ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse: Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning, KOM (2020) 0474, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 41
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse: Modstandsdygtighed i forhold til råstof-

fer af kritisk betydning: En kurs mod større sikkerhed og bæredygtig-

hed (KOM (2020) 474)

Resumé

Europa-Kommissionen har den 3. september 2020 offentliggjort en hand-

lingsplan for kritiske råstoffer samt en liste over kritiske råstoffer.

Ud over en opdatering af listen over kritiske råstoffer har handlingsplanen

særligt fokus på, hvordan EU kan sikre modstandsdygtigheden i værdikæder

for råstoffer internt i EU, blandt andet gennem oprettelsen af den europæiske

råstofalliance. Hertil kommer bl.a. et fokus på øget cirkulær brug af ressour-

cer og bæredygtige produkter samt innovation og bæredygtighed i udvinding

og forarbejdning af råstoffer i EU. Til slut indeholder handlingsplanen også

et fokus på at sikre en diversificering af forsyningskæder for kritiske råstoffer

og til at modarbejde markedsforvridninger på det globale marked for råstof-

fer.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for kriti-

ske råstoffer velkommen. Råstoffer og ikke mindst forekomster af sjældne

jordarter bliver af flere lande i stigende grad set ud fra et geostrategisk og

sikkerhedspolitisk perspektiv. Regeringen ser derfor positivt på handlings-

planen og opmærksomheden på, at Danmarks og EU's sikkerhed ikke under-

mineres via usikre ejer- eller leverandørforhold samt forsyningssikkerhed ge-

nerelt.

Handlingsplanen hænger desuden godt sammen med regeringens og EU's

mål om klimaneutralitet i senest 2050. Regeringen hilser råstofalliancen vel-

kommen og lægger vægt på åbenhed og og transparens, herunder for

SMV’er.

Regeringen lægger vægt på, at indsatserne med at fremme strategi-

ske teknologier og adressere unfair konkurrence ikke går på kompromis med

principperne om åbenhed og lige konkurrencevilkår globalt såvel som i det

indre marked, og finder det positivt, at Kommissionen ser cirkulær økonomi

som en del af løsningen.

Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) offentliggjorde den 3.

september 2020 en meddelelse om en handlingsplan for kritiske råstoffer

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EMs grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse: Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning, KOM (2020) 0474, fra erhvervsministeren

(KOM (2020) 474) der skal sætte retningen for Kommissionens ambitioner

på området samt beskriver de konkrete initiativer og regulering, der skal

sikre forsyningssikkerhed og bæredygtighed inden for kritiske råstoffer.

Handlingsplanen skal også ses i kontekst af Kommissionens industristra-

tegi fra marts 2020 (KOM (2020) 102), hvor Kommissionen annoncerede

en særskilt alliance for råstoffer.

Handlingsplanen blev offentliggjort samtidig med Kommissionens så-

kaldte fremsynsstudie af kritiske råstoffer for strategiske teknologier og

sektorer i EU. Studiet viser, at særligt den grønne og digitale omstilling,

vil øge efterspørgslen på en række kritiske råstoffer i EU.

Formål og indhold

Kommissionens handlingsplan for kritiske råstoffer indeholder en liste over

kritiske råstoffer for 2020. Listen opdateres hvert tredje år. Derudover udpe-

ger handlingsplanen udfordringerne forbundet med at sikre forsyningssikker-

hed og bæredygtige kritiske råstoffer samt opstiller tiltag til at øge EU mod-

standsdygtighed og åbne strategiske autonomi.

Handlingsplanen skal ses i lyset af, at efterspørgslen på kritiske råstoffer ven-

tes at stige i takt med den grønne og digitale omstilling. Kommissionen vil

derfor sikre, at en afkobling fra fossile brændsler ikke bliver erstattet med en

afhængighed af råstoffer fra tredjelande. Derudover sætter handlingsplanen

fokus på at håndtere problemstillingen med EU’s afhængighed af bl.a. Kina

for at få dækket efterspørgslen på kritiske råstoffer. Handlingsplanen skal

derfor ses som et værktøj til at opnå større åben strategisk autonomi og selv-

stændighed.

Europas 2020 liste over kritiske råstoffer

Kommissionens liste over kritiske råstoffer omfatter vurderinger af 83 rå-

stoffer i forhold til deres økonomiske betydning for EU samt i hvilket om-

fang, forsyningerne af disse er usikre. Analysen peger på, at 29 mineralske

råstoffer er kritiske for EU. Den økonomiske betydning vurderes i forhold

til brugen af råstoffer til slutanvendelser inden for industrielle sektorer, og

forsyningsrisikoen vurderer fordelingen af lande, der producerer primær-

råstofferne, samt en række forhold knyttet til udnyttelsen.

Kommissionen har udarbejdet lister over kritiske råstoffer i 2010, 2014,

2017 samt nu igen i 2020, og i alle disse fire undersøgelser er de sjældne

jordartsmetaller blevet vurderet kritiske. Det fremgår, at Kina er en helt

central handelspartner for mange af de kritiske råstoffer og særligt for de

sjældne jordartsmetaller.

Da de forskellige sjældne jordartsmetaller har vidt forskellig anvendelse, vur-

derer Kommissionen, at problemstillingen om knaphed og sårbarhed er kom-

pleks. For det første er der generelt stor vækst i efterspørgslen (10-30 pct. pr.

år) af de forskellige sjældne jordartsmetaller pga. hurtig teknologisk udvik-

ling og nye behov. Mest kritisk er de sjældne jordartsmetaller, som anvendes

til fremstilling af fx magneter.

Kommissionen peger på, at Kina stadig er dominerende på de meget kom-

plekse teknologier, der er forudsætningen for at kunne omdanne de sjældne

jordartsmetaller til kommercielle produkter, hvoraf langt den største del an-

vendes til produktion af halvfabrikata til kinesiske industrisektorer.

I forhold til strategisk anvendelse til militært udstyr peger Kommissionen på,

at der ikke synes at være helt særlige anvendelser, men der kan være tale om

højteknologiske behov, som ikke er offentligt kendt af strategiske hensyn.

Handlingsplanen har fire centrale handlingspunkter:

1. Udvikle modstandsdygtige værdikæder for råstoffer i EU

2. Reducere afhængighed af primære råstoffer gennem cirkulær øko-

nomi og bæredygtigt design

3. Styrke bæredygtig udvinding og forarbejdning af råstoffer i EU

4. Diversificere udbud gennem bæredygtig forsyning fra tredjelande

og en styrket regelbaseret international handel med råstoffer

Modstandsdygtige værdikæder for råstoffer i EU

Kommissionens meddelelse identificerer svagheder og mangler i EU kapaci-

tet inden for udvinding, forarbejdning, genanvendelse og raffinering af kriti-

ske råstoffer. Kommissionen konkluderer på den baggrund, at der er mangel

på modstandsdygtighed i EU og en stor afhængighed af forsyning fra tredje-

lande.

For at løse denne problemstilling lancerede Kommissionen den 29. septem-

ber 2020 en alliance for råstoffer (European Raw Materials Alliance), som

skal samle alle aktører på tværs af værdikæder for råstoffer. I første fase vil

alliancen fokusere snævert på værdikæder for sjældne råstoffer og magneter,

som er afgørende for store dele af EU’s industri, herunder vedvarende energi,

forsvar og rummet. Alliancen kan dog udvides over tid. Alliancen vil have til

formål at identificere barrierer, muligheder og investeringsprojekter inden for

de udvalgte værdikæder. Alliancen ventes at bygge på erfaringerne fra andre

industrialliancer, bl.a. batterialliancen og den nyligt etablerede brintalliance.

Cirkulær brug af ressourcer, bæredygtige produkter og innovation

Kommissionen ser omstillingen til en cirkulær økonomi som et væsentligt

element for opnåelse af klimaneutralitet, hvor cirkularitet og genanvendelse

af råstoffer ses som en vigtig brik heri. Det fremhæves, at levetiden for pro-

dukter skal forlænges og brugen af sekundære (genanvendte) råstoffer af høj

kvalitet skal øges gennem det indre marked, således at EU i højere grad selv

kan dække sin efterspørgsel på råstoffer.

Kommissionen er opmærksom på, at der er store forskelle i den aktuelle an-

vendelse af forskellige sekundære råstoffer. For metaller som jern, zink og

platin dækker genanvendelsen allerede over 25 pct. af EU's efterspørgsel,

mens det for andre råstoffer som sjældne jordarter, der er nødvendige for tek-

nologier inden for vedvarende energi og anden højteknologi, kun er tale om

et marginalt bidrag fra genanvendelse.

Kommissionen ser derfor behov for at understøtte, at de værdifulde materia-

ler genanvendes, i stedet for at materialerne bliver deponeret eller forlader

EU som affald. Kommissionen peger på, at der mangler oplysninger om

mængden af råstoffer i produkter, i udvindingsaffald og i deponeret affald,

som potentielt kan genanvendes. Kommissionen ser produkter i brug som et

potentielt lager af råstoffer, hvor det ved at sammenholde mængden af råstof-

fer med den forventede levetid for produkter potentielt kan vurderes, hvornår

råstofferne igen er tilgængelige.

Kommissionen foreslår at iværksætte forskning og innovation i kritiske rå-

stoffer i 2021 i forbindelse med affaldsbehandling, avancerede materialer og

substitution gennem Horizon Europe og Den Europæiske Fond for Regional-

udvikling ligesom Kommissionen opfordrer til at støtte op herom gennem de

nationale forsknings- og innovationsprogrammer.

Kommissionen vil desuden kortlægge den potentielle forsyning af sekundære

råstoffer af kritisk betydning, der kan komme fra EU's beholdninger og affald

og identificere realistiske projekter senest i 2022.

Bæredygtig udvinding og forarbejdning af råstoffer i EU

Den høje forsyningsrisiko skyldes, at oparbejdning og separation af sjældne

jordartsmetaller er teknisk vanskelig og foregår i komplekse, højteknologiske

værdikæder.

Kommissionen vurderer, at en reel reduktion af forsyningsrisici i EU vil

kræve både nye miner samt etablering af forarbejdningsanlæg og indu-

strier, som kan aftage råstofferne, og som ikke kontrolleres af Kina. En del

af de potentielle mineprojekter i lande uden for Kina har indgået aftaler

med kinesiske virksomheder om enten kinesiske investeringer og/eller af-

taler om at forarbejdningen sker i Kina. Disse produktioner vil dermed især

komme til at forsyne den kinesiske industri, og kun i beskedent omfang

medvirke til at reducere den vestlige verdens forsyningssikkerhed på disse

råstoffer.

Kommissionen peger på, at hvis den vestlige verdens råstofafhængighed af

Kina skal reduceres

–

og dermed reducere råstof-kritikaliteten - er det nød-

vendigt at skelne mellem de projekter, som geografisk ligger uden for

Kina, men som reelt kontrolleres af Kina, og de projekter som ikke kon-

trolleres af Kina.

Handlingsplanen vil derfor styrke mulighederne for at identificere mine-

drifts- og forarbejdningsprojekter samt investeringsbehov og tilknyttede fi-

nansieringsmuligheder for kritiske råstoffer i EU, som kan være operatio-

nelle senest i 2025. Handlingsplanen vil derfor arbejde på at udvikle ek-

spertise og færdigheder inden for minedrift, udvinding og forarbejdning.

Bæredygtig forsyning fra tredjelande og en styrket regelbaseret international

handel med råstoffer

Med den stigende efterspørgsel på kritiske råstoffer vil EU fortsat være af-

hængig af forsyning fra tredjelande. Derfor skal handlingsplanen bidrage til

diversificering af forsyningskæder og til at modarbejde markedsforvridnin-

ger på det internationale marked for råstoffer.

Handlingsplanen vil derfor styrke EU’s handelspolitiske

værktøjer samt for-

bedre håndhævelsen af internationale forpligtelser. I handlingsplanen lægger

Kommissionen op til, at EU skal indgå i strategiske partnerskaber med res-

sourcerige lande. Disse omfatter både lande tæt på EU og i Europa samt over-

søiske markeder som Nord- og Sydamerika, Australien og flere udviklings-

lande i Afrika. Herudover ønsker Kommissionen fortsat at støtte op om ar-

bejdet i

internationale fora såsom WTO og FN.

Endelig skal handlingsplanen

fremme forsvarlig forsyning og rettidig omhu, hvorfor Kommissionen over-

vejer et horisontalt lovforslag om rettidig omhu (due diligence) for god sel-

skabsledelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomi-

ske eller statsfinansielle konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører

ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurren-

ceevne, vækst og forbrugerspørgsmål samt i EU-specialudvalget for

Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist for bemærkninger den 12.

oktober 2020. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Industri og NOAH

Friends of the Earth Denmark.

Dansk Industri (DI)

DI tilslutter sig meddelelsen og de skitserede initiativer. DI finder det således

vigtigt at sikre Europas forsyningssikkerhed på dette område og samtidig un-

derstøtte en global handel på relevante og transparente vilkår; for eksempel

reglerne om konfliktmineraler m.v. Dette skal sikre et grundlag for produk-

tion og tilgang til produkter i Europa, bl.a. med henblik på stadigt mere ef-

fektive energiproducerende og -forbrugende produkter.

DI finder det positivt, at meddelelsen tager fat i den cirkulære økonomis vig-

tige tilgang til dette emne. Mange råstoffer er allerede i cirkulation i Europa

i produkter og affald. DI mener, at EU’s affaldsregler og det indre marked er

her vigtige instrumenter. Samtidig mener DI, at der stadig er behov for at

skabe smidige regler for transport af affald og restprodukter over grænserne

i EU med henblik på at øge genanvendelsen af materialer. Reglerne og deres

virkemåde bør justeres, så det bliver nemmere og mere overskueligt at gen-

anvende produkter og deres indholdsstoffer. DI bemærker, at en større dansk

pumpeproducent således i dag er udfordret af, at deres ønske om et kunne

tilbagetage udtjente pumper fra kunder for at kunne genanvende materialerne

er relativt svært at håndtere under reglerne i transportforordningen for affald

og WEEE-direktivets regler. Kommissionen bør således også adressere disse

regler i det fortsatte arbejde.

DI bemærker, at der i Danmark såvel om i Europa hvert år bliver produceret

betydelige mængde schredderaffald, og at dette har stået på gennem en del

år. Denne affaldsfraktion indeholder forskellige metaller, som det med nuti-

dens teknologi ikke umiddelbart er rentabelt at genvinde. DI finder det derfor

glædeligt, at EU-Kommissionen har fokus på udvikling af affalds- og genan-

vendelsesteknologier, så råstoffer, som allerede er bragt i cirkulation, kan

genvindes.

Phosphor og råfosfat optræder på meddelelsens stofliste. Slam fra spilde-

vandsanlæg anvendes ud over Europa i dag som jordforbedringsmiddel og

gødning i landbruget. Dette er et middel til genanvendelse at phosphor. EU-

Kommissionen planlægger en revision af slamdirektivet. Dette støtter DI, da

det vil kunne sikre tilliden til denne lavteknologiske måde at genanvende

phospor i Europa. Desuden findes der og anvendes i dag teknikker til at gen-

vinde phosphor fra spildevandsanlæg (struvitmetoden), så phosphorfraktio-

nen kan genanvendes i en bredere kontekst end som slamudspredning på

landbrugsjord. Kommissionen har taget byspildevandsdirektivet op til revi-

sion og bør inddrage genanvendelse af phosphor fra spildevandsanlæg i de

fremtidige rammer for spildevandsektoren i Europa. DG-Miljø er allerede

opmærksom på dette felt. Mulighederne i revisionen af byspildevandsdirek-

tivet bør afspejles i opfølgningen på meddelelsen.

NOAH Friends of the Earth Denmark (FoE)

FoE lægger vægt på den absolutte reduktion af ressourcerne, hvilket de finder

er helt afgørende i enhver miljø- og klimapolitik, der vil respektere det mil-

jømæssige råderum for ressourceudnyttelsen.

FoE finder det lige så vigtigt, at miljø- og klimapolitikken reducerer ulighed

og uretfærdighed. Handligsplanen nævner også sociale hensyn og "ansvarlig

tilvejebringelse", men vægten ligger i langt højere grad på forsyningssikker-

hed.

FoE finder, at ingen af de ti tiltag i handlingsplanen imidlertid omhandler den

nødvendige forudsætning for en retfærdig og bæredygtig politik for kritiske

råstoffer, nemlig en beregning af EU-27's retfærdige andel af det miljømæs-

sige råderum for de enkelte råstoffer, der også tager hensyn til de historiske

ulige træk på ressourcerne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke detaljeret kendskab til de øvrige medlemsstaters holdning til

strategien, men der ventes generelt støtte til strategien, herunder målet om

at styrke forsyningssikkerheden, hvor en række lande ventes at lægge vægt

på ønsket om øget ’strategisk autonomi’ i EU, mens andre ventes at lægge

vægt på, at et øget fokus herpå ikke må være på bekostning af en fortsat

åben handelspolitik.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for kri-

tiske råstoffer velkommen.

Råstoffer og ikke mindst forekomster af sjældne jordarter bliver af flere lande

i stigende grad set ud fra et geostrategisk og sikkerhedspolitisk perspektiv.

Regeringen ser derfor positivt på handlingsplanen og opmærksomheden på,

at Danmarks og EU's sikkerhed ikke undermineres via usikre ejer- eller leve-

randørforhold samt forsyningssikkerhed generelt.

Kommissionens prioriteter hænger desuden godt sammen med regeringens

egen dagsorden inden for klima, energi og cirkulær økonomi, herunder det

fælleseuropæiske mål om klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen hilser råstofalliancen velkommen og arbejdet med at sikre øget

modstandsdygtighed i værdikæderne for råstoffer i EU. Regeringen lægger

vægt på, at der sikres transparens og åbenhed for alle interesserede medlems-

stater, og at et bredt udsnit af virksomheder og interessenter på tværs af hele

EU og industrien får mulighed for at deltage i alliancen, herunder også

SMV’er.

Såfremt Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre) eller grønlandsk

tilknyttede virksomheder måtte ønske at indgå aktivt i råstofalliancen vil re-

geringen støtte op herom.

Regeringen lægger vægt på, at EU har de rette redskaber til at håndtere unfair

konkurrence fra tredjelande. I tillæg hertil anerkender regeringen, at der kan

være behov for målrettede indsatser, der fremmer strategisk vigtige teknolo-

gier og sektorer i EU, navnlig i forhold til at bane vejen for den grønne om-

stilling og at mindske afhængigheden af udenlandske nøgleteknologier.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at indsatserne med at fremme strategi-

ske teknologier og adressere unfair konkurrence ikke går på kompromis med

principperne om åbenhed og lige konkurrencevilkår globalt såvel som i det

indre marked. Regeringen støtter derfor en tilgang baseret på ”åben strategisk

autonomi”, hvor man finder den rette balance mellem, at EU fastholder prin-

cipperne for en åben økonomi og forbliver åben for regelbaseret handel, og

samtidig kan forsvare sig imod unfair handelspraksis og mindske afhængig-

heden af tredjelande inden for udvalgte strategiske nøgleteknologier og sek-

torer.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen ser cirkulær økonomi som

en del af løsningen på at sikre adgang til de råstoffer, som er nødvendige for

EU’s virksomheder, herunder navnlig i forhold til nye teknologier, som skal

hjælpe med at opnå målet om klimaneutralitet i EU i 2050. Regeringen læg-

ger hertil vægt på, at udviklingen af et frit og velfungerende indre marked for

sekundære råstoffer herunder for de kritiske råstoffer på EU’s liste, er et es-

sentielt element i arbejdet. Regeringen vil desuden arbejde for, at Kommissi-

onen understøtter virksomheders innovation, arbejde med cirkulære princip-

per og forretningsmodeller samt anvendelse af avancerede og substituerende

materialer, der kan bidrage til at mindske efterspørgslen på knappe råstoffer,

navnlig de råstoffer der er nødvendige for den grønne og digitale omstilling.

Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen sætter et højt ambitionsniveau

for omstillingen til cirkulær økonomi til at reducere, substituere samt øge

genanvendelsen af kritiske råstoffer. Samtidig opfordrer regeringen Kommis-

sionen til at koble indsatsen vedr. kritiske råstoffer og initiativerne i Kom-

missionens handlingsplan for cirkulær økonomi, herunder særligt det kom-

mende forslag om en sammenhægende juridisk ramme for bæredygtig pro-

duktpolitik, den kommende revision af batterireguleringen og arbejdet vedr.

digitale produktpas med data om værdikæder og produktinformation.

Regeringen vil opfordre Kommissionen til at tilvejebringe en digital og of-

fentligt tilgængelig kortlægning af den potentielle forsyning af sekundære rå-

stoffer.

Regeringen lægger vægt på, at identificeringen af realistiske projekter for se-

kundære ressourcer og affald sker gennem en åben og transparent proces,

hvor virksomheder på tværs af værdikæder har mulighed for at byde ind med

konkrete forslag til projekter.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.