.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 9 foreslås det, at den gældende § 10, stk. 1, i lov om

kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, der vedrører forenin-

gens ledelse ved bestyrelsen og direktionen, videreføres.

Det foreslås i samme forbindelse, at der indsættes et nyt 2. punktum i lov-

forslagets § 9, stk. 2, der fastsætter, at der blandt bestyrelsens medlemmer

mindst skal være to uafhængige. Tilføjelsen vil ikke medføre ændringer af

den gældende sammensætning af KommuneKredits bestyrelse, men alene

betyde, at kravet fremover vil følge som et lovkrav, og ikke alene af forenin-

gens vedtægter, som det gør i dag.

De krav, der fremgår af den gældende § 10, stk. 2 og 3, i lov om kreditfor-

eningen af kommuner og regioner i Danmark, foreslås ikke videreført. Det

foreslås i stedet, at KommuneKredit omfattes af tilsvarende krav vedrørende

skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste aktivitetsområder, der

følger af § 71 i lov om finansiel virksomhed i lov om finansiel virksomhed

og af ledelsesbekendtgørelsen, som KommuneKredit foreslås omfattet af

med lovforslagets § 11.

Den gældende bestemmelse i § 11, i lov om kreditforeningen af kommuner

og regioner i Danmark, der vedrører tegningsretten for foreningen, foreslås

ikke videreført.

Den gældende bestemmelse § 12 om, at vederlag til bestyrelsesmedlemmer

skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren forslås ikke videreført.

Med lovforslagets § 11 foreslås det, at § 64, stk. 1-3, § 64 e, stk. 1, §§ 65,

70, 71 og 72 a, § 72 c, § 75, stk. 1 og 2, § 75 a, stk. 1 og 2 og § 75 b i kapitel

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

8 i lov om finansiel virksomhed, der vedrører ledelse og indretning af virk-

somheden finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Bestemmelsen i § 64 i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til eg-

nethed og hæderlighed for medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og

direktion. Lovforslaget vil derfor medføre, at medlemmer af bestyrelsen og

direktionen fremover skal godkendes af Finanstilsynet.

Bestemmelsen i § 64 e, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav

om bestyrelsens nødvendige viden og erfaring. Lovforslaget vil derfor med-

føre, at der fremover stilles tilsvarende krav til KommuneKredits bestyrelse.

Bestemmelsen i § 65 i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at

bestyrelsen skal fastsætte en forretningsorden om udførelsen af sit hverv.

Lovforslaget vil derfor medføre, at KommuneKredit vil skulle fastsætte en

sådan forretningsorden. KommuneKredits bestyrelse har allerede fastsat en

sådan forretningsorden.

Bestemmelsen i § 70 i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til be-

styrelsens overordnede og strategiske funktion. Lovforslaget vil derfor med-

føre, at KommuneKredit omfattes af disse krav.

Bestemmelsen i § 71 i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om ef-

fektive former for virksomhedsstyring. Lovforslaget vil derfor medføre, at

KommuneKredit omfattes af disse krav.

Det er herudover med hjemmel i §§ 65, 70 og 71 i lov om finansiel virksom-

hed at ledelsesbekendtgørelsen er udstedt. Lovforslaget vil således medføre,

at Kommunekredit kan omfattes af de relevante bestemmelser i ledelsesbe-

kendtgørelsen, som skal finde anvendelse på Kommunekredit.

Bestemmelsen i § 72 a i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til

virksomhedernes outsourcing af opgaver. Lovforslaget vil derfor medføre,

at KommuneKredit omfattes af tilsvarende krav til outsourcing, som gælder

for finansielle virksomheder. Bestemmelsen i § 72 a indeholder desuden en

bemyndigelse til, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

virksomhedernes outsourcing. Lovforslaget vil således indebære, at Kom-

muneKredit kan omfattes af reglerne i outsourcingbekendtgørelsen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen i § 72 c, i lov om finansiel virksomhed medfører, at kravene

til outsourcing udstedt i medfør af § 72 a, stk. 3 ikke gælder for virksomhe-

dernes autentifikation af brugere ved anvendelse af MitID-løsningen, jf. lov

om MitID og NemLog-in. Med lovforslaget vil tilsvarende finde anvendelse

for KommuneKredit.

Bestemmelsen i § 75 i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at

virksomheden og de enkelte medlemmer af bestyrelsen og direktionen med-

deler Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er afgørende for virksom-

hedens fortsatte drift. Lovforslaget vil derfor medføre, at Kommunekredit

omfattes af disse krav.

Bestemmelserne i § 75 a, stk. 1 og 2, og § 75 b, indeholder krav om, at

virksomheden skal have en såkaldt whistleblowerordning for sine ansatte,

og krav om beskyttelse af whistleblowere. Lovforslaget vil derfor medføre,

at KommuneKredit vil skulle have en tilsvarende ordning og beskyttelse af

whistleblowere.

3.3. KommuneKredits kapitalforhold

3.3.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov om kreditforenin-

gen af kommuner og regioner i Danmark, at foreningens egenkapital til en-

hver tid skal udgøre mindst 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestemmelse, at forenin-

gens samlede forpligtelser opgøres som den regnskabsmæssige værdi af for-

eningens passiver, eksklusiv egenkapitalen.

Egenkapitalkravet på 1 pct. opgjort efter det gældende princip i § 8, stk. 1,

skal ses i lyset af det særlige sikkerhedsgrundlag for foreningens virksom-

hed, hvor medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser, og

hvor sikkerhedsgrundlaget for foreningens virksomhed er den samlede kom-

munale sektors økonomi, herunder kommunernes selvstændige skatteud-

skrivningsret.

Det følger af § 8, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner

i Danmark, at hvis egenkapitalen måtte blive nedbragt under 1 pct. af for-

eningens samlede forpligtelser, skal der fra medlemmerne, og efter retnings-

linjer fastsat i foreningens vedtægter, indkræves det beløb, som behøves for

at bringe egenkapitalen op på et niveau, som er i overensstemmelse med

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

egenkapitalkravet, jf. stk. 1. Det indkrævede beløb, med tillæg af en af til-

synsmyndigheden godkendt rente, skal godtgøres de indbetalende medlem-

mer, så snart dette kan ske, uden at bringe egenkapitalen ned på et niveau,

som ikke er overensstemmelse med egenkapitalkravet, jf. stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestemmelse, at bestem-

melsen ikke lagde op til praksisændringer, da en tilsvarende bestemmelse

fremgik af foreningens vedtægter. Dog forudsatte bestemmelsen som noget

nyt, at renten ved tilbagebetalingen af indkrævede beløb bliver godkendt af

indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed.

Endelig fremgår det af bemærkningerne til den gældende lov, at renten for-

udsættes fastsat på et passende niveau i forhold til det generelle renteniveau

på det pågældende tidspunkt.

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at egenkapitalkravet i § 8,

stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark vide-

reføres i dette lovforslag. Det er fortsat tilfældet, at foreningen har et særligt

sikkerhedsgrundlag, hvor medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens

forpligtelser bortset fra muligheden for at erhvervsministeren kan godkende,

at medlemmerne ikke hæfter for efterstillet kapital, og hvor sikkerheds-

grundlaget for foreningens virksomhed er den samlede kommunale sektors

økonomi, herunder kommunernes selvstændige skatteudskrivningsret

Erhvervsministeriet finder det også hensigtsmæssigt, at kravet i den gæl-

dende § 8, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Dan-

mark, der fastsætter, at foreningen om nødvendigt skal indkræve

det beløb,

som behøves for at bringe egenkapitalen op på et niveau, som er i overens-

stemmelse med egenkapitalkravet,

videreføres ved dette lovforslag. Er-

hvervsministeriet finder det i samme forbindelse hensigtsmæssigt at fast-

holde kravet om, at de indbetalende medlemmer skal godtgøres de indkræ-

vede beløb med tillæg af en rente, så snart dette kan ske, dog således at

foreningen fortsat opfylder egenkapitalkravet. Erhvervsministeriet finder

det dog ikke hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet skal godkende den tillagte

rente, da en sådan opgave ligger uden for Finanstilsynets normale arbejds-

område. Det foreslås derfor, at godkendelseskravet i bestemmelsen ikke vi-

dereføres ved dette lovforslag.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det forudsættes fortsat, at renten skal fastsættes på et passende niveau i for-

hold til det generelle renteniveau på det pågældende tidspunkt, dvs. mar-

kedskonform rente. KommuneKredit kan vælge at regulere dette forhold

nærmere i sine vedtægter.

Finanstilsynet har for så vidt angår penge- og realkreditinstitutter mulighed

for at pålægge disse at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for

opgørelsen af kapitalgrundlaget, jf. lov om finansiel virksomhed § 124, stk.

5. Dette er et af de væsentlige værktøjer i tilsynet med penge- og realkredit-

institutter, som Finanstilsynet kan benytte sig af, for at sikre at virksomhe-

derne har opgjort kapitalgrundlaget retvisende. Nedskrivning af aktiver m.v.

vil have en afsmittende effekt på egenkapitalen, da reducering af et aktiv

–

på grund af den regnskabsmæssige balance mellem aktiver og passiver

–

alt

andet lige vil medføre en reducering af egenkapitalen.

Det er i den forbindelse Erhvervsministeriets vurdering, at det vil være hen-

sigtsmæssigt i tilsynet med KommuneKredit, at der fastsættes en tilsvarende

mulighed for, at Finanstilsynet kan pålægge KommuneKredit, at foretage

nedskrivning af aktiver. En sådan ordning vil være i overensstemmelse med

Finanstilsynets almindelige kompetencer og fremgangsmåder. Erhvervsmi-

nisteriet foreslår derfor med lovforslagets § 9, stk. 2, at Finanstilsynet tilde-

les kompetence hertil. Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede bestemmelse

til forskel fra den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed

ikke inkluderer ordlyden ”til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget”.

Dette skyldes, at KommuneKredit ikke er omfattet af krav om solvensbe-

hovsopgørelse.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 1, at KommuneKredits egenkapital til

enhver tid skal udgøre mindst 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser.

Bestemmelsen vil være en videreførelse af den gældende § 8, stk. 1, i lov

om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 2, at Finanstilsynet gives mulighed for

at pålægge KommuneKredit at foretage nedskrivning af aktiver m.v. Be-

stemmelsen vil være ny, og den vil medføre at Kommunekredit kan blive

pålagt at nedskrive værdien af et aktiv, som regnskabsmæssigt kan medføre

en reduktion af KommuneKredits egenkapital.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Med lovforslagets § 11, stk. 3, foreslås det, at foreningen om nødvendigt

skal indkræve det beløb, som behøves for at bringe egenkapitalen i overens-

stemmelse med egenkapitalkravet på 1 pct. af foreningens samlede forplig-

telser. Beløbet skal indkræves fra foreningens medlemmer efter retningslin-

jer fastsat i foreningens vedtægter. De indbetalende medlemmer skal godt-

gøres de indkrævede beløb med tillæg af en rente, så snart dette kan ske, dog

således at foreningen fortsat opfylder kravet i stk. 1.

Bestemmelsen i lovforslagets § 11, stk. 3, vil være en videreførelse af den

gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner

og regioner i Danmark. Bestemmelsen vil dog ikke længere indeholde et

krav om, at rentetillægget ved tilbagebetaling til medlemmerne skal fastsæt-

tes af tilsynsmyndigheden. Renten forudsættes fortsat fastsat på et passende

niveau i forhold til det generelle renteniveau på det pågældende tidspunkt.

KommuneKredit vil kunne vælge at regulere dette forhold nærmere i sine

vedtægter.

Reglerne for foreningens mulighed for låneoptagelse uden umiddelbart gen-

udlån m.v., jf. den gældende § 9, i lov om kreditforeningen af kommuner og

regioner i Danmark foreslås ophævet og erstattet af mere udførlige regler

om finansielle risici jf. punkt 3.4.2 nedenfor.

3.4. KommuneKredit og finansielle risici

3.4.1. Gældende ret

I henhold til den gældende § 9, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommu-

ner og regioner i Danmark reguleres foreningens mulighed for låneoptagelse

uden umiddelbart genudlån såkaldt mismatch af indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren som tilsynsmyndighed.

Bestemmelsen medfører, at tilsynsmyndigheden kan give foreningen mulig-

hed for at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån med henblik på at forbedre

foreningens likviditetsberedskab. I det omfang foreningen optager lån uden

umiddelbart genudlån, medfører det en markedsrisiko, idet provenuet fra lå-

neoptagelsen skal placeres for eksempel som indskud i et kreditinstitut eller

ved investering i værdipapirer.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at foreningens låneopta-

gelse uden øjeblikkeligt genudlån dog ikke må have et omfang, som ikke

kan begrundes set i forhold til foreningens almindelige udlånsvirksomhed.

Med bestemmelsen kan indenrigs- og sundhedsministeren således også fast-

sætte regler om, at lån uden øjeblikkeligt genudlån ikke må overstige det

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

budgetterede bruttoudlån plus refinansieringsbehovet for eksisterende udlån

inden for en nærmere defineret periode. Det fremgår endvidere af bemærk-

ningerne til den gældende § 9, stk. 1, at reglerne for styring af finansielle

risici, jf. den gældende § 9, stk. 3, skal sikre, at midler som følge af låneop-

tagelse uden øjeblikkeligt genudlån kan opgøres, og at risikoen forbundet

med låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån minimeres.

Det følger af den gældende § 9, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommu-

ner og regioner i Danmark, at indenrigs- og sundhedsministeren som tilsyns-

myndighed kan fastsætte regler for foreningens likviditet. Bestemmelsen

medfører, at indenrigs- og sundhedsministeren bl.a. kan fastsætte regler om,

at KommuneKredit til enhver tid skal have en samlet positiv overskudsli-

kviditet inden for en nærmere defineret periode, ligesom der kan fastsættes

regler om den maksimale størrelse af foreningens samlede finansieringsbe-

hov som følge af løbetidsforskelle mellem ydede og optagne lån. Bestem-

melsen skal ses i sammenhæng med foreningens muligheder for at optage

lån uden øjeblikkeligt genudlån, jf. § 9, stk. 1, og udformningen af regler for

styring af finansielle risici, j f. § 9, stk. 3.

Bestemmelsen i den gældende § 9, stk. 3, i lov om kreditforeningen af kom-

muner og regioner i Danmark indebærer, at KommuneKredit skal udarbejde

regler for styring af finansielle risici, herunder for kredit-, rente- og valuta-

risici, samt for brug af finansielle instrumenter. Reglerne skal sendes til In-

denrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og sundhedsministeren kan

som tilsynsmyndighed pålægge foreningen at ændre disse regler.

De gældende lovregler sætter således ingen specifikke begrænsninger for

foreningens mulighed for at påtage sig likviditetsrisici eller mismatch. Til-

synsmyndigheden kan som nævnt regulere foreningens mulighed for låne-

optagelse uden umiddelbart genudlån (mismatch), ligesom tilsynsmyndig-

heden kan fastsætte regler for foreningens likviditet, jf. § 9, stk. 1 og 2. Dette

er sket ved brev af 25. januar 2007 og ændring heraf ved brev af 22. novem-

ber 2012 fra det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium, som med

hjemmel i § 9, stk. 1 og 2, har pålagt krav til KommuneKredit, for så vidt

angår overskudslikviditet og grænser for mismatch mellem den optagne fi-

nansiering og de ydede lån.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav til overskudslikviditet indebærer,

at et fremtidigt likviditetsunderskud som følge af, at udbetalingerne (til in-

vestorerne) der overstiger indbetalingerne (fra låntagerne), ikke må over-

stige KommuneKredits egenkapital. Kravet sikrer, at der på lang sigt altid

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

vil være tilstrækkelig likviditet via indbetalinger og egenkapital til at dække

KommuneKredits udbetalinger.

Kravet vedr. mismatch i finansiering er fastsat således, at forskellen mel-

lem den samlede finansiering og udlånet ikke må udgøre mere end 25 pct.

af det samlede udlån. Samtidig har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sat en

grænse for, hvor meget renterisiko KommuneKredit må påtage sig. Kravet

begrænser KommuneKredits mulighed for f.eks. at forhåndsudstede obliga-

tioner, men kravet begrænser ikke traditionelle likviditetsrisici.

De interne regler for styring af finansielle risici og brug af finansielle instru-

menter, som KommuneKredit har vedtaget i henhold til § 9, stk. 3, udmønter

blandt andet de krav Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stillet til for-

eningen for så vidt angår overskudslikviditet og mismatch i mellem den op-

tagne finansiering og de ydede lån.

Udover de ovennævnte begrænsninger, som Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet har meddelt KommuneKredit, sætter de gældende lovregler dog in-

gen specifikke begrænsninger for foreningens mulighed for at påtage sig

markedsrisici. Dette er alene begrænset i KommuneKredits interne regler

for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, som er

godkendt af tilsynsmyndigheden. På markedsrisikoområdet har Kommune-

Kredit i de interne regler sat rammer for markeds- og modpartsrisici, lige-

som der er fastsat retningslinjer for hvorledes markeds- og modpartsrisiko

skal identificeres, opgøres og rapporteres.

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

KommuneKredit er i kraft af sin virksomhed udsat for finansielle risici, her-

under markeds-, modparts- og likviditetsrisici. Med den gældende lovgiv-

ning er det KommuneKredit selv, der beslutter hvor store finansielle risici,

foreningen ønsker at påtage sig, idet tilsynsmyndigheden dog skal godkende

denne beslutning. KommuneKredit har allerede selv valgt i vidt omfang at

følge centrale principper i den finansielle regulering, herunder for likvidi-

tets-, markeds- og modpartsrisiko, men KommuneKredit er altså ikke i dag

lovmæssigt forpligtet til at følge disse principper og rammer.

Det er hensigten med lovforslaget, at tilsynet med KommuneKredit frem-

over skal påhvile Finanstilsynet. I den forbindelse finder Erhvervsministe-

riet behov for at opdatere de regulatoriske rammer for KommuneKredits fi-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

nansielle risici og tilpasse disse rammer den øvrige tilsynsramme, som Fi-

nanstilsynet allerede i dag opererer indenfor i sit tilsyn med finansielle virk-

somheder.

Erhvervsministeriet finder det derfor nødvendigt, at KommuneKredit un-

derlægges visse af de samme krav, som gælder for øvrige kreditinstitutter,

så der fremover bliver lovfastsatte rammer for KommuneKredits påtagelse

af finansielle risici. Ved fastsættelsen af hvilke konkrete bestemmelser i den

finansielle lovgivning, som KommuneKredit skal omfattes af, er der i det

lovforberende arbejde taget hensyn til KommuneKredits særlige virksom-

hed og de afgrænsede risici, som KommuneKredit påtager sig.

Flere af reglerne i den finansielle lovgivning er i øvrigt formuleret således,

at de indeholder et proportionalitetsprincip. Det vil sige, at kravene til virk-

somheden stiger i takt med blandt andet virksomhedens størrelse og kom-

pleksitet eller størrelsen af risici, som virksomheden påtager sig. Et sådan

proportionalitetsprincip vil også gælde i relation til de foreslåede regler om

finansielle risici for KommuneKredit.

Helt konkret finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt, at Kommune-

Kredit på likviditetsområdet omfattes af visse bestemmelser i Europa- Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR)

om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber om li-

kviditet, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. okto-

ber 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt

angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter, samt tekniske standarder

udstedt af Kommissionen, jf. lovforslagets § 13. CRR er efterfølgende æn-

dret ved Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20.

maj 2019 (CRR II) om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt

angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og ned-

skrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, ekspo-

neringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investe-

ringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav,

og forordning (EU) nr. 648/2012.

Med denne bestemmelse i lovforslaget tilsigtes det, at lovgivningen frem-

over begrænser KommuneKredits kortsigtede og langsigtede likviditetsri-

sici i modsætning til i dag, hvor lovgivningen ikke specifikt adresserer li-

kviditetsrisiko. Anvendelsen af den regulering på KommuneKredit, som

også gælder for almindelige kreditinstitutter, vil herudover lette Finanstilsy-

nets løbende likviditetstilsyn med KommuneKredit og samtidig understøtte

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

transparens i forhold til KommuneKredits investorer og andre markedsak-

tører.

Det skal bemærkes, at KommuneKredit allerede i dag opgør og overholder

de likviditetskrav, som Kommunekredit med lovforslaget foreslås at blive

omfattet af. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at det ikke vil kræve æn-

dringer af KommuneKredits nuværende likviditetspolitik eller vil få væsent-

lig økonomisk effekt på KommuneKredit.

Som følge af den foreslåede § 13 i lovforslaget vurderer Erhvervsministe-

riet, at den gældende § 9, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner og

regioner i Danmark, der bemyndiger tilsynsmyndigheden til at fastsætte reg-

ler for foreningens likviditet, ikke bør videreføres.

Erhvervsministeriet finder det også hensigtsmæssigt, at der i lovforslagets

§§ 14-16 fastsættes konkrete rammer, der regulerer KommuneKredits påta-

gelse af markeds- og modpartsrisici. Det er således Erhvervsministeriets

vurdering, at rammerne for markeds- og modpartsrisici bør reguleres speci-

fikt i loven, og ikke alene ved begrænsninger sat af tilsynsmyndigheden og

i KommuneKredits interne regler for styring af finansielle risici og brug af

finansielle instrumenter, som det er tilfældet i dag.

Som følge af de foreslåede bestemmelser i §§ 14-16 i lovforslaget, der sætter

begrænsninger for hvor stor markedsrisiko KommuneKredit må påtage sig,

vurderer Erhvervsministeriet, at der ikke er behov for at videreføre bestem-

melsen i den gældende § 9, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommuner

og regioner i Danmark, der giver tilsynsmyndigheden adgang til at regulere

foreningens mulighed for låneoptagelse uden umiddelbart genudlån.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at den gældende § 9, stk. 3,

i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, der bestem-

mer, at Kommunekredit skal udarbejde regler/en politik for styring af finan-

sielle risici og brug af finansielle instrumenter, videreføres i lovforslagets §

12. Det er en forudsætning, at denne interne politik skal holde sig inden for

de rammer, som KommuneKredit i øvrigt foreslås at skulle omfattes af for

så vidt angår likviditets-, markeds- og modpartsrisiko. Den interne politik

skal afspejle den risikotagning, som bestyrelsen ønsker, at direktionen kan

påføre KommuneKredit som led i den daglige drift, således at politikken

kan anvendes som et aktivt styringsværktøj.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Erhvervsministeriet bemærker i samme forbindelse, at Finanstilsynet i det

lovforberedende arbejde har set på KommuneKredits interne regler for sty-

ring af finansielle risici. Finanstilsynets vurderer i den forbindelse, at Kom-

muneKredit allerede i dag i sine interne regler for styring af finansielle risici

og brug af finansielle instrumenter holder sig betryggende inden for de

grænser, som KommuneKredit foreslås at skulle omfattes af med lovforsla-

get.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 12, at KommuneKredit fortsat skal udarbejde

en politik for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter,

som straks efter godkendelse af foreningens bestyrelse skal sendes til Fi-

nanstilsynet. Finanstilsynet kan pålægge foreningen at ændre denne politik.

Bestemmelsen vil være en videreførelse af den gældende § 9, stk. 3, i lov

om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Bestemmelsen

vil ikke medføre materielle ændringer af den gældende retsstilling, hvor

Kommunekredit allerede er forpligtet til at udarbejde interne regler for sty-

ring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, og også har gjort

dette. Ved bestemmelsen vil Finanstilsynet dog fremover blive tilsynsmyn-

dighed i forhold til KommuneKredits interne politik på området.

De gældende bestemmelser i § 9, stk. 1 og 2, i lov om kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark, der giver tilsynsmyndigheden mulighed

for

at regulere KommuneKredits låneoptagelse uden umiddelbart genudlån

samt fastsætte regler om likviditet, foreslås ikke videreført med lovforslaget.

I stedet foreslås det, at relevante fælleseuropæiske regler på likviditetsom-

rådet fremover vil skulle gælde for KommuneKredit, jf. lovforslagets § 13,

ligesom der foreslås mere specifikke begrænsninger på markedsrisici jf. lov-

forslagets §§ 14-16.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at reglerne i artikel 411, artikel 412,

stk. 1-3, artikel 413, stk. 1, artikel 414, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 416,

stk. 1-4, 6 og 7, artikel 417, 418 og 420, artikel 421, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel

422, stk. 1-9, artikel 423 og 424, artikel 425, stk. 1-5 og 7-9, og artikel 427

artikel 428 og artikel 428 a

–

428 az i del 6 i Europa- Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR) om tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber om likviditet skal finde til-

svarende anvendelse på KommuneKredit.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen vil indebære, at de relevante dele af CRR, der vedrører så-

kaldte LCR-krav og NSFR-krav fremover vil gælde for Kommunekredit.

LCR-kravet indebærer, at KommuneKredit vil skulle holde en vis mængde

højlikvide aktiver af høj kvalitet, som kan anvendes til at modgå kortsigtede

perioder med likviditetsstress. NSFR-kravet vil indebære, at KommuneKre-

dit vil skulle sikre en forsvarlig løbetid på finansieringen af bl.a. deres udlån.

De foreslåede nye lovkrav forventes ikke at medføre ændringer i Kommu-

neKredits likviditetspolitik eller at få væsentlig økonomisk effekt på Kom-

muneKredit, da KommuneKredit allerede af egen drift opgør og overholder

de LCR- og NSFR-krav, som foreslås indført.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 2, at også Kommissionens delegerede

forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til for-

ordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kre-

ditinstitutter skal finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit. Bestem-

melsen vil medføre, at KommuneKredit omfattes af de specificerede krav

til LCR, der følger af den delegerede forordning.

I lovforslagets § 13, stk. 3, foreslås det, at reglerne i artiklerne 1, 2, 3, 4, 16,

17 og bilagene 12, 13, 24 og 25 i Kommissionens Gennemførelsesforord-

ning (EU) 2021/451 af 17. december 2020 finder tilsvarende anvendelse på

foreningen. De tekniske standarder specificerer bl.a. de indberetningskrav,

som KommuneKredit med bestemmelsen vil blive omfattet af.

Det foreslås i § 14, stk. 1, at KommuneKredits bestyrelse skal fastsætte en

politik for markeds- og modpartsrisici, som indeholder rammer for, hvilke

typer af markeds- og modpartsrisici i og uden for handelsbeholdningen for-

eningen må påtage sig samt niveauet for de enkelte risici. Bestemmelsen vil

således medføre, at det nu fastsættes som et lovkrav, at KommuneKredit har

en politik på området. KommuneKredit kan vælge, at denne politik kan være

en del af de den ovenfor omtalte politik for styring af finansielle risici og

brug af finansielle instrumenter.

Det foreslås i § 14, stk. 2, at det skal fremgå af KommuneKredits politik for

markeds- og modpartsrisici, hvordan markeds- og modpartsrisici identifice-

res, opgøres og afrapporteres. Bestemmelsen vil indebære, at det er Kom-

muneKredit selv, der skal tage stilling til, hvordan markeds- og modpartsri-

sici identificeres, opgøres og afrapporteres. Kommunekredit anvender alle-

rede i dag de standarder og vejledninger for identificering og opgørelse af

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

markeds- og modpartsrisici, der også anvendes af finansielle virksomheder,

og det er forventningen, at KommuneKredit vil fortsætte hermed.

Det foreslås i § 14, stk. 3, at væsentlige ændringer, der omfatter nye mar-

keds- og modpartsrisici, væsentlige ændringer af de gældende rammer for

markeds- og modpartsrisici, væsentlige ændringer til opgørelse af markeds-

risici eller væsentlige ændringer til begrænsningen af modpartsrisici, i for-

eningens politik for markeds- og modpartsrisici skal godkendes af Finans-

tilsynet.

Med lovforslaget § 15, stk. 1, foreslås det, at KommuneKredits rammer for

markedsrisici, jf. den foreslåede § 14, stk. 1, ikke må give anledning til, at

de samlede markedsrisici overstiger 25 pct. af egenkapitalen. Bestemmelsen

vil indebære, at der fastsættes en maksimal grænse for KommuneKredits

samlede markedsrisici. Den foreslåede forholdsvis høje grænse for Kommu-

neKredits markedsrisici i forhold til egenkapitalen skal ses i lyset af, at

KommuneKredit ikke har nogen kreditrisiko på sine udlån. Dermed skal

egenkapitalen stort set kun dække markedsrisiko, modsat andre kreditinsti-

tutter, hvor kreditrisiko på udlån typisk er den største risiko..

I lovforslagets § 15, stk. 2, foreslås det, at KommuneKredit løbende skal

sammenholde de opgjorte markedsrisici med rammerne i foreningens politik

for markeds- og modpartsrisici og den lovpligtige ramme på 25 pct. af egen-

kapitalen.

Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 3, at KommuneKredit snarest skal ned-

bringe eller afdække markedsrisici, hvis de samlede markedsrisici på noget

tidspunkt overstiger 25 pct. af egenkapitalen. KommuneKredit skal straks

give Finanstilsynet meddelelse om sådanne overskridelser.

Med lovforslagets § 16, stk. 1, foreslås det, at det skal fremgå af Kommu-

nekredits politik for markeds- og modpartsrisici, hvilken kreditvurdering

udstedere af finansielle instrumenter, som foreningen ønsker at investere i,

som minimum skal have på erhvervelsestidspunktet.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 16, stk. 2, at det skal fremgå af Kom-

muneKredits politik for markeds- og modpartsrisici, hvilken kreditvurde-

ring modparter i handler med afledte finansielle instrumenter, som forenin-

gen ønsker at indgå aftale med, som minimum skal have på indgåelsestids-

punktet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

3.5. Videregivelse af fortrolige oplysninger

3.5.1. Gældende ret

Den gældende lov om KommuneKredit indeholder ikke særlige regler om

adgangen for ledelsen og ansatte mv. til at videregive og udnytte fortrolige

oplysninger, som disse modtager som led i udførelsen af deres hverv for

KommuneKredit.

Kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om finansielle

virksomheders videregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger.

Hovedbestemmelsen om videregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysnin-

ger findes i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og angiver, at per-

soner knyttet til en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed,

skal hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under

udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen omhandler alle former for kunde-

oplysninger, dvs. oplysninger om fysiske og juridiske personer.

Bestemmelsen beskytter for det første mod videregivelse af fortrolige op-

lysninger om virksomheden selv, først og fremmest forretnings- og drifts-

hemmeligheder. Bestemmelsen svarer på dette punkt til selskabslovens §

132, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019. Den finansielle virksom-

heds bestyrelse kan beslutte, at oplysninger, der alene vedrører den finan-

sielle virksomhed og ikke dens kunder, kan videregives.

For det andet beskytter bestemmelsen den finansielle virksomheds kunder

mod videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger. For fysiske per-

soner supplerer bestemmelsen de regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger

(”herefter databeskyttelsesforordnin-

gen”) og i lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter ”databeskyttelseslo-

ven”).

Bestemmelsen fastslår, at videregivelse eller udnyttelse alene kan ske, hvis

det anses for ”berettiget”. Ved vurderingen af om en videregivelse er beret-

tiget, skal der foretages en konkret afvejning af den finansielle virksomheds

interesse i at kunne videregive oplysninger over for kunders berettigede for-

ventning om, at oplysningerne hemmeligholdes. Bestemmelsen beskytter

også mod uberettiget udnyttelse af oplysninger, og vurderingen af, om der

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

er tale om berettiget udnyttelse, svarer til den vurdering som foretages i vi-

deregivelsestilfælde.

Efter § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er oplysninger modtaget

efter stk. 1 omfattet af tavshedspligten i stk. 1, hvorfor der skal foreligge en

berettigelse til at videregive eller udnytte oplysningerne. Det har betydning

i de situationer, hvor modtageren af oplysninger ikke i forvejen er pålagt

tavshedspligt efter den finansielle lovgivning.

Det følger af § 118 i lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksom-

hed kan videregive sædvanlige oplysninger om kundeforhold til brug for

varetagelse af administrative opgaver og er en undtagelse til § 117, stk. 1.

Det er kun de fortrolige oplysninger, som er nødvendige for administratio-

nens varetagelse, der må videregives efter § 118, stk. 1. Bestemmelsen giver

mulighed for at outsource opgaver til en anden virksomhed, og i den forbin-

delse videregive sædvanlige kundeoplysninger. Ved bekendtgørelse nr. 816

af 27. juni 2007 om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomhe-

der har Finanstilsynet i henhold til § 118, stk. 6, i lov om finansiel virksom-

hed, fastsat, hvad der udgør sædvanlige kundeoplysninger.

Det følger af § 118, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at den, der mod-

tager oplysninger i forbindelse med outsourcing af administrative opgaver,

pålægges tavshedspligt. Det har betydning i de situationer, hvor modtageren

af oplysninger ikke i forvejen er pålagt tavshedspligt efter den finansielle

lovgivning.

Databeskyttelsesforordningen fastlægger de grundlæggende regler for be-

handling af oplysninger om fysiske personer, som foretages af offentlige

myndigheder og private virksomheder m.fl. Videregivelse og udnyttelse af

fortrolige oplysninger om fysiske personer, der er kunder i finansielle virk-

somheder, er også reguleret i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven, der supplerer databeskyttelsesforordningen.

I databeskyttelsesforordningen er der hjemmel i artikel 6, stk. 2 og 3, til at

fastsætte eller opretholde særregler med forrang for databeskyttelsesloven

for behandling af personoplysninger. For følsomme oplysninger er der

hjemmel hertil i artikel 9, stk. 4. Det følger af disse regler, at der er mulig-

hed for særregler i relation til behandlingen af personoplysninger, og at disse

særregler har forrang i forhold til databeskyttelsesloven. Hjemlen til at fast-

sætte eller opretholde særregler findes i artikel 6, stk. 2 og 3 i databeskyttel-

sesforordningen, og for følsomme oplysninger i artikel 9, stk. 4. Det fremgår

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

af artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere

specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af denne forordnings

bestemmelser med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e.

Det er en forudsætning, at de nationale særregler har hjemmel i databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandlingen skal være

nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan-

svarlige. Alternativt skal den nationale særregel have hjemmel i forordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandlingen er nødvendig af hensyn

til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

De gældende videregivelsesregler i lov om finansiel virksomhed for så vidt

angår fysiske personer er udtryk for særregler i relation til databeskyttelses-

reglerne.

Datatilsynet fører ifølge § 27 i databeskyttelsesloven tilsyn med enhver be-

handling, der er omfattet af databeskyttelsesloven, databeskyttelsesforord-

ningen og anden lovgivning, som ligger indenfor databeskyttelsesforordnin-

gens rammer for særregler om behandling af personoplysninger. Datatilsy-

net udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Det indebærer, at Datatil-

synet både er tilsynsmyndighed i forhold til databeskyttelsesreglerne og reg-

lerne om videregivelse af kundeoplysninger i den finansielle lovgivning. Fi-

nanstilsynet udfører et supplerende tilsyn i forhold til Datatilsynets tilsyn

med regler, der er udstedt som særregulering i henhold til databeskyttelses-

forordningen.

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at indføre regler om Kom-

muneKredits ledelses og ansattes muligheder for at videregive fortrolige op-

lysninger, de modtager som led i udførelsen af deres hverv for Kommune-

Kredit. Tilsvarende regler gælder for de finansielle virksomheder, som Fi-

nanstilsynet også fører tilsyn med. På denne måde sikres KommuneKredits

låntagere (medlemmerne) den samme fortrolighed, som hvis de var lånta-

gere i et almindeligt pengeinstitut, ligesom KommuneKredit sikres mod

uberettiget videregivelse af oplysninger om KommuneKredit.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 17, foreslås det at lade § 117 og § 118, stk. 1 og 5-6 i

lov om finansiel virksomhed om videregivelse af fortrolige oplysninger

finde anvendelse for KommuneKredit.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Efterfølgende er det hensigten at sætte de relevante dele af bekendtgørelsen

om sædvanlige kundeoplysninger i kraft for KommuneKredit. Dette forven-

tes at ske ved en kommende ændring af bekendtgørelsen.

3.6. Regnskabs- og revisionsregler

3.6.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 13, i lov om Kreditforeningen af kommuner

og regioner i Danmark, at foreningen for hvert regnskabsår udarbejder en

årsrapport efter retningslinjer, fastsat i foreningens vedtægter. Der kan såle-

des fastsættes nærmere retningslinjer for udarbejdelse af årsrapporten i for-

eningens vedtægter. Det fremgår af KommuneKredits gældende vedtægter,

at årsrapporten skal indeholde en resultatopgørelse, en balance, en ledelses-

påtegning, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og

oversigt over bevægelserne i egenkapitalen og en revisionspåtegning. Års-

regnskabet er fra og med regnskabsåret 2007 aflagt efter de internationale

regnskabsstandarder

(herefter ”IFRS”).

Endvidere fremgår det af vedtæg-

terne, at det beløb, hvormed indtægterne ved den årlige regnskabsafslutning

efter fornøden henlæggelse til pension overstiger udgifterne, henlægges ef-

ter bestyrelsens nærmere bestemmelse til foreningens reserver.

Af § 13, stk.,1 fremgår endvidere, at et eksemplar af årsrapporten skal sen-

des til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Af § 13, stk. 2, fremgår det, at årsrapporten skal revideres af mindst to revi-

sorer, hvoraf mindst den ene skal være statsautoriseret.

Af den gældende § 14 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner

i Danmark fremgår det, at bestyrelsen vælger en eller to revisorer, som skal

være statsautoriserede. Tilsynsmyndigheden, udpeger yderligere en revisor.

Bestemmelsen indebærer, at der kan være op til tre revisorer for foreningen.

Af bemærkningerne til den gældende § 14 i lov om Kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark fremgår det, at den af tilsynsmyndighe-

den udpegede revisor blandt andet løbende fører tilsyn med, at foreningens

långivning er i overensstemmelse med de gældende regler om kommuner-

nes og regionernes låntagning og den afgrænsning af foreningens kunde-

gruppe, der er fastsat i loven.

KommuneKredit er udsteder af omsættelige værdipapirer (obligationer), der

er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område. KommuneKredit er derfor omfattet af kapi-

talmarkedsloven (lovbekendtgørelse nr.1767 af 27. november 2020 om ka-

pitalmarkeder). Begrebet omsættelige værdipapirer skal forstås i overens-

stemmelse med § 4, stk. 1, nr. 1, i kapitalmarkedsloven. Erhvervsstyrelsen

udøver i øjeblikket regnskabskontrollen med KommuneKredits årsrappor-

ter, da KommuneKredit er en udsteder, som ikke er under tilsyn af Finans-

tilsynet, jf. § 213, stk. 8, i kapitalmarkedsloven.

3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med nærværende lovforslag kommer KommuneKredit under tilsyn af Fi-

nanstilsynet. Det vil herefter være Finanstilsynet, der udøver regnskabskon-

trollen med KommuneKredits årsrapporter i stedet for Erhvervsstyrelsen.

KommuneKredit kan i dag selv vælge, efter hvilket regelsæt foreningen vil

aflægge årsrapport (årsregnskab). KommuneKredit har valgt at aflægge års-

regnskab i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder i

IFRS.

Erhvervsministeriet vurderer, at der bør være større klarhed om, efter hvilket

regelsæt KommuneKredit skal udarbejde års- og delårsrapporter. Erhvervs-

ministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at KommuneKredit

skal fortsætte med at anvende de internationale regnskabsstandarder som

vedtaget af Kommissionen ved udarbejdelse af års- og delårsrapporter.

Dette skyldes, at KommuneKredit har omsættelige værdipapirer der er op-

taget til handel på et reguleret marked i lande uden for Danmark, hvor inve-

storerne betrygges ved, at der aflægges regnskaber efter de kendte interna-

tionale standarder.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at KommuneKredit skal fortsætte med

at aflægge års- og delårsrapporter efter de internationale regnskabsstandar-

der også kaldet IFRS.

Erhvervsministeriet foreslår derudover, at KommuneKredit bliver omfattet

af kapitel 13 (§§ 183-200) i lov om finansiel virksomhed, som indeholder

generelle regler om årsrapport og revision for finansielle virksomheder. Ka-

pitel 13 fastslår bl.a., hvem der er ansvarlig for at aflægge årsrapporten, un-

derskriftsregler og grundlæggende forudsætninger for årsrapportens udar-

bejdelse. Da bestemmelserne i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed ud-

gør grundlaget for udarbejdelsen af årsrapporten og valg af revisor, bør

KommuneKredit blive omfattet af disse bestemmelser.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Derudover foreslår Erhvervsministeriet, at Kommunekredit, i lighed med

andre finansielle virksomheder som udarbejder årsrapport efter IFRS, også

bliver omfattet af de dele af regnskabsbekendtgørelsen, som bl.a. medfører,

at årsrapporten skal indeholde en femårsoversigt med hoved- og nøgletal og

en ledelsesberetning. Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om anvendelse af

internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om fi-

nansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder),

hvilke bestemmelser i regnskabsbekendtgørelsen, som gælder for virksom-

heder, der udarbejder årsrapport efter de af Kommissionen vedtagne inter-

nationale regnskabsstandarder. For at Kommunekredit kan blive omfattet af

§ 4 i IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder, er det nødvendigt,

at tilføje KommuneKredit til listen over de virksomheder, som er omfattet

af regnskabsbekendtgørelsen, jf. dennes § 1, stk. 1. Dette skyldes, at § 4 i

IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder henviser til virksomhe-

der omfattet af regnskabsbekendtgørelsen.

Erhvervsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at kravene til for-

eningens revision fastsættes i henhold til §§ 199-200 i lov om finansiel virk-

somhed, som foreslås sat i kraft for KommuneKredit. De krav, der gælder

for revisionen i §§ 199-200 lov om finansiel virksomhed, har tæt tilknytning,

til de krav, der i kapitel 13 lov om finansiel virksomhed gælder om årsrap-

port, og det er naturligt, at årsrapport- og revisionsreglerne følges ad. Som

følge heraf foreslås § 13, stk. 2, og § 14 i lov om Kreditforeningen af kom-

muner og regioner i Danmark ikke videreført. Efter § 199 i lov om finansiel

virksomhed skal foreningen have mindst én statsautoriseret revisor. Vælger

KommuneKredit mere end én revisor, skal begge være statsautoriserede.

KommuneKredit kan således fremadrettet fortsat selv beslutte, om de vil

vælge én eller flere revisorer. Da KommuneKredit hverken er et pengeinsti-

tut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab, omfattes KommuneKre-

dit ikke af kravet i § 199 i lov om finansiel virksomhed om, at revisor tillige

skal være certificeret af Finanstilsynet.

Finanstilsynet har i henhold til § 199, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed

udstedt bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om revisionens gen-

nemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner med

senere ændringer (herefter ”revisionsbekendtgørelsen”). Kommunekredit

bør blive omfattet af de generelle dele af revisionsbekendtgørelsen, som

gælder for alle finansielle virksomheder, som er omfattet af revisionsbe-

kendtgørelsen. Efterfølgende er det derfor hensigten at sætte de relevante

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

dele af revisionsbekendtgørelsen i kraft for KommuneKredit. Dette forven-

tes at ske ved en kommende ændring af bekendtgørelsen.

KommuneKredit bør omfattes af de generelle krav i revisionsbekendtgørel-

sen til revisionen og revisionsprotokollaterne, men ikke af de specifikke

krav, som gælder for f.eks. pengeinstitutter og realkreditinstitutter mv. i re-

visionsbekendtgørelsens kapitel 6-11. Dette skyldes, at Kommunekredit i

modsætning til pengeinstitutter og realkreditinstitutter kun i begrænset om-

fang er udsat for kreditrisiko, hvorfor de specifikke krav i revisionsbekendt-

gørelsen til penge- og realkreditinstitutter ikke er relevante for Kommune-

Kredit.

KommuneKredits bestyrelse vil mindst én gang om året skulle drøfte beho-

vet for at oprette en intern revision under hensyntagen til KommuneKredits

kompleksitet, jf. § 17, stk. 1, i revisionsbekendtgørelsen. Det følger dog af

revisionsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, at virksomheder, der i de seneste to

regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 125 eller flere fuld-

tidsansatte, skal oprette en intern revision. KommuneKredit havde pr. 31.

december 2020 82 fuldtidsansatte.

Besluttes det at oprette en intern revision, jf. § 17, stk. 1, eller er det påkræ-

vet, jf. § 17, stk. 3, skal den interne revision i givet fald ledes af en revisi-

onschef, som ansættes og afskediges af bestyrelsen. Revisionschefen skal

have en teoretisk uddannelse svarende til, hvad der kræves for at blive stats-

autoriseret eller registreret revisor, ligesom denne ved ansættelsen skal have

deltaget i praktisk revisionsarbejde i mindst 3 år inden for de seneste 5 år.

Oprettes en intern revision, skal revisionsopgaverne i virksomheden forde-

les mellem den eksterne revision, jf. § 199 i lov om finansiel virksomhed,

og den interne revision, jf. § 17 i regnskabsbekendtgørelsen. Opgaverne for-

deles i henhold til en revisionsaftale. Der er dog visse opgaver, som alene

kan løses af den eksterne revisor. Det gælder blandt andet revisionen af års-

rapporten, herunder koncernregnskabet. Revisionschefen kan dog udføre en

del af arbejdet med årsrapporten, hvis revisionschefen påtegner årsrappor-

ten, og det fremgår af revisionsaftalen, at revisionschefen deltager i revisio-

nen af de væsentlige og risikofyldte områder. Derudover er der en række

nærmere angivne erklæringer og oplysninger, som stort set alle skal gives

af den eksterne revision.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Oprettes en intern revision, skal den eksterne og interne revision hver afgive

mindst et årligt revisionsprotokollat til bestyrelsen. De generelle krav til

disse protokollater fremgår af §§ 5-14 og 26-28 i revisionsbekendtgørelsen.

Erhvervsministeriet vurderer det hensigtsmæssigt, at kravet i den gældende

§ 14, 2. pkt. i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark

om, at tilsynsmyndigheden skal udpege yderligere en revisor, foreslås vide-

reført med mindre justeringer. Det foreslås i § 18, stk. 3, at den udpegede

revisor, ikke længere skal udpeges af tilsynsmyndigheden, men i stedet af

erhvervsministeren efter indstilling fra foreningen. Erhvervsministeren kan

vælge at høre Finanstilsynet i forbindelse hermed. Den udpegede revisor har

blandt andet løbende ført tilsyn med, at foreningens långivning er i overens-

stemmelse med de gældende regler om kommunernes og regionernes lån-

tagning og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i lo-

ven. Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det præciseres i lo-

vens § 18, stk. 4, at dette er den udpegede revisors opgaver, ligesom det

foreslås, at det præciseres i loven, at den udpegede revisor skal orientere

erhvervsministeren samt Finanstilsynet om sine observationer og konklusi-

oner.

3.6.3. Den foreslåede ordning

De gældende §§ 13 og 14, 1. pkt. i lov om Kreditforeningen af kommuner

og regioner i Danmark foreslås ikke videreført. I stedet foreslås i den nye §

18, stk. 1, at reglerne §§ 183

–

200 i lov om finansiel virksomhed om års-

rapport og revision finder tilsvarende anvendelse på foreningen. Foreningen

skal dog altid udarbejde årsrapport efter de af Kommissionen vedtagne in-

ternationale regnskabsstandarder, uanset bestemmelserne i lov om finansiel

virksomhed § 183, stk. 4, jf. forslagets § 18, stk. 2.

Efterfølgende er det hensigten at sætte regnskabsbekendtgørelsen og de re-

levante dele af revisonsbekendtgørelsen i kraft for KommuneKredit. Dette

forventes at ske ved en kommende ændring af de to bekendtgørelser.

Den gældende § 14, 2. pkt. i lov om Kreditforeningen af kommuner og re-

gioner i Danmark foreslås videreført, idet den udpegede revisor udpeges af

erhvervsministeren efter indstilling af KommuneKredit og høring af Finans-

tilsynet jf. forslagets § 18, stk. 3. Den udpegede revisor sender fremover sin

rapportering til Erhvervsministeriet og Finanstilsynet jf. forslagets § 18, stk.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Der indføres mulighed for, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger om

Kommunekredits overholdelse af regler, som indenrigs- og boligministeren

fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning jf. § 3, stk. 1, 1. pkt.

i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark til Indenrigs-

og Boligministeriet jf. § 27 nedenfor.

3.7. Ophør

3.7.1. Gældende ret

Det følger af den gældende § 20 lov om Kreditforeningen af kommuner og

regioner i Danmark, at såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at kreditorer-

nes sikkerhed væsentligt forringes, og foreningen ikke inden udløbet af en

frist, stillet af tilsynsmyndigheden, har foretaget det fornødne til imødegå-

else heraf, kan tilsynsmyndigheden standse foreningens virksomhed eller

foranstalte, at dens bo tages under skiftebehandling. Bestemmelsen gælder,

uanset på hvilken måde tilsynsmyndigheden er kommet i besiddelse af de

oplysninger, der fører til, at tilsynsmyndigheden skønner, at kreditorernes

sikkerhed væsentligt forringes.

Det følger endvidere af § 21 lov om Kreditforeningen af kommuner og re-

gioner i Danmark, at såfremt foreningen ophører med at drive virksomhed,

anvendes reserverne, bortset fra hensættelser til pension, og efter at alle krav

på foreningen er afviklet, efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Anven-

delsesmåden skal godkendes af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, lov om

Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Bestemmelsen gæl-

der, uanset om foreningen ophører med at drive virksomhed på eget initiativ

eller som følge af, at tilsynsmyndigheden har standset foreningens virksom-

hed i medfør af § 20.

3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at videreføre den gældende

§ 20 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. I be-

stemmelsen præciseres det, at Finanstilsynet fremover er tilsynsmyndighed

for foreningen. Herudover finder Erhvervsministeriet ikke behov for at æn-

dre materielt i bestemmelsen.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at videreføre den gældende

§ 21. Erhvervsministeriet finder det dog ikke passende, at Finanstilsynet

skal godkende anvendelsen af reserverne ved foreningens ophør, da en så-

dan opgave ligger uden for Finanstilsynets normale arbejdsområde. Er-

hvervsministeriet finder herudover ikke behov for at ændre i bestemmelsen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

3.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 19, at hvis Finanstilsynet vurderer, at kreditorernes sikker-

hed væsentligt forringes, og foreningen ikke har foretaget fornødne træk til

at imødegå dette inden for en frist, som fastsættes af Finanstilsynet, kan Fi-

nanstilsynet standse foreningens virksomhed eller foranstalte, at dens bo bli-

ver taget under skiftebehandling.

Det foreslås i § 20, at såfremt foreningen ophører med at drive virksomhed,

anvendes reserverne bortset fra hensættelser til pension, og efter at alle krav

på foreningen er afviklet, efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Der vil

ikke længere være krav om, at anvendelsesmåden skal godkendes af tilsyns-

myndigheden.

3.8. Tilsyn og afgifter

3.8.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, i lov om Kreditfor-

eningen af kommuner og regioner i Danmark, at indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren som tilsynsmyndighed påser overholdelsen af loven og af de regler,

der er udstedt i medfør af loven. Indenrigs- og sundhedsministerens tilsyn

er først og fremmest baseret på indberetninger fra foreningen. Det er inden-

rigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed, der fastsætter, hvad

KommuneKredit skal indberette af oplysninger jf. nærmere om § 16 i

lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark nedenfor.

Tilsynsmyndigheden påser KommuneKredits overholdelse af lov om Kre-

ditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, blandt andet overhol-

delse af egenkapitalkravet, i § 8, stk. 1, og fører ligeledes tilsyn med, at

foreningen overholder rammerne for foreningens låneoptagelse uden øje-

blikkeligt genudlån, der er udstedt i medfør af § 9, stk. 1, regler for likviditet

udstedt i medfør af § 9, stk. 2, samt overholdelse af retningslinjer for finan-

sielle risici og brug af finansielle instrumenter, jf. § 9, stk. 3.

Den revisor, der er udpeget af tilsynsmyndigheden, jf. § 14, 2. pkt., i lov om

Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fører herudover

blandt andet løbende tilsyn med, at foreningens långivning er i overensstem-

melse med de gældende regler om kommunernes og regionernes låntagning

og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i § 2 i lov om

Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Tilsynsmyndigheden kan i medfør af den gældende § 15, stk. 2 i lov om

Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark pålægge medlemmer

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

af foreningens bestyrelse og direktion daglige eller ugentlige tvangsbøder,

hvis de undlader at overholde deres forpligtelser efter § 8 (kapitalkrav), § 9

(mulighed for låneoptagelse uden umiddelbart genudlån), § 10, stk. 2 og 3

(bestyrelsens udfærdigelse af retningslinjer for aktivitetsområder og indmel-

delse af disse til tilsynsmyndigheden), § 13, stk. 1 (krav om årsrapport) og

§ 16 (fremsendelse af oplysninger til tilsynsmyndigheden) eller regler ud-

stedt i medfør af loven.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende lov om Kreditforeningen

af kommuner og regioner i Danmark, at formålet med anvendelsen af

tvangsbøder er at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt for bestyrelsen

og direktionen, men ikke er en straf for en forseelse. Det er en betingelse for

anvendelse af tvangsbøder, at ulovligheden af bestyrelsens og direktionens

undladelse af at udføre en foranstaltning, som den efter loven har pligt til at

udføre, fremtræder med den fornødne klarhed. Det vil sige, at der for at an-

vende tvangsbøder ikke må være rimelig tvivl om, at loven er tilsidesat.

Desuden er det en betingelse for anvendelsen af tvangsbøder, at disse skal

være påkrævet frem for mindre indgribende sanktioner.

KommuneKredit sender i henhold til den gældende § 16 i lov om Kreditfor-

eningen af kommuner og regioner i Danmark, de oplysninger, som tilsyns-

myndigheden ønsker. Oplysningerne skal sendes inden udløbet af en frist,

som tilsynsmyndigheden stiller. Foreningen indberetter i dag kvartalsvise

oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det følger af bemærknin-

gerne til bestemmelsen, at oplysninger ud over regnskabsoversigter for ek-

sempel kan være dokumentation for overholdelse af regler for foreningens

låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån udstedt i medfør af § 9, stk. 1,

dokumentation for overholdelse af regler for foreningens likviditet udstedt i

medfør af § 9, stk. 2, samt dokumentation for overholdelse af retningslinjer

for finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, jf. § 9, stk. 3. End-

videre følger det af bemærkningerne, at § 16 indebærer, at indenrigs- og

sundhedsministeren som tilsynsmyndighed frit kan fastsætte frekvensen for

indberetning af de ønskede oplysninger.

Den gældende § 17 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i

Danmark pålægger medlemmer af foreningens bestyrelse, direktion eller re-

vision at oplyse Indenrigs- og Sundhedsministeriet af egen drift om forhold

af særlig væsentlig betydning for foreningen, og som kan bevirke, at for-

eningen ikke kan opfylde sine forpligtelser i henhold til loven eller forskrif-

ter udstedt i medfør af loven. Det fremgår af bemærkningerne til bestem-

melsen, at indberetningspligten eksempelvis indebærer, at medlemmer af

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

foreningens bestyrelse, direktion eller revision, som formoder, at foreningen

ikke opfylder egenkapitalkravet, jf. § 8, stk. 1, er forpligtede til straks at

meddele dette til tilsynet.

Det følger af den gældende bestemmelse § 18 i lov om Kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark, at tilsynsmyndigheden på foreningens

bekostning, kan foranledige, at der foretages en undersøgelse af forhold,

som vedrører foreningen. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det,

at det eksempelvis indebærer, at tilsynsmyndigheden kan foranstalte en eks-

traordinær revision af foreningen, hvor foreningen pålægges at betale for

udførelsen af denne revision.

Endelig følger det af den gældende bestemmelse § 19, at tilsynsmyndighe-

den kan pålægge foreningen at betale et bidrag til afholdelse af udgifter for-

bundet med tilsynet.

3.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Da tilsynet med KommuneKredit overgår til Finanstilsynet, finder Er-

hvervsministeriet det hensigtsmæssig at ændre i en række af tilsynsbestem-

melserne i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kom-

muner og regioner i Danmark foreslås ændret, så det i stedet kommer til at

følge, at Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og de regler, der er ud-

stedt i medfør af loven, jf. lovforslagets § 21.

Da der ikke længere er sammenfald mellem den myndighed, der har tilsyn

med KommuneKredit, og den myndighed, der er øverste tilsynsmyndighed

for kommuner og regioner, vurderer Erhvervsministeriet dog også, at der er

behov for præcisering af, hvilke dele af loven som Finanstilsynets tilsyn

omfatter.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at det præciseres i loven, at Finanstilsy-

net ikke fører tilsyn med overholdelsen af lovforslagets § 3, stk. 1, 1. pkt.

og § 4. Den udpegede revisor, jf. lovforslagets § 18, stk. 3 og 4, vil fortsat

påse, at KommuneKredit långivning er i overensstemmelse med de gæl-

dende regler om kommunernes og regionernes låntagning, jf. § 3, stk. 1, 1.

pkt., og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i § 4.

Finanstilsynet skal dog fremadrettet føre tilsyn med lovforslagets § 3, stk.

1, 2. pkt., om foreningens adgang til at tilbyde andre finansielle ydelser, end

dem der er nævnt i § 3, stk. 1, 1. pkt. Finanstilsynet skal således påse, at

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

KommuneKredit alene yder finansielle ydelser i overensstemmelse med

vedtægterne

Erhvervsministeriet finder det i samme forbindelse heller ikke hensigtsmæs-

sigt, at Finanstilsynet skal godkende anvendelsen af reserverne ved forenin-

gens ophør.

De gældende bestemmelser § 15, stk. 2 og 3, i lov om Kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark vedrører tvangsbøder. Erhvervsministe-

riet finder ikke behov for at videreføre disse bestemmelser. Erhvervsmini-

steriet vurderer, at det i stedet er hensigtsmæssigt, at Finanstilsynets mulig-

heder for reaktioner og straf overfor. KommuneKredit svarer til de mulig-

heder, som Finanstilsynet også har overfor finansielle virksomheder. Dette

behandles nedenfor i afsnit 3.9.

For at Finanstilsynet kan føre tilsyn med KommuneKredit indenfor de

grundlæggende rammer, som Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle

virksomheder, finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt, at en række

generelle tilsynsbestemmelser i lov om finansiel virksomhed skal finde til-

svarende anvendelse i forhold til Kommunekredit. Derfor foreslås det med

lovforslagets § 22, at reglerne i § 346, stk. 1-3 (gennemførelse af inspektio-

ner), § 347, stk. 1-6 (oplysningspligt overfor Finanstilsynet), § 347 a (of-

fentliggørelse af Finanstilsynets vurdering af virksomheden), § 354 (Finans-

tilsynets tavshedspligt), § 354 a (pligten til offentliggørelse af principielle

afgørelser), § 354 g (videregivelse af oplysninger om en person, der har ind-

berettet om overtrædelse af loven), § 355 (partsstatus) og § 372 (klagead-

gang) i lov om finansiel virksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på

KommuneKredit.

Erhvervsministeriet påtænker ikke en praksisændring i forhold til Kommu-

neKredits oplysningsforpligtelse til tilsynsmyndigheden. KommuneKredit

er således allerede i dag underlagt en oplysningspligt overfor Indenrigs- og

boligministeriet, jf. den gældende § 16, hvorefter Kommunekredit skal til-

vejebringe ønskede oplysninger. Ved at lade § 347, stk. 1-6, i lov om finan-

siel virksomhed finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit fastsæt-

tes imidlertid mere præcise oplysningsregler, som også gælder for kreditin-

stitutter. De oplysninger, Finanstilsynet kan kræve efter § 347, stk. 1-6, er

f.eks. statistiske oplysninger, og oplysninger til brug for tilsynet med likvi-

diteten.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Ligeledes foreslås det, at oplysningsforpligtelsen for KommuneKredits be-

styrelse, direktion og revision i den gældende § 17 i lov om Kreditforenin-

gen af kommuner og regioner i Danmark til af egen drift at meddele tilsyns-

myndigheden oplysninger om forhold, der er af særlig betydning, bliver er-

stattet af en tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 75,

stk. 1-2, jf. lovforslagets § 10. Erhvervsministeriet vurderer ikke, at lovæn-

dringen vil få praktisk betydning for foreningen, men finder det hensigts-

mæssigt og mere gennemskueligt, at KommuneKredit underlægges de

samme oplysningsforpligtelser, som gælder for finansielle virksomheder.

Erhvervsministeriet finder ikke behov for at ændre i den gældende § 18 i lov

om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, om at tilsyns-

myndigheden på KommuneKredits bekostning kan foranledige, at der fore-

tages en undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen. Denne bestem-

melse foreslås derfor videreført ved lovforslagets § 23.

Som konsekvens af at KommuneKredit fremover underlægges Finanstilsy-

nets tilsyn, finder Erhvervsministeriet det nødvendigt, at den gældende § 19

i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, der giver

tilsynsmyndighedens mulighed for at pålægge foreningen at betale et bidrag

til afholdelse af udgifter forbundet med tilsynet, udgår. I stedet foreslår Er-

hvervsministeriet, at KommuneKredit omfattes af afgiftsbestemmelsen i §

361 i lov om finansiel virksomhed.

Afgiften for KommuneKredit foreslås fastsat til et årligt grundbeløb til Fi-

nanstilsynet på 850.000 kr. i 2016-niveau. Beløbet indeksreguleres hvert år

2021-niveau forventes det at udgøre ca. 1.200.000 kr. Beløbet svarer til Fi-

nanstilsynets forventede årlige omkostninger ved at føre tilsyn med Kom-

muneKredit. KommuneKredit vil blive opkrævet bidrag første gang efter

loven er trådt i kraft, hvilket forventes at være i 2. halvår 2022.

Erhvervsministeriet foreslår, at kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed om

kommunikation, finder anvendelse på foreningen. Erhvervsministeren har

udnyttet hjemlen til at fastsætte regler om digital kommunikation ved be-

kendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 om digital kommunikation. Bekendt-

gørelse gør digital kommunikation med Finanstilsynet obligatorisk. Lov-

forslaget vil medføre, at KommuneKredit kan omfattes af bekendtgørelsen

om digital kommunikation. Efterfølgende er det hensigten at sætte bekendt-

gørelsen om digital kommunikation i kraft for KommuneKredit. Dette for-

ventes at ske ved en kommende ændring af bekendtgørelsen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

3.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, i den nye § 21, at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne

lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, bortset fra § 3, stk. 1, 1.

pkt., § 4 og § 20.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 22, hvorefter reglerne i § 346,

stk. 1-3, § 347, stk. 1-6, §§ 347 a, 354, 354 a, 354 g og 355, og § 372, stk.

1, i lov om finansiel virksomhed om tilsyn mv. finder tilsvarende anvendelse

for foreningen.

Det foreslås i § 23, at Finanstilsynet på foreningens bekostning kan foranle-

dige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen.

Det foreslås i § 24, at kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed om kommu-

nikation, finder anvendelse på foreningen.

3.9. Straffebestemmelser

3.9.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse § 15, stk. 2, i lov om Kreditforeningen af kom-

muner og regioner i Danmark medfører, at tilsynsmyndigheden kan pålægge

daglige eller ugentlige tvangsbøder til medlemmer af foreningens bestyrelse

og direktion, hvis de undlader at overholde deres forpligtelser efter § 8, § 9,

§ 10, stk. 2 og 3, § 13, stk. 1, og § 16 i lov om Kreditforeningen af kommuner

og regioner i Danmark eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser.

Tvangsbøder efter stk. 2 kan inddrives ved udpantning, jf. § 15, stk. 3.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at tvangsbøder ikke er en

straf for en forseelse. Formålet med tvangsbøder er ifølge bemærkningerne

til bestemmelsen, at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt, og tvangsbø-

der kan ikke anvendes til gennemtvingelse af pligter, der påhviler det en-

kelte medlem af bestyrelsen og direktionen.

Gældende ret indeholder således ikke regler om straf for KommuneKredit

eller dets ledelsesmedlemmers, udover hvad der ellers følger af straffeloven

m.v.

I lov om finansiel virksomhed er overtrædelse af en række angivne bestem-

melser strafbelagt. Virksomheder, der er omfattet af lovens anvendelsesom-

råde, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, jf. § 1, vil derfor kunne straffes

for overtrædelse af disse bestemmelser. For overtrædelse af lov om finansiel

virksomhed kan visse overtrædelser straffes med bøde eller fængsel op til 4

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

måneder medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf.

§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, eller med bøde, jf. § 373, stk.

2, i lov om finansiel virksomhed.

3.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Da tilsynet med KommuneKredit overgår til Finanstilsynet, finder Er-

hvervsministeriet det hensigtsmæssigt, at der foretages ændringer i tilsyns-

bestemmelserne i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Dan-

mark. Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at Fi-

nanstilsynets muligheder for reaktioner og straf overfor KommuneKredit og

foreningens ledelsesmedlemmer svarer til de muligheder, som Finanstilsy-

net også har over for finansielle virksomheder.

Erhvervsministeriet finder ikke behov at videreføre bestemmelserne i § 15,

stk. 2 og stk. 3, om tvangsbøder. Lovforslaget betyder, at en række bestem-

melser vil blive pålagt tilsvarende straffebestemmelser om bøde eller fæng-

sel, som gælder for finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed

jf. lovforslagets § 25. Erhvervsministeriet vurderer, at der ikke længere vil

være behov for tvangsbøder for at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt

for foreningens bestyrelse og direktion, fordi Finanstilsynet med lovforsla-

get får andre midler til at sikre lovens overholdelse.

De gældende bestemmelser i § 15, stk. 2 og 3, i lov om Kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark foreslås at udgå. I stedet foreslås det med

nærværende forslag, at en række af de bestemmelser, der er strafbelagt i lov

om finansiel virksomhed, også foreslås sat i kraft for KommuneKredit, så

foreningen kan straffes på lige fod med øvrige parter, der er omfattet af lov

om finansiel virksomhed. Da straf kræver hjemmel i lov, er der behov for,

at der indsættes særlige straffebestemmelser i lov om Kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark, og ikke blot en ikraftsættelse af selve

den materielle del af bestemmelserne.

Der foreslås således med lovforslagets § 25, stk. 1, at indsætte straffehjem-

mel for overtrædelse af § 3, stk. 1, 2. pkt. (finansielle ydelser), § 11, stk. 1

og 3 (om egenkapitalkravet) og § 15 (om en markedsrisikoramme) i lov-

forslaget, eller § 64, stk. 2. jf. stk. 1, nr. 3 og 4 (meddelelse til Finanstilsynet

om et medlem af bestyrelsen eller direktionens strafansvar eller konkursbe-

gæring m.v.), § 65, stk. 1 (bestyrelsens forretningsorden), § 75, stk. 1, 1. pkt.

og stk. 2 (meddelelse til Finanstilsynet om afgørende forhold for fortsat

drift), § 117 (videregivelse af fortrolige oplysninger), § 118, stk. 5 (modta-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

gelse af fortrolige oplysninger), § 194 (indsendelse af årsrapport og revisi-

onsprotokollat til Finanstilsynet), § 195, stk. 1 og 2 (krav til årsrapport samt

om indsendelse heraf til Erhvervsstyrelsen), og § 200, stk. 1 og 2 (revisions

meddelelse til Finanstilsynet om lovovertrædelser m.v.), i lov om finansiel

virksomhed. Det foreslås, at strafferammen fastsættes til bøde eller fængsel

indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lov-

givning. Dette svarer til den strafferamme, der gælder for bestemmelserne i

medfør af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Indsættelsen af straffehjemmel for overtrædelse af § 3, stk. 1, 2. pkt., i denne

lov medfører, at der vil kunne pålægges strafansvar, hvis foreningen tilbyder

finansielle ydelser til andre end sine låntagere, eller hvis foreningen tilbyder

sine låntagere finansielle ydelser, som ikke er nærmere bestemt i forenin-

gens vedtægter § 3, stk. 1, 2. pkt., afgrænser de finansielle ydelser, forenin-

gen må tilbyde, og kan sammenlignes med hvad der gælder for pengeinsti-

tutter ifølge § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, og for real-

kreditinstitutter ifølge § 8, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.

Disse bestemmelser er strafbelagte efter § 373, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed, hvorfor Erhvervsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt

at fastsætte samme strafferamme for overtrædelse af § 3, stk. 1, 2. pkt. i

lovforslaget.

Indsættelsen af straffehjemlen for overtrædelse af § 11, stk. 1 og 3, i denne

lov medfører, at der vil kunne pålægges strafansvar, hvis foreningens egen-

kapital ikke mindst udgør 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser mv.

Bestemmelsen svarer til § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvor-

efter pengeinstitutter kan straffes, hvis instituttet overtræder § 124, stk. 1, 2

og 5, om kapitalgrundlagskravet i lov om finansiel virksomhed.

Indsættelsen af straffehjemlen for overtrædelse af § 15 i denne lov medfører,

at der vil kunne pålægges strafansvar, hvis foreningens rammer for mar-

kedsrisici giver anledning til, at foreningens samlede markedsrisici oversti-

ger 25 pct. af egenkapitalen mv., eller hvis foreningen undlader snarest at

nedbringe eller afdække markedsrisici, hvis de samlede markedsrisici på no-

get tidspunkt overstiger 25 pct. af egenkapitalen. Bestemmelsen kan sam-

menlignes med et kapitalkrav, og derfor er det fundet hensigtsmæssigt, at

bestemmelsen er strafbar på samme måde som kapitalkravet i § 11, stk. 1,

jf. ovenfor.

Tilsvarende foreslås det med lovforslagets § 25, stk. 2, at indsætte straffe-

hjemmel for overtrædelse af § 12 (politik for styring af finansielle risici) og

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

§ 14 og § 16 (politik for markeds- og modpartsrisici) i lovforslaget eller §

64 e (krav om bestyrelsens nødvendige viden og erfaring), § 70, stk. 1-4

(bestyrelsens opgaver), § 71, stk. 1 og 2 (effektive former for virksomheds-

styring og procedurer for godkendelse af nye produkter), § 183 stk. 1, 1.

pkt., og stk. 5 (indholdskrav til årsrapport og regnskabsstandarder), § 184,

stk. 1 (aflæggelse af årsrapport), § 185, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt. (under-

skrift m.v. af årsrapport), §§ 186 og 187 (krav om retvisende årsrapport), §

188, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., (principper for årsrapporten), §§ 189 (værdi-

ansættelse af aktiver og forpligtelser), 190 (supplerende beretninger), § 191,

stk. 1-3 (regnskabsperiode), § 192, 1. pkt. (indregning m.v. i danske kroner

eller euro), § 193, 1. pkt. (årsrapportens revision af ekstern revisor), § 198,

stk. 1 (regnskabsindberetninger til Finanstilsynet), § 199, stk. 2 og 6 (krav

om revision på koncernniveau og til revisorskifte), i lov om finansiel virk-

somhed, samt artikel 412, stk. 1 og 2 (likviditetsdækningskrav) og artikel

415, stk. 1 og 2 (indberetningspligt om oplysninger om likviditet), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om

tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Det fore-

slås, at strafferammen fastsættes til bøde. Dette svarer til den strafferamme,

der gælder for bestemmelserne i medfør af § 373, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed.

Indsættelsen af straffehjemmel ift. §§ 12, 14 og 16 i lovforslaget betyder

bl.a., at der vil kunne pålægges strafansvar for overtrædelse af reglerne om,

at foreningen skal udarbejde en politik for styring af finansielle risici og

brug af finansielle instrumenter, jf. § 12. Bestyrelsen skal godkende den po-

litik, som foreningen skal udarbejde. Strafansvar kan også pålægges for

overtrædelse af § 14, hvorefter foreningens bestyrelse skal fastsætte en po-

litik for markeds- og modpartsrisici og af foreningens politik for markeds-

og modpartsrisici, skal fremgå rammer for modpartsrisici, samt hvordan

markeds- og modpartsrisici identificeres, opgøres og afrapporteres. Væsent-

lige ændringer hertil kræver Finanstilsynets godkendelse, jf. stk. 3. § 16 stil-

ler konkrete krav til indholdet af politikken. Dette svarer i praksis til, at der

straffes for de samme forhold, som der efter den gældende retsstilling kan

gives tvangsbøder for, jf. § 15, stk. 2, i lov om Kreditforeningen af kommu-

ner og regioner i Danmark, dvs. for overtrædelse af § 9, stk. 3, i lov om

Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Erhvervsministeriet anser det for hensigtsmæssigt, at foreningen kan blive

ansvarssubjektet ved overtrædelse af lovforslagets bestemmelser. En juri-

disk person kan kun straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør

af lov, jf. straffelovens § 25. Det foreslås derfor indsat i lovforslagets § 25,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Erhvervsministeriet anser det derudover for hensigtsmæssigt, at forældel-

sesfristen for overtrædelse af lovforslagets straffebestemmelser er længere

end den generelle forældelsesfrist. Det følger af straffelovens § 93, stk. 1,

nr. 1, at forældelsesfristen, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel

i et år for overtrædelsen, er to år, og at forældelsesfristen, når der ikke er

hjemlet højere straf end fængsel i fire år, er fem år. Den højeste straf, der

kan gives i medfør af nærværende lovforslag, er fire måneder, hvorfor ud-

gangspunktet er, at forældelsesfristen er to år.

Det foreslås med lovforslagets § 25, stk. 4, at forældelsesfristen for overtræ-

delse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er fem

år, jf. dog stk. 5. Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række

overtrædelser først opdages ved undersøgelser, og at Finanstilsynets under-

søgelser ofte sker med mere end to års intervaller, og der derfor kan være

indtruffet forældelse ved opdagelsen af disse overtrædelser. Forældelsesfri-

sten svarer derudover til, hvad der gælder for øvrige kreditinstitutter i med-

før af § 373, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 25, stk. 5, at forældelsesfristen skal

være 10 år for overtrædelse af § 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1, 75, stk. 1, 1. pkt.,

§ 183, stk. 5, §§ 186 og 187, § 188, stk. 1 og 2, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 199,

stk. 2 og 6, og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed og artikel

412, stk. 1 og 2, og artikel 415, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 575/2013/EU om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Dette svarer til den forældelsesfrist, der gælder for øvrige kreditinstitutter

for disse bestemmelser i medfør af § 373, stk. 9, i lov om finansiel virksom-

hed.

3.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 15, stk. 2 og 3, udgår af loven.

Det foreslås indsat i lovens § 25, stk. 1, at overtrædelse af § 3, stk. 1, 2. pkt.,

§ 11 og § 15, i denne lov, eller § 64, stk. 2. jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 65, stk. 1,

§ 75, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, § 117, § 118, stk. 5, § 194, § 195, stk. 1 og 2

og § 200, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øv-

rige lovgivning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås indsat i § 25, stk. 2, at overtrædelse af §§ 12, 14, og 16 i denne

lov samt § 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1 og 2, § 183 stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, §

184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1,

og stk. 2, 1. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt.,

§ 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, i lov om finansiel virksomhed, samt artikel

412, stk. 1 og 2 og artikel 415, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber straffes med bøde.

Det foreslås indsat i § 25, stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-

ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det foreslås indsat i § 25, stk. 4, at forældelsesfristen for overtrædelse af

lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år, jf. dog

stk. 5.

Det foreslås indsat i § 25, stk. 5, at forældelsesfristen dog er 10 år for over-

trædelse af § 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1, 75, stk. 1, 1. pkt., § 183, stk. 5, §§ 186

og 187, § 188, stk. 1 og 2, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 199, stk. 2 og 6, og § 200,

stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed og artikel 412, stk. 1 og 2, og

artikel 415, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

575/2013/EU om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

4. Økonomiske konsekvenser og implementerings konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vil medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet, som

følge af at Finanstilsynet fremover vil skulle føre tilsyn med KommuneKre-

dit.

Baseret på erfaringerne fra Finanstilsynets opgaver over for finansielle virk-

somheder af tilsvarende størrelse og erfaringen fra tilsynet med andre sær-

egne finansielle virksomheder, f.eks. Danmarks Skibskredit og ATP, esti-

merer Finanstilsynet ressourcebehovet ved et finansielt tilsyn med Kommu-

neKredit til 1,4 årsværk.

Det foreslås, at omkostningerne hertil finansieres ved, at KommuneKredit

pålægges en årlig afgiftspligt, ligesom det er tilfældet for øvrige finansielle

virksomheder, der er omfattet af Finanstilsynets tilsyn. Afgiften for Kom-

muneKredit foreslås fastsat til et årligt grundbeløb på 850.000 kr. i 2016-

niveau. Beløbet indeksreguleres hvert år, og i 2021-niveau forventes det at

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

udgøre ca. 1.200.000 kr. Beløbet svarer til Finanstilsynets årlige omkostnin-

ger til 1,4 årsværk. KommuneKredit vil blive opkrævet bidrag første gang

efter loven er trådt i kraft, hvilket forventes at være i 2. halvår 2022.

Udover afgiftspligten estimerer KomunneKredit, at lovforslaget vil medføre

meromkostninger for KommuneKredit på ca. 3.500.000 kr. om året. Om-

kostningerne udspringer dels af, at KommuneKredit underlægges mere de-

taljerede og styrkede ledelsesregler, dels af at KommuneKredit underlægges

et styrket tilsyn med likviditetsrisici. Omkostningerne omfatter således ud-

vikling og drift af IT-system til brug for likviditets-indberetninger samt om-

kostninger til tre ekstra fuldtidsansatte.

4.1 Digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget er vurderet i forhold til principperne om digitaliseringsklar

lovgivning.

Lovforslaget indeholder enkle og klare regler derved, at KommuneKredit på

flere områder underlægges tilsvarende regler og tilsynsramme, som også

gælder for øvrige kreditinstitutter. Lovforslaget er således med til at sikre

en mere ensartet reguleringsmæssig ramme.

Lovforslaget indeholder også regler, som understøtter brug af digital kom-

munikation. Med lovforslaget foreslås det, at kapitel 2 a i lov om finansiel

virksomhed om kommunikation skal finde tilsvarende anvendelse på Kom-

muneKredit. Erhvervsministeren har udnyttet bemyndigelserne i kapitel 2 a

i lov om finansiel virksomhed til at fastsætte regler om digital kommunika-

tion ved bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 om digital kommunikation.

Lovforslaget indebærer således, at det kan blive obligatorisk for Kommune-

kredit, at kommunikere digitalt med Finanstilsynet.

Lovforslaget indebærer, at KommuneKredit pålægges nye indberetnings-

krav til brug for tilsynet. Dette gælder særligt i forhold tilsynet med likvidi-

tetsrisici. Lovkravene kræver her indebærer at skal udarbejde og indberette

ny data, der ikke er identisk med den data, som KommuneKredit allerede i

dag udarbejder.

Endelig er lovforslaget med til at styrke princippet om tryg og sikker data-

behandling derved, at Kommunekredit bliver underlagt krav til behandling

af fortrolige oplysninger medfører, at KommuneKredits låntagere sikres den

samme fortrolighed, som hvis de var låntagere i et almindeligt kreditinstitut.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indeholder ikke erhvervsrettet regulering eller regulering, der

indirekte påvirker erhvervslivet. Lovforslaget medfører derfor heller ikke

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Område for bedre Regulering (OBR) har tillige vurderet

dette, og har på den baggrund ikke afgivet bemærkninger til lovforslaget.

5.1. Agil erhvervsrettet regulering

Lovforslaget er ikke erhvervsrettet, hvorfor OBR ikke har vurderet princip-

perne for agil erhvervsrettet regulering. Principperne er dog tænkt ind i lov-

forslaget.

Det vurderes i den forbindelse, at lovforslaget ikke indebærer hindringer for

f.eks. brug af nye teknologier. Lovforslaget er ikke teknologineutralt, idet

der kan stilles krav om, at kommunikationen med Finanstilsynet skal foregå

digitalt. Dette foreslås for at gøre tilsynsarbejdet mere effektivt for Finans-

tilsynet og kommunikationen lettere for både KommuneKredit og Finanstil-

synet. Lovforslaget er herudover helhedstænkende, idet KommuneKredit

underlægges en tilsvarende regulering og tilsynsramme, som gælder for al-

mindelige kreditinstitutter. Det gælder f.eks. KommuneKredits likviditets-

indberetninger til Finanstilsynet, som skal ske via allerede etablerede kana-

ler og på samme måde som for almindelige kreditinstitutter.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke implementering af nogen EU-retsakt.

Som det fremgår af pkt. 2.1. ovenfor er KommuneKredit formelt set et kre-

ditinstitut, således som dette er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-

ber. Det er dog i direktivets artikel 2, stk. 5, nr. 4, fastslået, at direktivet ikke

finder anvendelse på blandt andet KommuneKredit. KommuneKredit er så-

ledes på den såkaldte undtagelsesliste, og har været dette siden 2006. Med

lovforslaget ændres ikke ved den status

KommuneKredit har på undtagelseslisten eller i forhold til EU-regulerin-

gen. Lovforslaget indebærer dog, at der indføres nationale regler for Kom-

munekredit, som fastsætter at dele af EU-reguleringen for kreditinstitutter

om likviditet og likviditetsoverdækning skal finde tilsvarende anvendelse på

KommuneKredit. Dette gælder relevante regler i Europa- Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, Kommissionens delege-

rede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til

forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for

kreditinstitutter og Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU)

2021/451 af 17. december 2020. Disse er nærmere behandlet ovenfor i lov-

forslagets pkt. 3.4. og bemærkningerne til § 2, stk. 2 og § 13.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

[UDESTÅR]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/min- Negative konsekvenser/merud-

dreudgifter

gifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Det foreslås, at KommuneKredit

pålægges en årlig afgiftspligt, li-

gesom det er tilfældet for øvrige

finansielle virksomheder, der er

omfattet af Finanstilsynets til-

syn. Afgiften for KommuneKre-

dit foreslås fastsat til et årligt

grundbeløb på 850.000 kr. i

2016-niveau. Beløbet indeksre-

guleres hvert år, og i 2021-ni-

veau forventes det at udgøre ca.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

1.200.000 kr. Beløbet dækker

Finanstilsynets årlige omkost-

ninger ved at skulle føre tilsyn

med KommuneKredit svarende

til 1,4 årsværk. KommuneKredit

vil blive opkrævet bidrag første

gang efter loven er trådt i kraft,

hvilket forventes at være i 2.

halvår 2022.

Udover tilsynsafgiften estimerer

KomunneKredit, at lovforslaget

vil medføre meromkostninger

for KommuneKredit på ca.

3.500.000 kr. om året. Omkost-

ningerne udspringer dels af, at

KommuneKredit underlægges

mere detaljerede og styrkede le-

delsesregler, dels af at Kommu-

neKredit underlægges et styrket

tilsyn med likviditetsrisici. Om-

kostningerne omfatter således

udvikling og drift af IT-system

til brug for likviditets-indberet-

ninger samt omkostninger til tre

ekstra fuldtidsansatte.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Kommunekredit vurderer, at det

til brug for likviditets-indberet-

ninger er nødvendigt med ud-

vikling af deres IT-system.

Kommunekredit har indregnet

dette i estimatet ovenfor.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke implementering af EU-retsakter.

KommuneKredit er formelt set et kreditinstitut, således som

dette er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksom-

hed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og in-

vesteringsselskaber. Det er dog i direktivets artikel 2, stk. 5,

nr. 4, fastslået, at direktivet ikke finder anvendelse på blandt

andet KommuneKredit. KommuneKredit er således på den så-

kaldte undtagelsesliste, og har været dette siden 2006. Med

lovforslaget ændres ikke ved den status, som KommuneKredit

har på undtagelseslisten eller i forhold til EU-reguleringen.

Lovforslaget indebærer dog, at der indføres nationale regler

for Kommunekredit, som fastsætter at dele af EU-reguleringen

for kreditinstitutter om likviditet og likviditetsoverdækning

skal finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit. Dette

gælder relevante regler i Europa- Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, Kommissio-

nens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014

om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så

vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter og

Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af

17. december 2020. Disse er nærmere behandlet ovenfor i lov-

forslagets pkt. 3.4. og bemærkningerne til § 2, stk. 2 og § 13.

Er i strid med de principper for

implementering

af erhvervsrettet EU-regule-

ring/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Der findes i dag ikke en formel bestemmelse i den gældende lov om kredit-

foreningen af kommuner og regioner i Danmark, der direkte angiver, at lo-

ven finder anvendelse på KommuneKredit. Dette følger implicit af loven.

Det foreslås i lovforslagets

§ 1,

at loven finder anvendelse på Kreditforenin-

gen af kommuner og regioner i Danmark (foreningen).

Bestemmelsen vil tydeliggøre lovens anvendelsesområde. Dette er praksis i

dag for nye love.

Til § 2

Den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark

indeholder ikke i dag bestemmelser om definitioner.

Det foreslås i lovforslagets

§ 2, stk. 1,

at kapitel 2 i lov om finansiel virk-

somhed om definitioner, finder tilsvarende anvendelse i denne lov.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 10, 17, 18, 22

og 24, hvori det foreslås, at en række bestemmelser i lov om finansiel virk-

somhed skal finde tilsvarende anvendelse på KommuneKredit. I den forbin-

delse vil det være hensigtsmæssigt, at definitionerne i lov om finansiel virk-

somhed finder tilsvarende anvendelse i denne lov. Bestemmelsen vil med-

føre dette.

Det foreslås i lovforslagets

§ 2, stk. 2,

at artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber om definitioner, finder til-

svarende anvendelse i denne lov.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, hvori det

foreslås, at en række bestemmelser i Europa- Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-

ditinstitutter og investeringsselskaber vil skulle finde tilsvarende anvendelse

på KommuneKredit. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at de-

finitionerne i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-

selskaber finder tilsvarende anvendelse i denne lov. Bestemmelsen vil med-

føre dette.

Til § 3

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger af den gældende § 1, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommu-

ner og regioner i Danmark, at foreningen har til formål at yde lån og finan-

siel leasing inden for rammerne af de regler, som indenrigs- og sundheds-

ministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning, herunder

de hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i foreningens

vedtægter.

Det følger endvidere af den gældende § 1, stk. 2, at foreningen er organiseret

under navnet KommuneKredit.

Endelig følger det af den gældende § 1, stk. 3, at foreningen til enhver tid

skal have et sæt vedtægter, der nærmere regulerer foreningens forhold, og

som er godkendt af indenrigs og sundhedsministeren.

Det foreslås i lovforslagets

§ 3, stk. 1,

at foreningen har til formål at yde lån

og finansiel leasing inden for rammerne af de regler, som indenrigs- og bo-

ligministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning. For-

eningen kan herudover tilbyde sine låntagere de hertil knyttede finansielle

ydelser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 1, stk.

1, idet”indenrigs- og sundhedsministeren”

dog foreslås ændret til

”inden-

rigs-

og boligministeren”. Endvidere

foreslås bestemmelsen opdelt i to

punktummer, for at tydeliggøre, at de finansielle ydelser, som foreningen

herudover kan tilbyde, ikke reguleres af de regler, som indenrigs- og bolig-

ministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning, men føl-

ger af foreningens vedtægter, som Finanstilsynet skal godkende.- Ændrin-

gerne i bestemmelsen tiltænkes ikke materiel betydning for Kommunekre-

dits virke og aktiviteter..

Det foreslås i lovforslagets

§ 3, stk. 2,

at foreningen er organiseret under

navnet KommuneKredit.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 1, stk. 2, i lov om kre-

ditforeningen af kommuner og regioner i Danmark..

Det foreslås i lovforslagets

§ 3, stk. 3,

at foreningen til enhver tid skal have

vedtægter, der nærmere regulerer foreningens forhold, og som er godkendt

af Finanstilsynet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse, idet

”in-

denrigs-

og sundhedsministeren”

dog foreslås ændret

til ”Finanstilsynet”,

der fremover bliver tilsynsmyndighed for KommuneKredit. Det er i den for-

bindelse hensigten, at Finanstilsynet i sin vurdering af en vedtægtsændring

for KommuneKredit bl.a. skal sammenligne med tilsvarende vedtægtsbe-

stemmelser og risici i sammenlignelige finansielle virksomheder. Har ved-

tægtsændringen relation til KommuneKredits udlånsvirksomhed, herunder

særligt hvis ændringen har relation til de regler, som er fastlagt for kommu-

nernes og regionernes låntagning samt visse andre kommunale og regionale

formål, vil Finanstilsynet kunne vælge at høre Indenrigs- og Boligministe-

riet i sagen. Det vil også kunne være relevant at høre Erhvervsstyrelsen, hvis

ændringen vedrører foreningsretlige spørgsmål.

Til § 4

Det følger af den gældende § 2, stk. 1, at foreningen kan yde de i § 1, stk. 1,

nævnte ydelser til:

1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,

2) andre kommunale eller regionale formål for hvilke betingelserne efter stk.

2 er opfyldt.

Det følger af den gældende § 2, stk. 2, at det er en betingelse for at yde lån

og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål efter stk. 1, nr.

2, at en eller flere kommuner eller regioner yder garanti for lånebeløbet, eller

at lånet ydes til selskaber m.v., ifølge hvis vedtægter deltagerne hæfter soli-

darisk for de optagne lån, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er

interessent eller deltager.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at foreningen kan yde de ydelser, der er nævnt i §

3, stk. 1, til

1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber og

2) andre kommunale eller regionale formål, der opfylder betingelserne ef-

ter stk. 2.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 2, stk.

1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Bestem-

melsen vil indebære, at KommuneKredit fortsat begrænses til alene at yde

lån, finansiel leasing eller hertil knyttede finansielle ydelser, der følger af

Kommunekredits vedtægter, til kommuner, regioner og kommunale fælles-

skaber, samt til andre regionale formål, der opfylder betingelserne i bestem-

melsens stk. 2.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i lovforslagets

§ 4, stk. 2,

at det er en betingelse for at yde lån

og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål efter stk. 1,

nr. 2, at en eller flere kommuner eller regioner stiller selvskyldnerkaution

for lånet eller den finansielle leasingkontrakt, eller at lånet ydes til eller at

den finansielle leasingkontrakt indgås med selskaber m.v., der har vedtæg-

ter, hvoraf det følger, at deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån el-

ler de indgåede leasingkontrakter, og hvori en eller flere kommuner eller

regioner er interessent eller deltager.

Bestemmelsen er grundlæggende en videreførelse af den gældende bestem-

melse i § 2, stk. 2, idet det dog præciseres, at når KommuneKredit yder lån

og finansiel leasing til andre komunale og regionale formål, er det en betin-

gelse, at en kommune eller region hæfter som selvskyldnerkautionist for lå-

net eller den finansielle leasing aftale (eller at lånet ydes til eller at den fi-

nansielle leasingkontrakt indgås med selskaber m.v., der har vedtægter,

hvoraf det følger, at deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån eller de

indgåede leasingkontrakter, og hvori en eller flere kommuner eller regioner

er interessent eller deltager). Det er en præcisering, at kommunen eller regi-

onen hæfter som selvskyldnerkautionist, i modsætning til den gældende be-

stemmelse i § 2, stk. 2, hvoraf det fremgår, at en kommune eller region ga-

ranterer for lånebeløbet.

Til § 5

Det følger af den gældende § 3, i lov om kreditforeningen af kommuner og

regioner i Danmark, at medlem af foreningen er enhver kommune og region,

der har optaget lån hos eller indgået finansielle leasingkontrakter med for-

eningen eller hæfter for lån eller finansielle leasingkontrakter som anført i §

Det foreslås i lovforslagets

§ 5,

at enhver kommune og region, der har opta-

get lån hos eller indgået finansiel leasingkontrakt med foreningen eller hæf-

ter for lån eller en finansiel leasingkontrakt som anført i § 4, er medlem af

foreningen.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse § 3 i lov

om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark dog med en enkelt

sproglig ændring uden materiel betydning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Til § 6

Det følger af den gældende § 4, i lov om kreditforeningen af kommuner og

regioner i Danmark, at foreningen finansierer sig ved optagelse af lån på

penge- og kapitalmarkeder med tilhørende finansielle instrumenter.

Det foreslås i lovforslagets

§ 6, stk. 1,

at foreningen finansierer sig ved op-

tagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder med tilhørende finansielle in-

strumenter til afdækningsformål.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 4 i lov

om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, idet der dog bli-

ver tilføjet, at anvendelsen af finansielle instrumenter skal ske til afdæk-

ningsformål. Tilføjelsen vil være en kodificering af den allerede gældende

retstilstand, hvor KommuneKredit alene anvender tilhørende finansielle in-

strumenter til afdækningsformål. Bestemmelsen vil indebære, at Kommu-

neKredit ikke må anvende finansielle instrumenter til andet end afdæknings-

mæssige formål. Hermed begrænses de risici KommuneKredit kan påtage

sig.

Det foreslås i lovforslagets

§ 6, 2. pkt.,

at foreningen kan optage efterstillet

kapital med Finanstilsynets godkendelse.

Bestemmelsen hænger sammen med lovforslagets § 7, stk. 2, hvori det fo-

reslås, at erhvervsministeren efter indstilling fra Finanstilsynet kan god-

kende, at medlemmerne ikke hæfter for den efterstillede kapital foreningen

optager.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at foreningen kan optage efterstillet

kapital, som f. eks. hydrid kernekapital, der er med til at styrke foreningens

kapitalgrundlag. Efterstillet kapital er kendetegnet ved, at den kan nedskri-

ves, såfremt egenkapitalen i foreningen ikke er tilstrækkelig. Ved at få mu-

ligheden for at optage efterstillet kapital, bliver foreningen bedre stillet i

forhold til at opretholde den højst mulige kreditvurdering hos ratingbureau-

erne i alle tænkelige scenarier.

KommuneKredit har i dag den højst mulige kreditvurdering (rating)

–

på

samme niveau som den danske stat. En høj kreditvurdering er en forudsæt-

ning for, at foreningen fortsat kan optage lån på kapitalmarkederne på favo-

rable vilkår og dermed sikre billigst mulig finansiering for kommuner og

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

regioner og andre låntagere med lånegaranti. Skulle der opstå et uventet be-

hov for ekstra kapital, f. eks. som følge af en ændret opfattelse af tilstræk-

kelig kapital hos ratingbureauerne, er et umiddelbart alternativ til at udstede

efterstillet kapital at øge egenkapitalen via øget indtjening. KommuneKredit

vurderer, at selve muligheden for at kunne udstede efterstillet kapital uden

medlemmernes hæftelse i sig selv understøtter den højest mulige kreditvur-

dering og mindsker risikoen for en nedjustering af foreningens kreditvurde-

ring.

Endelig indeholder bestemmelsen en betingelse om, at Finanstilsynet vil

skulle godkende, at KommuneKredit optager efterstillet kapital. Betingelsen

indebærer, at KommuneKredit vil skulle søge Finanstilsynet om forudgå-

ende tillladelse, inden foreningen optager efterstillet kapital.

Til § 7

Det følger af den gældende § 5, i lov om kreditforeningen af kommuner og

regioner i Danmark, at medlemmerne hæfter direkte solidarisk for alle for-

eningens forpligtelser. Et medlem udtræder først af foreningen, når skyld-

forholdet er afviklet, og medlemmet på vedtægtsmæssig måde er frigjort for

det solidariske ansvar.

Det foreslås i lovforslagets

§ 7, stk. 1,

at medlemmerne hæfter solidarisk og

som selvskyldnerkautionister for alle foreningens forpligtelser. Et medlem

udtræder først af foreningen, når skyldforholdet er afviklet og medlemmet

er frigjort for det solidariske ansvar i henhold til foreningens vedtægter.

Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse i § 5, i lov om kre-

ditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, idet den dog foreslås

ændret, så det kommer til at fremgå, at

medlemmerne hæfter ”solidarisk og

som selvskyldnerkautionister”.

Ændringen vil bringe lovens formulering i

overensstemmelse med den måde, som bestemmelsen hidtil er blevet for-

stået og anvendt på af KommuneKredit og dets medlemmer.

Herudover ændres bestemmelsen, så udtrykket

”på vedtægtsmæssig måde”

erstattes af ”i henhold til foreningens vedtægter”.

Ændring vil være uden

materiel betydning,

således at medlemskab af foreningen fortsat først vil

kunne ophøre, når alle lån er tilbagebetalt, og medlemmet er frigjort for det

solidariske ansvar i henhold til foreningens vedtægter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i lovforslagets

§ 7, stk. 2,

at erhvervsministeren efter indstilling

fra Finanstilsynet kan godkende, at medlemmerne ikke hæfter for den efter-

stillede kapital foreningen optager jf. § 6, 2. pkt.

Bestemmelsen hænger sammen med lovforslagets § 6, 2. pkt., hvori det fo-

reslås, at foreningen kan optage efterstillet kapital med Finanstilsynets god-

kendelse.

En godkendelse af, at medlemmerne ikke hæfter for den efterstillede kapital,

vil forudsætte, at det vurderes, at dette ikke vil få EU-retlige konsekvenser

for KommuneKredit og, at der ikke vurderes at være juridiske eller tilsyns-

mæssige betænkeligheder ved en sådan ordning.

Til § 8

Det følger af den gældende § 6, stk. 1, i lov om kreditforeningen af kommu-

ner og regioner i Danmark, at foreningen kan udøve virksomhed gennem

datterselskaber efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden, jf. §

15, stk. 1.

Det følger endvidere af den gældende § 6, stk. 2, at foreningen kan fusionere

med de i stk. 1 godkendte datterselskaber efter forudgående godkendelse fra

tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. l.

Det foreslås i lovfoslagets

§ 8, stk. 1,

at foreningen kan udøve virksomhed

gennem datterselskaber efter forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 6, stk.

1, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, idet det

dog foreslås,

at ”tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1” ændres til ”Finanstilsynet”.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, at Finans-

tilsynet fremadrettet skal være tilsynsmyndighed for foreningen.

Bestemmelsen vil fortsat indebære, at KommuneKredit kan tilrettelægge sin

virksomhed, så en konkret aktivitet, f.eks. finansiel leasing, vil kunne ud-

øves i et datterselskab.

Det foreslås i lovforslagets

§ 8, stk. 2,

at foreningen kan fusionere med god-

kendte datterselskaber, jf. stk. 1, efter forudgående godkendelse fra Finans-

tilsynet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 6, stk.

idet det dog foreslås, at ”tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1” ændres til ”Fi-

nanstilsynet”.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslaget fore-

slås, at Finanstilsynet fremadrettet skal være tilsynsmyndighed for forenin-

gen.

Til § 9

Det følger af den gældende § 10, stk. 1, 1. pkt. i lov om kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark, at foreningens bestyrelse og direktion

forestår ledelsen af foreningens anliggender. Af bestemmelsens andet pkt.

følger det, at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af forenin-

gens virksomhed. Endelig følger det af bestemmelsens tredje pkt., at direk-

tionen varetager den daglige ledelse af foreningen.

Den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark

indeholder ikke regler om bestyrelsens sammensætning. Dette er i dag alene

reguleret ved foreningens vedtægter. Vedtægterne for KommuneKredit be-

stemmer i dag, at bestyrelsen skal bestå af 10 medlemmer, hvoraf 8 er med-

lemsvalgte medlemmer, heraf 6 borgmestre og 2 regionsrådsmedlemmer.

Det fremgår af vedtægterne, at ud over de medlemsvalgte medlemmer af

bestyrelsen, vælger bestyrelsen yderligere to medlemmer, der er uafhængige

af foreningen. Disse to medlemmer skal besidde kvalifikationer inden for

regnskabsvæsen, revision, økonomi- eller risikostyring.

Det foreslås i

§ 9, stk. 1,

at foreningens bestyrelse og direktion forestår le-

delsen af foreningens anliggender.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 1, 1. pkt., og

vil således indebære, at ansvaret for ledelsen af KommuneKredits anliggen-

der fortsat placeres hos bestyrelsen og direktionen. Dette overordnede ledel-

sesansvar for KommuneKredit, foreslås i øvrigt suppleret af lovforslagets §

10, hvori det foreslås, at en række ledelsesregler fra lov om finansiel virk-

somhed vil skulle finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit.

Det foreslås i

§ 9, stk. 2, 1. pkt.

at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig

organisation af foreningens virksomhed.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov

om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Bestemmelsen

vil derfor indebære, at det fortsat påhviler KommuneKredits bestyrelse, at

sørge for en forsvarlig organisation af KommuneKredit. Dette overordnede

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Lovudkast - Høring af forslag til Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, fra erhvervsministeren

UDKAST

ledelsesansvar, foreslås i øvrigt suppleret af lovforslagets § 10, hvori det

foreslås, at en række ledelsesregler fra lov om Finansiel virksomhed vil

skulle finde tilsvarende anvendelse for KommuneKredit.

Det forslås i lovforslagets §

9, stk. 2, 2. pkt.,

at blandt bestyrelsens medlem-

mer skal mindst to være uafhængige.

Bestemmelsen er ny, men afspejler foreningens nuværende vedtægter i for-

hold til sammensætningen af Kommunekredits bestyrelse. Af vedtægterne

fremgår det således allerede i dag, at bestyrelsen skal vælge to medlemmer,

der er uafhængige af foreningen. Den foreslåede bestemmelse vil derfor in-

debære, at vedtægternes krav om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer

fremover bliver et lovkrav, der ikke kan ændres ved en eventuel vedtægts-

ændring. Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes ikke en ændring af be-

styrelsens sammensætning i forhold til i dag.

Ved udtrykket

”uafhængige”

tilsigtes det, at de to medlemmer ikke må være

kommunalbestyrelsesmedlemmer eller regionsrådsmedlemmer, ligesom de

heller ikke må være ansat i foreningen.

Det foreslås i lovforslagets

§ 9, stk. 3,

at direktionen skal varetage den dag-

lige ledelse af foreningen.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 1, 3. pkt., i lov

om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, idet ordet

”vare-

tager”

dog

foreslås ændret til ”skal varetage”. Der er tale om en

sproglig

præcisering uden materiel betydning. Bestemmelsen vil derfor indebære, at

det fortsat påhviler KommuneKredits direktion, at varetage den daglige le-

delse af foreningen.