Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 414
Offentligt
Fremsat den [ ] november 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald
(Indførelse af dækning for skader forårsaget af tørke samt ændring af lovens titel m.v.)
§1
I lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Titlen
affattes således:
»Lov om visse naturskader«
2.
3.
Overalt i loven ændres
»Stormrådet«
til:
»Naturskaderådet«
og
»Stormrådets«
til:
»Naturskaderådets«.
Overalt i loven bortset fra i §§ 6 og 7, ændres »stormflod eller af oversvømmelse fra vandløb og søer« til: »stormflod,
af oversvømmelse fra vandløb og søer eller af tørke«.
4.
Overalt i loven ændres »stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer« til: »stormflodssager,
sager om oversvømmelse fra vandløb og søer samt tørkesager«.
5.
Overalt i loven ændres »stormflods- og oversvømmelsespuljen« til: »stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen«
og »stormflods- og oversvømmelsespuljens« til: »stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljens«.
6.
§ 1
affattes således:
Ȥ
1.
Efter reglerne i denne lov kan der ydes erstatning for skader, hvis disse er forårsaget af følgende
naturfænomener:
1) stormflod,
2) oversvømmelse fra vandløb og søer, eller
3) tørke.
Stk. 2.
Efter reglerne i denne lov ydes der endvidere tilskud til gentilplantning med robust skov for skader efter
stormfald. Robust skov indeholder en væsentlig andel hjemmehørende træarter.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke vandløb og søer og hvilke skader herfra, der er
omfattet af stk. 1, nr. 2.«
7.
Efter § 2, stk. 2, indsættes som nyt stykke:
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
»Stk.
3.
Ved
tørke
forstås
kraftig
udtørring
af
den
ikke-overfladiske
jordbund.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
8.
9.
I
§ 2, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
§ 2, stk. 6,
der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk.
7.
Afgørelse af, om der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald i et område
på et givet tidspunkt, træffes af Naturskaderådet, jf. § 21, efter udtalelse fra Kystdirektoratet og Danmarks
Meteorologiske Institut for så vidt angår afgørelse af, om der har været stormflod og Miljøministeriet for så vidt
angår afgørelse af, om der har været oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald. Afgørelse af, om der har
været skadesforårsagende tørke i forbindelse med en konkret skade træffes af Naturskaderådet ud fra en uvildig
undersøgelse af forholdene på skadestedet.«
10.
Efter § 2, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som nyt stykke:
»Stk.
8.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvad der skal være indeholdt i den uvildige
undersøgelse af skadestedet i forbindelse med afgørelse af, om der har været skadeforårsagende tørke, jf. stk. 7.«
11.
I
§ 3, stk. 1,
ændres »nr. 3« til: »stk. 2«.
12.
Overskriften
til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer samt tørke«.
13.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»1. pkt. gælder tilsvarende for umiddelbart indtrådte skader på fast ejendom forårsaget af tørke.«
14.
I
§ 4, stk. 2,
ændres »stk. 3-6« til: »stk. 4-7«.
15.
I
§ 4, stk. 2,
i indledningen ændres »samt« til: »eller« og der indsættes efter »løsøre«: », når disse tab eller skader er
en følge af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer«.
16.
I
§ 4,
indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
2
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0003.png
»Stk.
3.
Erstatning ydes ikke for indirekte tab, jf. dog stk. 4-6, eller for følgende tab eller skader på fast ejendom,
når disse tab eller skader er en følge af tørke:
1) Revner, som skyldes konstruktionsfejl.
2) Revner, som ikke har betydning for den faste ejendoms konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet.
3) Skader som følge af nedbør, som trænger igennem utætheder eller åbninger.
4) Skævheder i gulv, der ikke giver fare for bygningens bæreevne.
5) Sætningsskader på kloak, herunder brud på vandstik og kloakledninger.«
Stk. 3-7 bliver herefter til stk. 4-8.
17.
I
§ 4, stk. 3,
som bliver stk. 4,
3. pkt.
indsættes før »skadesstedet«: »eller i nærheden af«.
18.
I
§ 4, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer« til: »stormflod,
oversvømmelse fra vandløb og søer eller tørke«.
19.
I
§ 4, stk. 7,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.
20.
§ 6
affattes således:
Ȥ
6.
Ved udbetaling af erstatning for skader på fast ejendom forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb
eller søer eller tørke fratrækkes følgende selvrisiko:
1) For skader på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør minimum 5.000 kr. og
maksimalt 30.000 kr.
2) For skader på fritids- og sommerhuse er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør minimum 10.000 kr. og
maksimalt 50.000 kr.
3) For skader på erhvervsejendomme er selvrisikoen 14 pct. Selvrisikoen udgør minimum 14.000 kr.
Stk. 2.
Ved udbetaling af erstatning for skader på løsøre forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb
og søer fratrækkes følgende selvrisiko:
1) For skader på privat løsøre placeret i ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør
minimum 5.000 kr. og maksimalt 30.000 kr.
3
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0004.png
2) For skader på privat løsøre placeret i fritids- og sommerhuse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør
minimum 5.000 kr. og maksimalt 50.000 kr.
3) For skader på erhvervsløsøre er selvrisikoen 14 pct. Selvrisikoen udgør minimum 14.000 kr.
Stk. 3.
Der betales ikke selvrisiko af udgifter til skadesbegrænsning.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af selvrisiko.«
21.
I
§ 7
indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk.
2.
Stk. 1, nr. 1-2 og 4-5, gælder tilsvarende for skader forårsaget af tørke.«
22.
§ 8, stk. 6,
affattes således:
»Stk.
6.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for forsikringsselskabernes sagsbehandling og brug af
fælles it-systemer, samt om udvidelse af brugen af fælles it-systemer til andre kollektive erstatnings- eller
forsikringsordninger.«
23.
Overskriften
til kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Naturskaderådet«.
24.
I
§ 21, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stormråd« til: »naturskaderåd«.
25.
§ 21, stk. 1, 3. og 4. pkt.,
affattes således: »Endvidere tilknyttes til Naturskaderådet fire særligt sagkyndige med
indsigt i stormflod og kystforhold, vandløb og søer, tørke samt stormfald. Den sagkyndige med indsigt i stormflod
og kystforhold udpeges af Kystdirektoratet, de sagkyndige med indsigt i vandløb og søer samt stormfald udpeges af
Miljøstyrelsen og den sagkyndige med indsigt i tørke udpeges af Danmarks Meteorologiske Institut.«
26.
I
§ 23, stk. 5,
ændres »ordningens« til: »ordningernes«.
27.
I
§ 23, stk. 5,
indsættes efter 1. punktum som nyt punktum: »Rimelige etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger
ved andre kollektive ordningers brug af det fælles it-system kan afholdes af stormflods-, oversvømmelses- og
tørkepuljen.«
4
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0005.png
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022. Dog træder § 1, nr. 22 og 27 i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af hidtidige bestemmelser i lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 281
af 16. april 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter.
5
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
2.
Indledning
Lovforslagets indhold
2.1. Dækningsomfang
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets indhold
2.2. Erstatningsmodel og erstatningsopgørelsesprincip
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.3. Organisation og sagsbehandling m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.4. Finansiering
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets indhold
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Sammenfattende skema
1. Indledning
6
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0007.png
I sommeren 2018 blev Danmark ramt af en længerevarende tørkeperiode, som førte til, at op imod 200 husejere oplevede
væsentlige tørkeskader, primært sætningsskader på deres huse. Sådanne væsentlige tørkeskader kan særligt ramme huse,
der er bygget på leret jord, hvor varmen under længere tids tørke gradvist tørrer leret i jorden ud, så det skrumper. Når
leret skrumper, kan husets fundament synke, hvorved der kan dannes revner i fundament, murværk mv. Dette kan have
alvorlige konsekvenser for husejere, som i værste fald kan være nødt til af sikkerhedsmæssige grunde at rive deres hus
ned for at bygge det op igen, eventuelt et andet sted.
En situation med væsentlig tørkeskade kan derfor have store økonomiske konsekvenser for den enkelte skadelidte, da der
ikke i almindelighed er forsikringsdækning for tørkeskader. Det var også tilfældet under tørkeperioden i 2018, hvor så
godt som samtlige anmeldte tørkeskader blev afvist af forsikringsselskaberne, og husejerne derfor selv måtte betale de i
nogle tilfælde meget store omkostninger for at udbedre de opståede skader. Det er vurderingen, at den slags alvorlige
skader sandsynligvis heller ikke i den nærmeste fremtid vil blive dækket af forsikringsordninger i regi af de private
forsikringsselskaber. Det skyldes bl.a., at antallet af tørkeskader har et relativt lille omfang, og at det er vanskeligt for
forsikringsselskaberne aktuarmæssigt at beregne de forbundne risici.
Tendenserne i klimaudviklingen tyder på, at denne katastrofelignende type skader også vil være en del af fremtidens
billede af de naturskader, der præger samfundet, sammen med stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og
stormfald. Det er en type af skader, som kan være umulig for den enkelte husejer at forudse og vanskelige at forebygge.
For at undgå, at fremtidige tørkeepisoder medfører uoverskuelige økonomiske konsekvenser for ejere af bygninger, har
den finansielle forligskreds (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) aftalt at etablere en kollektivt finansieret katastrofeerstatningsordning i
stil med de allerede eksisterende løsninger for stormflod og oversvømmelse. I overensstemmelse med denne aftale lægger
nærværende lovforslag op til at indføre en erstatningsordning for alvorlige tørkeskader på bygninger, der er en følge af
omfattende tørke af katastrofelignende omfang, der bygger på de samme principper og kan indgå i samme lov som de
eksisterende katastrofeerstatnings- og tilskudsordninger, som gælder ved de ekstreme naturskader stormflod,
oversvømmelse fra vandløb og søer og stormfald.
Titlen på loven foreslås på den baggrund ændret fra ”Lov om stormflod og stormfald” til ”Lov om visse naturskader”.
Derved bliver titlen mere rummelig og dækkende. Lovens nuværende titel afspejler, at loven oprindelig kun har indeholdt
stormflod (fra 1991) og stormfald (fra 1999).
Katastrofeerstatningsordningerne i stormflodsloven finansieres i dag solidarisk af alle med en brandforsikringspolice.
Denne finansieringsmodel sikrer tilstedeværelsen af en forsikringsordning på disse områder, hvor der reelt ikke er et
marked for private forsikringsordninger.
Ordningerne hviler på et katastrofebegreb. Katastrofebegrebet indebærer, at det ikke er enhver skade efter stormflod eller
oversvømmelse fra vandløb eller sø, der erstattes. Der skal noget særligt til. For stormflod og oversvømmelse fra vandløb
og søer gælder der således et statistisk 20-års hændelseskriterium, sådan at kun hændelser, der statistisk optræder med
mindst 20 års mellerum, vil være dækket af lovens erstatningsbestemmelser. Heller ikke alle tørkeskader skal være
omfattet af den foreslåede tørkeordning. Det er dog ikke på samme måde som ved stormflod og oversvømmelse fra
vandløb og søer muligt at fastlægge et tilsvarende katastrofebegreb i form af et sjældenhedskriterium. Det skyldes bl.a.,
at der ikke tidligere har været registreret tørkeskader på bygninger i centrale registre eller lignende. Det nødvendige
datagrundlag for opgørelse af et statistisk hændelsesinterval findes således ikke. Det findes dog at være nødvendigt med
en afgrænsning af tørkeordningen, der koncentrerer indsatsen og udgifterne om de bygningsejere, der er ramt af store,
alvorlige skader på deres bygninger og som derfor virkelig har brug for den økonomiske hjælp fra en kollektivt finansieret
ordning. Derfor lægges der med lovforslaget i stedet op til at anvende et alvorlighedskriterium og således afskære
erstatningsdækningen for de mindre omfangsrige og overfladiske skader, der kan opstå på fast ejendom, herunder ved at
7
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0008.png
undtage visse konkrete mindre skadestyper og skader, der kunne være undgået ved almindelig vedligeholdelse i en
negativliste for tørkeskader, på samme måde som der gælder en negativliste for stormflods- og oversvømmelsesskader.
Af samme grund vil tørkeskadeordningen heller ikke omfatte skader på løsøre.
I forlængelse heraf indføres desuden en
selvrisiko for boligejerne tilsvarende den, der gælder for stormflods- og oversvømmelsesordningen.
Da stormflodsordningens sager i praksis overgik til behandling i forsikringsselskaberne i 2012, var det bl.a. med støtte i
it-systemet ”Stormbasen”, som er beregnet til, at alle forsikringsselskaber kan behandle disse sager ét samlet sted uden
for deres eget system. I 2018 blev også behandlingen af sager om oversvømmelse fra vandløb og søer lagt ind under
samme it-system. Systemet er beregnet til at registrere alle oplysninger til brug for sagsbehandlingen og bidrager
herigennem til en mere ensartet sagsbehandling på tværs af forsikringsselskaberne. Ud fra en betragtning om opnåelse af
stordriftsfordele, udnyttelse af potentielle synergieffekter og ensartethed i sagsbehandlingen lægges der op til, at
Stormbasen også skal anvendes i forbindelse med behandlingen af tørkeskader, da disse sager skal behandles på samme
måde som stormflods- og oversvømmelsessager. Det vil således være et velkendt sagsbehandlingsregime for
forsikringsselskaberne, som efter forslaget skal behandle tørkesager. Stormbasen er parallelt med dette lovforslag under
videreudvikling med henblik på etablering af en version 2.0, som udover almindelig opdatering og optimering også skal
sikre mulighed for, at katastrofeordninger med tilsvarende karakter som stormflods-, oversvømmelses- og
tørkeordningerne, og for hvilke der ikke i forvejen findes et it-system til brug for sagsbehandlingen, vil kunne inkorporeres
i systemet, uden at dette skal undergå større ændringer. Det er f.eks. tilfældet med terrorforsikringsordningen, som via
Terrorforsikringsrådet har til formål at yde erstatning for skader, som opstår som følge af et terrorangreb på dansk
territorium med nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben (NBCR-terror). Terrorforsikringsordningen har
samme opbygning i sagsbehandlingen som sager om stormflod og oversvømmelse. Der findes i dag ikke et it-baseret
sagsbehandlingssystem, som forsikringsselskaberne kan anvende til behandling af NBCR-terrorskader, hvorfor der er
potentielle synergigevinster ved at forsikringsselskaberne også kan anvende Naturskadebasen til behandling af NBCR-
terrorskader. Da omkostningerne til udviklingen af Stormbasen i dag afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen,
og da det er dette it-system, som andre ordninger kan kobles på, vil det være naturligt at også mindre omkostninger
hidrørende fra de andre ordninger til udvikling, tilpasninger og løbende vedligehold af it-systemet m.v. ligeledes afholdes
af denne pulje. Dette sikres også ved dette lovforslag.
Stormbasen har fået sit tilnavn gennem udviklingen af it-systemet og er ikke bundet op på gældende regler. Stormbasen
har været det naturlige navn til et it-system, som oprindelig skulle understøtte behandlingen af stormflodssager. Da der
efterfølgende er kommet sager om oversvømmelse fra vandløb og søer til, og da der ifølge dette lovforslag tillige vil
komme sager om skader som følge af tørke til behandling i systemet, vil det som det også vurderes mht. lovens titel være
både mere dækkende og rummeligt at Stormbasens navn ændres til Naturskadebasen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Dækningsomfang
2.1.1 Gældende ret
Der findes i dag ikke en kollektivt finansieret erstatningsordning for tørkeskader.
Som hovedregel ydes der i stormflods- og oversvømmelsesordningerne erstatning for umiddelbart indtrådte og direkte
skader på fast ejendom og løsøre, mens der ikke ydes dækning for indirekte skader eller tab, herunder driftstab, jf.
stormflodslovens § 4. Dog gælder der visse undtagelser, idet at nogle indirekte skader eller tab dækkes, f.eks.
omkostninger til genhusning efter oversvømmelse af private helårsboliger eller fritidshuse godkendt og anvendt som
helårsbolig og opmagasinering i forbindelse hermed.
8
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0009.png
I stormflods- og oversvømmelsesordningernes negativliste er anført en række specifikke undtagelser ift. at kunne opnå
erstatning, jf. stormflodslovens § 4, stk. 2. Negativlisten oplister de skader, der ikke er omfattet af ordningen, og hvor det
vurderes, at boligejeren selv er nærmest til at bære omkostningerne. Det kan bl.a. være forkert opbevaring eller placering
af løsøre eller visse bygningers udsatte beliggenhed. Det følger også af denne negativliste, at garager og carporte ikke er
dækket af erstatningsordningen, med mindre de deler fundament med eller er en integreret del af en primær bygning til
beboelse og samtidig tjener som varmecentral, fyrrum eller lignende for denne.
Der ydes endvidere erstatning for ekstra byggeomkostninger (lovliggørelse)
op til 1 mio. kr., hvis disse er nødvendige for
at opfylde de krav, som stilles af byggemyndigheder i henhold til byggelovgivningen, når en beskadiget bygning skal
genopføres eller repareres,
jf. § 4, stk. 5, i
bekendtgørelse nr. 799 af 19. juni 2018 om erstatning for skader forårsaget af
stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. stormflodslovens § 4, stk. 7.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Da tørkeskader ikke i den nærmeste fremtid forventes at kunne dækkes via en privat forsikringsløsning, og da karakteren
af tørkeskader kan have væsentlige økonomiske konsekvenser for den enkelte skadelidte, vurderes det hensigtsmæssigt,
at der etableres en katastrofeerstatningsordning på linje med den, der gælder for skader efter stormflod og oversvømmelse
fra vandløb og søer. Selv om årsagen til disse skader er det modsatte af det, der gælder for skader som følge af tørke, vil
skaderne kunne være lige så betydelige med store økonomiske tab til følge for ejerne af bygningerne.
Da en sådan katastrofeerstatningsordning er kollektivt finansieret af alle forsikringstagere, vil en tørkeordning, ligesom
det gælder for stormflods- og oversvømmelsesordningen, være båret af de samme hensyn til dem, der betaler for skaderne.
Der skal derfor være en begrænsning i, hvilke skader, der dækkes, sådan at ordningens indsats og udgifter koncentreres
om de bygningsejere, der er ramt af store, alvorlige skader og som derfor virkelig har brug for den økonomiske hjælp.
Løsøre, også selv om det er placeret i en ejendom, der er udsat for en tørkeskade, er ikke på samme måde i særlig risiko
for at lide skade på grund af tørke som ved stormflod henholdsvis oversvømmelse, idet det vurderes som altovervejende
udgangspunkt at være rigelig tid til at bringe evt. løsøre i sikkerhed i forbindelse med tørke, inden en bygning i værste
fald må forlades på grund af fare for sætningsskade og kollaps. Løsøre vil derfor ikke være dækket af ordningen.
For at sikre, at det alene er de store og alvorlige skader, der dækkes under ordningen, og for at understrege, at der er tale
om en katastrofeordning, skal der være incitamenter til, at man selv forebygger mulige skader så godt som muligt. Det
sker ved at gennemføre tilsvarende begrænsninger, som det gælder for stormflods- og oversvømmelsesordningen via
fradrag af en procentmæssig selvrisiko i erstatningen. Det er også i overensstemmelse med, hvad der gælder for
almindelige private forsikringsordninger. Dermed sikres rimelighed og balance i forhold til, at den kollektive
forsikringsordning er finansieret af alle forsikringstagere med en brandforsikring, herunder også af forsikringstagere, der
ikke selv er eller vil komme i risiko for at blive ramt af alvorlig tørkeskade.
2.1.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indføres en kollektivt finansieret erstatningsordning for katastrofelignende skader på bygninger
forårsaget af længerevarende tørke. Løsøre foreslås ikke dækket af ordningen. Tørkeordningens dækningsomfang
afgrænses i øvrigt på samme måde, som stormflods- og oversvømmelsesordningens dækningsomfang er afgrænset.
Det foreslås, at der for tørkeskader på fast ejendom skal gælde det samme dækningsomfang, som ved stormflods- og
oversvømmelsesskader dog således, at området, for hvad der anses for en direkte skade ved tørke, udvides for at passe til
denne type skader. F.eks. anses sætningsskader efter stormflod og oversvømmelse for at være indirekte skader, da det
ikke er direkte forårsaget af vand. Denne afgrænsning kan ikke meningsfuldt overføres til tørkeskader, da netop
9
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0010.png
sætningsskader og skader, der sker samtidig hermed, er kerneområdet for tørkeskader. Disse skadestyper skal, hvis de i
øvrigt skyldes tørke, anses for at være direkte skader.
Det foreslås endvidere, at der skal gælde bestemte undtagelser for dækningen for tørkeskader under ordningen, ligesom
der gælder for stormflods- og oversvømmelsesskader i den gældende negativliste i lovens § 4, stk. 2. Der foreslås derfor
en særskilt negativliste, som kun skal gælde tørkeskader. Den skal sikre, at bagatelagtige skader, f.eks. skader af kosmetisk
karakter, ikke dækkes af tørkeordningen.
Bliver der behov for genhusning eller opmagasinering af indbo efter en tørkeskade, eller bliver der behov for at afholde
ekstra byggeomkostninger i forbindelse med genopretning af skaden for
at opfylde krav, som stilles af byggemyndigheder
i henhold til byggelovgivningen,
foreslås det, at der også her skal gælde de samme regler som for skader efter stormflod
og oversvømmelse. Her vurderes det, at der gælder samme beskyttelseshensyn i forhold til skadelidte ved tørkeskader
som ved stormflod og oversvømmelse, når det gælder fast ejendom.
Endelig foreslås det, at erstatning i medfør af tørkeordningen, ligesom det gælder for skader som følge af stormflod og
oversvømmelse fra vandløb og søer, fratrækkes en selvrisiko på en bestemt procentdel af den opgjorte skade med et vist
minimums- og maksimumsbeløb afhængigt af, om skaden er sket på en privat ejendom, et fritids- eller sommerhus eller
en erhvervsejendom.
2.2. Erstatningsmodel og erstatningsopgørelsesprincip
2.2.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke en kollektivt finansieret erstatningsordning for tørkeskader og derfor heller ikke særskilte principper
for erstatningsopgørelse heraf.
Erstatning for skader på fast ejendom og løsøre forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer opgøres
i overensstemmelse med almindeligt anvendte principper i forsikringsbranchen, med udgangspunkt i erstatning til
nyværdi eller erstatning til dagsværdi,
dog med fradrag for værditab med udgangspunkt i Stormrådets vejledende
afskrivningstabeller, som ligner dem, som forsikringsselskaberne bruger. Det gælder bl.a. de afskrivninger, som
erhvervsministeren har specificeret for afskrivning på privatbygninger, hvis disse inden skadens indtræden er
værdiforringet med mere end 50 pct. af nyværdien, hvor erstatningen herefter opgøres til dagsværdi. Tilsvarende gælder
for erhvervsejendomme, her dog med en værdiforringelsesgrænse på 30 pct. Dette fremgår af
§ 4, i bekendtgørelse nr.
799 af 19. juni 2018 om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Tørkeskader har en tilsvarende karakter som skader efter stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer. Der er således
tale om skader, som forsikringsselskaberne ikke dækker, men samtidig skader, som kan have væsentlige økonomiske
konsekvenser for dem, der bliver ramt. Samtidig er det skader, som de potentielt skaderamte til en vis grad kan forebygge,
men ikke forudse. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt at betragte disse ligeværdige med skader efter stormflod og
oversvømmelse ved at lade erstatningsordningen for tørkeskader følge de allerede eksisterende og velkendte ordninger
for storm- og oversvømmelsesskader frem for at udvikle en ny erstatningsmodel.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at erstatningsmodellen og erstatningsopgørelsesprincipper for tørkeskader svarer til dem, der gælder for
stormflods- og oversvømmelsesskader med de logiske justeringer, der er en følge af, at stormflods- og
oversvømmelsesskader skyldes kontakt med vand, og tørkeskader skyldes manglende kontakt med vand. Det foreslås
derfor, at
erstatning for tørkeskader opgøres efter samme principper som i forsikringsbranchen, således, at udgangspunktet
10
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0011.png
er nyværdierstatning, dog med fradrag for værditab med udgangspunkt i Naturskaderådets vejledende
afskrivningstabeller, som ligner dem, som forsikringsselskaberne bruger.
Der ydes som hovedregel erstatning for umiddelbart indtrådte og direkte skader, mens der ikke ydes dækning for indirekte
skader, herunder fx driftstab. Der foreslås dog enkelte, eksplicitte undtagelser hertil, så visse indirekte skader eller tab
dækkes, fx omkostninger til genhusning og opmagasinering af indbo i forbindelse hermed.
2.3. Organisation og sagsbehandling
2.3.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke en kollektivt finansieret katastrofeerstatningsordning for tørkeskader, hvorfor der heller ikke er
fastsat rammer for organisation og sagsbehandling af denne type skader.
Efter den gældende stormflods- og oversvømmelsesordning varetages sagsbehandlingen af anmeldte stormflods- og
oversvømmelsesskader, herunder taksation heraf, af de skadelidtes egne forsikringsselskaber, jf. § 8 i stormflodsloven.
Det er således de enkelte skadesforsikringsselskaber, der behandler stormflods- og oversvømmelsessager fra modtagelse
af anmeldelse til afgørelse. Det sker under iagttagelse af både stormflodsloven og de offentligretlige regler i
forvaltningsloven, offentlighedsloven, databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Denne organisering
skaber mulighed for hurtig opskalering af bemandingen ved brug af forsikringsselskabernes ressourceberedskabsplaner
samtidig med, at den enkelte skadesramte alene vil have kontakt med sit eget forsikringsselskab.
Stormrådet, som består af en formand og syv øvrige medlemmer, og som i øvrigt har tilknyttet tre sagkyndige for
henholdsvis stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og stormfald, fører tilsyn med forsikringsselskabernes
sagsbehandling af stormflods- og oversvømmelsessager og er klageorgan for skadelidte vedrørende
forsikringsselskabernes afgørelser i stormflods- og oversvømmelsessager. Stormrådet afgør, om der har været stormflod
for et givent område, og afgør om en oversvømmelsesskade er omfattet af loven. Disse afgørelser baserer sig i høj grad
på udtalelser fra Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut, når det vedrører stormflod, og på udtalelser fra
Miljøstyrelsen, når det vedrører oversvømmelse fra vandløb og søer.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
For at kunne trække på de gode erfaringer, der er opnået med administrationen af de eksisterende katastrofeordninger,
herunder i forhold til den fleksibilitet, der er i ordningernes skalerbarhed, og fordelene for de skadelidte i kun at skulle
have kontakt med deres eget forsikringsselskab i en skadessituation, vurderes det hensigtsmæssigt, at tørkeordningen i
videst muligt omfang indgår i den organisering, der allerede er etableret for stormflods- og oversvømmelsesordningen.
Hermed kan der også sikres lavest mulige administrationsomkostninger for tørkeordningen. Med lovforslaget foreslås det
derfor, at forsikringsselskaberne bliver ansvarlige for at forestå behandlingen af sager om tørkeskader. På denne måde
opnås en ensartet behandling af alle katastrofeerstatningsordninger, som efter det foreslåede vil blive behandlet på samme
måde, når først skaden er konstateret, og det er afgjort, at den er omfattet af loven.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at konklusionen på, om en tørkeskade er omfattet af loven, ikke som ved stormflod og
oversvømmelse skal basere sig på særlige udtalelser fra en offentlig myndighed eller på et omfattende, datadrevet
tørkeindeks eller lignende. Det tørkeindeks, som DMI er ansvarlig for, bruges således ikke i denne sammenhæng, da det
alene vedrører forholdene i jordoverfladen, og i øvrigt er bestemt til at anvendes af landmænd m.fl. til vurdering af de
agrikulturelle forhold, herunder behovet for vanding af afgrøder. Konstateringen af en tørkeskade skal derimod basere sig
på en professionel, uvildig vurdering af jordbundsforholdene på skadestedet, som kan foretages af en virksomhed, som
analyserer jordbundsforhold, f.eks. en ingeniørvirksomhed, eller af en offentlig myndighed, f.eks. DMI. En sådan model
vurderes hensigtsmæssig, fordi tørke vurderes som en meget lokal hændelse, der ofte vil kræve en grundig undersøgelse
11
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
af bl.a. de lokale jordbundsforhold. Det vil være det enkelte forsikringsselskab, der vælger den virksomhed, som skal
vurdere jordbundsforholdene, ligesom der lægges op til at erhvervsministeren kan fastsætte fælles regler om, hvad
undersøgelsen nærmere skal indeholde og konkludere. Det vurderes i den sammenhæng at være afgørende, at en analyse
udføres af en kompetent virksomhed, som har jordbundsforhold som arbejdsområde, eller af en offentlig myndighed, der
tilbyder samme produkt på markedsvilkår. Samtidig vurderes det, at omkostningerne forbundet med at sende
tørkeeksperter ud i enkeltsager – set i lyset af, at der alene forventes et begrænset antal årligt anmeldte sager – vurderes
at være mere proportionalt ift. ordningens forventede omfang frem for f.eks. at bekoste udviklingen af et nationalt,
dyberegående tørkeindeks, der kan tage højde for alle lokale jordbundsforhold.
Det vurderes hensigtsmæssigt og i tråd med tørkeordningens parallelitet med stormflods- og oversvømmelsesordningen,
at Naturskaderådets funktion, herunder som klageinstans og tilsynsmyndighed, udvides til også at omfatte tørkeordningen,
idet sagerne ved forsikringsselskaberne vedrørende tørkeskader også underlægges både klageadgang og tilsyn.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det, at forsikringsselskaberne fremover bliver ansvarlige for at forestå behandlingen af både
stormflods- og oversvømmelsessager samt sager om tørkeskader.
Som ved oversvømmelsessagerne foreslås det, at tørkeordningen også tager sit udgangspunkt i enkeltsager, hvor
Naturskaderådet vurderer den enkelte forsikringstagers anmodning om erstatning ud fra forsikringsselskabets
forelæggelse af sagen for Naturskaderådet. Naturskaderådet tillægges således kompetencen til at afgøre, om en konkret
tørkeskade er omfattet af loven. Naturskaderådets afgørelse meddeles til forsikringsselskabet, der færdigbehandler
erstatningssagen i overensstemmelse hermed.
Det foreslås, at konklusionen på, om en tørkeskade er omfattet af loven, baserer sig på en professionel vurdering af
jordbundsforholdene på skadestedet.
Det foreslås, at Naturskaderådets funktion som klageinstans og tilsynsmyndighed udvides til også at omfatte
tørkeordningen, idet sagerne ved forsikringsselskaberne vedrørende tørkeskader også underlægges både klageadgang og
tilsyn.
Det foreslås derudover, at Naturskaderådet tilføres en yderligere sagkyndig vedrørende tørke til at bistå Naturskaderådet
i dets afgørelser. Denne sagkyndige skal udpeges af Danmarks Meteorologiske Institut, som besidder de kompetencer,
som er relevante og væsentlige til at bedømme tørkeforhold.
2.4. Finansiering
2.4.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke en kollektivt finansieret katastrofeerstatningsordning for tørkeskader, hvorfor der heller ikke er
fastsat rammer for finansieringen heraf.
Det følger af § 24 i stormflodsloven, at udgifter under den nuværende stormflods- og oversvømmelsesordning, herunder
erstatninger, betaling for selskabernes sagsbehandling og anden ekstern bistand samt drift og udvikling af det fælles it-
system til registrering af oplysninger og sagsbehandling, finansieres ved en årlig afgift på 30 kr. på hver enkelt
brandforsikringspolice. Som beredskab hertil, hvis midlerne i ordningerne måtte vise sig ikke være tilstrækkelige, er der
en bagvedliggende statsgaranti på 200 millioner kr. både for henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og for
stormfaldspuljen. Bliver der i forbindelse med en stormflod eller oversvømmelse behov for at trække på statsgarantien,
sættes afgiften op til 50 kr., indtil stormflods- og oversvømmelsespuljen har nået 500 mio. kr., hvorefter afgiften sættes
12
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
ned til 30 kr. pr. police. Den fleksible afgift sikrer, at stormflods- og oversvømmelsespuljen i stort omfang er selvbærende
og kun i ekstraordinære tilfælde skal bruge muligheden for at trække på statsgarantien.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Der har ikke tidligere været registreret tørkeskader på bygninger i centrale registre eller lignende, og der findes derfor
ikke et autoritativt datagrundlag for at kunne foretage nærmere vurderinger eller beregninger af det forventede antal årligt
anmeldte sager under tørkeordningen. Baseret på de ca. 200 anmeldelser af tørkeskader, som forsikringsselskaberne
modtog under den længerevarende tørkeperiode i sommeren 2018 og den oplevede hyppighed af tørkeperioder af samme
omfang, er det forventningen, at antallet af årligt anmeldte sager under tørkeordningen vil være af relativt begrænset
omfang.
Det vurderes, at tørkeordningen på baggrund af det forventede relativt lille skadesomfang med fordel kan lægges ind
under den eksisterende stormflods- og oversvømmelsespulje samtidig med, at den nuværende afgift på 30 kr. pr.
brandforsikringspolice fastholdes.
Det er alene it-systemomkostninger forbundet med udvikling, systemtilpasninger og administrationen af
Naturskadebasen, der dækkes ved denne lovændring, idet øvrige erstatningsordninger, der kan anvende it-systemet,
formodes i øvrigt at have deres egen driftsøkonomi. Merudgifterne forbundet hermed vurderes alene at være af relativt
begrænset omfang, og den fremtidige erstatningspulje vurderes således at kunne rumme disse udgifter. Samtidig sikres
det, at der er en optimeret effektiv udnyttelse af it-systemet, som på den måde kan tilføres yderligere input til den løbende
forbedring, som it-systemer altid skal udsættes for. Aktuelt forventes terrorforsikringsordningen at blive bruger af it-
systemet. Terrorforsikringsordningens brug af it-systemet betyder, at forsikringsselskabernes sagsbehandling af NBCR-
terrorskader kan foregå igennem et fælles it-baseret sagsbehandlingssystem, som forsikringstagerne og
forsikringsselskaberne allerede kender fra deres brug af Stormbasen.
Terrorforsikringsrådets sekretariat vil ligeledes have adgang til det fælles it-baserede sagsbehandlingssystem, hvor
sekretariatet vil have adgang til alle de stamdata om den enkelte erstatningssag, som er nødvendige for gennemførelse af
Terrorforsikringsrådets tilsyn, statistikproduktion, herunder udtræk af relevante oplysninger i forbindelse med klagesager
over forsikringsselskabernes afgørelser samt håndtering af aktindsigtssager.
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at udgifterne ved tørkeordningen – ligesom det gælder for de nuværende stormflods- og
oversvømmelsesordninger – finansieres gennem den årlige afgift, som forbrugerne betaler på brandforsikringspolicerne.
Det foreslås at stormflod- og oversvømmelsespuljen udvides til også at dække tørkeskader og administrationen heraf,
mens den nuværende afgift på 30 kr. pr. brandforsikringspolice ikke ændres. Skulle et behov for yderligere finansiering
senere opstå, vurderes det, at den eksisterende mulighed for afgiftsforhøjelse til 50 kr. pr. brandforsikringspolice samt
statsgarantien på 200 mio. kr. er tilstrækkeligt til at dække dette.
Det foreslås desuden, at de it-systemomkostninger, der er afledt af, at andre ordninger kan bruge it-systemet, også dækkes
af puljen.
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer, at den udbetalte erstatning for tørkeskader dækkes af stormflods-, oversvømmelses- og
tørkepuljen, der er finansieret af forbrugerne gennem en afgift på 30 kr. årligt pr. brandforsikringspolice.
13
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
Naturskaderådets ansvarsområde udvides til også at omfatte afgørelsesvirksomhed i tørkeskadesager, ligesom rådet også
bliver klageinstans for og tilsynsmyndighed i forhold til forsikringsselskabernes behandling af tørkeskadesager.
Omkostningerne forbundet med Naturskaderådets drift afholdes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen.
Det bemærkes, at anvendelsesområdet for den gældende statsgaranti på 200 mio. kr., som gælder for stormflods- og
oversvømmelsespuljen, med lovforslaget udvides til også at omfatte tørkeskader. Beløbet for statsgarantien udvides dog
ikke.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for stat, regioner eller kommuner og forslaget har ikke
selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne.
Sagsbehandlingen af skadessager under tørkeordningen vil blive varetaget af forsikringsselskaberne på samme måde som
ved sagsbehandling af skadessager under stormflods- og oversvømmelsesordningen. Sagsbehandlingen vil ske ved
anvendelse af it-systemet, Stormbasen, som i dag bruges til behandling af sager under stormflods- og
oversvømmelsesordningen. Der er tidligere truffet beslutning om en opgradering af Stormbasen, hvori der indbygges
tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne håndtere evt. nye skadestyper. Opgraderingen finansieres via stormflods- og
oversvømmelsespuljen og kan rumme håndteringen af bl.a. tørkeordningen, hvorfor lovforslaget ikke medfører behov for
tilpasning eller udvikling af nye it-systemer.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget, da driften af den kollektive
forsikringsordning varetages af forsikringsselskaberne.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes at indebære mindre administrative konsekvenser for forsikringsselskaberne.
Lovforslaget indebærer, at forsikringsselskaberne skal overholde visse krav i forhold til skadesanmeldelsesproceduren og
kommunikationen med forsikringskunderne samt stille ressourcer til rådighed til sagsbehandling og taksation af
tørkeskader på samme måde som ved stormflods- og oversvømmelsesskader. Det forventes, at antallet af anmeldte
tørkeskader vil være af meget begrænset omfang, ligesom sagsbehandlingen af tørkeskadesagerne vil være identisk med
den sagsbehandling, som forsikringsselskaberne i dag udfører ved stormflods- og oversvømmelsessager, herunder
gennem anvendelse af samme it-system (Stormbasen), hvorfor omfanget af de pålagte opgaver vurderes at være yderst
begrænset.
Hertil bemærkes, at forsikringsselskaberne vil blive økonomisk kompenseret for disse opgaver gennem faste
sagshonorarer og honorering af taksation på timebasis efter samme satser som ved behandling af stormflods- og
oversvømmelsessager. Sagshonorarer og timesatser fastsættes ved aftale mellem Stormrådet og Forsikring & Pension og
dækkes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen. Samlet set vurderes lovforslaget således ikke at have negative
økonomiske konsekvenser for forsikringsselskaberne.
Forslaget vurderes ikke at påvirke andre dele af erhvervslivet.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for forslaget.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6.
Klima- og miljømæssige konsekvenser
14
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0015.png
Lovforslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.
7.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.
8.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden fra (30. august 2021 til 27. september 2021) hos
[Høringsliste indsættes]
9.
Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget vurderes at indebære
mindre
administrative
konsekvenser
for
forsikringsselskaberne. Forslaget
vurderes ikke at påvirke andre dele
af erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige
minimumsforpligtelser
(sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget vil ikke have EU-retlige konsekvenser.
JA
NEJ
X
15
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0016.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lovens nuværende titel er Lov om stormflod og stormfald. Det foreslås at ændre titlen, så loven fremover vil blive
benævnt ”Lov om visse naturskader”. Derved vil titlen i højere grad svarer til lovens indhold.
Lovens titel blev ændret til den nugældende i forbindelse med, at stormfald også blev en del af lovens katastrofeordninger
i 2000. Senere er oversvømmelse fra vandløb og søer kommet ind som en af lovens ordninger, ligesom erstatning for
tørkeskader på bygninger med dette forslag foreslås at blive en ny erstatningsordning. Det betyder, at loven med
nærværende forslag kommer til at dække fire katastrofeordninger, hvoraf kun to i dag er nævnt i titlen.
Til nr. 2
Ifølge den gældende lov er Stormrådet omdrejningspunkt for en lang række af de opgaver, der er forbundet med
administrationen af loven. Derfor er Stormrådet specifikt nævnt i en lang række bestemmelser. Det drejer sig om følgende:
-
-
-
§ 1a, stk. 2, hvorefter Stormrådet via stormflods- og oversvømmelsespuljen under nærmere fastsatte betingelser
kan medvirke til køb af en privat borgers grund sammen med en kommune.
§ 2, stk. 6, hvorefter Stormrådet træffer afgørelse af, om der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb og
søer eller stormfald.
§ 3, stk. 3, hvorefter tilskud til gentilplantning efter stormfald for et fælles areal udbetales tilskud til den, der over
for Stormrådet kan godtgøre at repræsentere hele ejerkredsen.
§ 8, stk. 5, hvorefter Stormrådet i særlige tilfælde kan dispensere fra fristerne for taksation og afgørelse af en sag.
§ 9, hvorefter Stormrådet efter forhandling med Forsikring & Pension fastsætter regler om Stormrådets betaling
for forsikringsselskabernes behandling og taksation af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb
og søer.
§ 10, stk. 1-4, hvorefter Stormrådet fører tilsyn med og kan meddele og offentliggøre påbud i forbindelse med
forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer,
Stormrådet i særlige tilfælde kan kræve kompensation fra et forsikringsselskab til stormflods- og
oversvømmelsespuljen for uberettiget udbetalt erstatning, samt at de nærmere regler herfor fastsættes i Stormrådets
forretningsorden.
§§ 12, 13, 15, 16, 19 og 20 hvorefter Stormrådet yder og udbetaler tilskud til fredskov, der er ramt af fladefald,
fastsætter tilskudssatsernes størrelse og fristen for anmeldelse af stormfald, træffer beslutning om bortfald og evt.
tilbagebetaling af tilskud til gentilplantning samt fastsætter nærmere regler om stormfaldsordningens
administration m.v. og regler om udelukkelse fra stormfaldsordningen sammen med erhvervsministeren og
miljøministeren.
§§ 21-23, hvorefter der nedsættes et stormråd, fastlægges hvem der kan udpeges som medlem og sagkyndig heraf,
bestemmes at erhvervsministeren fastsætter Stormrådets forretningsorden og udpeger en statslig styrelse til at
varetage sekretariatsfunktionen, fastlægges under hvilke nærmere betingelser Stormrådet kan indhente
oplysninger, samt sørge for, at Stormrådets økonomi er intakt, fastlægges pligt for Stormrådet til at afgive en årlig
beretning til erhvervsministeren, samt fastlægges regler om Stormrådets ansvar for kapitalforvaltning og
udarbejdelse af et årligt regnskab.
-
-
-
-
-
16
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0017.png
-
-
§§ 25-26, hvorefter forsikringsselskaberne
skal anmelde og indbetale det forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de
enkelte forsikringskategorier til Stormrådet.
§ 29, hvorefter Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut forestår stormflodsvarsling og efter
anmodning yder bistand til Stormrådet, og Stormrådet fastsætter betaling for og beslutter ændringer i de
varslingsaktiviteter, der udføres af Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet.
§§ 29 a-c, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation til og fra Stormrådet,
forsikringsselskaber og disses taksatorer.
§ 30, hvorefter Stormrådet behandler klager over forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager og sager om
oversvømmelse fra vandløb og søer, samt at de nærmere regler for behandling af klager fastsættes i Stormrådets
forretningsorden.
-
-
Det følger af den foreslåede ændring, at Stormrådet vil skifte navn til Naturskaderådet overalt i loven som konsekvens af
forslaget om at ændre lovens titel. Det fremtidige Naturskaderåd vil bevare de samme opgaver m.v., som Stormrådet
hidtil har haft, og få tilført de opgaver, som den foreslåede tørkeordning medfører.
Til nr. 3
Af den gældende § 5 fremgår det, at erstatning for skader forårsaget af stormflod eller af oversvømmelse fra vandløb og
søer ydes til den, der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller til den, der bærer risikoen for, og som
lider tab ved, at pantet eller rettigheden forringes eller går til grunde.
Af den gældende § 6 fremgår det, at der ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod eller
oversvømmelse fra vandløb eller søer fratrækkes en procentmæssigt selvrisiko inden for visse grænser, hvor størrelsen af
selvrisiko afhænger af, om der er tale om ejendomme til helårsbeboelse, erhvervsejendomme, fritids- og sommerhuse
samt privat løsøre eller erhvervsløsøre.
Af den gældende § 8 fremgår det, at anmeldelse af en skade forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og
søer skal anmeldes til forsikringsselskabet, hvor vedkommende er brandforsikret, senest 2 måneder efter skadens
indtræden. Endvidere fremgår det af § 8, at forsikringsselskabet foretager taksation af skader forårsaget af stormflod og
oversvømmelse fra vandløb og søer.
Ifølge forslaget om overalt i loven at tilføje ”tørke” til ”stormflod
og af oversvømmelse fra vandløb og søer”
bortset fra i
§§ 6 og 7, vil der ske ændringer i § 5 og § 8, således at disse bestemmelser fremover også vil gælde for skader forårsaget
af tørke. Dette følger den overordnede hensigt om, at erstatning for skader forårsaget af tørke skal være en parallel
katastrofeerstatning på linje med skader efter stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer.
Til nr. 4
Ifølge den gældende § 9, fastsætter Stormrådet efter forhandling med Forsikring & Pension regler om Stormrådets
betaling for forsikringsselskabernes behandling og taksation af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb
og søer.
Ifølge den gældende § 10, stk. 1, fører Stormrådet tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager og
sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.
Ifølge den gældende § 10 a, finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på
forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.
17
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0018.png
Ifølge den gældende § 30, kan klager over forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager og sager om
oversvømmelse fra vandløb og søer indbringes for Stormrådet.
Det følger af den foreslåede ændring, at lovens bestemmelser om behandlingen af stormflodssager og sager om
oversvømmelse fra vandløb og søer vil blive udvidet til også at omfatte tørkesager, således at disse sager skal behandles
på samme måde som de andre typer skadessager. Det omfatter nærmere bestemt § 9, § 10, stk. 1, § 10 a samt § 30. Dette
følger også i denne sammenhæng af den overordnede hensigt om, at erstatning for skader forårsaget af tørke skal være en
parallel katastrofeerstatningsordning på linje med de eksisterende katastrofeerstatningsordninger for skader efter
stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer.
Til nr. 5
Den gældende lov henviser i en række bestemmelser til stormflods- og oversvømmelsespuljen. Det gælder i følgende
bestemmelser:
- § 10, stk. 3, hvorefter Stormrådet i særlige tilfælde kan kræve, at et forsikringsselskab kompenserer stormflods- og
oversvømmelsespuljen for uberettiget udbetalt erstatning.
-
§ 23, stk.
5, hvorefter omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for sekretariatets og
forsikringsselskabernes arbejde og fremmed bistand afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen.
§ 24, stk. 3, hvorefter stormafgiften årligt udgør 30 kr. pr. brandpolice til stormflods- og oversvømmelsespuljen og
10 kr. pr. brandpolice til stormfaldspuljen. Indtil stormflods- og oversvømmelsespuljen udgør 500 mio. kr., kan
afgiften til denne pulje forhøjes til 50 kr. pr. police.
§ 27, stk. 2, hvorefter erhvervsministeren bemyndiges til i henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til
stormflods- og oversvømmelsespuljen, hvis formuen i stormflods- og oversvømmelsespuljen ikke dækker de
administrationsomkostninger, erstatninger og tilskud, der skal udbetales.
§ 27, stk. 5, hvorefter den midlertidige forhøjelse af afgiften, jf. § 24, stk. 3, træder i kraft ved udbetaling under
statsgarantien og ophører med udgangen af det afgiftsår, hvori statens tilgodehavende er fuldt tilbagebetalt og
formuen i stormflods- og oversvømmelsespuljen igen udgør 500 mio. kr.
§ 29, stk. 2, hvorefter Kystdirektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter i forbindelse med
stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen.
-
-
-
-
Det følger af den foreslåede ændring, at benævnelsen stormflods- og oversvømmelsespuljen disse steder ændres til
stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen, således at det er klart, at den eksisterende stormflods- og
oversvømmelsespulje fremover også vil dække tørkeskader omfattet af tørkeordningen.
Det indebærer, at der i medfør af § 10, stk. 3, vil kunne kræves kompensation fra forsikringsselskaberne til stormflods-,
oversvømmelses- og tørkepuljen i særlige tilfælde også for uberettiget udbetaling af erstatning for skader forårsaget af
tørke.
Det betyder endvidere, at der i medfør af § 23, stk. 5, vil kunne afholdes omkostninger af stormflods-, oversvømmelses-
og tørkepuljen også til tørkeordningens administration m.v., og at tørkeordningen ikke får en særskilt pulje, men i stedet
indgår i den eksisterende stormflods- og oversvømmelsespulje og således dækkes af den afgift, der ifølge de gældende
regler opkræves til administration m.v. vedrørende skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer.
Det bemærkes hertil, at tørkeskadepuljen, hvis den blev oprettet som en separat pulje, var tiltænkt at skulle finansieres
via en årlig afgift pålagt de forbrugere, der er forsikringsdækkede af en brandforsikringspolice, ligesom det gælder for
18
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0019.png
stormflods- og oversvømmelsespuljen. Da afgiftsfinansieringen således i begge tilfælde ville påhvile samme
persongruppe, vurderes det uproblematisk at samle de tre katastrofeordninger i samme pulje.
Det vurderes, at den eksisterende afgift på 30 kr., jf. § 24, stk. 3, kan dække skader som følge af tørke og administration
af tørkeordningen, da antallet af skader forårsaget af tørke forventes at være af begrænset omfang, og da muligheden for
at hæve afgiften til 50 kr. pr. police vurderes at give tilstrækkelige muligheder for at tage højde for potentielle store
hændelser, som sammen med tørkeskader kan udfordre puljen. Det er grundlæggende for de kollektive ordninger, at der
ikke skal opkræves mere i afgift, end det, der skønnes nødvendigt.
Den foreslåede ændring indebærer i forhold til § 27, stk. 2 og 5, at også
tørkeskader omfattet af tørkeordningen
indgår i
dækningsområdet for statsgarantien for erstatningspuljen. Indlemmelsen af tørkeordningen under statsgarantien vil ikke
ændre på garantiens størrelse, og det vil fortsat være den samme omfattede persongruppe (forbrugere med en
brandforsikringspolice), der kan dækkes af statsgarantien.
Den foreslåede ændring indebærer en ændring af ordlyden i § 29, stk. 2, som følge af, at erstatningspuljen fremover også
omfatter tørkeskader.
Til nr. 6
Ifølge den gældende § 1, stk. 1, kan der ydes erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb
og søer, og der kan ydes tilskud til gentilplantning med robust skov på private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald.
Ifølge § 1, stk. 2, kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke vandløb og søer og hvilke skader herfra,
der er omfattet af erstatningsbestemmelsen i lovens § 1, nr. 2.
Det følger af den foreslåede ændring af § 1, at denne bestemmelse nyaffattes af hensyn til at sikre en mere overskuelig
implementering af reglerne om erstatning for skader forårsaget af tørke i den eksisterende regulering af de øvrige
naturskadeordninger.
§ 1, stk. 1, nr. 1-3,
foreslås at indeholde de naturfænomener, der kan udløse erstatning, hvis de
forårsager skader. I det foreslåede
§ 1, stk. 2,
foreslås en uændret videreførelse af den gældende § 1, stk. 1, nr. 3, der
vedrører tilskudsydelse til genplantning i forbindelse med skader efter stormfald. Baggrunden for denne nye opdeling af
lovens naturfænomener og tilknyttede skader er at tydeliggøre, at stormfald ikke som de øvrige er en erstatningsordning,
men derimod en tilskudsordning. Dermed adskilles lovens erstatningsordninger, der ikke rummer mulige elementer af
statstilskud, fra lovens tilskudsordning, der rummer et sådant element.
Det foreslås, at den gældende § 1, stk. 2, videreføres uændret som
§ 1, stk. 3.
Der vil fortsat være behov for, at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke søer og vandløb, der er omfattet af loven, og hvilke skader
herfra, der skal kunne oppebære erstatning. Hjemlen til at fastsætte nærmere regler herom er udnyttet ved § 2 i
bekendtgørelse nr. 799 af 19. juni 2018 om
erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb
og søer.
Til nr. 7
Der findes ikke i dag nogen definition i loven af, hvad tørke er.
Det følger af den foreslåede ændring af § 2, at der indsættes et
nyt stk. 3,
med en definition af, hvad der forstås ved tørke
i denne lov. Det foreslås således, at tørke efter denne lov vil blive defineret som kraftig udtørring af den ikke-overfladiske
jordbund. Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at udgøre tørke efter denne lov, at der alene er tale om en udtørring
af de øverste jordlag, som Danmarks Meteorologiske Instituts tørkeindeks i øvrigt er udtryk for.
Årsagen hertil er, at det ikke skaber sætningsskader i bygninger, at det øverste jordlag er udtørret. For at skabe en
sætningsskade på en bygning på grund af tørke kræves det, at der kan konstateres udtørring af jordlagene så langt nede,
19
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
at fundamentet på en bygning kan synke mere eller mindre, med en sætningsskade til følge. Dette vil blive konstateret
ved en konkret undersøgelse af skadestedet. Denne undersøgelse vil kunne foretages af en privat eller offentlig
virksomhed med jordbundsforhold som speciale. Det vil være det foreslåede Naturskaderåd, der skal konkludere ud fra
en undersøgelse af jordbundsforholdene, herunder en konklusion om årsagssammenhæng mellem tørke og skade, om
skaden på en bygning er inden for eller uden for lovens grænser.
Den foreslåede tørkedefinition indeholder ikke en justeringsmekanisme, der kan tage højde for den generelle udvikling i
klimaet, som det kendes fra f.eks. 20-årskriteriet for stormflods- og oversvømmelseshændelser. Tørkebegrebet vil derfor
være konstant i forhold til, hvad omfanget af den indtrufne tørke skal være for at være omfattet af tørkeordningen, uanset
en forventet udvikling i klimaet i en varmere retning og deraf følgende potentiel stigning i antallet af fremtidige omfattede
tørkeskader og dermed potentiel stigning i trækket på tørkeordningen, jf. bl.a. nyeste IPCC-rapport fra august 2021 om
den globale klimaudvikling.
Til nr. 8
I den gældende § 2, stk. 4, defineres, hvad en landsdel er i forhold til afgrænsningen i den gældende § 2, stk. 3, af, hvornår
stormfald anses for at være omfattet af loven.
Den foreslåede ændring af § 2, stk. 4, medfører ingen indholdsmæssig ændring af denne definition og indebærer alene, at
bestemmelsens henvisning til stk. 3 ændres til stk. 4. Ændringen foreslås som følge af den under § 1, nr. 7, foreslåede
tilføjelse af et nyt stk. 2, i § 2 og dermed ændring af nummereringen af bestemmelsens stk. 3-6 til stk. 4-7.
Til nr. 9
Ifølge den gældende § 2, stk. 6, træffer Stormrådet afgørelse af, om der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb
og søer eller stormfald i et område på et givet tidspunkt, efter udtalelse fra Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske
Institut for så vidt angår afgørelse af, om der har været stormflod og Miljøministeriet for så vidt angår afgørelse af, om
der har været oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald. Bestemmelsen indeholder ingen regler om afgørelse af
tørkeskader, da tørkeskader ikke er omfattet af loven.
Den foreslåede ændring medfører, at bestemmelsen i den gældende § 2, stk. 6, videreføres som stk. 7 med tilføjelse af, at
Naturskaderådet for så vidt angår tørkeskader træffer afgørelse om disse ud fra en undersøgelse af jordbundsforholdene
på skadestedet, herunder den forudsatte konklusion i jordbundsundersøgelsen omkring sammenhængen mellem tørke og
den skete skade. Tørke vurderes som en meget lokal hændelse, der ofte vil kræve en grundig undersøgelse af bl.a. de
lokale jordforhold. Der vil derfor ikke som ved afgørelse om stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer skulle
indhentes en udtalelse fra en offentlig myndighed med henblik på en generel konstatering af skadesforårsagende tørke.
Derimod forudsættes det konkrete skadested undersøgt af en kompetent virksomhed med speciale i analyse af
jordbundsforhold, f.eks. et ingeniørfirma eller lignende, eller af en offentlig myndighed, f.eks. Danmarks Meteorologiske
Institut. Som det kendes ved behandling af stormflods- og oversvømmelsesskader er det forsikringsselskabet, der
varetager alle dele af sagsbehandlingen. Det er således også forsikringsselskabet via den udpegede taksator, der har
ansvaret for at vælge det firma, der skal gennemføre jordbundsundersøgelsen. Der vil i denne sammenhæng skulle indgås
en aftale om undersøgelsen, i hvilken betingelserne for undersøgelsen, herunder erstatning for misligholdelse samt
honorar for undersøgelsen fastlægges. Naturskaderådet skal gennem undersøgelsen have et klart billede af skaden og
skal kunne træffe sin beslutning på baggrund heraf. Naturskaderådet vil ifølge lovforslaget blive suppleret med en
sagkyndig fra Danmarks Meteorologiske Institut, som bl.a. kan bistå Naturskaderådet med forståelsen af en
jordbundsundersøgelse.
Til nr. 10
20
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
Der findes ikke i gældende ret regler om undersøgelser af skadested i forbindelse med skader efter tørke.
Den foreslåede ændring medfører, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvad der skal være indeholdt
i undersøgelse af skadestedet i forbindelse med afgørelse af, om der har været skadeforårsagende tørke. Der kan være tale
om en række afgørende faktorer af teknisk karakter, herunder fx jordbundens beskaffenhed, ændringer af jordbunden over
tid af betydning for et fundaments bæreevne m.v. samt en konklusion af, om der er en sandsynlighed for, at tørke har
været årsag til skaden. Det forventes, at disse tekniske forhold indgår i en bekendtgørelse, som udstedes med ikrafttræden
samtidig med loven.
Til nr. 11
Ifølge den gældende § 3, stk. 1, kan tilskud til gentilplantning med robust skov efter stormfald, jf. § 1, nr. 3, kun ydes til
private skovejere.
Den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, medfører ingen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men er alene en
konsekvens af den foreslåede ændring i oplistningen af lovens naturskadeordninger i § 1, således at muligheden for at
modtage tilskud til gentilplantning ikke længere vil fremgå af § 1, nr. 3, men derimod af § 1, stk. 2.
Til nr. 12
Ifølge den gældende lov er lovens bestemmelser om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra
vandløb og søer indeholdt i kapitel 2.
Det følger af den foreslåede ændring af titlen på lovens kapitel 2, at dette vil blive udvidet til også at omfatte skader
forårsaget af tørke, idet tørkeskader skal omfattes af samme regler som skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse
fra vandløb og søer i forhold til anmeldelse og sagsbehandling.
Til nr. 13
Ifølge den gældende § 4, stk. 1, er det en betingelse for erstatning for skader på fast ejendom og løsøre for skader forårsaget
af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, at det, der skades herved, er omfattet af en afgiftspligtig forsikring
mod brand.
Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, at der for skader på fast ejendom forårsaget af tørke vil gælde en
tilsvarende betingelse om, at det skadede skal være omfattet af en brandforsikring for at kunne opnå erstatning.
Erstatningsordningen for tørkeskader omfatter ikke skader på løsøre, som det ellers gælder for skader forårsaget af
stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. bestemmelsens 1. pkt. Sammenlignet med en bygning er løsøre ikke
på samme måde som ved stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller søer i særlig risiko for at lide skade på grund
af tørke. Det vurderes som altovervejende udgangspunkt, at der i forbindelse med tørke vil være rigelig tid til at bringe
evt. løsøre i sikkerhed, inden en bygning i værste fald må forlades på grund af fare for sætningsskade og kollaps.
Forslaget er udtryk for, at erstatning for skader på fast ejendom forårsaget af tørke er en katastrofeerstatning, for hvilket
det kræves, at den potentielt skaderamte har foretaget sig de handlinger, som må anses for rimelige til at kunne indgå i en
kollektiv erstatningsordning. Når man har tegnet en afgiftspligtig brandforsikring har den skaderamte således betalt sit
bidrag til ordningen gennem den afgift, som forsikringsselskaberne opkræver til naturskadeordningernes erstatningspulje.
Til nr. 14
21
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0022.png
I indledningen til den gældende § 4, stk. 2, fremgår det, at
erstatning ikke ydes ikke for indirekte tab, jf. dog stk. 3-6. Efter
stk. 3-6 gælder eksplicitte undtagelser til denne hovedregel, således at der kan ydes erstatning i form af erstatning for
omkostninger til genhusning, omkostninger til ekstra byggeomkostninger, hvis byggelovgivningen kræver dette
(lovliggørelse) samt omkostninger til skimmelafrensning.
Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, at henvisningen til stk. 3-7 ændres til stk. 4-8. Ændringen foreslås som
følge af den under § 1, nr. 15, foreslåede tilføjelse af et nyt stk. 3, som indeholder en negativliste for tørkeskader, i § 4 og
dermed ændring af nummereringen af bestemmelsens stk. 3-7 til stk. 4-8, og medfører ingen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 15
Af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, fremgår det, at ”erstatning
ydes ikke for indirekte tab, bortset fra dem, der
nævnes i stk. 3-6, samt for skader på nærmere specificerede typer fast ejendom og løsøre” (negativlisten).
Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, at ”samt” vil blive til ”eller”. Dette er udtryk for en sproglig præcisering,
hvor ”eller” passer bedre sammen med negationen i første sætning.
Det følger endvidere af den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, at bestemmelsen vil blive begrænset til kun at gælde for tab
eller skader, der er en følge af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer. Tilføjelsen er nødvendiggjort af, at
tørkeskader også med lovforslaget vil blive en del af de af loven omfattede skadestyper. Tørkeskader vil efter forslaget
få sin egen negativliste, jf. forslaget i § 1, nr. 16, om indsættelse af et nyt stykke 3 i § 4. Den eksisterende negativliste i
§ 4, stk. 2, nr. 1-17, er tilpasset skader fra kontakt med vand, hvorimod negativlisten for tørkeskader er udtryk for skader
efter tørke, hvor det er manglen på vand i jorden, der er den udløsende faktor for en skade.
Til nr. 16
Der findes ikke i gældende ret en negativliste vedrørende erstatning for skader, der er forårsaget af tørke. Derimod findes
der i den gældende § 4, stk. 2, nr. 1-17, en negativliste for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb
og søer. Af denne fremgår det f.eks. at carporte, garager, havne- og kajanlæg m.v. er undtaget erstatning.
Det følger af den foreslåede ændring, at der i § 4 indsættes et nyt stk. 3, som i nr. 1-5 indeholder en negativliste vedrørende
erstatning for skader på fast ejendom forårsaget af tørke. Negativlisten vil afgrænse tørkeordningens dækningsområde,
således at der ikke ydes erstatning for revner, som skyldes konstruktionsfejl eller ikke har betydning for ejendommens
bæreevne eller stabilitet, skader, som må anses for at være indirekte, samt skader på kloakker. Den foreslåede afgrænsning
er udtryk for, at tørkeskadeordningen er en katastrofeordning, som alene dækker de særligt alvorlige skader og således
ikke dækker mere almindelige skader på en bygning, der kan skyldes almindeligt slid, ælde eller manglende
vedligeholdelse.
Ad stk. 3, nr. 1.
Det foreslås, at erstatning ikke ydes for revner i en ejendom, som skyldes konstruktionsfejl. Det forudsættes, at taksator
kan godtgøre, at skaden ikke ville være sket som følge af tørke, hvis ejendommen ikke havde haft en konstruktionsfejl.
Kan dette godtgøres, anses skaden som værende en specifik indirekte skade, som skaderamte selv må bære tabet ved,
herunder eventuelt gennem retsforfølgning af entreprenør eller sælger.
Ad stk. 3, nr. 2.
Det foreslås, at erstatning ikke ydes for revner, som ikke har betydning for den faste ejendoms konstruktionsmæssige
bæreevne eller stabilitet. Det kan f.eks. omfatte kosmetiske revner, svindrevner, gamle revner, revner, der tidligere er
reparereret, mindre revner indvendigt i bygningen mellem overflader, dårligt udførte akrylfuger, der slipper overfladen,
eller afskalning af puds. Opremsningen er ikke udtømmende. Det har ingen betydning, at en fast ejendom får mange
22
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0023.png
skader uden betydning for den faste ejendoms konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet, som samlet set kan være
kostbare.
Det er op til taksator, evt. med ekstern bistand at foretage den faglige vurdering af, om revner har betydning for en
ejendoms konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet.
Ad stk. 3, nr. 3
Det foreslås, at der ikke ydes erstatning for skader som følge af nedbør, som trænger igennem utætheder eller åbninger i
ejendommen. Dette skyldes, at ordningen alene vil dække skader, der direkte er forbundet med tørke.
Ad stk. 3, nr. 4
Det foreslås, at der ikke ydes erstatning for skævheder i gulvet, der ikke giver fare for bygningens bæreevne. Dette
skyldes, at en sådan skade generelt må vurderes som uvæsentlig for bygningens anvendelse, og at udbedring ikke vurderes
at være omkostningskrævende i en grad sådan grad, at den bør dækkes under katastrofeordningen.
Ad stk. 3, nr. 5
Det foreslås, at der ikke ydes erstatning for sætningsskader på en kloak til en fast ejendom, herunder brud på vandstik og
kloakledninger. Den foreslåede afgrænsning er udtryk for, at kloak og stikledninger forudsættes at skulle ligge i jorden
og kunne tåle de påvirkninger i jordbunden, som sker på det pågældende skadessted.
Til nr. 17
Af den gældende
§ 4, stk. 3, 3. pkt.,
fremgår det, at der bl.a. kan
ydes erstatning til privatpersoner for omkostninger til
genhusning ved etablering af en midlertidig beboelse på skadesstedet i form af beboelsespavilloner el.lign.
Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 3, 3. pkt., der bliver stk. 4, 3. pkt., at erstatning for omkostninger til
genhusning også vil være en mulighed for private, der er ramt af skader efter tørke. Da sådanne tørkeskader typisk vil
være sætningsskader, som skyldes, at de dybere jordlag i et eller andet omfang er sunket eller synker, kan det blive et
problem, hvis en beboelsespavillon skal opstilles på selve skadestedet, da det ikke altid vil være det mest sikre sted at
placere en sådan. Hvis en beboelsespavillon derfor kan placeres et andet sted i nærheden af skadestedet, hvor der ikke er
fare for, at den også får en skade på grund af, at jordbunden synker, vil denne løsning også være en mulighed for
skadelidte. Bestemmelsen vil medføre, at placeringen af en beboelsespavillon ikke behøver at være på den samme
matrikel som den skadede ejendom, men kan være på en nabomatrikel eller anden matrikel i rimelig afstand til
skadestedet. Bestemmelsen vil gælde både stormflods-, oversvømmelses- og tørkeskader.
Til nr. 18
Ifølge den gældende § 4, stk. 4, kan der i tilfælde, hvor der ikke sker genhusning, ydes erstatning til privatpersoner for
omkostninger til nødvendig opmagasinering af løsøre, hvis dette sker på grund af udbedring af skader på bygninger efter
stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer.
Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 4, der bliver stk. 5, at muligheden for erstatning for omkostninger til
opmagasinering uden samtidig genhusning vil blive videreført med den tilføjelse, at den fremover også vil gælde for
skader som følge af tørke. Tørkeskader vil være en af lovens katastrofeordninger på lige fod med de eksisterende
katastrofeordninger, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at der vil gælde de samme erstatningsmuligheder i forhold til
de omkostninger, der kan være med til at sikre, at skadelidte kan fastholde nærheden til hjemmet i genopretningsperioden.
Til nr.19
23
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0024.png
Af den gældende § 4, stk. 7, fremgår det, at erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om erstatning efter stk. 1-6
og anvendelsen heraf. Denne hjemmel er udnyttet i bekendtgørelse nr. 799 af 19. juni 2018 om erstatning for skader
forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, bl.a. til nærmere at specificere indholdet af lovens
erstatningsprincipper, regulering af erstatningssatser og nærmere afgrænsning af rammerne for erstatning for genhusning
og andre indirekte erstatningsberettigede omkostninger og skader.
Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 7, at hjemlen for erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om
erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer vil blive udvidet til også at omfatte
skader efter tørke. Dette sker ved at henvise til samtlige erstatningsbestemmelser i § 4, herunder også det under § 1, nr.
15, foreslåede nye stk. 3 vedrørende tørkeskader.
Til nr. 20
Det følger af den gældende § 6, stk. 1, nr. 1-3, at der ved udbetaling af erstatning for skader som følge af stormflod eller
oversvømmelse fra vandløb og søer skal fratrækkes en procentmæssig selvrisiko, som for helårsbeboelse er 5 pct., for
fritids- og sommerhuse 10 pct. og for erhvervsejendomme 14 pct. For helårsbeboelse og fritids- og sommerhuse gælder i
øvrigt et maksimum for selvrisikoen på henholdsvis 30.000 kr. og 50.000 kr. For alle tre ejendomstyper gælder der
endvidere en minimumselvrisiko på henholdsvis 5.000 kr., 10.000 kr. og 14.000 kr. I nr. 4-6 i samme bestemmelse er der
endvidere fastlagt minimums- og maksimumsgrænser for selvrisiko for skader på løsøre.
I den gældende § 6, stk. 2, er det endvidere fastsat, at der ikke skal fratrækkes selvrisiko for udgifter til skadesbegrænsning.
Af den gældende § 6, stk. 3, følger endelig, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for betaling af selvrisiko.
Det følger af den foreslåede ændring, at § 6 nyaffattes. Det betyder, at den procentmæssige selvrisiko vedrørende
erstatning for skader på fast ejendom for skader som følge af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke vil
fremgå af stk. 1. Den procentmæssige selvrisiko vedrørende erstatning for skader på løsøre vil fremgå af et nyt stykke 2.
Den foreslåede opdeling sker, fordi erstatning for skader som følge af tørke alene vil gælde for fast ejendom.
De gældende stk. 2 og 3, foreslås videreført uændret som stk. 3 og 4.
Til nr. 21
Af den gældende § 7 fremgår det, ”at erstatning for skader forårsaget af stormflod eller af oversvømmelse fra vandløb og
søer kan ud over selvrisikoen nedsættes eller helt bortfalde, såfremt
1) bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, servitutter eller lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til,
at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers ville have fået,
2) bygningens forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer, dårlige vedligeholdelse eller et manglende tilsyn
er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers
ville have fået,
3) løsøre er anbragt i de under nr. 1 og 2 anførte bygninger eller på steder, hvor skadelidte i øvrigt burde påregne en særlig
stor risiko for den skade, der er indtruffet,
4) skadelidte før eller efter skadens indtræden har forsømt at træffe foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige,
for at afværge eller begrænse den skade, der er indtruffet, eller
5) skadelidte har foretaget handlinger, som vedkommende vidste eller burde vide ville øge risikoen for den skade, som er
indtruffet.”
For at ensrette tørkeskadeordningen med de øvrige katastrofeerstatningsordninger følger det af den foreslåede ændring,
at der tilføjes et nyt stk. 2 til § 7, hvorefter nedsættelse eller bortfald af erstatning på grund af årsagerne nævnt i
24
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0025.png
bestemmelsens nr. 1-2, og nr. 4-5, fremover også vil kunne ske for skader forårsaget af tørke. Den foreslåede ændring
omfatter ikke en henvisning til bestemmelsens nr. 3, der alene omhandler løsøre, da tørkeskadeordningen ikke vil omfatte
skader på løsøre.
Til nr. 22
Ifølge den gældende § 8, stk. 6,
kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler for forsikringsselskabernes
sagsbehandling og brug af fælles it-systemer m.v. Denne hjemmel er udnyttet i § 10 i bekendtgørelse nr. 799 af 19. juni
2018 om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, hvoraf det fremgår, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som sekretariat for Stormrådet fører en database til brug for forsikringsselskabernes
sagsbehandling, samt de nærmere specifikke krav, der stilles til forsikringsselskabernes brug af databasen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 8, stk. 6, at erhvervsministerens hjemmel vil blive udvidet til også at omfatte
muligheden for at fastsætte, at andre kollektive erstatnings- eller forsikringsordninger kan anvende disse fælles it-
systemer. Det påtænkes, at udvidelsen af erhvervsministerens hjemmel vil blive udnyttet til at fastsætte regler for, at
terrorforsikringsordningen, der sorterer under Finanstilsynet, kan bruge it-systemet ”Stormbasen”.
Terrorforsikringsordningen dækker skader på bygninger, løsøre, jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og skibe som følge af
NBCR-terror. Terrorforsikringsordningen dækker desuden dertil knyttede driftstab på bygninger og løsøre, dvs. det tab
af fortjeneste, der opstår som følge af, at en virksomhed må ligge stille i en periode efter et NBCR-terrorangreb. I tilfælde
af et NBCR-terrorangreb skal de skadelidte anmelde deres krav til det skadesforsikringsselskab, hvor de berørte
ejendomme, køretøjer eller løsøre er forsikret mod brandrisiko. Forsikringsselskabet udfører taksation af skaden og
beregner erstatningssummen efter regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 941 af 10. september 2019 om betingelser for
erstatning for skader, der er omfattet af Lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet og om
skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskader. Herefter vil erstatning blive udbetalt til de skadelidte
via Terrorforsikringsrådet, og de udbetalte beløb samt omkostninger til administration af ordningen tilbagebetales til
staten via obligatoriske bidrag opkrævet fra alle forsikringstagere, der har tegnet en forsikring, som dækker brandrisikoen
på fast ejendom og køretøjer mv. Opbygningen og administrationen af terrorforsikringsordningen har mange paralleller
til den gældende stormflods- og oversvømmelsesordning, da skaderne i begge ordninger dækkes via lov og ikke via
kundernes forsikring. Skaderne behandles ligeledes af forsikringsselskaberne og udbetales af staten til kunderne.
Skadesdækningen finansieres også solidarisk af alle med en brandforsikringspolice i Danmark. Terrorforsikringsrådet
fungerer ligesom Stormrådet som en uafhængig klageinstans for afgørelser om erstatning, der træffes af
forsikringsselskaberne. Terrorforsikringsordningen er således i forhold til forsikringsselskabernes sagsbehandling
opbygget på samme måde som den eksisterende stormflods- og oversvømmelsesordning, dog sådan at sagsbehandling i
forbindelse med skader forårsaget af terror i dag ikke behandles i et samlet it-system, der er bestemt til dette formål. Det
vurderes, at der vil være store fordele ved, at katastrofeerstatningsordninger, der ligner hinanden, behandles i det samme
it-system. Et samlet it-baseret sagsbehandlingssystem vurderes blandt andet at kunne sikre en effektiv og ensartet
sagsbehandling i forsikringsselskaberne, herunder lettere adgang for de relevante myndigheder til alle relevante
oplysninger i deres sagsbehandlings- og afgørelsesvirksomhed. Et samlet it-baseret sagsbehandlingssystem indebærer
dertil bl.a. besparelser i it-omkostninger ved, at der alene skal etableres eller vedligeholdes ét system. Samtidig vurderes
der at være en synergieffekt ved, at katastrofeerstatningsordninger i forhold til sagsbehandlingen ved brugen af samme
system, vil drage nytte af de erfaringer, der opnås i de enkelte ordninger.
Til nr. 23
Det følger af den gældende lov, at overskriften til kapitel 5 er ”Stormrådet”. Kapitel 5 indeholder bestemmelser om
Stormrådets organisering samt om anvendelse og placering af midler, som stammer fra den opkrævede afgift.
25
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0026.png
Det følger af den foreslåede ændring, at overskriften til kapitel 5 ændres til ”Naturskaderådet”. Dette foreslås som
konsekvens af den foreslåede ændring af lovens titel, og vil skabe stringens mellem lovens titel og lovens indhold, og det
centrale organ, der administrerer lovens katastrofeordninger.
Til nr. 24
Ifølge den gældende § 21, stk. 1, nedsættes der et stormråd bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer samt
suppleanter for disse.
Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 1, 1. pkt., at ”stormråd” ændres til ”naturskaderåd” for at følge de
foreslåede systematik for lovens benævnelser.
Til nr. 25
Ifølge den gældende § 21, stk. 1, 3. og 4. pkt.,
tilknyttes til Stormrådet tre særligt sagkyndige med indsigt i stormflod og
kystforhold, vandløb og søer samt stormfald. Disse udpeges af henholdsvis Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen.
Det følger af den foreslåede affattelse af § 21, stk. 1, 3. og 4. pkt., at Naturskaderådet ud over de nuværende sagkyndige
vedrørende stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og stormfald fremover også vil have tilknyttet en sagkyndig
vedrørende tørke. Det vurderes, at alle lovens katastrofeerstatningsordninger kræver særlig ekspertise, som kan bistå
Naturskaderådet i faglige spørgsmål. Der vil ikke ifølge forslaget være en forventning om, at den sagkyndige vedrørende
tørkeforhold skal afgive en generel udtalelse om tørke, da det vurderes, at tørkeskader kan bedømmes ud fra den
jordbundsundersøgelse, som forudsættes foretaget som grundlag for Naturskaderådets afgørelse af, om en tørkeskade er
omfattet af loven. Undersøgelsens resultat forventes at indeholde en del tekniske udtryk m.v. og konklusioner, som også
kan være af teknisk karakter. Her vurderes det, at Danmarks Meteorologiske Institut besidder kompetencer vedrørende
tørke, som kan bidrage til Naturskaderådets forståelse af en resultatet af en jordbundsundersøgelse og dermed lede til en
korrekt afgørelse vedrørende en tørkeskade.
Til nr. 26
Ifølge den gældende § 23, stk. 5, afholdes omkostningerne ved de af loven omfattede katastrofeordningers administration,
herunder betaling for sekretariatets og forsikringsselskabernes arbejde, ekstern bistand, herunder bistand fra Miljø- og
Fødevareministeriet, og information af mulige ansøgere om tilskudsmulighederne ved stormfald og de tilknyttede regler,
af henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen.
Ifølge den foreslåede ændring af § 23, stk. 5, vil omkostningerne ved tørkeordningens administration fremover ligeledes
skulle afholdes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen. Ifølge lovforslaget vil loven fremover indeholde i alt fire
ordninger, idet tørkeordningen vil blive en af lovens ordninger sammen med stormflodsordningen,
oversvømmelsesordningen og stormfaldsordningen. Der foreslås derfor en sproglig præcisering i bestemmelsen, så der
fremadrettet henvises til ordningernes administration i flertal for at undgå potentiel usikkerhed om antallet af ordninger i
loven.
Til nr. 27
Ifølge den gældende lovs § 23, stk. 5, og ifølge § 2, stk. 1, og § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 566 af 28. maj 2018 om
varetagelse af sekretariatsfunktionen for Stormrådet, samarbejdet mellem Stormrådets sekretariat og
forsikringsselskaberne og Miljø- og Fødevareministeriet samt om betaling for sekretariatets arbejde og for ekstern bistand
afholdes omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for sekretariatets og forsikringsselskabernes
arbejde, ekstern bistand, herunder bistand fra Miljø- og Fødevareministeriet, og information af mulige ansøgere om
tilskudsmulighederne ved stormfald og de tilknyttede regler, afholdes af henholdsvis stormflods- og
26
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0027.png
oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen. Dette omfatter tillige udvikling og drift af fælles it-systemer til brug for
sagsbehandling m.v. vedrørende lovens ordninger. Bestemmelsen rummer ikke mulighed for disse puljers finansiering af
andre kollektive ordningers brug af det fælles it-system.
Ifølge den foreslåede ændring af § 23, stk. 5, indsættes et nyt punktum, der giver hjemmel til, at
stormflods-,
oversvømmelses- og tørkepuljen
kan afholde rimelige omkostninger til andre ordningers brug af det fælles it-system, end
dem, der ligger inden for lovens område. Forslaget er en konsekvens af, at erhvervsministeren ifølge forslagets § 1, nr.
21 om ændring af § 8, stk. 6, kan fastsætte regler om andre ordningers brug af det fælles it-system. Konkret påtænkes
hjemlen i den foreslåede ændrede § 8, stk. 6, udnyttet til at tillade, at terrorforsikringsordning kan anvende
Naturskadebasen. Terrorforsikringsordningen er en kollektiv katastrofeordning i lighed med stormflods- og
oversvømmelsesordningen, som ligeledes finansieres solidarisk af alle forsikringstagere med en brandforsikringspolice i
Danmark. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at sikre hjemmel til, at etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger
ved terrorforsikringsordningens brug af det fælles it-system også kan afholdes af stormflods-, oversvømmelses- og
tørkepuljen.
Det foreslås, at puljen alene kan afholde rimelige omkostninger, hvilket begrænser finansieringsmuligheden til de
nødvendige tilpasninger m.v. til det it-system, der er bestemt til naturskadelovens ordninger. Der vil således ikke være
hjemmel til, at puljen kan afholde udgifterne til omfattende ændringer af it-systemet foranlediget af andre ordningers brug
af it-systemet, ligesom der heller ikke vil være hjemmel til puljens finansiering af etablering af et særskilt system for
ordninger, der ikke er en del af naturskadelovens område.
Til § 2
Ikrafttræden
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022, dog således at lovforslagets § 1, nr. 22, om ændring af den gældende
§ 8, stk. 6, og lovforslagets § 1, nr. 27, om ændring af den gældende § 23, stk. 5, træder i kraft ved bekendtgørelse i
Lovtidende. Den foreslåede fremskudte ikrafttrædelse for disse bestemmelser skal sikre, at der tilvejebringes rettidig
hjemmel til, at rimelige omkostninger til brug for andres ordningers anvendelse af det fælles it-system kan afholdes i takt
med den igangværende ændring af det eksisterende it-system, der er planlagt til at skulle ske i starten af 2022, med opstart
af udbudsproces allerede i løbet af 2021.
27
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0028.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslag
§1
I lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1129 af 20. oktober 2014, som ændret ved § 4 i lov
nr. 1730 af 27. december 2016 foretages følgende
ændringer:
1.
Lov om stormflod og stormfald
Titlen
affattes således:
»Lov om visse naturskader«
2.
Overalt i loven ændres
»Stormrådet«
til:
»Naturskaderådet«
og
»Stormrådets«
til:
»Naturskaderådets«.
3.
Overalt i loven bortset fra i §§ 6 og 7, ændres
»stormflod eller af oversvømmelse fra vandløb og søer«
til: »stormflod, af oversvømmelse fra vandløb og søer
eller af tørke«.
4.
Overalt i loven ændres »stormflodssager og sager
om oversvømmelse fra vandløb og søer« til:
»stormflodssager, sager om oversvømmelse fra vandløb
og søer samt tørkesager«.
5.
Overalt i loven ændres »stormflods- og
oversvømmelsespuljen« til: »stormflods-,
oversvømmelses- og tørkepuljen« og »stormflods- og
oversvømmelsespuljens« til: »stormflods-,
oversvømmelses- og tørkepuljens«.
§ 1.
Efter reglerne i denne lov kan der ydes
1) erstatning for skader forårsaget af stormflod,
2) erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse
fra vandløb og søer samt
3) tilskud til gentilplantning med robust skov på
private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald.
Robust skov indeholder en væsentlig andel
hjemmehørende træarter.
§ 1
affattes således:
Ȥ
1.
Efter reglerne i denne lov kan der ydes erstatning
for skader, hvis disse er forårsaget af følgende
naturfænomener:
1) stormflod,
2) oversvømmelse fra vandløb og søer, eller
3) tørke.
Stk. 2.
Efter reglerne i denne lov ydes der endvidere
tilskud til gentilplantning med robust skov for skader efter
stormfald. Robust skov indeholder en væsentlig andel
hjemmehørende træarter.
6.
28
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0029.png
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke vandløb og søer og hvilke skader, herfra der
er omfattet af stk. 1, nr. 2.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke vandløb og søer og hvilke skader herfra, der
er omfattet af stk. 1, nr. 2.«
7.
Efter § 2, stk. 2, indsættes som nyt stykke:
»Stk.
3.
Ved tørke forstås kraftig udtørring af den ikke-
overfladiske jordbund.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 2.
---
Stk. 2.---
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Ved en landsdel, jf. stk. 3, forstås et område
som defineret ved Danmarks Statistiks NUTS III-kode.
§ 2.
---
Stk. 2.---
Stk. 3. ---
Stk. 4.
---
Stk. 5.---
Stk. 6.
Afgørelse af, om der har været stormflod,
oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald i et
område på et givet tidspunkt, træffes af Stormrådet, jf. §
21, efter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut
og Kystdirektoratet, for så vidt angår afgørelse af, om
der har været stormflod, og Miljø- og
Fødevareministeriet, for så vidt angår afgørelse af, om
der har været oversvømmelse fra vandløb og søer eller
stormfald.
8.
I
§ 2, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
§ 2, stk. 6,
der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk.
7.
Afgørelse af, om der har været stormflod,
oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald i et
område på et givet tidspunkt, træffes af Naturskaderådet,
jf. § 21, efter udtalelse fra Kystdirektoratet og Danmarks
Meteorologiske Institut for så vidt angår afgørelse af, om
der har været stormflod og Miljøministeriet for så vidt
angår afgørelse af, om der har været oversvømmelse fra
vandløb og søer eller stormfald. Afgørelse af, om der har
været skadesforårsagende tørke i forbindelse med en
konkret skade træffes af Naturskaderådet ud fra en
uvildig undersøgelse af forholdene på skadestedet.«
9.
10.
Efter § 2, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som nyt
stykke:
»Stk.
8.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvad der skal være indeholdt i den uvildige
undersøgelse af skadestedet i forbindelse med afgørelse
af, om der har været skadeforårsagende tørke, jf. stk. 7.«
§ 3.
Tilskud i henhold til § 1, nr. 3, kan alene ydes til
private ejere.
11.
I
§ 3, stk. 1,
ændres »nr. 3« til: »stk. 2«.
Kapitel 2
Erstatning for skader forårsaget af stormflod og af
oversvømmelse fra vandløb og søer
12.
Overskriften
til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Erstatning for skader forårsaget af stormflod,
oversvømmelse fra vandløb og søer samt tørke«.
13.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»1. pkt. gælder tilsvarende for umiddelbart indtrådte
skader på fast ejendom forårsaget af tørke.«
§ 4.
Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader
forårsaget af stormflod eller af oversvømmelse fra
vandløb og søer på her i landet værende fast ejendom og
løsøre, som er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod
brand, jf. § 24 og § 26, stk. 3.
29
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0030.png
§ 4. ---
Stk. 2.
Erstatning ydes ikke for indirekte tab, jf. dog
stk. 3-6, samt for skader på følgende typer fast ejendom
og løsøre:
----
§ 4. ---
Stk. 2.
Erstatning ydes ikke for indirekte tab, jf. dog
stk. 3-6, samt for skader på følgende typer fast ejendom
og løsøre:
----
14.
I
§ 4, stk. 2,
ændres »stk. 3-6« til: »stk. 4-7«.
15.
I
§ 4, stk. 2,
i indledningen ændres »samt« til:
»eller« og der indsættes efter »løsøre«: », når disse tab
eller skader er en følge af stormflod eller oversvømmelse
fra vandløb og søer«.
16.
I
§ 4,
indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk.
3.
Erstatning ydes ikke for indirekte tab, jf. dog
stk. 4-6, eller for følgende tab eller skader på fast ejendom,
når disse tab eller skader er en følge af tørke:
1) Revner, som skyldes konstruktionsfejl.
2) Revner, som ikke har betydning for den faste
ejendoms konstruktionsmæssige bæreevne eller
stabilitet.
3) Skader som følge af nedbør, som trænger igennem
utætheder eller åbninger.
4) Skævheder i gulv, der ikke giver fare for bygningens
bæreevne.
5) Sætningsskader på kloak, herunder brud på vandstik
og kloakledninger.«
Stk. 3-7 bliver herefter til stk. 4-8.
§ 4. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Der ydes erstatning til privatpersoner for
omkostninger i tilknytning til genhusning, herunder
opmagasinering og flytning. Erstatning til genhusning
ydes i maksimalt 2 år, medmindre der af særlige årsager
skønnes at være behov for, at der ydes erstatning i
længere tid. Erstatning kan maksimalt udgøre 12.000 kr.
pr. måned. Sker genhusning ved etablering af en
midlertidig beboelse på skadesstedet i form af
beboelsespavilloner el.lign., kan der ydes et
engangsbeløb på maksimalt 24.000 kr. til dækning heraf.
§ 4. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3. ---
Stk. 4.
I tilfælde, hvor der ikke sker genhusning, ydes
der erstatning til privatpersoner for omkostninger til
nødvendig opmagasinering af løsøre, hvis dette sker på
grund af udbedring af skader på bygninger efter
stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer.
Erstatning til opmagasinering uden samtidig genhusning
kan maksimalt udgøre 3.000 kr. pr. måned.
17.
I
§ 4, stk. 3,
som bliver stk. 4,
3. pkt.
indsættes før
»skadesstedet«: »eller i nærheden af«.
18.
I
§ 4, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stormflod eller
oversvømmelse fra vandløb og søer« til: »stormflod,
oversvømmelse fra vandløb og søer eller tørke«.
30
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0031.png
§ 4. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3. ---
Stk. 4.
---
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
Stk. 7.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om erstatning efter stk. 1-6 og anvendelsen heraf.
19.
I
§ 4, stk. 7,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til:
»stk. 1-7«.
§ 6.
Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget
af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller søer
fratrækkes følgende selvrisiko:
1) For skader på ejendomme til helårsbeboelse er
selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør minimum
5.000 kr. og maksimalt 30.000 kr.
2) For skader på fritids- og sommerhuse er
selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør minimum
10.000 kr. og maksimalt 50.000 kr.
3) For skader på erhvervsejendomme er selvrisikoen
14 pct. Selvrisikoen udgør minimum 14.000 kr.
4) For skader på privat løsøre placeret i ejendomme
til helårsbeboelse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen
udgør minimum 5.000 kr. og maksimalt 30.000 kr.
5) For skader på privat løsøre placeret i fritids- og
sommerhuse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør
minimum 5.000 kr. og maksimalt 50.000 kr.
6) For skader på erhvervsløsøre er selvrisikoen 14
pct. Selvrisikoen udgør minimum 14.000 kr.
Stk. 2.
Der betales ikke selvrisiko af udgifter til
skadesbegrænsning.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om betaling af selvrisiko.
20.
§ 6
affattes således:
Ȥ
6.
Ved udbetaling af erstatning for skader på
fast ejendom forårsaget af stormflod,
oversvømmelse fra vandløb eller søer eller tørke
fratrækkes følgende selvrisiko:
1) For skader på ejendomme til helårsbeboelse er
selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør minimum
5.000 kr. og maksimalt 30.000 kr.
2) For skader på fritids- og sommerhuse er
selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør minimum
10.000 kr. og maksimalt 50.000 kr.
3) For skader på erhvervsejendomme er
selvrisikoen 14 pct. Selvrisikoen udgør minimum
14.000 kr.
Stk. 2.
Ved udbetaling af erstatning for skader på
løsøre forårsaget af stormflod eller oversvømmelse
fra vandløb og søer fratrækkes følgende selvrisiko:
1) For skader på privat løsøre placeret i
ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 5 pct.
Selvrisikoen udgør minimum 5.000 kr. og maksimalt
30.000 kr.
2) For skader på privat løsøre placeret i fritids- og
sommerhuse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen
udgør minimum 5.000 kr. og maksimalt 50.000 kr.
3) For skader på erhvervsløsøre er selvrisikoen 14
pct. Selvrisikoen udgør minimum 14.000 kr.
Stk. 3.
Der betales ikke selvrisiko af udgifter til
skadesbegrænsning.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om betaling af selvrisiko.«
21.
I
§ 7
indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk.
2.
Stk. 1, nr. 1-2 og 4-5, gælder tilsvarende for
skader forårsaget af tørke.«
§ 8.
Stk. 2. ----
------
Stk. 6.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler for forsikringsselskabernes sagsbehandling og
brug af fælles it-systemer m.v.
22.
§ 8, stk. 6,
affattes således:
Stk. 6.
»Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler for forsikringsselskabernes sagsbehandling og
brug af fælles it-systemer, samt om udvidelse af brugen
af fælles it-systemer til andre kollektive erstatnings- eller
forsikringsordninger.«
23.
Overskriften
til kapitel 5 affattes således:
31
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0032.png
Kapitel 5
Stormrådet
§ 21.
Der nedsættes et stormråd bestående af 1 formand
og 7 andre medlemmer samt suppleanter for disse.
Erhvervsministeren udnævner rådets formand, rådets
næstformand, der repræsenterer Erhvervsministeriet, og
6 andre medlemmer af rådet, der repræsenterer følgende
myndigheder og organisationer: Miljø- og
Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet, Justitsministeriet, KL, Forsikring &
Pension og Forbrugerrådet Tænk. Endvidere tilknyttes til
Stormrådet tre særligt sagkyndige med indsigt i
stormflod og kystforhold, vandløb og søer samt
stormfald. Disse udpeges af henholdsvis Kystdirektoratet
og Miljøstyrelsen. De særligt sagkyndige har ikke
stemmeret.
Stk. 2 ---
§ 21.
---
»Kapitel 5
Naturskaderådet«.
24.
I
§ 21, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stormråd« til:
»naturskaderåd«.
25.
§ 21, stk. 1, 3. og 4. pkt.,
affattes således: »Endvidere
tilknyttes til Naturskaderådet fire særligt sagkyndige med
indsigt i stormflod og kystforhold, vandløb og søer, tørke
samt stormfald. Den sagkyndige med indsigt i stormflod
og kystforhold udpeges af Kystdirektoratet, de
sagkyndige med indsigt i vandløb og søer samt stormfald
udpeges af Miljøstyrelsen og den sagkyndige med
indsigt i tørke udpeges af Danmarks Meteorologiske
Institut.«
26.
I
§ 23, stk. 5,
ændres »ordningens« til:
»ordningernes«.
§ 23.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
Omkostningerne ved ordningens
administration, herunder betaling for sekretariatets og
forsikringsselskabernes arbejde, fremmed bistand,
herunder bistand fra Miljø- og Fødevareministeriet, og
information af mulige ansøgere om tilskudsmulighederne
ved stormfald og de tilknyttede regler, afholdes af
henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og
stormfaldspuljen.
§ 23.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
Omkostningerne ved ordningens
administration, herunder betaling for sekretariatets og
forsikringsselskabernes arbejde, fremmed bistand,
herunder bistand fra Miljø- og Fødevareministeriet, og
information af mulige ansøgere om tilskudsmulighederne
ved stormfald og de tilknyttede regler, afholdes af
27.
I
§ 23, stk. 5,
indsættes efter 1. punktum som nyt
punktum: »Rimelige etablerings- og
vedligeholdelsesomkostninger ved andre kollektive
ordningers brug af det fælles it-system kan afholdes af
stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen.«
32
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra erhvervsministeren
2439759_0033.png
henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og
stormfaldspuljen.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2022. Dog træder § 1, nr.
22 og 27 i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af hidtidige
bestemmelser i lov om stormflod og stormfald, jf.
lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter.
33