Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 412
Offentligt
Sanktionsmuligheder for
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere
Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for
Ejendomsmæglere
Juni 2021
1
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
Indholdsfortegnelse
1
Sammenfatning og arbejdsgruppens anbefalinger
............................................................................ 4
1.1
1.2
2
3
Sammenfatning ................................................................................................................................. 4
Arbejdsgruppens anbefalinger .......................................................................................................... 4
Indledning
................................................................................................................................................ 7
Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning
...................................................................... 7
3.1
3.2
Arbejdsgruppes kommissorium ......................................................................................................... 7
Arbejdsgruppens sammensætning .................................................................................................... 9
4
5
Lov om formidling af fast ejendom m.v.
.............................................................................................. 9
Afgrænsning af Disciplinærnævnets kompetence
............................................................................ 10
5.1
5.2
Generelt ........................................................................................................................................... 10
Disciplinærnævnet........................................................................................................................... 11
Gældende regler ...................................................................................................................... 11
Statistik .................................................................................................................................... 16
5.2.1
5.2.2
5.3
Andre klageinstanser på ejendomsmæglerområdet ....................................................................... 17
Klagenævnet for Ejendomsformidling ..................................................................................... 17
Dansk Ejendomsmæglerforenings Etiske Nævn ...................................................................... 18
5.3.1
5.3.2
5.4
Arbejdsgruppens overvejelser ......................................................................................................... 19
Forholdet mellem Disciplinærnævnet og Klagenævnet .......................................................... 19
Personkredsen, der skal kunne indbringes for Disciplinærnævnet ......................................... 20
Disciplinærnævnets kompetence til at fortsætte sager af egen drift ..................................... 27
Klagegebyrets betydning ......................................................................................................... 28
5.4.1
5.4.2
5.4.3
5.4.4
6
Disciplinærnævnets sanktionsmuligheder, herunder samspillet med strafferetten
..................... 33
6.1
6.2
6.3
6.4
Sanktionsmuligheder overfor ejendomsmæglere ........................................................................... 33
Sanktionsmuligheder overfor ejendomsformidlingsvirksomheder................................................. 35
Statistik ............................................................................................................................................ 36
Sammenstilling af Disciplinærnævnets og Revisornævnets sanktionsmuligheder ......................... 36
Bødestørrelser ......................................................................................................................... 38
Betinget frakendelse................................................................................................................ 38
Midlertidig frakendelse ........................................................................................................... 39
Opsættende virkning ved indbringelse af frakendelse for retten ........................................... 39
6.4.1
6.4.2
6.4.3
6.4.4
6.5
6.6
Samspillet med strafbestemmelser i lov om formidling af fast ejendom mv. ................................ 39
Samspillet med strafferetten........................................................................................................... 40
2
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
6.7
Arbejdsgruppens overvejelser ......................................................................................................... 41
Mulighed for at udtale kritik.................................................................................................... 41
Mulighed for betinget frakendelse .......................................................................................... 43
Forhøjelse af bødestørrelser ................................................................................................... 46
Oplysningspligt om klagemulighed til begge nævn ................................................................. 48
Politianmeldelse af titelmisbrug .............................................................................................. 49
Klagenævnets oversendelse af sager til Disciplinærnævnet ................................................... 50
Øget mulighed for offentliggørelse af Disciplinærnævnets afgørelser ................................... 51
Overtrædelse af god skik ikke at betale forfaldne bøder udstedt af Disciplinærnævnet ....... 53
6.7.1
6.7.2
6.7.3
6.7.4
6.7.5
6.7.6
6.7.7
6.7.8
7
Sanktioner ved ubetalte disciplinære bøder, herunder fængselsstraf
........................................... 54
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
Straffeloven: Udelukkelse af personer fra erhvervsaktivitet .......................................................... 54
LOFE: Sanktionsmuligheder ved forfalden gæld til det offentlige .................................................. 55
Disciplinærnævnets procedure for opkrævning af bøder ............................................................... 56
Gældsstyrelsens inddrivelse af gæld ............................................................................................... 57
Forvandlingsstraf ved strafferetlige bøder ...................................................................................... 59
Arbejdsgruppens overvejelser ......................................................................................................... 59
Mulighed for straf med bøde eller fængsel ved ubetalte disciplinære bøder ........................ 59
Fratagelse af godkendelsen ved forfaldne ubetalte disciplinære bøder................................. 62
Genoptagelse i Ejendomsmæglerregisteret ............................................................................ 63
7.6.1
7.6.2
7.6.3
3
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0004.png
1 Sammenfatning og arbejdsgruppens anbefalinger
1.1 Sammenfatning
I lyset af nogle opsigtsvækkende sager i ejendomsbranchen, har erhvervsministeren nedsat en
arbejdsgruppe, som har til opgave at undersøge, om der er behov for andre eller skærpede
sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere (herefter Disciplinærnævnet) for
at sikre mod omgåelse af reglerne i ejendomsbranchen.
Ifølge kommissoriet skal arbejdsgruppen foretage en overordnet gennemgang af de
sanktionsmuligheder som Disciplinærnævnet har efter de gældende regler og afdække behovet for
ændringer og modernisering af lovgivningen, og bl.a. undersøge:
•
Om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere er afgrænset hensigtsmæssigt med henblik på
de typer klager nævnet kan behandle og de klager, der falder udenfor nævnets område.
•
Om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere har passende sanktionsmuligheder efter de
gældende regler eller om der er behov for andre eller skærpede sanktionsmuligheder.
•
Vurdere om det er muligt og hensigtsmæssigt at indføre fængselsstraf for at fortsætte med
aktivitet indenfor ejendomsformidling samtidig med, at den pågældende har ubetalte bøder
udstedt af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.
I forbindelse med vurderingen af om de gældende regler er tidssvarende, herunder om der er behov
for en ændring af de gældende regler, har arbejdsgruppen bl.a. lagt vægt på, om gruppens forslag til
ændringer kan have en forebyggende og adfærdsregulerende effekt og herved øge incitamentet til at
overholde reglerne. Arbejdsgruppen har endvidere lagt vægt på, om de foreslåede ændringer kan
formodes at have en effekt på den type sager, hvor aktivitet i ejendomsbranchen er fortsat, selvom
der har været ubetalte forfaldne bøder udstedt af Disciplinærnævnet, navnlig øge incitamentet til at
betale de disciplinære bøder.
Nogle spørgsmål, som arbejdsgruppen har overvejet, kræver en nærmere analyse, herunder i forhold
til en hensigtsmæssig løsning heraf. Arbejdsgruppen opfordrer til, at disse problemstillinger
analyseres nærmere ved en kommende ændring af LOFE.
1.2
Arbejdsgruppens anbefalinger
Afgrænsning af Disciplinærnævnets kompetence
•
Personkredsen, der kan indbringes for Disciplinærnævnet:
Køberformidlere og køberrådgivere
Arbejdsgruppen anbefaler, at der formuleres konkrete opgaver og pligter, samt en god skik-
regel for rådgivning/formidling af køb af fast ejendom, som bør gælde for godkendte
ejendomsmæglere. Godkendte ejendomsmæglere, der agerer som køberformidlere/-rådgivere,
bør ligeledes kunne indbringes for Disciplinærnævnet for overtrædelse af disse pligter og god
skik.
4
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0005.png
Arbejdsgruppen anbefaler, at muligheden for at indføre krav om, at der skal tilknyttes en
godkendt ansvarlig ejendomsmægler i forbindelse med en aftale med en godkendt
ejendomsmægler om rådgivning/formidling af køb af fast ejendom i henhold til LOFE, skal
vurderes. Et sådant krav vil sikre, at der altid vil være en godkendt ejendomsmægler tilknyttet,
som har en ansvarsforsikring.
•
Disciplinærnævnets kompetence til at fortsætte sager af egen drift:
Arbejdsgruppen anbefaler, at det fremgår direkte af reglerne (lov/bekendtgørelse), at
Disciplinærnævnet kan fortsætte sager, selv om klager trækker klagen tilbage, og tage
klagepunkter op af egen drift, hvis nævnet finder grundlag herfor.
Klagegebyrets betydning:
Arbejdsgruppen anbefaler, at klagegebyret for indbringelse af en klage til Disciplinærnævnet
afskaffes.
•
Disciplinærnævnets sanktionsmuligheder, herunder samspillet med strafferetten
•
Mulighed for at udtale kritik:
Arbejdsgruppen anbefaler, at Disciplinærnævnet får mulighed for at udtale kritik i mindre
alvorlige sager, som en formel irettesættelse, der ikke er en frifindelse, men som er en mildere
sanktion end en advarsel. Arbejdsgruppen anbefaler, at den pågældende ejendomsmæglers
navn i disse tilfælde ikke offentliggøres på Disciplinærnævnets hjemmeside.
•
Mulighed for betinget frakendelse:
Arbejdsgruppen anbefaler, at Disciplinærnævnet får mulighed for at sanktionere
ejendomsmæglere med en betinget frakendelse.
Arbejdsgruppen anbefaler, at afgørelser om betinget frakendelse offentliggøres i ikke
anonymiseret form, og det bør være op til en konkret vurdering, hvorvidt en overtrædelse af
LOFE i prøveperioden skal udløse fuldbyrdelse af den betingede frakendelse. Prøvetiden ved
en betinget frakendelse bør være på mindst 1 år og højest 5 år, og en hovedregel om en prøvetid
på 2 år synes at være passende.
•
Oplysningspligt om klagemulighed til begge nævn:
Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres en lovfæstet oplysningspligt for ejendomsmæglere
og ejendomsformidlingsvirksomheder om klagemulighed til både Klagenævnet for
Ejendomsformidling og Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.
Arbejdsgruppen anbefaler, at oplysningspligten formuleres med inspiration fra kravet i
forbrugerklagelovens
1
§ 4.
1
Lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven)
5
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0006.png
•
Politianmeldelse af titelmisbrug:
Arbejdsgruppen anbefaler, at Disciplinærnævnet oversender relevante sagsakter til
Erhvervsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om der bør indgives en politianmeldelse,
når Disciplinærnævnet konstaterer, at en eller flere af de indklagede i en given sag anvender
betegnelsen ejendomsmægler, uden at være godkendt ejendomsmægler.
Klagenævnets oversendelse af sager til Disciplinærnævnet:
Arbejdsgruppen anbefaler, at det skal fremgå af Klagenævnets vedtægter, at Klagenævnet i
hver sag foretager en konkret vurdering af, om sagen skal oversendes til Disciplinærnævnet.
Arbejdsgruppen anbefaler, at Klagenævnet fastsætter kriterier for, hvornår en sag bør
oversendes til Disciplinærnævnet med henblik på, at der i højere grad sker oversendelse af
overtrædelser af LOFE eller god ejendomsmæglerskik.
•
•
Øget mulighed for offentliggørelse af Disciplinærnævnets afgørelser:
Arbejdsgruppen anbefaler, at Disciplinærnævnet offentliggør en liste med navne på de
ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte bøder
udstedt af Disciplinærnævnet.
Arbejdsgruppen anbefaler, at en ejendomsmægler eller ejendomsformidlingsvirksomhed ikke
fremgår af listen i mere end 1 år. Ejendomsmægleren eller ejendomsformidlingsvirksomheden
bør have mulighed for at henvende sig til Disciplinærnævnet med dokumentation for betaling
af bøden inkl. evt. renter mv. (f.eks. ved fremvisning af en gældsattest udstedt af
Gældsstyrelsen) for derved at blive slettet fra listen tidligere end efter 1 år.
•
Overtrædelse af god skik ved ikke at betale bøder udstedt af Disciplinærnævnet:
Arbejdsgruppen anbefaler, at det anses som en overtrædelse af god ejendomsmæglerskik, hvis
en ejendomsmægler ikke betaler en bøde udstedt af Disciplinærnævnet.
Arbejdsgruppen anbefaler, at Disciplinærnævnet får mulighed for at genåbne sådanne sager af
egen drift.
•
Forhøjelse af bødestørrelser:
Arbejdsgruppen opfordrer Disciplinærnævnet til at være opmærksom på bødeniveauet for en
førstegangsforseelse både for ejendomsmæglere og for ejendomsformidlingsvirksomheder.
Sanktioner ved ubetalte disciplinære bøder, herunder fængselsstraf
•
Mulighed for straf med bøde eller fængsel ved ubetalte disciplinære bøder:
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at mulighed for straf med bøde eller fængsel ved ubetalte
disciplinære bøder kræver indførelse af et forbud mod at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i
forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for en
6
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0007.png
forbruger i henhold til LOFE, hvis den erhvervsdrivende har ubetalte forfaldne bøder udstedt
af Disciplinærnævnet. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at et sådant forbud vil have
adfærdsregulerende effekt - for både ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder
- og skabe incitament til at betale bøder udstedt af Disciplinærnævnet. En overtrædelse af et
sådant forbud, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
•
Fratagelse af godkendelsen ved forfaldne ubetalte disciplinære bøder:
Arbejdsgruppen anbefaler, at beløbsgrænsen for forfalden gæld til det offentlige er ens både
ved godkendelse som ejendomsmægler og genoptagelse.
Arbejdsgruppen anbefaler, at beløbsgrænsen i LOFE § 6, stk. 2, nr. 2, og § 10 og § 11, stk. 2,
harmonerer med praksis for bødestørrelser i Disciplinærnævnet.
•
Genoptagelse i Ejendomsmæglerregisteret:
Arbejdsgruppen anbefaler, at Erhvervsstyrelsen får mulighed for at kunne nægte genoptagelse
i Ejendomsmæglerregisteret, under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk.
2.
2 Indledning
I lyset af nogle opsigtsvækkende sager i ejendomsbranchen, har erhvervsministeren nedsat en
arbejdsgruppe, som har til opgave at undersøge, om der er behov for andre eller skærpede
sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere (herefter Disciplinærnævnet) for
at sikre mod omgåelse af reglerne i ejendomsbranchen.
Ud fra et ønske om at samtlige interesser skulle være repræsenteret, blev arbejdsgruppen sammensat
af repræsentanter fra ejendomsmæglernes erhvervsorganisation, repræsentanter for
forbrugerinteresser og repræsentanter for Disciplinærnævnet samt et sagkyndigt eksternt medlem.
3 Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning
3.1 Arbejdsgruppes kommissorium
I kommissoriet for arbejdsgruppen er det fastsat:
”Der nedsættes en arbejdsgruppe, som har til opgave at undersøge, om
der er behov for andre eller
skærpede sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere for at sikre mod
omgåelse af reglerne i ejendomsbranchen.
Baggrund
Det er regeringens mål, at det skal være let og enkelt at drive virksomhed i Danmark. Det er samtidig
væsentligt, at borgerne og de regelefterlevende virksomheder kan have tillid til, at myndighederne
kan slå ned på manglende overholdelse af reglerne, når brodne kar ikke lever op til dem.
Myndighederne skal have passende sanktionsmuligheder, som også har en forebyggende effekt og
øger incitamentet til at opføre sig ordentligt.
7
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere behandler klager over godkendte ejendomsmæglere
og/eller ejendomsformidlingsvirksomheder, der har handlet i strid med lov om formidling af fast
ejendom m.v. Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere har bl.a. mulighed for at udstede bøder på op
til 300.000 kr. til ejendomsmæglere, pålægge ejendomsformidlingsvirksomheder bøder på op til
750.000 kr., og at frakende retten til at være ejendomsmægler i en periode op til 5 år, eller indtil
videre. Disciplinærnævnet har ikke beføjelser til at behandle sager over personer, der ikke er godkendt
ejendomsmægler, herunder personer, der uberettiget bruger betegnelsen ”ejendomsmægler”. Sådanne
sager behandles af politi og domstolene som straffelovsovertrædelser.
Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal gennemgå de sanktionsmuligheder som Disciplinærnævnet
for Ejendomsmæglere efter de gældende regler har og vurdere, om de er tidssvarende og komme med
anbefalinger til en eventuel ændring af reglerne.
Rammerne for arbejdsgruppens opgaver
Arbejdsgruppen skal foretage en overordnet gennemgang af de sanktionsmuligheder, som
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere har efter de gældende regler og afdække behovet for
ændringer og modernisering af lovgivningen. Arbejdsgruppen skal bl.a. undersøge:
•
Om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere er afgrænset hensigtsmæssigt med henblik på
de typer klager nævnet kan behandle og de klager, der falder udenfor nævnets område.
•
Om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere har passende sanktionsmuligheder efter de
gældende regler eller om der er behov for andre eller skærpede sanktionsmuligheder.
•
Vurdere om det er muligt og hensigtsmæssigt at indføre fængselsstraf for at fortsætte med
aktivitet indenfor ejendomsformidling samtidig med, at den pågældende har ubetalte bøder
udstedt af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.
Arbejdsgruppens sammensætning
•
En repræsentant for Dansk Ejendomsmæglerforening
•
En repræsentant for Forbrugerrådet Tænk
•
En repræsentant for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere
•
En repræsentant med indsigt i strafferet for universiteterne
•
En repræsentant for Erhvervsministeriets departement
•
En repræsentant for Erhvervsstyrelsen (formand)
Andre myndigheder og interessenter vil kunne inddrages i relevant omfang.
Udvalgets sekretariatsfunktion varetages af Erhvervsstyrelsen.
Tidsplan
Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til tiltag inden udgangen af juni 2021.”
8
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0009.png
3.2 Arbejdsgruppens sammensætning
I arbejdsgruppen har deltaget følgende sagkyndige eksterne medlemmer:
•
•
•
•
Vicedirektør Anders Palmkvist, Dansk Ejendomsmæglerforening
Seniorjurist Jakob Steenstrup, Forbrugerrådet Tænk
Fuldmægtig Daniel Munck Søe Jensen, Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere
Professor, ph.d., Trine Baumbach, Københavns Universitet
–
Det Juridiske Fakultet
Derudover har følgende deltaget fra Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen:
•
Specialkonsulent Bjarke Brøgger Mikkelsen, Erhvervsministeriets departement
•
Fuldmægtig Mikkel Bennedsgaard Schwartz, Erhvervsministeriets departement
•
Chefkonsulent Annette Norup Thomsen, Erhvervsstyrelsen (formand)
Sekretariat:
•
Fuldmægtig Sofie Christensen, Erhvervsstyrelsen
•
Fuldmægtig Amanda Merser, Erhvervsstyrelsen
4 Lov om formidling af fast ejendom m.v.
Lov om formidling af fast ejendom m.v.
2
(LOFE) er en forbrugerbeskyttelseslov, der regulerer den
professionelle rådgivning og bistand, som ejendomsmæglere tilbyder forbrugere i forbindelse med
handel med fast ejendom. Herudover reguleres også visse forbrugerbeskyttelseselementer i
forbindelse med erhvervsmæssigt udbud (uden brug af ejendomsmægler) og rådgivning i forbindelse
med omsætning af fast ejendom. LOFE finder alene anvendelse på erhvervsmæssige aktiviteter, der
er rettet mod eller udføres for forbrugere, jf. LOFE § 2, stk. 1, 1. pkt.
Siden lovens ikrafttræden i 1994 er den ændret flere gange, bl.a. med tre større ændringer i
henholdsvis 2005, 2006 og 2014. Den seneste store ændring med ikrafttrædelse 1. januar 2015 blev
foretaget på baggrund af Erhvervsstyrelsens analyse3 af dele af lov om omsætning af fast ejendom
4
.
Ændringen medførte bl.a.:
•
Anvendelsesområdet blev indskrænket, således at erhvervsmæssig formidling af køb af fast
ejendom (køberformidling) ikke længere er omfattet udover bestemmelserne i LOFEs kapitel
6.
•
Det blev tydeliggjort, at ejendomsmægler er sælgers repræsentant og skal varetage sælgers
interesser. Som en konsekvens heraf skal ejendomsmægler ikke længere drage omsorg for
eller rådgive køber, men har alene pligt til at oplyse køber om relevante forhold ved
ejendommen.
•
Det tidligere gældende krav om, at hvert forretningssted skulle have en daglig leder, som enten
er ejendomsmægler eller advokat, blev ophævet. I stedet skal der i dag udpeges en ansvarlig
2
3
Lov om formidling af fast ejendom m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 24. februar 2021
https://boligejer.dk/sites/default/files/2021-02/Analyse_ejendomsmaegleromraadet_2013.pdf
4
Lov om omsætning af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1717 af 16. december 2010
9
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0010.png
ejendomsmægler for hvert formidlingsopdrag, som er ansvarlig for de opgaver, der udføres i
forbindelse med formidlingsopdraget.
Forventningen var, at princippet om en ansvarlig ejendomsmægler ville give incitament til, at
ejendomsmægleren kun delegerer opgaver til medhjælpere, som er kvalificerede til at udføre disse.
Forventningen var således at princippet om en ansvarlig ejendomsmægler ville give incitament til, at
ejendomsformidlingsvirksomhederne ville lade flere personer uddanne sig til ejendomsmæglere og
det faglige niveau i branchen dermed ville blive løftet.
5
Der er ikke fastsat nogen fast øvre grænse for, hvor mange sager eller medhjælpere en ansvarlig
ejendomsmægler kan have ansvaret for. Det er således den ansvarlige ejendomsmæglers eget ansvar
ikke at påtage sig mere end den pågældende kan håndtere. Virksomhedens ledelse kan dog også
holdes ansvarlig, hvis fordelingen af ressourcerne mellem ansvarlige ejendomsmæglere og
medhjælpere i sig selv medfører, at arbejdsbyrden for en ansvarlig ejendomsmægler bliver urimelig
stor, jf. LOFE §§ 52, stk. 2, og 53, stk. 4.
5 Afgrænsning af Disciplinærnævnets kompetence
5.1 Generelt
Et (offentligt) disciplinærnævn er en administrativ uafhængig klageenhed, bestående af sagkyndige
medlemmer, der behandler klager over pligtforsømmelser i udøvelsen af en særlig godkendt
profession eller pligtforsømmelser af en nærmere afgrænset ensartet gruppe af personer, der f.eks.
har den samme uddannelse/udfører samme arbejde, har samme værdigrundlag og er underkastet de
samme regler, herunder god skik-regler. Det er dermed ikke alle professioner, hvor man kan ifalde et
disciplinæransvar.
Disciplinærsager kan bl.a. munde ud i pålæggelse af en disciplinærbøde eller fratagelse af den
eventuelle godkendelse eller autorisation, der kræves for udførslen af professionen. Disciplinærsager
er ikke straffesager, og disciplinærsanktioner udgør således ikke straf for et strafbart forhold, jf. bl.a.
Højesterets domme i U2010.423.H og U2000.307H. Det falder generelt uden for et disciplinærsystem
at behandle klager vedrørende personer, der ikke er omfattet af disciplinærsystemets afgrænsede
persongruppe, over adfærd, der ikke relaterer sig til gruppens profession eller særlige pligter og
rettigheder.
Disciplinærnævnet er et uafhængigt organ og en del af den offentlige forvaltning. Disciplinærnævnet
blev oprettet i 2006
6
med det formål, at der hurtigt og effektivt kan gribes ind overfor
ejendomsmæglere samt ejendomsformidlingsvirksomheders overtrædelser med sanktioner af
passende karakter.
5
6
Forslag 2013/1 LFS 137 til Lov om formidling af fast ejendom m.v.
Forslag 2005/1 LFS 118 til Lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler
m.v., lov om leje og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. (oprettelse af et disciplinærnævn
for ejendomsmæglere, skærpelse af oplysningspligt m.v.)
10
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0011.png
Disciplinærnævnet er ikke kun et klagenævn, men skal medvirke til at opretholde en god disciplin og
forretningsmoral blandt ejendomsmæglere samt ejendomsformidlingsvirksomheder og udstikke
rammerne for god ejendomsmæglerskik. Disciplinærnævnet skal derfor også varetage andre end
klagerens interesser, herunder offentlighedens interesse i, at konstaterede lovovertrædelser påtales og
sanktioneres.
Andre klageinstanser på ejendomsmæglerområdet er Klagenævnet for Ejendomsformidling (herefter
Klagenævnet) og Dansk Ejendomsmæglerforenings Etiske Nævn. Klagenævnet behandler klager fra
forbrugere over ejendomsmæglere, ejendomsformidlingsvirksomheder og andre mellemmænd, der
beskæftiger sig med tilsvarende virksomhedsområder eller dele heraf, og som er etableret i Danmark.
Dansk Ejendomsmæglerforenings Etiske Nævn påser, at medlemmer af Dansk
Ejendomsmæglerforening overholder foreningens etiske regler samt den lovgivning, der har naturlig
tilknytning til de etiske reglers anvendelsesområde.
5.2 Disciplinærnævnet
5.2.1 Gældende regler
Disciplinærnævnets sammensætning
Disciplinærnævnet består af 1 formand, som skal være landsdommer, og mindst 6 andre medlemmer,
hvoraf 2 skal være ejendomsmæglere, 2 skal være repræsentanter for forbrugerne og 2 skal være
personer med særligt kendskab til ejendomshandel, jf. LOFE § 51.
Ved udvidelse af medlemskredsen skal der udnævnes forholdsmæssigt lige mange ejendomsmæglere,
repræsentanter for forbrugerne og sagkyndige personer. Nævnets formand og medlemmer udpeges af
Nævnenes Hus
7
, der ligeledes kan udpege en eller flere dommere som næstformænd. Formandskab
og medlemmer udpeges for en periode på 4 år. For hvert medlem, bortset fra formand og
næstformand, udpeges en suppleant, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet
8
.
Ved Disciplinærnævnets behandling af en sag skal der ifølge LOFE § 51, stk. 2, foruden formanden
eller næstformanden altid deltage mindst 1 ejendomsmægler, 1 repræsentant for forbrugerne og 1
sagkyndig. Deltager flere medlemmer, skal antallet af ejendomsmæglere, antallet af repræsentanter
for forbrugerne og antallet af sagkyndige være det samme. I sager, hvor rettighedsfrakendelse kan
komme på tale, jf. § 53, stk. 2, skal der dog foruden formanden altid medvirke mindst 2
ejendomsmæglere, mindst 2 repræsentanter for forbrugerne og mindst 2 sagkyndige personer.
I dag fremgår det af LOFE, at det er ”Erhvervsstyrelsen”, men dette vil blive præciseret ved førstkommende ændring
af LOFE
8
Bekendtgørelse nr. 1258 af 27. november 2014 om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere
7
11
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0012.png
Ifølge LOFE § 51, stk. 3, stiller Nævnenes Hus
9
sekretariatsbistand til rådighed for Disciplinærnævnet
og fastsætter en forretningsorden for Disciplinærnævnet. Den gældende forretningsorden er fastsat
ved bekendtgørelse nr. 1258 om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere af 27. november 2014.
Hvem kan indbringe en klage for Disciplinærnævnet?
Indbringelse af en klage forudsætter, at klageren har en retlig interesse i det forhold, klagen angår, og
at klagen ikke er åbenbart grundløs, jf. LOFE § 52, stk. 3. Disciplinærnævnet eller formanden kan
afvise at behandle sådanne klager, jf. LOFE § 52, stk. 3. Det er endvidere en forudsætning, at klagen
er omfattet af nævnets kompetence jf. § 2, stk. 1 og 2, § 1, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen om
Disciplinærnævnet, samt at klager er forbruger i overensstemmelse med definitionen i LOFE § 4, stk.
1, nr. 2. Der er altid mulighed for at indbringe en klage, men klagen kan således i visse situationer
blive afvist.
Er klagen indbragt af Erhvervsstyrelsen, Skatteministeriet, anklagemyndigheden, Klagenævnet,
Dansk Ejendomsmæglerforening eller Forbrugerrådet Tænk, skal Disciplinærnævnet behandle
klagen.
Disciplinærnævnet modtager hovedsageligt klager fra forbrugere (og øvrige private uden
klageadgang). Pr. 18. juni 2021 har Disciplinærnævnet modtaget 598 sager siden 1. oktober 2006,
hvor Disciplinærnævnet blev etableret. Heraf har Erhvervsstyrelsen indbragt i alt 4 sager (den seneste
er modtaget 27. april 2015), Dansk Ejendomsmæglerforening har indbragt i alt 8 sager (senest 10.
marts 2021) og Klagenævnet for Ejendomsformidling har indbragt i alt 14 sager (senest 21. december
2020). Anklagemyndigheden og Skatteministeriet har aldrig indgivet en klage til Disciplinærnævnet,
og Forbrugerrådet Tænk har aldrig selvstændigt indgivet en klage til Disciplinærnævnet.
Klagegebyr
For behandling af en klage ved Disciplinærnævnet opkræves et gebyr på 250 kr. Gebyret opkræves
alene hos forbrugere, jf. LOFE § 4, stk. 1, nr. 2. Gebyret tilbagebetales til forbrugeren, hvis
forbrugeren får helt eller delvist medhold i klagen.
10
Herudover tilbagebetaler Disciplinærnævnet
ligeledes gebyret, hvis sagen afvises.
Hvem kan indbringes for Disciplinærnævnet?
Efter LOFE § 52, stk. 1, 1. pkt., behandler Disciplinærnævnet klager over, at en ejendomsmægler,
som er godkendt i henhold til LOFE § 6, har tilsidesat de pligter, som følger af LOFE, forskrifter
udstedt i medfør heraf og god ejendomsmæglerskik.
I dag fremgår det af LOFE, at det er ”Erhvervsstyrelsen”, men dette vil blive præciseret ved førstkommende ændring
af LOFE.
10
Bekendtgørelse nr. 356 af 18. april 2016 om gebyr vedrørende klager til og driften af Disciplinærnævnet for
Ejendomsmæglere
9
12
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0013.png
Det følger af LOFE § 52, stk. 2, at såfremt der påhviler ejendomsformidlingsvirksomheden et
selvstændigt
ansvar
eller
medansvar
for
den
ansatte
ejendomsmægler,
kan
ejendomsformidlingsvirksomheden indbringes for Disciplinærnævnet. Det fremgår af
lovbemærkningerne
11
, at ejendomsformidlingsvirksomhedens ansvar gælder samtlige ansatte,
herunder også ledelsen. Af lovbemærkningerne til LOFE § 52, stk. 2, følger bl.a., at et selvstændigt
ansvar eller medansvar for ejendomsformidlingsvirksomheden bl.a. kan komme på tale i de tilfælde,
hvor en ejendomsmægler har fulgt instrukser fra ejendomsformidlingsvirksomheden, herunder fra
ledelsen i ejendomsformidlingsvirksomheden, som ikke er i overensstemmelse med LOFE eller god
ejendomsmæglerskik. Derudover kan et selvstændigt ansvar eller medansvar for
ejendomsformidlingsvirksomheden komme på tale, hvor ejendomsformidlingsvirksomheden eller
ledelsen har tilsidesat sin ledelses- og tilsynspligt ved f.eks. at undlade at gribe ind over for en ansats
adfærd, som ikke er i overensstemmelse med LOFE eller god ejendomsmæglerskik.
Ejendomsformidlingsvirksomhedens ansvar gælder også i relation til ansatte, som ikke er
ejendomsmæglere.
12
Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, at
Disciplinærnævnet behandler klager over, at de af bekendtgørelsens § 1 omfattede personer og
virksomheder har tilsidesat de pligter, som følger af LOFE, forskrifter udstedt i medfør heraf og god
ejendomsmæglerskik. De af bekendtgørelsens § 1 omfattede personer og virksomheder er
ejendomsmæglere godkendt efter § 6 i LOFE samt ejendomsformidlingsvirksomheder, hvor der
påhviler et selvstændigt ansvar eller medansvar.
For at indbringe sager for Disciplinærnævnet vil det som udgangspunkt være nødvendigt, at indbringe
en eller flere navngivne ejendomsmæglere. Det kan eksempelvis være den ansvarlige
ejendomsmægler efter LOFE § 28, en anden ejendomsmægler i ejendomsformidlingsvirksomheden,
en ejer, en direktør, medlemmer af bestyrelsen eller medlemmer af øvrige ledelsesorganer, såfremt
de er godkendt ejendomsmæglere. Disciplinæransvaret er som udgangspunkt personligt og påhviler
den ejendomsmægler, som er ansvarlig for et formidlingsopdrag efter LOFE § 28. Såfremt den
ansvarlige ejendomsmægler har valgt at lade visse opgaver i forbindelse med formidlingsopdraget
udføre af medhjælpere, er den ansvarlige ejendomsmægler som udgangspunkt forsat ansvarlig for
medhjælpernes handlinger og for, at formidlingsopdraget udføres i henhold til LOFE, herunder god
ejendomsmæglerskik.
13
Disciplinærnævnet vil også kunne behandle klager, der alene er rettet mod en
ejendomsformidlingsvirksomhed, hvis ejendomsformidlingsvirksomheden ikke har udpeget en
ansvarlig ejendomsmægler efter LOFE § 28.
11
12
Forslag 2013/1 LFS 137 til lov om formidling af fast ejendom m.v.
Forslag 2013/1 LFS 137 til lov om formidling af fast ejendom m.v.
13
Forslag 2013/1 LFS 137 til lov om formidling af fast ejendom m.v.
13
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0014.png
Disciplinærnævnet behandler derudover klager over personer, som er etableret i et tilsvarende erhverv
som ejendomsmæglererhvervet i et andet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz, og som midlertidigt
og lejlighedsvis leverer ejendomsmæglerydelser her i landet, jf. LOFE § 13, stk. 1.
Klager over personer, der ikke er godkendte ejendomsmæglere, kan ikke behandles af
Disciplinærnævnet og skal indbringes for domstolene. Disciplinærnævnet har således ikke hjemmel
til at behandle klager over personer, som uberettiget bruger betegnelsen ”ejendomsmægler”
uden at
være godkendt som ejendomsmægler, dvs. overtrædelser af LOFE § 7. Hvis
ejendomsformidlingsvirksomheden er bekendt med, at en medarbejder misbruger titlen, vil
virksomheden dog kunne ifalde et ansvar herfor ved ikke at gribe ind over for misbruget.
Klager vedr. overtrædelse af LOFE §§ 48 og 49 over enhver erhvervsdrivende, der yder rådgivning i
forbindelse med omsætning af fast ejendom, skal indbringes for domstolene. Klager over advokater,
der er registreret som ejendomsformidler, kan indbringes for Advokatnævnet og ikke
Disciplinærnævnet.
Hvad kan indbringes for Disciplinærnævnet?
Disciplinærnævnet behandler klager over, at en ejendomsmægler, som er godkendt i henhold til
LOFE § 6, har tilsidesat de pligter, som følger af LOFE.
Disciplinærnævnet tager ved pådømmelsen af en klage stilling til, om de forhold, som er forelagt for
nævnet, udgør overtrædelser af ejendomsmæglerens pligter i henhold til LOFE. Disciplinærnævnet
har f.eks. ikke kompetence til at afgøre, om ejendomsmæglerens/virksomhedens egen markedsføring
er i strid med markedsføringsloven. Tilsidesætter ejendomsmægleren derimod anden lovgivning, der
er indeholdt i vedkommendes pligter, men ikke er reguleret af LOFE, f.eks. overholdelse af lov om
skifte af dødsboer
14
§ 115, stk. 3, vil en overtrædelse heraf også udgøre en tilsidesættelse af god
ejendomsmæglerskik, hvorfor Disciplinærnævnet er kompetent.
Disciplinærnævnet har
–
under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler
–
mulighed for
at skære en klagesag til og tage klagepunkter op af egen drift på baggrund af de oplysninger og
undersøgelser, der er kommet frem under sagsbehandlingen.
Derudover er det ikke muligt for en klager, som har tabt interessen for sagen, eller som ønsker at
tilbagekalde klagen som følge af f.eks. et forlig, at standse nævnets sagsbehandling. Er en sag rejst
og klagen viser sig berettiget, har klageren ikke mulighed for at standse Disciplinærnævnets
sagsbehandling. Beslutningen om at fortsætte sagsbehandlingen beror på en konkret vurdering af
Disciplinærnævnet.
Disciplinærnævnet kan ikke give vejledende udtalelser eller yde rådgivning om, hvordan reglerne i
LOFE eller god ejendomsmæglerskik skal forstås, idet Disciplinærnævnet alene har til opgave at
14
Lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1335 af 26. november 2015
14
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0015.png
træffe afgørelse i konkrete sager. Disciplinærnævnets afgørelser offentliggøres på
Disciplinærnævnets hjemmeside,
www.naevneneshus.dk,
så forbrugere, ejendomsmæglere m.v. har
mulighed for at informere sig inden f.eks. at der tages kontakt til en konkret ejendomsmægler.
Disciplinærnævnet har oplyst, at følgende er eksempler på typiske klager, som Disciplinærnævnet
behandler:
•
Overtrædelse af god ejendomsmæglerskik
•
Frigivelse af deponerede midler og tilgodehavender
•
Manglende, forkert eller ikke-aftalt annoncering
•
Ejendomsmæglerens manglende opfyldelse af oplysningspligten efter LOFE § 25
•
Videregivelse af forkerte/vildledende oplysninger
•
Selvindtræde efter LOFE § 23
•
Ejendomsmæglerens manglende opfyldelse af undersøgelsespligten efter LOFE § 46
•
Klager over manglende og/eller forkert anført ansvarlig ejendomsmægler
•
Fejl i beregningen af salgsprovenu
•
Misbrug af ejendomsmæglertitlen, hvis ejendomsformidlingsvirksomheden ifalder ansvar
•
Manglende videregivelse af købstilbud til sælger
•
Ejendomsformidlingsvirksomheders tilsidesættelse af virksomhedens ledelses-/tilsynspligt
•
Ejendomsmæglerens rolle i forhandlingen med køber/sælger
•
Forfordeling af interesserede købere
•
Manglende oplysning om væsentlig økonomisk eller personlig interesse efter LOFE § 35
Forældelsesfristen for indbringelse af en sag for Disciplinærnævnet er 5 år regnet fra den dag, da den
pligtstridige handling eller undladelse er ophørt, jf. LOFE § 55, stk.1. Forældelsesfristen afbrydes
ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet.
Det følger af LOFE § 52, stk. 1, 2. pkt., at klager, der alene vedrører størrelsen af en ejendomsmæglers
vederlag og kollegiale sager ikke kan indbringes for Disciplinærnævnet. Derudover følger det af
bekendtgørelsen om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere § 2, stk. 2, at klager, der vedrører
erstatning til forbrugeren ikke kan indbringes for Disciplinærnævnet.
Sager, der vedrører erstatnings-, godtgørelses- og vederlagsspørgsmål, henhører under Klagenævnet
og domstolene.
Disciplinærnævnet mener sig imidlertid kompetent til at tage stilling til, hvorvidt der i det hele taget
kan opkræves et vederlag, herunder om den omstændighed, at en ejendomsmægler har beregnet sig
et vederlag, er i overensstemmelse med god ejendomsmæglerskik. Der sondres mellem en klage, der
alene omhandler størrelsen af et vederlagskrav, og en klage over et vederlag, der på grund af kravets
urimelighed eller dets afhængighed af det økonomiske udfald af ejendomsmæglerens arbejde, må
kunne anses som værende i strid med god ejendomsmæglerskik. Det afgørende for
15
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0016.png
Disciplinærnævnets kompetence er, om vederlagskravet kan anses som værende i strid med de pligter,
som ejendomsmæglere skal efterleve, herunder god ejendomsmæglerskik
Kollegiale
sager
ejendomsmæglere
imellem
behandles
af
ejendomsmæglernes
brancheorganisationer, navnlig Dansk Ejendomsmæglerforenings Etisk Nævn, se nedenfor.
Offentliggørelse af afgørelser
Disciplinærnævnet skal offentliggøre nævnets afgørelser, jf. LOFE § 53, stk. 6, og § 13, stk. 3 og 4,
i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. Det følger af § 13, stk. 4, i
bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, at klagers identitet, hvis denne er
forbruger, skal anonymiseres. I afgørelser, hvor indklagede er frifundet, eller hvor nævnet har afvist
at behandle sagen, skal indklagedes identitet anonymiseres ved offentliggørelsen. I afgørelser, hvor
indklagede findes skyldig i de indbragte forhold, skal indklagede ikke anonymiseres i 2 år fra
afgørelsens offentliggørelse.
Finansiering af Disciplinærnævnets drift
Disciplinærnævnet er gebyrfinansieret. Erhvervsstyrelsen opkræver årligt et gebyr på 590 kr. fra alle
godkendte ejendomsmæglere til at finansiere driften af Disciplinærnævnet, jf. LOFE § 56 og § 1 i
bekendtgørelse om gebyr vedrørende klager til og driften af Disciplinærnævnet for
Ejendomsmæglere. De bøder, som Disciplinærnævnet måtte udstede, tilfalder statskassen og indgår
således ikke i finansieringen af nævnet.
5.2.2 Statistik
Tabel 1 nedenfor viser en oversigt over antal afsluttede sager, der er behandlet ved
Disciplinærnævnet, og hvad udfaldet har været.
Tabel 1: Antal afsluttede sager, samt udfald
Medhold
Nævnet
Sanktion
Frifindel Realitets sprocent Afvist fra Lukket af fået og
I alt
er*
se**
behandle
af
realitetsb anden
beholdt
afslutted (hel/delvi
(ikke
de
realitetsb ehandlin grund*** gebyr i
e sager
st
medhold) sager*** ehandled g****
**
x-% af
medhold)
e sager
sagerne
54
49
38
50
48
16
22
14
24
23
19
10
7
16
13
35
32
21
40
36
46%
69%
67%
60%
64%
8
12
5
3
5
11
5
12
7
7
35%
20%
18%
32%
27%
År
2016
2017
2018
2019
2020
16
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0017.png
Kilde: Nævnenes Hus
* Mindst én indklager er blevet tildelt en sanktion i form af advarsel, bøde eller frakendelse.
** Alle indklagede er blevet frifundet
*** Sagerne har kunnet realitetsbehandles
**** Sagerne er blevet afvist på formaliteten. Hovedsageligt fordi klager ikke er klageberettiget, eller der klages over
ydelser, som ikke er omfattet af LOFE § 1
***** Dækker over at klagegebyret ikke er indbetalt, at sagen er tilbagekaldt og Disciplinærnævnet ikke fandt grund til
at fortsætte behandlingen osv.
Tabel 2 nedenfor viser Disciplinærnævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid
15
.
Tabel 2: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid
År
Gns.
mdr.
2015
11
2016
6,9
2017
7,9
2018
5,0
2019
6,3
2020
4,9
Kilde: Nævnenes Hus
5.3 Andre klageinstanser på ejendomsmæglerområdet
5.3.1 Klagenævnet for Ejendomsformidling
Klagenævnet blev oprettet den 1. januar 1981 efter aftale mellem Dansk Ejendomsmæglerforening,
Forbrugerrådet Tænk og Grundejernes Landsorganisation. Vedtægterne
16
for Klagenævnet
godkendes af erhvervsministeren.
Klagenævnet
behandler
klager
fra
forbrugere
over
ejendomsmæglere,
ejendomsformidlingsvirksomheder og andre mellemmænd, der beskæftiger sig med tilsvarende
virksomhedsområder eller dele heraf, og som er etableret i Danmark. Det fremgår bl.a. af Dansk
Ejendomsmæglerforenings vedtægter, at ejendomsmæglere har pligt til at følge Klagenævnets
afgørelser. Klagenævnet er underlagt lov om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med
forbrugerklager
17
.
Klagenævnet foretager i visse tilfælde udvidelser af forbrugerens klagepunkter, dvs. at Klagenævnet
selv har ansvaret for, at Klagenævnet af egen drift oplyser en sag tilstrækkeligt, før der træffes en
afgørelse. Det kan være en overtrædelse i sagen, som forbrugeren ikke har været opmærksom på i
forbindelse med indgivelse af sin klage, men hvor Klagenævnet ad egen drift spørger forbrugeren
om, hvorvidt vedkommende ønsker at udvide sin klage med det pågældende punkt.
15
16
https://naevneneshus.dk/sagsbehandlingstider/historisk-sagsbehandlingstid/
Klagenævnets vedtægter findes her: https://www.ejendomsmaeglernaevnet.dk/om-naevnet/vedtaegter/
17
Lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med forbrugerklager
17
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0018.png
Det følger af vedtægterne for Klagenævnet § 2, stk. 3, at en sag kan angå samtlige omstændigheder i
retsforholdet mellem parterne. I praksis er Klagenævnet dog meget tilbageholdende med at tilkende
erstatning, da det ofte forudsætter syn og skøn, som normalt ikke foreligger for Klagenævnet.
Klagenævnet fører en offentlig liste over de erhvervsdrivende, som ikke har efterlevet afgørelser fra
Klagenævnet
18
. Offentliggørelse sker, når den erhvervsdrivende ikke har efterlevet en afgørelse
indenfor den i afgørelsen givne frist på 30 dage. Når fristen er udløbet, bliver den erhvervsdrivende
skriftligt oplyst om, at såfremt afgørelsen ikke efterleves inden for en yderligere frist på 14 dage, vil
den erhvervsdrivendes navn blive offentliggjort på listen på Klagenævnets hjemmeside. Såfremt en
afgørelse er indbragt for retten, kan offentliggørelse ikke ske, før endelig afgørelse fra retten
foreligger, og såfremt der er sket offentliggørelse af navnet på en erhvervsdrivende, og afgørelsen
efterfølgende efterleves, skal oplysningerne om den erhvervsdrivende slettes fra listen. Oplysninger
om en sag kan under alle omstændigheder ikke fremgå af listen i mere end 1 år.
Der er seks betingelser, der skal opfyldes før en klage kan indgives til Klagenævnet:
1. Klagen skal vedrøre et forhold mellem en forbruger og en ejendomsmægler,
ejendomsmæglervirksomhed eller andre mellemmænd f.eks. køberrådgiver.
2. Forbrugeren skal have henvendt sig til vedkommende om klagepunkterne, uden at dette har
ført til en løsning af tvisten.
3. Behandling af klagen må ikke henhøre under offentlige myndigheder eller andre klage- eller
ankenævn.
4. Hvis der før indgivelse af klagen til Klagenævnet allerede verserer en retssag mellem
forbrugeren og vedkommende om samme spørgsmål, kan Klagenævnet alene behandle sagen,
hvis retten accepterer at hæve retssagen, indtil Klagenævnet har taget stilling til klagen.
5. Klagen skal indgives skriftligt på et klageskema, der enten kan downloades på Klagenævnets
hjemmeside,
www.ejendomsmæglernaevnet.dk
eller rekvireres ved henvendelse til
Klagenævnets sekretariat.
6. Der skal indbetales et klagegebyr til Klagenævnet på 250 kr.
Dansk Ejendomsmæglerforening finansierer driften af Klagenævnet.
5.3.2 Dansk Ejendomsmæglerforenings Etiske Nævn
Etisk Nævn påser, at medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening overholder foreningens etiske
regler samt den lovgivning, der har naturlig tilknytning til de etiske reglers anvendelsesområde.
Dansk Ejendomsmæglerforenings repræsentantskab har med hjemmel i § 29, stk. 6, i foreningens
vedtægter fastsat reglerne for det Etiske Nævns virksomhed og sammensætning. Det er Dansk
Ejendomsmæglerforeningens bestyrelse og ejendomsmæglere, der kan klage til Etisk Nævn.
Forbrugere kan ikke klage til Etisk Nævn. Etisk Nævn kan derudover indlede sager af egen drift.
18
https://www.ejendomsmaeglernaevnet.dk/erhvervsdrivende-som-ikke-har-efterlevetnaevnets-kendelser/
18
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0019.png
Etisk Nævn kan give advarsler, udstede bøder samt ekskludere medlemmer af foreningen. Bøder fra
Etisk Nævn tilgår Dansk Ejendomsmæglerforening.
Det bemærkes hertil, at det ikke er et lovkrav at være medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening,
og at det ikke er alle ejendomsmæglere, der er medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening.
5.4 Arbejdsgruppens overvejelser
Til belysning af om Disciplinærnævnet kompetence er afgrænset hensigtsmæssigt med henblik på de
typer klager nævnet kan behandle og de klager, der falder udenfor nævnets kompetence, har
arbejdsgruppen blandt andet overvejet følgende.
5.4.1 Forholdet mellem Disciplinærnævnet og Klagenævnet
Klagenævnet blev oprettet den 1. januar 1981 efter aftale mellem Forbrugerrådet Tænk, Grundejernes
Landsforening og Dansk Ejendomsmæglerforening. Klagenævnet eksisterede således allerede da
Disciplinærnævnet blev etableret i 2006.
Baggrunden for både at have Klagenævnet og Disciplinærnævnet fremgår ikke direkte af
lovbemærkningerne
19
.
De private ankenævn, såsom Klagenævnet, har deres lovmæssige ophæng i forbrugerklageloven
20
og
etableres på frivilligt grundlag, hvis erhverv og forbrugere kan enes om det. De private klagenævn
bedømmer forbrugerklager over mangler og kan fastsætte krav om de civilretlige sanktioner, f.eks.
nedsættelse af vederlag, erstatning m.v. De private godkendte nævn kan ikke indenfor deres
lovgivningsmæssige rammer pålægge disciplinære/pønale sanktioner.
Behovet for et disciplinærnævn opstod, da der er brug for et administrativt tilsyn med de professioner,
som har monopol på ydelser overfor offentligheden, som f.eks. revisorer, advokater og
ejendomsmæglere.
Det fremgår af forarbejderne til LOFE
21
, at der skulle være direkte klageadgang til
Disciplinærnævnet, dvs. at enhver, som havde en retlig interesse heri, skulle kunne klage over en
ejendomsmæglers eller en ejendomsformidlingsvirksomheds overtrædelse af reglerne, og at
Klagenævnet, branche- og forbrugerorganisationer samt relevante offentlige myndigheder desuden
ville få adgang til at indbringe klager for Disciplinærnævnet.
En overvejelse i forbindelse med oprettelsen af Disciplinærnævnet var ligeledes, at forbrugerne
fortsat skulle kunne klage til Klagenævnet med krav om erstatning til forbrugeren og fortabelse af
19
Forslag 2005/1 LSF 118 til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler
m.v., lov om leje og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
20
Lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven)
21
Forslag 2005/1 LSF 118 til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler
m.v., lov om leje og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
19
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0020.png
salær for ejendomsmægleren, og at Dansk Ejendomsmæglerforenings Etiske Nævn fortsat skulle
kunne udtale kritik og pålægge bøder til sine medlemmer.
Det blev foreslået, at Disciplinærnævnet skulle have kompetence til at behandle sager vedrørende
registrerede ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder. Sager vedrørende
overtrædelser begået af personer, der ikke er registrerede ejendomsmæglere, men som er omfattet af
LOFE (bl.a. rådgivere og udbydere), skulle således ikke kunne indbringes for Disciplinærnævnet,
men skulle som hidtil behandles ved domstolene. Hvis der er tale om sager mod advokater, vil sagen
være omfattet af Advokatnævnets kompetence.
Inden etableringen af Disciplinærnævnet, var sanktionsmulighederne for overtrædelse af en række af
bestemmelserne i den dagældende lov om omsætning af fast ejendom, bøde og i særlige tilfælde
frakendelse af retten til at være ejendomsmægler. Det fremgår af forarbejderne til LOFE, at praksis
viste, at der ved domstolene blev gennemført få straffesager vedrørende overtrædelse af den tidligere
gældende lov om omsætning af fast ejendom. Hvis en sag førte til domfældelse, var bøden normalt
af begrænset størrelse. For at styrke overvågningen af ejendomsmarkedet og sikre en effektiv
håndhævelse af reglerne blev det foreslået, at der oprettedes et disciplinærnævn, som skulle behandle
klager over ejendomsmæglere for overtrædelser af LOFE og tilsidesættelse af god
ejendomsmæglerskik.
22
Arbejdsgruppens vurdering
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at spørgsmålet om en evt. sammenlægning af Klagenævnet for
Ejendomsformidling og Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere falder udenfor arbejdsgruppens
kommissorium, da det vil kræve en mere dybdegående undersøgelse af mulighederne for en sådan
sammenlægning og konsekvenserne heraf.
Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at det ved en kommende ændring af LOFE kan
overvejes, hvorvidt det er muligt og hensigtsmæssigt at sammenlægge Klagenævnet for
Ejendomsformidling og Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.
5.4.2 Personkredsen, der skal kunne indbringes for Disciplinærnævnet
Disciplinærnævnet kan i dag behandle klager over ejendomsmæglere, som er godkendt jf. LOFE § 6
og ejendomsformidlingsvirksomheder.
Arbejdsgruppen har overvejet hvorvidt personkredsen, der kan indbringes for Disciplinærnævnet, bør
udvides. Hertil har arbejdsgruppen overvejet en udvidelse til medhjælpere i
ejendomsformidlingsvirksomheder og til køberformidlere og køberrådgivere.
22
Forslag 2005/1 LSF 118 til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler
m.v., lov om leje og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
20
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0021.png
Medhjælpere i ejendomsformidlingsvirksomheder
Personer, som ikke er godkendt ejendomsmægler eller personer, som er uddannede som
ejendomsmæglere og som har været registreret, men ikke længere er registreret i Erhvervsstyrelsen
som ejendomsmægler, kan ikke indbringes for Disciplinærnævnet.
Dansk Ejendomsmæglerforening anslår, at der pt. er ca. 6.000 personer beskæftiget i
ejendomsmæglerbranchen, hvoraf 3.750
23
er godkendte ejendomsmæglere. Det vil sige, at der er ca.
2.250 personer beskæftiget i ejendomsmæglerbranchen, som ikke er godkendte ejendomsmæglere.
Personkredsen, som ikke kan indbringes for Disciplinærnævnet udgør således over en tredjedel af
den personkreds, der varetager ejendomsformidlingsopgaver.
Eksempler på personer, der ikke kan indbringes for Disciplinærnævnet er f.eks. en person med titlen
salg og vurdering, salg, sagskoordinator m.v., som kan have arbejdet i ejendomsmæglerbranchen i
mange år, men som ikke har gennemført ejendomsmægleruddannelsen. Det samme gælder for en
person, som ikke er godkendt ejendomsmægler, men som bruger og dermed misbruger titlen. Et andet
eksempel er en person, som ejer en ejedomsformidlingsvirksomhed og ikke selv er godkendt
ejendomsmægler, men har en ansat som er ansvarlig ejendomsmægler på de formidlingsopdrag, som
udføres i ejendomsformidlingsvirksomheden.
Efter de gældende regler i LOFE § 28 skal der udpeges en ansvarlig ejendomsmægler for hvert
formidlingsopdrag, som er ansvarlig for de opgaver, der udføres i forbindelse med
formidlingsopdraget. Såfremt den ansvarlige ejendomsmægler har valgt at lade visse opgaver i
forbindelse med formidlingsopdraget udføre af medhjælpere, er den ansvarlige ejendomsmægler som
udgangspunkt fortsat ansvarlig for medhjælpernes handlinger og for, at formidlingsopdraget udføres
i henhold til LOFE, herunder god ejendomsmæglerskik. Princippet om en ansvarlig ejendomsmægler
begrænser ikke anvendelsen af medhjælpere i ejendomsformidlingsvirksomheder, men betyder, at en
ejendomsmægler har et disciplinært ansvar for sine medhjælperes handlinger. Forinden indførslen af
kravet om udpegelse af en ansvarlig ejendomsmægler blev klager til Disciplinærnævnet over
uregistrerede medhjælpere afvist fra behandling
24
.
Eksempler på praksis fra Disciplinærnævnet for så vidt angår ansvar for medhjælpere:
•
488-19/01639: Den ansvarlig ejendomsmægler blev gjort ansvarlig for, at to medhjælpere
havde foretaget falske fremvisninger af en bolig. Så snart sagen kom til den ansvarlige
ejendomsmæglers opmærksomhed, gik mægleren i gang med at undersøge forholdene, og han
mente ikke, at han burde have opdaget, at dette var sket. Den ansvarlige ejendomsmægler blev
idømt en bøde på 50.000 kr. Ejendomsformidlingsvirksomheden blev idømt en bøde på
100.000 kr. for ikke at have sørget for, at der var etableret de nødvendige procedurer til at
23
24
Tal trukket fra www.datacvr.virk.dk den 9. juni 2021.
https://boligejer.dk/analyse-af-dele-af-ejendomsmaegleromraadet-2013
21
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
•
•
sikre, at en situation som den foreliggende kunne forekomme. Medhjælperne kunne ikke
indbringes for Disciplinærnævnet, men det fremgår af kendelsen, at de efterfølgende blev
afskediget af ejendomsformidlingsvirksomheden.
510-19/08154: Ansvarlig ejendomsmægler ifaldt ansvaret for medhjælpers mangelfulde
rådgivning
af
sælger.
Sælger
havde
formidlingsaftaler
med
to
ejendomsformidlingsvirksomheder, og ønskede opsigelse af aftalen med indklagede.
Medhjælperen rådgav sælger til at berostille sin formidlingsaftale, uden at vejlede om risikoen
for, at sælger derved kunne risikere at betale vederlag til begge virksomheder ved salg af
ejendommen. Den ansvarlige ejendomsmægler blev pålagt en bøde på 30.000 kr.
549-20/09994: Ansvarlig ejendomsmægler blev gjort ansvarlig for, at en ansat medhjælper
havde handlet i egen interesse og forsøgt at sælge sin egen bolig i stedet for klagers. Den
ansvarlige ejendomsmægler blev idømt en bøde på 50.000 kr., da den ansvarlige
ejendomsmægler skal føre tilsyn med, at medhjælperes ageren er i overensstemmelse med
LOFE, herunder god ejendomsmæglerskik. Ejendomsformidlingsvirksomheden blev ikke
idømt en sanktion, da det ikke blev vurderet, at virksomheden havde et medansvar eller et
selvstændigt ansvar.
Som det fremgår ovenfor, er ca. 1/3 af den personkreds, der varetager ejendomsformidlingsopgaver
til eller for forbrugere, ikke godkendte ejendomsmæglere, og vil derfor ikke kunne indbringes for
Disciplinærnævnet. Disse personer vil som medhjælpere være underlagt den ansvarlige
ejendomsmæglers tilsyn, men kan ikke ifalde et disciplinært ansvar. Der kan være situationer, hvor
medhjælperens overtrædelse vil kunne være vanskelig for den ansvarlige ejendomsmægler at opdage
i tide.
Henset til at formålet med Disciplinærnævnet er at være adfærdsregulerende for
ejendomsmæglerbranchen, har arbejdsgruppen overvejet, om personkredsen bør udvides til også at
omfatte andre personer i ejendomsformidlingsvirksomheden, som kan udføre formidlingsopgaver i
forbindelse med opdraget under tilsyn af den ansvarlige ejendomsmægler, jf. LOFE § 28, stk. 2.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der med de gældende regler kan være et incitament til at
deponere sin godkendelse som ejendomsmægler eller fravælge at gennemgå uddannelsen som
ejendomsmægler for at undgå at blive indbragt for Disciplinærnævnet. En sådan adfærd kan føre til
forøget risiko for overtrædelse af reglerne i LOFE som ikke kan sanktioneres, og kan dermed
motivere til ikke at uddanne og registrere sig som ejendomsmægler.
Arbejdsgruppen har overvejet, om en udvidelse af personkredsen, der kan indbringes for
Disciplinærnævnet, til medhjælpere
–
dog ikke personer under uddannelse i
ejendomsmæglerbranchen, som f.eks. praktikanter, trainees, elever osv. - vil kunne imødegå dette.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at spørgsmålet om en evt. udvidelse af personkredsen, der kan
indbringes
for
Disciplinærnævnet,
til
også
at
omfatte
andre
personer
i
ejendomsformidlingsvirksomheden, som kan udføre formidlingsopgaver i forbindelse med opdraget
22
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0023.png
under tilsyn af den ansvarlige ejendomsmægler, men som ikke er godkendte ejendomsmæglere, kan
rejse større principielle spørgsmål i forhold til det disciplinære system, der er etableret på
ejedomsmæglerområdet, og regulering af ejendomsmæglerbranchen i øvrigt.
Kravet om registrering findes således ikke i forhold til den enkelte person, som er beskæftiget med
ejendomsformidling, og centrale formidlingsopgaver kan derfor i praksis foretages af uregistrerede
medhjælpere, som ikke nødvendigvis har den fornødne uddannelse eller praktiske erfaring. På denne
baggrund er det arbejdsgruppens opfattelse, at det ikke umiddelbart er muligt at gøre et personligt
disciplinært ansvar gældende over for uregistrerede medhjælpere for ikke at overholde de pligter, som
følger af LOFE, og god ejendomsmæglerskik.
I Erhvervsstyrelsens analyse fra 201325 blev det påpeget, at risikoen ved udviklingen med mange
medhjælpere, der ikke er godkendte ejendomsmæglere er, at registreringsordningen og
titelbeskyttelsen langsomt mister sin betydning. Det anføres i analysen, at der herudover kan være en
risiko for, at de mange uregistrerede medhjælpere i branchen kan betyde, at kvaliteten af de ydelser,
der gives til forbrugerne, forringes.
Samtidig er der i de gældende regler ikke fastsat nogen fast øvre grænse for, hvor mange sager eller
medhjælpere en ansvarlig ejendomsmægler kan have ansvaret for. Det er således den ansvarlige
ejendomsmæglers eget ansvar ikke at påtage sig mere end den pågældende kan håndtere og den
ansvarlige mæglers opgave, kun at uddelegere opgaver til medhjælpere, som er kvalificerede til at
udføre disse. Noget tyder på, at det kan være svært for den pågældende ansvarlige ejendomsmægler,
der typisk er ansat, at sætte en sådan grænse overfor sin arbejdsgiver.
Ejendomsformidlingsvirksomhedens ledelse kan dog holdes ansvarlig, hvis fordelingen af
ressourcerne mellem ansvarlige ejendomsmæglere og medhjælpere i sig selv medfører, at
arbejdsbyrden for en ansvarlig ejendomsmægler bliver urimelig stor, jf. LOFE §§ 52, stk. 2, 53, stk.
4. Men dette fritager ikke den ansvarlige ejendomsmægler for ansvar i de konkrete sager.
Hertil skal det bemærkes, at der er stor variation i, hvor mange medhjælpere der er ansat i de enkelte
ejendomsformidlingsvirksomheder. Nogle ejendomsformidlingsvirksomheder ansætter primært
uddannede ejendomsmæglere, hvor andre ejendomsformidlingsvirksomheder i større grad gør brug
af muligheden for at ansætte medhjælpere.
Arbejdsgruppens vurdering
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det ved en kommende ændring af LOFE kan overvejes, om
det er hensigtsmæssigt at foretage lovændringer, hvorefter også andre personer i
ejendomsformidlingsvirksomheden, som kan udføre formidlingsopgaver i forbindelse med
25
https://boligejer.dk/analyse-af-dele-af-ejendomsmaegleromraadet-2013
23
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0024.png
opdraget under tilsyn af den ansvarlige ejendomsmægler (medhjælpere), kan ifalde et ansvar for
overtrædelse af god skik.
Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at det ved en kommende ændring af LOFE, bør
undersøges, om der i branchen eksisterer en hensigtsmæssig fordeling af ressourcerne mellem
ansvarlige ejendomsmæglere og medhjælpere, med henblik på at afdække om der er behov for en
lovbestemt grænse for, hvor mange medhjælpere en ansvarlig ejendomsmægler kan føre tilsyn
med.
Køberformidlere/-rådgivere
Muligheden for at indbringe ejendomsmæglere der formidler køb af fast ejendom for
Disciplinærnævnet, blev afskaffet ved ikrafttrædelsen af den gældende LOFE i 2015
26
, som
ophævede den gamle lov på området. Baggrunden herfor var et ønske om at klargøre
ejendomsmæglerens rolle over for forbrugeren og således særligt tydeliggøre, at ejendomsmægleren
er sælgers repræsentant.
27
Dermed gælder der, udover LOFE §§ 48, 49 og 50, jf. LOFE § 1, stk. 4 og 5,
28
ikke særlige regler for
køberformidling/-køberrådgivning. Der er således heller ikke et krav i LOFE om, at køberformidlere/-
rådgivere skal have en ansvarsforsikring eller oplyse om, at der ikke foreligger en forsikring.
Køberformidleren/-rådgiveren kan dog f.eks. være omfattet af lov om juridisk rådgivning
29
, forudsat
den tjenesteydelse, som leveres, opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, i lov om juridisk rådgivning.
Dansk Ejendomsmæglerforening har derudover udstedt normer, som gælder for de af Dansk
Ejendomsmæglerforenings medlemmer, der virker som køberformidlere/-rådgivere. Klagenævnet
behandler også klager over godkendte ejendomsmæglere, som formidler eller rådgiver i forbindelse
med køb af fast ejendom, i forhold til overtrædelser af lov om juridisk rådgivning.
Ovenstående betyder dog, at personer, som agerer køberrådgiver, køberformidler, købermægler etc.
og har til opgave at varetage købers interesse i forbindelse med ejendomshandlen ikke kan indbringes
for Disciplinærnævnet, uanset om personen er uddannet og godkendt som ejendomsmægler.
Køberrådgivning/-formidling defineres på følgende måde:
•
Ved køberformidling forstås en tjenesteydelse, hvor en forbruger antager en ejendomsmægler
til at undersøge markedet for fast ejendom, der stemmer overens med de ønsker forbrugere
har, med henblik på køb.
•
Ved køberrådgivning forstås en tjenesteydelse, der udøves for forbrugere af bl.a. godkendte
ejendomsmæglere, som indeholder rådgivning, forhandling og øvrig praktisk og juridisk
håndtering af processer i forbindelse med køb af fast ejendom.
26
27
Forslag 2013/1 LFS 137 til lov om formidling af fast ejendom m.v.
Forslag 2013/1 LFS 137 til lov om formidling af fast ejendom m.v.
28
Lov om omsætning af fast ejendom, jf. LBK nr. 1717 af 16. december 2010
29
Lov nr. 419 af 9. maj 2006 om juridisk rådgivning
24
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
Eksempler på situationer, som ikke kan indbringes for Disciplinærnævnet:
•
Køberrådgiver overser vigtig oplysning i handlens dokumenter om f.eks. at 1. salen i huset,
ikke er godkendt til beboelse, vedtagelse af motorvej tæt på ejendom, servitut om vejret eller
andet, som for køber er afgørende for handlen og medfører væsentlige omkostninger for
køber.
•
Køberrådgiver begår fejl i skødeberigtigelsen og får skødet afvist med deraf følgende
økonomiske konsekvenser for køber (og også sælger), da tinglysning af skødet har betydning
for lånoptagelse og den senere frigivelse.
Erhvervelse af fast ejendom, vil typisk være det enkeltstående største køb, som en forbruger gør i sin
levetid. Da sælger af fast ejendom er rådgivet af sælgers ejendomsmægler og da ejendomsmægleren
samtidigt ikke må være rådgiver for køber, jf. LOFE § 26, stiller det store krav til en købers eventuelle
egen rådgiver.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det derfor kan synes problematisk, at det kun er den ene side af
rådgivningen (sælgers ejendomsmægler) og ikke den anden side (i form af køberformidlere/-
rådgivere) der kan indbringes for Disciplinærnævnet.
Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at en forbruger, som køber fast ejendom, og benytter sig
af en køberformidler/-rådgiver, der er godkendt ejendomsmægler, bør kunne forvente, at
køberformidlingen/-rådgivningen udøves efter de samme faglige standarder og på samme niveau som
den rådgivning sælger modtager fra ejendomsmægleren.
En udvidelse af den personkreds, der kan indbringes for Disciplinærnævnet, til at omfatte
køberformidlere/-rådgivere kræver en sondring mellem de køberformidlere/-rådgivere, der er
godkendte ejendomsmæglere, og de køberformidlere/-rådgivere, der ikke er godkendte
ejendomsmæglere.
Køberformidlere/-rådgivere, der er godkendte ejendomsmæglere
Et disciplinærnævn kan kun behandle klager over personer, som besidder en særlig godkendelse eller
har en særlig betroet stilling.
Godkendte ejendomsmæglere, der yder køberformidling/-rådgivning, har således en særlig
godkendelse, og ville derved kunne indbringes for Disciplinærnævnet, under forudsætning af en
tilpasning af LOFE.
En mulighed for indbringelse for Disciplinærnævnet vil kræve en nærmere beskrivelse af de opgaver
og pligter en køberformidler/-rådgiver har, herunder en udformning af god skik for køberformidling/-
rådgivning, idet bestemmelserne om god ejendomsmæglerskik, jf. LOFE §§ 24-26, omhandler
ejendomsmæglerens omsorgspligt primært overfor sælger.
25
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0026.png
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der bør udformes en beskrivelse af de opgaver og pligter en
køberformidler/-rådgiver har, herunder en god skik-regel. Det er endvidere arbejdsgruppens
opfattelse, at det alene bør være godkendte ejendomsmæglere, som rådgiver forbrugere om eller
formidler køb af fast ejendom, der bør kunne indbringes for Disciplinærnævnet.
Endvidere har arbejdsgruppen overvejet, om der bør indføres et krav om, at der skal tilknyttes en
ansvarlig ejendomsmægler i forbindelse med en aftale om rådgivning/formidling af køb af fast
ejendom, idet det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil kunne sikre forbrugere bedre, idet der
herved altid vil være en godkendt ejendomsmægler tilknyttet, som har en ansvarsforsikring. Det er
arbejdsgruppens opfattelse, at det ved en kommende ændring af LOFE bør overvejes.
Arbejdsgruppens vurdering
Arbejdsgruppen anbefaler, at der formuleres konkrete opgaver og pligter, samt en god skik-regel
for rådgivning/formidling af køb af fast ejendom, som bør gælde for godkendte ejendomsmæglere.
Godkendte ejendomsmæglere, der agerer som køberformidlere/-rådgivere, bør ligeledes kunne
indbringes for Disciplinærnævnet for overtrædelse af disse pligter og god skik.
Arbejdsgruppen anbefaler, at muligheden for at indføre krav om, at der skal tilknyttes en godkendt
ansvarlig ejendomsmægler i forbindelse med en aftale med en godkendt ejendomsmægler om
rådgivning/formidling af køb af fast ejendom i henhold til LOFE skal vurderes. Et sådant krav vil
sikre, at der altid vil være en godkendt ejendomsmægler tilknyttet, som har en ansvarsforsikring.
Økonomiske konsekvenser for Disciplinærnævnet
Nævnenes Hus oplyser, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at komme med et estimat
over, hvad en udvidelse af personkredsen, som kan indklages for Disciplinærnævnet, vil betyde for
udgifterne til Disciplinærnævnet.
Den primære indikator på udgifterne til driften af Disciplinærnævnet er antallet af klagesager, og
dertil knyttede timer til sagsbehandling mv. En udvidelse af personkredsen, som kan indklages for
Disciplinærnævnet, vil ikke nødvendigvis føre til en stigning i antallet af klager, da en del af sagerne
allerede i dag er omfattet af klagemulighederne til Disciplinærnævnet.
Af nedenstående tabel fremgår det, at de budgetterede udgifter til driften af Disciplinærnævnet i
indeværende år er 1,7 mio. kr. På baggrund af de budgetterede udgifter i 2021, er der foretaget et
estimat over omkostningerne til driften af Disciplinærnævnet ved en stigning i antallet af klagesager
på hhv. 25 %, 50 % og 100 %.
26
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0027.png
Tabel 3: Scenarier for udgifter til Disciplinærnævnet
Scenarier for
udgifter til
Disciplinærnævnet
Udgifter i alt (mio.
kr.)
Kilde: Nævnenes Hus
B2021
Udgifter ved
25% flere klager
Udgifter ved
50% flere klager
Udgifter ved
100% flere
klager
3,1
1,7
2,0
2,4
Udgifterne til driften af Disciplinærnævnet afhænger af en række faktorer, som ikke eller kun i
begrænset omfang er medtaget i ovenstående, herunder bl.a. om sagernes omfang og kompleksitet
samt udgifter til større retssager.
Det skal endvidere bemærkes, at ovenstående tager udgangspunkt i de nuværende driftsudgifter. En
ændring i sammensætningen af Disciplinærnævnet og personkredsen, herunder usikkerhed omkring
udgifterne til gebyropkrævning, fremgår ikke af ovenstående.
Endelig skal det bemærkes, at Disciplinærnævnet er gebyrfinansieret betalt af ejendomsmæglerne
med balancekrav. Eventuelle meromkostninger til driften af Disciplinærnævnet, vil derfor skulle
finansieres gennem gebyropkrævning hos erhvervet.
5.4.3 Disciplinærnævnets kompetence til at fortsætte sager af egen drift
Det fremgår af lovbemærkningerne til LOFE
30
, at Disciplinærnævnet ikke kun er et klagenævn, men
også skal medvirke til at opretholde en god disciplin og forretningsmoral blandt ejendomsmæglere
samt ejendomsformidlingsvirksomheder og udstikke rammerne for god ejendomsmæglerskik.
Disciplinærnævnet skal derfor også varetage andre end klagerens interesser, herunder offentlighedens
interesse i, at konstaterede lovovertrædelser påtales og sanktioneres. Disciplinærnævnet skal således
- under iagttagelse af almindelige forvaltningsretlige regler - have en vis frihed til at udvide sagen
efter de oplysninger og undersøgelser, der er fremkommet under sagsbehandlingen.
Det fremgår således af lovbemærkningerne
31
til LOFE § 52, at såfremt klageren taber interessen for
sagen undervejs eller trækker sin klage tilbage, betyder det ikke, at sagen automatisk bortfalder. Er
en sag rejst, og klagen viser sig berettiget, har klageren ikke mulighed for at standse
Disciplinærnævnets sagsbehandling. Det vil bero på en konkret vurdering fra Disciplinærnævnet.
30
31
Forslag 2013/1 LFS 137 til lov om formidling af fast ejendom m.v.
Forslag 2013/1 LFS 137 til lov om formidling af fast ejendom m.v.
27
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0028.png
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at hvis det fremgår direkte af lovens bestemmelser, at
Disciplinærnævnet kan fortsætte sager og tage klagepunkter op af egen drift, vil det tydeliggøre, at
Disciplinærnævnet også varetager andre end klagerens interesser, herunder offentlighedens interesse
i, at konstaterede lovovertrædelser påtales og sanktioneres. Det er endvidere arbejdsgruppens
opfattelse, at en tydeliggørelse heraf vil have en forebyggende og adfærdsregulerende effekt for
ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder.
Arbejdsgruppens vurdering
Arbejdsgruppen anbefaler, at det fremgår direkte af reglerne (lov/bekendtgørelse), at
Disciplinærnævnet kan fortsætte sager, selv om klager trækker klagen tilbage, og tage klagepunkter
op af egen drift, hvis nævnet finder grundlag herfor.
5.4.4 Klagegebyrets betydning
Klagegebyret for indbringelse af en klage til Disciplinærnævnet blev indført i 2015 ved
bekendtgørelse om gebyr vedrørende klager og driften af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere
32
.
Baggrunden for indførelsen af klagegebyret var, at klagegebyret skulle medvirke til, at forbrugerne
nøje overvejer, hvorvidt der er grundlag for at indlevere en klage til Disciplinærnævnet for at sikre,
at antallet af åbenbart grundløse klager mindskes.
Når man ser på antal sager indbragt for Disciplinærnævnet før 2015, dvs. før klagegebyret blev
indført, er antallet af indbragte sager dog ikke faldet. Tværtimod har der været en lille stigning i antal
af indbragte sager. Opgørelsen af antal sager i tabel 4 indeholder alle sager, som Disciplinærnævnet
har modtaget, inklusiv eventuelle grundløse sager. Disciplinærnævnet fører alene statistik over om
en sag er afvist, herunder om det er Disciplinærnævnet eller formanden, som har afvist sagen.
Disciplinærnævnet fører således ikke statistik over grundlaget for, at en sag er afvist.
Disciplinærnævnet oplyser, at modtagelse/afvisning af åbenbart grundløse klager sker meget
sjældent, og at nævnet ikke efter 1. januar 2017 har haft grundlag for at afvise en klage som værende
åbenbart grundløs.
32
BEK nr. 1476 af 4. december 2015 om gebyr vedrørende klager og driften af Disciplinærnævnet for
Ejendomsmæglere
28
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0029.png
Tabel 4: Antal sager indbragt for Disciplinærnævnet
År
2010
2011
2013
2012
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Antal sager indbragt for
Disciplinærnævnet *
33
27
52
33
40
49
50
39
50
34
Kilde: Nævnenes Hus
*Antal af sager som oplyst i nævnets årsberetninger.
De bøder, som Disciplinærnævnet måtte udstede, tilfalder statskassen. En forbruger, der klager til
Disciplinærnævnet, har derfor ingen økonomisk vinding ved at klage, og eftersom det koster 250 kr.
i klagegebyr, kan det måske afholde nogle forbrugere fra at klage. Disciplinærnævnet kan således gå
glip af nogle af de relevante klager ved at have et klagegebyr.
I 2020 blev der indbetalt 9.500 kr. i form af klagegebyrer til Disciplinærnævnet, hvilket svarer til 38
klager. I den forbindelse blev der returneret 5.700 kr., hvilket svarer til 23 klager. Dette indebærer, at
klagegebyret i 2020 bidrog til finansieringen af Disciplinærnævnet med 3.750 kr. Dette er 0,19 % ud
af Disciplinærnævnets samlede indtægt. Derudover er det relevant at bemærke, at der er administrativt
arbejde - og dermed udgifter - forbundet med både opkrævning af klagegebyret og eventuel
tilbagebetaling af klagegebyret, i de sager, hvor klageren får medhold. Klagegebyret har således en
meget begrænset finansiel betydning for driften af Disciplinærnævnet i dag og formodes nærmere at
være en udgift for Disciplinærnævnet, henset til det administrative arbejde, der er forbundet med
tilbagebetaling af klagegebyrer.
Tabellen nedenfor viser en oversigt over andre nævn og deres klagegebyrer. Oversigten er ikke
udtømmende.
29
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0030.png
Tabel 5: Klagenævn og klagegebyr
Nævn
Sundhedsvæsenets disciplinærnævn
Tandskadeankenævnet
Ankenævnet for køreundervisning
Ankenævnet på energiområdet
Parkeringsklagenævnet
Teleankenævnet
Ankenævnet for forsikring
Det Finansielle ankenævn
Disciplinærnævn for
Ejendomsmæglere
Disciplinær- og klagenævnet for
beskikkede byggesagkyndige
Pakkerejseankenævnet
Ankenævnet for Feriehusudlejning
Byggeriets ankenævn
Advokatnævnet
Revisornævnet
Klagegebyr (kr.)
Gratis
Gratis
150
160
175
175
200
200
250
275 (gratis, hvis disciplinærsag)
275
300
300
500
500
I forbindelse med sammenligningen af klagegebyret, er det relevant at være opmærksom på nævnenes
karakter, og hvorvidt intentionerne for at klage er ens.
Følgende af ovenstående nævn er lovbestemte disciplinærnævn: Sundhedsvæsenets disciplinærnævn,
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede
byggesagkyndige, Advokatnævnet, Revisornævnet. Tandskadeankenævnet er et lovbestemt
ankenævn.
Følgende af ovenstående er private ankenævn, som er godkendt af erhvervsministeren: Ankenævnet
for køreundervisning, Ankenævnet på energiområdet, Teleankenævnet, Ankenævnet for forsikring,
Det Finansielle ankenævn, Pakkerejseankenævnet, Ankenævnet for Feriehusudlejning, Byggeriets
ankenævn. De private ankenævn, som er godkendt af erhvervsministeren, er underlagt lov om
alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven). Direktivet om
alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet (ATB-direktivet) er
implementeret i forbrugerklageloven.
Det giver det mest retvisende billede at sammenligne klagegebyret for Disciplinærnævnet med
gebyret for andre lovbestemte disciplinærnævn, som i dette tilfælde bl.a. er Advokatnævnet,
Revisornævnet samt Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige.
30
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0031.png
Advokatnævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. Klagegebyret blev indført i 2020, og formålet med
ændringen var blandt andet at søge at mindske antallet af åbenbart grundløse klager med henblik på
at sikre, at Advokatnævnet kan bruge sine ressourcer bedst muligt. I forbindelse med indførelsen af
gebyret, blev der hentet inspiration fra Revisornævnet, hvor der ligeledes er et klagegebyr på 500 kr.
Det fremgår af lovbemærkningerne
33
, at der i 2017 blev afvist 466 klager ud af i alt 1.250 indgivne
klager, og at tallet var på et tilsvarende niveau i 2015 og 2016. Advokatnævnet kan tage stilling til
størrelsen af en advokats salær (salærsager) og til, om en advokat har tilsidesat god advokatskik
(adfærdssager). I salærsager kan Advokatnævnet godkende eller nedsætte salæret samt lade det
bortfalde. I adfærdssager kan Advokatnævnet give advokaten en sanktion. En eventuel bøde i
adfærdssager tilfalder statskassen. Advokatnævnet kan i adfærdssager ikke tage stilling til, om en
advokat skal betale erstatning.
Revisornævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. Såfremt Revisornævnet finder, at en revisor ikke
har overholdt de gældende regler og pålægger en revisor en bøde, tilfalder bøden statskassen.
Revisornævnet kan således ikke pålægge en revisor at yde erstatning. Det fremgår af Revisornævnets
årsberetning fra 2020
34
, at der i 2020 blev afvist 7 klager af formanden for Revisornævnet forinden
nævnsbehandling. Der var yderligere 2 sager, der blev afvist af nævnet. Det fremgår af
Revisornævnets årsberetning fra 2019
35
, at der i 2019 blev afvist 7 klager af formanden for
Revisornævnet forinden nævnsbehandling. Der var 0 sager, der blev afvist af nævnet.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige behandler klager over
tilstandsrapporter, der er udarbejdet under huseftersynsordningen (klagesager). Klagegebyret for
klagesager er 275 kr. I klagesager kan nævnet pålægge en beskikket bygningssagkyndig at betale
erstatning for tab, der er lidt af klager på grund af fejl og mangler i en tilstandsrapport. Disciplinær-
og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige behandler desuden disciplinærsager mod
beskikkede bygningssagkyndige. Nævnet kan af egen drift indlede en disciplinærsag mod en
bygningssagkyndig. Endvidere kan fysiske og juridiske personer med retlig interesse heri anmode
om, at der indledes en disciplinærsag mod en beskikket bygningssagkyndig. For disse typer sager, er
der ikke et klagegebyr. En eventuel bøde i adfærdssager tilfalder statskassen. Disciplinær- og
klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige har afvist 1 disciplinærsag i 2017 og 1
disciplinærsag i 2020, dvs. i alt 2 afviste disciplinærsager siden 2016
36
.
Incitamenterne til at klage til Disciplinærnævnet, hvor klageren ikke får noget økonomisk ud af at
klage, er således de samme som incitamenterne til at klage til (i) Advokatnævnet fsva. adfærdssager
(gebyr 500 kr.), (ii) Revisornævnet (500 kr.), og (iii) Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede
33
34
Forslag 2018/1 LSF 18 til lov om ændring af retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf
Revisornævnets årsberetning fra 2020, s. 11-12
35
Revisornævnets årsberetning fra 2019, s. 15
36
https://naevneneshus.dk/start-din-klage/disciplinaer-og-klagenaevnet-for-beskikkede-
bygningssagkyndige/aarsberetninger/
31
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0032.png
bygningssagkyndige fsva. disciplinærsager (gebyr 0 kr.). I alle disse tilfælde tilfalder en eventuel
bøde statskassen, og der kan ikke pålægges indklagede at yde erstatning.
Ved sammenligningen af klagegebyret, er det dog relevant at være opmærksom på, at der er etableret
et offentligt tilsyn med både advokater og revisorer, men at der ikke er et offentligt tilsyn med
ejendomsmæglere. Det er også relevant at være opmærksom på, at det typisk er forbrugere, der klager
i sager om ejendomshandel, hvorimod det typisk er Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsyn eller
private erhvervsdrivende der klager over revisorer
37
. Derudover er det en relevant forskel, at
Disciplinærnævnet har mulighed for at fortsætte og i visse tilfælde udvide en sag uafhængigt af
forbrugerens klage
–
det kan Advokatnævnet ikke. Som det fremgår ovenfor, var der desuden et større
antal afviste klager til Advokatnævnet inden klagegebyret blev indført, hvilket ikke er tilfældet for
klager til Disciplinærnævnet. Grundløse klager fremgår af tabel 1 i kategori ”Afvist fra
realitetsbehandling”
som udgør 6-24 % af de afsluttede sager. Kategorien dækker over det samlede
antal sager, der er afvist af formalitetsårsager, ikke udelukkende åbenbart grundløse klager.
Disciplinærnævnet oplyser at modtagelse/afvisning af åbenbart grundløse klager sker meget sjældent.
Der er ikke etableret et offentligt tilsyn med ejendomsmæglere og forbrugere er ikke altid klar over,
om ejendomsmæglere handler i overensstemmelse med deres pligter iht. LOFE og god
ejendomsmæglerskik. Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at det er vigtigt, at når en forbruger
fatter mistanke om en overtrædelse, at forbrugeren ikke på grund af et klagegebyr afholder sig fra at
klage til Disciplinærnævnet.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at flere forbrugere formentlig vil klage hvis klagegebyret afskaffes,
og at det vil have en forebyggende og adfærdsregulerende effekt for både ejendomsmæglere og
ejendomsformidlingsvirksomheder samt skabe incitament til at overholde reglerne.
Derudover har klagegebyret en meget begrænset finansiel betydning for driften af Disciplinærnævnet
i dag og formodes nærmere at være en udgift for Disciplinærnævnet, henset til det administrative
arbejde, der er forbundet med inddrivelse og tilbagebetaling af klagegebyrer.
Arbejdsgruppens vurdering
Arbejdsgruppen anbefaler, at klagegebyret for indbringelse af en klage til Disciplinærnævnet
afskaffes.
37
Revisornævnets Årsberetning 2020, side 11
32
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
6 Disciplinærnævnets
strafferetten
sanktionsmuligheder,
herunder
samspillet
med
Disciplinærnævnet
behandler
klager
over
godkendte
ejendomsmæglere
og/eller
ejendomsformidlingsvirksomheder, der har handlet i strid med deres forpligtelser i henhold til LOFE
og god ejendomsmæglerskik.
Disciplinærnævnet har følgende sanktionsmuligheder overfor ejendomsmæglere:
•
Tildele en advarsel.
•
Pålægge en bøde på maksimalt 300.000 kr.
•
Begrænse adgang til at udøve ejendomsformidling.
•
Frakende godkendelse i en periode fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.
Disciplinærnævnet har følgende sanktionsmuligheder overfor ejendomsformidlingsvirksomheder:
•
Tildele en advarsel.
•
Pålægge en bøde på maksimalt 750.000 kr.
Det bemærkes, at disciplinærsager er civilretlige (og ikke strafferetlige), som rejses mod udøvere af
visse, særligt betroede og/eller godkendte professioner.
6.1 Sanktionsmuligheder overfor ejendomsmæglere
Disciplinærnævnets sanktionsmuligheder overfor ejendomsmæglere fremgår af LOFE § 53, stk. 1
og 2.
Advarsel (LOFE § 53, stk. 1)
Den mildeste sanktion er en advarsel, som er en tilkendegivelse af, at ejendomsmægleren har
tilsidesat sine pligter efter LOFE og regler udstedt i medfør heraf, herunder god ejendomsmæglerskik.
Advarsler har ikke i sig selv yderligere retsvirkninger, ud over at den advaredes navn offentliggøres.
I gentagelsestilfælde kan Disciplinærnævnet lægge vægt på en tidligere meddelt advarsel og pålægge
en strengere sanktion.
Bøde på maksimalt 300.000 kr. (LOFE § 53, stk. 1)
En ejendomsmægler, som tilsidesætter sine pligter efter LOFE og regler udstedt i medfør heraf,
herunder god ejendomsmæglerskik, kan af Disciplinærnævnet pålægges en personlig bøde på
maksimalt 300.000 kr. Ved udmålingen af bøden skal der tages hensyn til overtrædelsens karakter og
økonomiske skadevirkning for forbrugeren. Der skal endvidere lægges vægt på grovheden af
overtrædelsen, antallet af overtrædelser og den vinding der er, eller kunne have været, ved
overtrædelsen. Der kan også tages hensyn til ejendomsmægleren betalingsevne. Fastsættelsen af
bødesanktionen foretages i relation til
LOFE’s
formål om at være en forbrugerbeskyttende lov. Der
33
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0034.png
lægges således vægt på, om ejendomsmægleren har tilsidesat sine pligter på en sådan måde, at
forbrugerens stilling forringes.
38
Begrænsning af adgang til at udøve ejendomsformidling (LOFE § 53, stk. 2)
Disciplinærnævnet kan begrænse en ejendomsmæglers adgang til at udøve ejendomsformidling, hvis
ejendomsmægleren har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin
virksomhed som ejendomsmægler og de udviste forhold giver grund for at antage, at den pågældende
ikke i fremtiden vil udøve virksomheden på forsvarlig måde.
Begrænsningen af adgangen til at udøve ejendomsformidling kan anvendes som en mildere sanktion
end en frakendelse og indebærer, at ejendomsmægleren afskæres fra at udføre visse opgaver indenfor
ejendomsformidling, som f.eks. at være ansvarlig ejendomsmægler for et formidlingsopdrag.
Frakendelse af godkendelse i en periode fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre (LOFE § 53, stk. 2)
En ejendomsmægler kan frakendes sin godkendelse i en periode fra 6 måneder til 5 år eller indtil
videre, hvis ejendomsmægleren har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i
udøvelsen af sin virksomhed som ejendomsmægler og de udviste forhold giver grund til at antage, at
den pågældende ikke i fremtiden vil udøve virksomheden på forsvarlig måde.
Rettighedsfrakendelse er den alvorligste sanktion. Tilsidesættelse af god ejendomsmæglerskik kan
ikke i sig selv medføre frakendelse. Sanktionen vil kun finde anvendelse i de groveste sager.
Indbringelse for domstolene m.v. (LOFE §§ 63 og 64)
Det følger af LOFE § 63, at afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til lov om formidling af
fast ejendom m.v. eller regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest
4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Afgørelserne kan ikke indbringes for retten, før den endelige administrative
afgørelse foreligger.
Afgørelser truffet af Disciplinærnævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Disciplinærnævnets afgørelser om f.eks. frifindelser, advarsler eller bødesanktioner er således
endelige, men vil kunne indbringes for domstolene efter de almindelige regler herfor. Dette
indebærer, at klageren eller ejendomsmægleren (ved advarsel eller bøde) selv skal anlægge sagen.
39
Det følger af LOFE § 64, at ejendomsmæglere kan forlange en afgørelse om fratagelse af godkendelse
efter LOFE § 10 og begrænsning af adgangen til at udøve ejendomsformidling eller frakendelse af
godkendelse efter LOFE § 53, stk. 2, indbragt for retten. Begæring herom skal være modtaget i
Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodning om
sagsanlæg vedrørende en afgørelse om fratagelse af godkendelse efter LOFE § 10 har ikke opsættende
38
Forslag 2005/1 LSF 118 til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler
m.v., lov om leje og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
39
Forslag 2013/1 LFS 137 til lov om formidling af fast ejendom m.v.
34
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0035.png
virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal
have adgang til at udføre opgaver som ejendomsmægler. Ankes en dom vedrørende en afgørelse om
fratagelse af godkendelse efter LOFE § 10, hvorved frakendelse af godkendelse som ejendomsmægler
ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,
bestemme, at en ejendomsmægler ikke må udføre opgaver som ejendomsmægler under ankesagens
behandling. Anmodning om sagsanlæg vedrørende en afgørelse om begrænsning af adgangen til at
udøve ejendomsformidling eller frakendelse af godkendelse efter LOFE § 53, stk. 2, har som
udgangspunkt opsættende virkning, men retten kan ved en selvstændig afgørelse bestemme, at
pågældende under sagens behandling ikke må foretage opgaver som ejendomsmægler. Findes
Disciplinærnævnets afgørelse lovlig, kan det i dommen bestemmes, at anke ikke har opsættende
virkning.
6.2 Sanktionsmuligheder overfor ejendomsformidlingsvirksomheder
Disciplinærnævnet sanktionsmuligheder overfor ejendomsformidlingsvirksomheder fremgår af
LOFE § 53, stk. 4.
Advarsel (LOFE § 53, stk. 4)
En ejendomsformidlingsvirksomhed kan tildeles en advarsel, hvis virksomheden har et selvstændigt
ansvar eller et medansvar for tilsidesættelse af god ejendomsmæglerskik. For at være medansvarlig,
forudsættes det, at der er konstateret et ansvar hos en fysisk person.
Bøde på maksimalt 750.000 kr. (LOFE § 53, stk. 4)
En ejendomsformidlingsvirksomhed kan pålægges en bøde på maksimalt 750.000 kr., hvis der
påhviler virksomheden et selvstændigt ansvar eller et medansvar for tilsidesættelsen af god
ejendomsmæglerskik. For at være medansvarlig, forudsættes det, at der er konstateret et ansvar hos
en fysisk person.
Ved udmålingen af bøden skal der tages hensyn til de samme forhold, som ved udmåling af bøden til
en ejendomsmægler. I sager, hvor en ejendomsformidlingsvirksomhed har et selvstændigt ansvar
eller et medansvar, vil man kunne tage hensyn til størrelsen af ejendomsformidlingsvirksomhedens
omsætning. Når det er relevant at tage hensyn til omsætningen, skyldes det, at bødeudmålingen efter
de ovenfor anførte principper om grovhed og antallet af overtrædelser kan medføre, at en virksomhed
med en beskeden omsætning pålægges en uforholdsmæssig høj bøde
–
eller omvendt, at en
virksomhed med en betydelig omsætning pålægges en uforholdsmæssig lav bøde. Den bøde, som er
fremkommet ved en vurdering af overtrædelsens grovhed og hyppighed, vil derfor
–
hvor det skønnes
nødvendigt
–
kunne reguleres i opadgående eller nedadgående retning afhængig af virksomhedens
omsætning.
40
40
Forslag 2005/1 LSF 118 til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler
m.v., lov om leje og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
35
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0036.png
6.3 Statistik
Tabellen nedenfor viser en oversigt over det samlede antal bøder, bødestørrelser og advarsler fordelt
på år siden 2015.
Tabel 6: Samlet bødestørrelse, antal bøder og advarsler
Samlet
bødestørrelse
1.575.000
1.130.000
615.000
555.000
480.000
1.125.000
Virksomheds
bøder
6
8
5
1
3
9
År
2020
2019
2018
2017
2016
2015
Personlige bøder
14
12
9
14
7
5
Antal advarsler
5
10
4
11
7
12
Kilde: Nævnenes Hus
Frakendelser
•
Sag 82
–
2009, afgørelse af 16. juni 2009.
o
Ejendomsmægler blev frakendt retten til at være daglig leder eller beskæftige sig med
betroede midler i forbindelse med ejendomshandler i 3 år (dagældende § 29 b, stk. 2).
o
Endvidere pålagt bøde på 100.000 kr.
•
Sag 176
–
2012, afgørelse af 9. september 2013
o
To ejendomsmæglere blev hver frakendt godkendelse som ejendomsmægler indtil
videre (dagældende § 29 b, stk. 2).
o
Begge ejendomsmæglere blev endvidere pålagt bøder på hver 250.000 kr.
•
Sag 247
–
2013, afgørelse af 4. marts 2015.
o
Ejendomsmægleren blev frakendt godkendelse som ejendomsmægler i to år
(dagældende § 29 b, stk. 2).
o
Endvidere pålagt bøde på 150.000 kr.
•
Sag 391
–
17/00114, afgørelse af 23. april 2018.
o
Ejendomsmægleren frakendt godkendelse som ejendomsmægler i 1 år (nugældende §
53, stk. 2).
o
Endvidere pålagt bøde på 75.000 kr.
o
I frakendelsen indgik som skærpende omstændighed, at indklagede fire gange tidligere
har begået lignende overtrædelser.
6.4 Sammenstilling af Disciplinærnævnets og Revisornævnets sanktionsmuligheder
Revisornævnet behandler klager over godkendte revisorer og/eller revisionsvirksomheder, der har
handlet i strid med deres forpligtelser i henhold til revisorlovgivningen.
Nedenstående tabel 7 sammenstiller sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet og Revisornævnet.
36
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0037.png
Tabel 7: Sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet og Revisornævnet
Sanktionsmulighed
Fysisk person
tildeles advarsel
Fysisk person
pålægges en bøde
Betinget
frakendelse af
godkendelse
Begrænset adgang
til at udøve
virksomhed
Disciplinærnævnet
Revisornævnet
En ejendomsmægler kan tildeles
En revisor kan tildeles en advarsel.
en advarsel.
En ejendomsmægler kan pålægges En revisor kan pålægges en bøde på
en bøde, på maksimalt 300.000 kr. 300.000 kr. (i særlige grove tilfælde
op til 600.000 kr.)
Ikke mulighed herfor.
En revisor kan betinget frakendes
sin godkendelse.
En ejendomsmægler kan
begrænses adgang til at udøve
ejendomsformidling i en periode
fra 6 mdr. til 5 år eller indtil
videre.
En ejendomsmægler kan
frakendes godkendelse i en
periode fra 6 mdr. til 5 år eller
indtil videre.
Ikke mulighed herfor.
En revisor kan ved et tidsbegrænset
forbud begrænses i sin adgang til at
udøve en række aktiviteter i op til 3
år.
En revisor kan frakendes
godkendelsen i en periode fra 6
mdr. til 5 år eller indtil videre.
En revisor kan midlertidigt
frakendes godkendelsen i
forbindelse med Revisornævnets
behandling af sager, hvor ubetinget
frakendelse påstås.
En revisionsvirksomhed kan
tildeles en advarsel.
En revisionsvirksomhed kan
pålægges en bøde på 750.000 kr. (i
særlige grove tilfælde op til
1.500.000 kr.)
En revisionsvirksomhed kan
frakendes godkendelsen i en
periode fra 6 mdr. til 5 år eller
indtil videre.
Fysiske personers
frakendelse af
godkendelse
Midlertidig
frakendelse af
godkendelse
Juridiske personer
tildeles advarsel
Juridiske personer
pålægges bøde
Juridiske personers
frakendelse af
godkendelse
En
ejendomsformidlingsvirksomhed
kan tildeles en advarsel.
En
ejendomsformidlingsvirksomhed
kan pålægges en bøde på
maksimalt 750.000 kr.
Ikke relevant for
ejendomsformidlingsvirksomhede
r, da de ikke skal godkendes.
37
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0038.png
Disciplinærnævnets sanktionsmuligheder adskiller sig fra Revisornævnets sanktionsmuligheder på
følgende områder: Bødestørrelse for fysiske personer/juridiske personer, mulighed for betinget
frakendelse og midlertidig frakendelse.
På revisorområdet gælder endvidere, at en indbringelse for domstolene af Revisornævnets afgørelser
om ubetinget frakendelse og om forbud har opsættende virkning, se dog nedenfor om revisornævnets
beføjelser.
6.4.1 Bødestørrelser
En revisor kan af Revisornævnet pålægges en bøde på ikke over 300.000 kr. Er revisors tilsidesættelse
af de pligter, som stillingen medfører, af særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhøje bøden op
til 600.000 kr.
Såfremt der påhviler en revisionsvirksomhed et selvstændigt ansvar eller et medansvar for
tilsidesættelsen af revisors pligter, kan revisionsvirksomheden pålægges en bøde på ikke over
750.000 kr. Er revisionsvirksomhedens ansvar eller medansvar for tilsidesættelsen af revisors pligter
af særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhøje bøden op til 1.500.000 kr.
Muligheden for at forhøje en bøde til henholdsvis 600.000 kr. og 1.500.000 kr. blev indsat i
revisorloven i 2016.
41
Det fremgår af lovbemærkningerne
42
, at det maksimale bødeniveau kun bør
anvendes helt undtagelsesvist, hvor usædvanlige omstændigheder i den konkrete sag afgørende taler
herfor.
6.4.2 Betinget frakendelse
Virkningen af en betinget frakendelse er, at den pågældende revisor får en særlig påmindelse (et gult
kort) om, at kvaliteten af revisionsarbejdet ikke lever op til gældende standarder, og at en fortsættelse
af revisionsarbejdet uden forbedringer af kvaliteten kan forventes at føre til, at godkendelsen som
revisor frakendes. En betinget frakendelse vil ikke påvirke revisorens muligheder for udøvelsen af sit
erhverv.
43
Betinget frakendelse vil især kunne finde anvendelse, hvor der ikke er et tilstrækkeligt grundlag til at
frakende revisor godkendelsen, men hvor forholdet dog er groft. Prøvetidens længde vil afhænge af
karakteren af revisors forseelse, herunder antallet af forhold, der danner grundlag for den betingede
frakendelse. Det fremgår af lovbemærkningerne
44
, at ikke enhver forseelse, som revisor begår i
prøvetiden, bør medføre en fuldbyrdelse af frakendelsen, og at en forseelse, som alene medfører en
advarsel eller mindre bøde, således ikke bør medføre fuldbyrdelse af frakendelsen.
41
42
Lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love
Forslag 2015/1 LFS 146 til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love
43
Redegørelse om praksis for frakendelser 2014, s. 10 og 46-48
44
Forslag 2015/1 LFS 146 til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love
38
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0039.png
6.4.3 Midlertidig frakendelse
Revisornævnet kan midlertidigt frakende en revisor godkendelsen i forbindelse med behandlingen af
en sag, hvor pågældende revisor påstås frakendt godkendelsen ubetinget, i situationer, hvor det ikke
er hensigtsmæssigt at afvente Revisornævnets behandling af en sag om frakendelse af en revisors
godkendelse som revisor. Dette kan være tilfældet, hvor der er overhængende fare for, at den revisor,
der er indbragt for nævnet, begår flere overtrædelser af de pligter, stillingen som revisor medfører,
eller af de regler, der regulerer hvervet som revisor.
I lyset af den indgribende karakter, som en afgørelse om midlertidig frakendelse vil have for
revisoren, forudsættes det, at en midlertidig frakendelse kun bringes i anvendelse under særlige
omstændigheder, hvor det er forbundet med en direkte, overhængende fare for overtrædelse af
reglerne for revisorer, at revisoren fortsætter med at fungere som revisor under sagens behandling,
og hvor denne fare ikke kan afhjælpes på anden måde.
45
6.4.4 Opsættende virkning ved indbringelse af frakendelse for retten
En revisor kan forlange Revisornævnets afgørelse om ubetinget frakendelse eller et forbud indbragt
for domstolene. Indbringelsen har opsættende virkning, men retten skal altid efter sagsøgerens
(Nævnenes
Hus’)
påstand herom tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning.
Dette medfører, at der altid skal være et forberedende retsmøde hurtigst muligt og inden 4 uger efter
indbringelsen af sagen for retten, hvor retten skal tage stilling til, om indbringelsen har opsættende
virkning eller ej. Indtil retten har taget stilling til spørgsmålet om opsættende virkning, har
indbringelsen for retten opsættende virkning.
Baggrunden for reglerne på revisorområdet er, at praksis viser, at de ganske få sager om indbringelse
af Revisornævnets afgørelser for domstolene i nogle tilfælde kan versere i længere tid, og at dette kan
medføre en række uhensigtsmæssigheder, herunder at det tager længere tid, før Revisornævnets
afgørelse er endelig, samt at revisoren under sagens behandling som udgangspunkt kan fortsætte sin
virksomhed som godkendt revisor, selvom nævnet f.eks. har frakendt den pågældende godkendelsen.
6.5 Samspillet med strafbestemmelser i lov om formidling af fast ejendom mv.
Udover,
at
Disciplinærnævnet
kan
sanktionere
ejendomsmæglere
og
ejendomsformidlingsvirksomheder, der handler i strid med deres forpligtelser i henhold til LOFE og
god ejendomsmæglerskik, indeholder LOFE en række straffebestemmelser, der gælder for alle
personer
–
ikke kun for godkendte ejendomsmæglere eller ejendomsformidlingsvirksomheder.
Ifølge LOFE § 65, stk. 1, kan en overtrædelse af LOFE § 7, § 8, stk. 3, § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, 1.
pkt., eller stk. 3, § 14, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1-3, § 22, § 23, § 26, § 28, stk. 1, §
30, § 31, § 35, stk. 1 eller 2, § 36, stk. 1 eller 2, § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 1, § 40, stk. 1, § 41, stk. 1
45
Forslag 2020/1 LFS 13 til lov om ændring af revisorloven
39
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
eller 2, § 42, § 43, stk. 1, § 44, § 45, § 48, stk. 1 eller 2, eller § 50, stk. 1, straffes med bøde, medmindre
strenge straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det gælder bl.a. ved misbrug af titlen ejendomsmægler, jf. LOFE § 7, § 8, stk. 3 og § 11, stk. 1.
Endvidere følger det af LOFE § 65, stk. 2, at der i regler fastsat i medfør af LOFE § 1, stk. 6, § 3, stk.
3, § 13, stk. 5, § 14, stk. 4, § 19, stk. 3, § 20, stk. 2, § 21, stk. 4, § 29, stk. 4, § 35, stk. 3, § 36, stk. 3,
§ 37, stk. 2 og 3, § 38, stk. 4, § 39, stk. 2, § 40, stk. 2, § 41, stk. 3, § 43, stk. 3, § 46, stk. 4, og § 48,
stk. 3, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Ovenstående hjemmel er udmøntet i § 40 i bekendtgørelse om formidling m.v. ved salg af fast
ejendom (formidlingsbekendtgørelsen) og § 4, stk. 1, i lov om omsætning af fast ejendom, som nu er
§ 41, stk. 3, i LOFE, er udmøntet i § 31 i bekendtgørelse om salg af fast ejendom ved budrunde
(budbekendtgørelsen), hvorefter en overtrædelse af en række bestemmelser i bekendtgørelserne kan
straffes med bøde.
Det følger i øvrigt af LOFE § 65, stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
6.6 Samspillet med strafferetten
Disciplinærnævnet har ingen sanktionsmuligheder over for personer, der ikke er godkendt
ejendomsmægler. Er den pågældende person ansat i en ejendomsformidlingsvirksomhed, der er
omfattet af LOFE, kan Disciplinærnævnet i stedet sanktionere den ejendomsformidlingsvirksomhed,
som den pågældende er ansat i, såfremt der påhviler ejendomsformidlingsvirksomheden et
selvstændigt ansvar eller et medansvar.
Domstolene har efter LOFE og straffeloven reaktionsmuligheder over for både personer, der er
godkendt ejendomsmægler og for personer, der
ikke
er godkendt ejendomsmægler.
Udelukkelse fra at udøve virksomhed, som kræver offentlig autorisation eller godkendelse
Straffelovens § 78, stk. 2, bestemmer, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at
udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste
forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Det er dén administrative myndighed, der har kompetence til at meddele autorisationen eller
godkendelsen, der kan
udelukke personen, hvis det strafbare forhold ”begrunder en nærliggende fare
for misbrug af stillingen eller hvervet”. Udelukkelsen kan efter straffelovens § 78, stk. 3, indbringes
for domstolene.
Erhvervsstyrelsen kan i henhold til § 6, stk. 2, nr. 1, i LOFE, nægte en person godkendelse som
ejendomsmægler under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.
40
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0041.png
Frakendelse af retten til at udøve bestemte former for virksomhed
Den, som udøver virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, kan ved
dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at
udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug
af stillingen eller erhvervet, jf. straffelovens § 79, stk. 1.
Ved dom for strafbart forhold kan domstolene endvidere frakende en person, retten til at udøve
virksomhed, der ikke kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse, hvis det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, og særlige omstændigheder taler derfor, jf.
straffelovens § 79, stk. 2.
Det følger af straffelovens § 79, stk. 3, at frakendelsen sker på en tid fra 1 år til 5 år, regnet fra endelig
dom, eller indtil videre.
Den, der vedblivende udøver en virksomhed, hvortil vedkommende er frakendt retten, kan straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder efter straffeloven § 131, jf. nedenfor.
Udøvelse af virksomhed uden offentlig godkendelse eller trods frakendelse hertil
Den, som offentligt eller i retsstridig hensigt udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller
offentlig bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig bemyndigelse udøver en
virksomhed, til hvilken sådan kræves, eller vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken retten er
ham frakendt, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. straffelovens § 131.
6.7 Arbejdsgruppens overvejelser
Til belysning af om Disciplinærnævnet har passende sanktionsmuligheder efter de gældende regler,
eller om der er behov for andre eller skærpede sanktionsmuligheder, har arbejdsgruppen blandt andet
overvejet følgende.
6.7.1 Mulighed for at udtale kritik
Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt Disciplinærnævnet bør have mulighed for at udtale kritik i
mindre alvorlige sager, som en formel irettesættelse, der ikke er en frifindelse, men som er en mildere
sanktion end en advarsel.
Efter de gældende regler er den mildeste sanktion en advarsel, som er en tilkendegivelse af, at
ejendomsmægleren har tilsidesat sine pligter efter LOFE og regler udstedt i medfør heraf, herunder
god ejendomsmæglerskik.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige har mulighed for bl.a. at tildele en
beskikket bygningssagkyndig, der har tilsidesat sine pligter, en påtale, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse
om disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige.
46
, som er en mildere sanktion
46
Bekendtgørelse nr. 20 om disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygnings-sagkyndige af 12. januar 2011
41
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0042.png
end en advarsel. Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige har en anderledes
tilgang til behandlingen af disciplinærsager end Disciplinærnævnet. Der findes ingen god skik regel,
som der gør for eksempelvis ejendomsmæglere, revisorer og advokater. En disciplinærsanktion tager
i de fleste tilfælde udgangspunkt i en teknisk revision, som udføres af Sikkerhedsstyrelsen. I den
tekniske revision lægges der vægt på, om skadesbeskrivelsen og karaktergivningen i
tilstandsrapporten er korrekt. Navne på og firmatilknytningsforhold for beskikkede
bygningssagkyndige, der har fået en påtale, offentliggøres ikke.
47
Tabellen nedenfor viser en oversigt over sanktioner i de forgangene år for Disciplinær- og
klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige.
Tabel 8: Sanktioner i de forgangene år for disciplinær- og klagenævnet for beskikkede
bygningssagkyndige
År
Inddragelse
af
autorisation
0
0
1
0
1
Bøde
Advarsel
Påtale
2020
2019
2018
2017
2016
0
0
1
0
0
1
1
0
0
2
6
0
2
2
14
Kilde: Nævnenes Hus
Advokatnævnet har mulighed for at sanktionere en advokat med bl.a. en irettesættelse, jf.
retsplejelovens 147 c.
48
Muligheden for en irettesættelse blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 520
af 6. juni 2007. Før ændringen havde Advokatnævnet mulighed for enten at give en advarsel eller en
irettesættelse. Det fremgår af lovbemærkningerne
49
, at bestemmelsen blev ændret, så sanktionen
irettesættelse, fremover skulle anvendes i de tilfælde, hvor der før blev givet en advarsel eller
irettesættelse. Formålet var at undgå, at der opstår tvivl om sanktionens alvor. Advokatnævnet
anvender typisk en irettesættelse som en mildere sanktion efter omstændighederne, hvis der f.eks. er
tale om en fejl, men hvor det stadig er en overtrædelse af loven. Irettesættelse bruges f.eks. hvis en
mail ved en fejl er sendt til en forkert person, men hvor advokaten har beklaget efterfølgende, eller
hvis advokaten ved en fejl ikke har fået sat modpartens repræsentant i kopi på en henvendelse, men
hvor det ikke har haft nogen betydning for sagen. Advokatnævnet offentliggør ikke irettesættelser,
frifindende afgørelser eller afgørelser i salærsager.
50
Tabellen nedenfor viser en oversigt over sanktioner i de forgangene år for Advokatnævnet.
47
48
§ 19, stk. 1, i bekendtgørelse om disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige
https://www.advokatsamfundet.dk/advokatnaevnet/advokatnaevnets-arbejde/afgorelsernes-betydning/
49
lovforslag nr. 163 af 28. februar 2007 om ændring af retsplejeloven
50
§§ 14
–
18 i forretningsorden for Advokatnævnet
42
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0043.png
Tabel 9: Sanktioner i de forgangene år for Advokatnævnet
År
Irettesættelse
Bøde
Frakendelse Overtrædelse
Ikke
uden
udleveret
sanktion
bestalling
9
7
0
5
10
0
2
6
1
3
7
0
2019
2018
2017
2016
15
27
15
27
140
192
184
178
Kilde: Advokatsamfundets hjemmeside, www.advokatsamfundet.dk
Efter de gældende regler kan udfaldet af en sag blive, at en ejendomsmægler har handlet kritisabelt,
men hvor god ejendomsmæglerskik ikke kan siges at være tilsidesat. Et sådant forhold vil ikke
medføre en sanktion og ejendomsmægleren frifindes, fordi overtrædelsen ikke er alvorlig nok til en
advarsel. Det kan virke stødende, særligt for den forbruger der har indbragt klagen.
Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at Disciplinærnævnet bør have mulighed for at udtale kritik
i mindre alvorlige sager, som en formel irettesættelse, der ikke er en frifindelse, men som er en
mildere sanktion end en advarsel. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at muligheden for at udtale kritik
vil have en forebyggende og adfærdsregulerende effekt samt skabe incitament til at overholde
reglerne.
Arbejdsgruppens vurdering
Arbejdsgruppen anbefaler, at Disciplinærnævnet får mulighed for at udtale kritik i mindre alvorlige
sager, som en formel irettesættelse, der ikke er en frifindelse, men som er en mildere sanktion end
en advarsel.
Arbejdsgruppen anbefaler, at den pågældende ejendomsmæglers navn i disse tilfælde ikke
offentliggøres på Disciplinærnævnets hjemmeside.
6.7.2 Mulighed for betinget frakendelse
Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt Disciplinærnævnet bør have mulighed for at sanktionere
ejendomsmæglere med en betinget frakendelse af den pågældende ejendomsmæglers godkendelse.
Revisornævnet har i dag mulighed for at sanktionere en revisor med en betinget frakendelse af den
pågældende revisors godkendelse. Det følger af revisorlovens § 44, stk. 2, 2. pkt., at betinget
frakendelse sker på vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på op til 5 år regnet fra Revisornævnets
afgørelse ikke tilsidesætter god revisorskik under sådanne omstændigheder, at vedkommende efter
en samlet bedømmelse skal frakendes godkendelsen.
Den maksimale prøvetid for betinget frakendelse i henhold til revisorloven er 5 år, og prøvetiden kan
således godt være kortere end 5 år. Prøvetiden afhænger af karakteren af forseelsen. Sanktionen
43
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0044.png
betinget frakendelse er blevet anvendt af Revisornævnet i tre sager, hvor prøvetiden i den ene sag var
3 år og i de to sager var prøvetiden 5 år. I alle tre sager er indklagede, foruden betinget frakendelse,
blevet pålagt bøder.
Det fremgår af lovbemærkningerne,
51
at såfremt en revisor i prøvetiden tilsidesætter de pligter, som
stillingen medfører, skal Revisornævnet på grundlag af en klage indgivet inden prøvetidens udløb
tage stilling til, om frakendelsen skal fuldbyrdes. Ved vurderingen af, om frakendelsen skal
fuldbyrdes, eller om det skal have sin forblivende ved afgørelsen om betinget frakendelse, indgår, om
den tilsidesættelse af revisors pligter, som revisor nu findes skyldig i, er af så alvorlig karakter, at
vedkommende efter en samlet vurdering bør frakendes godkendelsen.
Det fremgår desuden af lovbemærkningerne,
52
at det ikke er enhver forseelse, som en revisor begår i
prøvetiden, der bør medføre en fuldbyrdelse af frakendelsen. En forseelse, som alene medfører en
advarsel eller mindre bøde, bør således ikke medføre fuldbyrdelse af frakendelsen.
Efter revisorlovens § 43, stk. 2, sidste pkt., kan Revisornævnet kun træffe afgørelse om betinget
frakendelse, når der under sagen af klager er nedlagt påstand om anvendelse af en sådan sanktion.
Revisornævnet offentliggør på sin hjemmeside afgørelser, hvori der er truffet afgørelse om betinget
frakendelse.
Advokatnævnet har også mulighed for at sanktionere en advokat med en betinget frakendelse. Det
følger af retsplejeloven § 147 c, stk. 3, at såfremt en advokat har gjort sig skyldig i grov eller oftere
gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat, kan Advokatnævnet betinget frakende advokaten
retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at udøve
advokatvirksomhed. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på op til 5
år regnet fra Advokatnævnets afgørelse ikke tilsidesætter de pligter, stillingen som advokat medfører,
under sådanne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal frakendes retten
til at udøve advokatvirksomhed.
Det fremgår af lovbemærkningerne,
53
at der vil skulle fastsættes en prøvetid, og fastsættelse af dennes
længde vil afhænge af karakteren af forseelsen, herunder antallet af forhold, der danner grundlag for
ikendelse af den betingede frakendelse. Det fremgår desuden af lovbemærkningerne, at formålet med
den foreslåede indførelse af en mulighed for betinget frakendelse er at gøre den pågældende advokat
tydeligt opmærksom på, at den udviste adfærd er uønsket og kan lede til en frakendelse, hvis den
fortsættes.
Lovforslag nr. 146 af 2. marts 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love
Lovforslag nr. 146 af 2. marts 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love
53
Lovforslag nr. 18 af 3. oktober 2018 om ændring af retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
52
51
44
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der også på ejendomsmæglerområdet vil kunne opstå situationer,
hvor der ikke er et fuldt tilstrækkeligt grundlag for at frakende en ejendomsmægler godkendelsen,
men hvor forholdet dog er så groft, at det synes nødvendigt at kunne gøre ejendomsmægleren tydeligt
opmærksom på, ved en mærkbar sanktion, at den udviste adfærd er uønsket og kan lede til en
frakendelse af godkendelsen som ejendomsmægler, hvis den fortsættes. Det er derfor
arbejdsgruppens opfattelse, at Disciplinærnævnet bør have mulighed for at sanktionere
ejendomsmæglere med en betinget frakendelse af den pågældende ejendomsmæglers godkendelse.
Virkningen af en betinget frakendelse vil være, at den pågældende ejendomsmægler får en særlig
påtale (et gult kort) om, at kvaliteten af de udførte opgaver i forbindelse med et formidlingsopdrag
ikke lever op til gældende standarder og god ejendomsmæglerskik, og at en fortsættelse af den udviste
adfærd er uønsket og kan lede til en frakendelse af godkendelsen som ejendomsmægler. En betinget
frakendelse vil ikke i sig selv påvirke ejendomsmægleren mulighed for udøvelsen af sit erhverv eller
muligheden for at være anført som ansvarlig ejendomsmægler på formidlingsopdrag.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en betinget frakendelse
vil
gøre den pågældende
ejendomsmægler tydeligt opmærksom på, at den udviste adfærd er uønsket og at en fortsættelse med
uønsket adfærd kan føre til en (ubetinget) frakendelse. Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse,
at en sådan tydelig formaning vil kunne have en gavnlig effekt, idet en betinget frakendelse giver et
større incitament til at få den pågældende til at ophøre med den uønskede adfærd med
lovovertrædelser, end det incitament, som den pågældende har med de sanktioner, som nævnet har til
rådighed i dag.
I forbindelse med en betinget frakendelse bør der fastsættes en prøvetid ud fra en konkret vurdering
af overtrædelsens karakter og en forventet forebyggende effekt.
En prøvetid er med til at begrænse en betinget eller ubetinget frakendelse. Hvis ikke der fastsættes en
prøvetid, er frakendelse indtil videre eller for altid
–
og det vil typisk ikke være proportionalt med
den overtrædelse eller forseelse, der har dannet baggrund for frakendelsen. Der er ikke en bestemt
praksis for en prøvetids længde. En prøvetid skal være så lang, at den bliver følelig, modsat må den
ikke være så lang, at den er i strid med proportionalitetsprincippet.
Da der efter arbejdsgruppens opfattelse kun bør ske betinget frakendelse i de sager, der har en vis
grovhed (men dog ikke er så grove, at en ubetinget frakendelse kan komme på tale), synes en prøvetid
på 1 år at være for kort. Da prøvetider over 1 år typisk ikke udregnes i måneder, men netop i år, er
det arbejdsgruppens opfattelse, at en hovedregel om en prøvetid på 2 år synes at være passende.
En ubetinget frakendelse af en ejendomsmæglers godkendelse, jf. LOFE § 53, stk. 2, kan ske på tid
fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Det er således arbejdsgruppens opfattelse, at prøvetiden ved
en betinget frakendelse bør være på en tid fra 1 år til 5 år. Når prøvetiden ikke kun bør være 6 måneder,
skyldes det, at 6 måneder har ringe forebyggende effekt, da det er for kort tid til, at det vil have en
effekt, idet et formidlingsopdrag ofte kan strække sig over flere måneder, alt efter situationen på
45
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0046.png
ejendomsmarkedet på det pågældende tidspunkt. En betinget frakendelse er et gult kort, fordi
ejendomsmægleren har begået et groft forhold, som dog ikke er helt groft nok til en ubetinget
frakendelse. En betinget frakendelse har ikke i sig selv indflydelse på ejendomsmæglerens
erhvervsudøvelse, hvorfor det er arbejdsgruppens opfattelse, at det er afgørende, at den i stedet har
en individuel forebyggende effekt på ejendomsmægleren.
Fastsættelsen af den konkrete prøvetid bør ske ud fra en vurdering af overtrædelsens karakter, og
overvejelser om den forventede forebyggende effekt.
Arbejdsgruppens vurdering
Arbejdsgruppen anbefaler, at Disciplinærnævnet får mulighed for at sanktionere ejendomsmæglere
med en betinget frakendelse.
Arbejdsgruppen anbefaler, at afgørelser om betinget frakendelse offentliggøres i ikke anonymiseret
form, og det bør være op til en konkret vurdering, hvorvidt en overtrædelse af LOFE i
prøveperioden skal udløse fuldbyrdelse af den betingede frakendelse. Prøvetiden ved en betinget
frakendelse bør være på mindst 1 år og højest 5 år, og en hovedregel om en prøvetid på 2 år synes
at være passende.
6.7.3 Forhøjelse af bødestørrelser
En ejendomsmægler, som tilsidesætter sine pligter, kan af Disciplinærnævnet pålægges en bøde på
maksimalt 300.000 kr., jf. LOFE § 53, stk. 1.
Det fremgår af lovbemærkningerne,
54
at overfor en ejendomsmægler bør grundbeløbet for en mindre
alvorlig overtrædelse ligge i størrelsesordenen 10.000 kr. til 100.000 kr. Er der tale om en alvorlig
overtrædelse udgør grundbeløbet fra 100.000 kr. til 200.000 kr. og for en meget alvorlig overtrædelse
op til 300.000 kr. Bødesanktionen kan anvendes samtidig med, at adgangen til at udøve
ejendomsformidling begrænses eller fratages.
Disciplinærnævnet oplyser, at der i praksis typisk udmåles bøder mellem 10.000 kr. og 50.000 kr. og
at langt største delen af nævnets bøder gives for førstegangsforseelser og at der er meget få
gengangere i nævnet. Bøder til ejendomsmæglere er sjældent højere end 100.000 kr.
Ifølge arbejdsgruppens kommissorium er det ikke arbejdsgruppens opgave at undersøge nævnets
praksis, men undersøge om Disciplinærnævnet har passende sanktionsmuligheder efter de gældende
regler eller om der er behov for andre eller skærpede sanktionsmuligheder. Arbejdsgruppen har derfor
ikke foretaget en nærmere gennemgang af Disciplinærnævnets sanktionspraksis.
54
Forslag 2005/1 LSF 118 til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler
m.v., lov om leje og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
46
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0047.png
Disciplinærnævnet har i tabel 10 opgjort antallet af bøder på 100.000 kr. eller mere, som er pålagt en
ejendomsmægler siden nævnets etablering i 2006.
Tabel 10: Antal bøder fra 2006-2020 til ejendomsmæglere på 100.000 kr. og derover
Bødestørrelse
(kr.)
Antal
100.000
4*
150.000
2
175.000
3
250.000
2
Kilde: Nævnenes Hus
* Én bøde blev forhøjet pga. gentagelsesvirkning
Påhviler der en ejendomsformidlingsvirksomhed et selvstændigt ansvar eller et medansvar for
tilsidesættelsen af ejendomsmæglerens forpligtelser, jf. LOFE § 52, stk. 1 og 2, kan
ejendomsformidlingsvirksomheden pålægges en bøde på maksimalt 750.000 kr., jf. LOFE § 53, stk.
4.
Det fremgår af lovbemærkningerne,
55
at overfor en ejendomsformidlingsvirksomhed bør
grundbeløbet for en mindre alvorlig overtrædelse ligge i størrelsesordenen 50.000 kr. til 250.000 kr.
Er der tale om en alvorlig overtrædelse kan grundbeløbet udgøre fra 250.000 kr. til 500.000 kr. og for
en meget alvorlig overtrædelse op til 750.000 kr. I praksis er bøderne til
ejendomsformidlingsvirksomheder som udgangspunkt ikke under 50.000 kr., der er dog givet bøder
helt ned til 25.000 kr.
Disciplinærnævnet har i tabel 11 opgjort antallet af bøder på 100.000 kr. eller mere, som er pålagt en
ejendomsformidlingsvirksomhed siden nævnets etablering i 2006.
Tabel 11: Antal bøder fra 2006-2020 til ejendomsformidlingsvirksomheder på 100.000 kr. og derover
Bødestø
rrelse
(kr.)
Antal
100.000
125.000
150.000
175.000
200.000
250.000
275.000
300.000
450.000
500.000
6
2
2
2
1
2*
1
2**
1***
1****
Kilde: Nævnenes Hus
* Den ene bøde blev efterfølgende nedsat til 100.000 kr., den anden bøde blev ophævet i Højesteret
** Den ene bøde blev efterfølgende nedsat til 125.000 kr.
*** Samme indklagede i tre sager
–
tre bøder pålagt efter princippet i straffelovens § 89, stk. 1
**** Samme indklagede i to sager
–
en bøde pålagt efter princippet i straffelovens § 88
Alle sager er konkrete og Disciplinærnævnet oplyser, at nævnets afgørelser meget sjældent afsiges
med dissens vedrørende bødestørrelsen.
55
Forslag 2005/1 LSF 118 til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler
m.v., lov om leje og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
47
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0048.png
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det ikke er nødvendigt at forhøje bødestørrelserne i LOFE § 53,
stk. 1 og 4. Arbejdsgruppen anser det dog forsat som nødvendigt, at der er et tilstrækkeligt højt
sanktionsniveau, der står i rimeligt forhold til karakteren af ejendomsmæglerens overtrædelse af
reglerne, og som har en væsentlig forebyggende virkning, og dermed bidrager til at sikre en høj
forbrugerbeskyttelse og højne tilliden til erhvervet.
Arbejdsgruppens vurdering
Arbejdsgruppen opfordrer Disciplinærnævnet til at være opmærksom på bødeniveauet for en
førstegangsforseelse både for ejendomsmæglere og for ejendomsformidlingsvirksomheder.
6.7.4 Oplysningspligt om klagemulighed til begge nævn
Der gælder ikke et krav om, at ejendomsmæglere skal oplyse om klagemuligheden til
Disciplinærnævnet. For at gøre forbrugerne mere opmærksomme på klagemuligheden til
Disciplinærnævnet, kunne det overvejes, om der bør indføres en bestemmelse i LOFE, der pålægger
ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder en pligt til at oplyse om klagemuligheden
til Disciplinærnævnet.
I bekendtgørelse om formidling m.v. ved salg af fast ejendom (formidlingsbekendtgørelsen)
56
§ 27,
stk. 1, fremgår det, hvilken information, der skal fremgå af ejendomsformidlingsvirksomhedens
hjemmeside. Der fremgår heraf ikke noget krav om, at klagemulighed ved Disciplinærnævnet skal
oplyses.
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager
(forbrugerklageloven), at erhvervsdrivende skal give forbrugerne information om det alternative
tvistløsningsorgan, jf. stk. 3, hvortil forbrugeren kan indbringe en tvist mellem den erhvervsdrivende
og forbrugeren. Informationen skal indeholde oplysninger om tvistløsningsorganets adresse og
hjemmeside. Informationen skal være klar, forståelig og lettilgængelig på den erhvervsdrivendes
hjemmeside, hvis en sådan findes, og, hvis det er relevant, i de generelle aftalevilkår. Hertil følger
det af § 4, stk. 2, i forbrugerklageloven, at hvis der opstår en tvist mellem en forbruger og en
erhvervsdrivende, og afviser den erhvervsdrivende helt eller delvis forbrugerens krav, skal den
erhvervsdrivende give samme information til forbrugeren som efter stk. 1, 1. pkt. Informationen skal
gives skriftligt på papir eller andet varigt medie.
Oplysningspligten gælder kun alternative danske tvistløsningsorganer, som er offentliggjort på
Erhvervsministeriet liste
57
over tvistløsningsorganer, der opfylder kravene i forbrugerklageloven og
ATB-direktivet, jf. forbrugerklagelovens § 4, stk. 3. Klagenævnet fremgår af denne liste, men det gør
Disciplinærnævnet ikke.
56
57
Bekendtgørelse nr. 1230 af 21. november 2014 om formidling m.v. ved salg af fast ejendom
https://naevneneshus.dk/om-os/godkendte-ankenaevn/
48
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0049.png
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der med fordel kan indsættes en pligt i
formidlingsbekendtgørelsen til, at ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder skal give
forbrugerne information om Disciplinærnævnet, herunder at informationen skal indeholde
oplysninger om Disciplinærnævnets adresse og hjemmeside samt at informationen skal være klar,
forståelig og lettilgængelig på den erhvervsdrivendes hjemmeside, hvis en sådan findes, og, hvis det
er relevant, i de generelle aftalevilkår. Af pligten bør endvidere følge, at hvis der opstår en tvist
mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, skal den erhvervsdrivende give samme information til
forbrugeren som nævnt ovenfor, samt at informationen skal gives skriftligt på papir eller andet varigt
medie. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at sådan en pligt vil kunne have en forebyggende effekt,
idet forbrugerne i større omfang vil blive bekendt med klagemuligheden til Disciplinærnævnet.
Arbejdsgruppens vurdering
Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres en lovfæstet oplysningspligt for ejendomsmæglere og
ejendomsformidlingsvirksomheder om klagemulighed til både Klagenævnet for
Ejendomsformidling og Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.
Arbejdsgruppen anbefaler, at oplysningspligten formuleres med inspiration fra kravet i
forbrugerklagelovens
58
§ 4.
6.7.5 Politianmeldelse af titelmisbrug
Arbejdsgruppen har overvejet om Disciplinærnævnet bør have en pligt eller en formaliseret adgang
til politianmeldelse, hvis Disciplinærnævnet i forbindelse med behandling af sager konstaterer, at en
eller flere af de indklagede anvender betegnelsen ejendomsmægler uden at være godkendt
ejendomsmægler.
Disciplinærnævnet har allerede i dag adgang til at indgive en politianmeldelse, men ikke en pligt
hertil. Hidtil har Disciplinærnævnet ikke indgivet politianmeldelser.
Såfremt der skal indføres en pligt for Disciplinærnævnet til at politianmelde i de situationer, hvor
Disciplinærnævnet f.eks. modtager en klage, som Disciplinærnævnet skal afvise pga. manglende
kompetence til at behandle klagen, da den indklagede ikke er registreret som ejendomsmægler, vil
det kræve lovhjemmel.
Disciplinærnævnet behandler sager om, at godkendte ejendomsmæglere har tilsidesat de pligter, som
følger af LOFE, forskrifter udstedt i medfør heraf og god ejendomsmæglerskik. Da reglerne om
misbrug af titel alene angår personer, der ikke er godkendte ejendomsmæglere, vil det i
udgangspunktet ikke være en naturlig opgave for et disciplinærnævn, der alene tager stilling til
disciplinæransvar, nærmere at skulle kvalificere konkrete overtrædelser af reglerne om misbrug af
titel.
58
Lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven)
49
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0050.png
Derudover er der ikke lignende eksempler ved andre nævn inden for Erhvervsministeriets område,
hvor et nævn har en pligt eller en formaliseret adgang til politianmeldelse. Praksis er, at det er
styrelserne/tilsynet, der foretager politianmeldelser på de lovansvarlige områder.
Det er på den baggrund arbejdsgruppens opfattelse, at en egentlig pligt for Disciplinærnævnet til at
foretage politianmeldelse ikke vil være hensigtsmæssig.
Såfremt Disciplinærnævnet konstaterer, at en eller flere af de indklagede i en given sag anvender
betegnelsen ejendomsmægler, uden at være godkendt ejendomsmægler, bør Disciplinærnævnet efter
arbejdsgruppens opfattelse oversende de relevante sagsakter til Erhvervsstyrelsen med henblik på en
vurdering af, om der skal indgives en politianmeldelse. Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse,
at en sådan praksis vil sikre, at der foretages en konkret vurdering i forhold til hver enkelt sag, og at
der indgives politianmeldelse i de sager, hvor der findes grundlag herfor.
Arbejdsgruppens vurdering
Arbejdsgruppen anbefaler, at Disciplinærnævnet oversender relevante sagsakter til
Erhvervsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om der bør indgives en politianmeldelse, når
Disciplinærnævnet konstaterer, at en eller flere af de indklagede i en given sag anvender
betegnelsen ejendomsmægler uden at være godkendt ejendomsmægler.
6.7.6 Klagenævnets oversendelse af sager til Disciplinærnævnet
Det fremgår af LOFE § 52, stk. 3, at såfremt en klage er indbragt for Disciplinærnævnet af
Klagenævnet, skal Disciplinærnævnet behandle klagen.
Klagenævnet har indbragt i alt 14 klager for Disciplinærnævnet siden 2006, senest den 21. december
2020. Klagenævnet oplyser, at det er Klagenævnets medlemmer, der beslutter, om en sag skal
oversendes til Disciplinærnævnet, og at det altid sker efter en konkret vurdering. Beslutningen træffes
på det nævnsmøde, hvor sagen afgøres af Klagenævnet. Klagen til Disciplinærnævnet indgives efter,
at Klagenævnet har afsagt afgørelse.
Efter praksis gælder følgende kriterier, for at Klagenævnet indgiver klager til Disciplinærnævnet:
•
Alvorlig overtrædelse af LOFE.
•
Alvorlig overtrædelse af god ejendomsmæglerskik.
•
Mindre alvorlig overtrædelse af LOFE eller god ejendomsmæglerskik, men hvor der er tale
om gentagelsestilfælde.
Foruden de tre kriterier har det også betydning, om Klagenævnets sanktionsmuligheder i den konkrete
sag findes tilstrækkelige, og i benægtende fald om sagen derfor tillige bør afgøres i Disciplinærnævnet
med de sanktionsmuligheder, som Disciplinærnævnet har.
50
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0051.png
Følgende er eksempler på klager, der er indgivet af Klagenævnet til Disciplinærnævnet:
•
Ejendomsmæglers manglende eller forsinkede tilbagebetaling af den hos ejendomsmægleren
deponerede del af købesummen
•
Misbrug af ejendomsmæglertitlen
•
Manglende ansvarlig ejendomsmægler for salget
•
Mangelfuld undersøgelse af sælgers provenu, herunder restgælden på realkreditlån og andre
lån
•
Overtrædelse af forbuddet mod dobbeltrepræsentation
•
Frigivelse af købesummen, før der forelå tinglyst anmærkningsfri adkomst for køber
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det kan have en forebyggende effekt, hvis Klagenævnet i højere
grad oversender overtrædelser af LOFE eller god ejendomsmæglerskik til Disciplinærnævnet, således
at Klagenævnet ikke kun oversender grove overtrædelser og gentagelsestilfælde. Det er derfor
arbejdsgruppens opfattelse, at der bør ændres i ovenstående kriterier for, hvornår en klage bør
oversendes til Disciplinærnævnet.
Arbejdsgruppens vurdering
Arbejdsgruppen anbefaler, at det skal fremgå af Klagenævnets vedtægter, at Klagenævnet i hver
sag foretager en konkret vurdering af, om sagen skal oversendes til Disciplinærnævnet.
Arbejdsgruppen anbefaler, at Klagenævnet fastsætter kriterier for, hvornår en klage bør oversendes
til Disciplinærnævnet med henblik på, at der i højere grad sker oversendelse af overtrædelser af
LOFE eller god ejendomsmæglerskik.
6.7.7 Øget mulighed for offentliggørelse af Disciplinærnævnets afgørelser
Disciplinærnævnet skal offentliggøre nævnets afgørelser, jf. § 53, stk. 6, i LOFE og § 13, stk. 3 og 4,
i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. I afgørelser, hvor indklagede er
frifundet, eller hvor Disciplinærnævnet har afvist at behandle sagen, skal indklagede anonymiseres
ved offentliggørelsen. I afgørelser, hvor indklagede findes skyldig i de indbragte forhold, skal
indklagede ikke anonymiseres i 2 år fra afgørelsens offentliggørelse.
Disciplinærnævnet
offentliggør
afgørelser
på
Disciplinærnævnets
hjemmeside,
www.naevneneshus.dk. På hjemmesiden er der en søgefunktion, hvor forbrugere kan fremsøge
eventuelle afgørelser for en given ejendomsmægler eller ejendomsformidlingsvirksomhed.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige samt Revisornævnet offentliggør,
på samme måde som Disciplinærnævnet, deres afgørelser på hjemmesiden, www.naevneneshus.dk.
Advokatnævnets afgørelser offentliggøres på www.advokatsamfundet.dk.
51
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0052.png
Klagenævnet fører en offentlig liste over de erhvervsdrivende, som ikke har efterlevet afgørelser fra
Klagenævnet
59
. Det fremgår af Klagenævnets hjemmeside, at offentliggørelse sker, når den
erhvervsdrivende ikke har efterlevet en afgørelse indenfor den i afgørelsen givne frist på 30 dage. Når
fristen er udløbet, bliver den erhvervsdrivende skriftligt oplyst om, at såfremt afgørelsen ikke
efterleves inden for en yderligere frist på 14 dage, vil den erhvervsdrivendes navn blive offentliggjort
på listen på Klagenævnets hjemmeside.
Såfremt en afgørelse er indbragt for retten, kan offentliggørelse ikke ske, før endelig afgørelse fra
retten foreligger, og såfremt der er sket offentliggørelse af navnet på en erhvervsdrivende, og
afgørelsen efterfølgende efterleves, skal oplysningerne om den erhvervsdrivende slettes fra listen.
Oplysninger om en sag kan under alle omstændigheder ikke fremgå af listen i mere end 1 år.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt Disciplinærnævnet bør offentliggøre en liste med navne på
ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder på baggrund af alle sanktioner, grove
sanktioner og/eller ubetalte bøder. Arbejdsgruppen har ligeledes overvejet om sanktioner om
betingede frakendelser bør fremgå af listen.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det ikke vil være proportionalt at offentliggøre en liste med
navne på ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder på baggrund af alle sanktioner, og
at der bør være en forudsigelighed af hvornår en person eller virksomhed kommer på listen.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil være proportionelt og at det kan have en forebyggende
effekt, hvis Disciplinærnævnet offentliggør en liste med navne på de ejendomsmæglere og
ejendomsformidlingsvirksomheder, der ikke betaler bøder udstedt af Disciplinærnævnet, efter
udløbet af betalingsfristen og ved efterfølgende sædvanlige rykkerprocedure og bøden derfor
oversendes til Gældsstyrelsen med henblik på inddrivelse.
Efter de gældende regler skal afgørelser, hvor en ejendomsmægler er fundet skyldig, anonymiseres
efter 2 år. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en ø
get
mulighed for offentliggørelse ikke bør gå ud
over en tidsmæssig begrænsning på 2 år, som er fundet proportionelt i forhold til forholdets karakter,
privatlivets fred, forvaltningens tavshedspligt og de samfundsmæssige hensyn.
En øget mulighed for offentliggørelse
af ejendomsmæglere, der ikke har betalt bøder udstedt af
Disciplinærnævnet, er efter arbejdsgruppens opfattelse endnu mere indgribende end den nuværende
mulighed for offentliggørelse, idet det omhandler fysiske personers økonomiske forhold. Derfor bør
der tages endnu mere hensyn til privatlivets fred og sikre proportionalitet. Derfor er det
arbejdsgruppens opfattelse, at den tidsmæssige periode, hvor en ejendomsmægler kan stå på en sådan
liste, bør forkortes.
59
https://www.ejendomsmaeglernaevnet.dk/erhvervsdrivende-som-ikke-har-efterlevet-naevnets-kendelser/
52
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0053.png
Til sammenligning ses det både i Klagenævnet og Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede
bygningssagkyndige, at fysiske personer med navns nævnelse kun kan stå på lignende lister i op til 1
år, jf. § 24, stk. 6, i bekendtgørelse om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt
Forbrugerklagenævnet
60
og § 18, stk. 3, i bekendtgørelse om disciplinær- og klagenævnet for
beskikkede bygningssagkyndige
61
.
På den baggrund er det arbejdsgruppens opfattelse, at en ejendomsmægler eller
ejendomsformidlingsvirksomhed ikke bør fremgå af listen i mere end 1 år. Ejendomsmægleren eller
ejendomsformidlingsvirksomheden bør have mulighed for at kunne henvende sig til
Disciplinærnævnet med dokumentation for betaling af bøden inkl. evt. renter mv. (f.eks. ved
fremvisning af en gældsattest udstedt af Gældsstyrelsen) for derved at blive slettet fra listen tidligere
end efter 1 år.
Arbejdsgruppens vurdering
Arbejdsgruppen anbefaler, at Disciplinærnævnet offentliggør en liste med navne på de
ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte bøder udstedt
af Disciplinærnævnet.
Arbejdsgruppen anbefaler, at en ejendomsmægler eller ejendomsformidlingsvirksomhed ikke
fremgår af listen i mere end 1 år. Ejendomsmægleren eller ejendomsformidlingsvirksomheden bør
have mulighed for at henvende sig til Disciplinærnævnet med dokumentation for betaling af bøden
inkl. evt. renter mv. (f.eks. ved fremvisning af en gældsattest udstedt af Gældsstyrelsen) for derved
at blive slettet fra listen tidligere end efter 1 år.
6.7.8 Overtrædelse af god skik ikke at betale forfaldne bøder udstedt af Disciplinærnævnet
God ejendomsmæglerskik er reguleret i LOFE §§ 24-26 og handler bl.a. om, at en ejendomsmægler
skal udføre sit opdrag omsorgsfuldt og iagttage god ejendomsmæglerskik, herunder virke for, at der
bliver handlet, og at handelen bliver gennemført inden for en periode, til en pris og på vilkår, som er
nærmere aftalt med sælgeren.
Det anses for at være i strid med god advokatskik, hvis en advokat ikke betaler en bøde, som er udstedt
af Advokatnævnet. Vedkommende kan således få en ny bøde for overtrædelse af god advokatskik.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt det bør anses for at være i strid med god
ejendomsmæglerskik, hvis en ejendomsmægler ikke betaler en bøde, som er udstedt af
Disciplinærnævnet. Hertil har arbejdsgruppen overvejet, hvorvidt Disciplinærnævnet bør have
mulighed for at genåbne sager af egen drift, hvor forfaldne bøder ikke er betalt.
60
Bekendtgørelse nr. 65 af 16. januar 2019 om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt
Forbrugerklagenævnet
61
Bekendtgørelse nr. 20 af 12. januar 2011om disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige
53
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0054.png
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil være en overtrædelse af god ejendomsmæglerskik, hvis
en forfalden bøde til Disciplinærnævnet ikke betales, og at det kan anses som en færdigbehandling af
den pågældende sag, hvis Disciplinærnævnet får mulighed for at genåbne sådanne sager af egen drift.
Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at en sådan praksis vil have en adfærdsregulerende
effekt, og at det vil skabe større incitament til at betale bøder, der er udstedt af Disciplinærnævnet.
Arbejdsgruppens vurdering
Arbejdsgruppen anbefaler, at det anses som en overtrædelse af god ejendomsmæglerskik, hvis en
ejendomsmægler ikke betaler en bøde udstedt af Disciplinærnævnet.
Arbejdsgruppen anbefaler, at Disciplinærnævnet får mulighed for at genåbne sådanne sager af egen
drift.
7 Sanktioner ved ubetalte disciplinære bøder, herunder fængselsstraf
7.1 Straffeloven: Udelukkelse af personer fra erhvervsaktivitet
Straffeloven indeholder bestemmelser, der under visse omstændigheder kan anvendes til at udelukke
personer, der er dømt eller dømmes for et strafbart forhold, fra at udøve bestemte former for
virksomhed, og til at straffe personer, der uberettiget udøver sådan virksomhed. Bestemmelserne kan
således, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, anvendes i relation til ejendomsformidlingsvirksomhed.
Udelukkelse fra at udøve virksomhed, som kræver offentlig autorisation eller godkendelse
Straffelovens § 78, stk. 2, bestemmer, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at
udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste
forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det er dén
administrative myndighed, der har kompetence til at meddele autorisationen eller godkendelsen, der
kan udelukke personen, hvis det strafbare forhold ”begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen eller hvervet”. Udelukkelsen kan efter straffelovens § 78, stk. 3, indbringes for domstolene.
Erhvervsstyrelsen kan i henhold til § 6, stk. 2, nr. 1, i LOFE, nægte en person godkendelse som
ejendomsmægler under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.
Forbud mod udøvelse af erhverv der kræver offentlig autorisation eller godkendelse
Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan domstolene i forbindelse med en straffesag frakende tiltalte retten
til fortsat at udøve virksomhed omfattet af straffelovens § 78, stk. 2. Som det fremgår, ligger
kompetencen efter straffelovens § 79, stk. 1, hos domstolene og forudsætter, at den pågældende
dømmes for et strafbart forhold. Det er endvidere en forudsætning, at det udviste strafbare forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen.
54
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0055.png
Forbud mod at udøve virksomhed, der ikke kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse
Det samme gælder efter straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt.,
62
for udøvelsen af anden virksomhed
–
altså
virksomhed, der ikke kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse. En person kan således
ved dom for strafbart forhold frakendes retten til at udøve virksomhed, der ikke kræver særlig
offentlig autorisation eller godkendelse, hvis det udviste strafbare forhold begrunder en nærliggende
fare for misbrug af stillingen, og særlige omstændigheder taler derfor. En medhjælper (f.eks. med
stillingsbetegnelsen salg og vurdering) kan således efter straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., frakendes
retten til at arbejde med ”salg og vurdering” for en ejendomsmægler.
Ulovlig udøvelse af virksomhed, herunder virksomhed der kræver offentlig godkendelse
Straffelovens § 131 bestemmer, at den, som offentligt eller i retsstridig hensigt udgiver sig for at have
en offentlig myndighed eller offentlig bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig
bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken sådan kræves, eller vedblivende udøver en
virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Straffelovens § 131 vil efter omstændighederne kunne finde anvendelse i forhold til
ejendomsmæglere, erhvervsmæglere eller formidler i ejendomsbranchen, hvis betingelserne i øvrigt
er opfyldt.
Det er ikke et krav, at man er godkendt ejendomsmægler for at arbejde i ejendomsbranchen. Det er
et krav, at der ved hvert formidlingsopdrag, når den erhvervsmæssige aktivitet er rettet mod eller
udføres for forbrugere, skal være en godkendt ejendomsmægler med ansvar for de udførte opgaver.
LOFE omfatter ikke ejendomsformidling i forhold til erhvervsdrivende, hvilket betyder, at enhver
kan optræde som formidler i sådanne forhold. På baggrund af dette kan en person således
fungere/virke som erhvervsmægler uden særlig godkendelse, når aktiviteten ikke er rettet mod eller
udføres for forbrugere. Det er dog den erhvervsdrivende, der har bevisbyrden for, at aktiviteten ikke
er omfattet af LOFE.
7.2 LOFE: Sanktionsmuligheder ved forfalden gæld til det offentlige
LOFE § 10 bestemmer, at Erhvervsstyrelsen kan fratage en ejendomsmægler godkendelsen, hvis
ejendomsmægleren har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Fordringer kan overdrages til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig
rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3. Gælden er således
forfalden, når den oversendes til inddrivelse. Gældsstyrelsen kan som led i inddrivelsen af gæld til
det offentlige tillade afdragsvis betaling og henstand med betalingen, jf. gældsinddrivelseslovens §
3, stk. 3. Når gælden inddrives ved indgåelse af en afdragsordning bliver gælden opdelt i en række
62
Straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. angår retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte
personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
55
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0056.png
afdrag med hvert deres forfaldstidspunkt. Er gælden ikke forfalden eller bliver gælden nedbragt
tilstrækkeligt, kan godkendelsen på ny sættes i kraft efter anmodning, jf. LOFE § 11, stk. 2.
Hvis en godkendelse er bortfaldet, frataget eller frakendt, kan personen igen blive optaget i
Ejendomsmæglerregisteret, såfremt betingelserne i LOFE § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, er opfyldt, og hvis
vedkommende ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, jf. LOFE § 11,
stk. 2.
LOFE § 6, stk. 1
§ 6. Erhvervsstyrelsen godkender en person som ejendomsmægler, hvis vedkommende
1) har bopæl her i landet, i et andet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz,
2) er myndig og ikke er under værgemål, jf. værgemålslovens § 5, eller samværgemål, jf.
værgemålslovens § 7,
3) ikke er under rekonstruktionsbehandling,
4) ikke er under konkurs,
(…)
7) er dækket af behørig sikkerhed for opfyldelsen af ethvert pengekrav, som en forbruger måtte få
mod vedkommende i anledning af dennes udførelse af opgaver efter denne lov.
Bøder udstedt af Disciplinærnævnet er gæld til det offentlige. Disciplinærnævnet oplyser, at der
sjældent udstedes bøder på over 100.000 kr. og at der er få personer, der indbringes flere gange.
7.3 Disciplinærnævnets procedure for opkrævning af bøder
Disciplinærnævnets rykkerprocedure for ubetalte bøder har hidtil været, at der blev sendt 3 rykkere.
Rykkerproceduren er nu ændret, således at der fremover kun sendes 2 rykkere.
Bøder som ikke betales efter de 2 rykkere er sendt ud, overdrages til Gældsstyrelsen med henblik på
inddrivelse. Såfremt Gældsstyrelsen får inddrevet kravet helt eller delvist, bliver beløbet sendt til
Nævnenes Hus.
Nedenfor er en oversigt over antallet af bøder, som Disciplinærnævnet har udstedt og hvor mange
bøder, der er sendt til Gældsstyrelsen for inddrivelse.
56
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0057.png
Tabel 12: Bøder udstedt af Disciplinærnævnet og sendt til inddrivelse
Årstal
2017
2018
2019
2020
Antal bøder
13
17
20
20*
Antal bøder overdraget til
Gældsstyrelsen
3
4
3
0
Antal overdraget i
procent
28,08
23,53
15,00
0,00
Kilde: Nævnenes Hus
* Der er 8 bøder, der ikke er blevet betalt, som muligvis vil blive overdraget til Gældsstyrelsen.
Der er 2 bøder, som er sat i bero af nævnet.
7.4 Gældsstyrelsens inddrivelse af gæld
Gældsstyrelsens inddrivelse af bøder udstedt af Disciplinærnævnet sker efter reglerne i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 1332 af 16. januar 2021
(gældsinddrivelsesloven).
Inddrivelse af gæld kan ske på flere måder, herunder gennem frivillige indbetalinger, indgåelse af
afdragsordninger (§ 3, stk. 3), rykkerudsendelser (§ 6), lønindeholdelse (§ 10), modregning i
udbetalinger fra det offentlige (§§ 7 ff.) og udlæg i aktiver (f.eks. bankindeståender, værdipapirer
eller ejendomme) (§ 11). Foretages udlæg i andre aktiver end kontanter, kan Gældsstyrelsen efter
foretagelse af udlæg tvangssælge aktiverne (retsplejelovens § 538).
63
Det er ved Gældsstyrelsens beskrivelse af praksis lagt til grund, at gældsposterne modtages i
inddrivelsessystemet DMI. Gældsstyrelsens praksis for indgåelse af afdragsordninger afhænger af,
om gælden skyldes af en person eller en virksomhed.
For personskyldneres gæld gælder, at afdragsordninger
indgås som ”frivillige” ordninger på baggrund
af en aftale med skyldner. Antal afdrag, afdragsinterval og afdragets størrelse aftales konkret med
skyldneren. Det enkelte afdrag skal minimum være 99,99 kr. Da der er tale om en ”frivillig”
afdragsordning, kan skyldneren selv vælge at stoppe med at betale afdrag i en periode eller at stoppe
helt med betalingerne. Skyldnere, der har misligholdt deres betalingsaftale i DMI, modtager en
rykker. Det sker i udgangspunktet måneden efter, at betalingsaftalen får status ”misligholdt”. En
betalingsaftale anses p.t. for misligholdt i DMI, når der er gået 5 måneder uden indbetaling. Gælden
kan uafhængigt af afdragsordningen inddrives ved modregning med udbetalinger fra det offentlige,
typisk overskydende skat, eller ved foretagelse af udlæg i skyldners aktiver.
63
Lønindeholdelse, samt afdragsordninger fastsat ud fra betalingsevne kan kun foretages i PSRM, som
Disciplinærnævnet pt ikke er tilsluttet til.
57
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
For virksomhedsskyldners gæld gælder, at Gældsstyrelsen kan indgå en afdragsordning med en
virksomhed, hvis virksomheden ikke kan skaffe de fornødne likvide midler til betaling af gælden,
virksomhedens likviditetsproblemer må anses for at være midlertidige og forbigående, og en
afdragsordning er den eneste mulighed for at opnå betaling af gælden, idet der ikke findes andre mere
egnede inddrivelsesmuligheder.
Afdragsordninger kan indgås, fordi de er den mest egnede måde at inddrive virksomhedens gæld på,
eller for at virksomheden kan afværge tvangsinddrivelse via udlæg eller konkursbegæring. Om
Gældsstyrelsen indgår en afdragsordning med en virksomhed, og vilkårene for afdragsordningen
afhænger af en konkret vurdering af virksomhedens økonomiske situation. I Gældsstyrelsens
vurdering inddrages også hensynet til, at inddrivelsen af gæld til det offentlige sker effektivt uden at
medføre, at virksomheder herved opnår en konkurrenceforvridende kreditfacilitet.
Der er nedenstående generelle retningslinjer for Gældsstyrelsens indgåelse af afdragsordninger for
virksomheders gæld, jf. også afsnit G.A.3.1.1.2.3 i Den juridiske vejledning 2021-1.
Virksomhedens samlede gæld skal være fuldt indbetalt eller kraftigt nedbragt ved udløbet af
afdragsperioden. En afdragsordning kan som udgangspunkt indgås for op til 12 måneder ad gangen.
Hvis der sker en væsentlig ændring i virksomhedens indtægts- og formueforhold, kan Gældsstyrelsen
eventuelt ændre afdragsordningen eller bevillige henstand med betaling af afdrag.
Gældsstyrelsen kræver så vidt muligt sikkerhedsstillelse for gælden. Kan virksomheden ikke stille
sikkerhed, vil Gældsstyrelsen som udgangspunkt foretage udlæg i virksomhedens aktiver til
sikkerhed for gælden. Herudover er en afdragsordning betinget af, at løbende skatter og afgifter
angives og betales rettidigt.
Afdragsordningen betragtes som misligholdt, hvis afdrag ikke betales rettidigt, og/eller der ikke sker
rettidig angivelse og betaling af løbende skatter og afgifter. En misligholdelse indebærer, at
inddrivelsen uden yderligere varsel vil blive genoptaget i fuldt omfang.
Virksomhedens gæld kan uafhængigt af afdragsordningen inddrives ved modregning i offentligretlige
krav, som virksomheden erhverver hos staten, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 22.
november 1983 om begrænsning af statens modregningsret.
Hvis en bøde ikke kan inddrives, fordi den, der skal betale bøden, er insolvent, kan Gældsstyrelsen
begære skyldneren konkurs (konkurslovens § 17). Skyldneren er insolvent, hvis vedkommende ikke
kan opfylde sine økonomiske forpligtigelser efterhånden, som de forfalder, og det må antages, at den
manglende betalingsevne ikke blot er forbigående.
58
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0059.png
7.5 Forvandlingsstraf ved strafferetlige bøder
Såfremt det ikke er muligt for Gældsstyrelsen at inddrive strafferetlige bøder, kan Gældsstyrelsen
oversende sagen til politiet, så politiet kan træffe afgørelse om, hvorvidt afsoning af forvandlingsstraf
i form af fængsel skal træde i stedet for betaling. Det er en betingelse, at skyldner har betalingsevne,
og at der er hjemmel til at fastsætte forvandlingsstraf for bøden, jf. § 39, stk. 1, nr. 2 og § 39, stk. 2 i
gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.
Ved Højesterets dom af 26. februar 2003 (2. afdeling, sag nr. 163/2000) blev det fastslået, at der ikke
i medfør af straffelovens § 55 kan fastsættes forvandlingsstraf for bøder, som pålægges advokater og
advokatselskaber af Advokatnævnet, da bøderne ikke kan anses for at vedrøre strafbart forhold, jf.
straffelovens § 2. Højesteret har siden, bl.a. i sin dom af 13. november 2009, optrykt i Ugeskrift for
Retsvæsen 2010, side 423, gentaget, at disciplinærbøder ikke er en straf for et strafbart forhold.
Der kan således ikke fastsættes forvandlingsstraf for disciplinære bøder. Disciplinærnævnets bøder
er ikke straffe i strafferetlig forstand.
Det bemærkes i øvrigt, at straf
64
kun kan idømmes af domstolene. Disciplinærnævnet kan følgelig
heller ikke idømme strafferetlige bøder eller fængselsstraf, hverken for handlinger eller ubetalte
bøder.
7.6 Arbejdsgruppens overvejelser
Til belysning af om der bør indføres fængselsstraf for at fortsætte med aktivitet indenfor
ejendomsformidling, samtidig med at den pågældende har ubetalte bøder udstedt af
Disciplinærnævnet, har arbejdsgruppen blandt andet overvejet følgende.
7.6.1 Mulighed for straf med bøde eller fængsel ved ubetalte disciplinære bøder
Mulighed for at idømme en strafferetlig bøde eller fængsel
Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at indføre en mulighed for at
idømme en strafferetlig bøde eller fængsel for ikke at betale en forfalden disciplinær bøde.
En sådan bestemmelse kan f.eks. se ud som følger:
”Den, der
efter forfaldsdagen nægter at betale forfaldne disciplinære bøder udstedt af
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.”
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at modellen rejser en række principielle spørgsmål i forhold til det
disciplinære system og de sanktioner, der er knyttet hertil, samt afgrænsningen over for det
strafferetlige system. Disciplinærsager rejses
–
i modsætning til straffesager
–
i almindelighed alene
over for medlemmer af en afgrænset gruppe udøvere af visse særligt betroede og/eller godkendte
64
Der er dog hjemmel i adskillige love til, at særmyndigheder under nærmere omstændigheder kan udstede
bødeforelæg. Hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning. Hvis bøden ikke vedtages, indbringer
anklagemyndigheden spørgsmålet for domstolene.
59
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
professioner, som i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv har særlige pligter og rettigheder
knyttet hertil. Det disciplinære system giver bl.a. en branche mulighed for at håndhæve særlige god
skik-regler.
Disciplinærbøder udgør således ikke en straf for et strafbart forhold, jf. bl.a. Højesterets dom af 13.
november 2009, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 423. I overensstemmelse hermed kan
der ikke fastsættes forvandlingsstraf ved manglende betaling af disciplinære bøder, jf. Højesterets
dom af 26. februar 2003 (2. afdeling, sag nr. 163/2000). En bestemmelse som ovennævnte vil reelt
medføre, at der vil indføres forvandlingsstraf i disciplinærsager.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det er vigtigt at holde det strafferetlige system og det
disciplinære system adskilt.
For så vidt angår fængselsstraf er det derudover arbejdsgruppens opfattelse, at en mulighed for at
idømme en fængselsstraf for ikke at betale en disciplinær bøde udstedt af Disciplinærnævnet kan rejse
spørgsmål om proportionalitet i forhold til den oprindelige lovovertrædelse, som kan være en mindre
alvorlig overtrædelse.
Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at straf alene kan idømmes af domstolene. Overtrædelse
af en bestemmelse som den ovennævnte vil skulle pådømmes ved domstolene, der efter
omstændighederne ikke alene vil skulle vurdere, om en disciplinærbøde er blevet nægtet betalt, men
også vil skulle foretage en fuld prøvelse af grundlaget for den disciplinære bøde. Hermed mistes også
den effektivitet og smidighed, der er central for det gældende disciplinærsystem.
Det er således arbejdsgruppens opfattelse, at modellen rejser en række principielle spørgsmål i
forhold til det disciplinære system og de sanktioner, der er knyttet hertil, samt afgrænsningen over
for det strafferetlige system, især fordi en bestemmelse som ovennævnte reelt vil medføre, at der vil
indføres forvandlingsstraf (for bøder) i disciplinærsager.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor ikke, at der skal være mulighed for idømmelse af en strafferetlig
bøde eller fængsel for ikke at betale en disciplinær bøde, se dog næste afsnit vedr. mulighed for straf
ved bøde eller fængsel ved indførelse af et forbud mod at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i
forbindelse med formidling af salg af fast ejendom.
Mulighed for straf ved bøde eller fængsel ved overtrædelse af et forbud mod at udøve
erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast ejendom
Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at indføre et forbud mod at
udøve erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet
mod eller udføres for en forbruger i henhold til LOFE, hvis den erhvervsdrivende har ubetalte
forfaldne bøder udstedt af Disciplinærnævnet.
60
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
En sådan bestemmelse kan f.eks. se ud som følger:
Ӥ
X En person eller en virksomhed må ikke udøve erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse
med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger, hvis
den pågældende person eller virksomhed har forfaldne ubetalte disciplinære bøder udstedt af
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, som ikke betales senest på forfaldsdagen.
§ Y Overtrædelse af § X straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.”
Et forbud som skitseret vil bl.a. indebære, at en person, der som ejendomsmægler har modtaget en
disciplinærbøde, men ikke har betalt denne, ikke ville kunne være medhjælper i en
ejendomsformidlingsvirksomhed med f.eks. titlen salg og vurdering, salg, salgskoordinator m.v. Det
vil således gælde for både godkendte ejendomsmæglere og for personer, som ikke længere er
godkendte ejendomsmæglere. Et forbud vil også indebære, at en virksomhed ikke ville kunne
fortsætte med f.eks. formidling af salg af fast ejendom til forbrugere.
I dag kan en erhvervsdrivende fortsætte med erhvervsmæssige aktiviteter inden for
ejendomsformidling, selvom den erhvervsdrivende har forfaldne, ubetalte bøder udstedt af
Disciplinærnævnet.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at et forbud mod at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse
med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger i henhold til
LOFE, vil have en forebyggende og adfærdsregulerende effekt - for både ejendomsmæglere og
ejendomsformidlingsvirksomheder - og herved skabe incitament til at betale bøder udstedt af
Disciplinærnævnet.
Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at et forbud kan rejse spørgsmål om proportionalitet i forhold
til den oprindelige lovovertrædelse, idet den oprindelige overtrædelse af LOFE kan være af mindre
alvorlig karakter.
Forbuddet vil gælde i perioden, fra betalingsfristen for disciplinærbøden er udløbet, og indtil bøden
betales, eller der er indgået en frivillig afdragsordning med Gældsstyrelsen. Betaling af bøden eller
indgåelse af en frivillig afdragsordning med Gældsstyrelsen vil medføre, at forbuddet ophører,
medmindre afdragsordningen misligholdes.
Hvis den pågældende person eller virksomhed hverken betaler bøden eller indgår en frivillig
afdragsordning med Gældsstyrelsen og samtidig fortsætter med at udøve erhvervsmæssige aktiviteter
i forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger
i henhold til LOFE, kan den erhvervsdrivende politianmeldes for overtrædelse af forbuddet. Herefter
vil den erhvervsdrivende kunne idømmes straf ved domstolene, i form af bøde eller fængsel indtil 4
måneder.
61
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0062.png
Arbejdsgruppens vurdering
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at mulighed for straf med bøde eller fængsel ved ubetalte
disciplinære bøder kræver indførelse af et forbud mod at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i
forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger
i henhold til LOFE, hvis den erhvervsdrivende har ubetalte forfaldne bøder udstedt af
Disciplinærnævnet. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at et sådant forbud vil have
adfærdsregulerende effekt - for både ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder - og
skabe incitament til at betale bøder udstedt af Disciplinærnævnet. En overtrædelse af et sådant
forbud, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
7.6.2 Fratagelse af godkendelsen ved forfaldne ubetalte disciplinære bøder
Når en person ønsker at blive godkendt som ejendomsmægler kan Erhvervsstyrelsen nægte
godkendelse, bl.a. hvis den pågældende har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller
derover, jf. LOFE § 6, stk. 2, nr. 2.
Er den pågældende registreret ejendomsmægler har Erhvervsstyrelsen mulighed for at fratage
godkendelsen, hvis ejendomsmægleren har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller
derover, jf. LOFE § 10.
Det samme gælder hvis årsagen til en godkendelses bortfald eller fratagelse ophører eller udløber
eller frakendelsen af en godkendelse ophæves og godkendelsen efter anmodning skal sættes i kraft
på ny. Her kan den pågældende under visse betingelser på ny blive optaget i
Ejendomsmæglerregisteret, herunder bl.a. hvis vedkommende ikke har forfalden gæld til det
offentlige på 100.000 kr. eller derover, jf. LOFE § 11, stk. 2.
Hertil har arbejdsgruppen overvejet, hvorvidt det bør være muligt for Erhvervsstyrelsen at fratage en
ejendomsmæglers godkendelse, hvis ejendomsmægleren har forfaldne ubetalte bøder til
Disciplinærnævnet, uanset størrelsen på bøden.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke er behov for en udvidet mulighed for fratagelse af en
ejendomsmæglers godkendelse ved forfaldne ubetalte bøder udstedt af Disciplinærnævnet, så længe
beløbsgrænsen i den gældende § 10 i LOFE harmonerer med praksis for bødestørrelser i
Disciplinærnævnet, dvs. indeholder en beløbsgrænse der gør bestemmelsen anvendeligt i praksis.
Arbejdsgruppens vurdering
Arbejdsgruppen anbefaler, at beløbsgrænsen for forfalden gæld til det offentlige er ens både ved
godkendelse som ejendomsmægler og genoptagelse. Arbejdsgruppen anbefaler, at beløbsgrænsen
i LOFE § 6, stk. 2, nr. 2, og § 10 og § 11, stk. 2, harmonerer med praksis for bødestørrelser i
Disciplinærnævnet.
62
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 412: Orientering om rapport fra Arbejdsgruppe om eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere., fra erhvervsministeren
2438194_0063.png
7.6.3 Genoptagelse i Ejendomsmæglerregisteret
Det følger af LOFE § 6, stk. 2, nr. 1, at godkendelse som ejendomsmægler kan nægtes under de
omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.
Det følger af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at
udøve virksomhed, som kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste
forhold begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Erhvervsstyrelsen har
således hjemmel til at nægte godkendelse på baggrund af strafbare forhold.
Såfremt en ejendomsmægler har deponeret sin godkendelse, eller hvor godkendelsen er bortfaldet,
frataget eller frakendt, er der ikke hjemmel i LOFE til, at Erhvervsstyrelsen kan nægte genoptagelse
i Ejendomsmæglerregisteret under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt Erhvervsstyrelsen bør have mulighed for at kunne nægte
genoptagelse, under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, på samme måde
som ved ansøgning om godkendelse som ejendomsmægler, jf. LOFE § 6, stk. 2, nr. 1. Det er
arbejdsgruppens opfattelse, at det er lige så relevant at undersøge om der er strafbare forhold, der
begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet ved genoptagelse som ved
ansøgning om godkendelse som ejendomsmægler. En sådan hjemmel giver Erhvervsstyrelsen
mulighed for at nægte genoptagelse f.eks. for strafbare forhold begået i forbindelse med den
pågældendes virke som ejendomsmægler.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at Erhvervsstyrelsen bør kunne nægte genoptagelse, under de
omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, på samme måde som ved ansøgning om
godkendelse som ejendomsmægler, jf. LOFE § 6.
Arbejdsgruppens vurdering
Arbejdsgruppen anbefaler, at Erhvervsstyrelsen får mulighed for at kunne nægte genoptagelse i
Ejendomsmæglerregisteret, under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.
63