Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 406
Offentligt
2435152_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
18. august 2021
2021 - 10608
Kommissionens meddelelse om en ny strategi for en bæredygtig blå
økonomi i EU - Omstilling af EU's blå økonomi med henblik på en bæ-
redygtig fremtid (COM (2021) 240 Final)
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 17. maj 2021 meddelelse om en ny strategi
for en bæredygtig blå økonomi i EU. Strategien skal understøtte realiserin-
gen af den europæiske grønne pagt og indeholder en række indsatsområder
og initiativer, som skal bidrage til at skabe en bæredygtig blå økonomi.
Foruden en række tværgående initiativer indeholder meddelelsen forslag
til tiltag inden for bl.a. søfartsområdet, fiskeri, miljøområdet, fødevaresek-
toren etc. Det gælder bl.a. tiltag, som skal styrke dekarboniseringen af
skibsfarten, bidrage til at reducere forureningen af havene samt øge be-
skyttelsen af biodiversiteten.
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-
fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for Kommissionens nye
strategi for en bæredygtig blå økonomi i EU og ser frem til arbejdet med
Kommissionens konkrete initiativer i de kommende år. Regeringen vil tage
stilling til de specifikke tiltag, når disse foreligger.
2. Baggrund
Kommissionen lancerede den 17. maj 2021 meddelelsen om "En
ny strategi
for en bæredygtig blå økonomi i EU
Omstilling af EU's blå økonomi med
henblik på en bæredygtig fremtid"(COM
(2021)240), der sigter på at præ-
sentere en helhedsorienteret strategi, der integrerer havrelaterede spørgs-
mål i Europas nye økonomiske politik. Meddelelsen blev modtaget i dansk
sprogversion den 18. maj 2021.
Europas blå økonomi giver direkte beskæftigelse til 4,5 mio. mennesker,
heraf mange i regioner, hvor der kun findes få alternativer. Den blå øko-
nomi omfatter alle industrier og sektorer, der er knyttet til hav- og kystom-
råderne, hvad enten aktiviteterne finder sted til søs (f.eks. skibsfart, fiskeri
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)
2/13
og energiproduktion) eller til lands (havne, skibsværfter, landbaseret akva-
kultur, algeproduktion og kystturisme).
Kommissionen påpeger, at økonomiske aktiviteter og klimaforandringer
har en kumulativ negativ indvirkning på havmiljøet, som ikke bare er en
udfordring for den blå økonomi, men generelt for samfundet. På den bag-
grund fremlægges en helhedsorienteret strategi for den blå økonomi, der
både har fokus på beskyttelse og udnyttelse af havet og kystområderne.
Strategien supplerer Kommissionens øvrige tiltag på området, herunder
særligt "Den
Europæiske Grønne Pagt
"(COM (2019) 640/3 final), som
blev fremsat i 2019, med henblik på at håndtere klima- og miljøudfordrin-
ger ved at omstille en række sektorer, og "Genopretningsplanen
for Eu-
ropa"
(COM (2020) 442 final), der skal fremme den grønne og digitale
omstilling for at gøre EU's økonomi mere retfærdigt, modstandsdygtigt og
bæredygtigt
Strategien ligger i forlængelse af tidligere lignende meddelelser fra Kom-
missionen om den blå økonomi fra henholdsvis 2012 (meddelelse
om blå
vækst -mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi, COM
(2012)
494 final) og 2014 (meddelelse
om innovation i den blå økonomi
indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse, COM (2014)
254 final/2).
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-
valg og Regionsudvalget har modtaget meddelelsen.
3. Formål og indhold
Formålet med strategien er at styrke en grøn omstilling af den blå økonomi
samt bidrage til en modstandsdygtig og bæredygtig økonomi i EU.
Kommissionen peger på, at Europas have og den blå økonomi, som disse
understøtter, spiller en uundværlig rolle for gennemførelen af den omstil-
ling, der er beskrevet i den europæiske grønne pagt. Der er derfor behov
for at skabe bedre sammenhæng mellem de grønne og de blå politikker
både i og uden for EU's grænser. Kommissionen ønsker, at EU anvender
denne tilgang til at skabe en ledende rolle for international havforvaltning.
I meddelelsen identificerer Kommissionen tre områder, der er nødvendige
for den blå økonomis omstilling.
1. Omstilling af den blå økonomis værdikæder
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)
3/13
Kommissionen har på tværs af den blå økonomi udpeget følgende fem ind-
satsområder, som skal være retningsgivende for en bæredygtig omstilling
af den blå økonomis værdikæder:
1)
2)
3)
4)
5)
Opfyldelse af målsætningerne om klimaneutralitet og nulforurening
Den cirkulære økonomi og forebyggelse af affald
Biodiversitet og investering i naturen
Modstandsdygtige kyster
Ansvarlige fødevaresystemer
2. Støtte udviklingen af en bæredygtig blå økonomi
Derudover indeholder strategien en række nye initiativer og værktøjer, som
skal skabe de nødvendige forudsætninger for at omstille den blå økonomi.
Det gælder bl.a. ny viden om havene, havrelateret og maritim forskning og
innovation, flere investeringer i den blå økonomi samt en kvalificeret ar-
bejdsstyrke (blå færdigheder og arbejdspladser).
3. Skabelse af betingelser for bæredygtig forvaltning
Kommissionen peger i meddelelsen på følgende fem konkrete områder,
som skal være katalysatorer for en bæredygtig forvaltning af havet:
1)
2)
3)
4)
5)
Maritim fysisk planlægning
Inddragelse af borgerne og viden om havene
Havområder, regionalt samarbejde og støtte til kystområder
Maritim sikkerhed
Fremme af en bæredygtig blå økonomi uden for EU
Strategien indeholder initiativer inden for følgende områder:
Søfart
I forlængelse af målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser
med 90 % på tværs af transportformer vil Kommissionen understøtte de-
karboniseringen af skibsfarten og gøre den mere miljøvenlig ved at fremme
anvendelsen af EU-midler til bl.a. at øge omfanget af nærskibsfarten i ste-
det for mere
forurenende transportformer samt renovere EU’s skibsflåde
mhp. at forbedre energieffektiviteten.
Kommissionen påpeger derudover, at de ønsker at fremme vedtagelsen og
gennemførelsen af konventioner under Den Internationale Arbejdsorgani-
sation (ILO) og FN’s
søfartsorganisation (IMO) mhp. at forbedre arbejds-
vilkårene samt harmonisere uddannelseskrav for besætningsmedlemmer.
Havne
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)
4/13
På havneområdet vil Kommissionen realisere målet om nulemissions-
havne, som er fastsat i strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet
bl.a. gennem arbejdet i det europæiske havneforums undergruppe om bæ-
redygtige havne, herunder udveksle best practice og fremme initiativer,
som skal gøre havnetjenester mere miljøvenlige.
Fiskeri
På fiskeriområdet har Kommissionen til hensigt bl.a. at anvende den Euro-
pæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond til at støtte fiskerifartøjer i at ind-
føre mindre forurenede maskiner og metoder.
Kommissionen vil iværksætte en række tiltag, som skal opbygge bæredyg-
tige fødevaresystemer i den blå økonomi. Det gælder bl.a. digitalisering af
fiskekontrol samt styrkelsen af fiskeriforvaltningen i Middelhavet og Sor-
tehavet.
Akvakultur
Kommissionen påpeger, at akvakultur er en værdifuld kilde til fødevarer
og foder med lav miljøpåvirkning, hvis produktionen forvaltes bæredyg-
tigt. Konkret peges på forbedringer mht. diversificering bl.a. ift. opdrættede
arter, konkurrenceevne og miljøpræstationer. Kommissionen ser bl.a., at
akvakulturproduktion med lav miljøpåvirkning, f.eks. økologisk og lavtro-
fisk akvakultur (tang og skaldyr), kan yde et stort bidrag til den europæiske
grønne pagt, jord til bord-strategien og en bæredygtig blå økonomi.
Miljøområdet
På miljøområdet fremhæver Kommissionen en række initiativer, som skal
reducere forureningen af havene, beskytte biodiversiteten samt styrke den
cirkulære økonomi. Kommissionen sigter bl.a. på at træffe foranstaltninger
til at halvere plastikaffald i havet senest i 2030 samt begrænse mængden af
mikroplastik.
Kommissionen fremhæver også, at de ønsker at revidere forordning om op-
hugning af skibe (skibsophugningsforordningen) senest i 2023 med henblik
på at udvide forordningens anvendelsesområde, samt at styrke forordnin-
gen.
Kommissionen agter på den 15. partskonference under FN's konvention om
biologisk mangfoldighed at slå til lyd for en ambitiøs global biodiversitets-
ramme for perioden efter 2020, som beskytter og genopretter havøkosyste-
mer og -habitater og omfatter en global aftale om beskyttelse af mindst 30
% af jordklodens havarealer
Kommissionen agter endvidere at stå i spidsen for bestræbelserne for at nå
frem til en global aftale om plast og fremme udbredelsen af en cirkulær
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)
5/13
økonomisk tilgang til behandlingen af plast, som ville kunne danne grund-
lag for en stærkere og mere koordineret reaktion på plastforurening på glo-
balt plan.
Kommissionen har også til hensigt at fremsætte forslag til bl.a. et retligt
bindende EU-mål for genopretning af skadede økosystemer navnlig store
gyde- og yngleområder og områder med det største potentiale for opsam-
ling og lagring af kulstof og forebyggelse. Herudover med direkte fiskeres-
sourcerne og beskyttelse af havets økosystemer, herunder identificering og
udpegning af flere beskyttede havområder.
Samtidigt ønsker Kommissionen at igangsætte en revision af EU-kravene
for demontering af offshore platforme. Det er endvidere ambitionen, at af-
fald fanget i forbindelse med fiskeri indberettes ved anløb af havn, herun-
der at fiskeredskaber af plast indsamles og genanvendes.
Fødevarer
På fødevareområdet vil Kommissionen iværksætte en række tiltag, som
skal opbygge bæredygtige fødevaresystemer i den blå økonomi. Kommis-
sionen sigter derudover på at vedtage et initiativ i 2022, som skal lette mar-
kedsføringen af alger som fødevarer.
Maritim sikkerhed
Kommissionen anfører, at et sikkert havområde er en forudsætning for be-
skyttelsen af EU's strategiske interesser såsom retten til fri sejlads, kontrol-
len ved de ydre grænser og forsyningen med vigtige materialer samt for
beskyttelsen af økonomiske aktiviteter og borgere, både til søs og til lands.
En udfordring på området er miljøsikkerhed, der omfatter forudsigelse og
forvaltning af klimaændringer og forebyggelse af ulovlige udledninger,
dumpning af affald, havarier og andre miljørisici. Det er derfor Kommissi-
onens ambition i 2024 at fremsætte et forslag om implementeringen af den
operationelle fase for det europæiske fællesramme for udveksling af mari-
time oplysninger (CISE), som skal være med til at skabe et fuldt udbygget
overvågningssystem for udveksling af informationer mellem maritime
overvågningsmyndigheder i EU, herunder både civile og militære myndig-
heder.
Tværgående tiltag
Ud over de mere sektorspecifikke initiativer indeholder strategien en række
tværgående tiltag.
Kommissionen ønsker at øge
koordinationen på tværs af sektorer
og frem-
hæver bl.a. etableringen af et blåt forum, som skal koordinere en dialog
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)
6/13
mellem offshore-operatører, interessenter og forskere, som beskæftiger sig
med fiskeri, akvakultur, skibsfart, vedvarende energi etc.
Forskningsmæssigt
ønsker Kommissionen at styrke viden, forskning og in-
novation i den blå økonomi bl.a. ved at etablere et observatorium for den
blå økonomi i 2021, som årligt skal fremlægge en rapport for den blå øko-
nomi, herunder fremskridt med dekarbonisering. Derudover er det hensig-
ten i 2023 at søsætte et europæisk partnerskab for en klimaneutral, bære-
dygtig og produktiv blå økonomi, som skal være et offentligt initiativ, som
medfinansieres af både EU og medlemsstater.
investeringssiden
agter Kommissionen at samarbejde med Den Europæ-
iske Investeringsbank mhp. at tilskynde investeringer i reduceringen af for-
ureningen i havene.
Erhvervsmæssigt
vil Kommissionen fremme blå arbejdspladser og virk-
somheder ved bl.a. at fremme kvinder i den blå arbejdsstyrke gennem den
Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond. Samtidigt vil Kommissio-
nen tilskynde etablering af relevante færdighedspartnerskaber i forlængelse
af EU’s industristrategi.
Kommissionen fremhæver endvidere vigtigheden af
havplanlægning
og vil
i 2022 aflægge rapport om gennemførelsen af det eksisterende EU-direktiv
om havplanlægning samt indlede en revision af havstrategirammedirekti-
vet. Kommissionen vil yderligere udarbejde retningslinjer for en økobase-
ret tilgang til havplanlægning.
Kommissionen vil herudover støtte den grønne omstilling og modstands-
dygtighed over for klimaforandringer i
kystområder.
Det er i den forbin-
delse Kommissionens hensigt at udarbejde en støttepakke samt retningslin-
jer mhp. at hjælpe byer og regioner med at forvalte en grøn og digital om-
stilling på lokalt plan samt benytte EU-midler til udvikling af en miljøven-
lig hav- og kystturisme.
Kommissionen vil samtidigt prioritere en god
inddragelse af borgere
ved
bl.a. at benytte initiativet EU4Ocean, som har til formål at skabe et netværk
af europæiske skoler, som skal fokusere på havrelaterede spørgsmål.
På det
globale plan
fremhæver Kommissionen en række tiltag mhp. at
fremme en bæredygtig blå økonomi uden for EU. Det skal eksempelvis gø-
res ved at støtte tredjelande i at skabe en bæredygtig blå økonomi, stå i
spidsen for at nå en global aftale om plastik samt bidrage til, at der indgås
en aftale om udpegning af beskyttede havområder omkring havet i Antark-
tis.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)
7/13
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger ikke.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører
ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.
8. Høring
Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i Skibsfartspolitisk
Specialudvalg den 24. juni 2021 med frist for bemærkninger den 28. juni
2021. Der er indkommet høringssvar fra Danske Havne, Danske Maritime,
Danske Rederier og Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation.
Danske Havne
støtter Kommissionens strategi for en bæredygtig blå øko-
nomi i EU og er enig i, at havnene har en meget vigtig rolle i den grønne
omstilling, både som energiknudepunkter (for integreret elektricitet, hydro-
gen og andre vedvarende og kulstoffattige brændstofsystemer), knude-
punkter for den cirkulære økonomi (indsamling, omladning og bortskaf-
felse af affald fra skibe og andre havneindustrier og ophugning af skibe),
knudepunkter for kommunikation (for undersøiske kabler) og knudepunk-
ter for industrien (som industriklynger).
Danske Havne
støtter endvidere, at der skabes et blåt forum for de parter,
der bruger havet, med henblik på at koordinere en dialog mellem offshore-
operatører, interessenter og forskere, der beskæftiger sig med fiskeri, akva-
kultur, skibsfart, turisme, vedvarende energi og andre aktiviteter. Dette vil
kunne bidrage til at skabe synergieffekter mellem de forskellige aktiviteter
og forlige de forskellige former for konkurrerende udnyttelse af havet.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)
8/13
Danske Havne
er ligeledes enig i, at strategien vil fremme en mere miljø-
venlig søtransport ved at EU-midler anvendes til at øge omfanget af nær-
skibsfarten i stedet for at anvende mere forurenende transportformer, reno-
vere EU's skibsflåde (f.eks. passagerskibe og forsyningsfartøjer til offshore
anlæg) for at forbedre deres energieffektivitet samt udvikle EU's meget
avancerede fremstillings- og teknologikapacitet
Danske Maritime
finder, at den maritime industri er central, hvis strate-
gien for en bæredygtig blå økonomi skal realiseres og strategien indeholder
mange gode intentioner og initiativer, der kan medvirke til at sikre den nød-
vendige omstilling af EU’s blå økonomi med henblik på en bæredygtig
fremtid.
Derudover ser
Danske Maritime
gerne, at der i EU-regi tages konkrete
skridt til at etablere flådeopgraderingsprogrammer fx under det nye In-
vestEU-program. Sådanne programmer kan støtte retrofittingsindsatsen på
europæiske værfter og hos europæiske maritime udstyrsproducenter i for-
hold til installation af nye klima- og miljøvenlige teknologier og udstyr om
bord på den eksisterende skibsflåde, der enten ejes/opereres af europæiske
skibsejere eller af offentlige myndigheder i de europæiske lande
Danske Maritime
støtter desuden op om strategiens omtale af den mari-
time sikkerheds
betydning i EU’s havområde i forhold til beskyttelsen af
Unionens strategiske interesser. Af særlig betydning for Danske Maritime
er en styrkelse af håndhævelsen vedr. den eksisterende lovgivning ikke
alene angående sikkerhed til søs, men også den maritime miljølovgivning.
Danske Maritime
hilser det velkomment, at meddelelsen fokuserer på
kvalificeret arbejdskraft. Den maritime industri vil fremover få behov for
at ansætte både faglært arbejdskraft og akademikere med ingeniørmæssig
baggrund. Flere kampagner, der kan synliggøre fordelene ved en karriere
inden for den blå økonomi, er naturligvis vigtige, men endnu vigtigere er
det at styrke de maritime uddannelsesinstitutioner, lige fra de erhvervsfag-
lige til de akademisk tekniske institutioner.
Danske Maritime
påpeger endvidere, at den europæiske, herunder den
danske, maritime industri i en årrække har oplevet unfair markedsadfærd
fra maritim industriaktivitet, der hidrører fra Asien. Omstillingen af den blå
økonomi i bæredygtig retning bør i videst muligt omfang være baseret på
teknologier og løsninger udviklet i Europa for derved at sikre den fremti-
dige vækst, udvikling og beskæftigelse på vores kontinent.
Danske Rederier
finder det væsentligt, at der politisk er en ambition om
øget nærskibstrafik og det iboende klima- og produktivitetspotentiale, der
ligger i at overføre gods fra vej til sø, herunder at Kommissionen ønsker at
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)
9/13
fremme anvendelsen af EU-midler til at gøre søtransporten mere miljøven-
lig ved at øge omfanget af nærskibsfarten i stedet for at anvende mere for-
urenende transportformer.
Danske Rederier
understreger, at målet om femdobling af EU’s offshore
havvindkapacitet inden 2030 og 30-dobling inden 2050 er helt central for
søfartens grønne omstilling og er samtidig et område med erhvervsmæssigt
potentiale i forhold til etablering og servicering af havvindparker og fly-
dende energiøer samt transport af fanget CO2 og nye grønne brændstoffer.
Danske Rederier
fremhæver ligeledes, at det er desuden positivt, at flere
tiltag reflekterer anbefalingerne fra regeringens klimapartnerskab med Det
Blå Danmark, herunder havnes nøglerolle som energiknudepunkter for sø-
fartens grønne omstilling, f.eks. til produktion og oplagring af nye grønne
brændstoffer samt elektricitet fra havn til skib til brug i batterier, eller når
skibet ligger til kaj. Samtidigt er etableringen af et blåt forum til dialog
mellem de maritime interessenter et positivt parallelt initiativ til den mari-
time fysiske planlægningsproces.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO)
finder, at
ifm. en revision af energibeskatningsdirektivet bør der tilvejebringes kW
til eventuelle klimaalternativer for fiskefartøjer. I forhold til bundtrawl og
forbrug af brændstof, bør man i virkeligheden overveje at fjerne kW-tan-
kegangen, da mindre motorer ikke skal tvinges til at arbejde på højtryk, da
det forurener mest, og fiskeriet i EU styres af kvoter og forvaltningsplaner.
DFPO
påpeger endvidere, at der er sat mange initiativer i gang fra EU’s
side for at belyse problemstillingen om marint affald og sikre at udtjente
fiskeredskaber ilandbringes, men det er vigtigt at brede generaliseringer
om problemernes omfang på EU-plan ikke er årsag til, at veletablerede
ordninger for muligheden for aflevering og bortskaffelse af affald og ud-
tjente fiskeredskaberi medlemsstater ikke ødelægges. Det ville i så fald
kunne medføre, at formålet med diverse iiteikke nås og i værste fald reelt
ni r
tv
a
modvirke hensigten med et givent direktiv eks. SUP-direktivets bestem-
melser om udvidet producentansvar for fiskeredskaber, hvor bortskaffel-
sen i Danmark i dag er den enkelte havns ansvar.
DFPO
anerkender, at det er vigtigt at genanvende det, der kan blive gen-
anvendt, men tanken om cirkulær design af fiskeredskaber ikke må være
hovedformålet ved design af fiskeredskaber, da formålet er at fange fisk
på den mest effektive måde med minimal fangst af utilsigtede bifangster.
Nogle plasttyper er ikke særlig genanvendelige, men vælges pga. ma-
terialets lethed, så eksempelvis brændstofudledningen og bundkontakten
mindskes, hvorfor flere hensyn bør overvejes og ikke alene fokusere på
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)
10/13
den cirkulære genanvendelse af et fiskeredskab. Desuden gøres opmærk-
som på, at konkurrenter uden for EU ikke vil være underlagtsådanne krav,
og derved kan europæiske producenter risikere at blive stillet ringere end
producenter uden for EU.
Fsva. biodiversitet anerkender
DFPO
ikke den brede generalisering af, at
redskaber med bundkontakt er mestskadelig for biodiversiteten. Ethvert
fiskeri har en påvirkning på havmiljøet, og et redskab med bundkontakt
påvirker det konkrete område den er i kontakt med, men det er ikke nød-
vendigvis ødelæggende for et helt områdes biodiversitet, og det afhænger
desuden af definitionen af biodiversitet.
DFPO
gør opmærksom på, at visse arter ikke kan fanges af passive red-
skaber eller at fangsterne i passive redskaber ikke er tilstrækkelig til at
udnytte kvoterne for fiskeriet. DFPO gør ydermere opmærksom på, at der
ydes en stor indsats for at minimere tab eller discard af udtjente fiskered-
skaber i EU, men størstedelen af de spøgelsesnet, der forekommer i far-
vandene omkring Danmark stammer fra det passive fiskeri (også fra fri-
tidsfiskere), så det bør man være opmærksom på i forhold til initiativer for
de forskellige områder.
Fsva. ansvarlige fødevaresystemer anerkender
DFPO,
at myndighederne
står over for en stor udfordring ift. kontrol og monitorering af regelefter-
levelsen i forbindelse med landingspligten, men europæiske fiskere føder
ind til de samme markeder, og det er vigtigt, at der ikke er forskel mellem
medlemsstater ift. forpligtigelser og sanktioner for håndhævelse af gæl-
dende regler. Dette kan i sidste ende medføre at konkurrencevilkårene for
danske fiskere forringes i forhold til deres europæiske kollegaer, da ud-
gifter til evt. implementering af digitale kontrolsystemer må forventes at
være en betydelig udgift for den enkelte.
DFPO
værdsætter, at der er fokus på de store forskelle imellem fiskerier
i Syd- og Nordeuropa når det kommer til bestandsstatus og HCRs.
Ydermere peger
DFPO
på, at udviklede selektive redskaber for at mini-
mere bifangst er svære at få godkendt i EU til trods for, at der forelægger
videnskabelig dokumentation for deres gavnlige anvendelse i fiskeriet.
Som konkrete eksempler kan nævnes roofless trawl i torskefiskeriet i
Østersøen muligheden for anvendelse af ”excluderen” i sperlinge fiske-
riet.
Det er derfor vigtigt for
DFPO
igen at påpege, at lovgivningen ikke må
spænde ben for implementeringenaf nye og mere selektive redskaber, som
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)
11/13
ellers til tider er tilfældet i dag samt, at landingspligten kan modvirke en
hurtigere genopbygning af bestande i de tilfælde, hvor en relativ stor andel
af de fangede fisk potentielt ville kunne overleve.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Meddelelsen har været drøftet på virtuel møde i "Friends
of the Presidency
for intregret maritim politik"
den 16. juni 2021, hvor der var generel op-
bakning fra andre medlemslande til Kommissionens strategi for en bære-
dygtig blå økonomi i EU, herunder særligt sammenkoblingen mellem den
blå økonomi og den grønne omstilling.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for Kommissionens
strategi for en bæredygtig blå økonomi i EU og støtter generelt op om stra-
tegien. Regeringen ser frem til arbejdet med Kommissionens konkrete ini-
tiativer i de kommende år og vil i den forbindelse tage stilling til de speci-
fikke tiltag.
søfartsområdet
hilser regeringen generelt Kommissionens initiativer
velkomne, herunder øget investering i styrkelse af forskning og innovation
i den blå økonomi. Regeringen støtter op om en fremme af nærskibsfart
samt oprettelsen af et blåt forum på tværs af maritime interessenter, da disse
tiltag bl.a. kan bidrage til en mere grøn og bæredygtig søfart.
Regeringen støtter op om Kommissionens ambition om en femdobling af
EU’s offshore havvindkapacitet
inden 2030 og 30-dobling inden 2050.
Dette er centralt for søfartens grønne omstilling og er samtidig et område
med et bredt erhvervsmæssigt og beskæftigelses potentiale.
Generelt finder regeringen det vigtigt, at EU-tiltag på søfartsområdet be-
lønner virksomheder, som går forrest i brug af ny teknologi til at fremme
grøn og bæredygtig transport og derigennem skaber incitament til innova-
tion.
Regeringen er enig i, at
havnenes
rolle som energiknudepunkter for integreret
elektricitet, hydrogen m.m. bør udvikles. Prioriteringen
af havnearealer og
hvilke aktiviteter, danske havne lovligt kan beskæftige sig med, er reguleret
i havneloven. Regeringen lægger derfor vægt på, at strategiens initiativer
ikke fratager medlemsstaterne retten til selv at prioritere over havnearea-
lernes anvendelse samt havnenes aktiviteter.
akvakulturområdet
hilser regeringen generelt Kommissionens initiati-
ver velkommen. Regeringen ønsker at fremme økologisk akvakulturpro-
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)
12/13
duktion, lavtrofisk produktion og produktion i moderne landbaserede fiske-
opdrætsanlæg, hvor miljøpåvirkningen minimeres mest muligt gennem
rensning og recirkulering af vandet. Det bemærkes, at de gældende EU-
regler (økologiforordningen) er til hinder for, at de mest ressourceeffektive
og miljøvenlige landbaserede fiskeopdrætsanlæg kan producere økologisk.
Kommissionen ønsker at fremme økologisk akvakulturproduktion, da den
ifølge Kommissionen har en lavere miljøpåvirkning. Hertil bemærker re-
geringen, at såfremt Kommissionen ønsker at fremme fiskeopdræt med
mindst mulig miljøpåvirkning, så bør der ikke udelukkende fokuseres på
økologisk fiskeopdræt. De gældende EU regler på området (økologiforord-
ningen) muliggør ikke, at de mest ressourceeffektive og miljøvenlige land-
baserede fiskeopdrætsanlæg kan producere økologisk. Regeringen har ge-
nerelt fokus på landbaseret fiskeopdræt i lukkede anlæg med mulighed for
recirkulering og rensning af vandet, da miljøpåvirkningen derved minime-
res mest muligt.
miljøområdet
lægger regeringen vægt på, at udviklingen af den blå øko-
nomi sker på en bæredygtigt måde og i tråd med den økosystembaserede
forvaltningstilgang.
Regeringen finder det positivt, at Kommission agter at revidere skibsop-
hugningsforordningen i 2023 og imødeser en styrkelse af forordningen,
samt en eventuel udvidelse af dens anvendelsesområde.
Regeringen hilser det velkomment, at EU vil stå i spidsen for en global
aftale om marint affald og plastik forurening.
Regeringen støtter Kommissionens hensigt om på den 15. partskonference
under FN's konvention om biologisk mangfoldighed at arbejde for ambiti-
øse globale biodiversitetsmål for perioden indtil 2030, som beskytter og
genopretter havøkosystemer og -habitater og omfatter en global aftale om
beskyttelse af mindst 30 % af jordklodens havarealer.
fiskeriområdet
hilser regeringen det velkomment, at man har fokus på,
hvordan fiskeriet fortsat kan udvikles med henblik på at være en del af EU's
bæredygtige fremtid. På den baggrund hilses initiativerne velkommen.
Regeringen prioriterer en grøn omstilling af fiskeriet. Naturen og biodiver-
siteten skal beskyttes og styrkes. Flere beskyttede havområder og udvikling
og anvendelse af mere selektive redskaber skal være med til at sikre, at man
også i fremtiden kan have sunde fiskebestande at fiske på.
Regeringen vil lægge vægt på, at der sikres en videnskabeligt baseret til-
gang, at tiltag er proportionale, tager højde for regionale forskelle og er
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: EMs grund- og nærhedsnotat om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi (EM Id nr.: 357319)
13/13
med til at understøtte et fortsat kommercielt fiskeri, der sikrer arbejdsplad-
ser og fiskevarer til forbrugerne.
fødevareområdet
er regeringen generelt positiv over for en højere grad
af udnyttelse af marine råvarer og nye marine råvarer, som er bæredygtige
og sikre. Regeringen er også positiv over for at der sættes fokus på forsk-
ning og innovation inden for området.
På det
maritime sikkerhedsområde
afventer regeringen Kommissionens
forslag om implementering af den operationelle fase af CISE, før der tages
videre stilling til eventuel dansk deltagelse i CISE på operativt niveau.
Samarbejdet i CISE er frivilligt og Danmark har hidtil valgt ikke at deltage
i den operative del af CISE, da oplysninger allerede er tilgængelige inden
for eksisterende samarbejder, såsom det nationale Single Window System,
SafeSeaNet samt EUROSUR.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt.