Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 422
Offentligt
Evaluering:
Reglerne om adressebeskyttelse i CVR
Maj 2021
1
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
Sammenfatning
Baggrund
Metode
Ændring af reglerne om adressebeskyttelse i CVR i 2017
4.1 Tidligere og nuværende regler om adressebeskyttelse i CVR
4.2 Høring i forbindelse med lovændringen i 2017
5.
Erhvervslivets erfaringer med de ændrede regler om adressebeskyttelse
5.1 Administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.2 Kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvaskloven
5.3 Kreditorforfølgelse
6.
Offentlige myndigheders erfaringer med de ændrede regler om adressebeskyttelse
6.1 Administrative konsekvenser for offentlige myndigheder
6.2 Misbrug af reglerne for at undgå offentlighedens søgelys
7.
8.
Borgernes erfaringer med de ændrede regler om adressebeskyttelse
Antal personer med navne- og adressebeskyttelse
Figur 1 Antal med navne- og adressebeskyttelse i CPR
3
4
7
8
8
9
10
11
12
12
12
13
14
14
16
16
Figur 2 Antallet af virksomheder fordelt på virksomhedsformer, hvor der som minimum er én deltager med
adressebeskyttelse tilknyttet
17
Figur 3 Antal af roller, som deltagerne, der er adressebeskyttede i CVR, har til en virksomhed
9.
Konklusion
18
19
2
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
1. Sammenfatning
Ved lov nr. 1665 af 26. december 2017 om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister
og forskellige andre love (Ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.)
blev CVR-lovens regler om offentliggørelse af privatadresser for personer med tilknytning til
virksomheder, der er optaget i CVR, ændret.
Lovændringen indebar bl.a., at hvis en person har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR
efter reglerne herom i CPR-loven, vil personens privatadresse ikke blive offentliggjort i CVR,
så længe beskyttelsen er gældende i CPR, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om,
at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i CVR. Derudover kan personer, der ikke har et CPR-
nummer, og som derfor ikke kan få navne- og adressebeskyttelse i CPR, anmode
Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse, således at deres adresse ikke offentliggøres i CVR.
I forbindelse med evalueringen er der gennemført en offentlig høring, ligesom Erhvervsstyrelsen
har afholdt en række dialogmøder med interessenter. Derudover er der indhentet data fra CVR
og CPR.
Evalueringen har identificeret fokusområderne fra lovbehandlingen i Folketinget og den
offentlige høring i forbindelse med lovændringen i 2017.
Evalueringen viser, at erhvervslivet og offentlige myndigheder har forskellige erfaringer med de
nye regler om adressebeskyttelse i CVR.
Størstedelen af interessenterne har tilkendegivet, at
reglerne ikke har påvirket deres erhverv væsentligt.
På baggrund af de indhentede erfaringer fra interessenter ved dialogmøderne og i forbindelse
med høringen, samt de indhentede data fra CVR og CPR, har evalueringen ført til følgende
hovedkonklusioner.
Datadistributørerne
–
det vil sige virksomheder, som erhverver sig ved at behandle og sælge
CVR-data
–
oplyser, at lovændringen ikke har påvirket deres erhverv væsentligt. Finans
Danmark oplyser, at ingen af deres medlemmer har tilkendegivet, at de oplever problemer med
reglerne. Tilbagemeldingen fra Dansk InkassoBrancheforening er ligeledes, at de ændrede regler
ikke har haft væsentlig negativ indflydelse for deres medlemmer i forbindelse med
kreditorforfølgelse. Foreningen fastslår, at processen, ved anmodning om udlevering af adresser,
er den samme, der generelt fandt anvendelse for udlevering af adresser på privatpersoner forud
for lovændringen.
Samlet set, er der er i forbindelse med evalueringen ikke fremkommet indikationer på, at de
ændrede regler har skabt problemer med sagsbehandling, kundekendskabsprocedurer eller
kreditorforfølgelse for erhvervslivet.
Tilbagemeldingen fra Skattestyrelsen og Datatilsynet er, at de nye regler ikke har givet anledning
til problemer. Forbrugerombudsmanden, Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet har i deres
høringssvar tilkendegivet, at de i nogle henseender oplever udfordringer i forbindelse med deres
sagsbehandling/myndighedsudøvelse grundet manglende adgang til beskyttede privatadresser.
3
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
Offentlige myndigheder har, som led i deres myndighedsudøvelse, mulighed for ubegrænset
adgang til virksomheds- og deltageroplysninger fra CVR, herunder beskyttede adresser og CPR-
numre. Lovændringen har således ikke ændret offentlige myndigheders adgang til at indhente og
anvende oplysninger fra CVR. Oplysningerne stilles til rådighed gennem en række digitale
distributionsløsninger, som den offentlige myndighed kan få adgang til. Det er herefter op til den
enkelte myndighed at integrere disse digitale distributionsløsninger mod egne systemer således,
at oplysningerne kan indhentes systemmæssigt. De ovenfor skitserede udfordringer, som visse
offentlige myndigheder oplever, skyldes således ikke, at myndighederne er afskåret fra at
indhente de pågældende oplysninger, men derimod at myndigheden ikke umiddelbart råder over
de tekniske færdigheder, som kræves for at tilgå oplysningerne, eller myndighedernes egne
systemer af andre årsager besværliggør/umuliggør integration.
I 2016 var der 71.623 personer med navne- og adressebeskyttelse i CPR og i 2017 var der 92.663
personer. I 2018 var der 102.350 personer med navne- og adressebeskyttelse i CPR, i 2019 var
der 107.960 personer og i 2020 var der 119.136 personer. Der har således været en større stigning
i antallet af personer med navne- og adressebeskyttelse i CPR fra 2016 til 2017 end der har været
fra 2019 til 2020, efter de nye regler om adressebeskyttelse i CVR trådte i kraft. På denne
baggrund er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at de nye regler om adressebeskyttelse i CVR ikke
har medført, at et stigende antal personer har ladet sin adresse beskytte i CPR.
En række offentlige myndigheder, herunder bl.a. Digitaliseringsstyrelsen og
Lægemiddelstyrelsen, har allerede adgang til - og anvender - de pågældende
distributionsløsninger til at indhente relevante oplysninger fra CVR. Erhvervsstyrelsen vil fortsat
bistå offentlige myndigheder, der ønsker at benytte en af de relevante distributionsløsninger.
2. Baggrund
Ved lov nr. 1665 af 26. december 2017 om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister
og forskellige andre love (Ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.)
blev lov om Det Centrale Virksomhedsregisters (herefter CVR-loven) regler om offentliggørelse
af privatadresser for personer med tilknytning til virksomheder i Det Centrale
Virksomhedsregister (herefter CVR) ændret. Ændringen af bestemmelserne om offentliggørelse
af privatadresser i CVR trådte i kraft den 1. februar 2019.
Lovændringen indebar bl.a., at hvis en person har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det
Centrale Personregister (herefter CPR) efter reglerne herom i lov om Det Centrale Personregister
(CPR-loven), vil personens adresse ikke blive offentliggjort i CVR, så længe beskyttelsen er
gældende i CPR, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen
ikke skal gælde i CVR. Derudover kan personer, der ikke har et CPR-nummer, og som derfor
ikke kan få navne- og adressebeskyttelse i CPR, anmode Erhvervsstyrelsen om, at deres adresse
ikke offentliggøres i CVR.
Lovændringen havde primært til formål at give personer, som er registreret i CVR, f.eks.
direktører og bestyrelsesmedlemmer, mulighed for at undgå, at deres privatadresse
offentliggøres i registeret. Baggrunden var, at der havde været en række henvendelser fra
4
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
2442491_0005.png
borgere, der var utilfredse med eller utrygge ved, at deres privatadresser var offentligt
tilgængelige i CVR. Det var f.eks. personer inden for brancher med adgang til store værdier eller
personer, der som en del af deres erhverv er i kontakt med psykisk syge, kriminelle eller andre
udsatte personer. Derudover var der personer, der ønskede adressebeskyttelse af private årsager,
herunder f.eks. af hensyn til voldelige ex-partnere mv. Erhvervsstyrelsen havde i henhold til det
gamle regelsæt mulighed for at meddele adressebeskyttelse, hvor det konkret kunne påvises, at
der var et helt særligt beskyttelsesværdigt hensyn at tage til den registrerede.
Dokumentationskravene var imidlertid særdeles restriktive, og det var således alene et fåtal af
de registrerede, der ønskede adressebeskyttelse, der reelt opnåede det. Problemstillingen om
offentliggørelse af privatadresser i CVR er særligt blevet aktualiseret som følge af, at data fra
CVR i dag er lettere tilgængelige end tidligere. Erhvervsstyrelsen har løbende udviklet
webservices og skybaserede løsninger, samt gennemført en gennemgribende modernisering af
CVR på VIRK, som har gjort det lettere at fremsøge og benytte data til tværgående søgninger.
De nye regler om adressebeskyttelse i CVR afskærer private fra at tilgå beskyttede adresser i
CVR. Oplysningerne herom skal derfor indhentes i overensstemmelse med reglerne i CPR-
loven, hvorefter der skal rettes henvendelse til kommunen med anmodning om udlevering af den
beskyttede adresse. Det fremgår af bemærkningerne til ændringsloven, at det i forbindelse med
det lovforberedende arbejde ikke var muligt for Erhvervsministeriet at estimere, hvor mange
virksomheder mv. der ville indhente adresseoplysninger på personer, der i henhold til de nye
regler kunne opnå adressebeskyttelse, hos kommunerne.
1
Det var dog Erhvervsministeriets
vurdering, at det drejede sig om et relativt lille antal. Tilsvarende var det ikke muligt for
Erhvervsministeriet at vurdere, hvor stor byrden ville være for erhvervslivet ved at skulle
anmode om udlevering af oplysninger om beskyttede adresser fra en kommune, frem for at kunne
tilgå oplysningerne direkte via CVR. Erhvervsministeriet forventede dog, at de nye regler om
adressebeskyttelse ville medføre en stigning i antallet af anmodninger til kommunerne om
udlevering af beskyttede adresser fra CPR. Forventningen til stigningen i antallet af anmodninger
til kommunerne blev af Erhvervsministeriet ikke vurderet som værende væsentlig. Idet en
kommunes afslag på en anmodning om udlevering af en beskyttet adresse kan påklages til
Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor, forventede Erhvervsministeriet dog en stigning
i antallet af klagesager. Social- og Indenrigsministeriet har til brug for evalueringen oplyst, at
ministeriets CPR-kontor ikke har oplevet en stigning i antallet af klagesager efter lovændringen.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at Erhvervsministeriet
2
vurderede, at flertallet af
de personer, der i henhold til de gamle regler anmodede Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse
i CVR, i forvejen havde registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR. Erhvervsministeriet
vurderede således, at der ville være tale om en administrativ lettelse for personer, der ønsker
adressebeskyttelse i CVR, idet en sådan beskyttelse nu automatisk opnås ved registrering af
navne- og adressebeskyttelse i CPR. Erhvervsministeriet vurderede ligeledes, at de nye regler
om adressebeskyttelse i CVR ville medføre en vis begrænsning i antallet af privatadresser, der
1
Lovforslag nr. 9 til lov om ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR som fremsat
den 4. oktober 2017, afsnit
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
2
Lovforslag nr. 9 til lov om ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR som fremsat
den 4. oktober 2017, afsnit 5.
Administrative konsekvenser for borgerne
5
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
offentliggøres i CVR, hvilket Erhvervsministeriet vurderede kunne medføre administrative
konsekvenser for borgere, der har brug for adresseoplysninger fra registeret, da borgeren som
konsekvens af de nye regler skal henvende sig til en kommune med henblik på udlevering af den
pågældende beskyttede adresse.
Under folketingsbehandlingen af lovforslaget blev det besluttet, at der efter et par år skal
gennemføres en evaluering af, hvilken effekt lovændringen har haft, herunder hvor stort
omfanget af beskyttede adresser er blevet og i hvor stort et omfang, der er behov for at anmode
om udlevering af adresseoplysninger fra CPR i kommunerne, som følge af at de pågældende
oplysninger ikke offentliggøres i CVR.
Ved det lovforberedende arbejde udtrykte Enhedslisten bekymring for, om de nye regler om
adressebeskyttelse
i
CVR
ville
medføre
en
unødig
besværliggørelse
af
kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvaskreglerne.
Ifølge de tidligere regler om kundekendskabsprocedurer, skulle fysiske personers adresse
indhentes, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013 om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 12, stk. 2. Reglerne blev dog ændret ved
lov nr. 651 af 8. juni 2017, hvorefter der ikke længere gælder et krav om, at fysiske personers
privatadresser skal indhentes som en del af kundekendskabsproceduren. Erhvervsministeren
vurderede på baggrund heraf ikke, at det ville være relevant for virksomheder, som led i
opfyldelse af reglerne om kundekendskabsprocedurer, at indhente personers beskyttede
privatadresser. Herudover vil langt de fleste virksomheder kunne få en beskyttet privatadresse
udleveret ved at anmode kommunen herom, såfremt der skulle være behov herfor. Betingelserne
for udlevering af en beskyttet adresse er gennemgået i afsnit 7.1.
Enhedslisten udtrykte herudover en bekymring for, om lovforslaget ville medføre, at det ville
blive vanskeligere for bl.a. offentlige myndigheder at leve op til andre regler og pligter, som
disse er pålagt. Da lovforslaget ikke ændrer på, at offentlige myndigheder fortsat vil have adgang
til adresseoplysninger, som er registreret hos Erhvervsstyrelsen, uanset om oplysningerne er
beskyttede eller ej, forventede Erhvervsministeren ikke, at lovændringen ville forringe
myndighedernes muligheder for at udføre de opgaver, som de er pålagt i medfør af lovgivningen.
Herudover fremhævede Enhedslisten svindlere og kriminelles eventuelle forbedrede muligheder
for at undgå offentlighedens søgelys via adressebeskyttelse i CVR. Da offentlige myndigheder
fortsat har adgang til de adresseoplysninger, som Erhvervsstyrelsen registrerer, vurderede
Erhvervsministeren ikke, at personer ville få nemmere ved at skjule sig for offentlighedens
søgelys.
Som en del af lovændringen blev perioden for, hvor længe ikke beskyttede privatadresser
offentliggøres og opdateres i CVR ændret fra 10 år til 3 år efter, at en given person ophører med
at være aktiv i virksomheder, som er registreret i CVR.
Ved lov nr. 554 af 7. maj 2019 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love (Ændring af reglerne
6
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
om reelle ejere som følge af 5. hvidvaskdirektiv) blev perioden for, hvor længe privatadresser
offentliggøres for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer i CVR, sat op
til at være indtil 5 år, efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i juridiske
enheder, som er registeret i CVR. Denne ændring trådte i kraft den 10. januar 2020. På grund af
den korte tidsperiode, som reglen har været i kraft, er det endnu ikke muligt at se en effekt af
denne ændring. Derfor indgår denne del af lovændringen ikke i evalueringen.
3. Metode
Erhvervsstyrelsen har foretaget en offentlig høring fra den 15. november 2020 til den 16.
december 2020. Der er i alt modtaget 13 høringssvar fra de hørte organisationer, foreninger og
myndigheder m.v. Der er modtaget høringssvar fra CFU
–
Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Det
færøske finansministerium, Rigsadvokaten, Skatteministeriet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet,
Forbrugerombudsmanden, FSR
–
danske revisorer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Danske Regioner.
Blandt de modtagende høringssvar var der 5 høringssvar med bemærkninger til evalueringen fra
Domsstolsstyrelsen, Skatteministeriet, Rigspolitiet, Forbrugerombudsmanden og FSR
–
danske
revisorer.
CFU
–
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet, Institut for
Menneskerettigheder, Det færøske finansministerium, Danske Regioner, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening og Rigsadvokaten har meddelt, at de ikke har bemærkninger til
evalueringen.
Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med evalueringens udarbejdelse haft kontakt med Finans
Danmark via mailkorrespondancer og telefonsamtaler.
I forbindelse med evalueringen har Erhvervsstyrelsen afholdt 9 dialogmøder med følgende
interessenter for at indsamle yderligere erfaringer med adressebeskyttelsesreglerne i CVR-loven:
CVR API ApS, Experian A/S, IDQ A/S, Bisnode Danmark A/S, Geomatic A/S,
ESTATISTIK.DK ApS, BiQ Aps, Dansk Industri og Dansk InkassoBrancheforening.
Til at belyse udviklingen i antal personer med navne- og adressebeskyttelse i CPR, har
Erhvervsstyrelsen indhentet og behandlet data fra Social- og Indenrigsministeriet.
Herudover har Erhvervsstyrelsen kontaktet Kommunernes Landsforening for at kortlægge
udviklingen i antallet af henvendelser, kommunerne modtager med henblik på udlevering af
beskyttede adresser samt antallet af imødekomne anmodninger. Kommunernes Landsforening
oplyser, at kommunerne ikke har pligt til at foretage systematisk statistik på henvendelser vedr.
udlevering af beskyttede adresser, hvorfor Kommunernes Landsforening ikke har sådanne
opgørelser. Kommunernes Landsforening kontaktede herefter udvalgte kommuner for at
undersøge om kommunerne evt. selv har tilgængelige data i deres egne systemer. Kommunerne
oplyste, at det ville være vanskeligt at fremskaffe det efterlyste data, fordi der er tale om
historiske data, som er vanskelige at fremsøge, da det data ikke er opmarkeret til statistisk
7
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
2442491_0008.png
anvendelse. Kommunerne oplyste endvidere, at det derfor er usikkert om det efterlyste data kan
indkredses præcist nok til brug for en evaluering af reglerne og samtidigt ville et sådant arbejde
være meget ressourcekrævende for kommunerne.
4. Ændring af reglerne om adressebeskyttelse i CVR i 2017
Offentliggørelse af personoplysninger i CVR har til formål at skabe gennemsigtighed om, hvilke
personer der er eller har været tilknyttet hvilke virksomheder. Muligheden for at sammenholde
en given persons navn og adresse sikrer en entydig identifikation af den pågældende.
4.1 Tidligere og nuværende regler om adressebeskyttelse i CVR
Inden lovændringen fremgik det af CVR-lovens § 18, stk. 4, at oplysninger om stilling, navn og
adresse på virksomhedsdeltagere til enhver tid skulle fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system,
medmindre Erhvervsstyrelsen traf anden beslutning.
Dette var gældende, uanset om personen ikke længere var tilknyttet den pågældende virksomhed,
eller virksomheden var ophørt. Erhvervsstyrelsen kunne træffe afgørelse om, at registrerede
personers navn og/eller adresse ikke skulle fremgå af registeret. Erhvervsstyrelsen kunne således
efter anmodning fra en registreret person
–
helt undtagelsesvist og i enkeltstående tilfælde, hvor
der var særlige beskyttelsesværdige hensyn at tage til den pågældende
–
undtage oplysninger fra
offentliggørelse, jf. § 35 i lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj
2000. Erhvervsstyrelsen stillede efter fast praksis
3
krav om, at der skulle fremlægges
dokumentation, f.eks. en udtalelse fra politiet, en domsudskrift eller lignende, der
sandsynliggjorde, at der i den konkrete sag var et sådant særligt beskyttelsesværdigt hensyn. Det
fremgår af bemærkningerne til lovændringen, at omkring 140 personer på daværende tidspunkt
havde adressebeskyttelse i CVR.
En person, der havde registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR i henhold til CPR-loven, fik
efter dagældende regler ikke automatisk navne- og/eller adressebeskyttelse i CVR.
Med lovændringen blev CVR-lovens regler om adressebeskyttelse ændret således, at for
personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, offentliggøres adressen ikke i
CVR, så længe beskyttelsen er gældende i CPR, medmindre personen anmoder
Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i CVR.
Personer, der ikke har et CPR-nummer, og som derfor ikke kan opnå adressebeskyttelse i CPR,
skal fortsat anmode Erhvervsstyrelsen om, at deres adresse ikke offentliggøres i CVR. Formålet
med dette er at sikre, at udenlandske personer, der er registreret i CVR, som f.eks. direktører,
bestyrelsesmedlemmer eller kapitalejere, sidestilles med personer, der har et CPR-nummer for
så vidt angår muligheden for at opnå adressebeskyttelse i registret.
3
De nærmere betingelser for, hvornår offentliggørelse af en persons navn og/eller adresse kunne undlades, fremgår af
bemærkningerne til § 6 i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013.
8
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
Baggrunden for de ændrede regler om adressebeskyttelse i CVR var, at der har været en række
henvendelser fra borgere, der var utilfredse med eller utrygge ved, at deres privatadresser var
offentligt tilgængelige i CVR. Det kunne f.eks. være personer inden for brancher med adgang til
store værdier eller personer, der som en del af deres erhverv var i kontakt med psykisk syge,
kriminelle eller andre udsatte personer. Dertil kommer personer, der ønskede adressebeskyttelse
af private årsager, herunder f.eks. af hensyn til voldelige ex-partnere mv. Problemstillingen
omkring offentlighedens adgang til privatadresser i CVR blev særligt aktualiseret som følge af,
at oplysninger fra CVR i dag er lettere tilgængelige end tidligere. Erhvervsstyrelsen har løbende
udviklet webservices og skybaserede løsninger, samt gennemført en gennemgribende
modernisering af CVR på VIRK, som har gjort det lettere at fremsøge og benytte data til
tværgående søgninger, både for borgere, erhvervsdrivende og offentlige myndigheder.
En adresse, der er beskyttet i CPR, og som dermed også er beskyttet i CVR, skal fortsat
registreres hos Erhvervsstyrelsen. Det er således alene reglerne om offentliggørelse af adresser i
CVR, der er ændret, hvorimod reglerne om registrering af adresser hos Erhvervsstyrelsen består
uændrede.
Offentlige myndigheder, herunder bl.a. Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen, har fortsat adgang til
adresseoplysninger, uanset om disse offentliggøres i CVR i medfør af CVR-lovgivningen eller
ej. Private, der ønsker at få kendskab til adressen på en person, der er registreret i CVR, men
hvor adressen ikke offentliggøres i CVR, fordi vedkommende har registreret navne- og
adressebeskyttelse i CPR, skal henvende sig til en kommune og anmode om at få udleveret den
beskyttede adresse fra CPR efter CPR-lovens regler. Det er en forudsætning for at få udleveret
en beskyttet adresse fra CPR, at modtageren kan dokumentere en retlig interesse eller en
kreditorinteresse. En privat kreditor, der mangler betaling af en faktura, kan således altid anmode
om at få en beskyttet adresse udleveret fra CPR ved at henvende sig til kommunen.
4.2 Høring i forbindelse med lovændringen i 2017
I forbindelse med den offentlige høring af lov om ændring af Det Centrale Virksomhedsregister
og forskellige andre love (Ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.),
modtog Erhvervsstyrelsen høringssvar med følgende bemærkninger til den del af lovforslaget,
der vedrører muligheden for adressebeskyttelse i CVR:
DE, DI, FTF, ITD, Landbrug & Fødevarer, Coop Danmark A/S og HEJM Advokater
tilkendegav, at de bakkede op om forslaget, der betød, at registrering af navne- og
adressebeskyttelse i CPR medfører, at adressen ikke offentliggøres i CVR. Danske Medier
udtrykte forståelse for, at der kan være et særligt hensyn at tage til personer, der ønsker
oplysninger om deres privatadresse hemmeligholdt.
Flere af de høringsparter, der udtrykte sig positivt om forslaget, påpegede samtidig vigtigheden
af at kunne tilgå de beskyttede adresser uden unødige hindringer.
Experian A/S samt CVR API vurderede, at de foreslåede ændringer om begrænsning i adgangen
til beskyttede adresser fra CVR vil vanskeliggøre
–
og i visse tilfælde umuliggøre
–
den
nødvendige og påkrævede entydige identifikation i CVR af de personer, som reglerne omfatter.
9
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
Endvidere anførte Experian A/S, at den begrænsede offentliggørelse af privatadresser i CVR vil
medføre en unødig besværliggørelse af kundekendskabsprocedurer i henhold til lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven),
hvilket ligeledes gør sig gældende i forbindelse med kreditor- og retsforfølgelse mere generelt.
Experian A/S bemærkede i forbindelse hermed, at erhvervslivet i stigende grad underlægges krav
om behørigt kundekendskab og lignende til bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering m.v., og
at lovforslaget mangler sammenhæng til de øgede krav hertil.
Experian A/S var i øvrigt af den opfattelse, at det nye regelsæt pålægger erhvervslivet
unødvendige og ikke ubetydelige administrative byrder, idet der fremover vil skulle rettes
henvendelse til en anden myndighed, såfremt en beskyttet adresse ønskes udleveret.
Endelig vurderede Experian A/S, at den stigende opmærksom om beskyttelse af private data
mere generelt kan medføre, at et stigende antal personer vil lade deres adresse beskytte i CPR,
hvilket vil medføre yderligere øgede administrative byrder for brugere af CVR.
CVR API påpegede, at det med de foreslåede regler ikke vil være muligt at sikre entydig
identifikation på tværs at datasæt, idet der ikke offentliggøres CPR-numre eller andet entydig
identifikationsnummer.
5. Erhvervslivets erfaringer med de ændrede regler om adressebeskyttelse
De nye regler om adressebeskyttelse i CVR betyder, at private brugere af CVR ikke længere,
ved opslag heri, kan tilgå oplysninger om adresser på personer der har navne- og
adressebeskyttelse i CPR, som er tilknyttet en virksomhed i CVR.
Private, der ønsker kendskab til adressen på en person, der er registreret i CVR, men hvor
adressen ikke offentliggøres i CVR, fordi vedkommende har navne- og adressebeskyttelse i CPR,
skal henvende sig til en kommune og anmode om at få udleveret den beskyttede adresse fra CPR,
jf. CVR-loven §§ 42 eller 43. En kommune kan videregive beskyttede adresser i CPR til private,
der har en retlig interesse i sådanne oplysninger om en forud identificeret person. Det fremgår af
lovbemærkningerne, at kommunerne kan opkræve et gebyr på op til 75 kr. for behandling af en
sådan anmodning.
Det er en betingelse, at personen, der har beskyttet adresse, har fået mulighed for at udtale sig
om ønsket og ikke har fremsat sådanne indvendinger mod udleveringen, som kommunen finder
skal tillægges større vægt end den retlige interesse, den anmodende part har i at modtage de
beskyttede oplysninger, jf. CPR-loven § 43, stk. 1.
Det er en forudsætning for, at en kommune kan behandle en anmodning om udlevering af en
beskyttet adresse fra CPR, at ansøger kan identificere den person, hvis adresse ønskes udleveret,
jf. CPR-lovens § 42, stk. 6. Dette kan f.eks. ske ved angivelse af navn og fødselsdato, navn eller
personnummer eller navn og adresse for den pågældende. En angivelse af tidligere navn og
adresse er tilstrækkelig identifikation. Til brug for identifikation, kan vedkommende af
10
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
Erhvervsstyrelsen få oplyst fødselsdato for en person, som er registreret i CVR, samt den senest
offentliggjorte privatadresse. Navneoplysninger fremgår til enhver tid af CVR.
5.1 Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det har ikke været muligt for Erhvervsstyrelsen at indhente data til at belyse omfanget af
anmodninger til kommunerne om udlevering af beskyttede adresser.
Dansk Industri tilkendegiver, at deres medlemmer har taget positivt imod lovændringen, og at
de generelt oplever stor tilfredshed med reglerne. Herudover oplyser Dansk
InkassoBrancheforening, at lovændringen ikke har haft administrative konsekvenser for Dansk
InkassoBrancheforenings medlemmer, og at medlemmerne fortsat er i stand til at identificere
personer med navne- og adressebeskyttelse grundet deres legitime interesse i oplysningerne.
De fleste datadistributører tilkendegiver generelt, at de nye regler ikke har haft konsekvenser i
deres måde at drive forretning på, og at lovændringen ikke har haft direkte økonomiske eller
administrative konsekvenser for deres virksomhed. Bisnode Danmark og CVR API tilkendegiver
dog begge, at de nye regler om adressebeskyttelse har pålagt deres kunder yderligere
omkostninger, da kunderne f.eks. pga. manglende adresser på personer, skal benytte flere
ressourcer på at opfylde deres forpligtelser i henhold til f.eks. hvidvaskloven.
Bisnode Danmark oplyser, at mange af Bisnode Danmarks kunder ønsker, at CVR kan levere
data om fødselsdato på personer, som er fuldt ansvarlige deltagere, da dette vil minimere
omkostninger og tidsforbrug til at opfylde de krav de stilles overfor. Bisnode Danmark foreslår
derfor, at datadistributører tildeles en særlig rettighed eller en særlig indgang til
Erhvervsstyrelsens data, som de kan bearbejde og give videre til særlige formål, herunder
bekæmpelse af hvidvask. Bisnode foreslår, at der udarbejdes regler om videredistribution af en
fødselsdato, herunder f.eks. hvilke data der ikke må offentliggøres på datadistributørernes
hjemmeside og/eller videregives til datadistributørernes kunder.
CVR API oplever herudover, at kunder ikke ønsker adressebeskyttelse i CPR, da en
adressebeskyttelse i CPR medfører administrative byrder for kunderne i andre tilfælde, som
f.eks. når der skal oprettes et telefonabonnement m.v., men at de ønsker adressebeskyttelse i
offentlige systemer. Da dette ikke er et ønske CVR API kan imødekomme, da CVR API ikke
ejer den data der bliver fremstillet, oplever CVR API et stigende antal henvendelser fra utilfredse
borgere, der ønsker deres adresser fjernet i offentlige systemer. Ifølge CVR API steg antallet af
henvendelser efter lovændringen, da perioden for, hvor længe ikke-beskyttede privatadresser
offentliggøres og opdateres i CVR, blev ændret fra 10 år til 3 år efter, at en given person ophører
med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i CVR. CVR API tilkendegiver, at det
stigende antal henvendelser har medført øgede omkostninger i forbindelse med deres behandling
af disse henvendelser.
CVR API foreslår i lyset heraf, at Erhvervsstyrelsen får en informationsside, hvoraf det fremgår
mere direkte, at hvis en person har en virksomhed, vil personens privatadresse altid blive
offentliggjort. CVR API anfører, at det vil kræve en forenkling af den eksisterende
11
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
2442491_0012.png
informationsside
4
, som ligger på styrelsens hjemmeside. Ifølge CVR API eksisterede dette
problem også før lovændringen.
5.2 Kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvaskloven
Virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, skal gennemføre
kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 11-21 i hvidvaskloven. Dette indebærer, at der skal indhentes
oplysninger om kundens identitet, og at disse oplysninger skal valideres.
Finans Danmark har til brug for evalueringen oplyst, at ingen af Finans Danmarks medlemmer
har tilkendegivet, at der er problemer med reglerne og oplyser, at Finans Danmark ikke har
modtaget klager eller henvendelser vedr. adressebeskyttelsesreglerne.
Dansk Industri oplyser i høringssvaret, at Dansk Industri generelt oplever stor tilfredshed med
reglerne, og at ændringen af adressebeskyttelsesreglerne ikke har haft konsekvenser indenfor
hvidvask og compliance for Dansk Industris medlemmer.
FSR
–
danske revisorer oplyser i høringssvaret, at FSR ikke har erfaringer med reglernes
konsekvenser i praksis. FSR påpeger i høringssvaret, at revisorernes fokus for tiden ikke er rettet
mod reglerne om adressebeskyttelse.
Hertil bemærkes, at i de situationer, hvor en person vælger at lade sin adresse beskytte i CVR,
har private virksomheder mulighed for at kræve, at en kunde eller en anden samarbejdspartner
oplyser sin adresse, som betingelse for indgåelse af en aftale hvor dette skønnes nødvendigt.
5.3 Kreditorforfølgelse
Dansk InkassoBrancheforening oplyser, at lovændringen ingen indflydelse har haft for Dansk
InkassoBrancheforenings medlemmer. Foreningen påpeger, at processen ved anmodning om
udlevering af adresser, er den samme som forud for lovændringen og fastslår, at den
besværliggørelse, lovændringen har medført for deres medlemmers sagsbehandling, anses som
rimelig set ud fra hensynet til den enkelte borger, der ønsker adressebeskyttelse.
6. Offentlige myndigheders erfaringer med de ændrede regler om
adressebeskyttelse
For at kunne udføre f.eks. lovbundne kontrolopgaver og anden myndighedsudøvelse har
offentlige myndigheder blandt andet brug for at tilgå oplysninger om beskyttede adresser i CVR.
Offentlige myndigheder kan få ubegrænset adgang til beskyttede adresser, der er optaget i CVR-
databasen
–
enten ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen med konkrete forespørgsler eller ved
opkobling til særlige distributionsløsninger, som udbydes af Erhvervsstyrelsen. Konkret udbyder
Erhvervsstyrelsen et API (en system-til-system løsning), som offentlige myndigheder kan
integrere egne IT-systemer mod og dermed sikre, at myndigheden løbende kan indhente (og
ajourføre) de CVR-oplysninger, som myndigheden har behov for. I praksis kræver anvendelsen
af de digitale distributionsløsninger imidlertid tekniske færdigheder, som en given myndighed
4
www.erhvervsstyrelsen.dk/personoplysninger-i-cvr
12
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
ikke nødvendigvis råder over umiddelbart, ligesom forældede systemer mere generelt kan
vanskeliggøre myndighedens anvendelse heraf.
6.1 Administrative konsekvenser for offentlige myndigheder
Skattestyrelsen og Datatilsynet oplyser i deres høringssvar, at de nye regler ikke har givet
anledning til problemer.
Skattestyrelsen oplyser, at den begrænsede offentliggørelse af privatadresser i CVR ikke har haft
konsekvenser for identifikation af personer i forbindelse med kredit- og retsforfølgelse,
compliance med lovregler m.v. Dette skyldes, at adresser på ansvarlige deltagere mv. allerede
registreres i Skattestyrelsens systemer, uanset om en person har adressebeskyttelse eller ej.
Herudover har Erhvervsstyrelsen modtaget høringssvar fra Forbrugerombudsmanden,
Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet, der alle tilkendegiver, at de i nogle henseender oplever
udfordringer i forbindelse med deres sagsbehandling efter lovændringens ikrafttræden.
Forbrugerombudsmanden har i sit høringssvar oplyst, at lovændringen er uhensigtsmæssig i de
tilfælde, hvor de skal politianmelde en person med adressebeskyttelse. Forbrugerombudsmanden
fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder markedsføringsloven og andre
forbrugerbeskyttende love. Som led i dette tilsyn indgiver Forbrugerombudsmanden løbende
politianmeldelse mod selskaber og evt. mod de personer, som er ansvarlige for disse selskaber.
I forbindelse hermed bemærker Forbrugerombudsmanden, at Forbrugerombudsmanden i flere
tilfælde har erfaret, at det ikke har været muligt at finde frem til, hvem en person er, der ifølge
cvr.dk står som ansvarlig for et selskab, da personen alene fremgår med navn og ikke en adresse.
Forbrugerombudsmanden har i disse tilfælde ikke kunnet indgive politianmeldelse mod en
bestemt person. Forbrugerombudsmanden har i stedet oplyst i politianmeldelsen, at
Forbrugerombudsmanden også politianmelder de personer, der er ansvarlige for selskabet, og
det har herefter været op til politiets efterforskning at klarlægge, hvem denne/disse person(er)
er. På baggrund af ovenstående påpeger Forbrugerombudsmanden, at det i visse tilfælde ikke er
hensigtsmæssigt, at personer tilknyttet et selskab alene står anført med navn.
Domstolsstyrelsen fremhæver, at ændringen af adressebeskyttelsesreglerne i CVR-loven har haft
betydning for Sø- og Handelsrettens behandling af et stort antal sager i skifteretten, navnlig sager
om konkursbegæringer, tvangsopløsning og konkurskarantæne, idet adresser på ledelsespersoner
i en række sager ikke længere fremgår af CVR. I disse sager er Sø- og Handelsretten derfor nødt
til at kontakte Erhvervsstyrelsen særskilt for at få udleveret adresserne, hvilket har medført et
øget ressourceforbrug og forsinker sagsbehandlingen ved oprettelsen af sagen.
Domstolsstyrelsen anfører, at det ville lette sagsbehandlingen betydeligt, hvis Sø- og
Handelsretten kunne få et særligt login til CVR til brug for forespørgsler.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, kan offentlige myndigheder, herunder
Domstolsstyrelsen, fortsat ubegrænset få adgang til virksomheds- og deltageroplysninger fra
CVR, herunder beskyttede adresser og CPR-numre. Lovændringen har således ikke ændret
offentlige myndigheders adgang til CVR. Erhvervsstyrelsen stiller oplysningerne til rådighed
gennem en række distributionsløsninger, som en offentlig myndighed kan få adgang til, herunder
13
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
integrere i egne systemer således at oplysninger kan indhentes systemmæssigt. Konkret
umuliggør den nuværende indretning af Sø- og Handelsrettens it-systemer imidlertid, at der sker
systemmæssig udveksling af de CVR-oplysninger, der er nødvendige for rettens behandling af
de ovenstående sager.
Eventuelle problemstillinger vedrørende den praktiske indhentelse af oplysninger indgår
imidlertid ikke i evalueringen. Erhvervsstyrelsen søger dog i samarbejde med Sø- og
Handelsretten at sikre, at retten fremover ikke er afhængig af manuelle enkeltforespørgsler for
at få udleveret de beskyttede adresser, som er nødvendige for rettens behandling af en given sag.
6.2 Misbrug af reglerne for at undgå offentlighedens søgelys
Rigspolitiet og Københavns Politi gør i deres høringssvar opmærksom på, at politiet har behov
for at kunne sammenholde flere oplysninger end navn alene, herunder adresseoplysninger, for at
kunne identificere personer i forbindelse med efterforskninger. Rigspolitiet og Københavns
Politi anfører, at der således er risiko for, at politiet ved en søgning ikke finder alle virksomheder,
som en person reelt er knyttet til, ligesom der er en vis risiko for, at politiet får koblet en forkert
virksomhed eller forkert person til en konkret efterforskning.
Det bemærkes hertil, at offentlige myndigheder, herunder Rigspolitiet har ubegrænset adgang til
virksomheds- og deltageroplysninger fra CVR, herunder beskyttede adresser og CPR-numre.
Lovændringen har ikke ændret offentlige myndigheders adgang til oplysninger i CVR.
Erhvervsstyrelsen stiller oplysningerne til rådighed gennem en række distributionsløsninger,
som en offentlig myndighed kan få adgang til, herunder integrere mod egne systemer, således at
oplysninger kan indhentes systemmæssigt.
Det bemærkes i forbindelse hermed, at Rigspolitiet og en række øvrige politimyndigheder har
fået etableret adgange til de ovenfor beskrevne distributionsløsninger, som giver ubegrænset
adgang til de oplysninger, der er indeholdt i CVR-databasen, og det er formentlig fortrinsvis et
spørgsmål om, at myndighederne indretter systemer og arbejdsgange til at anvende disse.
Hertil kommer, at navne- og adressebeskyttelse i henhold til CPR-lovens regler som
udgangspunkt ikke kan opretholdes overfor kreditorer og andre, som har en retlig interesse i at
få udleveret beskyttede oplysninger.
Erhvervsstyrelsen er i øvrigt ikke bekendt med data, undersøgelser eller statistisk, der kan be-
eller afkræfte, at svindlere har fået lettere ved at skjule sig for offentligheden på grund af de
ændrede regler.
7. Borgernes erfaringer med de ændrede regler om adressebeskyttelse
Der er ikke modtaget høringssvar fra borgere. Rigspolitiet oplyser dog i sit høringssvar, at
Rigspolitiet havde fundet anledning til at indhente bemærkninger fra Københavns Politi som
oplyser, at Københavns Politi har haft tre konkrete henvendelser fra borgere med navne- og
adressebeskyttelse i CPR, der har oplevet udfordringer med, at deres private adresser fremgår af
CVR. Konkret har de pågældende borgere haft en virksomhed, som er registreret på deres private
adresse. Idet reglerne om adressebeskyttelse ikke omfatter virksomhedsadresser, som i henhold
14
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
til den gældende lovgivning offentliggøres uden begrænsning, fremgår borgernes privatadresser
som virksomhedsadresser i CVR, hvilket selvsagt svækker adressebeskyttelsen i registeret.
Københavns Politi oplyser herudover, at det samme problem ligeledes kan gælde for aktive
virksomheder, der tidligere har været registreret med en beskyttet privatadresse som
virksomhedsadresse. I de tilfælde findes oplysninger om den tidligere virksomhedsadresse, som
altså er sammenfaldende med en beskyttet privatadresse, under virksomhedens historiske
stamdata i CVR, men kan på samme vis fremsøges af offentligheden uagtet, at adressen ikke har
relevans for virksomhedens aktuelle aktiviteter.
Københavns Politi tilføjer, at retningslinjerne på området ikke er tydelige for borgerne, idet
Erhvervsstyrelsen i de omtalte tilfælde, hvor en borger har eller har haft en virksomhed
registreret på en privatadresse, har henvist borgerne til at ansøge om særlig adressebeskyttelse
hos politiet, jf. CPR-lovens § 6, stk. 6, idet det ifølge Københavns Politi er Erhvervsstyrelsens
opfattelse, at det er en betingelse for anonymisering af virksomhedsadresser, som er
sammenfaldende med en beskyttet privatadresse. Reglerne om særlig adressebeskyttelse i
henhold til CPR-lovens § 6, stk. 6, stiller imidlertid krav om, at borgeren skal flytte privatadresse,
hvorved behovet for anonymisering af en CVR-adresse helt forsvinder, idet den pågældendes
private adresse, således ikke længere vil være den, der fremgår af CVR som den ophørte
virksomheds adresse.
Det er på denne baggrund Københavns Politis opfattelse, at der bør tages stilling til, hvordan der
kan ske anonymisering af adresser for ophørte virksomheder i de tilfælde, hvor
virksomhedsadressen er sammenfaldende med den pågældendes adressebeskyttede
privatadresse.
Hertil bemærkes det, at Erhvervsstyrelsen konkret kan undtage personoplysninger, herunder en
virksomhedsadresse som er sammenfaldende med en beskyttet privatadresse, fra offentliggørelse
i CVR, hvis der er et særligt beskyttelsesværdigt hensyn at tage til den registrerede.
Erhvervsstyrelsen foretager således i sådanne sager en vurdering af, om hensynet til den
registrerede overstiger hensynet til offentliggørelsen af de oplysninger, som søges undtaget.
Henset til formålet med førelsen af CVR, herunder hensynet til gennemsigtighed mv., kræver
Erhvervsstyrelsen, at det gennem fremlæggelse af dokumentation kan godtgøres, at hensynet til
den registrerede overstiger hensynene bag offentliggørelse af de oplysninger, som ønskes
undtaget. Der er således tale om en konkret vurdering fra sag til sag og der er ikke tale om at det
er en betingelse for anonymisering, at der er ansøgt om særlig adressebeskyttelse efter CPR-
lovens § 6, stk. 6. Erhvervsstyrelsen lægger dog til grund, at såfremt en registreret er tildelt særlig
beskyttelse efter CPR-lovens § 6, stk. 6, foreligger der per definition et særligt
beskyttelsesværdigt hensyn, på baggrund af hvilket styrelsen normalt imødekommer
anmodninger om undtagelse af personoplysninger uden nærmere prøvelse (idet beskyttelse efter
CPR-lovens § 6, stk. 6, fordrer, at der er foretaget en politifaglig vurdering af nødvendigheden
heraf).
Evalueringen vedrører imidlertid reglerne om beskyttelse af privatadresser i CVR, og
offentliggørelse af virksomhedsadresser indgår derfor ikke som en del heraf. Erhvervsstyrelsen
15
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
2442491_0016.png
vil særskilt undersøge den anførte problemstilling om nødvendigheden af offentliggørelse af
historiske virksomhedsadresser, som er sammenfaldende med beskyttede privatadresser.
8. Antal personer med navne- og adressebeskyttelse
Det har ikke været muligt for Erhvervsstyrelsen at afdække antallet af henvendelser til
kommunerne vedr. udlevering af beskyttede adresser, herunder antallet af imødekomne
anmodninger.
Til belysning af hvorvidt de nye regler om adressebeskyttelse i CVR har medført, at et stigende
antal personer har søgt om navne- og adressebeskyttelse i CPR, har Erhvervsstyrelsen indhentet
tal fra Social- og Indenrigsministeriet. Figur 1 viser antallet af personer med navne- og
adressebeskyttelse i CPR, fordelt på år i perioden 2011 til og med 2020.
Figur 1 Antal med navne- og adressebeskyttelse i CPR
Antal med navne- og adressebeskyttelse i CPR
140.000
119.136
120.000
102.350
100.000
80.000
60.450
60.000
41.081 41.003 41.306 41.580
40.000
20.000
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
71.623
92.663
107.960
Kilde: Social- og Indenrigsministeriet
De nye regler om adressebeskyttelse i CVR trådte i kraft den 1. februar 2019. Som det ses i figur
1, er antallet af personer med navne- og adressebeskyttelse i CPR steget fra 107.960 personer i
2019 til 119.136 personer i 2020. I 2016 var der 71.623 personer med navne- og
adressebeskyttelse i CPR, i 2017 var der 92.663 personer og i 2018 var der 102.350 personer.
Der har således været en større stigning i antallet af personer med navne- og adressebeskyttelse
i CPR fra 2016 til 2017 end der har været fra 2019 til 2020, efter de nye regler om
adressebeskyttelse i CVR trådte i kraft.
Det bemærkes, at det ikke er alle personer med navne- og adressebeskyttelse i CPR, der er
registreret i CVR.
Data fra CVR kan alene give et øjebliksbillede af antallet af personer med adressebeskyttelse,
hvorfor det ikke er muligt at se udviklingen i antal personer med adressebeskyttelse i CVR.
Erhvervsstyrelsen har foretaget et udtræk fra CVR som viser, at der den 5. marts 2021, var 11.609
unikke personer med adressebeskyttelse i CVR. Af lovbemærkningerne til lovændringen
16
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
2442491_0017.png
fremgår det, at Erhvervsministeriet ved lovforslagets fremsættelse den 4. oktober 2017,
formodede, at der var ca. 18.000 af de personer, der var registreret i CVR, der havde registreret
navne- og adressebeskyttelse i CPR. Disse personer ville få overført sin navne- og
adressebeskyttelse til CVR, hvis reglerne trådte i kraft på opgørelsestidspunktet. Derudover
fremgik det, at der var omkring 140 personer, som Erhvervsstyrelsen i henhold til de dagældende
regler havde meddelt adressebeskyttelse i CVR.
5
Hvis der tages udgangspunkt i det formodede antal personer med adressebeskyttelse, der ville
blive overført til CVR, fra lovforslagets fremsættelse til udtrækket fra CVR den 5. marts 2021,
er der sket et fald i antallet af personer med navne- og adressebeskyttelse i CVR efter
lovændringens ikrafttræden, fra ca. 18.000 i 2017 til 11.609 i 2021.
Det er muligt for personer med navne- og adressebeskyttelse i CPR at anmode Erhvervsstyrelsen
om, at den pågældendes adresse bliver tilgængelig i CVR. Erhvervsstyrelsen har dog endnu ikke
modtaget henvendelser fra personer med navne- og adressebeskyttelse i CPR med anmodning
om, at den pågældendes adresse bliver tilgængelig i CVR, på trods af navne- og
adressebeskyttelsen i CPR.
Figur 2 Antallet af virksomheder fordelt på virksomhedsformer, hvor der som minimum er én
deltager med adressebeskyttelse tilknyttet
Virksomhedsform
Antal
Anpartsselskab
Enkeltmandsvirksomhed
Aktieselskab
Iværksætterselskab
Personligt ejet mindre virksomhed
Interessentskab
Fonde og andre selvejende institutioner
Øvrige virksomhedsformer
Kommanditselskab
Erhvervsdrivende fond
Kommanditaktieselskab/partnerselskab
Selskab med begrænset ansvar
Andelsselskab (-forening) med begrænset ansvar
Forening med begrænset ansvar
Særlig finansiel virksomhed
Selvstændig offentlig virksomhed
10.981
4.819
2.721
1.521
977
693
343
232
183
111
105
26
24
22
21
2
I ALT
Kilde: Erhvervsstyrelsen, den 5. marts 2021
22.781
5
Lovforslag nr. 9 til lov om ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR som fremsat
den 4. oktober 2017, afsnit 2.1.
Offentliggørelse af privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister
17
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
2442491_0018.png
Note til figur 1: Én virksomhed kan f.eks. have 100 deltagere med adressebeskyttelse, men vil
kun tælle som 1.
Figur 2 viser således, at det primært er deltagere tilknyttet anpartsselskaber og
enkeltmandsvirksomheder, der har adressebeskyttelse i CVR.
Figur 3 Antal af roller, som deltagerne, der er adressebeskyttede i CVR, har til en virksomhed
Rolle
Antal
Reel ejer
14.034
Direktør
7.099
Interessent
6.554
Legal ejer
6.111
Stifter
5.727
Medlem
3.148
Adm. Direktør
2.326
Formand
1.180
Næstformand
106
Suppleant
64
Revisor
13
Økonomidirektør
3
Ordførende direktør
3
Tegningsberettiget
1
46.369
I ALT
Kilde: Erhvervsstyrelsen, den 5. marts 2021
Note til figur 3: Én deltager kan have 5 roller, og vil derfor tælle 5 gange.
Figur 3 viser således, at det særligt er deltagere, som er tilknyttet virksomheder som interessent,
men også som legal ejer, reel ejer, direktør og/eller stifter, der har adressebeskyttelse.
Interessenter er fuldt ansvarlige deltagere på tværs af alle virksomheder, der har sådanne
deltagere registreret. En fuldt ansvarlig deltager er betegnelsen for ejere af personligt ejede
virksomheder. De karakteriseres ved, at de hæfter direkte og ubegrænset (og solidarisk hvis der
er tale om et I/S med flere deltagere) for virksomhedens forpligtelser.
18
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
9. Konklusion
Under folketingsbehandlingen af forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale
Virksomhedsregister og forskellige andre love (Ændring af reglerne om offentliggørelse af
privatadresser i CVR m.v.) blev det besluttet, at der efter et par år skulle gennemføres en
evaluering af, hvilken effekt lovændringen har haft, herunder hvor stort omfanget af beskyttede
adresser er blevet. Hertil fremgår det af Erhvervsministerens svar til udvalgsspørgsmål nr. 9, at
det i forbindelse med evalueringen vil være relevant at undersøge, i hvor stort et omfang der er
behov for at indhente adresseoplysninger fra CPR, som følge af, at de pågældende oplysninger
ikke offentliggøres i CVR.
Lovændringen havde primært til formål at give personer, som er registreret i CVR, f.eks.
direktører og bestyrelsesmedlemmer, mulighed for at undgå, at deres privatadresse
offentliggøres i registeret. Baggrunden var, at der havde været en række henvendelser fra
borgere, der var utilfredse med eller utrygge ved, at deres privatadresser var offentligt
tilgængelige i CVR.
Evalueringens formål er således at undersøge, hvilken effekt de nye regler om adressebeskyttelse
i CVR har haft, herunder hvor stort omfanget af beskyttede adresser er blevet, samt i hvor stort
et omfang der er behov for at indhente adresseoplysninger fra CPR.
Evalueringen viser, ud fra dialogmøder og de modtagne høringssvar, at erhvervslivet generelt
har taget godt imod de nye regler om adressebeskyttelse i CVR. Bisnode Danmark og CVR API
gør dog opmærksom på, at de nye regler om adressebeskyttelse har pålagt datadistributørerne og
datadistributørernes kunder omkostninger, da der ved manglende adresser på personer, skal
benyttes flere ressourcer på at opfylde forpligtelser i henhold til f.eks. hvidvaskloven. Finans
Danmark og Dansk Inkassobrancheforenings oplyser, at de nye regler ikke har medført en
væsentlig besværliggørelse af kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvaskloven samt ved
kreditorforfølgelse.
Herudover oplever CVR API, et stigende antal henvendelser fra borgere, der er utilfredse med,
at borgernes privatadresser fremgår af offentlige systemer.
Bisnode Danmark foreslår, at oplysninger om fuldt ansvarlige deltageres fødselsdato gøres
tilgængelige, da det vil gøre det nemmere at identificere personer med beskyttet adresse.
Erhvervsstyrelsen gør hertil opmærksom på, at private anvendere af data i CVR, allerede i dag
har mulighed for at lave en CPR-validering af de registrerede oplysninger i CVR, så længe den
private anvender selv har adgang til CPR-oplysninger. Dette gøres gennem en webservice
tilslutning, hvor den private anvender skal indgå en anvendelsesaftale med Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen vil se nærmere på mulighederne for at tilgængeliggøre oplysninger om
fødselsdato for de fuldt ansvarlige deltagere, herunder undersøge om en tilgængeliggørelse af
oplysninger om fødselsdato vil konflikte med databeskyttelsesreglerne. Muligheden for at
tilgængeliggøre oplysninger om fødselsdato vil ikke blive behandlet yderligere i denne
evaluering.
19
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
CVR API foreslår herudover, at Erhvervsstyrelsens informationsside om personoplysninger i
CVR forenkles, for at mindske antallet af henvendelser fra borgere, der er utilfredse med at deres
privatadresse fremgår af offentlige systemer.
Erhvervsstyrelsen forbedrer og opdaterer løbende den eksterne kommunikation på
Erhvervsstyrelsens informationssider. Hertil bemærker Erhvervsstyrelsen, at der allerede i dag
findes en funktionalitet i styrelsens registreringssystemer, der gør brugere opmærksomme på, at
en gennemførelse af en virksomhedsregistrering medfører en offentliggørelse af deres
privatadresse i offentlige systemer.
På baggrund af de indsamlede erfaringer fra datadistributørerne, vurderer Erhvervsstyrelsen, at
lovændringen generelt ikke har påvirket datadistributørernes evne til at drive forretning
væsentligt. Erhvervsstyrelsen erfarer dog, at enkelte datadistributører oplever, at regelændringen
har pålagt dem og deres kunder omkostninger, grundet et stigende antal henvendelser fra
utilfredse borgere samt et øget ressourceforbrug på at opfylde forpligtelser i henhold til f.eks.
hvidvaskloven.
I forlængelse heraf har Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet og Forbrugerombudsmanden i deres
høringssvar givet udtryk for, at de oplevede forskellige uhensigtsmæssigheder i forbindelse med
deres sagsbehandling, som følge af manglende adgang til beskyttede privatadresser.
Erhvervsstyrelsen bemærker hertil, at offentlige myndigheder har mulighed for ubegrænset
adgang til virksomheds- og deltageroplysninger fra CVR, herunder beskyttede adresser og CPR-
numre. En række offentlige myndigheder har allerede adgang til (og anvender) de pågældende
distributionsløsninger til at indhente CVR-oplysninger til brug for myndighedsudøvelse.
Erhvervsstyrelsen bistår løbende offentlige myndigheder med at få adgang til de ønskede
distributionsløsninger.
Det har ikke været muligt at afdække, hvorvidt lovændringen har givet svindlere og kriminelle
muligheder for at undgå offentlighedens søgelys via adressebeskyttelse i CVR. Men det er i den
forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at navne- og adressebeskyttelse i henhold til CPR-lovens
regler som udgangspunkt ikke kan opretholdes overfor kreditorer og andre, som har en retlig
interesse i at få udleveret beskyttede oplysninger. Det bemærkes endvidere, at Erhvervsstyrelsen
ikke er bekendt med data, undersøgelser eller statistisk, der kan be- eller afkræfte, at svindlere
har fået lettere ved at skjule sig for offentligheden på grund af de ændrede regler.
Der er ikke modtaget høringssvar fra borgere. Rigspolitiet og Københavns Politi gør imidlertid i
deres høringssvar opmærksom på, at enkelte borgere med navne- og adressebeskyttelse i CPR
har oplevet udfordringer med, at deres private adresse fremgår af CVR. De gælder både for
personer, der tidligere har haft en virksomhed registreret på deres private adresse, som nu er
ophørt og for aktive virksomheder, der er eller tidligere har været registreret på en beskyttet
privatadresse. Evalueringen vedrører reglerne om beskyttelse af privatadresser i CVR.
Offentliggørelse af virksomhedsadresser er ikke en del af evalueringen. Erhvervsstyrelsen vil
derfor undersøge den anførte problemstilling særskilt.
20
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Evaluering af reglerne om adressebeskyttelse i CVR, fra erhvervsministeren
Antallet af personer med navne- og adressebeskyttelse i CPR steget fra 107.960 personer i 2019
til 119.136 personer i 2020. I 2016 var der 71.623 personer med navne- og adressebeskyttelse i
CPR, i 2017 var der 92.663 personer og i 2018 var der 102.350 personer. Der har således været
en større stigning i antallet af personer med navne- og adressebeskyttelse i CPR fra 2016 til 2017
end der har været fra 2019 til 2020, efter de nye regler om adressebeskyttelse i CVR trådte i
kraft. På denne baggrund er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at de nye regler om
adressebeskyttelse i CVR ikke har medført, at et stigende antal personer har ladet sin adresse
beskytte i CPR.
Dataudtræk fra CVR viser, at der den 5. marts 2021, var 16.201 personer med adressebeskyttelse
i CVR. Af lovbemærkningerne til lovændringen fremgår det at, der ved lovforslagets
fremsættelse den 4. oktober 2017, formodede, at der var ca. 18.000 af de personer, der var
registreret i CVR, der havde registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR. Disse personer ville
få overført sin navne- og adressebeskyttelse til CVR, hvis reglerne trådte i kraft på
opgørelsestidspunktet. Derudover fremgik det, at der var omkring 140 personer med
adressebeskyttelse i CVR. Hvis der tages udgangspunkt i de estimerede tal fra lovforslagets
fremsættelse til udtrækket fra CVR den 15. september 2020, er der reelt sket et fald i antallet af
personer med navne- og adressebeskyttelse i CVR efter lovændringens ikrafttræden, fra de
formodede ca. 18.000 i 2017 til 16.201 i 2021.
Derudover viser udtræk fra CVR i figur 2 og 3, at det primært er deltagere tilknyttet
anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder, der har adressebeskyttelse i CVR, samt at det
særligt er deltagere, som er tilknyttet virksomheder som interessent, men også som legal ejer,
reel ejer, direktør og/eller stifter, der har adressebeskyttelse.
Det har ikke været muligt at dokumentere omfanget af anmodninger der modtages hos
kommunerne om udlevering af beskyttede adresser. Kommunernes Landsforening oplyser, at
kommunerne ikke har pligt til at foretage systematisk statistik på henvendelser vedr. udlevering
af beskyttede adresser, hvorfor Kommunernes Landsforening ikke har sådanne opgørelser.
Kommunernes Landsforening kontaktede herefter udvalgte kommuner for at undersøge om
kommunerne evt. selv har tilgængelige data i deres egne systemer. Kommunerne oplyste, at det
ville være vanskeligt at fremskaffe det efterlyste data, fordi der er tale om historiske data, som
er vanskelige at fremsøge, da det data ikke er markeret til statistisk anvendelse. Kommunerne
oplyste endvidere, at det derfor er usikkert om det efterlyste data kan indkredses præcist nok til
brug for en evaluering af reglerne og samtidigt ville et sådant arbejde være meget
ressourcekrævende for kommunerne.
Det er derfor uvist, hvorvidt de ændrede regler om adressebeskyttelse i CVR har pålagt
erhvervslivet eller borgerne byrder.
Erhvervsstyrelsen vil fortsat løbende gå i dialog med myndigheder omkring deres muligheder
for at udnytte en af Erhvervsstyrelsens distributionsløsninger. Erhvervsstyrelsen vil herudover
undersøge mulighederne for en eventuel tilgængeliggørelse af oplysninger om fødselsdato på
fuldt ansvarlige deltagere. Da muligheden for en eventuel tilgængeliggørelse af oplysninger om
fødselsdato ikke er en del af denne evaluering, vurderer Erhvervsstyrelsen, at der ikke er behov
for opfølgende initiativer.
21