ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 420
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

6. september 2021

Produktsikkerhedsforordningen: Forslag til Europa-Parlaments og

Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed (KOM

(2021) 346

Resume

Europa-Kommissionen lancerede den 30. juni 2021 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed.

Forslaget erstatter direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelig-

hed (produktsikkerhedsdirektivet) og direktiv 87/357/EØF om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der kan forveks-

les med andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes

sundhed eller sikkerhed (forvekslingsdirektivet), som ophæves ved forord-

ningens anvendelsesdato. Forslaget ændrer forordning 1025/2012 om eu-

ropæisk standardisering.

Forslaget er en del af den ny forbrugerdagsorden, der sigter på at opdatere

den overordnede strategiske ramme for EU's forbrugerpolitik. Forslaget

har til formål at styrke forbrugersikkerheden ved at modernisere den gene-

relle ramme for sikkerheden i forbrugerprodukter

der ikke er omfattet af

EU-harmoniseringslovgivning, og bevare et stærkt sikkerhedsnet, som

også tager højde for produkter med nye teknologier. Forslaget skal samti-

dig styrke sikkerheden i forbindelse med online-handel, herunder import

fra tredjelande og køb via online-markedspladser, og dermed også bidrage

til fair konkurrencevilkår for europæiske virksomheder. Formålet er desu-

den at skabe større overensstemmelse mellem reglerne for produkter, der

er omfattet af EU's harmoniseringslovgivning og dermed markedsovervåg-

ningsforordningen (1020/2019), og de ikke-harmoniserede produkter.

Forslaget viderefører det generelle sikkerhedskrav fra produktsikkerheds-

direktivet, bekræfter vigtigheden af standarder, som giver formodning om

sikkerhed, og opdaterer samt udvider de aspekter, der skal indgå i vurde-

ringen af sikkerhed, til bl.a. også at omfatte mulige risici relateret til nye

teknologier.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

2/24

Regeringen hilser overordnet forslaget velkomment. Der er brug for at op-

datere og modernisere det eksisterende produktsikkerhedsdirektiv med

henblik på at adressere de nye digitale vilkår og udfordringerne for pro-

duktsikkerheden, som nye teknologier og ikke mindst udviklingen i e-handel

har skabt.

Regeringen mener, at niveauet af forbrugerbeskyttelse ikke bør afhænge af,

om en forbruger køber ind i en fysisk butik eller på nettet, ligesom forbru-

geren skal kunne forvente et ensartet højt beskyttelsesniveau i både pro-

dukter med ny teknologi og i mere traditionelle forbrugerprodukter. Rege-

ringen er positiv over for forslaget om, som noget nyt i produktregulerin-

gen, at introducere specifikke forpligtelser for online markedspladser i re-

lation til produktsikkerhed. Regeringen mener imidlertid ikke, at forslaget

er ambitiøst nok i den forbindelse.

Regeringen mener også, at det eksisterende produktsikkerhedsdirektivs

funktion som forbrugernes sikkerhedsnet skal bevares, og at det grundlæg-

gende forsigtighedsprincip også fremover skal finde anvendelse med hen-

blik på at beskytte forbrugerne. I forhold til tilføjelsen af nye aspekter i

vurderingen af produkters sikkerhed, herunder vedrørende cybersikker-

hedsrisici og risici ved produkter med kunstig intelligens, skal der sikres

overensstemmelse med øvrige relevante EU-retsakter og tiltag med henblik

på at undgå overlap og uoverensstemmelser.

Regeringen støtter, at rammerne for markedsovervågning på tværs af de

harmoniserede og ikke-harmoniserede produktområder ensartes.

Regeringen støtter målsætningen om generelt at styrke informationsni-

veauet til forbrugerne og sikre mere effektive tilbagekaldelser af farlige

produkter. Der skal derfor sikres proportionalitet mellem de pålagte for-

pligtelser og den forventede effekt på forbrugersikkerheden.

Forslaget vil medføre behov for ændring af gældende regler på området.

Det vurderes, at forslaget vil medføre administrative byrder for virksom-

hederne og få statsfinansielle konsekvenser som følge af nye forpligtelser

for myndighederne.

Baggrund

Det generelle produktsikkerhedsdirektiv (GPSD) udgør den juridiske ramme

for produktsikkerheden på det ikke-harmoniserede produktområde for

ikke-fødevareprodukter,

og fungerer som et ”sikkerhedsnet” for forbru-

gerne, som skal sikre, at der ikke markedsføres farlige produkter i EU.

Selvom GPSD overordnet har bidraget væsentligt til at sikre et højt niveau

af forbrugersikkerhed og et velfungerende indre marked for produkter, er

der imidlertid stadig for mange usikre produkter, der kommer i hænderne

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

3/24

på europæiske forbrugere. Det skyldes blandt andet, at GPSD er fra 2001

og derfor ikke tager højde for de markante udviklinger, der har været siden

da. For det første fordi fremkomsten af produkter med nye teknologier, som

eksempelvis

kunstig intelligens, udfordrer GPSD’ens definitioner og an-

vendelighed. For det andet på grund af væksten i online-handel og udvik-

lingen af nye forretningsmodeller og nye typer af økonomiske operatører

som eksempelvis online markedspladser. Kommissionens undersøgelser

viser, at andelen af produkter, der importeres direkte af europæiske forbru-

gere fra sælgere uden for EU, herunder via online markedspladser, fortsat

vokser. Kommissionen konkluderer, at de frivillige tiltag, som hidtil har

skullet bidrage til at højne produktsikkerheden på disse markedspladser,

kun har haft begrænset effekt.

Kommissionen vurderer desuden, at processen for tilbagekaldelser af farlige

produkter, der allerede er blevet solgt til europæiske forbrugere, ikke fungerer

tilstrækkeligt effektivt og ensartet på tværs af medlemslandene. Det betyder,

at forbrugerne i for høj grad bliver ved med at anvende farlige produkter og

dermed udsættes for risici, også efter at produkterne er kaldt tilbage.

Endvidere mangler der sammenhæng og overensstemmelse mellem GPSD

og de gældende regler om markedsovervågning (forordning (EU)

2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverens-

stemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr.

765/2008 og (EU) nr. 305/2011) på det harmoniserede produktområde,

hvilket udgør en barriere både for virksomhederne og de ansvarlige natio-

nale myndigheder. Et forslag i 2013 om at revidere både GPSD og forord-

ningen om markedsovervågning og akkreditering (765/2008) samt introdu-

cere én samlet juridiske ramme for produktsikkerhed og markedsovervåg-

ning blev bremset i forhandlingerne og er siden trukket tilbage. I 2019 blev

der vedtaget en revision af forordning 765 i form af en ny forordning om

markedsovervågning (2019/1020), som trådte i kraft 16. juli 2021. Med

denne forordning har myndighederne bl.a. fået en række nye beføjelser sær-

ligt rettet mod e-handel, herunder retten til at udføre kontrol ved brug af

skjult identitet og muligheden for at blokere for adgangen til onlinegræn-

seflader, der vedbliver at markedsføre farlige produkter. Disse muligheder

findes ikke i GPSD.

Endelig vurderer Kommissionen, at de gældende regler vedrørende produk-

ter, der kan forveksles med fødevarer, som er fastsat i et særskilt direktiv

(87/357/EØF), bliver fortolket individuelt og dermed anvendt meget uens-

artet på tværs af medlemslandene. Der er derfor et behov for at mindske

den juridiske kompleksitet og skabe større klarhed og ensartethed på om-

rådet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

4/24

Kommissionen har den 30. juni 2021 fremsendt et forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om generel produktsikkerhed KOM (2021)

346. Forslaget er oversendt til Rådet den 9. august 2021 i dansk sprogver-

sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 294, TEUF. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Det overordnede formål med Kommissionens forslag til en ny forordning

om produktsikkerhed i almindelighed er at styrke forbrugersikkerheden i

EU ved at opdatere og modernisere den generelle juridiske ramme for sik-

kerheden i ikke-fødevareprodukter, så den også fremover udgør et stærkt

sikkerhedsnet for forbrugerne og bidrager til et velfungerende indre marked

med fair konkurrencevilkår. Med det afsæt skal forslaget:



Sikre at produktsikkerhedsforordningen kan håndtere sikkerheden

og relevante risici i alle ikke-harmoniserede produkter, herunder

også sikkerhedsrisici relateret til nye teknologier. Målet er ikke at

regulere alle risici forbundet med nye teknologier, men alene de ri-

sici der vedrører forbrugernes sikkerhed og sundhed.

Tage højde for de udfordringer, som følger af e-handel. Produkt-

sikkerheden skal være på plads, uanset hvordan forsyningskæden er

indrettet. Reglerne for nye online forretningsmodeller skal tydelig-

gøres, og betingelserne for kontrol med produkter fra tredjelande

skal styrkes til fordel for både forbrugere og virksomheder.

Styrke effekten af tilbagekaldelser med henblik på at holde farlige

produkter væk fra forbrugerne.

Styrke håndhævelsen via bedre markedsovervågning. Herunder

ensrette rammen for markedsovervågning af de ikke-harmoniserede

produkter med den harmoniserede produktlovgivning, især mar-

kedsovervågningsforordningen (2019/1020), for at skabe ensartede

vilkår for produkter og virksomheder.

Sikre en mere ensartet håndtering i EU af sikkerhedsrisici relateret til

produkter, der kan forveksles med fødevarer.



Der er generelt tale om en omfattende revision og modernisering, hvor det

eksisterende direktiv fra 2001 i høj grad tilpasses New Legislative

Framework (NLF), der er den overordnede ramme, der gælder for den har-

moniserede produktlovgivning. Den følgende gennemgang fokuserer på de

centrale elementer og ændringer i forhold til i dag.

Forordningens genstand og anvendelsesområde (artikel 1-2)

Forordningen fastsætter regler for forbrugerprodukter, der er bragt i om-

sætning i EU, uanset om de er nye, brugte, reparerede eller istandsatte.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

5/24

Forordningen finder anvendelse på produkter, som ikke er omfattet af an-

den EU-lovgivning, der regulerer samme mål som denne forordning.

En række af forordningens bestemmelser gælder dog også for produkter

omfattet af EU-harmoniseringslovgivning. Det inkluderer: Nye forpligtel-

ser for erhvervsdrivende i tilfælde af fjernsalg og produktrelaterede ulykker

(Kap. III, sektion 2), særlige forpligtelser for online markedspladser (Kap.

IV), bestemmelser om Safety Gate-systemet til udveksling af information

om farlige produkter (Kap VI) og bestemmelser om forbrugernes ret til in-

formation og kompensation, herunder nye krav og forpligtelser vedrørende

tilbagekaldelser (Kap. VIII).

Forordningen finder ikke anvendelse på medicinske produkter, fødevarer,

foder, planter, plantebeskyttelsesmidler, dyr og animalske biprodukter

samt transportmidler, som betjenes i forbindelse med en tjenesteydelse, der

leveres til forbrugeren.

Artikel 1-7

Der indføres en række nye og ændrede definitioner samt flere definitioner,

der er anvendt i anden lovgivning.

Følgende definitioner er i overensstemmelse med definitionerne i markeds-

overvågningsforordningen (EU 2019/1020): Alvorlig risiko, gøre tilgæn-

gelig på markedet, bringe i omsætning, fabrikant, bemyndiget repræsen-

tant, importør, distributør, udbyder af distributionstjenester, erhvervsdri-

vende, onlinegrænseflade, slutbruger, markedsovervågning, tilbagekal-

delse og tilbagetrækning.

Definitionerne vedrørende standarder henviser til definitionerne i standar-

diseringsforordningen (forordning (EU) Nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012

om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF

og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF,

94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,

2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning

87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.

1673/2006/EF).

I definitionen af

’produkt’

er det gjort eksplicit, at et produkt kan stå alene

eller være forbundet med andre elementer. Begrebet omfatter brugte, repa-

rerede og istandsatte produkter. I definitionen af

’sikkert produkt’

indgår

ikke længere en oplistning af eksempler på forhold, der indgår i vurderin-

gen af, hvorvidt et produkt er sikkert. Det er tilføjet, at et produkt ikke med

rimelig formodning må frembyde en risiko eller kun minimal risiko ved

misbrug af produktet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

6/24

’Online markedsplads’

er en ny definition i de generelle produktsikker-

hedsregler. Definitionen omfatter udbyderen af en formidlingsservice, der

gør det muligt for forbrugere at indgå fjernsalgsaftaler med en anden sælger

eller forbrugere om salg af produkter omfattet af forordningen.

Fjernsalg (artikel 4)

Artiklen slår, i overensstemmelse med markedsovervågningsforordningen,

fast, at produkter til salg online skal betragtes som gjort tilgængelige på

markedet, hvis de er rettet mod forbrugere i EU. Vurderingen af, hvorvidt

produkterne er rettet mod forbrugere i EU, skal tage afsæt i henholdsvis

brugen af sprog og valuta, domænenavn samt hvilke geografiske områder,

der tilbydes forsendelse til. Kriterierne er ikke udtømmende.

Sikkerhedskrav, formodning om sikkerhed og Aspekter ved vurdering af

produkters sikkerhed (artikel 5-7)

Forslaget udvider forpligtelsen til kun at bringe sikre produkter i omsæt-

ning eller gøre dem tilgængelige på EU-markedet, så den fremover gælder

alle økonomiske operatører og ikke som hidtil kun fabrikanten. Online mar-

kedspladser er ikke omfattet af definitionen på en erhvervsdrivende. For-

modning om sikkerhed kan opnås ved overensstemmelse med krav fastsat

i eller i henhold til relevante europæiske standarder eller ved overensstem-

melse med tilsvarende nationale krav.

Kravene til de aspekter, der skal indgå i vurderingen af overensstemmelse,

når formodningen om sikkerhed ikke finder anvendelse, er udvidet og præ-

ciseret. Produktets egenskaber, virkning på andre produkter og andre pro-

dukters virkning på produktet, der med rimelighed kan forudses, skal indgå

i vurderingen, herunder emballering, mærkning, advarsler og sikkerheds-

instruktioner. Endvidere skal vurderingen inkludere produktets udseende,

navnlig når det kan forveksles med en fødevare og dermed tage højde for

de tilfælde, som hidtil er omfattet af direktiv 87/357/EØF. Som noget nyt

skal vurderingen omfatte relevante cybersikkerhedsfunktioner, der er nød-

vendige for at beskytte produktet mod eksterne påvirkninger, herunder ond-

sindede tredjeparter, når en sådan indflydelse kan have en indvirkning på

produktets sikkerhed.

Kapitel III: Forpligtelser for erhvervsdrivende

–

sektion 1

Forpligtelserne i denne sektion finder ikke anvendelse for produkter, om-

fattet af EU-harmoniseringslovgivning.

Forpligtelser for fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører og

distributører (artikel 8-11)

Fabrikanter

skal sikre, at deres produkter overholder sikkerhedskravene.

De skal undersøge klager over produkter og føre registre over sådanne kla-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

7/24

ger, farlige produkter og tilbagekaldelser. Fabrikanter skal sikre, at forbru-

gerne har adgang til at indgive klager, ulykker og få svar på sikkerheds-

spørgsmål, mens deskal informere distributører, importører og online mar-

kedspladser om problemer med sikkerheden ved deres produkter og tage

de fornødne skidt for at bringe produktet i overensstemmelse med reglerne

eller tilbagekalde eller tilbagetrække produktet.

Bemyndigede repræsentanter

kan ved skriftlig fuldmagt bemyndiges af fa-

brikanter til at udføre en række opgaver. De skal som minimum bemyndi-

ges til at måtte være i kontakt og samarbejde med markedsovervågnings-

myndighederne, udlevere dokumentation og til at informere fabrikanterne

om eventuelle uoverensstemmelser ved produktet.

Importørens

forpligtelser er baseret på fabrikantens. Importører er forplig-

tet til at sikre, at produkter er sikre og overholder sikkerhedskravene på

linje med de krav, der stilles til fabrikanten. De skal ligeledes sikre, at pro-

duktet er ledsaget af sikkerhedsinformation og brugsanvisning. Hvis im-

portører ved eller burde vide, at et produkt, de har bragt i omsætning, ikke

er i overensstemmelse med reglerne, skal de informere fabrikanten og tage

de fornødne skidt for at bringe produktet i overensstemmelse med reglerne

eller tilbagekalde eller tilbagetrække produktet. Importøren skal sikre, at

forbrugerne advares og at berørte medlemsstaters markedsovervågnings-

myndigheder meddeles via Safety Business Gate om at et produkt udgør en

risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed og om eventuelle korrige-

rende foranstaltninger.”

Distributører

er forpligtet til at sikre, at fabrikanten har påført type-, batch-

eller serienummer på produktet. De skal sikre, at

fabrikanten

har påført sit

navn og kontaktoplysninger, og at produktet er ledsaget af sikkerhedsinfor-

mation og brugsanvisning på rette sprog. Distributøren skal sikre, at

impor-

tøren

har påført sit navn og kontaktoplysninger på produktet eller på salgs-

annoncen i forbindelse med fjernsalg. Hvis distributører ved eller burde

vide, at et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne, skal de infor-

mere fabrikanten eller importøren og bringe produktet i overensstemmelse

med reglerne, tilbagetrække eller tilbagekalde produktet. Distributøren skal

sikre, at berørte medlemsstaters markedsovervågningsmyndigheder med-

deles via Safety Business Gate om at et produkt udgør en risiko for forbru-

gernes sundhed og sikkerhed.

Tilfælde hvor fabrikantens forpligtelser gælder for andre økonomiske ope-

ratører, internt overensstemmelsessystem og samarbejde med markeds-

overvågningsmyndigheder (artikel 12-14)

Forslaget indebærer, at en person eller en juridisk person, der foretager en

væsentlig ændring af et produkt, skal betragtes som fabrikant og derved

overtager fabrikantens forpligtelser for den del af produktet, der er påvirket

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

8/24

af ændringen, eller af hele produktet hvis den væsentlige ændring har ind-

flydelse på produktets sikkerhed.

De økonomiske operatører forpligtes til at have interne overensstemmel-

sesprocedurer på plads, som sikrer, at de lever op til forordningens over-

ordnede sikkerhedskrav. Derudover fastsættes bestemmelser om de infor-

mationer, markedsovervågningsmyndighederne skal kunne kræve udleve-

ret fra de økonomiske operatører. Det omfatter informationer om produk-

tets risici og eventuelle korrigerende tiltag samt informationer om invol-

veringen af andre økonomiske operatører.

Ansvarlig person for produkter der bringes i omsætning på EU markedet,

information til økonomiske operatører og sporbarhed (artikel 15-17)

Kravet i markedsovervågningsforordningens artikel 4 om, at et produkt kun

må bringes i omsætning på EU-markedet, hvis der er en ansvarlig person i

EU, finder også anvendelse på produkter omfattet af denne forordning.

Navn, varemærke og kontaktoplysninger på den ansvarlige person skal

fremgå af produktet. Foruden de forpligtelser, der gælder for den ansvarlige

person i henhold til markedsovervågningsforordningen, stiller artiklen sup-

plerende krav til den ansvarlige person om at foretage stikprøver, både af

tilfældige produkter og af bestemte produkter, der vurderes at kunne udgøre

en alvorlig risiko.

Derudover forpligtes medlemsstaterne til at etablere procedurer, der ved

forespørgsel giver økonomiske operatører informationer om implemente-

ringen af denne forordning, og Kommissionen får mulighed for, via dele-

gerede retsakter, at indføre nærmere krav om sporbarhed for udvalgte pro-

dukter eller kategorier af produkter, der vurderes at udgøre en alvorlig ri-

siko.

Kapitel III: Forpligtelser for økonomiske operatører

–

sektion 2 (artikel

18-19)

I modsætning til forpligtelserne i sektion 1 gælder forpligtelserne i denne

sektion også for produkter omfattet af EU’s harmoniseringslovgivning.

Sektionen pålægger de økonomiske operatører nye forpligtelser i tilfælde

af fjernsalg og i tilfælde af produktrelaterede ulykker.

Ved fjernsalg skal de relevante økonomiske operatører angive en række

oplysninger klart og tydeligt i det relevante produkttilbud. Ud over kon-

taktoplysninger og identifikationsinformationer skal også eventuelle ad-

varsler og sikkerhedsinformationer fremgå af tilbuddet. Ved ulykker for-

pligtes fabrikanten at notificere ulykken til myndighederne via Safety Busi-

ness Gateway, jf. artikel 25, inden for to arbejdsdage efter fabrikanten får

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

9/24

kendskab til hændelsen. Importører og distributører, men ikke online mar-

kedspladser, der får kendskab til produktrelaterede ulykker, skal informere

fabrikanten.

Specifikke forpligtelser for online markedspladser vedrørende produktsik-

kerhed (artikel 20)

Artiklen indfører en række forpligtelser for online markedspladser i rela-

tion til produktsikkerhed. De forpligtes fx til at etablere ét kontaktpunkt for

markedsovervågningsmyndighederne vedrørende produktsikkerhed, regi-

strere sig i Safety Gate og tage hensyn til regelmæssige oplysninger om

farlige produkter herfra ved frivillige tiltag som fx for at opdage og fjerne

farlige produkter. Desuden skal de meddele de frivilligt trufne tiltag via

Safety Gate til de myndigheder, hvis oplysninger de har handlet ud fra.

Online markedspladser skal reagere på henvendelser og påbud fra en mar-

kedsovervågningsmyndighed om at fjerne ulovlige produkter eller udstede

advarsler mod brugen af produktet inden for to arbejdsdage i det pågæl-

dende medlemsland. Med henvisning til artikel 14 i forslaget om Digital

Services Act vedrørende anmeldelses- og fjernelsesmekanismer skal online

markedspladser reagere på notifikationer fra private vedrørende produkt-

sikkerhed uden unødigt ophold og senest inden for fem arbejdsdage.

Med henvisning til artikel 22 i forslaget om Digital Services Act om er-

hvervsdrivendes sporbarhed forpligtes online markedspladserne til, at sæl-

gerne har mulighed for at fremvise den påkrævede information, og sikre, at

informationen gøres let tilgængelig for forbrugerne. For hvert produkt, skal

der fremgå navn og kontaktoplysninger på fabrikanten eller den ansvarlige

person, hvis fabrikanten ikke er etableret i EU, information om produktty-

pen samt batch- eller serienummer eller anden identifikation, og eventuelle

advarsler og sikkerhedsinformationer om produktet på et letforståeligt

sprog som fastsat af medlemsstaten, hvor produktet gøres tilgængeligt.

Online markedspladser forpligtes til at samarbejde med markedsovervåg-

ningsmyndighederne og relevante erhvervsdrivende for at fremme tiltag for

at eliminere eller mindske risiciene vedrørende produkter tilbudt til salg via

deres tjeneste. Online markedspladser skal undgå at stille hindringer i vejen

for tilbagekaldelser, meddele markedsovervågningsmyndighederne om

trufne tiltag og udveksle oplysninger med retshåndhævende myndigheder.

Desuden skal de give adgang for markedsovervågningsmyndighedernes

onlineredskaber til deres grænseflader for at identificere farlige produkter

og til at udtrække relevante oplysninger (data scraping) efter anmodning.

Markedsovervågning og implementering (artikel 21-22)

Med henblik på medlemsstaternes kontrol med reglerne i produktsikker-

hedsforordningen henviser forslaget til markedsovervågningsforordningen

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

10/24

(2019/1020) og lægger op til, at hele markedsovervågningsforordningens

kapitel IV om tilrettelæggelse, aktiviteter og forpligtelser for markedsover-

vågningsmyndigheder og det centrale forbindelseskontor også gælder for

produktsikkerhedsforordningen. Derudover gælder bl.a. bestemmelserne

om markedsovervågningsmyndighedernes beføjelser, myndighedernes

omkostninger, markedsovervågningsforanstaltninger og fælles EU-testfa-

ciliteter.

Markedsovervågningsmyndighedernes får dermed adgang til kontrolbefø-

jelser, som de allerede har i markedsovervågningsforordningen, herunder

eksempelvis til at føre produktkontrol ved brug af skjult identitet og til at

blokere for adgangen til onlinegrænseflader, der sælger farlige produkter.

Derover kan myndighederne bede om dokumentation for, at risici ikke

overføres fra ét produkt til andre produkter, fx fordi de produceres efter

samme metode eller med de samme komponenter. Endelig kan myndighe-

derne vælge at etablere kontroller af de økonomiske operatørers interne

kvalitets- og overensstemmelsesprocedurer, jf. artikel 13.

Medlemsstaterne skal årligt afrapportere på implementeringen af denne

forordning. Indikatorerne vil blive fastsat via gennemførselsretsakter.

Safety Gate systemet til information om farlige produkter (artikel 23-24)

Forslaget viderefører det eksisterende Rapex-system til udveksling af op-

lysninger om foranstaltninger over for produkter, der udgør en risiko for

slutbrugeres sundhed og sikkerhed, men omdøber det til 'Safety Gate'.

Kravene til medlemsstaternes notifikationer og anvendelse af systemet

præciseres og myndighedernes forpligtelse til at notificere skærpes, så alle

produkter omfattet af denne forordning skal notificeres, uanset om der er

tale om en alvorlig eller en mindre alvorlig risiko. For produkter, der er

omfattet af harmoniseringslovgivning, er der kun pligt til at notificere al-

vorlige risici, mens notificering af øvrige risici er frivilligt. Fristen er 2 ar-

bejdsdage.

Safety Business Gateway, EU handling mod produkter, der udgør en alvor-

lig risiko og mæglingsordning (artikel 25-27)

Kommissionen pålægges at vedligeholde en web portal, der gør det muligt

for virksomhederne at indberette de påkrævede oplysninger til myndighe-

der og forbrugere, jf. artikel 8-11 og 19.

Kommissionen får mulighed for, via gennemførselsretsakter, at iværksætte

tiltag over for produkter eller grupper af produkter, der vurderes at udgøre

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

11/24

en alvorlig risiko, hvis der er stor uenighed mellem medlemsstaterne ved-

rørende håndteringen, eller hvis risikoen ikke kan inddæmmes af medlems-

staternes tiltag eller af andre procedurer under EU lovgivningen. Produkter,

som Kommissionen har forbudt at gøre tilgængelige i EU, må som ud-

gangspunkt ikke eksporteres til resten af verden.

Produkter, der er blevet vurderet farlige af en markedsovervågningsmyn-

dighed i ét medlemsland, skal som udgangspunkt formodes tilsvarende far-

lige af markedsovervågningsmyndigheder i andre medlemslande. I de til-

fælde, hvor et andet lands markedsovervågningsmyndighed når frem til en

anden vurdering af risikoen, kan denne bede Kommission om at gå ind i

sagen. Kommissionen skal herefter invitere alle medlemslande til at fore-

tage en evaluering af produktets risiko og komme med en anbefaling. På

den baggrund skal Kommissionen herefter afgive en vurdering af risikoni-

veauet. Medlemslandene skal tage Kommissionens vurdering til efterret-

ning. Kommissionen skal udforme retningslinjer for den praktiske imple-

mentering af denne artikel.

Forbrugersikkerhedsnetværk (artikel 28)

Artiklen lægger op til, at det eksisterende Consumer Safety Network, som

består af medlemsstater og administreres af Kommissionen bliver en del af

EU's produktoverensstemmelsesnetværk (EUPCN), der er etableret i hen-

hold til markedsovervågningsforordningen (2019/1020) med henblik på til-

strækkelig koordination af de fælles aktiviteter på tværs af harmoniserede

og ikke-harmoniserede områder.

Koordinerede håndhævelsesaktiviteter og kontrolaktioner om produktsik-

kerhed (artikel 29-30)

Forslaget viderefører muligheden for, at markedsovervågningsmyndighe-

der kan samarbejde med andre relevante myndigheder eller/og organisati-

oner om fælles aktiviteter, der kan fremme sikkerhed og forbrugerbeskyt-

telse. Kommissionen kan bidrage til disse, herunder med finansiering.

Information mellem offentlige myndigheder og forbrugere, Safety Gate

portal og Information fra økonomiske operatører til forbrugere (artikel 31-

33)

Forslaget slår fast, at myndighedernes og Kommissionens information ved-

rørende produktrelaterede risici og foranstaltninger generelt, og kun med

få undtagelser, skal gøres tilgængelige for offentligheden, herunder for per-

soner med handicap. Myndighederne skal sikre, at forbrugere har adgang

til at indgive klager vedrørende produktsikkerhed, markedsovervågning og

kontrolaktiviteter, og at der følges behørigt op på disse klager. Kommissi-

onen skal vedligeholde en Safety Gate portal, som skal sikre offentligheden

fri adgang til udvalgte informationer om notificerede produkter. Via en

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

12/24

særskilt sektion skal forbrugerne sikres mulighed for at informere Kom-

missionen om produkter, der udgør en risiko for sikkerhed og sundhed.

Kommission skal sikre behørig opfølgning på informationerne fra forbru-

gerne. Kommissionen skal via en gennemførselsretsakt sikre systemets

funktionalitet, herunder at forbrugernes information kan tilgå myndighe-

derne.

De økonomiske operatører forpligtes til at informere alle berørte forbru-

gere, som de kan identificere, direkte i tilfælde af tilbagekaldelser eller ad-

varsler. Økonomiske operatører, der indsamler persondata fra forbrugere,

skal bruge disse ved tilbagekaldelser og advarsler. Kommissionen vil ud-

arbejde en gennemførselsretsakt, der fastsætter de nærmere krav vedrø-

rende registrering af bestemte produktkategorier.

I de tilfælde, hvor alle berørte forbrugere ikke kan kontaktes direkte, skal

de økonomiske operatører udsende advarsler og beskeder via andre kanaler

med bredest mulige rækkevidde, herunder også for personer med handicap.

Meddelelser om tilbagekaldelser og ret til retsmidler (artikel 34-35)

Med henblik på at styrke effekten af tilbagekaldelser, fastsætter forslaget

en række krav til de erhvervsdrivendes skriftlige meddelelser til forbru-

gerne om tilbagekaldelser. Kommissionen skal udarbejde en gennemfør-

selsretsakt, der nærmere specificerer format, sprogkrav og indhold af med-

delelserne.

Derudover lægger forslaget op til, at den økonomiske operatør, som er an-

svarlig for tilbagekaldelsen, skal tilbyde forbrugeren kompensation for pro-

duktet. Kompensationen skal bestå af mindst én af følgende elementer: Re-

paration af produktet; ombytning til et tilsvarende produkt med mindst

samme værdi; refundering af værdien af det tilbagekaldte produkt. Repara-

tion, bortskaffelse eller destruktion af produktet udført af forbrugeren bør

kun ske, når dette er nemt og sikkert. Den økonomiske operatør skal i disse

tilfælde sikre, at forbrugeren har de relevante instruktioner eller/og de nød-

vendige reservedele eller software opdateringer.

Internationalt samarbejde (artikel 36)

Artiklen fastsætter bestemmelser om EU's samarbejde og informationsud-

veksling med tredjelande og internationale organisationer. Forslaget læg-

ger op til, at både tredjelande og ansøgerlande til EU efter nærmere aftale

kan deltage fuldt ud i Safety Gate systemet, hvis de anvender relevant EU

regulering om produktsikkerhed, herunder denne forordning i deres juris-

diktion.

Finansielle bestemmelser (artikel 37-38)

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

13/24

Forslaget fastslår, hvilke aktiviteter EU henholdsvis skal og kan vælge at

finansiere i relation til forordningen. De foreslåede aktiviteter samt betin-

gelserne vedrørende finansiering og kontrol af EU-midler skal ske i forlæn-

gelse af allerede gældende regler og praksis.

Erstatningsansvar (artikel 39)

Artiklen slår fast, at beslutninger truffet med afsæt i forordningen ikke skal

have indflydelse på vurderingen af ansvar i henhold til nationale regler

herom, og at forordningen ikke påvirker anvendelsen af produktansvarsdi-

rektivet (direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlems-

staternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktan-

svar ).

Sanktioner (artikel 40)

Artiklen forpligter medlemsstaterne til at fastsætte sanktioner, der er effek-

tive, proportionale og afskrækkende. Medlemsstaterne skal senest tre må-

neder efter forordningens ikrafttrædelse notificere Kommissionen herom.

Samtidig fastsætter forslaget en række nærmere, ikke udtømmende, krite-

rier for medlemsstaternes udmøntning af sanktioner over for såvel er-

hvervsdrivende som online markedspladser, samt hvilke typer af overtræ-

delser, der skal udløse sanktioner. Forslaget lægger op til, at den maksimale

bødestørrelse minimum skal være fire procent af en erhvervsdrivendes år-

lige omsætning i det pågældende medlemsland. Derudover kan medlems-

staten udstede tvangsbøder med henblik på at opnå bestemte formål.

Forslaget forpligter medlemsstaterne til årligt at informere Kommissionen

om typer, størrelser og modtagere af sanktioner samt om øvrige overtræ-

delser af forordningen. Kommissionen forpligtes til at samle op i en årlig

rapport.

Udøvelse af delegerede beføjelser, komitéprocedure og evaluering (artikel

41-43)

Kommissionens beføjelser til at udstede delegerede retsakter som omtalt i

artikel 17 (3) reguleres, og der fastsættes bestemmelser om den komité, der

skal assistere Kommissionen i henhold til reglerne i Forordning (EU) Nr.

182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,

hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser.

Der lægges op til, at Kommissionen skal evaluere forordningen efter fem

år med vurdering af effekten på forbrugerbeskyttelsen i forhold til konse-

kvenserne for virksomhederne, herunder især SMV’er. Medlemsstaterne

skal bidrage med relevant information til brug for evalueringen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

14/24

Ændringer til Standardiseringsforordningen (artikel 44)

Artiklen ændrer standardiseringsforordningen ((EU) Nr. 1025/2012 af 25.

oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv

89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF,

2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets be-

slutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.

1673/2006/EF), så denne fremover refererer specifikt til

–

og gælder for

produktsikkerhedsforordningen.

Ophævelser, overgangsbestemmelser og ikrafttrædelse (artikel 45-47)

Forslaget ophæver produktsikkerhedsdirektivet, GPSD (2001/95/EF) og

forvekslingsdirektivet (Rådets direktiv af 25. juni 1om indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på grund af deres

ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være

til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed (87/357/EØF)). Forslaget

slår fast, at medlemsstater ikke må forhindre, at produkter, der er bragt på

markedet før forordningens ikrafttrædelse og er i overensstemmelse med

produktsikkerhedsdirektivet, fortsat gøres tilgængelig på markedet.

Forslaget lægger op til, at forordningen træder i kraft 20 dage efter offent-

liggørelse i EU-tidende og finder anvendelse 6 måneder efter ikrafttræ-

delse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Forslaget vil

blive behandlet af Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

Europa-Parlamentet har i beslutning af 25. november 2020 om håndtering af

produktsikkerhed i det indre marked udtrykt en række ønsker til revisionen af

GPSD. Parlamentet henviser i beslutningen til, at der er behov for en horison-

tal lovgivningsramme, der kan fungere som et sikkerhedsnet og forbedre for-

brugerbeskyttelsen, og opfordrer derfor Kommissionen til at indføre ensar-

tede regler for harmoniserede og ikke-harmoniserede produkter samt for pro-

dukter, der sælges henholdsvis offline og online. Europa-Parlamentet opfor-

drer desuden Kommissionen til at foreslå obligatoriske regler og pligter for

online markedspladser, herunder både proaktive og reaktive.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at opgaven med at sikre et tilstrækkeligt niveau af

sikkerhed i produkter på det indre marked ikke kan løses af medlemsstaterne

alene, og at der er brug for at ensarte både reglerne og håndhævelsen for at

sikre et ensartet højt niveau af forbrugerbeskyttelse og ensartede vilkår for

virksomhederne.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

15/24

Særligt i forhold til væksten i onlinehandel og direkte import af produkter fra

lande uden for EU, som skaber store udfordringer og er ressourcekrævende

for de enkelte medlemsstaters markedsovervågningsmyndigheder, er der

brug for effektiv koordination af indsatser og udveksling af data om farlige

produkter, som er forankret centralt og koordineret på EU-niveau.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt.

Gældende dansk ret

Det generelle produktsikkerhedsdirektiv og forvekslingsdirektivet er imple-

menteret i dansk ret ved:



lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning (pro-

duktloven),



bekendtgørelse nr. 839 af 10. juni 2020 om produktsikkerhed i almin-

delighed og koordination mellem kontrolmyndigheder



bekendtgørelse nr. 1103 af 12. december 2003 om sikkerhedskrav til

legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan for-

veksles med levnedsmidler.

Det fremgår eksplicit af lov om produkter og markedsovervågning, at den

finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af det nugældende gene-

relle produktsikkerhedsdirektiv. Loven danner blandt andet den overord-

nede ramme for den erhvervsdrivendes pligter, fastlægger kontrolmyndig-

hedens afgørelseskompetence m.v.

Bekendtgørelse om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mel-

lem kontrolmyndigheder fastsætter sikkerhedskravene til produkter omfat-

tet af bekendtgørelsen. De erhvervsdrivendes forpligtelser er også fastsat.

Derudover er der fastsat regler om koordination mellem kontrolmyndighe-

derne og om udveksling af oplysninger via Safety Gate/RAPEX.

Bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund

af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnemidler, fastsætter sik-

kerhedskravene til legetøj og produkter, som kan forveksles med levneds-

midler. Derudover er der fastsat regler om markedskontrol.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En ny forordning om generel produktsikkerhed vil være direkte gældende

i dansk ret.

En vedtagelse af forslaget vil samtidig medføre behov for ændring af lov

nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning samt udste-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

16/24

delse af en ny bekendtgørelse om produktsikkerhed i almindelighed og ko-

ordination mellem kontrolmyndigheder og ophævelse af bekendtgørelse

om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre

fremtræden kan forveksles med levnemidler.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser i form af øgede

udgifter til myndighedernes markedsovervågning og overholdelse af de

forpligtelser, som myndighederne får som følge af forslaget. Eksempelvis

er der skærpede indrapporteringsforpligtelser i relation til Safety Gate og

detaljerede årlige indrapporteringer til Kommissionen om sanktioner og

overtrædelser. Myndighederne vil desuden få ekstraopgaver som følge af

den foreslåede ret til kompensation for tilbagekaldte produkter, idet der er

tale om en ny ordning, som vil skulle etableres, ligesom der vil være udgif-

ter til administration, håndtering af henvendelser fra forbrugere mv. Desu-

den giver forslaget på en række områder Kommissionen mulighed for at

udstede gennemførselsretsakter, der kan fastsætte nærmere krav og krite-

rier, hvilket vil kunne pålægge myndighederne yderligere forpligtelser.

Det fulde omfang af forslagets betydning for medlemsstaternes ressource-

forbrug vurderes ikke tilstrækkelig belyst. Dette bør derfor undersøges

nærmere, inden de statsfinansielle konsekvenser kan endeligt fastlægges.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt vil skulle

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer,

jf. retningslinjerne for den danske EU-beslutningsprocedure og budgetvej-

ledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes overordnet at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, idet mere tydelige og ensartede regler om generel produktsik-

kerhed vil bidrage til et mere effektivt og velfungerende indre marked for

varer. Det vurderes at være en fordel for forbrugernes tillid til online-hand-

len, at der stilles tydeligere krav til online markedspladser og andre virk-

somheder, herunder om klar og tydelig produktinformation.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes at få positive konsekvenser for virksomhederne, at produkt-

sikkerhedsdirektivet og forvekslingsdirektivet erstattes af én ny forordning,

idet det vil reducere kompleksiteten og forskelligheden i fortolkning af reg-

lerne på tværs af EU.

Den overordnede modernisering og opdatering af rammen for generel pro-

duktsikkerhed, så denne i højere grad afspejler NLF og de øvrige produkt-

relaterede EU-tiltag, som er gennemført siden 2001, vurderes også at være

en fordel for virksomhederne. Det samme gør forslaget om, i vidt omfang,

at ensarte reglerne for produktsikkerhed og kontrollen med denne på tværs

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

17/24

af de harmoniserede og ikke-harmoniserede produktområder, idet det vil

blive nemmere for virksomhederne at navigere i.

Samtidig gælder det dog, at forslaget på en række punkter udvider og skær-

per kravene til de økonomiske operatører, herunder fabrikanter, bemyndi-

gede repræsentanter, importører og distributører, i forhold til de gældende

regler. Blandt de elementer, der kan pålægge erhvervslivet byrder, er udvi-

delsen af markedsovervågningsforordningens krav om en ansvarlig person

til alle forbrugerprodukter, forpligtelsen til at tilbyde forbrugerne kompen-

sation for tilbagekaldte produkter, flere registrerings-, informations- og

indberetningsforpligtelser, herunder ved fjernsalg og ulykker, og forplig-

telsen til at have et internt overensstemmelsessystem i forhold til produkt-

sikkerhed. Dertil kommer udvidelsen af de aspekter, der skal indgå i vur-

deringen af sikkerheden i produkter, bl.a. med et øget fokus på risici rela-

teret til nye teknologier.

Forslaget kan samtidig få negative økonomiske konsekvenser for de virk-

somheder, der omfattes af definitionen af en ’online markedsplads’, idet

forslaget indfører forpligtelser for disse, som ikke findes i dag. I forhold til

de forpligtelser, som online markedspladserne allerede har udsigt til at

blive pålagt som konsekvens af Digital Services Act, vurderes konsekven-

serne af de ekstra forpligtelser i dette forslag dog at være relativt begræn-

sede.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes at have positive konsekvenser for forbrugersikkerheden,

idet det vil reducere antallet af farlige produkter, der anvendes af forbrugerne.

Forbrugernes rettigheder styrkes, herunder via retten til kompensation for far-

lige produkter, der kaldes tilbage. De skærpede forpligtelser for økonomiske

operatører og online markedspladser om information og sporbarhed i forhold

til produkter, der sælges online, vil også være til fordel for forbrugerne.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 16. august

2021.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Standard og Forbrugerrådet Tænk.

Forsikring & Pension (F&P) havde ingen bemærkninger.

Dansk Erhverv er generelt positivt stemt over for Kommissionens udkast

til forordning om generel produktsikkerhed inklusiv forsøget på at skabe

en mere effektiv proces for tilbagekaldelser og særligt det forhold, at der

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

18/24

med forslaget søges at skabe overensstemmelse mellem det harmoniserede

og ikke-harmoniserede produktområde. Det bør dog konkret afklares,

hvilke dele af forslaget, der finder anvendelse for de produkttyper, der sam-

tidig er omfattet af en eller flere dele af den harmoniserede lovgivning, så

der ikke opstår unødvendige byrder eller uklarheder for virksomhederne i

forhold til at opfylde de krav, der stilles i produktsikkerhedsmæssig sam-

menhæng.

Dansk Erhverv finder det nødvendigt, at online markedspladser anerkendes

som ”økonomiske aktører” og gøres ansvarlige som digitale importører på

linje med fysiske importører. Samtidig vurderes det afgørende for beskyt-

telsen af konkurrencen på det indre marked og forbrugersikkerheden, at

online markedspladser, der lader sælgere fra tredjelande få adgang til euro-

pæiske forbrugere, påtager sig samme ansvar som en importør efter pro-

duktsikkerhedslovgivningen.

Dansk Erhverv finder desuden, at de foreslåede oplysningskrav i udkastets

artikel 18 og tilsvarende for online markedspladser i udkastets artikel 20

alene bør begrænses til at gælde for salg omfattet af artikel 20 og evt. salg

fra aktører i tredjelandes selvstændige webshops. Den nuværende lovgiv-

ning for europæiske webshops indeholder, ifølge Dansk Erhverv, allerede

proportionale krav til forbrugeroplysning i købssituationen, såsom krav om

visning af advarsler og andre oplysninger afgørende for forbrugerens be-

slutning om køb af produktet.

Dansk Industri bakker op om revisionen af det eksisterende produktsikker-

hedsdirektiv, da der er behov for en forbedring af reglerne for produktsik-

kerhed og en mere ensartet implementering på tværs af EU.

Dansk Industri finder, at det fremlagte forslag, i modsætning til det eksiste-

rende produktsikkerhedsdirektiv, har et markant udvidet anvendelsesom-

fang. Dermed vil forslaget ikke længere agerer sikkerhedsnet for et grund-

læggende niveau af produktsikkerhed for forbrugerne, men i stedet skabe

et overlap med anden gældende EU-lovgivning såsom cybersikkerhedsfor-

ordningen, reglerne for det harmoniserede produktområde og de foreslåede

bestemmelser om krav til online platforme i Digital Service Act. Dermed

skabes en større grad af juridisk usikkerhed og processer til ulempe for både

forbrugere og virksomheder. Konkret finder Dansk Industri det eksempel-

vis problematisk, at forslaget skærper kravene til de økonomiske aktører,

der sælger produkter online og til de online platforme, der gør produkterne

tilgængelige, samtidig med, at man parallelt forsøger at regulere den

samme problemstilling og ansvarliggøre de samme aktører i udkastet til

revisionen af e-handelsdirektivet, Digital Services Act.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

19/24

Dansk Industri ser positivt på, at forslaget mange steder støtter sig til de

principper, der er stadfæstet i Afgørelse 768/2008/EC (NLF), men mener

samtidig, at indførsel af en række supplerende krav til eksisterende sektor-

specifik harmoniseringslovgivning er bekymrende, da det samtidig intro-

ducerer ændringer til eksisterende NLF-regulering. I stedet bør en beslut-

ning om ændring af harmoniseringslovgivning ske gennem revision af NLF

frem for indirekte i forslaget til regulering af produktsikkerhed i forbruger-

produkter.

Dansk Industri ønsker overordnet, at forordningen om produktsikkerhed

bør være en minimusforordning, der kun stiller krav til forbrugerprodukter

i det omfang, det er nødvendigt for at mindske en reel risiko for forbru-

gerne.

Dansk Industri støtter, at den danske regering arbejder for at sikre enkle

regler på området og sammenhæng mellem den rolle, den økonomiske ak-

tør har i salgstransaktionen og den tilsvarende operatørs forpligtigelser i

forhold til produktsikkerhed. Det er vigtigt, at der i arbejdet fastholdes en

fokus på, at kravene til de erhvervsdrivende er proportionale og kan diffe-

rentieres i forhold til den risikoprofil, produkterne udgør samtidig med at

de er praktisk mulige at efterleve.

Dansk Industri bakker op om Kommissionens hensigt til at regulere pro-

dukters cybersikkerhed, men mener at dette i stedet bør ske i en horisontal

regulering, så det samme regelværk dækker alle produkter og uanset hvil-

ken risiko, man ønsker at beskytte sig imod. Vedr. kunstig intelligens øn-

sker DI tilsvarende, at reglerne vedr. anvendelse af kunstig intelligens alene

bør fastsættes horisontalt, og at der ikke stilles krav til dette i forordningen

om produktsikkerhed.

Dansk Industri er skeptiske over for, at standarder der giver formodning

om overensstemmelse med forordningen, behøver at skifte navn. Det anfø-

res, at begrebet ”europæiske standarder” allerede har én betydning i det

etablerede standardiseringssystem, og da der samtidig også allerede består

i hvert fald to betydninger af begrebet ”harmoniserede standarder”

i EU-

regi, ønskes en forenkling af begreberne frem for yderligere forvirring.

Dansk Industri stiller spørgsmålstegn ved det foreslåede bødeniveau og

sanktionsmulighederne, da disse synes at række ud over det niveau, der

allerede gælder på det harmoniserede område i markedsovervågningsfor-

ordningen; ligesom der stilles spørgsmålstegn ved behovet for at erstatte

”presumption of conformity” med ”presumption of safety”, hvor sidst-

nævnte kan opnås alene med afsæt i nationale krav, når der ikke findes en

europæisk standard; et forhold der synes at stride mod principperne for gen-

sidig anerkendelse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

20/24

Dansk Industri mener, at overgangsperioden bør ændres til mindst 36 må-

neder, ikke mindst hvis forslagets krav til produkters cybersikkerhed opret-

holdes.

Dansk Standard støtter, at det med Kommissionens udkast fastholdes, at de

standarder godkendt under det gældende direktiv for generel produktsik-

kerhed fortsat skal være gældende under den nye forordning, og at der så-

ledes bliver en glidende overgang for virksomhederne samtidig med at for-

ordningen lægger op til, at europæiske standarder kan give virksomhederne

en formodning for overensstemmelse med lovgivningen.

Dansk Standard støtter, at standarder under forordningen kaldes europæi-

ske standarder, men finder det problematisk, at der ikke umiddelbart er fuld

overensstemmelse mellem anvendelsen af betegnelsen ”europæiske stan-

darder” i udkastet til forordningen og den tilsvarende betegnelse defineret

i Standardiseringsforordningen 1025/2012, ligesom det anbefales, at man

følger procedurerne omkring anmodning og godkendelse af standarder

fastsat i samme forordning.

Dansk Standard anfører, at det bør specificeres hvorledes tredjelande, der

samarbejder med EU gennem Safety Gate skal deltage i det europæiske

standardiseringsarbejde, hvis dette kræves, og der bør i samme ombæring

tages hensyn til reglerne for deltagelse i de europæiske standardiseringsor-

ganisationer, hvor europæiske stater er medlemmer.

Forbrugerrådet TÆNK hilser Kommissionens forslag til forordningen vel-

komment, da der igennem de seneste år har vist sig et voksende behov for

moderniseret lovgivning i forhold til ny teknologi, markedsovervågning,

uønsket kemi og som modsvar til den stigende online handel; alt sammen

nødvendige tiltag for at forhindre, at farlige produkter ender hos forbru-

gerne.

Forbrugerrådet TÆNK støtter, at forordningen fortsat skal fungere som et

sikkerhedsnet og opfange produkter og risici, der ikke er dækket af anden

lovgivning, og at der bliver ens regler for markedsovervågning på tværs af

det harmoniserede og ikke-harmoniserede område. Samtidig bifaldes det,

at der med forordningen lægges op til øget koordinering, håndhævelse og

ensartede strafbestemmelser på tværs af medlemslandene samt at forbru-

gerorganisationer fremover kan opfattes som pålidelige indberettere i for-

hold til farlige produkter.

Forbrugerrådet TÆNK finder, at forslaget indeholder visse mangler, her-

under at det bør være obligatorisk at samle ulykkesdata i en fælleseuropæ-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

21/24

iske database; at hullerne i forhold til produktsikkerhed og online markeds-

pladser skal lukkes ved at give online markedspladserne de samme forplig-

tigelser som andre importører; at tilbagekaldelsesinformation altid bør of-

fentliggøres, og at risikobaseret markedskontrol ikke kan stå alene, men

fortsat bør suppleres af generel markedskontrol med tilfældige stikprøver

på alle områder for at skabe det fornødne incitament til regelefterlevelse.

Forbrugerrådet TÆNK mener desuden, at der bør arbejdes videre med for-

slagets sikkerhedskrav i relation til sammenhængen med standarderne,

hvordan de konkrete sikkerhedskrav udarbejdes samtidig med, at man sik-

rer, at de gennemførselsretsakter med specifikke sikkerhedskrav er lovgiv-

ningsmæssigt bindende og detaljerede nok til at sikre anvendelse til direkte

håndhævelse. Forbrugerne bør fortsat høres i standardiseringsarbejdet, og

for at påse dette bør Kommissionen sikre, at ANEC også fremadrettet til-

føres tilstrækkelige økonomiske ressourcer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er foreløbigt kun begrænset kendskab til andre landes holdninger.

Der forventes generelt at være opbakning fra medlemsstaterne til en ny, mo-

derniseret forordning om generel produktsikkerhed, der adresserer den digi-

tale og teknologiske udvikling. Der forventes også at være opbakning til for-

slaget om at tilpasse forordningen til markedsovervågningsforordningen og

reglerne på det harmoniserede produktområde.

Der forventes derudover at være tilslutning til at stille specifikke krav til on-

line markedspladser i forhold til produktsikkerhed, som skal komplementere

Digital Services Act, mens der dog ikke forventes at være enighed om, hvor

vidtgående disse krav skal være.

Det vurderes, at flere lande vil udfordre, at Kommissionen med forslaget til-

lægges en række nye beføjelser. Det gælder blandt andet i forhold til at fast-

sætte de nærmere sikkerhedskrav, der skal danne grundlag for standarder

(artikel 6), definere nærmere krav til erhvervsdrivende om sporbarhed på

visse produkter (artikel 17) og stille konkrete krav vedrørende bestemte

produkter og medlemsstaternes kontrolindsatser (artikel 27). Derudover vil

både myndigheder og ikke mindst virksomheder blive pålagt en række nye

forpligtelser, eksempelvis i forbindelse med den foreslåede ret til kompensa-

tion for tilbagekaldte produkter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser overordnet forslaget velkomment. Der er i høj grad brug

for at få opdateret, moderniseret og fremtidssikret den generelle produkt-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

22/24

sikkerhedsregulering, så den afspejler de tiltag, der er taget på produktom-

rådet i EU-regi i de senere år, og i højere grad matcher den digitale og tek-

nologiske udvikling.

Regeringen er samtidig optaget af, at reglerne for markedsovervågning på

tværs af de harmoniserede og de ikke-harmoniserede produktområder ens-

rettes, så der sikres et ensartet højt beskyttelsesniveau og en tydelig ramme

for virksomhederne at navigere i, uanset produkttype. Regeringen bakker

derfor op om, at markedsovervågningsforordningens bestemmelser om

kontrol med produkter, herunder myndighedernes kontrolbeføjelser, også

skal finde anvendelse på det ikke-harmoniserede område.

Regeringen mener, at niveauet af forbrugerbeskyttelse ikke bør afhænge af,

om en forbruger køber ind i en fysisk butik eller online. I den forbindelse

er det positivt, at forslaget sætter særligt fokus på fjernsalg, og ikke mindst

at forslaget pålægger online markedspladser specifikke forpligtelser i for-

hold til produktsikkerhed, som skal komplementere de mere generelle for-

pligtelser, online markedspladserne pålægges i regi af Digital Services Act.

Det er hensigtsmæssigt, at denne beskyttelse finder anvendelse for både

produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, og øvrige pro-

dukter omfattet af produktsikkerhedsforordningen.

Regeringen mener imidlertid ikke, at Kommissionens forslag er ambitiøst

nok i den forbindelse. Regeringen bakker op om, at online markedsplad-

serne skal reagere på notifikationer om farlige produkter inden for nærmere

fastsatte ambitiøse tidsfrister, tilmelde sig Safety Gate og sikre, at en række

oplysninger fra sælgerne om produktet gøres nemt tilgængelige for forbru-

gerne. Men regeringen konstaterer samtidig, at det med forslaget i høj grad

fortsat vil være frivilligt for online markedspladserne, hvorvidt de ønsker

at tage et ansvar for, at der ikke florerer farlige og ulovlige produkter på

markedspladsen. Regeringen vil dog overordnet fokusere på, at der

–

i for-

længelse af en ambitiøs Digital Services Act (der endnu ikke er vedtaget)

–

fastsættes mere tydelige, herunder også proaktive, forpligtelser for online

markedspladserne i relation til produktsikkerhed, som matcher deres cen-

trale rolle i produktforsyningskæden.

Regeringen mener, at det eksisterende produktsikkerhedsdirektivs funktion

som forbrugernes sikkerhedsnet skal bevares, og at det grundlæggende for-

sigtighedsprincip også fremover skal finde anvendelse med henblik på at

beskytte forbrugerne. Regeringen bakker også op om, at det gøres mere

tydeligt, hvilke aspekter, der skal indgå i vurderingen af et produkts sikker-

hed ved fraværet af relevante standarder, og at potentielle risici relateret til

nye teknologier er omfattet. For så vidt angår de foreslåede ændringer til

standardiseringsforordningen, er der behov for en nærmere afklaring af,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

23/24

hvad disse ændringer konkrete indebærer, ligesom sammenhængen mellem

forordningens sikkerhedskrav og standarder bør tydeliggøres.

Vedrørende Safety Gate (tidligere Rapex) støtter regeringen videreførelsen

af det fælles EU-system til udveksling af oplysninger om farlige produkter

med henblik på at fastholde en mere ensartet datakvalitet og målet om at

tydeliggøre relationen til det fælles informations- og kommunikationssy-

stem (ICSMS) under markedsovervågningsforordningen. Det vil i den for-

bindelse være centralt, at Kommissionen prioriterer den lovede udvikling

og samtænkning af de forskellige indrapporteringssystemer.

Regeringen støtter målsætningen om at styrke informationen til forbru-

gerne om farlige produkter, og konkret at styrke effekten af tilbagekaldelser

med henblik på at beskytte forbrugerne bedre. I forhold til forslaget om at

forpligte de relevante virksomheder til at betale forbrugerne kompensation

for tilbagekaldte produkter, støtter regeringen intentionen, men vurderer

samtidig, at der er flere uafklarede spørgsmål, eksempelvis i forhold til mu-

lighederne for reparation. Samtidig er der tale om et nyt og ekstra niveau

af beskyttelse, der ligger ud over de eksisterende rettigheder i henhold til

den køberetlige regulering, og som derfor uundgåeligt vil påføre både myn-

digheder og virksomheder yderligere omkostningerne. Der er brug for nær-

mere afklaring og præciseringer.

I forhold til de samlet set ganske mange nye forpligtelser, som de erhvervs-

drivende pålægges med forslaget, er regeringen generelt optaget af, at disse

skal være proportionale og balanceres i forhold til den forventede effekt på

forbrugersikkerheden.

Regeringen noterer, at forslaget lægger op til at tildele Kommissionen en

række nye beføjelser, herunder til at udstede gennemførselsretsakter med

henblik på at fastsætte nærmere krav, kriterier, risikovurderinger mv. Mens

dette kan være relevant på visse områder, vurderer regeringen, at medlems-

staternes indflydelse flere steder begrænses væsentligt, herunder i forhold

til at gennemføre foranstaltninger og foretage risikovurderinger, der også

tager højde for eventuelle kulturelle, klimamæssige mv. forhold, der kan

påvirke et produkts risiko. Hvor det kan vurderes relevant i visse akutte

sammenhænge henset til forbrugerens sikkerhed, finder regeringen at

Kommissionens beføjelser til at udstede direkte gældende retsakter bør be-

grænses til tilfælde, hvor produktsikkerheden udfordres på tværs af lande-

grænser og med behørig inddragelse af nationale eksperter. Det vurderes

samtidig, at flere af de foreslåede gennemførselsretsakter vil kunne påføre

yderligere byrder for virksomheder og myndigheder.

Særligt i forhold til sanktioner, som historisk er medlemsstaternes kompe-

tence, vurderes det, at de meget detaljerede bestemmelser og kriterier for

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Orientering om EMs grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen, KOM (2021) 0346, fra erhvervsministeren

24/24

fastlæggelse af bødesanktioner, afrapporteringer mv., udfordrer det traditi-

onelle hensyn til medlemsstaternes respektive juridiske systemer og even-

tuelt også subsidiaritetsprincippet, samtidig med at det strider mod gæl-

dende praksis på produktområdet, herunder i markedsovervågningsforord-

ningen, hvilket i sig selv er uhensigtsmæssigt i lyset af målet om ensretning.

Regeringen er derfor som udgangspunkt skeptisk over for dette.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.