ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 406
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

18. august 2021

2021 - 10608

Kommissionens meddelelse om en ny strategi for en bæredygtig blå

økonomi i EU - Omstilling af EU's blå økonomi med henblik på en bæ-

redygtig fremtid (COM (2021) 240 Final)

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 17. maj 2021 meddelelse om en ny strategi

for en bæredygtig blå økonomi i EU. Strategien skal understøtte realiserin-

gen af den europæiske grønne pagt og indeholder en række indsatsområder

og initiativer, som skal bidrage til at skabe en bæredygtig blå økonomi.

Foruden en række tværgående initiativer indeholder meddelelsen forslag

til tiltag inden for bl.a. søfartsområdet, fiskeri, miljøområdet, fødevaresek-

toren etc. Det gælder bl.a. tiltag, som skal styrke dekarboniseringen af

skibsfarten, bidrage til at reducere forureningen af havene samt øge be-

skyttelsen af biodiversiteten.

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for Kommissionens nye

strategi for en bæredygtig blå økonomi i EU og ser frem til arbejdet med

Kommissionens konkrete initiativer i de kommende år. Regeringen vil tage

stilling til de specifikke tiltag, når disse foreligger.

2. Baggrund

Kommissionen lancerede den 17. maj 2021 meddelelsen om "En

ny strategi

for en bæredygtig blå økonomi i EU

–

Omstilling af EU's blå økonomi med

henblik på en bæredygtig fremtid"(COM

(2021)240), der sigter på at præ-

sentere en helhedsorienteret strategi, der integrerer havrelaterede spørgs-

mål i Europas nye økonomiske politik. Meddelelsen blev modtaget i dansk

sprogversion den 18. maj 2021.

Europas blå økonomi giver direkte beskæftigelse til 4,5 mio. mennesker,

heraf mange i regioner, hvor der kun findes få alternativer. Den blå øko-

nomi omfatter alle industrier og sektorer, der er knyttet til hav- og kystom-

råderne, hvad enten aktiviteterne finder sted til søs (f.eks. skibsfart, fiskeri

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)

2/13

og energiproduktion) eller til lands (havne, skibsværfter, landbaseret akva-

kultur, algeproduktion og kystturisme).

Kommissionen påpeger, at økonomiske aktiviteter og klimaforandringer

har en kumulativ negativ indvirkning på havmiljøet, som ikke bare er en

udfordring for den blå økonomi, men generelt for samfundet. På den bag-

grund fremlægges en helhedsorienteret strategi for den blå økonomi, der

både har fokus på beskyttelse og udnyttelse af havet og kystområderne.

Strategien supplerer Kommissionens øvrige tiltag på området, herunder

særligt "Den

Europæiske Grønne Pagt

"(COM (2019) 640/3 final), som

blev fremsat i 2019, med henblik på at håndtere klima- og miljøudfordrin-

ger ved at omstille en række sektorer, og "Genopretningsplanen

for Eu-

ropa"

(COM (2020) 442 final), der skal fremme den grønne og digitale

omstilling for at gøre EU's økonomi mere retfærdigt, modstandsdygtigt og

bæredygtigt

Strategien ligger i forlængelse af tidligere lignende meddelelser fra Kom-

missionen om den blå økonomi fra henholdsvis 2012 (meddelelse

om blå

vækst -mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi, COM

(2012)

494 final) og 2014 (meddelelse

om innovation i den blå økonomi

–

indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse, COM (2014)

254 final/2).

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-

valg og Regionsudvalget har modtaget meddelelsen.

3. Formål og indhold

Formålet med strategien er at styrke en grøn omstilling af den blå økonomi

samt bidrage til en modstandsdygtig og bæredygtig økonomi i EU.

Kommissionen peger på, at Europas have og den blå økonomi, som disse

understøtter, spiller en uundværlig rolle for gennemførelen af den omstil-

ling, der er beskrevet i den europæiske grønne pagt. Der er derfor behov

for at skabe bedre sammenhæng mellem de grønne og de blå politikker

både i og uden for EU's grænser. Kommissionen ønsker, at EU anvender

denne tilgang til at skabe en ledende rolle for international havforvaltning.

I meddelelsen identificerer Kommissionen tre områder, der er nødvendige

for den blå økonomis omstilling.

1. Omstilling af den blå økonomis værdikæder

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)

3/13

Kommissionen har på tværs af den blå økonomi udpeget følgende fem ind-

satsområder, som skal være retningsgivende for en bæredygtig omstilling

af den blå økonomis værdikæder:

Opfyldelse af målsætningerne om klimaneutralitet og nulforurening

Den cirkulære økonomi og forebyggelse af affald

Biodiversitet og investering i naturen

Modstandsdygtige kyster

Ansvarlige fødevaresystemer

2. Støtte udviklingen af en bæredygtig blå økonomi

Derudover indeholder strategien en række nye initiativer og værktøjer, som

skal skabe de nødvendige forudsætninger for at omstille den blå økonomi.

Det gælder bl.a. ny viden om havene, havrelateret og maritim forskning og

innovation, flere investeringer i den blå økonomi samt en kvalificeret ar-

bejdsstyrke (blå færdigheder og arbejdspladser).

3. Skabelse af betingelser for bæredygtig forvaltning

Kommissionen peger i meddelelsen på følgende fem konkrete områder,

som skal være katalysatorer for en bæredygtig forvaltning af havet:

Maritim fysisk planlægning

Inddragelse af borgerne og viden om havene

Havområder, regionalt samarbejde og støtte til kystområder

Maritim sikkerhed

Fremme af en bæredygtig blå økonomi uden for EU

Strategien indeholder initiativer inden for følgende områder:

Søfart

I forlængelse af målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser

med 90 % på tværs af transportformer vil Kommissionen understøtte de-

karboniseringen af skibsfarten og gøre den mere miljøvenlig ved at fremme

anvendelsen af EU-midler til bl.a. at øge omfanget af nærskibsfarten i ste-

det for mere

forurenende transportformer samt renovere EU’s skibsflåde

mhp. at forbedre energieffektiviteten.

Kommissionen påpeger derudover, at de ønsker at fremme vedtagelsen og

gennemførelsen af konventioner under Den Internationale Arbejdsorgani-

sation (ILO) og FN’s

søfartsorganisation (IMO) mhp. at forbedre arbejds-

vilkårene samt harmonisere uddannelseskrav for besætningsmedlemmer.

Havne

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)

4/13

På havneområdet vil Kommissionen realisere målet om nulemissions-

havne, som er fastsat i strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet

bl.a. gennem arbejdet i det europæiske havneforums undergruppe om bæ-

redygtige havne, herunder udveksle best practice og fremme initiativer,

som skal gøre havnetjenester mere miljøvenlige.

Fiskeri

På fiskeriområdet har Kommissionen til hensigt bl.a. at anvende den Euro-

pæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond til at støtte fiskerifartøjer i at ind-

føre mindre forurenede maskiner og metoder.

Kommissionen vil iværksætte en række tiltag, som skal opbygge bæredyg-

tige fødevaresystemer i den blå økonomi. Det gælder bl.a. digitalisering af

fiskekontrol samt styrkelsen af fiskeriforvaltningen i Middelhavet og Sor-

tehavet.

Akvakultur

Kommissionen påpeger, at akvakultur er en værdifuld kilde til fødevarer

og foder med lav miljøpåvirkning, hvis produktionen forvaltes bæredyg-

tigt. Konkret peges på forbedringer mht. diversificering bl.a. ift. opdrættede

arter, konkurrenceevne og miljøpræstationer. Kommissionen ser bl.a., at

akvakulturproduktion med lav miljøpåvirkning, f.eks. økologisk og lavtro-

fisk akvakultur (tang og skaldyr), kan yde et stort bidrag til den europæiske

grønne pagt, jord til bord-strategien og en bæredygtig blå økonomi.

Miljøområdet

På miljøområdet fremhæver Kommissionen en række initiativer, som skal

reducere forureningen af havene, beskytte biodiversiteten samt styrke den

cirkulære økonomi. Kommissionen sigter bl.a. på at træffe foranstaltninger

til at halvere plastikaffald i havet senest i 2030 samt begrænse mængden af

mikroplastik.

Kommissionen fremhæver også, at de ønsker at revidere forordning om op-

hugning af skibe (skibsophugningsforordningen) senest i 2023 med henblik

på at udvide forordningens anvendelsesområde, samt at styrke forordnin-

gen.

Kommissionen agter på den 15. partskonference under FN's konvention om

biologisk mangfoldighed at slå til lyd for en ambitiøs global biodiversitets-

ramme for perioden efter 2020, som beskytter og genopretter havøkosyste-

mer og -habitater og omfatter en global aftale om beskyttelse af mindst 30

% af jordklodens havarealer

Kommissionen agter endvidere at stå i spidsen for bestræbelserne for at nå

frem til en global aftale om plast og fremme udbredelsen af en cirkulær

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)

5/13

økonomisk tilgang til behandlingen af plast, som ville kunne danne grund-

lag for en stærkere og mere koordineret reaktion på plastforurening på glo-

balt plan.

Kommissionen har også til hensigt at fremsætte forslag til bl.a. et retligt

bindende EU-mål for genopretning af skadede økosystemer navnlig store

gyde- og yngleområder og områder med det største potentiale for opsam-

ling og lagring af kulstof og forebyggelse. Herudover med direkte fiskeres-

sourcerne og beskyttelse af havets økosystemer, herunder identificering og

udpegning af flere beskyttede havområder.

Samtidigt ønsker Kommissionen at igangsætte en revision af EU-kravene

for demontering af offshore platforme. Det er endvidere ambitionen, at af-

fald fanget i forbindelse med fiskeri indberettes ved anløb af havn, herun-

der at fiskeredskaber af plast indsamles og genanvendes.

Fødevarer

På fødevareområdet vil Kommissionen iværksætte en række tiltag, som

skal opbygge bæredygtige fødevaresystemer i den blå økonomi. Kommis-

sionen sigter derudover på at vedtage et initiativ i 2022, som skal lette mar-

kedsføringen af alger som fødevarer.

Maritim sikkerhed

Kommissionen anfører, at et sikkert havområde er en forudsætning for be-

skyttelsen af EU's strategiske interesser såsom retten til fri sejlads, kontrol-

len ved de ydre grænser og forsyningen med vigtige materialer samt for

beskyttelsen af økonomiske aktiviteter og borgere, både til søs og til lands.

En udfordring på området er miljøsikkerhed, der omfatter forudsigelse og

forvaltning af klimaændringer og forebyggelse af ulovlige udledninger,

dumpning af affald, havarier og andre miljørisici. Det er derfor Kommissi-

onens ambition i 2024 at fremsætte et forslag om implementeringen af den

operationelle fase for det europæiske fællesramme for udveksling af mari-

time oplysninger (CISE), som skal være med til at skabe et fuldt udbygget

overvågningssystem for udveksling af informationer mellem maritime

overvågningsmyndigheder i EU, herunder både civile og militære myndig-

heder.

Tværgående tiltag

Ud over de mere sektorspecifikke initiativer indeholder strategien en række

tværgående tiltag.

Kommissionen ønsker at øge

koordinationen på tværs af sektorer

og frem-

hæver bl.a. etableringen af et blåt forum, som skal koordinere en dialog

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)

6/13

mellem offshore-operatører, interessenter og forskere, som beskæftiger sig

med fiskeri, akvakultur, skibsfart, vedvarende energi etc.

Forskningsmæssigt

ønsker Kommissionen at styrke viden, forskning og in-

novation i den blå økonomi bl.a. ved at etablere et observatorium for den

blå økonomi i 2021, som årligt skal fremlægge en rapport for den blå øko-

nomi, herunder fremskridt med dekarbonisering. Derudover er det hensig-

ten i 2023 at søsætte et europæisk partnerskab for en klimaneutral, bære-

dygtig og produktiv blå økonomi, som skal være et offentligt initiativ, som

medfinansieres af både EU og medlemsstater.

På

investeringssiden

agter Kommissionen at samarbejde med Den Europæ-

iske Investeringsbank mhp. at tilskynde investeringer i reduceringen af for-

ureningen i havene.

Erhvervsmæssigt

vil Kommissionen fremme blå arbejdspladser og virk-

somheder ved bl.a. at fremme kvinder i den blå arbejdsstyrke gennem den

Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond. Samtidigt vil Kommissio-

nen tilskynde etablering af relevante færdighedspartnerskaber i forlængelse

af EU’s industristrategi.

Kommissionen fremhæver endvidere vigtigheden af

havplanlægning

og vil

i 2022 aflægge rapport om gennemførelsen af det eksisterende EU-direktiv

om havplanlægning samt indlede en revision af havstrategirammedirekti-

vet. Kommissionen vil yderligere udarbejde retningslinjer for en økobase-

ret tilgang til havplanlægning.

Kommissionen vil herudover støtte den grønne omstilling og modstands-

dygtighed over for klimaforandringer i

kystområder.

Det er i den forbin-

delse Kommissionens hensigt at udarbejde en støttepakke samt retningslin-

jer mhp. at hjælpe byer og regioner med at forvalte en grøn og digital om-

stilling på lokalt plan samt benytte EU-midler til udvikling af en miljøven-

lig hav- og kystturisme.

Kommissionen vil samtidigt prioritere en god

inddragelse af borgere

ved

bl.a. at benytte initiativet EU4Ocean, som har til formål at skabe et netværk

af europæiske skoler, som skal fokusere på havrelaterede spørgsmål.

På det

globale plan

fremhæver Kommissionen en række tiltag mhp. at

fremme en bæredygtig blå økonomi uden for EU. Det skal eksempelvis gø-

res ved at støtte tredjelande i at skabe en bæredygtig blå økonomi, stå i

spidsen for at nå en global aftale om plastik samt bidrage til, at der indgås

en aftale om udpegning af beskyttede havområder omkring havet i Antark-

tis.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)

7/13

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger ikke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører

ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

8. Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i Skibsfartspolitisk

Specialudvalg den 24. juni 2021 med frist for bemærkninger den 28. juni

2021. Der er indkommet høringssvar fra Danske Havne, Danske Maritime,

Danske Rederier og Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation.

Danske Havne

støtter Kommissionens strategi for en bæredygtig blå øko-

nomi i EU og er enig i, at havnene har en meget vigtig rolle i den grønne

omstilling, både som energiknudepunkter (for integreret elektricitet, hydro-

gen og andre vedvarende og kulstoffattige brændstofsystemer), knude-

punkter for den cirkulære økonomi (indsamling, omladning og bortskaf-

felse af affald fra skibe og andre havneindustrier og ophugning af skibe),

knudepunkter for kommunikation (for undersøiske kabler) og knudepunk-

ter for industrien (som industriklynger).

Danske Havne

støtter endvidere, at der skabes et blåt forum for de parter,

der bruger havet, med henblik på at koordinere en dialog mellem offshore-

operatører, interessenter og forskere, der beskæftiger sig med fiskeri, akva-

kultur, skibsfart, turisme, vedvarende energi og andre aktiviteter. Dette vil

kunne bidrage til at skabe synergieffekter mellem de forskellige aktiviteter

og forlige de forskellige former for konkurrerende udnyttelse af havet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)

8/13

Danske Havne

er ligeledes enig i, at strategien vil fremme en mere miljø-

venlig søtransport ved at EU-midler anvendes til at øge omfanget af nær-

skibsfarten i stedet for at anvende mere forurenende transportformer, reno-

vere EU's skibsflåde (f.eks. passagerskibe og forsyningsfartøjer til offshore

anlæg) for at forbedre deres energieffektivitet samt udvikle EU's meget

avancerede fremstillings- og teknologikapacitet

Danske Maritime

finder, at den maritime industri er central, hvis strate-

gien for en bæredygtig blå økonomi skal realiseres og strategien indeholder

mange gode intentioner og initiativer, der kan medvirke til at sikre den nød-

vendige omstilling af EU’s blå økonomi med henblik på en bæredygtig

fremtid.

Derudover ser

Danske Maritime

gerne, at der i EU-regi tages konkrete

skridt til at etablere flådeopgraderingsprogrammer fx under det nye In-

vestEU-program. Sådanne programmer kan støtte retrofittingsindsatsen på

europæiske værfter og hos europæiske maritime udstyrsproducenter i for-

hold til installation af nye klima- og miljøvenlige teknologier og udstyr om

bord på den eksisterende skibsflåde, der enten ejes/opereres af europæiske

skibsejere eller af offentlige myndigheder i de europæiske lande

Danske Maritime

støtter desuden op om strategiens omtale af den mari-

time sikkerheds

betydning i EU’s havområde i forhold til beskyttelsen af

Unionens strategiske interesser. Af særlig betydning for Danske Maritime

er en styrkelse af håndhævelsen vedr. den eksisterende lovgivning ikke

alene angående sikkerhed til søs, men også den maritime miljølovgivning.

Danske Maritime

hilser det velkomment, at meddelelsen fokuserer på

kvalificeret arbejdskraft. Den maritime industri vil fremover få behov for

at ansætte både faglært arbejdskraft og akademikere med ingeniørmæssig

baggrund. Flere kampagner, der kan synliggøre fordelene ved en karriere

inden for den blå økonomi, er naturligvis vigtige, men endnu vigtigere er

det at styrke de maritime uddannelsesinstitutioner, lige fra de erhvervsfag-

lige til de akademisk tekniske institutioner.

Danske Maritime

påpeger endvidere, at den europæiske, herunder den

danske, maritime industri i en årrække har oplevet unfair markedsadfærd

fra maritim industriaktivitet, der hidrører fra Asien. Omstillingen af den blå

økonomi i bæredygtig retning bør i videst muligt omfang være baseret på

teknologier og løsninger udviklet i Europa for derved at sikre den fremti-

dige vækst, udvikling og beskæftigelse på vores kontinent.

Danske Rederier

finder det væsentligt, at der politisk er en ambition om

øget nærskibstrafik og det iboende klima- og produktivitetspotentiale, der

ligger i at overføre gods fra vej til sø, herunder at Kommissionen ønsker at

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)

9/13

fremme anvendelsen af EU-midler til at gøre søtransporten mere miljøven-

lig ved at øge omfanget af nærskibsfarten i stedet for at anvende mere for-

urenende transportformer.

Danske Rederier

understreger, at målet om femdobling af EU’s offshore

havvindkapacitet inden 2030 og 30-dobling inden 2050 er helt central for

søfartens grønne omstilling og er samtidig et område med erhvervsmæssigt

potentiale i forhold til etablering og servicering af havvindparker og fly-

dende energiøer samt transport af fanget CO2 og nye grønne brændstoffer.

Danske Rederier

fremhæver ligeledes, at det er desuden positivt, at flere

tiltag reflekterer anbefalingerne fra regeringens klimapartnerskab med Det

Blå Danmark, herunder havnes nøglerolle som energiknudepunkter for sø-

fartens grønne omstilling, f.eks. til produktion og oplagring af nye grønne

brændstoffer samt elektricitet fra havn til skib til brug i batterier, eller når

skibet ligger til kaj. Samtidigt er etableringen af et blåt forum til dialog

mellem de maritime interessenter et positivt parallelt initiativ til den mari-

time fysiske planlægningsproces.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO)

finder, at

ifm. en revision af energibeskatningsdirektivet bør der tilvejebringes kW

til eventuelle klimaalternativer for fiskefartøjer. I forhold til bundtrawl og

forbrug af brændstof, bør man i virkeligheden overveje at fjerne kW-tan-

kegangen, da mindre motorer ikke skal tvinges til at arbejde på højtryk, da

det forurener mest, og fiskeriet i EU styres af kvoter og forvaltningsplaner.

DFPO

påpeger endvidere, at der er sat mange initiativer i gang fra EU’s

side for at belyse problemstillingen om marint affald og sikre at udtjente

fiskeredskaber ilandbringes, men det er vigtigt at brede generaliseringer

om problemernes omfang på EU-plan ikke er årsag til, at veletablerede

ordninger for muligheden for aflevering og bortskaffelse af affald og ud-

tjente fiskeredskaberi medlemsstater ikke ødelægges. Det ville i så fald

kunne medføre, at formålet med diverse iiteikke nås og i værste fald reelt

ni r

modvirke hensigten med et givent direktiv eks. SUP-direktivets bestem-

melser om udvidet producentansvar for fiskeredskaber, hvor bortskaffel-

sen i Danmark i dag er den enkelte havns ansvar.

DFPO

anerkender, at det er vigtigt at genanvende det, der kan blive gen-

anvendt, men tanken om cirkulær design af fiskeredskaber ikke må være

hovedformålet ved design af fiskeredskaber, da formålet er at fange fisk

på den mest effektive måde med minimal fangst af utilsigtede bifangster.

Nogle plasttyper er ikke særlig genanvendelige, men vælges pga. ma-

terialets lethed, så eksempelvis brændstofudledningen og bundkontakten

mindskes, hvorfor flere hensyn bør overvejes og ikke alene fokusere på

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)

10/13

den cirkulære genanvendelse af et fiskeredskab. Desuden gøres opmærk-

som på, at konkurrenter uden for EU ikke vil være underlagtsådanne krav,

og derved kan europæiske producenter risikere at blive stillet ringere end

producenter uden for EU.

Fsva. biodiversitet anerkender

DFPO

ikke den brede generalisering af, at

redskaber med bundkontakt er mestskadelig for biodiversiteten. Ethvert

fiskeri har en påvirkning på havmiljøet, og et redskab med bundkontakt

påvirker det konkrete område den er i kontakt med, men det er ikke nød-

vendigvis ødelæggende for et helt områdes biodiversitet, og det afhænger

desuden af definitionen af biodiversitet.

DFPO

gør opmærksom på, at visse arter ikke kan fanges af passive red-

skaber eller at fangsterne i passive redskaber ikke er tilstrækkelig til at

udnytte kvoterne for fiskeriet. DFPO gør ydermere opmærksom på, at der

ydes en stor indsats for at minimere tab eller discard af udtjente fiskered-

skaber i EU, men størstedelen af de spøgelsesnet, der forekommer i far-

vandene omkring Danmark stammer fra det passive fiskeri (også fra fri-

tidsfiskere), så det bør man være opmærksom på i forhold til initiativer for

de forskellige områder.

Fsva. ansvarlige fødevaresystemer anerkender

DFPO,

at myndighederne

står over for en stor udfordring ift. kontrol og monitorering af regelefter-

levelsen i forbindelse med landingspligten, men europæiske fiskere føder

ind til de samme markeder, og det er vigtigt, at der ikke er forskel mellem

medlemsstater ift. forpligtigelser og sanktioner for håndhævelse af gæl-

dende regler. Dette kan i sidste ende medføre at konkurrencevilkårene for

danske fiskere forringes i forhold til deres europæiske kollegaer, da ud-

gifter til evt. implementering af digitale kontrolsystemer må forventes at

være en betydelig udgift for den enkelte.

DFPO

værdsætter, at der er fokus på de store forskelle imellem fiskerier

i Syd- og Nordeuropa når det kommer til bestandsstatus og HCRs.

Ydermere peger

DFPO

på, at udviklede selektive redskaber for at mini-

mere bifangst er svære at få godkendt i EU til trods for, at der forelægger

videnskabelig dokumentation for deres gavnlige anvendelse i fiskeriet.

Som konkrete eksempler kan nævnes roofless trawl i torskefiskeriet i

Østersøen muligheden for anvendelse af ”excluderen” i sperlinge fiske-

riet.

Det er derfor vigtigt for

DFPO

igen at påpege, at lovgivningen ikke må

spænde ben for implementeringenaf nye og mere selektive redskaber, som

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)

11/13

ellers til tider er tilfældet i dag samt, at landingspligten kan modvirke en

hurtigere genopbygning af bestande i de tilfælde, hvor en relativ stor andel

af de fangede fisk potentielt ville kunne overleve.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen har været drøftet på virtuel møde i "Friends

of the Presidency

for intregret maritim politik"

den 16. juni 2021, hvor der var generel op-

bakning fra andre medlemslande til Kommissionens strategi for en bære-

dygtig blå økonomi i EU, herunder særligt sammenkoblingen mellem den

blå økonomi og den grønne omstilling.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for Kommissionens

strategi for en bæredygtig blå økonomi i EU og støtter generelt op om stra-

tegien. Regeringen ser frem til arbejdet med Kommissionens konkrete ini-

tiativer i de kommende år og vil i den forbindelse tage stilling til de speci-

fikke tiltag.

På

søfartsområdet

hilser regeringen generelt Kommissionens initiativer

velkomne, herunder øget investering i styrkelse af forskning og innovation

i den blå økonomi. Regeringen støtter op om en fremme af nærskibsfart

samt oprettelsen af et blåt forum på tværs af maritime interessenter, da disse

tiltag bl.a. kan bidrage til en mere grøn og bæredygtig søfart.

Regeringen støtter op om Kommissionens ambition om en femdobling af

EU’s offshore havvindkapacitet

inden 2030 og 30-dobling inden 2050.

Dette er centralt for søfartens grønne omstilling og er samtidig et område

med et bredt erhvervsmæssigt og beskæftigelses potentiale.

Generelt finder regeringen det vigtigt, at EU-tiltag på søfartsområdet be-

lønner virksomheder, som går forrest i brug af ny teknologi til at fremme

grøn og bæredygtig transport og derigennem skaber incitament til innova-

tion.

Regeringen er enig i, at

havnenes

rolle som energiknudepunkter for integreret

elektricitet, hydrogen m.m. bør udvikles. Prioriteringen

af havnearealer og

hvilke aktiviteter, danske havne lovligt kan beskæftige sig med, er reguleret

i havneloven. Regeringen lægger derfor vægt på, at strategiens initiativer

ikke fratager medlemsstaterne retten til selv at prioritere over havnearea-

lernes anvendelse samt havnenes aktiviteter.

På

akvakulturområdet

hilser regeringen generelt Kommissionens initiati-

ver velkommen. Regeringen ønsker at fremme økologisk akvakulturpro-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)

12/13

duktion, lavtrofisk produktion og produktion i moderne landbaserede fiske-

opdrætsanlæg, hvor miljøpåvirkningen minimeres mest muligt gennem

rensning og recirkulering af vandet. Det bemærkes, at de gældende EU-

regler (økologiforordningen) er til hinder for, at de mest ressourceeffektive

og miljøvenlige landbaserede fiskeopdrætsanlæg kan producere økologisk.

Kommissionen ønsker at fremme økologisk akvakulturproduktion, da den

ifølge Kommissionen har en lavere miljøpåvirkning. Hertil bemærker re-

geringen, at såfremt Kommissionen ønsker at fremme fiskeopdræt med

mindst mulig miljøpåvirkning, så bør der ikke udelukkende fokuseres på

økologisk fiskeopdræt. De gældende EU regler på området (økologiforord-

ningen) muliggør ikke, at de mest ressourceeffektive og miljøvenlige land-

baserede fiskeopdrætsanlæg kan producere økologisk. Regeringen har ge-

nerelt fokus på landbaseret fiskeopdræt i lukkede anlæg med mulighed for

recirkulering og rensning af vandet, da miljøpåvirkningen derved minime-

res mest muligt.

På

miljøområdet

lægger regeringen vægt på, at udviklingen af den blå øko-

nomi sker på en bæredygtigt måde og i tråd med den økosystembaserede

forvaltningstilgang.

Regeringen finder det positivt, at Kommission agter at revidere skibsop-

hugningsforordningen i 2023 og imødeser en styrkelse af forordningen,

samt en eventuel udvidelse af dens anvendelsesområde.

Regeringen hilser det velkomment, at EU vil stå i spidsen for en global

aftale om marint affald og plastik forurening.

Regeringen støtter Kommissionens hensigt om på den 15. partskonference

under FN's konvention om biologisk mangfoldighed at arbejde for ambiti-

øse globale biodiversitetsmål for perioden indtil 2030, som beskytter og

genopretter havøkosystemer og -habitater og omfatter en global aftale om

beskyttelse af mindst 30 % af jordklodens havarealer.

På

fiskeriområdet

hilser regeringen det velkomment, at man har fokus på,

hvordan fiskeriet fortsat kan udvikles med henblik på at være en del af EU's

bæredygtige fremtid. På den baggrund hilses initiativerne velkommen.

Regeringen prioriterer en grøn omstilling af fiskeriet. Naturen og biodiver-

siteten skal beskyttes og styrkes. Flere beskyttede havområder og udvikling

og anvendelse af mere selektive redskaber skal være med til at sikre, at man

også i fremtiden kan have sunde fiskebestande at fiske på.

Regeringen vil lægge vægt på, at der sikres en videnskabeligt baseret til-

gang, at tiltag er proportionale, tager højde for regionale forskelle og er

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)

13/13

med til at understøtte et fortsat kommercielt fiskeri, der sikrer arbejdsplad-

ser og fiskevarer til forbrugerne.

På

fødevareområdet

er regeringen generelt positiv over for en højere grad

af udnyttelse af marine råvarer og nye marine råvarer, som er bæredygtige

og sikre. Regeringen er også positiv over for at der sættes fokus på forsk-

ning og innovation inden for området.

På det

maritime sikkerhedsområde

afventer regeringen Kommissionens

forslag om implementering af den operationelle fase af CISE, før der tages

videre stilling til eventuel dansk deltagelse i CISE på operativt niveau.

Samarbejdet i CISE er frivilligt og Danmark har hidtil valgt ikke at deltage

i den operative del af CISE, da oplysninger allerede er tilgængelige inden

for eksisterende samarbejder, såsom det nationale Single Window System,

SafeSeaNet samt EUROSUR.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt.